![]() |
|
||||
OM KOMMUNEN
Byer med særpræg og profiler Helsinge er den største by i kommunen og huser bl.a. rådhuset, herefter kommer byerne Gilleleje og Græsted. Byerne har forskellige profiler, som understøttes ved lokalplanlægningen. Byerne er trafikknudepunkter med buslinjer på tværs af kommunen, og lokalbanerne som forbindelsesled til S-togene i Hillerød og kystbanen i Helsingør. Levende lokalsamfund I Gribskov Kommune er der mange både større og mindre lokalsamfund med skoler, idrætsfaciliteter og kulturelle foreninger. Kommunen arbejder aktivt med at inddrage borgerne i planlægning og udvikling af områderne. Sommeraktiviteter Om sommeren øges befolkningstallet i kommunen væsentligt når sommerhusfolket rykker ind. Hele sommeren er der ekstra mange kulturelle aktiviteter og markedspladser til glæde for både sommergæster og lokale. Dialog med erhvervene Det er en politisk målsætning, at erhvervslivet skal have adgang til det politiske niveau, og informationer om de områder der har erhvervenes interesse. Derfor er Gribskov Erhvervs- og turistforum oprettet som et dialogforum, hvor der sker en gensidig orientering om de større opgaver og projekter i kommunen. På hjemmesiden vil du finde meget mere om de enkelte serviceområder og om kommunens tilbud til borgere i alle aldre. |
| Gribskov Kommune - Rådhusvej 3 - 3200 Helsinge - tlf: 72496000 - fax: 48777675 - e-mail: borgerservice@gribskov.dk |