Politisk enighed om prioritering for jobcenter

Gribskov Kommunes jobcenter er lige som kommunens andre afdelinger underlagt krav om at spare næste år. Et enigt udvalg for beskæftigelse, industri og ungeuddannelse har fundet en vej, hvor der både investeres i bedre hjælp til borgerne, men samtidig skæres ned på antallet af afklarende forløb.

Gribskovs ledige eller sygemeldte borgere skal fremover mødes af medarbejdere på Gribskov Job-center, som bedre og mere kvalificeret kan yde hjælp. Men samtidig må jobcentret servicere borger-ne med færre afklarende forløb.
Nogenlunde sådan lyder essensen af den prioritering, som et enigt udvalg for beskæftigelse, industri og ungeuddannelse har fundet frem til på det seneste møde.
Udvalget har været pålagt at finde en prioritering af indsatsen, som samlet sparer 1,2 mio. kroner på budgettet i år og knap 1,9 mio. kroner næste år og frem. Gribskov Jobcenter er netop i LO’s årlige undersøgelse af de kommunale jobcentre blevet kåret til Nordsjællands bedste jobcenter, men skal som de øvrige kommunale områder prioritere indsatsen de kommende år.
”Det er ikke nogen nem øvelse, vi har været igennem i udvalget. For selvfølgelig ønsker vi at sørge for den absolut bedste hjælp til de borgere, som vi skal hjælpe, mens de er ledige. Nu har vi fundet en model, hvor vi investerer i bedre resultater for vores ledige blandt andet gennem at sikre medar-bejderne endnu bedre kompetencer til at løfte opgaverne. På minuskontoen står desværre, at vi må tilbyde færre, afklarende forløb til borgerne næste år for at få regnestykket til at gå op. Det kan des-værre betyde, at vi risikerer, at nogle borgere må vente længere på at få vurderet deres arbejdsevne,” siger udvalgsformand Mikkel Andersen (S).
På vegne af udvalget for beskæftigelse, industri og ungeuddannelse peger han på, at de sorte skyer i horisonten for jobcentret i højere grad skyldes regeringens kommende beskæftigelsesreform end den netop overståede politiske prioritering.
Her ligger regeringen op til at formindske statens tilskud til jobcentrene i forbindelse med en regel-forenkling. Det kan potentielt betyde, at jobcentret vil miste op mod 5 mio. kroner årligt i tilskud fra staten og kan derfor markant påvirke jobcentrets arbejde.
Prioriteringen fra udvalget for beskæftigelse, industri og ungeuddannelse sendes nu i offentlig hø-ring, før den skal vedtages på et byrådsmøde 25. juni.



Yderligere oplysninger:
Mikkel Andersen (S), formand, udvalget for beskæftigelse, industri og ungeuddannelse, 40192051.