180 kom til orienteringsmøde om kystbeskyttelse

Hal 1 i Helsinge Hallerne lagde torsdag aften gulv til Gribskov Kommunes orienteringsmøde om beskyttelse af Nordkysten. Det lokkede cirka 180 borgere til, som fik svar på deres mange spørgsmål til projektet.

De kraftige storme Bodil og Urd er to af de seneste eksempler på, at der er et stort og påtrængende behov for en fælles beskyttelse af Nordkysten. Uden fælles kystbeskyttelse vil det voldsomme vejr nemlig blive ved med at gnave af kysten. Sådan lagde ekspert i kystbeskyttelse Christian Helledie fra COWI ud, da Gribskov Kommune torsdag aften holdt orienteringsmøde for alle, der er interesserede i beskyttelse af Nordkysten.

Her mødte cirka 180 borgere frem for at høre om, hvor langt Gribskov er med det fælles kystbeskyttelsesprojekt Nordkystens Fremtid, som kommunen driver sammen med Halsnæs og Helsingør Kommuner. Ekspert Christian Helledie var inviteret med til mødet, fordi COWI og en række andre parter i de tre kommuners rådgivergruppe har lavet en forundersøgelse (et kystteknisk skitseprojekt) som viser, hvordan en fælles kystbeskyttelsesløsning med en blanding af hård kystbeskyttelse som skræntfodssikring og bølgebrydere og den bløde kystbeskyttelse sand, ral og grus fungerer, hvordan den vil påvirke naturen, og hvad den vil koste.

Den foreslåede løsning virker
Christian Helledie slog først fast, at forundersøgelsen viser, at den foreslåede kombinations-løsning virker. Den er blevet anvendt på Nordfyn i mange år, hvor kysten nu ikke længere forsvinder under storme. Christian Helledie forklarede, at strandfodringen er så vigtig, fordi bølgerne gør vandet lavere længere ude, og dermed kan de store bølger ikke nå ind og gnave af kysten.

Han forklarede videre, at det er vigtigt med fælles løsninger over lange strækninger, og at mange grundejere langs kysten er med, fordi sandet helt naturligt bliver ført med strømmen og dermed føres videre langs kysten. Derfor betyder løsningen, at der skal pumpes sand, ral og grus op fra havbunden fra områder, hvor det skader mindst muligt, og her viser forundersøgelsen, at det kun vil skade havet dyre- og planteliv i lav grad - og det vil heller ikke gå nævneværdigt ud over livet de steder, sand, ral og grus bliver flyttet til.

Bekymrede borgere fik svar
Hænderne fløj i vejret, da der blev åbnet for spørgsmål fra salen efter præsentationen af projektet. Her forklarede flere borgere, at de havde mistet adskillige meter kyst under Bodil - en sagde fem og en anden hele 12 meter. En borger ville gerne vide, hvorfor man ikke bare nøjes med at bygge hård kystsikring i form af høfder, da de jo ser ud til at holde godt på sandet og dermed bevarer stranden. Her svarede eksperten, at det da er rigtigt, men det betyder, at kyststrækningen lige ved siden af til gengæld mister en masse sand. Det så man for eksempel under Bodil, hvor Vincentstien blev alvorligt ramt, fordi der ligger bølgebrydere sydvest for stien. Netop derfor, er der behov for en fælles løsning.

Hvad nu?
Nu hvor forundersøgelsen har vist, at den foreslåede løsning virker, skal de tre kommuner i gang med at få udarbejdet et endeligt kystteknisk projekt, som i detaljer viser, hvordan kystbeskyttelsen helt konkret skal være i de tre kommuner. Det skal Kystdirektoratet godkende. Kommunerne vurderer, at projektet kan blive godkendt i 2018, så selve anlægningen af hård kystsikring og sandfodring kan gå i gang inden for fem år. Følge projektet på hjemmesiden gribskov.dk/nordkysten

Yderligere oplysninger:
Kristine Vik Kleffel, tovholder på Nordkystens Fremtid, tlf. 7249 7435