Løgfrø-tur onsdag d. 4. maj 2016 kl. 21.00-23.00

De tre nordsjællandske kommuner, Gribskov, Hillerød og Halsnæs, inviterer igen i år til en aftentur, hvor der vil være mulighed for at høre løgfrøen og høre om naturpleje.

Løgfrøen er sjælden i Danmark, men findes i små bestande i de tre kommuner. Løgfrøen ligner en tudse, men dens store øjne har lodrette pupiller i modsætning til alle andre danske padder, som har vandrette pupiller. Dens kvække-lyd er meget svag, og derfor vil vi tage en undervandsmikrofon med, så alle har mulighed for at høre løgfrøen. På turen vil vi også høre og måske se et udvalg af vores andre padder. Løgfrøen ligger nedgravet om dagen og er aktiv om natten. Derfor ser man den sjældent, men det vil der forhåbentlig være mulighed for denne forårsaften.

Medbring varmt tøj og gummistøvler.

Mødested: Rørmosevej 48, 3200 Helsinge (parkering langs landevejen). Max. deltagerantal 20 personer efter først til mølle princippet.

Tilmelding senest d. 2. maj til Gribskov Kommune v. Hans Lassen på e-mail: hlass@gribskov.dk, eller telefonnr. 7249 6808.

Huske at opgive telefon nr. eller mobil nr., så vi kan kontakte dig samme dag, hvis turen bliver aflyst pga. dårligt vejr.