Festival- og salgsområder

Pladsfordelingsplaner

Festival- og salgsområder
Alle festival- og salgsområder skal uanset størrelse placeres, indrettes og bruges på en sådan måde, at en brand kan begrænses til det område, hvor branden er opstået. Spredning af brand og røg til andre områder, skal forhindres i den tid, som er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets indsats. Hvis det samlede areal er over 1.000 m², skal der søges godkendelse af pladsfordelingsplanen via www.bygogmiljoe.dk Med ansøgningen skal du sende en tegning over området.

Campingområder
Hvis du indretter et campingområder til overnatning, på mellem 1.000 m² og 3.000 m² skal du melde det til kommunen via www.bygogmiljoe.dk. Hvis et campingområder er på over 3.000 m² skal du søge tilladelse via www.bygogmiljoe.dk.

Almindelige campingtelte skal ikke byggesagsbehandles, men store telte og transportable konstruktioner, på campingområder ved musikfestivaler, til sportsarrangementer og lign. som bruges til overnatninger for flere end 150 personer, skal du placere og indrettes i overensstemmelse med BR 15 kapitel 5.7. Du skal også meddele det til kommunen via www.bygogmiljoe.dk, uanset om teltet er certificeret.

Brandsyn
Gribskov Kommunen informere Frederiksborg Brand & Redning om pladsfordelingsplanen, og FBBR kan vælge at foretage arrangementsbrandsyn på baggrund af en konkret vurdering af brandsikkerheden. Som udgangspunkt varsles arrangementsbrandsyn mindst 14 dage før. Hvis du har spørgsmål til brandsyn, kontakt FBBR på beredskab@fbbr.dk, telefon 47376100.

Arrangementsbrandsyn foretages af:

  • Telte og lign., der anvendes af flere end 150 personer,
  • Campingområder på mere end 1000 m2 til flere end 150 overnattende personer
  • Festival- og salgsområder på mere end 1000 m2, der ikke er omfattet af campingreglementet. Det er alene arrangementets art og størrelse der bestemmer om det er omfattet af brandsyn.