Gravid med første barn?

Familieiværksætterne et tilbud til førstegangs gravide.

Gribskov Kommune og Jordemødrene på Nordsjællands Hospital tilbyder et sammenhængende forløb om fødsels- og forældreforberedelse til alle der venter deres første barn.
 
Familieiværksætterne forbereder blandt andet de kommende forældre ved at hjælpe og støtte op om netværksdannelse, på tværs af sociale og uddannelsesmæssige baggrunde, og forløbet indeholder information, vejledning og sparring om de udfordringer der venter som ny familie.

Hvem er tilbuddet til?

Tilbuddet er til alle par der venter deres første barn sammen. Dvs at I hver især kan have børn, men at i nu venter jeres første barn sammen. Så er Familieiværksætterne sikkert noget for jer.
Forløbet er for både mødre og fædre, eller en anden nær pårørende. Almindelige mødregruppe tilbydes ikke længere førstegangs-gravide i Gribskov Kommune.

Hvad indeholder forløbet?

Kurset strækker sig over 15 mødegange, fra ca. 24. graviditetsuge til barnet er 15 måneder gammelt. Undervisningen foregår i Uddannelsescentret Ridebanevej 1, 3200 Helsinge.

Mødegangene er en blanding af oplæg og aktiviteter, som udfordrer forældrene på egne holdninger og værdier og som skal være med til at give et afsæt til videre drøftelser på holdene.
Kursusforløbet foregår i tæt samarbejde mellem Sundhedsplejersker og jordemødre og er derudover bredt tværfagligt sammensat, med undervisere fra både den offentlige, den private og den frivillige sektor.

Sundhedsplejersken er tovholder på holdene og vil være den gennemgående fagperson på næsten alle mødegangene.

Fødselsforberedelse er del af forløbet

Fødselsforberedelsen "Barn i vente" er en integreret del af forløbet. Dette forløb foregår på Nordsjællands Hospital Hillerød, Patienthotellet, som er beliggende på Dyrehavevej 29, indgang 51 - indgang fra Bakkedraget.

Jordemoderen er tovholder på de 3 mødegange som foregår på Hospitalet.

Andre deltagere

Derudover er der oplæg fra barselssygeplejerske, bankrådgiver, jurist, psykolog, socialrådgiver, tandplejer, tale- hørekonsulent, fysioterapeut, pædagog/dagpleje, læge, familiekonsulent, samt førstehjælpsinstruktør.

Temaer:
Graviditet og fødsel
Familieliv, parforhold og kommunikation
Barnets naturlige udvikling og trivsel
Netværk og relationer
Økonomi og orlov

Hvornår kan vi komme på et hold?

Se datoer for igangværende samt kommende hold

 
Tilmelding:
I kan tilmelde jer forløbet hos jeres jordmoder, hos sundhedsplejen på tlf. 7249 7066 eller på mail til familieivaerksaetterne@gribskov.dk