INVITATION TIL GÅ-HJEM-MØDE OM BYGGEMULIGHEDER I HELSINGE NORD

I Gribskov Kommune har vi gang i flere by- og boligudviklingsprojekter. Et af dem, vi er særligt stolte af, er byudviklingsprojektet Helsinge Nord.

I Helsinge Nord bygger vi en 70 ha stor bydel på ’bar mark’ med plads til ca. 700 boliger. Bydelen ligger centralt i Nordsjælland med kun en time til København. Bydelen ligger umiddelbart nord for Helsinges bygrænse; tæt på skoler, gymnasium, indkøb og fritidsmuligheder og også med god forbindelse til tog.

Ved en arkitektkonkurrence i 2016 blev en ambitiøs helhedsplan, udarbejdet af EFFEKT Arkitekter, valgt som den plan, der skal være den røde tråd i realiseringen af Helsinge Nord. Planen bygger på en vision om fællesskaber, cirkulær økonomi, bæredygtighed og en bydel midt i naturen.

Helsinge Nord er i planlægningsfasen, men med en principiel etapeplan på plads og en rammelokalplan på vej, er vi nu der, hvor vi er på udkig efter de helt rigtige samarbejdspartnere til realiseringen af Gribskov Kommunes nye bæredygtige bydel, Helsinge Nord.

Derfor inviterer vi til gå-hjem-møde tirsdag den 12. september kl. 17:00 – 19:00 på Gribskov Rådhus. Yderligere, praktiske detaljer nederst på siden

Ved arrangementet præsenterer vi byudviklingsprojektet, og vi håber at indlede en dialog med jer om, hvordan vi sammen kan skabe muligheder for solide partnerskaber i udviklingen af Helsinge Nord.

Program:
17:05 Velkomst / ved Kim Valentin, Borgmester, Gribskov Kommune
17:15 Oplæg / ved Sinus Lynge, Partner, EFFEKT Arkitekter
17:30 Status på processen / ved Anne Møller, Projektleder, Helsinge Nord
18:00 Vores fremtidige samarbejde / ved Astrid Damgaard Ravnsbæk, Direktør for Teknik og Erhverv Gribskov Kommune
          Dialog og netværk – en lille bid mad
19:00 Tak for i aften


Med venlig hilsen
Borgmester Kim Valentin

FAKTA OM HELSINGE NORD
Byudviklingsprojektet Helsinge Nord er det største og det første, af sin art i mange år, i Gribskov Kommune.
Byudvikling er en del af kommunens strategiske, overordnede vækst- og velfærdsdagsorden, og har til formål at tiltrække flere borgere til kommunen.
Helsinge Nord er 70 ha. stort og målet er en ny bolig-bydel med 700 boliger og 1.500 nye beboere. Udviklingen af Helsinge Nord forventes at vare 15-25 år.

KORT OM ARRANGEMENTET
Hvor: Byrådssalen, Gribskov Rådhus, Rådhusvej 3, 3200 Helsinge
Hvornår: Tirsdag den 12. september kl. 17:00 – 19:00
Tilmelding: Senest onsdag den 6. september til sssgu@gribskov.dk
OBS! Del gerne invitationen i jeres netværk af relevante aktører.

Gribskov Kommune har inviteret en række lokale, regionale og nationale aktører i bygge- og boligbranchen, samt virksomheder på markedet som vi er bekendte med, har lokale interesser. Det er håndværksmestre i byggebranchen, arkitekter, ejendomsudviklere, investorer, ejendomsmæglere ol.

DELTAGERE, GRIBSKOV KOMMUNE
Borgmester, Kim Valentin
Formand, Plan- og Miljøudvalget, Jesper Hagen Behrensdorff
Formand, Teknisk Udvalg, Brian Lyck Jørgensen
Kommunaldirektør, Holger Spangsberg Kristiansen
Direktør for Teknik og Erhverv, Astrid Damgaard Ravnsbæk
Centerchef, Center for byer, ejendomme og erhverv, Susanne Hartmann Rasmussen
Teamleder, Team by og bolig Stine Løfgren Tveden
Projektleder, Anne Møller
Kommunikationsansvarlig, Soffia Snorradottir