Offentlige vandløb

Vedligholdelse

Vedligeholdelse af offentlige vandløb

Ifølge Vandløbsloven skal kommunen sikre afledningen af vand under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten.

Gribskov Kommune er ansvarlig for vedligeholdelsen af 51 offentlige vandløb med en samlet længde på ca. 155 km. Heraf er ca. 46 km rørlagt. For alle disse vandløb findes et regulativ.
Et regulativ beskriver vandløbets evne til at aflede vand, vandløbets vedligeholdelse, arbejdsbælter langs vandløbene, bredejernes rettigheder og pligter, tilsyn m.m. 

Se Gribskov Kommunes vandløbsregulativer

Bræmmer og arbejdsbælter

Bræmmer og arbejdsbælter

Bræmmer langs vandløb

I landzone er det med ganske få undtagelser ikke tilladt at foretage dyrkning, jordbehandling, plantning, terrænændring, anbringelse af hegn, og opførelse af bygværker i en bræmme på 2 m langs åbne, naturlige vandløb og søer. Det samme gælder langs kunstige vandløb og søer, der i vandplanen efter miljømålsloven enten skal opfylde miljømålet 'godt økologisk potentiale' eller 'maksimalt økologisk potentiale'. Bestemmelsen gælder dog ikke for isolerede søer under 100 m2.
Græsning og høslet er tilladt i bræmmen - må dog ikke medføre risiko for udskridningen af bredden.

Formålet med bræmmerne er at bevare vandløbets eller søens bred i en stabil tilstand. Bræmmerne skal især beskytte bredden mod udskridning i forbindelse med landbrugets anvendelse af tunge maskiner. En stabil bred medfører mindre tilførsel af sand og jord til vandløb og søer, og mindsker dermed behovet for oprensning. Oprensning af sand og jord er både dyrt og belastende for miljø og natur.

Beregning af bræmmen

Bræmmen på to meter langs vandløb og søer beregnes fra vandløbets eller søens øverste kant. Den øverste kant er overgangen fra det skrånende terræn mod vandløbet eller søen til det flade terræn, der normalt kan jordbehandles.

Arbejdsbælter

For at kunne vedligeholde vandløbene er det nødvendigt at kunne færdes med småmaskiner og andet udstyr langs vandløbene. I regulativet for det enkelte vandløb er der beskrevet hvor bredt et arbejdsbælte der er nødvendigt for vedligeholdelsen af vandløbet.

Oversvømmelser

Oversvømmelser

Hvis der er vand på marken, kan det skyldes flere ting:

  • Ved kraftig nedbør og snesmeltning kan der forekomme oversvømmelser langs vandløbene. Dette er helt naturligt, og det må derfor til en hvis grad accepteres af de berørte lodsejere. En fuldkommen overholdelse af regulativernes bestemmelser om vedligeholdelse vil ikke kunne forhindre disse oversvømmelser. 
  • Nedsat vandføringsevne i drænrørene. Det påhviler ejerne at vedligeholde drænene. 
  • Jorden kan have sat sig, så afstanden mellem terræn og grundvand er blevet mindre. 
  • Kraftig grødevækst i vandløbet eller behov for oprensning.
Vandløbsregulativer

Regulativer for de offentlige vandløb

For alle offentlige vandløb er der udarbejdet et regulativ. Regulativet beskriver bl.a. krav til vandføringsevne og vedligeholdelse. I regulativet kan du også læse om bredejernes rettigheder og pligter i forhold til vandløbet samt regler for sejlads, tilsyn m.m.

Regulativerne for de understregede vandløb hentes ved klik på navnet (som pdf). Regulativer for de øvrige vandløb kan rekvireres hos kommunen. Kontakt: Gribskov Kommune, Vandløbsmyndigheden, Rådhusvej 3, 3200 Helsinge eller tms@gribskov.dk. Du kan også ringe på tlf. 7249 6009

Regulativer:

ALSØNDERUP ORNED

AMMENDRUP Å

ANNISSE VANDLØB

ASKEMOSE Å

BEDSMOSE Å

BYMOSE Å

BØGEBIRKERENDEN

ELLEBÆKKEN

ESRUM KANAL

ESRUM Å

ESSEDALSRENDEN

GURRE Å

HESSEMOSE Å

HETLANDS Å

HØJBRO Å

HÅGENDRUP RENDEN (inkl. Almeløbet)

KELDSØ Å

KILDEMOSE Å

KJØVSRENDEN

KÆDEBRO Å

LANGESØRENDEN

LAUGØRENDEN

LOPHOLMRENDEN

LYSHØJRENDEN

MAGLEMOSE Å (Alme, inkl. Tulstruprenden)

MAGLEMOSE Å (Vejby)

MØLLEBÆKRENDEN

MØNGEGRØFTEN

NEJLINGE VANDLØB

NELLERØD Å

OREBJERGRENDEN

PANDEHAVE Å

PØLE Å

PÅRUPRENDEN

RAMLØSE Å

SALTRUP RENDEN

SIGERS Å

SLETTEMOSEN

STOKKERUPRENDEN

SØBORG KANAL

SØBORG LANDKANALEN

TANNEMOSE Å

TINGHUSE Å

TINKERUP Å

TOBRO Å

UNNERUP RENDEN

VANDMOSE Å

ØLLEMOSE Å

ØRBYRENDEN