Akut forurening

Hvis du opdager en akut forurening, skal du straks kontakte alarmcentralen på 112, så forureningen kan blive stoppet, og skaderne kan begrænses.

En akut forurening kan fx være spild eller udledning af olie, gylle, kemikalier eller spildevand, der løber ud i vandløb, på jorden eller ved kysten.

Tegn på forurening

De fleste forureninger kan ses og/eller lugtes. Vandet i søer eller åer er plumret, misfarvet eller ildelugtende, eller der ses olie på jord eller vandoverfladen, som glinser og lugter. Døde fisk og smådyr i åer og søer kan også være tegn på forurening.

Ring 112

Jo hurtigere en forurening bliver anmeldt, jo mindre bliver skaden på miljøet og omkostningerne til oprydning/genopretning. Ring 112.

Fortæl alarmcentralen:

  • hvad du har observeret
  • hvor er uheldet sket
  • din vurdering af forureningens omfang

Alarmcentralen kontakter Frederiksborg Brand og Redning og evt. politiet, der sammen standser kilden til forureningen og begrænser skaden.

Frederiksborg Brand og Redning kan kontakte kommunens miljøafdeling, der deltager i den akutte fase og overtager oprydningen bagefter.

Kommunen følger op fx. ved at give et påbud til forureneren.

Hvad er akut forurening?

Hvad er akut forurening?

En akut forurening kan være spild eller udledning af olie, gylle, kemikalier, spildevand m.m., som truer menneskers sundhed, naturen og miljøet i:

• Jord
• Vandløb og søer
• Kyster og strande
• Grundvand
• Udeluften
• Luft i boliger (indeklimaet i menneskers huse, f.eks. ved kemikalieudslip i kloak)

Akutte forureninger stammer typisk fra virksomheder, landbrug, renseanlæg, tankbiler, biler, olietanke, skibe m.m.