Invitation til sommerhusmøde

Lørdag d. 24. september 2016 kl. 10 - 13 Gribskov Kultursal, Østergade 52, Helsinge, 3200 Gribskov

Tilmeld dig senest 21/9 kl. 12

 

Præsentationerne fra dagen kan ses her


Gribskov kommune vil gerne styrke kontakten med vores mange sommerhusejere som har tradition for at besøge og opholde sig i sommerlandet. Sommerhuset er et åndehul som mange forbinder med tradition og rekreation. Her er man sammen med familie og venner, slapper af fra hverdagens travlhed og oplever øget livskvalitet.

I Gribskov kommune har vi en lang tradition for sommerhusliv langs kysten knyttet til storslåede naturoplevelser og autentiske bymiljøer. Vi er stolte af vores natur- og kulturarv og ønsker i respekt herfor at skabe lokal vækst ved at forbedre mulighederne for øget besøg og overnatning. Som sommerhusejere kan I bidrage til at styrke udviklingen ved at bruge sommerhuset i øget omfang og leje det ud.

Med en ny turismestrategi 2016-2020 inviterer Gribskov kommune til samarbejde med borgerne, fritidsborgerne, de frivillige foreninger og erhvervslivet om at gøre kommunen endnu mere attraktiv. Sammen kan vi skabe flere overnatningsmuligheder, styrke bylivet og det lokale erhverv samt udvikle kyst og natur til mere aktiv brug.

Mød op til første sommerhusmøde for information og dialog om, hvad Gribskov kommune har på hjerte, og hvordan du kan deltage i udviklingen. Temaet er: Brug eller udlej dit sommerhus.
Du vil møde lokale udlejningsbureauer m. fl. samt få praktiske råd om bl.a. håndværkerfradrag, affaldshåndtering og internet samt, hvordan du kommer i gang med at udleje dit sommerhus.

Gribskov kommune er vært ved et let traktement.

Af hensyn til det praktiske arrangement beder vi dig om tilmelding hurtigst muligt og senest onsdag d. 21. september kl 12.00 på gribskov.nemtilmeld.dk - "Sommerhusmøde".
Har du problemer med tilmelding, kan du ringe på 7249 6547.
Har du spørgsmål til selve arrangementet kan du kontakte Marianne Krawack på: mkraw@gribskov.dk.

PROGRAM

  • Velkomst, v/Jørgen Simonsen, formand for Kultur og Idrætsudvalget, Gribskov Kommune
  • Turismens betydning for Gribskov kommune og Nordsjælland, v/Annette Sørensen, direktør for Visit Nordsjælland

  • Et blik på fremtiden - Gribskov kommunes turismestrategi, v/Kirsten Frandsen, centerchef for Kultur, Fritid og Turisme

  • Udlej dit sommerhus, v/Carlos Villaro Lassen, direktør for Feriehusudlejningens Brancheforening

  • Kort præsentation af de lokale udlejningsbureauer:
    DanCenter v/ Lasse Nørgaard, ejerrådgiver
    Feriepartner Liseleje v/Ditte Cecilie Jørgensen, ejerrådgiver
    Novasol/Dansommer v/Anne-Marie von Vultejus, ejerrådgiver
    Sol og Strand v/Finn Jensen, ejerrådgiver

  • Airbnb, også en mulighed for udlejning

  • Håndværkerfradrag 2016/2017 - intro og overblik, v/Frank Korsholm, afdelingsleder i Håndværkerrådet

  • Affaldshåndtering, v/Per Aasbjerg Jensen, miljøtekniker

  • Besøg cafebordene for mere information, konkrete udlejningsaftaler og internetdækning i sommerhuset v/TDC

  • Tak for i dag