Økonomisk og personlig støtte

Der er flere muligheder for at få støtte i et job uden at det belaster din arbejdsgiver økonomisk.

Hjælpemidler og arbejdspladsindretning

Du kan få økonomisk dækning for hjælpemidler, værktøjer og arbejdsindretning, der kan lette dit arbejde på en virksomhed.

Personlig assistance til dig på din arbejdsplads

Hvis du har brug for personlig hjælp på arbejdspladsen på grund af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan du få hjælp.

Du skal selv kunne udføre dine hovedfunktioner i arbejdet, og selv være på arbejde samtidig med du får assistance.

En personlig assistent yder støtte ifm. de arbejdsfunktioner, som personen med handicappet/funktionsnedsættelsen ikke selv kan klare. Det kan dreje sig om at hente og bringe, tage specifikke løft, læse op, fungere som sekretær, tolke for døve, føre bil i arbejdsrelaterede situationer o.l.

Der ydes personlig assistance til ledige, lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, som på grund af en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for personlig assistance til at udføre bestemte dele af de daglige arbejdsopgaver.

Læs om støttemuligheder på jobnet.dk