Flyt til Gribskov

Du kan få lidt mere af det meste i Gribskov - natur, tid, plads til børnene, strand og levende foreningsliv. Mange af vores virksomheder har job at tilbyde dig, og vores Jobcenter står klar til at hjælpe, hvis du vil skifte arbejdspladsen ud med en virksomhed i Gribskov.

Gribskov har lidt mere af det meste. Lidt mere strand, lidt mere skov, lidt flere sportsfaciliteter, lidt sjovere boformer, lidt mere hygge på torvet, lidt friskere madvarer og lidt større fællesskab i de små byer. Og det hele i overkommelig afstand fra storbyen.

Så uanset, hvorfor du overvejer at flytte. Uanset, hvad dine drømme er. Og uanset, hvordan du vil bo. Så er vi sikre på, at du kan finde de optimale rammer for et lidt bedre liv her.

Besøg vore tilflytterside

Hvis du overvejer både at flytte til og arbejde i Gribskov, vil vi rigtig gerne hjælpe dig med at finde et job, der passer til dig. 

Mange af vores virksomheder efterspørger kvalificeret arbejdskraft, og på vores Jobcenter kan Nancy Højlund hjælpe dig med kontakt. For tiden efterspørger vores virksomheder bla.:

  • Klargøring af biler/lettere autorep. (Bergmann Biler)
  • Rengøringsassistenter (JMV)
  • Serviceassistenter (JMV)
  • Vinduespudser (min. 4-5 års erfaring) (JMV)
  • Køkkenassistenter/økonomaer (JMV)
  • Bådmekaniker (Brdr. Petersen Maskinforretning)
  • Skibsmontør-lærling (Brdr. Petersen Maskinforretning)
  • Kranchauffører (SCT Transport)
  • Chauffører (SCT Transport)

Få et opkald fra Nancy

Vi har løbende brug for især lærere og pædagoger. Så inden for disse fag har du gode muligheder for at kombinere arbejde og bolig i Gribskov.

Du kan også tilmelde dig vores jobagent og se alle vores ledige job i Gribskov Kommune

 

Fristende sommerferie-tilbud til børn

Fristende sommerferie-tilbud til børn

Læs vores nye katalog med sommerferie-aktiviteter til børn mellem 5 og 15 år. Lad dine børn fægte, svømme, ride eller dirt jumpe sig gennem ferie-ugerne til billige penge. Både for turister og børn i Gribskov.

Hvad skal dine børn lave i sommerferien?

De skal selvfølgelig deltage i en masse sjov, spændende aktiviteter i Gribskovs natur.

I vores nye udgave af sommerferie-kataloget kan du læse om alverdens muligheder, uge for uge, og til lave priser.

Aktiviteterne er udbudt af Gribskovs mange foreninger og i vores katalog kan du læse mere om pris og tilmelding.

Se sommerferie-kataloget