Abstinensbehandling og afrusning

Hvis man har haft et stort forbrug af alkohol gennem længere tid, risikerer man at få abstinenser, når man holder op med at indtage alkohol. Man kan derfor have brug for medicinsk hjælp til afrusning.

Abstinenser viser sig 6-24 timer efter man er holdt op med at drikke og varer typisk 4-6 dage med det forbehold, at svære abstinenser kan vare lidt længere.

Alkoholabstinenser er meget ubehagelige, og det er vigtigt de bliver behandlet – ubehandlet alkoholabstinenser kan føre til krampe og i værste fald være livstruende (dette er dog sjældent).


I Rusmiddelcenter Gribskov har vi en læge ansat som kan udskrive den passende medicin og dosis. Alkoholabstinenser behandles med benzodiazepiner – Dette er beroligende medicin, som dæmper alkoholabstinenserne og gør man falder til ro.
En afrusning varer 8-10 dage.

Afrusning kan oftest klares ambulant (svære symptomer kræver dog indlæggelse).
Alle der har et ønske om at blive afruset kan kontakte Rusmiddelcenter Gribskov og få ordineret abstinensmedicin og blive oplyst om følgevirkninger af medicinen, som vil betyde et nedsat funktionsniveau, hvilken betyder det er forbudt at køre bil og at udføre arbejde forbundet med en sikkerhedsrisiko.

Efterfølgende møder man dagligt, hvor en sundhedsfaglig medarbejder vil udlev den ordinerede medicin samt observere abstinenser.

Når man er afruset, kan vi tilbyde et individuelt samtaleforløb eller gruppeforløb (læs mere om dette i pjecen Velkommen til dig med et stof eller alkoholmisbrug). Man kan også vælge at ophøre med kontakten til Rusmiddelcenter Gribskov.

Symptomer på alkohol abstinenser
  • Rysten på hænder
  • Voldsom sveden
  • Hjertebanken
  • Søvnløshed
  • Indre uro og angst
  • Diarre
Kontakt

Har du eller din pårørende, alkoholabstinenser og brug for behandling så kontakt os på telefon: 7249 6090 alle hverdage mellem 8.00-15.30 Vi kan være dig behjælpelig med råd og vejledning.