Social- og sundhedsuddannelsen

Vil du uddanne dig som social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper i Gribskov Kommune.

Ny uddannelsesordning 1. januar 2017

Der kommer en ny uddannelsesordning med start 1 januar 2017. Vi ved endnu ikke, hvilken betydning det får. Vi følger med, og det kan du også gøre på www.SOPU.dk. Siden redigeres løbende.

Uddannelsen til social- og sundhedshjælper

Uddannelsen til social- og sundhedshjælper varer et år og to måneder. Der er seks måneders skoleundervisning og otte måneders praktikuddannelse. Social- og sundhedshjælpere uddannes til at arbejde med omsorg, praktiske opgaver og elementære sygeplejeopgaver i hjemmeplejen eller på plejehjem.

Uddannelsen til social- og sundhedsassistent

Uddannelsen til social- og sundhedsassistent varer et år og otte måneder. Der er otte måneders skoleundervisning og 12 måneders praktikuddannelse fordelt på tre praktikperioder.

Uddannelsesaftale i Gribskov Kommune

Du indgår som elev en uddannelsesaftale med Gribskov Kommune og aflønnes under hele uddannelsen. Få mere information om uddannelserne på SOPU København & Nordsjælland. Der er optagelse tre gange årligt på både social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistentuddannelsen.

For nærmere information om uddannelserne, kan du rette henvendelse til Center for HR og Arbejdsmiljø på mail: personale@gribskov.dk