MØDREGRUPPER FOR KVINDER I EN SÆRLIG LIVSSITUATION

En god start på livet som familie begynder i graviditeten.

Børnefamilierådgivningen i Gribskov Kommune tilbyder mødregrupper for særligt udvalgte mødre.

Se pjecen i pdf-format eller læs om tilbudet herunder.


Mødregruppen starter, mens du er gravid eller kort efter fødslen.
Erfaringer viser, at det i graviditeten er et godt tidspunkt at arbejde med sig selv, og herved blive godt forberedt til livet med et lille nyt barn.
I mødregruppen vil du møde psykologer og sundhedsplejersker fra Gribskov Kommune.

Målgruppe:
  • Kvinder, der er bekymret for, hvordan de klarer at blive forældre.
  • Kvinder, der tidligere har haft det svært i forbindelse med graviditet og fødsel.
  • Enlige kvinder.
  • Kvinder, der er bange for at føde.
  • Kvinder, der tidligere har mistet et barn, har haft mange aborter eller født for tidligt.
  • Kvinder, der har været i fertilitetsbehandling.

Der er tavshedspligt i gruppen.

I mødregruppen har du mulighed for:
  • at møde andre gravide kvinder
  • at gøre din graviditet til en aktiv tid sammen med andre
  • at blive inspireret til at tænke anderledes
  • at tale med andre og professionelle om de ting, der kan være vanskelige
  • dele bekymringer, forventninger og drømme med andre kvinder.

Hvad gør du?
Kontakt sundhedsplejen:
Lone Hannibalsen tlf. 7249 7069, mail: lhann@gribskov.dk
eller Hanne Toke tlf. 7249 7066, mail: hstok@gribskov.dk