ID-kort til Unge

Er du mellem 16-18 år og mangler legitimation, kan du få et ID-kort.

Hvis du ikke allerede har et pas, knallert- eller bilkørekort, og har brug for at kunne legitimere dig, kan du få udstedt et ID-kort. Kortet er kun gyldigt som legitimation ved køb af tobak og alkohol.

Du skal være opmærksom på, at der ikke er cpr-nummer eller et andet løbenummer på kortet som fx på pas og kørekort. Mød op i borgerservice i kommunen og medbring enten din originale dåbsattest, fødselsattest, navneattest, sundhedskort eller pas. Medbring pasfoto eller få det taget i Borgerservice. Det koster 150 kr. at få taget et foto i Borgerservice.

Kortet er gratis i Gribskov Kommune.

Søg om ID-kort her - kræver nemID