Ønsker du at holde op med at ryge?

Det er muligt at blive tildelt et rygestop kursus i Gribskov Kommune, hvis du har diagnosen KOL eller diabetes og er blevet henvist til et rehabiliterings forløb.
Du kan også kontakte forebyggelseskonsulent Hanne Andreasen på telefon: 72498044 og få mere information om, hvordan du kan få gratis hjælp via Stoplinien.
Stoplinien er et gratis rygestop tilbud, der er udviklet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen.
På Stopliniens hjemmeside: http://stoplinien.dk/ kan du få både oplysninger og forskellige former for støtte til at holde op med at ryge.
Her kan du læse lidt om, hvad Stoplinien tilbyder:

Telefonrådgivning
Stoplinien tilbyder telefonrådgivning til rygere, som overvejer at holde op med at ryge eller som ønsker at vedligeholde et rygeophør.
Man kan ringe til Rygestoplinien og her tale med en rådgiver eller bestille materiale.
Både samtaler og materialer er gratis.

E-kvit
Stoplinien tilbyder E-kvit, som er elektronisk hjælp til rygestop. Det elektroniske program kan tilpasses den enkeltes behov og kan bestå af videoer, lydfiler og sms'er.
Programmet kan downloades til Iphones fra App store eller Android i Google play.

Du kan også henvende dig til egen læge for råd og vejledning. Flere af kommunens læger tilbyder vejledning
I rygestop.