Partier indgår aftale om ny konstituering

På baggrund af valgresultatet har et flertal i det nye byråd aftalt, hvilke politiske udvalg, der oprettes, og hvem, der skal lede udvalgene.

 

Så er et flertal i det nye byråd enig om rammerne for det poliske arbejde.
Partierne NytGribskov, Socialdemokratiet og Enhedslisten har indgået en aftale om de politiske udvalg og deres formænd, en såkaldt aftale om konstituering.
Borgmester i Gribskov Kommune vil i de næste fire år være Anders Gerner Frost (NG) og viceborgmester Bo Jul Nielsen (S). Aftalen indeholder ud over økonomiudvalget syv stående politiske udvalg og to såkaldte temaudvalg.

Borgmester og viceborgmester

• Anders Gerner Frost (NG), borgmester og formand for økonomiudvalget.

• Bo Jul Nielsen (S), viceborgmester og næstformand for økonomiudvalget.


Politiske udvalg

• Økonomi: formand Anders Gerner Frost (NG), næstformand Bo Jul Nielsen (S).

• Udvikling, by og land: formand Pernille Søndergaard (NG), næstformand Bo Jul Nielsen, (S).

• Miljø og klima: formand Michael Hemming Nielsen (Enh.),

• Børn og fritid: formand Sisse Krøll Willemoes (NG), næstformand Allan Nielsen (S).

• Ældre: formand Betina Sølver (S), næstformand Pernille Kromann Sams (NG).

• Forebyggelse: formand Pia Foght (S), næstformand Pernille Kromann Sams (NG).

• Erhverv og beskæftigelse: formand Mikkel Andersen (S), næstformand Michael Hemming Nielsen (Enh.).

• Kultur og oplevelsesøkonomi: formand Morten Jørgensen (NG),


Der oprettes desuden to temaudvalg (såkaldt paragraf 17 styk 4-udvalg):

• Unge

• Lokaldemokrati

Aftalen, som de tre partier har indgået om en ny konstituering, kan vedtages i byrådet 4. december, når det nye byråd afholder sit første møde.


Yderligere oplysninger:
Anders Gerner Frost, 23412045
Bo Jul Nielsen, Socialdemokratiet, 51892852
Michael Hemming Nielsen, Enhedslisten, 22857363