Miljøscreening af Rammelokalplan 512.20 for Troldebakkerne ved Helsinge og Kommuneplantillæg nr. 15 til Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune

Planen vurderes ikke at medføre væsentlige påvirkninger af miljøet, og Gribskov Kommune vurderer derfor, at planen ikke skal miljøvurderes.

Miljøscreening af Rammelokalplan 512.20 for Troldebakkerne ved Helsinge og Kommuneplantillæg nr. 15 til Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune

Se MKKs beslutning

Klagevejledning efter Lov om Miljøvurdering

Kommunens afgørelse om, at der ikke skal laves miljøvurdering, kan påklages inden 4 uger fra den dag afgørelsen annonceres på kommunens hjemmeside, dvs. 4 uger fra d. 26. juni 2018. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Hvis du ønsker at klage over beslutningen, sker det til Planklagenævnet efter Lov om Planklagenævnet (lov nr. 1658 af 20. december 2016).

Sådan klager du

Du klager via Klageportalen, som du finder via www.nmkn.dk , www.borger.dk eller www.virk.dk . Du logger på Klageportalen med NEM-ID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Gribskov Kommune via Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 900,- kr. for borgere og 1.800,- kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.

I Klageportalen sendes din klage automatisk først til Gribskov Kommune. Hvis Gribskov Kommune fastholder afgørelsen, sender kommunen klagen videre til behandling i nævnet via Klageportalen. Du får besked om videresendelsen.

Planklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om Klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget for brug af Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Gribskov Kommune. Gribskov Kommune videresender herefter din anmodning til nævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt du kan fritages. Se betingelserne for at blive fritaget på www.naevneneshus.dk

Planklagenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Planklagenævnets afgørelse kan kun klages over til domstolene senest 6 måneder efter, at nævnets afgørelse er truffet, jf. Planlovens § 62, stk. 1.

Du kan få mere information på Planklagenævnets hjemmeside via Nævnenes Hus - www.naevneneshus.dk