Vandværker og drikkevandets kvalitet

 På vandværkernes hjemmesider kan du bl.a.:
- finde kontaktinformationer
- se hvad kvaliteten af vandet er
- få oplysning eventuelle driftsforstyrrelser
- se priser for tilslutning mv.

Find dit vandværk

Find dit vandværk

Vandværker i Gribskov Kommune

Asserbo Vandværk

Baunehøj Vandværk

Esbønderup-Skovhuse Vandværk

Esbønderup Vandværk

Esrum Vandværk

Gilleleje Vandværk

Græsted Vandværk

Helsinge Vandværk

Kagerup Vandværk

Rævebakken Vandværk (har ingen hjemmeside men bestyreren kan kontaktes på tlf. 49 70 06 24)

Smidstrup Vandværk

Tisvilde Vandværk

Udsholt Vandværk

Villingebæk Vandværk

Vejby Vandforsyning

 

Vandværker i andre kommuner, der leverer vand til borgere i Gribskov Kommune

Kildekrog Vandværk i Helsingør Kommune

Alsønderup Vandværk i Hillerød Kommune

 

Find dit vandværk via kommunens digitale kort

Kommunens tilsyn og kontrol med vandværkerne

Kommunens tilsyn og kontrol med vandværkerne

Vandværkerne skal sikre rent drikkevand til forbrugerne. De skal sikre, at drikkevandets kvalitet er i orden. De skal også overholde fastsatte grænseværdier for en lang række stoffer, herunder jern, mangan, nitrat, pesticider og for bakterier.

Det er kommunens opgave at føre tilsyn med vandværkerne. Kommunen fører tekniske hygiejniske tilsyn, holder blandt andet øje med om vandværkerne udtager de analyser af vandet som de skal, at analyserne overholder grænseværdierne m.v. 

Drikkevandets kvalitet

Drikkevandets kvalitet

Kommunen fastlægger omfanget af den kontrol, som vandværkerne skal føre med drikkevandets kvalitet.

Det er også kommunens ansvar at se, om vandværkerne lever op til kravene om rent drikkevand.

Alle analyser fra vandværkerne kan ses på den offentlige database på Danmarks geologiske undersøgelser – Jupiter

Se drikkevandsanalyser

Læs mere om drikkevandskvalitet i private brønde og boringer (link til egen underside)

Har du problemer eller spørgsmål om din vandkvalitet fra et vandværk, skal du altid først rette henvendelse til vandværket.

Drikkevand er behandlet grundvand

Drikkevand er behandlet grundvand

Drikkevand i Danmark er grundvand, der har gennemgået en nænsom behandling på et vandværk.

Vandværket belufter vandet, dvs. ilt blandes op i vandet. Det giver vandet en friskhed i smagen, ilter jernet i vandet så det kan fjernes og gør at vandet ikke lugter eksempelvis af svovlbrinte. Bagefter filtreres vandet for det iltede jern og mangen, så der ikke kommer rustpletter på tøj, toiletkummer mm. Endelig er vandet klart til at blive sendt ud i ledningsnettet til forbrugerne.

Vandværkerne skal sikre en stabil forsyning af godt vand til borgerne og virksomhederne bl.a. ved et løbende vedligehold af boringer, vandværker og ledningsnet. De skal løbende tage prøver af vandet både fra boringer, inden vandet forlader vandværket og ude hos forbrugerne.

Center for Teknik og Miljø er i regelmæssig dialog med de private vandværker med det fælles mål at sikre en stabil vandforsyning baseret på en bæredygtig vandindvinding. Det vil sige en vandindvinding, som kan levere tilstrækkelig drikkevand af god kvalitet, som er bedst muligt beskyttet mod forurening og som ikke forringer natur og miljø i kommunen.

Læs om vandets kredsløb, grundvand og hvad der sker på vandværket