Husk at betale skyldig ejendomsskat

Hvis du har skyldig ejendomsskat, beder vi dig betale inden 16. maj, ellers overgår kravet til advokat.

Du skal betale den manglende ejendomsskat inden 16. maj 2017, ellers vil du modtage en underretning om udlægsforretning.

Dette vil medføre en retsafgift på minimum kr. 300,00.

Umiddelbart efter foretagelse af udlæg, vil sagen blive sendt til advokat med henblik på begæring om tvangsauktion. Dette vil medføre yderligere omkostninger for dig.

Vi gør opmærksom på, at der ikke kan gives henstand med betalingen. Restancen er registreret i Det Centrale Fordringsregister hos SKAT hvorfor eventuel modregning kan ske.

Der er sendt enslydende rykker til samtlige ejere af ejendommen

Har du brug for at kontakte Opkrævningen kan dette ske på mail: opkraevning@gribskov.dk.