Røg og gener fra røg

Det er altid bedst selv at løse en nabostrid om røggener. Det er som regel både den hurtigste og letteste måde at finde en fornuftig løsning.

Du kan klage til kommunen, hvis du oplever røggener i forbindelse med naboers brændeovne, pejse og fyringsanlæg.

Men det vil være bedst for det fremtidige naboskab, hvis du selv kontakter naboen og fortæller, at du føler dig genereret af røg. Hvis du tilhører en grundejerforening, kunne det også være relevant at tage forskellige problemer op i dette forum.

En nabostrid kan dog blive så tilspidset, at den ene eller begge parter vurderer, at der er behov for hjælp. I den situation er det vigtigt, at du henvender dig til det rigtige sted. Før du klager til kommunen, skal du forsøge at løse problemet lokalt.

Prøv ligeledes at forebygge, at du selv generer dine naboer. Vurder om røgen fra din brændeovn ville være til gene, hvis du selv var nabo. Mange gener kan forebygges ved omtanke. Nedenfor kan du se, hvad du skal være opmærksom på.

Læs mere på Miljøstyrelsens hjemmeside

Klage Røg

Klagevejledning

For at sikre, at Gribskov Kommune får alle relevante oplysninger i sagen, skal klagen som hovedregel være skriftlig. Klagen skal være konkret, og det skal være muligt at kontrollere de påklagede forhold. Den skal indeholde præcise oplysninger om, hvad der klages over, samt hvor og hvornår generne er til stede. Klagen skal som udgangspunkt være underskrevet, fordi vi normalt ikke behandler anonyme klager over røggener.

En miljøklage starter normalt med, at den der klages over, bliver orienteret om sagen af kommunen. I den forbindelse oplyses klagers navn og adresse og kopi af den skriftlige klage fremsendes til den påklagedes kommentering. Sagsbehandlingstiden for miljøklager kan variere fra nogle uger til over et år.

Miljøbeskyttelsesloven giver mulighed for, at kommunen kan undlade at behandle miljøsager, som kommunen vurderer har underordnet bedtydning for miljøet. Bestemmelsen skal ses i forhold til, at kommunen har mange opgaver på miljøområdet. Derfor er kommunen nødt til at prioritere indsatsen, så de små miljøsager ikke flytter ressourcerne fra de større og mere betydende opgaver.

Brændeovne

Forurening fra brændeovne, pejse og andre fyringsanlæg

Fyring med træ i f.eks. brændeovne og -kedler bidrager væsentligt til luftforurening med bl.a. sundhedsskadelige partikler, PAH'er og dioxiner.
På den anden side er brændefyring med til at forebygge global opvarmning, fordi brænde optager lige så meget CO2, mens træerne gror, som brændet afgiver, når det brændes af. Brænde kan derfor betragtes som CO2 neutralt.
Det anslås, at der i dag findes mellem 5-600.000 brændeovne og kedler i Danmark. Antallet af brændeovne og -kedler er steget i løbet af de seneste år, bl.a. pga. de højere priser på olie og el. Der sker gradvist en modernisering af den danske bestand af brændeovne. Moderne brændeovne udleder færre forurenende stoffer end de ældre modeller.

Fyringsanlæg

Nye regler for fyringsanlæg

Ifølge de nye regler i brændeovnsbekendtgørelsen er det efter den 1. juni 2008 et krav, at en nyinstalleret brændeovn eller lign. fyringsanlæg - hvad enten det er nyt eller brugt - skal være afprøvet på et laboratorium for at se, om det lever op til de nye grænseværdier for blandt andet partikelforurening. Er det tilfældet, udstedet laboratoriet en prøvningsattest, som ejeren skal fremvise for skorstensfejeren, når installationen skal godkendes. Prøvningsattesten er din dokumentation for, at fyringsanlægget overholder de nye miljøkrav. De nye regler gælder ikke for fyringsanlæg fra før den 1. juni 2008, såfremt de ikke nedtages og genopsættes.
Herudover præciserer bekendtgørelsen kommunens handlemuligheder i forbindelse med klager over brænderøg og giver kommunen mulighed for at indføre skærpede krav i nærmere afgrænsede områder, f.eks. beboelseskvarterer med særlige luftforureningsproblmer .

Hvad må man fyre med

Hvad må man fyre med

Koks og kul må kun anvendes i anlæg, der er indrettet til denne form for fyring, f.eks. udstyret med rist. Af træbrændsel må kun anvendes brænde, grene, groft træ, ubehandlede brædder, stolper, planker og lignende.
Savsmuld, spåner og flis må kun anvendes i specialfyr, der er forsynet med den fornødne automatik til brændselsdosering og lufttilførsel.
I pejse, brændeovne og tokammerkedler må kun brændes rent og tørt træ.
Imprægneret træ, træ med maling samt lim- og plastikholdigt træ må ikke brændes. Disse kan udvikle giftige forbindelser og giver en ikke miljøvenlig forbrænding.
Der må under ingen omstændigheder brændes dagrenovation eller andet affald - eksempelvis mælkekartoner - i private fyringsanlæg.

Hvordan skal træbrændslet være?
Træet skal være tørt, dels for at få en god forbrænding og dels for at udnytte træets brændværdi.
Fugtigheden må ikke overstige 15-20%, og træet må ikke på nogen måde være overfladebehandlet.
Træet tørrer hurtigst, hvis det saves i stykker af passende længde og flækkes. Træet skal have en passende - ikke for stor - dimension til fyrstedet. Et passende tværmål er mellem 5 og 10 cm.
Træet kan tørres i det fri, men det bedste er at afdække brændestakken mod vand fra oven. Den hurtigste tørring opnås ved at stable brændet skiftevis på langs og på tværs, således at der kan komme luft ind i brændestakken.
Træet bør lagres i mindst 1-2 år, afhængig af træsort.
Tunge træsorter som fx bøg og eg skal lagres længere end lette træsorter som fx gran og fyr.

Fyring og pasning af fyringsanlægget
Træet skal bryde i brand så hurtigt som muligt og må ikke ligge og ulme. Det er vigtigt, at forbrændingen får den nødvendige luft. Brændslet må ikke ligge i for tykke og kompakte lag.
Fyring med træbrændsel bør kun finde sted, når der er overvågning af forbrændingen og justering af spjæld for regulering af lufttilførsel. Herved opnås den mest økonomiske og miljømæssigt bedste forbrænding.
Der skal være sikret en tilstrækkelig lufttilførsel til det lokale, hvor fyrstedet er placeret. Lukkede fyrsteder skal være tætte.
Følg brugsanvisningen nøje med hensyn til optænding og indstilling af luftspjæld. Fyrstedet renses grundigt for sod - 1 gang årligt for pejse og 1 gang om måneden for brændeovne og tokammerkedler - eller efter behov afhængigt af, hvor meget fyrstedet benyttes.
Sodafsætning kan være tegn på en dårlig forbrænding, og et beget sodlag (glanssod) er udtryk for dårlig forbrænding. Dannelse af glanssod betyder, at der er meget stor risiko for skorstensbrand.
I tilfælde af skorstensbrand: Luk helt for lufttilførsel til fyrstedet og tilkald brandvæsenet på tlf. 112.

Information om korrekt fyring

Information om korrekt fyring

Miljøstyrelsen har gennem flere fyringssæsoner gennemført landsdækkende informationskampagner om korrekt fyring i brændeovne, senest med kampagnen "Tag grønt ansvar, når du fyrer - har du styr på din brændeovn?".
Ved at overholde fire simple fyringsråd:
1. Brug rent og tørt træ
2. Sørg for rigeligt luft
3. Fyr lidt ad gangen
4. Gå ud og tjek – røgen skal være næsten usynlig