Anvisningsbolig

For at komme i betragtning til anvisningsbolig skal du:

  • Være ufrivillig boligløs
  • Have nedsat fysisk, socialt eller psykisk funktionsniveau
  • Ikke kunne være i din nuværende bolig pga. dit nedsatte fysiske, sociale eller psykiske funktionsniveau.
  • Ikke selv have ressourcer til at finde en bolig.
  • Være bosiddende i Gribskov Kommune.

Vi gør opmærksom på, at du ikke kan komme i betragtning til en ældrebolig alene fordi:

  • Du selv har valgt at sige din bolig op eller har misligholdt din lejekontrakt
  • Du ikke har økonomi til at blive boende i din nuværende bolig
  • Du har indgået et tidsbegrænset lejemål
  • Der er tale om samlivsophør

Hvis du er flyttet til Gribskov Kommune uden at have en permanent bolig at flytte til, kan Gribskov Kommune ikke hjælpe dig med en bolig.

For at komme på venteliste til en anvisningsbolig skal du udfylde et ansøgningsskema.

Hent ansøgningsskemaet her (PDF)

Når vi har modtaget dit ansøgningsskema, vil vi bede din sagsbehandler om at lave en boligindstilling. Boligindstillingen vil Boligvisitationsudvalget bruge, når de skal vurdere din ansøgning.

Hvis du ikke har en sagsbehandler i Gribskov Kommune, vil du få tilsendt et oplysningsskema, som du skal udfylde.

Tildeling af ledige boliger foregår efter en individuel vurdering af dine personlige og økonomiske forhold, set ud fra de typer og størrelser af boliger, der bliver ledige.

Gribskov Kommunes kvalitetsstandard for anvisningsboliger (PDF)

Selvom, at du bliver godkendt til anvisningsbolig, kan der være lange ventetider til en bolig. Derfor opfordres du til at være aktiv boligsøgende.

Nedenfor er angivet boligselskaber, som har boliger i Gribskov Kommune.

Boligforeningen AAB
Tlf. 33 76 01 00
www.aab.dk

Boligforeningen Vibo
Tlf. 33 42 00 00
www.vibo.dk

Domea
Tlf. 76 64 64 64
www.domea.dk

Boligselskabet Nordsjælland
Tlf. 48 26 90 00
www.boligselskabetnordsjaelland.dk

PAB
Tlf. 43 42 02 22
www.pab.dk