Veje, fortove og stier

Kommunen driver og vedligeholder offentlige veje og stier, mens grundejerne står for at drive private veje.

Offentlige veje

Kommunen fejer, rydder sne og brænder ukrudt på offentlige veje. Kommunen vedligeholder fortove og asfaltbelægninger samt sørger for vejbelysning.

Private veje

På private veje er det grundejerne, der står for drift og vedligehold af vejen. Den skal være i forsvarlig stand for både gående, cyklister og biltrafik.

TIP Kommunen

Vi hører gerne fra dig, hvis du oplever manglende vedligehold; f.eks. huller i vejene, ødelagte skilte eller andet der er galt. Hjælp os med at få det klaret ved at sende os et tip. 

TIP Kommunen

Hvad gælder her?

På Kommunens digitale kort, kan du se vejens status og plan for vintervedligeholdelse

Se digitalt kort

 

 

 

 

 

 

Vedligeholdelse af offentlige veje

Vedligeholdelse af offentlige veje

Ifølge Lov om offentlige veje påhviler det Vejbestyrelsen at holde sine offentlige veje og stier i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver.

Rutinemæssige tilsyn

Med faste intervaller gennemgås alle offentlige veje. Alle farlige skader, huller, knuste fliser, skæve skilte med mere bliver registreret og udbedret. Alle bygværker, broer, fodgænger tunneller og broer mv. tilses og vedligeholdes systematisk.

Asfaltering af vejene i Gribskov Kommune

Den planlagte vedligeholdelse skal sikre, at vejene på længere sigt kan afvikle trafikken på en sikker og komfortabel måde og, at den investerede kapital i vejene ikke forringes. Alle de offentlige veje tilstandsvurderes løbende. Ud fra tilstandsvurderingen, planlægges det egentlige vedligeholdelsesarbejde.

TIP Kommunen

Vi hører gerne fra dig, hvis du oplever manglende vedligehold; f.eks. huller i vejene, ødelagte skilte eller andet der er galt. Hjælp os med at få det klaret ved at sende os et tip. 

TIP Kommunen

Vedligeholdelse af private veje

Vedligeholdelse af private veje

Private fællesveje er veje, som ikke er offentlige, men som bruges af flere ejendomme. Private fællesveje administreres i henhold til Lov om Private Fællesveje.

Gribskov Kommune er vejmyndighed

Som vejmyndighed er det Gribskov Kommune, der varetager myndighedsopgaverne på de private fællesveje og om nødvendigt ved hjælp af påbud sørger for, at vejene fremstår som sikre færdselsarealer for fodgængere, cyklister og bilister.

Grundejere har ansvar for vedligeholdelse

Når en privat fællesvej er misligholdt eller ej er fremkommelig kan Kommunen give et påbud om vedligeholdelse, herunder beskæring af træer og planter mm.

Påbud om vedligeholdelse

I et påbud vil der være anført en sidste frist for arbejdets udførelse. Er arbejdet ikke udført inden denne frist, vil arbejdet blive udført ved kommunens foranstaltning for grundejerens regning.
Ved større arbejder, som fx overfladebehandling af kørebane, kan Kommunen bestemme, at arbejdet skal udføres som et samlet arbejde. For at sikre en løbende og sammenhængende vedligeholdelse er det vigtigt, at grundejerne taler sammen fx i et vejlaug eller en grundejerforening.

Tilfredsstillende vedligeholdelsesstand

Som grundejer skal du være særlig opmærksom på:
Trafikfarlige huller i kørebanen
Fliser og kantsten, som ligger ujævnt, vipper eller på anden måde udgør en fare for fodgængere.
Afløbsriste som udgør en fare for cyklister og andre.
At hæk og beplantning ikke når ud over matrikelgrænsen.
Træer og anden beplantning skal klippes eller beskæres, så der er mindst 2,80 meter i fri højde over fortov og cykelsti, samt 4,20 meter over kørebanen.

Uheld på grund af huller i vej eller fortov

Uheld på grund af huller i vej eller fortov

Hvis du kommer til skade eller får ødelagt dit køretøj som følge af huller i vejen eller fortovet, kan du søge erstatning. Dit forsikringsselskab kan hjælpe dig.

Uheld på offentlig vej

Er du så uheldig, at du på grund af huller eller andre ujævnheder i belægningen, kommer til skade på en offentlig vej eller fortov, kan du søge erstatning fra kommunen. Sagen vil blive vurderet i forhold til om kommunen har handlet ansvarspådragende og skyldsspørgsmålet vil blive vurderet af kommunens forsikringsmægler.
Ved uheld på grund af manglende snerydning på kommunale fortove, skal eventuelle erstatningskrav rettes mod den tilstødende grundejer.

Sådan anmelder du din skade

Anmeldelsen skal ske skriftligt eller på e-mail til Kommunen og indeholde oplysninger om:

  • Skadestedet
  • Tidspunktet for uheldet
  • eventuelt fotos,
  • Navn, adresse, tlf. nr. og cpr.nr.
  • Hvordan skete uheldet
  • Hvilken skade er sket, materiel eller personskade

Når Kommunen har modtaget din henvendelse, vil du modtage en bekræftelse på modtagelsen af dit brev, og anmeldelsen vil blive videresendt til kommunens forsikringsmægler. Du vil direkte fra forsikringsmægleren modtage afgørelsen på sagen. Sagsbehandlingstiden er afhængig af uheldets omfang.

Uheld på private fællesveje

Er du så uheldig, at du på grund af manglende snerydning, huller eller andre ujævnheder i belægningen kommer til skade på en privat fællesvej, kan du søge erstatning ved at rette henvendelse til den tilgrænsende grundejer.
I henhold til Lov om private fællesveje § 57 er det den tilgrænsende grundejer, der har ansvaret for at holde vejen i en under hensyn til færdselens art og størrelse god og forsvarlig stand.

Rene veje, fortove og stier

Rene veje, fortove og stier

Kommunen sørger for, at kommunale veje, fortove, stier og pladser bliver holdt rene for snavs, affald, visne blade og ukrudt.

Desuden er Kommunen ansvarlig for, at rendestensbrønde, rørgennemløb og udløbsrender holdes rene for alt, der kan forhindre vandets frie løb. Opgaverne varetages dels af Kommunen og dels af de grundejere, der har facade ud til fortove.

Grundejerne skal selv holde fortovet rent

Hovedreglen er, at grundejeren har pligt til at udføre renholdelse, fjernelse af ukrudt, glatførebekæmpelse og snerydning på fortovet foran vedkommendes ejendom samt – hvis ved en privat fællesvej – på hele vejarealet ud til vejens midte.
I forbindelse med efterårets løvfald fjerner Kommunen nedfaldne blade i den takt, hvor fejebilerne kommer rundt på de kommunale veje.

Pligter og ansvar

En grundejer har pligt til at holde færdselsarealer forebeholdt gående rydelige. Ukrudt, affald og andet, der forurener, eller som kan genere færdslen, skal fjernes, og glasskår, frugtaffald, ekskrementer og lignende skal fjernes dagligt. Grøfter, rendestene, afløbsriste, rørgennemløb og udløbsrender skal til enhver tid være ryddet for alt, som kan hindre vandets frie gennemløb.

Kommunen anbefaler, at man ikke bruger sprøjtemidler mod ukrudt. For miljøets skyld er det bedst at fjerne ukrudt ved at rykke det op med rod eller ved at bruge et skuffejern. Svidning af ukrudt med gasbrænder eller blanchering med damp kan bruges, men det giver en kortvarig virkning og er relativt dyrt.

Beskæring

Alle grundejere skal beskære deres beplantning ud mod kommunale og private veje og fortove til en højde af minimum 4,20 m over cykelsti/kombineret fortov og cykelsti/kørebane og til 2,80 m over fortov/græsrabat.
Bevoksningen må ikke dække skilte og ikke dække for vejbelysningen.

Er du i tvivl om skellets beliggenhed, kan det oplyses at eventuelle lysmaster ved fortovets bagkant sædvanligvis er placeret i fortovsarealet umiddelbart ved skel.

Manglende beskæring

Gribskov Kommune kan som vejmyndighed kræve beskæring udført af grundejeren. Hvis arbejdet ikke er udført indenfor fristen, kan Kommunen lave arbejdet og sende regningen til grundejeren.

Snerydning og saltning

Snerydning og saltning

Gribskov Kommune sørger for snerydning og glatførebekæmpelse i vinterperioden 15. oktober - 15. april . Snerydning af kommunens veje sker i en prioriteret rækkefølge. De veje, som har størst trafikal og geografisk betydning, ryddes først.

Gribskov Kommune udføres snerydning og glatførebekæmpelse efter det vedtagne vinterregulativ. Gribskov Kommune har desuden tilsynspligten i forhold til at sikre, at grundejerne overholder deres forpligtelser.

Læs kommunens vinterregulativ om hvor og hvornår der ryddes sne

Prioriteret rydning

Vejene er delt op i A/døgnveje, B/dagveje, C/ anden rydning og D/ private fællesveje og stier.

  • A-veje er primære veje og som kommunen rydder for sne hele døgnet.
    (markeret med rødt på kortet)
  • B-veje/stier er sekundære veje, fortove, stier og pladser, som vi rydder i dagtimerne.
    (markeret med grønt på kortet)
  • C-veje/stier er sekundærveje, som kun ryddes i særlige tilfælde
  • D-veje/stier er private fællesveje og -stier, som varetages af borgerne

Udover snerydning på vejene, passer kommunen naturligvis sin forpligtigelse som grundejer ved kommunens ejendomme - også i snevejr.

 

Grundejeres pligt i snevejr

Alle grundejere skal rydde for sne og bekæmpe det glatte føre på fortove og stier ud for deres ejendom.

Private fællesveje

Alle private fællesveje er D-veje, der ikke ryddes af kommunen. Enkelte private fællesveje udgør en så vigtig færdselsåre i forbindelse med skolevej eller anden offentlig interesse, at kommunen har valgt at rydde dem. På alle andre privat fællesveje, skal du som grundejer rydde for sne og bekæmpe det glatte føre på vej og fortov. Snerydning og glatførebekæmpelse på private fællesveje er sidestillet med pligten til at vedligeholde vejen. 

Hvis du ikke opfylder pligten til snerydning og glatførebekæmpelse, kan du blive draget til ansvar.

Private fællesveje i byer og bymæssig bebyggelse

Har du ejendom i by eller bymæssig bebyggelse, skal du rydde sne og glatførebekæmpe på vej- og stiarealet ud for ejendommen.

Private fællesveje på landet og i sommerhusområder

Har du en ejendom på landet eller i sommerhusområde, stiller vejmyndigheden ikke krav om vintervedligeholdelse.

Gode råd til bekæmpelse af sne og glatføre

Køb grus eller salt i god tid
Ryd evt. sne af først og spred derefter grus eller salt

Etablering eller ændring af din indkørsel

Etablering eller ændring af din indkørsel

Hvis du ønsker at etablere en indkørsel til din grund fra offentlige veje eller private fællesveje, skal du søge om tilladelse til at anlægge indkørslen hos Kommunen.


Når du skal etablere en ny indkørsel til en privat fællesvej er det en forudsætning, at du har vejret til denne vej, hvilket vil sige, at du har vejejerens tilladelse til at benytte vejen.

Ændring af eksisterende indkørsel

Du skal også sende en ansøgning, hvis du ønsker at foretager ændringer på en eksisterende indkørsel.
Hvem kan udføre arbejdet?
Når du har tilladelsen kan du fremsende et projekt til godkendelse og lade arbejdet udføre af en entreprenør.
Beskriv udførligt hvor overkørslen ønskes etableret/ændret og vedlæg et kortbilag.

Tomgang

Tomgang

Gribskov Kommunes har vedtaget regulativ for tomgang gældende fra 1. december 2009. Motorkøretøjer må højst holde i tomgang i 1 minut.

Formålet er at nedbringe unødig udledning af miljøfarlige gasser og partikler. Motoren i et holdende køretøj må ikke være i gang længere end højst nødvendigt, dog højst i et minut. Ved afisning og afdugning af ruder er det tilladt at have motoren kørerende i to minutter.
Det gælder ikke, så længe køretøjet befinder sig i trafikkø, eller hvis motorens kraft bliver brugt til andre funktioner.

Læs hele regulativet her:

Regulativ for tomgangskørsel (adgang til at lade motoren i holdende køretøjer være i gang).

Grundlag for regelsæt

Gribskov Byråd har i medfør af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1517 af 14. december 2006, § 16, vedtaget følgende regulativ:

§ 1 Regelsæt
Stk. 1. Motoren i holdende motorkøretøj, herunder knallerter (cykler med hjælpemotor) må ikke være i gang længere end nødvendigt og højest i 1 minut.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, så længe motorkøretøjer befinder sig i trafikkø, eller så længe det af køretøjets anvendelse efter dets funktion er nødvendigt at udnytte motorens trækkræft til af- og pålæsning, komprimering og afhentning af affald, tilvejebringelse af trykluft eller i lignende specielle tilfælde. Undtagelse fra bestemmelsen er endvidere udrykningskøretøjer, samt den motoranvendelse som er påkrævet i forbindelse med reparation og justering af motor.

§ 2 Håndhævelse
Bestemmelserne i §1 håndhæves af politiet. Overtrædelse af bestemmelserne i §1 straffes med bøde, jfr. Justitsministeriets bkg. 1517 af 14.12.2006 § 22.

§ 3 Vedtagelse

Dette regulativ er vedtaget af Gribskov Byråd d. 2. november 2009 til ikrafttræden den 1. december 2009

Jannich Petersen / Mogens Hegnsvad
borgmester / kommunaldirektør