PRIVATE DRIKKEVANDSBRØNDE OG BORINGER

Gribskov Kommune har ca. 150 enkelt-vandforsyninger. Størstedelen af dem ligger i det åbne land og forsyner landbrugsejendomme.

Kontrol af vandkvalitet
Ejeren skal for egen regning lade et godkendt laboratorium udtage en prøve af vandet hvert 5. år (forenklet kontrol). Prøven analyseres for at se, om vandet overholder den kvalitet drikkevand skal have. Vandet bliver undersøgt for temperatur ved prøveudtagning, udseende/lugt, kimtal ved 22° C (samlet bakterievækst), coliforme bakterier, evt. E. coli bakterier (tarmbakterier), ledningsevnen, pH, nitrat og total fosfor.

Hvis drikkevandet ikke overholder kravene, skal der foretages ændringer af brønden/boringen, så vandet igen overholder kvalitetskravene. Det er ofte indholdet af bakterier, som er årsag til dårlig vandkvalitet. Dette hænger som regel sammen med brøndenes manglende tekniske udformning f.eks. revner i brøndkeglen, revnet dæksel mm.

Listen over godkendte laboratorier kan ses her

Vejledning til kloring af brønd kan ses her

Afgift for vandforbrug

Afgiften for vand fra privat vandforsyning afregnes efter et standardforbrug på 170 m3. Hvis ejeren opsætter en godkendt vandmåler og overholder visse andre kriterier, kan der gives tilladelse til, at der kan afregnes efter det faktiske målte forbrug.

Hvis din ejendom får indlagt vandværksvand, skal den eksisterende private vandforsyning sløjfes af en godkendt brøndborer (link til liste kan ses i afsnittet "disp. for bibeholdelse af brønd"), medmindre du ønsker at bevare brønden til et andet formål. Se afsnittet "disp. for bibeholdelse af brønd".