Guide til løsning af dine problemer

GUIDELINE er Gribskov Kommunes tilbud til dig, der har brug for hjælp til for eksempel at få struktur på din egen økonomi, at tage kontakt til offentlige myndigheder eller læse post fra det offentlige.

Vores fagfolk sidder klar til at give dig gode råd og vejledning til, hvor du skal henvende dig for at få hjælp til:

• at overskue og forstå papirer fra bank, forsyningsselskaber (el, vand, varme), m.v.

• at læse af post, breve, e-mails herunder digital post m.v.

• at tage kontakt til relevante offentlige myndigheder

• at forstå og udfylde ansøgningsskemaer til f.eks. enkeltydelse, indskudslån m.v.

Har du spørgsmål eller bekymringer om misbrug, mistrivsel eller ensomhed, kan vi også her guide dig videre til relevante tilbud.

Vi har åbent torsdage 16-17.

Rådgivningen er anonym.

Ring 72497738