Helsinge Bymidte

I Helsinge arbejder vi på at gøre bymidten mere attraktiv, det betyder en række forskellige tiltag.

Velkommen til Helsinge

I forbindelse med etablering af ny dagligvareforretning og nedrivning og genetablering af byggeri i bymidten, har byrådet fået udarbejdet en vision for det sted, som for mange er indgangen til Helsinge bymidte, nemlig den store parkeringsplads langs Rådhusvej.

Visionen foreslår at der åbnes op med legearealer og multifunktionelle rum direkte til gågaden, og at det nye byggeri skal fortætte og bidrage med et positivt arkitektonisk udtryk, der passer ind i det øvrige bebyggede miljø.

Du kan se meget mere i visionen her 

 

Detailhandel i Helsinge

Byrådet har i forsommeren fået udarbejdet en analyse af detailhandlen i Helsinge. Rapporten er udarbejdet af COWI og indeholder bl.a.

  • En kortlægning af byens butikker
  • En fysisk analyse af bymidtens kvaliteter som handelsby og potentialerne for at udvikle den yderligere
  • COWIs anbefalinger til fremtidig planmæssige rammer for detailhandeludviklingen.

Resultaterne vil indgå i Byrådets igangværende arbejde med at revidere planlægningen for byens detailhandel som led i kommuneplanen.

Du kan finde detailhandelsanalysen for Helsinge her

Rapporten blev desuden fremlagt på et morgenmøde afholdt af Gribskov Kommune tirsdag den 12. september 2017. 

 

Desuden er Gribskov Kommune i gang med at undersøge mulighederne for at få støtte til projektudvikling af Helsinge Bymidte fra Realdania. Denne mulighed er lige nu i behandling, så læs mere om projekt mulighederne på Plan- og Miljøudvalgets dagsordenspunkt 14. august 2017 her