Pressemeddelelser og nyheder

Her finder du pressemeddelelser og nyheder fra Gribskov Kommune.

Nationalpark er blevet digital

18. januar 2017

På kommunens hjemmeside kan du nu se, hvilke ejendomme i Gribskov Kommune, der er med i Nationalparken og hvem, der ønsker at være med. Frem til 1. februar kan du også melde din ejendom ind digitalt.

Snart har 1000 borgere fundet sammen i nye fællesskaber

12. januar 2017

Næsten 1000 borgere i kommunen har fundet sammen om en fælles interesse via internet-portalen Boblberg. Det er er rigtig godt, for gode sociale relationer styrker helbredet. Social- og Sundhedsudvalget forlængede i går aftes aftalen med Boblberg med endnu et år.

Borgmester inviterer til stormøde om Helsinge bymidte

12. januar 2017

Hvordan ser borgerne og de handlende gerne bymidten i Helsinge udvikle sig? Borgmester Kim Valentin vil på stormøde 18. januar drøfte fremtiden for Helsinge bymidte.

Antal af borgere på a-dagpenge styrtdykkede i 2016

11. januar 2017

Nye tal viser et markant fald i antallet af borgere på a-dagpenge på over 11 procent det seneste år. Gribskovs borgere får især job i bygge- og servicebranchen takket være et stærkt samarbejde mellem jobcenteret og de lokale virksomheder, forklarer udvalgsformand.

Bedre strandforhold på vej ved Tinkerup

11. januar 2017

En bredere sandstrand. En bølgebryder så sandet ikke skylles væk. Og bedre adgangsforhold for beboere og strandgæster. Gribskov Kommune bygger og rumsterer på Tinkerup Strand, som skal gøres klar til sommeren.

Brugerråd skal sikre fokus på ældremad

11. januar 2017

Et brugerråd med borgere, repræsentanter fra Gribskov Kommune, Ældrerådet og Det Danske Madhus skal være med til at sikre, at de ældre får sund og nærende mad, der vækker appetitten. Det er en af konsekvenserne af et nyligt afholdt møde mellem kommunen og leverandøren af ældremad, Det Danske Madhus, oven på den omdiskuterede sag om en nytårsret.

Tillykke med de 10 år - Der er lidt bedre i Gribskov

09. januar 2017

Min mormor sagde altid til mig, at ”glæden ved at gøre noget for andre er den bedste af alle glæder i livet”. Det er vi gode til i Gribskov - og det er jeg rigtig stolt af. Det giver os sammenhold og lyst til livet i vores foreninger, institutioner og alle steder, vi kommer. Her på ti-årsfødselsdagen for Gribskov kommune bør vi derfor også gøre lidt status.

Pressemeddelelse: Udvalgsformand kræver handling i sag om kritiseret nytårsmad

02. januar 2017

Formanden for Social- og Sundhedsudvalget i Gribskov Kommune beder nu administrationen indkalde leverandør af stærkt kritiseret nytårsmad til møde. Maden til de ældre borgere skal vække appetitten, når de ser den, lyder kravet fra formanden.

Gribskov fylder 10 år

02. januar 2017

1. januar fylder Gribskov Kommune 10 år. Vi fejrer jubilæet med en 'Gribskov Kanon' - en liste over 10 ting, som kendetegner Gribskov. Du kan afhente en kanon i Borgerservice på rådhuset eller på bibliotekerne.

Pyramide genopstår som klassisk badehotel

23. december 2016

Efter en nænsom ombygning af Pyramiden og det gamle rådhus på Vesterbrogade i Gilleleje skal bygningerne genopstå som badehotel, restaurant og spa. Byrådet i Gribskov har nu solgt de traditionsrige bygninger og tilhørende areal.