Hvad skal Helsinges nye bydel hedde?

Kom op med det perfekte navn til Helsinges nye bydel og vind en madoplevelse i Gribskov Kommune til en værdi af 1000 kr.

Arbejdstitlen har længe været Helsinge Nord. Men spørgsmålet er, om bydelen skal have et mere mundret, velklingende og godt navn? Eller måske er Helsinge Nord det helt rigtige navn? Hvad synes du?

Bydelen bygges på visioner om fællesskaber, lokale fødevarer, bæredygtighed og natur. Områdets nye navn skal både være rart og smart, det skal være nyt og alligevel kunne holde til tidens tand.

Når du indsender navneforslag, så tænk på, at navnet helst skal:

  • Udspringe af noget lokalt - F.eks. geografi, historie osv.
  • Ligge godt i munden og have god signalværdi - Tænk på at navnet skal lyde godt og f.eks. skal være med til at tiltrække tilflyttere
  • Kunne fungere i mange år - også når bydelen er færdigudviklet og folk ikke længere kan huske historien om byens tilblivelse
  • Være dansk – Det skal have dansk stavemåde og dansk navneform
  • Lær mere om Helsinge Nord og bliv inspireret her 

FAKTA om konkurrencen:

Hvad? Navnekonkurrence om et nyt navn til den nye bydel nord for Helsinge (Helsinge Nord)

Hvornår? Konkurrencen løber fra den 16. august til den 7. september 2017.

Deadline 7. september: Send derfor dit/dine/jeres forslag, senest den 7. september 2017 til: lokaldemokrati@gribskov.dk

Hvem kan deltage? Alle kan deltage i konkurrencen - private, grupper, foreninger, skoleklasser, arbejdspladser osv. Man må gerne indsende flere forslag.

Hvad kan man vinde? Præmien er 1.000 kr. til en lokal fødevareoplevelse i Gribskov Kommune

Hvem er dommere? Plan- og Miljøudvalget i Gribskov Kommune er dommere på konkurrencen og behandler de indkomne forslag på deres møde den 18. september 2017.

DET MED SMÅT: Det nye navn for bydelen skal autoriseres af Stednavneudvalget. Stednavneudvalget lægger vægt på, at et stednavn er unikt. Hvert stednavn udpeger én og kun én lokalitet. Herved bliver stednavnet identitetsbærer for den enkelte lokalitet. For at få et stednavn autoriseret, skal det følge dansk retskrivning. Man må ikke opkalde efter nulevende eller nylig afdøde personer. Dommerkomitéen forbeholder sig ret til at forkaste alle indkomne forslag.