Mødregrupper
Gribskov Kommune tilbyder dig at deltage i en mødregruppe, hvor du kommer til at mødes med andre kvinder, der har barn på nogenlunde samme alder, som du selv har.
Sundhedsplejerskerne danner grupperne, der skal være selvkørende efter det indledende møde.
I mødregruppen kan I snakke sammen om de forskellige udfordringer og glæder, der er forbundet med at blive forælder.
Tilmelding til mødregruppen foregår hos din egen sundhedsplejerske.