FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK - REDIGERET MED HØRINGSSVAR





Udkast til folkeoplysningspolitik i Gribskov Kommune - redigeret med høringssvar

Formål:
Formålet med folkeoplysningspolitikken er at give et klart billede af, hvordan Gribskov Kommune kan bidrage til at skabe kontinuitet og sammenhæng i folkeoplysningsarbejdet.
De folkeoplysende aktiviteter er reguleret ved folkeoplysningsloven, og formålet med loven er at sikre offentlige tilskud mv. til den frie folkeoplysende virksomhed, der bygger på fællesskab og de enkelte initiativtageres idegrundlag.
Folkeoplysningspolitikken skal bidrage til at synliggøre visioner og mål, således at foreningerne kender deres råderum og muligheder.

Vision:
Gribskov Kommune skal være kendt for kulturel mangfoldighed, aktiv handling og initiativrige borgere med afsæt i kvalitet, nærhed, tværfaglighed og tilgængelighed. Foreningslivet skal være medvirkende element for bosætning og udvikling i kommunen.

Med udgangspunkt i Kulturstrategien har Gribskov Kommune et ønske om at udvikle og understøtte visionerne om, at foreningslivet skal fremmes gennem tværgående arbejde og netværk mellem borgere, foreningsliv og virksomheder. Ligeledes skal der videreudvikles på den stærke kulturelle profil, der bliver båret af foreningslivet og sikrer, at kulturen er for, med og af mennesker.

De folkeoplysende foreninger, Kulturrådet, Idrætsrådet og Byrådet arbejder mod et fælles mål; at skabe rammerne for, at alle kan deltage i folkeoplysningen i Gribskov Kommune.

Det betyder at:
  • Foreningernes folkeoplysende virksomhed er åben for alle med interesse for området, hvis de falder ind under foreningernes målgruppe og kan gå ind for foreningernes formål.
  • Kommunen giver støtte til forskellige foreninger med forskellige tilbud og målgrupper, hvis de lever op til kravene i folkeoplysningsloven. Dette sikrer en mangfoldighed i tilbuddene inden for det folkeoplysende område.
  • Handicappede borgere sikres adgang til folkeoplysende foreningsarbejde uden diskrimination og på lige for med andre (jvf. FN konventionen af 28.5.2009 om rettigheder for personer med handicap)



1. Målsætning for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksenundervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde

Alle borgere skal i deres hverdag have mulighed for at iværksætte og deltage i aktiviteter, der kan give et sundt og aktivt liv. Tilbuddene skal være mangfoldige og alsidige.
Folkeoplysningen bidrager bl.a. til demokrati og aktivt medborgerskab. Det sker gennem socialt samvær, deltagelse i foreningsarbejde, fysisk aktivitet og tilegnelse af viden og færdigheder gennem undervisning og debat.

Målsætning:
  • Mindst 50 % af borgerne skal deltage i folkeoplysende aktiviteter i Gribskov Kommune.
  • Folkeoplysende aktiviteter skal være en oplyst og naturlig del i borgernes bevidsthed og være synlige og tilgængelig for alle
  • Samtlige foreninger i GK fremgår af det elektroniske foreningsregister (Interbook)


2. Rammer for den folkeoplysende voksenundervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde, herunder de fysiske rammer
  • Godkendte foreninger i Gribskov Kommune kan få stillet kommunale lokaler og anlæg gratis til rådighed.
  • Der ydes forskellige typer tilskud til godkendte foreninger.
  • Tilskud og lokaleansvisning er gældende for alle folkeoplysende foreninger, der er godkendt efter loven.

Lokaleanvisning:
Der anvises ledige kommunale lokaler og anlæg. I henhold til folkeoplysningsloven skal ledige lokaler stilles til rådighed for folkeoplysende aktiviteter, idet de findes egnede til formålet. Der tilstræbes optimal udnyttelse af lokalerne. Alle kommunale lokaler og anlæg administreres via Interbook på www.booking.gribskov.dk.

Lokalerne anvises i prioriteret rækkefælge:
  1. Folkeskolen/Kommunen
  2. Skolefritidsordninger
  3. Ungdomsskolen
  4. Kulturskolen
  5. Børn og unge under 25 år
  6. Undervisning for voksne i henhold til folkeoplysningsloven
  7. Øvrige foreninger / brugere (der kan evt. opkræves lejeafgift i forhold til arrangementet omfang)

Lokaletilskud:
Gribskov Kommunes byråd yder tilskud til driftsudgifterne til lokaler, herunder haller samt lejrpladser, der ejes eller lejes af foreninger.
Tilskuddet gives til foreninger der er godkendt af byrådet.
Byrådet kan herunder efter loven afslå dette tilskud til nye foreninger.

Der ydes tilskud til følgende dokumenterede driftsudgifter.
  • Egne lokaler, herunder haller og lejrpladser.
  • Renter af prioritetsgæld, hvis låneprovenuet anvendes til anlægsudgifter til det pågældende lokale, herunder haller samt lejrpladser.
  • Skatter, afgifter og forsikringer vedrørende ejendommen.
  • Udgifter til almindelig vedligeholdelse, opvarmning, belysning, rengøring og eventuelt fornødent tilsyn.

Lejede lokaler, herunder haller samt lejrpladser
  • Det aftalte lejebeløb.
  • Afholdte udgifter til almindelig vedligeholdelse ifølge lejekontrakten samt til opvarmning, belysning, rengøring og eventuelt fornødent tilsyn.


Tilskud til folkeoplysende voksenundervisning:
Gribskov Kommune yder tilskud til voksenundervisning efter folkeoplysningsloven og efter Gribskov Byråds vedtagne retningslinier.
Voksenundervisning omfatter en bred vifte af tilbud og kurserne er åbne for alle og skal bidrage positivt til den enkeltes udvikling almen, kulturelt samt fagligt og arrangerer samt debatskabende aktiviteter.

Aktivitetstilskud til børn og unge under 25 år:
Tilskud ydes til samtlige aktive medlemmer under 25 år, som er medlem af en godkendt forening i Gribskov Kommune.
Kun medlemmer med kontinuerligt fremmøde i foreningen er berettiget til aktivitetstilskud.
Tilskuddet kan ikke overstige kontingentindbetalingen pr. år (ex. hvis et medlem betaler 30 kr. i kontingent pr. år, vil der max. kunne udbetales 30 kr.)

Idrætsrådet og Kulturrådet kan indstille til Kultur- og Idrætsudvalget, at der fastsættes individuelt tilskud til foreninger uden regelmæssig foreningsaktiviteter eller begrænset aktivitetsniveau.

Yderligere ikke lovbestemte puljer i Gribskov Kommune:
Materialetilskud til børn og unge, samt idrætsforeninger:
Gribskov Kommune yder materialetilskud til idrætsforeninger og kulturelle børne og unge foreninger efter indsendelse af ansøgning, Idrætsrådet og Kulturrådet vurderer og fordeler tilskuddet en gang årligt

Stævne og eventpuljen:
Gribskov Kommune yder tilskud til idrætslige stævner og events efter indsendelse af ansøgning, Idrætsrådet vurderer og fordeler tilskuddet en gang årligt.

Kulturrådets pulje til kulturelle aktiviteter:
Gribskov Kommune yder tilskud til kulturelle foreninger. Efter indsendelse af ansøgning og beskrivelse af projekt/event behandler Kulturrådet ansøgningerne på et af deres 6 årlige møder.


3. Samspil og sammenhæng mellem den støtteberettigede folkeoplysningsvirksomhed og de selvorganiserede grupper og aktiviteter, herunder for så vidt angår de økonomiske rammer for det folkeoplysende udviklingsarbejde.

Gribskov Kommune afsætter midler i en pulje, der understøtter udviklingsarbejde i forbindelse med organisationsformer, nye initiativer og projekter. Udviklingspuljen understøtter såvel aktiviteter, der foregår i etablerede foreninger som aktiviteter der foregår i selvorganiserede grupper. Målet er at involvere nye grupper i folkeoplysningsarbejdet.
Der udarbejdes retningslinier for udviklingspuljen, hvor det vil fremgå, hvordan der sættes rammer for samspillet mellem etablerede folkeoplysende foreninger og selvorganiserede grupper samt defineres, hvorledes selvorganiserede grupper for adgang til udviklingsmidlerne, og hvordan de kan inddrages i eksisterende foreninger.


4. Samspil mellem den folkeoplysende virksomhed og øvrige politikområder, herunder muligheder for indgåelse af partnerskaber om løsning af konkrete opgaver

Folkeoplysningsarbejdet står i forhold til andre politikområder, bl.a. Kulturstrategien, Idrætspolitikken og Frivillighedspolikken.
Gribskov Kommune indgår kulturkontrakter med toneangivende folkeoplysende foreninger og kulturinstitutioner, som bindes op på målsætningerne i Kulturstrategien.

En gang årligt afholdes Gang i Gribskov, hvor folkeoplysende idrætsforeninger og Gribskov Kommunen sammen præsenterer kommunens ældste skoleelever for en række idrætsaktiviteter over 2 aktive dage. Tanken er at præsentere eleverne for de mange foreningstilbud og efterfølgende gøre dem aktive i foreningslivet.

Gribskov Kommune har indgået partnerskab med de 4 selvejende haller om drift af Idrætsværesteder. Den primære målgruppe er børn og unge fra 7. klasse og opefter. På værestedet i hallen har de unge mulighed for at være idrætsaktive i et uorganiseret idrætsmiljø.

Gribskov Kommune har indgået aftale med folkeoplysende frivillige foreninger om deltagelse og afholdelse af kulturelle arrangementer i Gribskov Kultursal.

Gribskov Kommune har afsat en pulje til at støtte idrætssvagtstillede børn og unge, således at de har mulighed for at deltage i idrætsaktiviteter, uden krav om deltagerbetaling.

Gribskov Kommune ønsker at samarbejde med aftenskolerne om gennemførelse af kurser af arrangementer f.eks. inden for sundhed, integration og digitalisering.


5. Afgrænsning af aktiviteter indenfor den folkeoplysende virksomhed i forhold til andre tilgrænsende aktiviteter

I Gribskov Kommune findes der både kommercielle og foreningsdrevne udbydere af idræt. Gribskov Kommune lægger vægt på samarbejdet; men giver kun tilskud til foreningsidræt. Ifølge folkeoplysningsloven har kommunen kun mulighed for at yde tilskud til folkeoplysende foreninger, da disse foregår på et demokratisk non profit grundlag med henblik på at styrke og udvikle de fællesskaber, som fortsat er foreningslivets primære kerneværdi.

Gribskov Kommunes Biblioteker forsøger så vidt muligt at koordinere arrangementer med aftenskoleområdet og andre foreninger for at sikre bedst muligt udbud for kommunens borgere.


6. Omfanget og karakteren af brugerinddragelse af den folkeoplysende virksomhed i kommunen

I Gribskov Kommune forvaltes folkeoplysningsloven i Kultur og Fritid, der er administration i forhold til det stående udvalg Kultur- og Idrætsudvalget. Kulturrådet og Idrætsrådet er nedsat som brugerråd, der er repræsentative for brugere, foreningslivet, aftenskolerne og lokale kulturinstitutioner. Denne brugerråds struktur blev igangsat efter nedlæggelse af Folkeoplysningsudvalget i forbindelse med strukturreformen i 2007. Kultur- og Idrætsudvalget har delegeret forskellige kompetencer til rådene på områderne materialetilskud, stævne og eventpuljen, pulje til kulturaktiviteter og fordeling af lokaler. Ligeledes har Kultur og Idrætsudvalget neddelegeret beslutningskompetencen på områderne for aftenskole, lokaletilskud og aktivitetstilskud.

Gribskov Kommune lægger stor vægt på brugerinddragelse. Brugerinddragelsen effektueres ved blandt andet ved, at det på Idrætsrådets område er nedsat 9 idrætsgrupper, hvor foreningerne er opdelt efter idrætsgrene og inddrages i de respektive gruppers opgaver. For begge råds vedkommende holdes der jævnligt kurser for foreningerne og rådene inddrager løbende foreningslivet i beslutningen om indholdet af kurserne. Kulturrådet inddrager brugerne i forskellige temasammenhæng. Desuden inviteres foreninger og institutioner, der har indgået Kulturkontrakt med kommunen - en gang årligt til StoreNetværksAften, hvor brugerne inddrages og netværker under et tema.

For brugerrådene i Gribskov Kommune er der udarbejdet styrelsesvedtægt, forretningsorden og kompetenceplan. Nedenstående uddrag for styrelsesvedtægterne beskriver rådenes sammensætning.

Idrætsrådets sammensætning:
Idrætsrådet består af 9 medlemmer: 1 formand og 8 medlemmer.
7 repræsentanter vælges fra idrætsforeningerne.
1 repræsentant udpeges af de selvejende haller - 1 stedfortræder skal ligeledes udpeges. (skal være medlem af en halbestyrelse i hele perioden – ellers indtræder stedfortræderen).

De valgte skal være medlem af en forening i hele valgperioden. Valgperioden er 4 år – og følger den kommunale valgperiode. Idrætsrådet fungerer indtil udgangen af den måned, i hvilken nyt valg til dette har fundet sted.

Formanden vælges før de øvrige valg. Der skal vælges 7 medlemmer fra idrætsforeningerne:

Idrætsrådet konstituerer sig på det førstkommende møde med næstformand.
På samme møde udpeges 1 repræsentant, der skal have sæde i Det grønne udvalg.
Hver af de 7 valgte medlemmer fra idrætsforeningerne bliver ansvarlig for hvert sit hovedområde, som kan være: Boldspil – skytter – vandaktiviteter – gymnastik & folkedans – ketcherspil – rideklubber – andre foreninger inkl. handicapidræt.
Der afholdes fællesmøder og møder inden for de enkelte hovedområder, hvor repræsentanten fra idrætsrådet vil få ansvaret for mødeafholdelse.

Administrationen (Kultur og Fritid) stiller sekretærbistand til rådighed for Idrætsrådet og deltager med mindst 1 repræsentant til møderne. Administrationen indkalder til møde samt sender dagsorden og referat ud til Idrætsrådets medlemmer. Fast møderække fastsættes. Der afholdes 6-8 møder årligt.


Kulturrådets sammensætning:
Kulturrådet består af 10 medlemmer. Kulturrådets medlemmer vælges ved en samlet valghandling, hvor alle godkendte foreninger (minus idrætsforeninger) og aftenskoler deltager.
Valgperioden er 4 år – og følger den kommunale valgperiode. Kulturrådet fungerer indtil udgangen af den måned, i hvilken nyt valg til dette har fundet sted.
Formanden vælges før de øvrige valg, herefter vælges der en person mindre fra det område formanden er valgt.
Følgende medlemmer vælges:
  • Voksenundervisning (aftenskoler) 3 repræsentanter
  • Børne og ungeforeninger 2 repræsentant
  • Kulturelle foreninger 4 repræsentanter
  • Kulturelle institutioner 1 repræsentant
Der skal være mulighed for at indkalde til fællesmøde mellem Kulturrådet og Idrætsrådet. Kultur- og Idrætsudvalget kan afholde 2 møder årligt med Kulturrådet.
Kultur og Fritid stiller sekretærbistand til rådighed for Kulturrådet og deltager med mindst 1 person til møderne. Kultur og Fritid indkalder til møde og udsender dagsorden/referat.
Fast møderække fastsættes. Der afholdes 6-8 møder årligt.


Redigeret af administrationen d. 2/1 2012