Pressemeddelelse: Nu kan alle kan følge projekt om beskyttelse af Nordkysten tæt

De tre kommuner Halsnæs, Gribskov og Helsingør har søsat ny hjemmeside med fakta om det store fælles kystbeskyttelsesprojekt Nordkystens Fremtid. Formålet med hjemmesiden er, at alle skal kunne følge med i projektet.

Hvor langt er kystbeskyttelsesprojektet Nordkystens Fremtid? Hvilke rapporter og undersøgelser baserer kommunerne arbejdet på, og hvad skete der egentlig på de informationsmøder, der er blevet holdt? 

Alt det og mere kan du få svar på på Halsnæs, Gribskov og Helsingør Kommuners nye fælles hjemmeside nordkystensfremtid.dk. Hjemmesiden indeholder en lang række oplysninger, som gør det muligt for alle at holde sig opdateret projektet, og det er en vigtigt med stor åbenhed om projektet, forklarer formand for Teknisk Udvalg i Gribskov Kommune Brian Lyck Jørgensen (O). 

"Vi lægger alle fakta frem, så alle ved, hvad projektet går ud på, og hvor langt vi er nået. Man kan for eksempel finde den omfattende kysttekniske undersøgelse fra COWI, som slår fast, at det er muligt at gennemføre kystbeskyttelsesprojektet teknisk og juridisk og ikke mindst uden at skade naturen nævneværdigt," siger formanden og tilføjer, at COWI-undersøgelsen også konkluderer, at selve beskyttelsen bedst sker ved en kombination af strandfodring med sand, grus og ral og skråningsbeskyttelse af sten. 

Nordkystensfremtid.dk giver også eksempler på andre steder i landet, hvor man med succes har beskyttet af kysten. Man kan også finde fakta om sandsugning og ikke mindst svar på en række af de spørgsmål, som kommunerne oftest får i forbindelse med projektet. 

Yderligere oplysninger: 
Brian Lyck Jørgensen, Formand for Teknisk Udvalg, tlf. 7249 7539
Dorethe Pedersen, chef i Center for Teknik og Miljø, tlf. 7249 6832