Byrådet

Mandag den 19-06-2017 kl. 19:00

Tilbage

Indholdsfortegnelse:

Åbne
112 Indkaldelse af stedfortræder for Michael Bruun
113 Handleplan for faglig og økonomisk styring på det specialiserede
børneområde
114 Kommissorium for § 17, stk. 4 udvalg
115 Modeller for ældrerådsvalg 2017
116 Afsluttende behandling af årsregnskabet 2016
117 Halvårlig information af Økonomiudvalg om status for finansielle aktiver og
passiver jf. finansiel strategi
118 Befolkningsprognose 2017 - 2028
119 Status på Holbohave - udvidede åbningstider
120 Tillæg nr. 12 til spildevandsplanen - nedlæggelse af Dronningmølle

Renseanlæg
121 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 14 for Boligområde Bavne Ager i Gilleleje
- godkendelse til offentlig fremlæggelse
122 Forslag til Lokalplan 315.20 for Plejecenter og boliger ved Bavne Ager i

Gilleleje - godkendelse til offentlig fremlæggelse
123 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 13 for kolonihaver i Nejlinge -

godkendelse til offentlig fremlæggelse
124 Forslag til Lokalplan 315.17 for erhvervsområdet Stæremosen i Gilleleje -

endelig vedtagelse
125 Forslag til Lokalplan 517.01 for kolonihaver i Nejlinge - godkendelse til

offentlig fremlæggelse
126 Forslag til Lokalplan for dagligvarebutik og blandede byfunktioner i

Helsinge bymidte - godkendelse af skitseprojekt
127 Helsinge Nord - principper for etapeplanlægning og igangsættelse af

udviklingsaktiviteter
128 Råd og nævn med mere - forberedelse forud for perioden 2018 - 2021
129 Ansøgning om støtte til Helsinge Byfest 2017
130 Ekstraordinært tilskud til de selvejende idrætshaller 2017
131 Udvikling af idrætsfaciliteter omkring Gilbjergskolen afdeling Parkvej
132 Lokaler for foreninger i Gilleleje for sæson 2017/2018
133 Helsinge Hallernes udvikling
134 Forretningsorden for Gribskov Kommunes Byråd - 2. behandling
135 Forslag til udtalelse til Folketinget og miljøminister angående havbrug
149 Trafiksikkerhedstiltag for krydset Kildevej - Askemosevej
150 Indkaldelse af stedfortræder for Pia Foght
151 Indkaldelse af stedfortræder for Mette Tolstrup
152 Indkaldelse af stedfortræder for Jannich Petersen
153 Indkaldelse af stedfortræder for Hans Jørgen Albertsen - anmodning om permanent udtræden
154 Indkaldelse af stedfortræder for Lasse Røssell


Efterretningssager
136 Det nære sundhedsvæsen - betydning for det kommunale udgiftsniveau
137 Beskyttelse af Øresund
138 Hegnsyn Vest 2014-2017 - ændring af formand


Lukkede
139 Rottebekæmpelse - fælleskommunalt udbud og bekæmpelse i kloakken
140 Forberedelse af salg af ejendom
141 Helsinge Nord - Byudviklingsøkonomi
142 Forberedelse af salg af ejendom
143 Alkoholbevilling - udeservering
144 Alkoholbevilling - udeservering og nattilladelse
145 Alkoholbevilling - udeservering og nattilladelse
146 Lejlighedsbevilling til Musik i Lejet 2017
147 Lejlighedstilladelse til Bakkefest 2017
155 Alkoholbevillinger


Efterretningssager - Lukket
148 Masterplan Ejendomme: Status for byudvikling og salg/køb af ejendomme
Medlemmer:
Kim Valentin Bo Jul Nielsen
Bent Hansen Lone Birgit Halskov Møller
Birgit Roswall Allan Nielsen
Flemming Valdemar Trojel Ulla Dræbye
Steen Pedersen Betina Sølver Hansen
Jørgen Emil Simonsen Michael Hemming Nielsen
Nick Madsen Susan Kjeldgaard
Knud Antonsen Anders Gerner Frost
Jonna Hildur Præst Morten Ulrik Jørgensen
Brian Lyck Jørgensen Thomas Elletoft
Trine Mette Egetved-Sørensen Sisse Krøll Willemoes
Jesper Hagen Behrensdorff
Godkendelse af dagsorden:
Punkter 150 - 154 om behandling af indkaldelse af stedfortræder optages på dagsorden og behandles som første punkter på dagsorden i følgende rækkefølge: indkaldelse af stedfortræder for Michael Bruun, indkaldelse af stedfortræder for Pia Foght og Mette Tolstrup samt indkaldelse af stedfortræder for Jannich Petersen, Hans Jørgen Albertsen og Lasse Røssell.
Punkt 149 "Trafiksikkerhedstiltag for krydset Kildevej - Askemosevej" blev eftersendt dagsorden. Afstemning om optagelse af punktet på dagsorden:
For: A, Ø, Å, G (10)
Imod: V, O, C (10)
Punktet er ikke optaget på dagsorden.
Fraværende: Michael Bruun, Pia Foght, Jannich Petersen.
Punkt 155 om alkoholbevilling optaget på dagsorden.
Anders Gerner Frost erklæret inhabil i sagen.


Fraværende:

Meddelelser:
Nyt mail- og kalendersystem: Den 7. august 2017 overgår Gribskov Kommune til Office365, hvilket bl.a. betyder at der kommer nyt mail- og kalendersystem. Konverteringen sker i weekenden den 4-7 august 2017, der vil være særlige forhold omkring adgang til mail- og kalender i den periode. Byrådet tilbydes undervisning i det nye system mandag den 7. august 2017 og mandag den 14. august 2017. Der udleveres uddybende materiale på Byrådsmødet den 19. juni 2017.




Åbne

112. Indkaldelse af stedfortræder for Michael Bruun
00.22A00 - 2016/16619

Sagsfremstilling
Byrådet behandler sagen for at beslutte, om betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt.

Michael Bruun er fraværende fra byrådsarbejde i en forventet periode fra og med den 3. juni til og med den 31. august 2017. Michael Bruun er fraværende på grund af sin helbredstilstand.

1. Indkaldelse af stedfortræder til Byrådet
Borgmesteren indkalder en stedfortræder, når borgmesteren får meddelelse om eller kendskab til, at et byrådsmedlem vil være forhindret i at varetage sine hverv på grund af lovligt forfald (styrelseslovens § 15, stk. 2). Efter bestemmelsen er egen helbredstilstand en lovlig forfaldsgrund.

Byrådet træffer beslutning om betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt. Byrådet gør det efter styrelseslovens § 15, stk. 4.

Betingelserne er:
  • om der foreligger lovlig forfaldsgrund
  • om stedfortræderen er den rette stedfortræder (næste på kandidatlisten) og valgbar

Den næste på Venstres liste er Flemming Trojel.

2. Udvalg - orientering
Valggruppen, der har indvalgt det fraværende medlem i udvalget, bestemmer, om der skal indkaldes stedfortræder til et udvalg (styrelseslovens § 28, stk. 2 og styrelsesvedtægt § 22).

Til orientering kan oplyses, at Venstres gruppe har besluttet, at Steen Pedersen indtræder i:
  • Kultur- og Idrætsudvalget - indtræden i forbindelse med ekstraordinært udvalgsmøde den 12. juni 2017
  • Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget - forventet indtræden i forbindelse med udvalgsmøde den 15. marts 2017


Indtræden i udvalgene vil have virkning fra mødedagen og ophører med virkning fra den dag Michael Bruun genindtræder.

Lovgrundlag
Lov om kommunens styrelse, lovbekendtgørelse nr. 318 af 28.03.2017, § 15, stk. 2 og 4 samt § 28, stk. 2.
Styrelsesvedtægt for Byrådet i Gribskov Kommune vedtaget den 3. april 2017, Kapitel VII, § 22
Vederlagsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1530 af 09.12. 2016 §6


Økonomi
Der udbetales forholdsmæssigt vederlag til stedfortræder.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Byrådet:
  1. at tage stilling til om betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt
  2. at tage orientering under punkt 2 til efterretning


Beslutning
  1. Tiltrådt, at betingelserne er opfyldt.
  2. Taget til efterretning.

Fraværende: Michael Bruun, Pia Foght, Jannich Petersen.




113. Handleplan for faglig og økonomisk styring på det specialiserede børneområde
27.03S00 - 2017/13874

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om en handleplan for faglig og økonomisk styring på det specialiserede børneområde.

Sagens baggrund
Som beskrevet ved de seneste budgetopfølgninger og regnskabsaflæggelsen for 2016, er økonomien på det samlede Børne- og Ungeområde under betydeligt pres. Senest er de økonomiske udfordringer beskrevet ved 2. budgetopfølgning i april måned. Her fremgik det, at udfordringerne især vedrører det specialiserede børneområde, hvor en markant stigning i antallet af underretninger har ført til en stigning i sagstilgangen og deraf stigende udgifter til børn med særlige behov.

På baggrund af den seneste udvikling i sagstallet pr. 1. maj 2017 forventes et merforbrug samlede børneområde på 20-25 mio. kr. i 2017. Forventningen bliver kvalificeret yderligere frem mod 3. budgetopfølgning.

Da budgettet falder i de kommende år, stiger den økonomiske udfordring på det samlede børneområde til 53 mio. kr. i 2018 og 58 mio. kr. i 2019 og frem, hvis der ikke sættes modgående foranstaltninger i værk.

Sagens forhold
Denne sag redegør for det forventede merforbrug og anviser en handleplan for faglig og økonomisk styring.

Årsager til merforbruget

Der er to hovedforklaringer til det forventede merforbrug.

1. Antallet af sager er steget markant på det specialiserede børneområde.

2. Budgetforudsætningerne, der ligger til grund for budget 2016-2019, har ændret sig. Der blev i 2015 forudsat en stor budgetreduktion i 2016 og i overslagsårene, som først for alvor slår igennem i 2017 og frem. Med de ændrede forudsætninger, er det ikke muligt at realisere den forudsatte reduktion i budgettet.

De to hovedforklaringer er illustreret i figuren nedenfor.



Som det fremgår af figuren, er der tilført midler til det specialiserede børneområde i 2016 svarende til aktivitetsstigningen. Figuren viser desuden reduktionerne i budgettet for 2017 og frem. Der er indlagt en budgetforudsætning om, at udgifterne kan nedbringes med næsten 20 mio. kr. Samtidig stiger antallet af sager fortsat i 2017. I figuren er det forudsat, at det nuværende niveau på 913 sager fortsætter i de kommende år, såfremt der ikke sættes tiltag i værk. Figuren illustrerer, at forskellen mellem det faldende budget og sagsantallet gradvist bliver større, hvormed den økonomiske udfordring vokser.

Udviklingen fordrer et retvisende budget, der er tilpasset den faktiske aktivitet, ligesom der øjeblikkeligt skal sættes ind med tiltag, der nedbringer sagstallet og dermed udgiftsniveauet.

De to hovedforklaringer, den stigende sagskurve og den faldende budgetkurve, uddybes nedenfor.

1. Antallet af børnesager er steget markant
Ved budgetopfølgningen i juni 2016 (BO3) blev der indmeldt en stigning i antallet af underretninger og dermed en tendens til stigende udgifter på det specialiserede børneområde.

Den tendens, der blev konstateret ved BO3 i 2016 og ved regnskab 2016 er fortsat. Senest blev der ved budgetopfølgningen BO2 på baggrund af sagstal fra marts 2017 indmeldt et forventet merforbrug i 2017 på 16,5 mio. kr. vedrørende ”Undersøgelse og socialfaglig indsats". En ny opgørelse fra 1. maj 2017 viser en yderligere stigning i sagstallet.

Som beskrevet i BO2-sagen fra april 2017 er antallet af underretninger steget fra 715 underretninger i 2014 til 1065 underretninger i 2016, svarende til en stigning på 49%. Baseret på årets første fire måneder af 2017, stiger tallet til 1116 underretninger i 2017.



Da omkring 1/3 af alle underretninger erfaringsmæssigt bliver til børnesager, har der været tale om en væsentlig stigning i sagsmængden.

Den seneste opgørelse af det faktiske sagstal viser, at der pr. 1. maj 2017 er 913 verserende sager. Til sammenligning var der 783 sager i august 2016, svarende til en stigning på 130 sager eller 17% i løbet af de seneste 8 måneder. Dette sætter sagsbehandlingen under pres med risiko for den kvalitet, der leveres i den enkelte sag.

Der findes ikke et entydigt svar på aktivitetsstigningen, der skal forklares i flere forhold:
  • Nye og dyre anbringelser. Alene fem nye og ukendte sager i de første måneder af 2017 udløser en forventet udgift på ca. 5 mio. kr. i 2017.
  • Der har i 2016 været en stigning i antallet af tvangsanbragte børn. Sager, som alle har været alvorlige sager, som Gribskov Kommune har skullet handle i. Tvangssager er oftest dyrere end øvrige anbringelsessager. Alle sager på nær én er behandlet i Ankestyrelsen, som enten har givet Gribskov Kommune medhold eller truffet afgørelse om en mere omfattende indsats, end den Gribskov Kommune havde besluttet.
  • Sager med flygtninge, bl.a. fra Center Gribskov. Der er tale om flere sager med meget komplekse og svære problemstillinger.
  • En stigning i antallet af børn og unge, der udredes i psykiatrien og udskrives med én eller flere diagnoser og med behov for støtteforanstaltninger.
  • Flere børn får en diagnose, som udløser både behov for, men også forventninger til specialpædagogiske indsatser.
  • Endelig kan det ikke udelukkes, at en periode med mindre fokus på den tidlige, forebyggende indsats, har haft betydning for sagstallet. Der er pr. november 2016 gennemført en udbygning af Fremskudt Socialfaglig Indsats (FSI) til at omfatte alle skole- og dagtilbudsdistrikter. Det er endnu for tidligt at vurdere effekten af dette.

2. Budgetforudsætningerne for 2016-2019 har ændret sig
Den anden hovedforklaring på den økonomiske udfordring skal ses i sammenhæng med udarbejdelsen af budget 2016, hvor der blev indarbejdet en forudsætning om at nedbringe udgifterne med 19,6 mio. kr. i 2017 stigende til 33,1 mio. kr. i 2019.

Den aktuelle udfordring på 20-25 mio. kr. i 2017 skal således holdes op mod, at budgettet for 2017 bygger på en forudsætning om at nedbringe udgifterne med 19,6 mio. kr. gennem forskellige indsatser, som er beskrevet herunder.

Der blev i forbindelse med budget 2016-2019 udarbejdet en administrativ handleplan i 2015 med tre fokusområder:
1. Ændret anbringelsesstrategi med en forudsætning om færre anbragte og
i højere grad anvendelse af plejefamilier i stedet for brug af opholdssteder.
2. Anbringelsesstrategien skulle også afspejle et mindre
forbrug på specialundervisningsbudgettet (SP-midler)
3. Udvikling af egne undervisningstilbud til børn med specielle behov.

De forudsætninger, der blev lagt ind, har imidlertid været udfordret i en sådan grad, at det har påvirket muligheden for at indfri de budgetreduktioner, der blev besluttet.

De primære årsager er:

1. Flere sager
Stigning i underretninger og i antal sager har været langt højere end forudsat, som tidligere beskrevet. Flere sager giver alt andet lige højere udgifter. Det stigende antal sager pr. rådgiver betyder desuden, at der ikke kan se en ligeså tæt og hyppig opfølgning, hvilket medfører stigende udgifter i den enkelte sag.

2. Flere anbringelser
Antallet af anbringelser i perioden fra 2015-2017 er steget fra forventet 90 til 105. Anbringelser er de mest indgribende og udgiftsdrivende foranstaltninger. Der er konstateret eksempler på anbringelser af børn, som Gribskov Kommune ikke har haft forudgående kendskab til. Meget komplekse sager vedrørende børn af flygtningefamilier, der skal anbringes samt en stigning i antallet af tvangsanbringelser, der som udgangspunkt er dyrere end anbringelser med samtykke. Der ses en stigning i antallet af børn og unge, der udredes i psykiatrien og udskrives med én eller flere diagnoser og med behov for kommunale støtteforanstaltninger.

3. Forsinkelse i arbejdet med at anskaffe ungeboliger.
Processen med at skaffe egnede boliger til unge, som kan anvendes til anbringelse på eget værelse har været vanskelig. Det er en problemstilling, der har været kendt og arbejdet med nogle år. Beslutningsprocessen omkring elementer i den boligstrategiske handleplan, hvor boliger til ungemålgrupperne også indgår, har haft et længere forløb end oprindeligt antaget. Det har betydet forsinkelser i forhold til bl.a. at kunne iværksætte ombygningen af Bakketoppen og dermed give adgang til egnede boliger som alternativ til anbringelser.

4. Vanskeligheder med at skaffe plejefamilier.
Det er generelt overalt i landet blevet vanskeligere at rekruttere plejefamilier. Gribskov Kommune har iværksat forskellige tiltag for at rekruttere plejefamilier, men vi har historisk set mange plejefamilier, som benyttes af andre kommuner, der ofte giver højere plejevederlag. Gribskov Kommune er ikke lykkedes med at få et tilstrækkelig stort antal plejefamilier i hus, og er dermed ikke lykkes med i tilstrækkelig stor grad at få ændret anbringelsesformen fra opholdssteder til plejefamilier.

Handleplan for faglig og økonomisk styring
Den økonomiske situation betyder, at der øjeblikkeligt skal sættes ind med tiltag, der nedbringer sagstallet og dermed udgiftsniveauet på det specialiserede område.
Til det formål er der udarbejdet en Handleplan for faglig og økonomisk styring på det specialiserede børneområde. Med handleplanen sættes ind på flere fronter, hvor der samtidigt arbejdes på at begrænse tilgangen af nye sager, at revurdere eksisterende sager og at afslutte sager tidligere. Handleplanen indeholder seks konkrete tiltag.

Handleplan for faglig og økonomisk styring


De seks tiltag beskrives kort nedenfor.

1. Styrket og mere målrettet visitation
Der vil blive iværksat et styrket fokus og en styrket indsats i visitationen på såvel SP-området som på det socialfaglige område. Der udarbejdes en rammebeskrivelse af, hvilke krav en indstilling til visitationsudvalget skal indeholde, herunder at der i anbringelsessager altid skal fremlægges to forslag.

2. Revisitation ved gennemgang af eksisterende sager
Der foretages en grundig gennemgang af en række eksisterende sager. En analyse af udvalgte sager har vist, at der i flere sager kan iværksættes en fagligt velfunderet, men mindre udgiftskrævende indsats. Kriterier for målgrupper, indsatser og tilbud skal indgå i revurderingen af sagerne, jf. punkt 4 om indsatstrappen.

3. Genforhandling af kontrakter
Et stort antal tilbud til børn og unge med særlige behov købes hos eksterne leverandører. Det er vurderingen, at der kan være en økonomisk gevinst i at gennemgå og genforhandle udvalgte kontrakter. I første omgang kontrakter i relation til døgninstitutioner og opholdssteder.

4. Tydelig indsatstrappe og serviceniveau
Indsatstrappen går fra de mindst indgribende, forebyggende tilbud til de mest indgribende tilbud som en anbringelse. Der igangsættes et arbejde med at beskrive hvilke målgrupper, tilbud og indsatser, der hører til på det enkelte trin. Tankegangen er, at indsatsen til enhver tid skal ske så tæt på "normalområdet" som muligt. Indsatstrappen bliver dermed også en beskrivelse af, hvem der har adgang til hvilken service og indsats på børne- og familieområdet.

5. Forstærket indsats - færre underretninger og sager
Hjælpen til børn og unge sker bedst før en underretning. Team Fremskudt Socialfaglig Indsats (FSI) vil sammen med myndighedsområdet i et forstærket samarbejde optimere indsatsen omkring underretninger. Det skal ske i et samarbejde med skoler og dagtilbud og hermed også kommunens Forebyggende Konsultative Indsats (FKI). Målet er at nedbringe antallet af underretninger og antallet af sager.

6. Investering i hyppigere opfølgning
Et helt centralt element i handleplanen er, at investere i et højere antal rådgivere, der dels sikrer en tilpasning af rådgivere til det højere sagstal, dels gør det muligt at kunne følge tidligere og hyppigere op på sagerne. I flere danske kommuner er det lykkedes at nedbringe udgiftsniveauet med en sådan investeringsstrategi inspireret af den såkaldte Sverigesmodel. Med en investering på 5 mio. kr. i 2018 faldende til 4 mio. kr. i 2021, kombineret med de øvrige tiltag i handleplanen, er det muligt at nedbringe udgifterne med godt 20 mio. kr. om året i 2021, netto 16,4 mio. kr., når investeringen fratrækkes.

Det skal understreges, at investeringen ikke påvirker kommunens samlede udgifter til administration på hovedkonto 6.

Den samlede handleplan er vedlagt som bilag til denne sag.

Anbefaling
Administrationen anbefaler, at Børneudvalget vedtager forslaget til handleplan for faglig og økonomisk styring på det specialiserede område.


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 769 af 09/06/2015 og Serviceloven, LBK nr. 150 af 16/02/2015

Økonomi
På baggrund af de allerede forudsatte budgetreduktioner kombineret med et stigende sagstal forventes et samlet merforbrug på Børneudvalgets budget på 20-25 mio. kr. i 2017. Merforbruget forventes at udgøre 53 mio. kr. i 2018 og 58 mio. kr. i 2019 og frem, hvis der ikke sættes modgående foranstaltninger i værk.

Med den foreslåede handleplan kan udgifterne på det specialiserede børneområde nedbringes med 16,4 mio. kr. ved fuld indfasning i 2021. Det økonomiske potentiale af handleplanen fremgår af tabellen nedenfor.

Det økonomiske potentiale, handleplan for faglig og økonomisk styring


Der resterer en samlet økonomisk udfordring på 49,7 mio. kr. i 2018 faldende til 41,3 mio. kr. i 2021. Den samlede økonomiske udfordring på Børneområdet kvalificeres yderligere frem mod 3. budgetopfølgning 2017. Den resterende udfordring bringes dermed ind i 3. budgetopfølgning og budgetforhandlingerne for 2018-2021.

Bilag
Bilag 1: BØR 29.05.17 Handleplan for faglig og økonomisk styring på det specialiserede børneområde dok nr. 2017/13874 012


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet
1. At godkende handleplanen for faglig og økonomisk styring på det specialiserede område, herunder investeringen i tidligere og hyppigere opfølgning.
2. At den resterende økonomiske udfordring håndteres i forbindelse med 3. budgetopfølgning 2017 og budgetforhandlingerne for 2018-2021.


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Børneudvalgets beslutning den 29-05-2017:
1. og 2. Tiltrådt

Til mødet i august behandles en sag med mulige scenarier for hvordan en investeringsmodel eventuelt kan sættes i gang hurtigst muligt.

For stemte: C, A, V, O og Ø (6)
Undlod at stemme: G (1)

Økonomiudvalgets beslutning den 12-06-2017:
For: V, C, O, A (6)
Imod: Ingen (0)
Undlod at stemme: G, Å (2)

Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at tiltræde anbefalingen fra Børneudvalget.



Beslutning
1. Anbefalingen fra Børneudvalget tiltrådt.

For: V, O, C, G, Ø, A (22)
Imod: Ingen (0)
Undlod at stemme: Å (1)


2. Inklusive præciserende ændringsforslag

Ændringsforslag ved Trine Mette Egetved-Sørensen
Investeringsstillingerne i handleplanen slås op inden sommerferien og finansieres i 2017 inden for eksisterende lønsum.

For: V, O, C, G, Ø, A (22)
Imod: Ingen (0)
Undlod at stemme: Å (1)





114. Kommissorium for § 17, stk. 4 udvalg
00.22A00 - 2017/17642

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet. sagen handler om kommissorium for § 17, stk. 4 udvalg.

Baggrund
Byrådet beslutte den 22. maj 2017 at nedsætte et § 17, stk. 4 udvalg med det særlige fokus at nedbringe kriminalitet og øge tryghed for borgerne i Gribskov Kommune.

Byrådet skal på den nærværende sag beslutte kommissorium for udvalgets arbejde.

Fakta om § 17, stk. 4 udvalg
Byrådet kan nedsætte særlige udvalg til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget eller de stående udvalg.

Byrådet bestemmer de særlige udvalgs sammensætning og fastsætter regler for deres virksomhed.

Byrådet kan ikke ved nedsættelse af særlige udvalg gøre indskrænkning i den kompetence, der i henhold til styrelsesloven og styrelsesvedtægten er tillagt økonomiudvalg og de stående udvalg.

Sammenhæng med det igangværende samarbejde om at nedbringe kriminalitet
I foråret 2017 har en række voldelige hændelser fundet sted i Helsinge. Hændelserne har ført til utryghed i dele af befolkningen og flere henvendelser til kommunen.

Nordsjællands Politi har myndighedsansvaret for kriminalitetsbekæmpelse, mens der er et delt ansvar mellem politi og kommune for at forebygge og foregribe kriminalitet.

For at forebygge kriminalitet samarbejder Nordsjællands Politi og Gribskov Kommune i SSP - samarbejdet, hvor både generelle og konkrete, individspecifikke, problemstillinger drøftes og koordinering foretages løbende.

De konkrete grupperinger af unge, som er aktive i og omkring den aktuelle konflikt udgør en gruppe på 20-25 unge. Ca. en tredjedel er under 18 år. En række af de involverede unge er ikke bosat i Gribskov Kommune.

Der er på nuværende tidspunkt igangsat en række konkrete foranstaltninger i forhold til generel kriminalitetsforebyggelse ligesom der er igangsat en indsats for at hindre rekruttering til bandemiljøet i Helsinge. Indsatsen er igangsat med støtte og rådgivning fra Socialstyrelsen.


Udvalget skal i sit virke have mulighed for at følge i de aktuelle indsatser og bygge videre på det igangværende arbejde.

Kommissorium - udkast

Formål og opgave
Formålet med at nedsætte et § 17, stk. 4 udvalget er at nedbringe kriminalitet og øge tryghed for borgerne i Gribskov Kommune. Udvalget skal hedde Risikoudvalg.

Opgaven for udvalget er:
  1. Løbende, tæt politisk opfølgning på de igangværende kriminalitetsbekæmpende og kriminalitetsforebyggende indsatser
  2. Udveksling af oplysninger og synspunkter mellem den kommunale organisation og repræsentanter for borgere, foreninger, institutioner og virksomheder med henblik på udvikling af viden om behov og muligheder for at forebygge kriminalitet og skabe tryghed
  3. Udvikling af en helhedsorienteret handleplan for at forebygge kriminalitet og skabe tryghed for borgerne i Gribskov Kommune

Funktionsperiode
Udvalget fungerer i den aktuelle byrådsperiode fra og med den 20. juni til ultimo 2017.

Vederlag
Byrådsmedlemmer modtager fast vederlag, jævnfør loven om kommunernes styrelse § 16, stk. 1, litra b. Byrådet har tilkendegivet at udvalget skal arbejde uden udvalgsvederlag.

Derfor er der ingen vederlag.

Forankring og sammensætning
Udvalget er nedsat under Børneudvalget og med reference hertil.

Udvalget skal bestå af fem medlemmer inklusive borgmester som udvalgsformand. De fire øvrige medlemmer skal udpeges efter gældende regler i den kommunale styrelseslov.


Fordeling af pladser efter forholdstalsvalgsmetoden:

VOC3 pladser (inklusive formandsposten)
AGØÅ2 pladser

Hvis pladserne besættes efter forholdstalsvalgsmetoden bedes grupperne anmelde kandidaterne til borgmesteren forud for byrådsmødet.

Udvalgsbetjening
Betjening af udvalget forankres i Center for Børn og Unge. Relevante medarbejdere fra øvrige centre inddrages, herunder Center for Borgerservice og Beskæftigelse og Center for Social og Sundhed.


Arbejdsform
Udvalget har tre hovedopgaver, som har meget forskellig karakter. Derfor skal udvalget have mulighed for at variere arbejdsformer mellem


Lukkede arbejdsmøder uden dagsorden
Lukkede arbejdsmøder uden dagsorden skal danne rammen om løbende, tæt politisk opfølgning på de igangværende kriminalitetsbekæmpende og kriminalitetsforebyggende indsatser.

I møderne deltager relevante medarbejdere fra Gribskov Kommune og - efter behov - Nordsjællands Politi. Mødernes skal bruges til briefing, ideudvikling og afstemning. Møder afholdes som lukkede møder for at sikre mulighed for udveksling af tavshedsbelagte oplysninger.

Udvalget kan ikke træffe beslutninger på disse møder.


Åbne temamøder uden dagsorden
Åbne temamøder uden dagsorden skal danne rammen om udveksling af oplysninger og synspunkter mellem den kommunale organisation og repræsentanter for borgere, foreninger, institutioner og virksomheder med henblik på udvikling af viden om behov og muligheder for at forebygge kriminalitet og skabe tryghed.

Møderne kan holdes som møder med udvalgte inviterede eller som åbne møder, hvor alle interesserede kan komme og deltage.

Udvalget kan ikke træffe beslutninger på disse møder.


Udvalgsmøder i henhold til kommunestyrelsesloven kapitel III
Som ramme om udvikling af en helhedsorienteret handleplan for at forebygge kriminalitet og skabe tryghed for borgerne i Gribskov Kommune.


Udvalget bestemmer selv hyppigheden og varigheden af de forskellige møder samt formen og hyppigheden for afrapportering til Børneudvalget.

Administrationen har ansvar for at sikre dokumentation om møder uden dagsorden, herunder mødeindkaldelser via Gribskov Kalender.


Lovgrundlag
LBK nr 318 af den 28.03.2017 (Kommunestyrelsesloven) § 17, stk. 4, jævnfør § 16 stk. 2 jævnfør BEK nr 1530 af 09.12.2016 (Vederlagsbekendtgørelsen) §§ 7 og 8.

Økonomi
Ingen udgifter til vederlag. Øvrige udgifter til udvalgets virke afholdes inden for centerbudgetter.

Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at beslutte
  1. at godkende kommissorium for udvalget
  2. at udpege udvalgsmedlemmer


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 12-06-2017:
  1. Anbefales med den tilføjelse at, de partier, som er repræsenteret i Byrådet, men ikke bliver repræsenteret i udvalget, får tilbudt en observatørplads hvert.
  2. Anbefales at udpegning sker på byrådsmødet den 19. juni 2017.

Fraværende: Anders Gerner Frost



Beslutning
1.

Ændringsforslag fra G
Antal af udvalgsmedlemmer udvides, så alle partier har en plads i udvalget.

For: G, Å, Ø (6)
Imod: A, V, O, C (17)

Ændringsforslaget ikke tiltrådt.

Afstemning om anbefaling fra Økonomiudvalget på indstillingens punkt 1

For: G, Ø, A, V, O, C (22)
Imod: Å (1)

Anbefalingen fra Økonomiudvalget tiltrådt.

2.
Udpeget som medlemmer: Kim Valentin (V), Jonna Præst (O), Trine Mette Egetved-Sørensen (C), Ulla Dræbye (A), Sisse Krøll Willemoes (G).

Tilbudt observatørplads: Susan Kjeldgaard (Å) og Michael Hemming Nielsen (Ø)





115. Modeller for ældrerådsvalg 2017
27.69.40G00 - 2016/36171

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget og Byrådet behandler sagen som følge af Social- og Sundhedsudvalgets beslutning. Social- og Sundhedsudvalget fik forelagt sagen med følgende ordlyd:

"Social- og Sundhedsudvalget får sagen for at træffe beslutning om model for afholdelse af Ældrerådsvalg. Administrationen har udarbejdet 3 forskellige modeller for afholdelse af valget. De forskellige modeller er blevet drøftet med Ældrerådet, og Ældrerådets høringssvar ift. valg af model fremgår af sagen.

Der afholdes valg til Ældrerådet senest ved udgangen af 2017, så det nye Ældreråd kan få virkning fra 1. januar 2018.

Modeller for afholdelse af valg til Ældrerådet

Model 1 - brevstemmevalg med hjælp fra Dafolo
I 2013 blev ældrerådsvalget gennemført som brevstemmevalg med hjælp fra Dafolo. Dafolo stod for udsendelse af valgmateriale til borgerne samt modtagelse og elektronisk optælling af de afgivne brevstemmer. Der er indhentet tilbud fra Dafolo på håndtering af dele af valghandlingen.

Dafolo tilbyder ved ældrerådsvalget at varetage udsendelsen af brevstemmematerialet (model 1a). Hvis kommunen også ønsker, at Dafolo i lighed med ældrerådsvalget i 2013 skal varetage modtagelse og optælling af de afgivne stemmer, vil denne del af opgaven blive varetaget af en underleverandør, som Dafolo antager (model 1b).

Model 1a - Dafolo modtager og tæller stemmerne:
Iht. denne model vil Gribskov Kommune skulle varetage følgende opgaver: Annoncering, udformning af valgmateriale (foldere m.v.), eventuelt valgmøde, betjening af valgbestyrelsen, og kundgørelse af valgresultatet.

Dafolo skal udforme og udsende selve valgmaterialet, modtage stemmerne samt håndtere stemmeoptællingen.

Udgift og ressourcetræk anslås at udgøre 192.000 kr. i grundomkostninger ekskl. udgifter til stemmeoptælling. Hertil et administrativt timeforbrug på ca. 122 timer.

Model 1b - kommunen tæller selv stemmerne:
Iht. denne model vil Gribskov Kommune skulle varetage følgende opgaver: Annoncering, udformning af valgmateriale (foldere m.v.), eventuelt valgmøde, betjening af valgbestyrelsen, modtagelse og opbevaring af afgivne brevstemmer, optælling af de afgivne stemmer og kundgørelse af valgresultatet.

Dafolo skal udforme og udsende selve valgmaterialet.

Udgift og ressourcetræk anslås at udgøre 196.000 kr. og et administrativt timeforbrug på ca. 130-150 timer.

Vurdering
Uanset om kommunen eller Dafolo tæller stemmerne, har modellen den fordel, at modellen er velafprøvet i 2013. Der skal udsendes 13.000 stemmer, og Dafolo har udstyret til at trykke og pakke brevene maskinelt. Hvis kommunen selv skal pakke alle brevene med valgmateriale, må der påregnes et betydeligt personaleressourceforbrug, der løber op i mange mandedage.

Fordelen ved at lade Dafolo varetage modtagelsen og optællingen af stemmerne vil være et mindre administrativt ressourcetræk, end hvis kommunen selv skal håndtere hele stemmeoptællingen. Løsningen blev anvendt af Gribskov Kommune ved ældrerådsvalget i 2013, og der vurderes ikke at være rets- eller valgsikkerhedsmæssige problemer ved løsningen.

Fordelen ved at lade kommunen selv varetage stemmeoptællingen vil være, at det administrative ressourceforbrug ift. at modtage og optælle stemmerne (estimeret til i alt 33 timer) trods alt er overkommeligt, og at en offentlig stemmeoptælling i sig selv er en åbenbar fejring af den demokratiske proces.

Begge modeller har den ulempe, at der skal sendes en meget stor mængde breve ud til borgerne med almindelig postbefordring med mærkbare udgifter til porto til følge.

Begge modeller har endvidere den ulempe, at de er dyrere end et hybridvalg med elektronisk fremsendelse af valgmateriale og afstemning (model 2).


Model 2 - hybridvalg /elektronisk brevstemmevalg
En ny mulighed er at lave brevstemmevalg via e-boks. Det indebærer, at de borgere, der er tilmeldt e-boks, vil modtage valgmaterialet via e-boks, herunder et link til en stemmeseddel, der udfyldes og returneres digitalt.

Borgere, der har fået fritagelse fra modtagelse af digital post, vil modtage brevstemme materialet med almindelig post, og vil ligeledes skulle returnere den udfyldte stemmeseddel via almindelig postbefordring.

Gribskov Kommune modtager og optæller de afgivne stemmer.

Der foreligger ikke offentligt tilgængelige opgørelser, der viser, om digital stemmeafgivelse har en positiv eller en negativ indvirkning på stemmeprocenten. Der er i alt ca. 13.000 vælgere. Heraf er de 9.400 (72%) i aldersgruppen 60-74 år, og hovedparten af disse vælgere må antages at være vant til at anvende IT i deres dagligdag. I aldersgruppen 75-89 år er der 3.600 vælger, og i aldersgruppen 90+ er der 300 vælgere. Blandt alle vælgerne er ca. 2.800 fritaget for digital post.

Udgift og ressourcetræk anslås at udgøre 175.000 kr. og et administrativt timeforbrug på ca. 121 timer.

Vurdering
Modellen har den fordel, at en stor del af vælgerne modtager digital post, og at de kan stemme nemt og enkelt ved deres pc eller via deres smartphone. Langt størstedelen af vælgerne må antages af være vant til at anvende IT, og mange af disse vælgere har allerede prøvet at stemme digitalt i forbindelse med f.eks. faglige valghandlinger, hvor stemmeformen har været anvendt i en årrække.

Modellen har endvidere den fordel, at den er billigere end et rent brevstemmevalg. Det administrative ressurceforbrug forventes at være det samme, uanset om der er tale om et almindeligt brevstemmevalg eller et hybridvalg.

Modellen har den ulempe, at der ikke foreligger valide eksempler eller undersøgelser, der kan belyse, hvordan vælgergruppen vil reagere over for at skulle afgive stemme elektronisk.


Model 3 - fremmødevalg i forbindelse med kommunalvalg
Der er ikke længere noget krav om en lokalemæssig fysisk adskillelse fra kommunalvalget med separate afstemningslokaler, selv om det henstilles, at ældrerådsvalget så vidt muligt afholdes i adskilte lokaler med særskilte adgangsveje til de pågældende stemmelokaler.

Ved fremmødevalg på samme tidspunkt som kommunalvalget gælder dog, at afstemningen skal foregå tydeligt og klart adskilt fra kommunalvalget, og at afstemningen i øvrigt skal tilrettelægges således, at den ikke virker forstyrrende på vælgernes adgang til at afgive stemme ved kommunalvalget eller på gennemførelsen af dette valg i øvrigt.

Det indebærer bl.a., at vælgerne ikke må få udleveret stemmesedlen til ældrerådsvalget samtidig med stemmesedlerne til hhv. kommunal og regionsrådvalgene, og at ældrerådsvælgerne heller ikke må anvende de stemmerum (gardinbokse), som anvendes til kommunal- og regionsrådsvalgene. Der skal således opstilles særskilte valgborde, stemmerum/anden afskærmning og stemmekasser til brug for ældrerådsvalget. Det er endnu ikke afdækket, om der på de enkelte valgsteder rent fysisk er plads til at opstille valgborde og afstemningsafskærmning til ældrerådsvalget.

Der er 12 valgsteder i kommunen. Kravet om adskillelse medfører - uanset eventuelt lokalefællesskab - behov for en særskilt bemanding af ældrerådsvalget, dvs. minimum 2 valgtilforordnede ved hvert valgsted i 14 timer svarende til hele åbningstiden fra kl. 8-20 samt 1 time før og 1 time efter. Dertil 2-3 administrative valgsekretærer, der fungerer som koordinatorer af valghandlingen på tværs af valgstederne.

For så vidt angår fysisk opstilling og nedtagning af valgstederne samt forplejning til de tilforordnede i løbet af dagen, vil disse kunne koordineres med kommunalvalgets.

Da selve stemmeafgivelsen vil finde sted i eller i tilknytning til de samme lokaler, hvor der holdes kommunal- og regionsrådsvalg, vil det være nødvendigt at foretage selve stemmeoptællingen på et centralt sted på enten rådhuset eller i Gillelejehuset alt efter, hvor der kan reserveres et passende lokale. Det indebærer, at stemmeboksene skal forsegles og transporteres til optællingsstedet ved afstemningens afslutning.

Udgift og ressourcetræk anslås at udgøre 202.000 kr. og et administrativt timeforbrug på 207 timer.

OBS: Økonomi og timeopgørelse er foretaget på baggrund af en række forudsætninger, herunder at bemandingen af valgstederne samt stemmeoptællingen kan ske ved hjælp af frivillige, som det siddende Ældreråd hjælper med at engagere.

Vurdering
Modellen har den fordel, at fremmødevalg iht. statistik udarbejdet af Danske Ældreråd generelt indebærer en væsentligt højere valgdeltagelse end brevstemmevalg.

Modellen er - under forudsætning af, at både bemanding af valgstederne og stemmeoptællingen kan ske ved hjælp af frivillige - lidt billigere end brevstemmevalgene for så vidt angår ekstern udgiftsafholdelse. Det skyldes bl.a., at kommunen sparer tryk og porto til udsendelse af folder med præsentation af kandidaterne til vælgerne.

Modellen har den ulempe, at det administrative ressourcetræk vil være væsentligt større (anslået 66 effektive arbejdstimer) end ved brevstemmevalg eller hybridvalg, og samlet set bliver fremmødevalget den dyreste af de skitserede modeller.

Modellen bygger på en forudsætning om, at det kan lade sig gøre at skaffe minimum 36 kvalificerede frivillige til bemanding af valgstederne. At være valgtilforordnet til ældrerådsvalget er ikke et borgerligt ombud, og anvendelse af frivillig arbejdskraft forudsætter derfor, at det siddende Ældreråd kan være behjælpelig med at rekruttere de frivillige.

Modellen har endvidere den ulempe, at der vil skulle ske en betydelig koordinering med kommunalvalget, uden at ældrerådsvalget må gribe forstyrrende ind i afholdelsen af kommunalvalget. Der udestår endvidere en række uafklarede forhold vedrørende den fysiske indretning af især de mindre valgsteder.

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at afholdelse af ældrerådsvalg 2017 bedst gennemføres som
  • enten et brevstemmevalg ved anvendelse af underleverandør til opgaverne vedr. udformning og udsendelse af brevstemmemateriale samt eventuel stemmeoptælling
  • eller som et hybrid-brevstemmevalg med digital brevstemmeafgivelse blandt de vælgere, der er tilmeldt digital post.

Dermed bliver udgiften til selve valghåndteringen samt ressourcetrækket i administrationen mindst muligt. Dafolo oplyser, at Dafolo anvender en underleverandør til selve modtagelse og optælling af stemmer. Det har inden sagens fremsendelse til udvalget ikke været muligt at få oplyst en pris på denne ydelse. Da omkostningen ved at lade administrationen optælle stemmerne selv er marginalt større end grundomkostningen ved selve udsendelsen af valgmateriale m.m. vurderes det, at den billigste løsning samlet set vil være at kommunen modtager og tæller brevstemmerne selv uanset om ældrerådsvalget i øvrigt gennemføres som et rent brevstemmevalg eller som et hybridvalg.

Efter sidste valg i 2013 gennemførte Danske Ældreråd en undersøgelse, der bl.a. viser, at valgdeltagelsen var betydeligt højere i kommuner med fremmødevalg i forbindelse med kommunalvalget end i kommuner med andre valgformer.

I de 21 kommuner, der havde fremmødevalg i forbindelse med kommunalvalget, var den gennemsnitlige stemmeprocent på 71,4%. I 30 kommuner, der gennemførte brevvalg i november måned, var den gennemsnitlige stemmeprocent 47,8% (41,6% i Gribskov Kommune). I 22 kommuner, der afholdte (brev-)valget på andet tidspunkt i 2013 var den gennemsnitlige stemmeprocent på 45,3%. Endelig var der en række kommuner, hvor valget blev aflyst.

Ud fra ønsket om høj valgdeltagelse taler erfaringerne fra 2013 således for, at valget i 2017 afholdes som fremmødevalg i forbindelse med kommunalvalget.

Det, der taler imod et fremmødevalg, er, at et fremmødevalg er den dyreste løsning, når de eksterne omkostninger og det administrative ressourcetræk lægges sammen.

Der er endvidere ved fremmødevalget indlagt en forudsætning i beregningen om anvendelse af frivillige valgtilforordnede og stemmeoptællere. Hvis der skal anvendes administrative ressourcer til disse opgaver også, vil der skulle anvendes 266 timer ekstra alene til bemandingen af valgstederne ekskl. udgifter til engangsvederlag for godtgørelse af overarbejde.

Lovgrundlag
LBK nr 1345 af 23/11/2016 om retssikkerhed og administration på det sociale område § 32.

Økonomi
Udgiften til afholdelse af valg er beregnet til mellem 300 t.kr. og 430 t.kr. alt efter hvilken model, der anvendes. Dertil kommer personalemæssigt ressourcetræk:

ModelEksterne omkostningerPersonale-
ressourcer
Udgift i alt v. timepris på 280 kr.
Model 1a
Brevstemmevalg med hjælp fra Dafolo inkl. ekstern optælling af stemmer
min. 192.000
OBS: Pris på optælling af stemmerne mangler
122 timer
min. 226.160 kr.
OBS: Pris på optælling af stemmerne mangler, hvorfor løsningen bliver x kr. dyrere end anført ovenfor.
Model 1b
Brevstemmevalg med hjælp fra Dafolo, hvor kommunen selv tæller stemmerne
196.000 kr.
130-150 timer
232.400-
238.000 kr.
Model 2
Hybridvalg/elektronisk brevstemmevalg, kommunen tæller selv stemmerne
175.000 kr.
121 timer
208.880 timer
Model 3
Fremmødevalg samtidig med kommunalvalget
202.000 kr.
207 timer
ekskl. bemanding af valgstederne
260.000 kr.


Høring
Ældrerådet har behandlet sagen på møde d. 15. maj 2017.
Ældrerådet udtaler, at
  1. Et enigt Ældreråd anbefaler fremmødevalg samtidig med kommunalvalget.
    Ældrerådet anser fremmødevalg som det mest demokratiske.
    Ældrerådet forventer at blive indkaldt til et planlægningsmøde snarest.
  2. ..
  3. Ældrerådet anbefaler, at der afholdes valgmøder i både Gilleleje, Græsted og Helsinge.


Bilag
Bilag SSU 30.05.17: Notat om modeller for afholdelse af Ældrerådsvalg 2017 (2016/36171 011)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget,
  1. at vælge én af følgende modeller for afholdelse af ældrerådsvalg 2017:
    1a (brevstemmevalg, Dafolo tæller stemmer via elektronisk skanning),
    1b (brevstemmevalg, GK tæller stemmer),
    2 (hybridvalg/elektronisk brevstemmevalg)
    eller
    3 (fremmødevalg samtidig med kommunalvalget)
  2. ved valg af model 1a, 1b eller 2 at tiltræde, at valget afholdes i november 2017, 2 uger efter kommunalvalget med frist for stemmeafgivelse tirsdag den 5. december 2017 kl. 15.00.
  3. at tiltræde, at der afholdes 1 valgmøde placeret i Helsinge."


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 30-05-2017:

1. Social- og Sundhedsudvalget tiltræder model 3, fremmødevalg samtidigt med kommunalvalget.

2. -

3. Tiltrådt.


Økonomiudvalgets beslutning den 12-06-2017:

Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at tiltræde anbefalingen fra Social- og Sundhedsudvalget om at valg til ældreråd skal afholdes som fremmødevalg samtidigt med kommunal- og regionalvalget med den præcisering, at administrationen skal sørge for at organisere valgafholdelse på sådan en måde, at ældrerådsvalget ikke influerer eller påvirker afviklingen af kommunal- og regionalvalget (det kan betyde, at ældrerådsvalget efter konkret vurdering nogle steder skal lægges på en anden lokalitet - det nærmeste andet valgsted).

Økonomiudvalget beslutter, at udvalget skal få en orientering om sagen på udvalgsmødet i august.

Fraværende: Anders Gerner Frost



Beslutning
Tiltrådt anbefalingen fra Økonomiudvalget.





116. Afsluttende behandling af årsregnskabet 2016
00.32S00 - 2017/01889

Sagsfremstilling
Gribskov Kommunes årsregnskab har været forelagt Byrådet den 03.04.17. Efterfølgende har revisionen gennemgået regnskabet og afgivet bemærkninger. Bemærkninger med besvarelse forelægges her Økonomiudvalget med henblik på endelig godkendelse af årsregnskab 2016 i Byrådet.

BDO kommunernes Revision har fremsendt Beretning nr. 20 - Afsluttende beretning for regnskabsåret 2016.

Revisionsberetningen, som tidligere er udsendt til Byrådets medlemmer via portalen den 6. juni 2017, vedlægges som bilag.

Den uafhængige revisors påtegning til Byrådet i Gribskov Kommune.
Vi har revideret årsregnskabet for Gribskov Kommune for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2016. Årsregnskabet, jf. siderne 5-71 i "Årsberetning 2016", omfatter regnskabsoversigt, bemærkninger til regnskabsoversigt, fagudvalgenes mål og evaluering, anvendt regnskabspraksis, regnskabsopgørelse, balance og obligatoriske oversigter. Årsregnskabet er udarbejdet efter kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision mv.

Revisionens konklusion om Årsregnskabet.
Det er vores opfattelse, at årsregnskabet for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2016 i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler, i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, byrådets øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Revisionens supplerende oplysning om forståelse af revisionen.
Kommunen har i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. medtaget det af Byrådet godkendte resultatbudget for 2016 som sammenligningstal i årsregnskabet for 2016. Disse sammenligningstal har ikke været underlagt revision.

Revisionspåtegning.
Vi har ved revisionen ikke konstateret forhold af en sådan væsentlighed eller kartakter, at det kommer til udtryk i påtegning på årsregnskabet.

I forbindelse med revisionens revidering af årsregnskabet er korrigeret i enkelte tabeller, det har ikke betydning for årsregnskabets endelige resultat.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

De bemærkninger i revisionsberetningen der har en overordnet og principiel karakter og som skal besvares af Byrådet overfor revisionen og tilsynsmyndigheden fremgår af beretningens afsnit 1.5.2. Administrationens forslag til besvarelse fremgår af vedlagte bilag.


Lovgrundlag
Styrelseslovens §45, BEK nr. 209 af 27/02/2017 om Kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision mv. kap. 4.

Økonomi
Jævnfør sagsfremstilling og bilag

Bilag

Bilag ØU 12.06.17: Revisor erklæring for regnskab 2016 (Dok.nr. 2017/01889 057)

Bilag ØU 12.06.17: Revisionsberetning nr. 20 for regnskab 2016 (Dok.nr. 2017/01889 058)

Bilag ØU 12.06.17: Administrationens forslag til besvarelse af Revisionens bemærkninger til regnskab 2016 (Dok.nr. 2017/01889 056)

Bilag ØU 12.06.17: Årsberetning 2016 (Dok.nr. 2017/01889 057)





Administrationens indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
  1. at godkende administrationens forslag til besvarelse af revisionens bemærkninger der meddeles Statsforvaltningen og BDO Kommunernes Revision.
  2. at årsregnskabet for 2016 for Gribskov Kommune endeligt godkendes.


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 12-06-2017:

1. - 2. Anbefalet.

Fraværende: Anders Gerner Frost


Beslutning
1. - 2. Tiltrådt.




117. Halvårlig information af Økonomiudvalg om status for finansielle aktiver og passiver jf. finansiel strategi
00.01G00 - 2014/20868

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet om
  • ændring af Kommunens Finansielle strategi
  • overførsel af midler mellem Kommunens 2 værdipapirdepoter


Jf. den vedtaget Finansielle Strategi, (se bilag), skal Økonomiudvalget halvårligt informeres om Kommunens aktuelle aktiver (Obligationsbeholdninger) og passiver (Kommunens lån).

Kommunens lån
Jf. rapport (se bilag) fra Jyske Bank, som er kommunens gældsrådgiver, udgør kommunens gæld (excl. Ældreboliger) 676,4 mio. kr. medio 2017.

Herunder er en oversigt over fordelingen af Gribskov Kommunens lån (excl. lån til Ældreboliger)

Mio. kr.
Restgæld
Ydelse
medio 2017
2017
Øvrige lån, forsyningsområdet, Lån til ejendomsskat, skoler, energirenovering udover ESCO-Projektet mv.
564,7
46,0
Diverse lån, optaget til specifikke formål
ESCO-Projekt
29,6
2,5
Lån til flygtningeboliger
24,4
1,9
Lån til Byudvikling
57,7
4,0
I alt, diverse lån
111,7
8,4
Total, øvrige samt diverse lån
676,4
54,4

Af ovenstående lån er 22% variabelt forrentet, mens de resterende 78% er fastforrentet. Dette er i overensstemmelse med den vedtagne Finansielle Strategi, hvor variabelt forrentet lån kan udgøre minimum 15% og maksimalt 65%, mens fastforrentet lån kan udgøre mellem 35% og 85%.

For de variabelt forrentet lån er budgetteret med en rente på 1% for 2017.

Den såkaldte "Vægtet rente" på 2,51%, som fremgår af bilaget, er et udtryk for den gennemsnitlige rente på lånene det kommende kvartal. Dette medfører en forventet renteudgift på 4,2 mio. kr. det kommende kvartal.

"Vægtet varighed" viser, hvor meget kursværdien af gælden vil ændre sig i procent, hvis renten ændrer sig med 1%-point. Stiger eksempelvis markedsrenten fra 2% til 3%, vil kursværdien af kommunens gæld falde med 7,3% svarende til 58,9 mio. kr. (7,3% af 807,2 mio. kr.).

Tilsvarende vil en rentestigning på 1%-point medfører en stigning i renteudgiften på 374.452 kr. det kommende kvartal, jf. "Følsomhed likviditet ved rentestigning 1%-point (pr. kvartal)".

Jyske Bank forventer uændrede korte renter og svagt stigende lange renter de næste 3 måneder.

Jyske Bank anbefaler, at fastholde den nuværende fordeling mellem fast og variabel rente. For yderligere se vedlagte bilag: "Rapport Jyske Bank medio 2017".

Værdipapirbeholdningerne:
Jf. Danske Capital, som forvalter kommunens obligationsbeholdning, udgør markedsværdien pr. 23.05.2017 i alt 301,8 mio. kr.

Beholdningen er, jf. den Finansielle Strategi, opdelt i 2 depoter: Ét med meget lav risiko, og ét med lav risiko.

Depotet 1) med den meget lave risiko har en markedsværdi på 248,6 mio. kr. Porteføljen består udelukkende af danske Stats- og Realkreditobligationer (dog pt. kun realkreditobligationer, jf. nedenfor), som kan realiseres med kort varsel med meget lav sandsynlighed for tab.

Depot 2) har en markedsværdi på 53,2 mio. kr. Der er investeret som overstående, men desuden også i begrænset omfang i "Emerging markets debt", dvs. statsobligationer, der er udstedt af Stater i "de nye økonomier", samt investeret i såkaldte "High yield-obligationer" (Erhvervsobligationer), som er obligationer udstedt af større erhvervsvirksomheder.

Begge depoter har haft et godt performance. Depot 1 har givet et afkast på 0,63, svarende til 1,6 mio. kr. Depot 2 har givet et afkast på 1,0% svarende til 0,7 mio. kr.

Det gode afkast i depot 1 (set i forhold til, at renteniveauet generelt er steget) skyldes god performance fra porteføljens realkreditobligationer, som Danske Capital pt. har valgt skal fylde 100% i depotet, dvs., at der pt. ikke indgår danske statsobligationer. Der har desuden været et godt valg af enkelt obligationer.

I depot 2 har realkreditobligationer og erhvervsobligationer bidraget til et godt afkast.

Forventninger samt ændringer i depoter
Danske Capital forventer ikke at gennemfører større ændringer af sammensætningen af de danske obligationsporteføljer, der indgår i de 2 depoter.

Kreditobligationer/erhvervsobligationer i depot 2 har gennem en årrække leveret et rigtigt godt afkast. Men Danske Capital overvejer aktuelt på kort sigt (dvs. indenfor 2-3 måneders horisont), at reducere andelen af denne type papirer i depotet. Det skyldes ønsket om lidt lavere korrigeret varighed/lavere risiko på kort sigt.

Årsagen er, at det såkaldte ”Kreditspænd" (renteforskellen på "almindelige" obligationer, eksempelvis danske realkreditobligationer, og erhvervsobligationer) er blevet mindre. Den lidt større risiko ved erhvervsobligationerne bliver altså på kort sigt i mindre grad end tidligere opvejet af et større afkast.

Danske Capital mener dog fortsat, at det på lang sigt er en god ide at have en andel Kreditobligationer/erhvervsobligationer i depot 2.

Jf. sidste orientering af Økonomiudvalget ultimo 2016 blev det besluttet, at administrationen kunne arbejde videre med en revidering af den Finansielle strategi. Samtidig blev det besluttet at arbejde med afdækning af mulighederne for en optimering af sammensætning/indhold af Kommunens værdipapirbeholdning.

Administrationen foreslår derfor, i samarbejde med Danske Capital, at der overføres 50 mio. kr. fra depot 1 til depot 2. Gøres dette vil den gennemsnitlige andel af Kreditobligationer/erhvervsobligationer kunne øges fra de nuværende 5-7 mio. kr. til 10-15 mio. kr. Denne ændring kræver en ændring af den Finansielle strategi.

Den større mængde Kredit-/Erhvervsobligationer kan give et lidt større afkast, men kan også medfører en marginal større risiko. Det skal dog i denne sammenhæng tages med i betragtning, at der med de gældende markedsforhold og med den nuværende sammensætning og valg af værdipapirer i de 2 depoter, er en risiko for et direkte negativt afkast.

Danske Capital er af den opfattelse, at både den nuværende fordeling i de to depoter og en eventuelt ny fordeling må betragtes som investeringer med "lille risiko”, og ikke er anderledes end løsninger hos andre kommuner.

Afkastet af depoterne skal ses i sammenhæng med udviklingen i renterne. Da depoterne alene er investeret i obligationer, er det kun muligt at få et afkast, der ligger meget tæt på udviklingen i renteniveauet. Og da det forventes, at renterne vil være lave, men dog stigende de nærmeste år, så vil afkastet af de nuværende investeringer være lavt.

I bilag "Depot 1 pr. 23.05.17" og "Depot 2 pr. 23.05.17", fremgår en nærmere opgørelse af udviklingen af depoterne i den første del af 2017.

Lovgrundlag
-

Økonomi
Jævnfør sagsfremstilling og bilag


Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
Finansiel strategi (Dok. nr. 2017/20868 042)
Bilag ØU 12.06.17 Rapport Jyske Bank medio 2017 (Dok. nr. 2017/20868 047)
Bilag ØU 12.06.17 Obligationsdepot 1, pr. 23.05.17 (Dok. nr. 2017/20868 043)
Bilag ØU 12.06.17 Obligationsdepot 2, pr. 23.05.17 (Dok. nr. 2017/20868 044)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet
2. at den Finansielle strategi ændres.
3. at beslutte, at der overføres 50 mio. kr. fra depot 1 til depot 2.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 12-06-2017:
  1. Tiltrådt at tage ovenstående information om kommunens finansielle passiver og aktiver til efterretning.
  2. Anbefalet.
  3. Anbefalet.

Fraværende: Anders Gerner Frost



Beslutning
2. - 3. Tiltrådt




118. Befolkningsprognose 2017 - 2028
01.02G00 - 2017/12247

Sagsfremstilling
Administrationen forelægger befolkningsprognosen for årene 2017-2028 for Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Byrådet skal formelt godkende prognosen, som danner grundlag for budgettet. Derudover gives med denne fremstilling en beskrivelse af de væsentligste tendenser og resultater. For yderligere skal man læse rapporten - bilag 1.

Befolkningsprognosen bruges til budgettet og analyser
Befolkningsprognosen udarbejdes hvert år i forårsmånederne, og prognosens budgetscenarie danner grundlag for kommunens budget. Derudover bruges befolkningsprognosen løbende til analyser i forskellige sammenhænge.

Befolkningsprognosen viser tre scenarier
Antallet af udflyttere og tilflyttere udvikler sig hele tiden og nye tendenser opstår, hvilket smitter af på befolkningsudviklingen. Dertil kommer ændringer i levealder og antal fødsler. Udviklingen på længere sigt vil derfor ikke kunne forudsiges meget præcist. Usikkerheden er håndteret ved at vise forskellige scenarier for udviklingen i Gribskov Kommune.

Metoden er utraditionel i forhold til typiske kommunale befolkningsprognoser, der som regel kun indeholder ét scenarie. Ved at fremstille forskellige scenarier, gives mulighed for en reel forståelse af mekanismerne bag befolkningsudviklingen. Befolkningsprognosens scenarier kan derfor anvendes som datagrundlag i diskussioner af byudvikling, fortætningsstrategier, strukturtilpasninger m.v.

Befolkningsprognosen 2017 behandler tre hovedscenarier:
  1. Maximum-scenariet viser effekten af en meget høj udbygningshastighed i både kommunale og private byudviklingsprojekter. Dette scenarie beskriver således en befolkningsudvikling baseret på, at boligudbygningen indenfor 2-3 år vil ske i et hurtigere tempo end man oplevede fra 2001-2008, hvor der var en kraftig boligudbygning.
  2. Budget-scenariet viser effekten af en boligudbygning, som er markant højere end de seneste år, men som ligger under niveauet fra årene 2001-2008. Som navnet siger bruges scenariet til Gribskov Kommunes budget.
  3. Scenariet uden nye boliger viser udviklingen i Gribskov Kommune såfremt, der ikke indflyttes nye boliger i de kommende 12 år.

Alle tre scenarier viser udviklingen fra det første prognosetal den 31. december 2017 til det sidste den 31. december 2028. For alle tre scenarier er der indlagt de samme tal i forhold til andre forudsætninger end boliger. Det gælder f.x. i forhold til forventninger til fødsler pr. kvinde, levealder, antal flygtninge samt flyttemønstre.

Udvalgte befolkningstendenser
Flere små børn, men færre børn i skolealderen
Faldet i antallet af fødsler de senere år skyldes primært relativt få kvinder i den fødedygtige alder. De færre fødsler har man hidtil særligt kunnet mærke i daginstitutionerne. De kommende år vil man se et faldende antal børn i skolealderen, mens antallet af små børn til gengæld har stabiliseret sig. Man kan endda forvente en stigning i antallet af små børn mellem 0 og 5 år.

Overskud på flyttebalancen
Stort set hvert eneste år siden 2001 har Gribskov Kommune haft en positiv flyttebalance - det gælder også i forhold til børnefamilier. Flere borgere flytter altså til Gribskov Kommune end antallet af borgere der flytter fra Gribskov Kommune. Denne tendens forventes at fortsætte de kommende år.

Mange "unge ældre" fra andre kommuner flytter til kysten
De senere år har Gribskov Kommune oplevet en særlig stor tilflytning af borgere mellem 60 og 74 år, hvoraf størstedelen er flyttet til sommerhusområderne ved nordkysten. Denne gruppe af tilflyttere kommer i overvejende grad fra Københavns-området og kommuner nord for København. Gruppen er relativ ressourcestærk og betegnes ofte som de unge ældre.

Befolkningsprognosen tager højde for denne nye tendens. Dette gøres i praksis ved, at prognosen forudsiger flyttemønsteret på baggrund af de seneste år tendenser. Derved opfanges den nye tendens, men blandt andet ændringen af planloven vil kunne betyde, at tendensen forstærkes yderligere de kommende år. Derfor vil administrationen holde øje med udviklingen og løbende tilpasse forudsætninger i kommende prognoser. På langt sigt kan prognosemodellen ikke forudsige, om de mange ældre tilflyttere til sommerhuse vil blive boende eller flytte ud af kommunen igen. Det vil den kunne, når man over de kommende år har observeret denne gruppes flyttemønster.

Antallet af flygtninge
For de kommende to år er det i prognosen indarbejdet, at Gribskov Kommune kommer til at modtage 50 flygtninge om året. Derefter er det forudsat, at antallet af flygtninge til kommunen igen vil falde til 20 personer om året fra år 2019 og frem.

Forudsigelser om antallet af flygtninge til Gribskov Kommune de kommende år er behæftet med stor usikkerhed. Dette skyldes, at der kan ske ændringer i årsagerne til, at der kommer flygtninge, asylregler og flygtningenes egne valg. Allerede til næste års prognose kan der altså være grundlag for igen at ændre forudsætningerne omkring denne mindre gruppe nye borgere.

Fortsat stigning i befolkningstallet
Befolkningsprognosen for årene 2017-2028 viser, at opførslen af nye boliger vil spille en væsentlig rolle for befolkningsudviklingen, men også andre forhold vil have betydning. Særligt ændringer i flyttemønstrene vil kunne få betydning på både kort og langt sigt.

Befolkningstallet vil sandsynligvis stige de nærmeste år fra et niveau på ca. 41.200 til et niveau på ca. 42.000 borgere. Frem til år 2028 kan man forvente, at antallet af borgere vil stige til ca. 42.500 borgere, hvis der opføres ca. 1.000 nye boliger i den 12 år lange periode. Befolkningstallet vil dog kunne stige mere, hvis der opføres boliger i et højere tempo end det antages i budgetscenariet.

Det er under alle omstændigheder relativt sikkert, at der vil være en stigning i antallet af borgere på både kort og langt sigt, men det er usikkert hvor meget.

Anbefaling
Administrationen anbefaler at godkende befolkningsprognosen.


Lovgrundlag


Økonomi


Bilag

1. Bilag (PMU 29.05.2017): Befolkningsprognosen for Gribskov Kommune 2017-2028 (dok.nr. 2017/12247 001)

For særligt interesserede
Er man som politiker interesseret i at læse mere af baggrundsmaterialet, gør administrationen opmærksom på dokumentet "Detaljeret talmateriale for befolkningsprognosens tre scenarier", som er tilgængelig for politikere via POLAR. Dokumentet har dokumentnummer 2017/12247 002


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet
  1. at godkende Befolkningsprognosen for Gribskov Kommune 2017 - 2028


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 29-05-2017:
1. Godkendt


Økonomiudvalgets beslutning den 12-06-2017:
  1. Anbefalet.

Fraværende: Anders Gerner Frost



Beslutning
  1. Tiltrådt.





119. Status på Holbohave - udvidede åbningstider
27.00G00 - 2017/02123

Sagsfremstilling
Indledning
På baggrund af beslutningen om udvidede åbningstider på Holbohave får Social- og Sundhedsudvalget sagen til orientering om:
1. Status på den udvidede åbningstid på demensdagcentret Holbohave.

Udvalget får endvidere sagen til beslutning om:
2. Kørselstakst til borgere, der benytter den udvidede åbningstid, og som ikke i forvejen er visiteret til dagcenter
3. Hvorvidt ubrugte midler for 2017 kan anvendes til dækning af øget kørselsudgift samt forbedring af have og etablering af hønsegård m.v på Holbohave

Baggrund
1. Status på udvidet åbningstid
Byrådet har i budgetaftalen 2017-2020 afsat 800.000 kr. hvert år i 2017, 2018 og 2019 til at dække udvidet åbningstid på Holbohave.
Åbningstiden er udvidet med 1 hverdagsaften hver uge fra kl. 15.00 – 21.00.
Den udvidede åbningstid onsdag aften kan også benyttes af borgere, der er i målgruppen, men ikke er visiteret til Holbohave.
Holbohave holder ligeledes åbent den første lørdag i måneden fra kl. 10.00 - 14.00, hvor pårørende og brugere bl.a. kan spise sammen.
Der er tilmelding til aften- og weekendåbent, så der kun holdes åbent ved behov.

2. Øgede udgifter til kørsel
Kørsel til og fra Holbohave i de nye åbningstider ligger udover kontrakten med Gribskov Turist- og Handicapkørsel og er relativt dyr i forhold til den oprindelige kørsel, da den foregår om aftenen og i weekender. Udgifterne til kørsel i den udvidede åbningstid vil ikke i et fuldt regnskabsår kunne rummes indenfor det afsatte budget, såfremt tilbuddet anvendes som forudsat. I et fuldt driftsår vil det afsatte budget overskrides med ca. 134.000 kr.
Forbruget er vurderet ud fra en belægningsprocent på 76 %.

Total årlig omkostning for udvidet åbningstid ved belægningsgrad på 76%
Drift588.000 kr.
Mad 19.800 kr.
Kørsel207.504 kr
Total uden estimeret egenbetaling933.960 kr.
Budget, jf. budgetaftale800.000 kr.
Merudgift i forhold til budget134.000 kr.

3. Ubrugte midler 2017
Der vil i 2017 fremkomme et mindreforbrug. Det skyldes, at den udvidede åbningstid først fik virkning fra slutningen af 1. kvartal 2017, samt at benyttelsen af den udvidede åbningstid i opstartsperioden ikke har været så stort. Det betyder f.eks., at der ikke har været åbent i den udvidede åbningstid i alle de dage, det har været planlagt, pga. manglende tilmelding. På denne baggrund forventes der at være ca. 150.000 kr. i ubrugte midler i 2017.

I 2017 vil der således være en mindreudgift i forhold til de afsatte midler til udvidet åbningstid, mens der fra 2018 og frem må forventes et årligt merforbrug.

Disse midler kan opsamles og overføres til 2018 til dækning af de forventede merudgifter i dette år. Samtidigt vil en del af midlerne kunne anvendes til at efterkomme et ønske fra Holbohave om midler til forbedring af have med planter, krukker, haveredskaber samt etablering af hønsegård m.v. Det er tanken, at brugerne skal kunne være aktive i haven. Det skal nævnes i denne forbindelse, at der er evidens for, at dyr har en god og beroligende effekt på borgere med demens, ligesom frisk luft og lettere fysisk havearbejde kan indgå som en del af demensindsatsen.

Status
1. Udvidede åbningstider
Der er foretaget en optælling af antal borgere, der gør brug af aftenåbent om onsdagen og en optælling af brugere af lørdagsåbent. Da tilbudet først startede op medio marts måned er der kun få onsdage og to lørdage med i optællingen.

Aftenåbent:
Der er holdt åbent to onsdage på grund af manglende tilmeldinger til øvrige onsdage i perioden. De borgere, der har deltaget har været to af Holbohaves eksisterende brugere. Borgerne har valgt at blive hele dagen og aftenen med.
Den ene af de to borgere har ingen pårørende. Hermed er formålet om aflastning af de pårørende på nuværende tidspunkt ikke opfyldt, men til gengæld har borgeren fået glæde af en længere dags samvær.

Lørdagsåbent:
Der har ikke været nogen tilmeldte de to lørdage, hvor der har været åbent. På baggrund af samtale med Holbohaves ledelse og personale anbefales det at fortsætte med de nye åbningstider og give opstarten lidt længere tid. Det var forventet, at der ikke ville være et stort behov fra begyndelsen, og muligheden giver fortsat de pårørende flere valgmuligheder.

Det forventes, at tilbuddet om udvidet åbningstid gradvist vil blive anvendt mere, efterhånden som der kommer flere brugere/pårørende, og efterhånden som oplysninger om muligheden spreder sig. Der er udarbejdet og uddelt en pjece til Holbohaves brugere og pårørende, og pjecen er ligeledes omdelt på de øvrige dagcentre i kommunen.
Der har været pressedækning af tilbuddet, og information er lagt på Gribskov kommunes hjemmeside, ligesom visitationen oplyser om de nye åbningstider.

Ift en egentlig evaluering af tilbuddet er der inviteret til et pårørendemøde på Holbohave den 12. juni 2017, hvor det er planlagt omdele et evalueringsskema til de pårørende vedr. det udvidede tilbud og evt. yderligere/andre behov. Evalueringen forelægges udvalget i august måned 2017.

2. Kørselstakst vedr. ikke visiterede borgere
For borgere der er visiteret til dagcenter på Holbohave eller kommunens andre dagcentre gælder, at kørsel til dagcenter koster 167 kr. pr. måned, uanset hvor mange gange der køres, og til hvilke dagcentre der køres. Dette beløb foreslås også at dække kørslen i den udvidede åbningstid.

Med indførelsen af den udvidede åbningstid, vil en gruppe borgere med demens, som ikke i forvejen er visiteret til dagtilbud, kunne deltage i arrangementer i denne tidsflade. Det foreslås, at hvis disse borgere ønsker at benytte kørselsordningen til deltagelse i arrangementer i den udvidede åbningstid, så opkræves de kørselstaksten på 167 kr. pr. måned i de måneder, de deltager.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler at:
  • opstartsperioden for de udvidede åbningstider på Holbohave forlænges, og at der foretages en evaluering blandt de pårørende via et spørgeskema den 12.06.17. Evalueringen forelægges Social- og Sundhedsudvalget til augustmødet 2017.
  • det besluttes, at opkræve ikke-visiterede borgere, der deltager i arrangementer i den udvidede åbningstid, og som ønsker at benytte kørselsordningen, 167 kr. pr. måned i de måneder, de deltager.
  • Holbohave kan anvende 20.000 kr. af de ubrugte midler i 2017 til forbedring af have, etablering af hønsegård m.v.


Lovgrundlag
Lov om Social Service, LBK nr. 1270 af 24/10/16, §81.

Økonomi



Høring
Høringssvar afgivet af Ældrerådet på deres møde den 15. maj 2017:

Ældrerådet støtter administrationens indstilling vedrørende punkt 1 og 2, samt at taksten for kørsel på kr. 167/mdr. godkendes for ikke-visiterede borgere, der benytter de udvidede åbningstider.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:

3. at beslutte, at taksten for kørsel for ikke-visiterede borgere, der benytter de udvidede åbningstider, er 167 kr./mdr. i de måneder, hvor de benytter tilbuddet.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 30-05-2017:
  1. Tiltrådt at godkende, at opstartsperioden for de udvidede åbningstider på Holbohave forlænges, og at der foretages en evaluering blandt de pårørende.
  2. Tiltrådt at beslutte, at Holbohave kan anvende 20.000 kr af de ubrugte midler i 2017 til at forbedre haven og etablere en hønsegård.

3. Anbefalet.

Økonomiudvalgets beslutning den 12-06-2017:
3. Anbefalet.

Fraværende: Anders Gerner Frost.



Beslutning
3. Tiltrådt.





120. Tillæg nr. 12 til spildevandsplanen - nedlæggelse af Dronningmølle Renseanlæg
06.00P00 - 2016/27880

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Udkast til tillæg nr. 12 til spildevandsplanen skal skabe det planmæssige grundlag for nedlæggelse af Dronningmølle Renseanlæg, overførsel af spildevandet til Gilleleje Renseanlæg samt det nødvendige ledningsarbejde.

Tillægget har været behandlet på Teknisk Udvalg, Økonomiudvalget og i Byrådet ultimo 2016. Der er imidlertid kommet nye oplysninger fra Gribvand Spildevand A/S. Nærværende tillæg og sagsfremstilling afspejler nu de faktiske forhold.

Baggrund
Dronningmølle Renseanlæg nedlægges og spildevandet føres til Gilleleje Renseanlæg. Dette er første etape i en række, hvor også Græsted og Smidstrup renseanlæg nedlægges og spildevandet ledes til Gilleleje Renseanlæg. Gilleleje Renseanlæg kan med sin nuværende renseevne opfylde kravene til udledning, når Dronningmølle Renseanlæg kobles på. Når spildevandet fra Smidstrup og Græsted renseanlæg også overføres til Gilleleje Renseanlæg, skal anlægget udvides og opgraderes.

COWI har på vegne af Gribsvand Spildevand A/S – fremover Gribvand - udarbejdet en rapport der vurderer konsekvenserne af den øgede mængde spildevand, der fremover skal ledes til Kattegat fra Gilleleje Renseanlæg, se bilag 3. Gribskov Kommune har bedt Gribvand om, at der udover fokus på næringsstoffer, også laves en vurdering af udledningen af bakterier, så Gillelejes strande kan beholde 'blåt flag'.

Området ud for Gilleleje er omfattet af NATURA2000 beskyttelse. COWI har for Gribvand udarbejdet en rapport der vurderer betydningen af den øgede mængde spildevand for NATURA2000 områderne, se bilag 2.

Udledning af næringsstoffer
Der er primært fokus på kvælstof i vurderingen af, hvordan det fremtidige Gilleleje Renseanlæg vil påvirke NATURA2000 områder og miljømålene i Vandområdeplanen. Kvælstof er generelt det næringsstof, der er i underskud i havet. Det betyder, at hvis der udledes mere kvælstof vil der ske en øget algevækst, som har negativ effekt på bunddyr, de store alger der giver ly til fisk og fiskeyngel og dermed for fiskebestanden og antallet af marsvin, der er en beskyttet art i området.

Den samlede udledning til Kattegat fra det fremtidige Gilleleje Renseanlæg viser, at udledningen af kvælstof mindskes med ca. 7 tons/år. Dette opfylder kravene til Vandområdeplanen og vil have en generel gavnlig effekt for havmiljøet.

Påvirkningen ved selve udledningspunktet fra det fremtidige Gilleleje Renseanlæg er simuleret i modeller med udløb fra havnen som nu og med udledning gennem havledning. Påvirkningen måles som det areal, hvor kvælstof kan have en minimal - men målbar - virkning på algevæksten. Ved almindelig drift af renseanlægget er det påvirkede område ca. 320 m på hver side af udledningen fra havnemundingen. Hvis der bygges en havledning kan området der påvirkes mindskes til ca. 20 m på hver side af udledningspunktet.

Samlet set er det COWI's vurdering, at påvirkningen af næringsstoffer fra det fremtidige Gilleleje Renseanlæg ikke vil have en væsentlig påvirkning lokalt ved udledningspunktet eller påvirke NATURA2000 udpegningerne. Den fremtidige udledning vil leve op til både gældende Naturplaner og Vandområdeplanen for området. Havet ud for Nordkysten er af Miljøministeriet i 'Vandområdeplan Sjælland 2016' karakteriseret som 'et åbent robust farvand, der har stor modstandskraft mod påvirkninger af lokal kvælstofafstrømning'.

Antallet af bakterier
Antallet af bakterier i vandet ved strandene i Gilleleje er bestemt af to ting. Dels antallet af overløb, dvs. udledninger af urenset spildevand fra renseanlægget ved kraftig regn og dels et 'baggrundsniveau' fra f.eks. ukloakerede ejendomme i det åbne land, Græsted Renseanlæg der også pt. udleder til Søborg Kanal, badende, havneaktivitet, landbrug mv.

COWI's beregninger viser, at antallet af bakterier i vandet kommer fra begge kilder. I takt med, at f.eks. ukloakerede ejendomme får lavet nye gode spildevandsanlæg mv. vil antallet af overløb få en stadigt større betydning for antallet af bakterier. Antallet af overløb styres af antallet af bassiner i kloaksystemet og vil blive reguleret i den kommende udledningstilladelse til Gilleleje Renseanlæg.

I dag sker der 7 overløb fra renseanlægget om året. Når der sker et overløb vil en fane af vand med højt indhold af bakterier sprede sig ca. 500 m på hver side af havnemundingen. Sker det i badesæsonen, vil der blive advaret om badning, det Blå Flag vil blive taget ned og der vil blive taget prøver af vandet, indtil der igen kan bades frit, ligesom kommunen gør i dag.

Udledning gennem en havledning vil ikke have effekt på antal overløb og antallet af bakterier, da renset spildevand har lavt indhold af bakterier og overløbene fortsat vil ske inde ved renseanlægget til Søborg Kanal.

Søborg Kanal og havnebassinet
COWI vurderer i rapporten, at udledningen fra det fremtidige Gilleleje Renseanlæg ikke vil medføre ændringer i de fysiske forhold i Søborg Kanal eller stå i vejen for opfyldelse af de miljømål der findes for vandløbet i den gældende Vandområdeplan. Det fremhæves dog, at færre overløb i fremtiden vil have en gavnlig effekt på vandløbets smådyr. COWI vurderer også, at udledningen fra det fremtidige Gilleleje Renseanlæg ikke vil påvirke kvaliteten af vandet i havnebassinet.

Pandehave Å
Dronningmølle Renseanlæg leder renset spildevand til Pandehave Å via en grøft. Pandehave Å-dal er omfattet af NATURA2000. Sweco har for Gribskov Kommune lavet en vurdering af, om det betyder noget for NATURA2000 udpegningerne, at der i fremtiden vil blive ledt mindre vand til åen, se bilag 4. Rapportens konklusion er, at nedlæggelsen af Dronningmølle Renseanlæg vil medføre en lidt lavere vandstand, som dog ikke vil påvirke de beskyttede naturtyper. Grøften vil få væsentligt lavere vandstand og kan i tørre perioder have stillestående vand.

Administrationens vurdering og anbefaling
På baggrund af COWI's og Sweco's rapporter om konsekvenserne ved at nedlægge Dronningmølle Renseanlæg og fremover rense spildevandet på Gilleleje Renseanlæg er det administrationens vurdering og anbefaling at
  • at nedlæggelsen af Dronningmølle Renseanlæg kan gøres uden væsentlig negativ påvirkning af Pandehave Å
  • at rensning af spildevandet fra Dronningmølle Renseanlæg kan kobles til Gilleleje Renseanlæg uden væsentlig negativ påvirkning af Kattegat og de NATURA2000 områder der findes ud for Gilleleje
  • at det ikke er nødvendigt at bygge havledning, da COWI's beregninger og vurderinger viser, at næringsniveauet ved udledning fra Søborg Kanal via havnebassinet ikke vil have væsentlig negativ effekt på vandmiljøet
  • at det er nødvendigt at nedsætte antallet af overløb for at skåne Søborg Kanal og nærområdet for udledning samt sikre bedst mulig badevandskvalitet på Gillelejes strande


Lovgrundlag
Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse, LBK nr. 1189 af 27/9 2016 § 32
Lov om miljøvurdering af planer og programmer, lovbekendtgørelse, LBK nr. 939 af 3. juli 2013

Økonomi
Økonomien ligger inden for Gribvand Spildevand A/S's anlægsbudget


Miljøforhold
Planen er screenet efter 'Lov om miljøvurdering' på baggrund af beregninger og vurderinger fra COWI og Sweco. Beregninger og vurderinger kan læses i bilag 2, 3 og 4. Det er vurderet, at planen ikke medfører væsentlig indvirkning på miljøet og at planen derfor ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering. Samtidig er der foretaget en væsentlighedsvurdering af planen i forhold til påvirkning af NATURA2000 områder og det er vurderet, at planen ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af NATURA2000 områder og at der derfor ikke skal foretages en konsekvensvurdering.

Høring
Forslag til tillæg til spildevandsplanen skal i 8 ugers offentlig høring inden endelig vedtagelse. Der er krav om annoncering på kommunens hjemmeside.

Bilag
Bilag 1. Udkast til tillæg nr. 12 til spildevandsplanen. nedlæggelse af Dronningmølle Renseanlæg. Dok. nr. 2016/27880 040

Bilag 2. Natura2000 vurdering for Gilleleje Flak og Tragten COWI 2017. Dok. nr. 2016/27880 035

Bilag 3. Modellering af udledning til Kattegat COWI 2017. Dok. nr. 2016/27880 034.

Bilag 4. NATURA2000 vurdering for Pandehave Å-dal Sweco 2017. Dok. nr. 2016/27880 036


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
  1. at tillægget til spildevandsplanen sendes i offentlig høring i 8 uger
  2. at tillægget betragtes som vedtaget, hvis der ikke indkommer væsentlige indsigelser i høringsperioden
  3. at tillægget bringes op til fornyet politisk behandling, såfremt der indkommer væsentlige høringssvar
  4. at godkende at planen ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering og konsekvensvurdering
  5. at godkende, at der ikke etableres havledning
  6. at godkende, at antallet af overløb skal reduceres til ét overløb hvert 5. år


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 31-05-2017:
1.-6. Anbefalingen tiltrådt

Økonomiudvalgets beslutning den 12-06-2017:
1. - 6- Anbefalet.

Fraværende: Anders Gerner Frost.



Beslutning
1. - 6. Tiltrådt.





121. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 14 for Boligområde Bavne Ager i Gilleleje - godkendelse til offentlig fremlæggelse
01.00P00 - 2017/15951

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Sagen handler om godkendelse af forslag til Kommuneplantillæg nr. 14 for Boligområde Bavne Ager i Gilleleje til offentlig fremlæggelse.

Baggrund og formål
Byrådet besluttede på sit møde den 23.11.2015 at udbyde Bavne Ager Vest til salg til boligformål og offentlige formål, som led i at understøtte de boligstrategiske mål om at skabe varierede boformer og tiltrække flere borgere. Området i Bavne Ager Vest blev udbudt i henhold til visionsnotat om "Struktur for bebyggelsen på Hjørnegrunden i Gilleleje" fra 2004. Visionsnotatets målsætning er blandt andet, at der kan opføres boligbebyggelse i op til 2 etager som række- eller klyngehuse for at understrege områdets markante placering. Samtidigt understreges det bl.a. i visionsnotatet, at området skal fremstå som en markant indgang til Gilleleje. Af udbudsmaterialet fremgår det dog også, at Byrådet i forbindelse med udarbejdelse af udbudsmaterialet har revurderet de rammer, der fremgår af kommuneplanen og visionsnotatet, så der indenfor delområde 6 blandt andet kan tillades højere bygningshøjde.
Byrådet godkendte 06.03.2017 salget af Bavne Ager 5 og 6 til henholdsvis boliger og plejehjem. For at realisere projektet, skal der udarbejdes ny lokalplan, se særskilt dagsordenpunkt. Derudover skal der laves tillæg til kommuneplanen, der giver mulighed for, at plejecenterbebyggelsen kan være 10 m høj.

Beskrivelse af området
Bavne Ager er beliggende i den sydlige den af Gilleleje og er mod vest afgrænset af Græstedvej og mod syd af Parkvej, der grænser ud til åbent land.



Området omfatter delområde 5 - matr.nr. 5 ct og del af matr.nr. 3 d Fjellenstrup by, Gilleleje - der udgør ca. 21.400 m2 og delområde 6 - del af matr.nr. 3 d Fjellenstrup by, Gilleleje, der udgør ca. 9.900 m2.



Området er beliggende i byzone og er i kommuneplanen udlagt til boligformål samt bebyggelse til ældre- og daginstitutioner, og liberale serviceerhverv (lægeklinikker og andre virksomheder, der uden genevirkninger for boligerne kan indpasses i området).

Forslag til ny rammebestemmelse
For at muliggøre projektet udarbejdes ændring i rammebestemmelse, der giver mulighed for, at plejecenter kan være 10 m høj. De øvrige bestemmelser for området fastholdes uændret. Forslag til rammebestemmelserne er vedlagt som bilag.

Screening for miljøvurdering
Der er udarbejdet miljøscreening i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). På baggrund af miljøscreeningen vurderer administrationen, at planen ikke skal miljøvurderes. Begrundelsen herfor er, at der er tale om en mindre udbygning af lokal karakter, og der ikke er fundet forhold af væsentlig miljømæssig betydning.

Screening for miljøvurdering kan ses i bilag 2

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at forslag til Kommuneplantillæg nr. 14 godkendes til offentlig fremlæggelse, samt beslutte at plangrundlaget ikke skal miljøvurderes.


Lovgrundlag
Planloven, lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23.11.2015.
Lov om Miljøvurdering og VVM, lovbekendtgørelse nr. 448 af 10.05.2017
Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune

Økonomi
Sagen har ikke direkte bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune.

Miljøforhold
Miljøforhold er vurderet i henhold til miljøvurderingsloven.

Høring
Planforslaget fremlægges offentligt i henhold til planlovens bestemmelser, jf. planloven § 24.

Bilag
Bilag 1: Kommuneplantillæg nr. 14 Dok. nr.: 2017/15951 001

Bilag 2: Miljøscreening Dok.nr.: 2017/15951 002


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
  1. at godkende forslag til tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune
  2. at godkende at planforslaget ikke skal miljøvurderes


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 29-05-2017:
1. - 2. tiltrådt

Økonomiudvalgets beslutning den 12-06-2017:
1. - 2. Anbefalet.

Fraværende: Anders Gerner Frost



Beslutning
1. - 2. Tiltrådt.





122. Forslag til Lokalplan 315.20 for Plejecenter og boliger ved Bavne Ager i Gilleleje - godkendelse til offentlig fremlæggelse
01.02P00 - 2017/02269

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet. Sagen omhandler godkendelse af forslag til Lokalplan 315.20 for plejecenter og boliger ved Bavne Ager i Gilleleje til offentlig fremlæggelse.

Baggrund
Byrådet besluttede på sit møde den 23.11.2015 at udbyde Bavne Ager Vest til salg til boligformål og offentlige formål, som led i at understøtte de boligstrategiske mål om at skabe varierede boformer og tiltrække flere borgere. Området i Bavne Ager Vest blev udbudt i henhold til visionsnotat om "Struktur for bebyggelsen på Hjørnegrunden i Gilleleje" fra 2004. Visionsnotatets målsætning er blandt andet, at der kan opføres boligbebyggelse i op til 2 etager som række- eller klyngehuse for at understrege områdets markante placering. Samtidigt understreges det bl.a. i visionsnotatet, at området skal fremstå som en markant indgang til Gilleleje. Af udbudsmaterialet fremgår det dog også, at Byrådet i forbindelse med udarbejdelse af udbudsmaterialet har revurderet de rammer, der fremgår af kommuneplanen og visionsnotatet, så der indenfor delområde 6 blandt andet kan tillades højere bygningshøjde.



Byrådet godkendte 06.03.2017 salget af Bavne Ager 5 og 6 til henholdsvis plejecenter ogboliger. For at realisere projektet, skal der udarbejdes ny lokalplan. Derudover skal der laves tillæg til kommuneplanen, der giver mulighed for at plejecenter kan være 10 m højt, se særskilt dagsordenpunkt om Forslag til Kommuneplantillæg nr. 14 for boligområde Bavne Ager i Gilleleje.

Beskrivelse af området
Bavne Ager er beliggende i den sydlige den af Gilleleje og er mod vest afgrænset af Græstedvej og mod syd af Parkvej, der grænser ud til åbent land.




Området omfatter matr.nr. 5 ct og del af matr.nr. 3 d Fjellenstrup by, Gilleleje, der samlet udgør ca. 31300 m2.

Området har tidligere været udnyttet dels landbrugsmæssigt og dels henligget som åbne arealer, der i nogen udstrækning har være anvendt til friarealer for naboområdernes beboere. Grunden består af et højt plateau mod syd og et blødt faldende bakkedrag mod nordøst. Adgang til lokalplanområdet foregår fra stamvejen, Bavne Ager.

Området er beliggende i byzone og er i kommuneplanen udlagt til boligformål samt bebyggelse til ældre- og daginstitutioner, og liberale serviceerhverv (lægeklinikker og andre virksomheder, der uden genevirkninger for boligerne kan indpasses i området).

Lokalplanens formål og indhold
Plangrundlaget er udarbejdet i overensstemmelse med visionsnotatet med det formål at sikre:
  • den landskabelige sammenhæng med fokus på bygningers arkitektoniske udtryk og at fastholde områdets grønne karakter.
  • indretning af ubebyggede arealer med fokus på placering af stier gennem området, håndtering af regnvand, samt placering og omfang af parkering.
  • håndtering af eventuelle støjgener.

Området inddeles i to delområder; Delområde 1 mod nord udlægges til boliger og Delområde 2 mod syd udlægges til plejecenter med tilhørende serviceerhverv. Delområderne er justeret i forhold til de udbudte delområder 5 og 6.



Bebyggelsens omfang
Delområde 1 kan bebygges med 40 boliger og med en bebyggelsesprocent op til 35. Byggeriet kan opføres op til 2 etager. Delområde 1 indeholder to større byggefelter.

Delområde 2 kan bebygges med 80 plejeboliger med tilknyttede serviceerhverv og med en bebyggelsesprocent op til 40. Byggeriet kan opføres op til 2 etager.

Plejecenteret opføres som to karrehuse omkring kultiverede gårdhaver, og de to boligkarreer er forbundet via en fællesbygning, ligeledes i to etager. Bebyggelsen følger konturer i terrænet, og fælles tagkote understreger det kuperede område.

Bebyggelsens udtryk
Bebyggelse skal opføres i lyse sandfarver. Inden for hvert delomåde, samt indenfor hver af de to byggefelter i Delområde 1, skal facade- og tagmaterialer og farver være ens. Det giver samlet set et roligt udtryk, der gør områdets natur mere synlig, men giver samtidig mulighed for en vis variation i udtryk, så det samlede område i Bavne Ager fremstår med en vis variation.

Veje, stier og parkering
Området har vejadgang fra Bavne Ager. Indkørslen til Delområde 1 deler indkørselsvej med naboområdet mod øst.

Der udpeges principielle stiforløb gennem området, der sikrer, at der er god adgang for gående mellem bebyggelsen og for at sikre god sammenhæng med de omkringliggende områder.

Der udlægges parkeringspladser i overensstemmelse med kommuneplanens parkeringsnorm. Dog vil der for boligerne i Delområde 1 kun bilve anlagt 1 parkeringsplads pr. bolig, selvom parkeringsnormen er 2 pr. bolig. Dette skyldes at parkeringsbehovet for boligerne ikke vurderes at være så højt, på grund af målgruppen (forventeligt seniorer) og for at fremme områdets grønne udtryk mest muligt. Der udpeges dog areal, hvor det vil være muligt at anlægge de øvrige parkeringspladser, hvis der viser sig at være behov for yderligere parkering.

Ubebyggede arealer
Området fastholder til en vis grad udtryk som åbent landskab, ved at området fremstår som et naturområde med lavt plejeniveau. Det vil være tilladt at etablere spredte grupper af hjemmehørende arter af løvfældende træer og buske. Hegn i skel må kun etableres som skærmende beplantning, som små tætte lunde af træer og buske, der er karakteristisk for det eksisterende landbrugslandskab. Der må dog etableres afskærmning af terrasse og bolignære udearealer i form af levende løvfældende hegn. Denne afskærmning skal være ens inden for hvert af delområderne.

Der indskrives krav om etablering af støjhegn mod Græstedvej, hvis det ikke kan dokumenteres, at støj indenfor området kan overholde vejledende grænseværdier.

Forhold til anden planlægning
Området ligger inden for rammeområde 2.B.14 boligområde Bavne Ager. Som nævnt ovenfor har Byrådet i forbindelse med udbudsmaterialet revurderet rammerne for området, og der gives mulighed for at bygge plejecenter op til 10 m højt. Der udarbejdes derfor kommuneplantillæg. Se særskilt dagsordenpunkt.

Området er omfattet af Byplanvedtægt nr. 9 fra 1978, som fastlægger anvendelsen til åben, lavt boligområde. Projektet er ikke i overensstemmelse med byplanvedtægten. Der skal derfor udarbejdes ny lokalplan for området.

Screening for miljøvurdering
Der er udarbejdet miljøscreening i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). På baggrund af miljøscreeningen vurderer administrationen, at planen ikke skal miljøvurderes. Begrundelsen herfor er, at der er tale om en mindre udbygning af lokal karakter, og der ikke er fundet forhold af væsentlig miljømæssig betydning.

Screening for miljøvurdering kan ses i bilag 2

Høring og dialog
I forbindelse med høringsperioden afholdes borgermøde i august.

Delegation
Byrådet har i nogle tilfælde mulighed for at delegere beslutningskompetencen i forbindelse med endelig vedtagelse af lokalplaner til udvalg eller administrationen. Byrådet har 31.08.2015 besluttet principper for delegation i forbindelse med lokalplanlægning i Gribskov Kommune.

Da der parallelt med udarbejdelsen af lokalplanforslaget udarbejdes kommuneplantillæg, og da arealet indgår i kommunalt salg, skal plangrundlaget godkendes af Byrådet.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at forslag til Lokalplan 315.20 for Plejecenter og boliger ved Bavne Ager i Gilleleje godkendes til offentlig fremlæggelse, og at planforslaget ikke skal miljøvurderes.


Lovgrundlag
Planloven, lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23.11.2015.
Lov om Miljøvurdering og VVM, lovbekendtgørelse nr. 448 af 10.05.2017
Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune

Økonomi
Sagen har ikke direkte bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune.

Miljøforhold
Miljøforhold er vurderet i henhold til miljøvurderingsloven.

Høring
Planforslaget fremlægges offentligt i henhold til planlovens bestemmelser, jf. planloven § 24. Forventeligt i perioden: 21.06.2017-30.08.2017.

Bilag
Bilag 1: Forslag til Lokalplan 315.20 for Plejecenter og boliger ved Bavne Ager i Gilleleje Dok. nr.: 2017/02269 012

Bilag 2: Miljøscreening Dok. nr.: 2017/15951 002

Miljøscreening er også journaliseret under dokumentnummer 2017/02269 015.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
  1. at godkende forslag til Lokalplan 315.20 til offentlig fremlæggelse,
  2. at godkende at planforslaget ikke skal miljøvurderes


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 29-05-2017:
1. -2. Tiltrådt

Økonomiudvalgets beslutning den 12-06-2017:
1. - 2. Anbefalet.

Fraværende: Anders Gerner Frost



Beslutning
1. - 2. Tiltrådt.




123. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 13 for kolonihaver i Nejlinge - godkendelse til offentlig fremlæggelse
01.00P00 - 2017/14993

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet om vedtagelse af tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2013-25 for kolonihaver i Nejlinge.

Plan- og Miljøudvalget igangsatte den 24.10.2016 udarbejdelsen af lokalplan 517.01 for kolonihaver i Nejlinge (se særskilt punkt på dagsordenen) med tilhørende tillæg til kommuneplanen. Forslag til Tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune forelægges nu Byrådet med henblik på godkendelse til offentlig fremlæggelse.

Forslag til Tillæg nr. 13 erstatter rammeområde 1.R.04 - nyttehaver (kolonihaver) ved Nejlinge. Området ligger i landzone.

Tillægget skal følge behandlingen af Lokalplan 517.01 for kolonihaver i Nejlinge. Dette lokalplanforslag er udarbejdet for at skabe de ønskede planlægningsmæssige rammer.

Lokalplanområdet er i den gældende Kommuneplan 2013-25 sammenfaldende med rammeområde 1.R.04, som er udlagt til kolonihaver.

Forslag til Tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune bringer lokalplanen i overensstemmelse med kommuneplanen ved at tillade overnatning i kolonihaverne. Området vil fortsat ligge i landzone.

Da den eneste ændring består i at tillade overnatning, vurderer administrationen, at det ikke er nødvendigt at sende kommuneplantillægget i offentlig forhøring inden planforslaget udarbejdes.

Administrationen anbefaler, at Forslag til Tillæg nr. 13 godkendes til offentlig fremlæggelse.


Lovgrundlag
Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23/11/2015, særligt § 11-18
Miljøvurderingsloven, lovbekendtgørelse nr. nr. 448 af 10.05.2017
Kommuneplan 2013-25

Økonomi
Sagen har ikke direkte økonomiske konsekvenser for Gribskov Kommune.

Miljøforhold
I henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer har administrationen vurderet, at lokalplanforslaget med tilhørende kommuneplantillæg ikke skal miljøvurderes.

Høring
Forslag til Tillæg nr. 13 fremlægges efter byrådets godkendelse offentligt i min. 8 uger sammen med lokalplanforslaget.


Bilag
Bilag 1: PMU 29.05.2017 Kommuneplantillæg nr. 13 til kommuneplan 2013-25 doknr. 2017/14993 002

Bilag 2: PMU 29.05.2017 Miljøscreening kommuneplantillæg 13 doknr. 2017/14993 003


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
  1. at Forslag til Tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune godkendes til offentlig fremlæggelse.
  2. at godkende miljøscreeningen og at planforslaget ikke skal miljøvurderes.


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 29-05-2017:
1. - 2. Tiltrådt

Økonomiudvalgets beslutning den 12-06-2017:
1. - 2. Anbefalet.

Fraværende: Anders Gerner Frost



Beslutning
1. - 2. Tiltrådt.





124. Forslag til Lokalplan 315.17 for erhvervsområdet Stæremosen i Gilleleje - endelig vedtagelse
01.02P00 - 2017/08836

Sagsfremstilling
Sagen forelægges med henblik på vedtagelse af forslag til Lokalplan 315.17 for erhvervsområdet Stæremosen i Gilleleje. Sagen forelægges Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget til endelig beslutning i Byrådet.

Forslag til Lokalplan 315.17 for erhvervsområdet Stæremosen i Gilleleje, har været offentligt fremlagt i perioden 12.12.2016 til den 03.04.2017. Offentlighedsfasen har været forlænget på grund af en fejl i det dokument, som blev udsendt i første omgang, jf. Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 09.01.2017.

Baggrund
Forslag til Lokalplan 315.17 for Erhvervsområdet Stæremosen i Gilleleje, blev igangsat af Plan- og Miljøudvalget den 01.06.2015. Lokalplanforslaget er udarbejdet på baggrund af principperne i skitseprojekt behandlet af Plan- og Miljøudvalget på samme møde.

Formålet med lokalplanen er at forny det eksisterende plangrundlag, så det er mere fleksibelt og tidsvarende. Mulighederne for handel og publikumsrettede aktiviteter i delområde 1 og 2 langs Bonderupvej udvides, samt at der gives mere plads til ikke-miljøbelastende virksomheder. Der fastholdes stadig en struktur baseret på miljøklasser, der beskytter de eksisterende erhverv, men også tilbyder større fleksibilitet, så det fremadrettet vil være nemmere at indpasse forskellige erhverv i området.

Lokalplan 315.17 erstatter den eksisterende Lokalplan 15.80 for det pågældende område.

Hovedpunkter i indsigelser
Der er i perioden indkommet 3 indsigelser til planforslaget.

Hovedpunkterne i de indkomne indsigelser drejer sig om:
  • Fastholdelse af Scenarie 1, der bibeholder visionerne om forlængelsen af Industrivej som omfartsvej syd om Gilleleje.
  • Stibredden på bilag 4 er for lille.

I forbindelse med offentlighedsfasen var Plan- og Miljøudvalget vært for et borgermøde om planen d.02.02.2017. Spørgsmålene på mødet var primært af afklarende karakter, dog var der klar anbefaling til Byrådet om, at fastholde visionerne om forlængelsen af Industrivej som omfartsvej syd om Gilleleje.

Fastholdelse af Scenarie 1
Der har i planforslaget indgået 2 scenarier. Scenarie 1, hvor Industrivej fastholdes som del af en omfartsvej syd om Gilleleje. Scenarie 2, hvor Industrivej fjernes som omfartsvej, hvorved det ville være muligt at indrette virksomhederne så de er rettet mod Industrivej og kan have adgang herfra. Scenarie 2 vil åbne lidt mere op i adgangen i området. Begge scenarier er vedlagt lokalplanforslaget, for at give borgere, virksomheder og andre interessenter mulighed for at pege på den løsning de mente var bedst.
Byrådet har i mellemtiden i forbindelse med vedtagelse af Strategisk Plan for Gilleleje d. 06.03.2017 besluttet at fastholde intentionen om, at Industrivej forlænges som omfartsvej syd om byen.


Administrationen anbefaler derfor at indsigelsen imødekommes ved at scenarie 1 fastholdes i lokalplanen. Dermed fastholdes Industrivej som en del af omfartsvejen til Gilleleje og scenarie 2 fjernes.

Stibredden
Nordsjællands Politi gør opmærksom på at dobbeltrettet fællessti har en minimumsbredde på 3,0m. Bilag 4 afspejler de eksisterende forhold, og derfor er fællesstien angivet som 2,2m. Dette er dog misvisende, da lokalplanen skal være retvisende i forhold til, hvis stien skal ændres eller udbygges. Denne sti er dog forholdsvis tænkt til og anvendt af cyklister, derfor er det administrationens vurdering at der på bilag 4 bør stå at det er en dobbeltrettet cykelsti med vejbredde 2,5m.

Administrationen anbefaler at politiets indsigelse efterkommes og at bilag 4 tilrettes så der står "dobbeltrettet cykelsti 2,5m".

Notat med gennemgang af indsigelser/bemærkninger og administrationens vurdering af disse er vedlagt som bilag sammen med anbefalinger til ændringer. Indsigelser fremgår af sagen og kan af politikerne ses i POLAR.

Lovgrundlag
Planloven, lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23.11.2015.
Lov om Miljøvurdering og VVM, lovbekendtgørelse nr. 448 af 10.05.2017
Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune

Økonomi
Sagen har ingen direkte bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune.

Høring
Lokalplanforslaget har været offentligt fremlagt i 8 uger.

Bilag
Bilag 1 PMU 29-05-2017 Administrationens behandling af indsigelser til
Forslag til Lokalplan 315.17 for Erhvervsområdet Stæremosen i Gilleleje
.
Dok.nr. 2017/08836 009


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
  1. at scenarie 1 om forlængelse af Industrivej som omfartsvej syd om byen fastholdes.
  2. at bilag 4 tilrettes så der står "dobbeltrettet cykelsti 2,5m".
  3. at vedtage Lokalplan 315.17 med indarbejdelse af ændringer, jf. pkt 1 og 2.


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 29-05-2017:
1. - 3. Tiltrådt


Økonomiudvalgets beslutning den 12-06-2017:
1. - 3. Anbefalet

Fraværende: Anders Gerner Frost



Beslutning
1. - 3. Tiltrådt.





125. Forslag til Lokalplan 517.01 for kolonihaver i Nejlinge - godkendelse til offentlig fremlæggelse
01.02P00 - 2016/34393

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Sagen handler om godkendelse af forslag til Lokalplan 517.01 for kolonihaver i Nejlinge til offentlig fremlæggelse.

Forslag til Lokalplan 517.01 for kolonihaver i Nejlinge, blev igangsat af Plan- og miljøudvalget 24.10.2016. Lokalplanforslaget er udarbejdet af Gribskov Kommune i samarbejde med Kolonihaveforeningen Trekanten samt Kolonihaveforbundet.

Lokalplanens baggrund og formål
Ifølge den nuværende lokalplan er der ikke mulighed for at overnatte i kolonihaverne. Foreningen ønsker, at det bliver muligt at overnatte i kolonihaverne i sommerperioden, og i denne forbindelse at bygge større kolonihavehuse end de 10 m2 det er tilladt at bygge i dag.

Foreningen mener, at det er vigtigt at bevare karakteren i området, og det er derfor ikke tanken, at der skal ske ændringer i øvrigt.

Lokalplanens formål er at ændre området fra de nuværende daghaver uden overnatningsmulighed, til kolonihaver med mulighed for større huse og overnatning.

Billede her

Lokalplanens indhold
Planforslaget lægger op til følgende regulering af bebyggelsens placering, udformning og omfang, trafikale forhold m.m.:

Bebyggelse
  • Udseendet af bebyggelsen vil fortsat være af samme karakter som den nuværende bebyggelse, dog vil der være mulighed for at bygge væsentligt større kolonihavehuse.
  • Bebyggelsesprocenten fastsættes på 15 %, dog i alt max. 65 m2 bygninger i alt på hver havelod.
  • Kolonihavehusene må opføres i ét plan. Der må ikke etableres kælder. Facadehøjden må max være 2,70 m og gavlhøjden må ikke være højere end 4 m. De øvrige bygninger må max være 2,70 m høje.
  • På fællesarealet må der, efter kommunens nærmere godkendelse, opføres enkelte mindre bygninger til formål, som er fælles for områdets brugere. Dette under forudsætning af, at det samlede areal ikke overstiger 170 m2, at bygningshøjden ikke overstiger 1 etage, og i øvrigt gives en udformning og et udseende i overensstemmelse med den øvrige bebyggelse.

Trafikale forhold
  • De trafikale forhold vil forblive uændret. Der vil fortsat være parkering i den østlige ende af lokalplanområdet.

Terræn, opholds- og friarealer samt beplantning
  • De fælles arealer må ikke udstykkes i udlejningsparceller, men skal forblive fælles friarealer.
  • Principperne for den eksisterende beplantning skal bevares.
  • Hegning mod de korte adgangsstier skal udføres som levende hegn i en højde af max. 1.60 m.
  • Det fælles friareal må anvendes til boldbaner, bålplads el. lign. Den del af arealet, der ikke anvendes til fælles formål, skal holdes som græsplæne.

Forhold til anden planlægning
Ifølge Kommuneplan 2013-25 ligger lokalplanområdet inden for afgrænsningen af retningslinje 1.8 for kolonihaver og inden for afgrænsningen af rammebestemmelse 1.R.04 - nyttehaver (kolonihaver) ved Nejlinge.

Administrationen vurderer, at lokalplanen er i strid med kommuneplanens rammebestemmelser. Derfor er der i forbindelse med lokalplanen udarbejdet et kommuneplantillæg (se særskilt punkt på dagsordenen).

Delegation
Byrådet har i nogle tilfælde mulighed for at delegere beslutningskompetencen i forbindelse med endelig vedtagelse af lokalplaner til udvalg eller administrationen. Byrådet har 31.08.2015 besluttet principper for delegation i forbindelse med lokalplanlægning i Gribskov Kommune.

Eftersom dette lokalplanforslag kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg, anbefales det, at lokalplanen følger kommuneplantillægget og vedtages i Byrådet. Dette er i overensstemmelse med Byrådets beslutning fra 31.08.2015

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at forslag til Lokalplan 517.01 for kolonihaver i Nejlinge godkendes til offentlig fremlæggelse, og at lokalplanen ikke skal miljøvurderes.


Lovgrundlag
Planloven, lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23.11.2015.
Miljøvurderingsloven, lovbekendtgørelse nr. nr. 448 af 10.05.2017
Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune
Lokalplan 7.78 for område til daghaver ved Nejlinge

Økonomi
Sagen har ikke direkte økonomiske konsekvenser for Gribskov Kommune.

Miljøforhold
I henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer har administrationen vurderet, at lokalplanforslaget ikke skal miljøvurderes. Afgørelsen offentliggøres på Gribskov kommunes hjemmeside samtidig med forslaget til lokalplanen.

Høring
Planforslaget skal, i henhold til § 24 i planloven, i høring i minimum 8 uger.

Bilag
Bilag 1 PMU 29.05.2017 Lokalplan 517.01 for kolonihaver i Nejlinge Dok.nr. 2016/34393 007

Bilag 2: PMU 29.05.2017 Miljøscreening lokalplan 517.01 Doknr. 2016/34393 008


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
  1. at godkende forslag til Lokalplan 517.01 til offentlig fremlæggelse,
  2. at godkende, at planforslaget ikke skal miljøvurderes.


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 29-05-2017:
1. - 2. Tiltrådt

Økonomiudvalgets beslutning den 12-06-2017:
1. - 2. Anbefalet.

Fraværende: Anders Gerner Frost



Beslutning
1. - 2. Tiltrådt.





126. Forslag til Lokalplan for dagligvarebutik og blandede byfunktioner i Helsinge bymidte - godkendelse af skitseprojekt
01.02P00 - 2016/40226

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for godkende det skitseprojekt, som skal danne basis for nyt plangrundlag for en ny dagligvarebutik og omdannelse af enkelte bebyggelser i Helsinge bymidte og for forskønnelse af området parkeringsarealet ved VP-Arkaden i Helsinge bymidte.

Til udvalgets orientering, så forventes Økonomiudvalget at behandle separat sag om den tilknyttede mageskifteaftale i juni med henblik på beslutning i Byrådet.

Baggrund
Både fra politisk, administrativ og ejers side har der igennem lang tid været arbejdet på at finde en løsning i forhold til den tomme bygning i Helsinge midtby, som tidligere rummede en SuperBest forretning. Ejendommen ejes af KFI, som er en erhvervsdrivende fond, der har til formål at fremme den frie, danske købmands interesser.

Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandlede igangsættelsen af plangrundlag for en projektløsning i februar 2017. Her blev det besluttet, at et skitseprojekt skulle forelægges Plan- og Miljøudvalget, så plangrundlaget efterfølgende udformes ud fra dette.

Skitseprojektet er udarbejdet af KFIs rådgivere Aarstiderne Arkitekter og COWI i samarbejde med KFI, REMA 1000 og administrationen, og i dialog med repræsentanter for Gadekærsforeningen (bestyrelsen), Helsinge Erhvervsforening (bestyrelsen) og for ejerne af VP-Arkaden og Danske Bank, samt udviklingschefer fra Netto/Dansk Supermarked og Irma/COOP.

Skitseprojektet er efter udvalgets ønske udarbejdet efter følgende hovedprincipper:
  • Det arkitektoniske for alt nybyggeri skal spille positivt sammen med den øvrige bebyggelse i gågadeområdet, således at niveauet løftes i forhold til det eksisterende.
  • Overgangen fra Torvet og den nye parkeringsplads indrettes så det bidrager positivt til dette vigtige byrum og fungerer som attraktiv velkomst, der inviterer ind til gågaden.
  • Ny bebyggelse placeres, så det fortsat sikres, at trafikken i området fungerer med ud-/indkørsel, varekørsel og for cyklende og gående i området, og at indgangen til den nye butik vender ind mod butiksområdet.

Skitseprojektet
I skitseforslaget lægges der op til etablering af en dagligvarebutik og omdannelse af ejendom på Østergade 4 og 6 inkl. nedrivning af bygningen med tidligere dagligvarebutik, mulighed for omdannelse af bebyggelse til byggeri i op til 5 etager med butikker i stueplan, boliger eller kontorerhverv på 1. sal og boliger i de resterende etager, samt optimering og forskønnelse af parkeringsarealet.

Vision og Mål
Skitseprojektet har tre hovedvisioner der indrammer tiltagene:
  • Lidt mere attraktiv; Omdannelsen af parkeringsarealet ved VP-Arkaden og få vendt områdets nuværende bagsidekarakter til at fremstå som en spændende og mere attraktiv velkomst til Helsinge bymidte.
  • Lidt mere byliv; Den nordlige zone af parkeringsarealet kobles direkte til gågaden/Torvet, med legepladser og siddemuligheder. Parkeringsarealet i zonen foreslås etableret med et grønt udtryk og indrettes, så det også kan anvendes til andre formål efter behov, eksempelvis loppemarked og boldspil. De tilstødende butikker orienteres, så deres indgange ligger ud til området. Herved bidrager butikkerne også til vitaliseringen af området. Indretningen af zonen vil gøre området mere attraktivt og dermed bidrage til at styrke bylivet i Helsinge.
  • Lidt mere handel; Visionen er at styrke handlen omkring det eksisterende gågademiljø ved Østergade. Vitaliseringen af parkeringsarealet vil, udover at byde på egne oplevelser, fungere som en vigtig forbindelse til gågaden og dens butikker. Samlet set vil omdannelsen af parkeringspladsen gøre Helsinge bymidte mere attraktiv som handelsby og styrke butikslivet.
Skitseprojektet er vedlagt som bilag.



Fortætning i bymidten
Skalamæssigt er den eksisterende bebyggelse lavest ud mod Rådhusvej, hvorefter bebyggelsen trapper op mod 3 etager. De nye bebyggelser tilpasser sig skalamæssigt, dog tilfører det maksimale etageantal på 5 etager området en tættere og mere bymæssig karakter.

3 etaper
Der lægges op til, at projektet realiseres i 3 etaper:
  • 1. etape er baseret på omdannelsen af KFI's areal samt arealet for den nye dagligvarebutik. Den tidligere Super Best rives ned og der anlægges parkeringspladser, legeplads og opholdsarealer. Endvidere renoveres facaderne på den resterende del af Østergade 6, der vil have facade mod det nye byrum. Dagligvarebutikken opføres, og en del af parkeringsarealet omdannes for at sikre en mere optimal og trafiksikker indretning af arealet.
  • 2. etape fokuserer på at omdanne Danske Banks arealer og den resterende del af KFI's ejendom.
  • 3. etape består af at omdanne den resterende del af Gribskov Kommunes parkeringsareal, VP-Arkadens indgangsparti og Dansk supermarkeds areal.

Økonomi
En del af de elementer der er i skitseforslaget vil kræve en yderligere investering i arealet, end hvad KFI investerer i projektet.

I 1. etape dækkes udgifterne alene af KFI. I 2. etape kan der blive en mindre udgift for kommunen til etablering af torv.

Etape 3 peger imidlertid på et væsentligt investering til forbedringer af parkeringsarealerne som primært ejes af kommunen. Der må derfor forventes at være kommunale anlægsudgifter til ny indretning og forskønnelse af parkeringsarealet, hvis det fulde projekt skal realiseres.

Administrationens vurdering og anbefalinger
Administrationen vurderer overordnet, at projektet har potentiale for at generere en væsentlig forskønnelse af hele området og til at bidrage positivt til styrkelse af handlen i bymidten i tråd med Byrådets ønsker.

Der er dog to forhold, som bør have særligt fokus i det videre arbejde med udarbejdelse af plangrundlaget:
  • antallet af parkeringspladser i området og
  • varetilkørsel til den nye dagligvarebutik

Parkering
Bestemmelserne i de eksisterende lokalplaner i Helsinge bymidte, udløser et større antal parkeringspladser end kommuneplanen generelt stiller krav om. Det skal i det kommende arbejde belyses, hvad det reelle parkeringsbehov vil være, så vi fortsat kan sikre en velfungerende bymidte med gode parkeringsforhold.

I forbindelse med den igangværende udarbejdelse af ny kommuneplan, er der igangsat en analyse af detailhandlen i Helsinge. I dette indgår også en analyse af parkeringsbehovet i bymidten. Analyserne gennemføres i forsommeren og vil derfor kunne indgå som input til at fastlægge bestemmelser for den fremtidige parkeringsnorm for Helsinge bymidte, og dermed også indgå i plangrundlaget for dette konkrete projekt.

Varetilkørsel til ny dagligvarebutik
Både på borgermødet i januar og i marts, er der udtrykt bekymring omkring varetilkørsel til den nye dagligvarebutik. KFIs rådgivere Aarstiderne og Cowi har givet tre forslag til, hvordan varetilkørsel til den nye butik kan løses. Se Bilag 2.

Administrationens anbefaler, at der i det videre planarbejde arbejdes videre med at sikre en trafiksikker løsning.

Tidsplan
Nyt plangrundlag forventes at kunne behandles politisk med henblik på godkendelse til offentlig fremlæggelse i august/september 2017. Offentlighedsfasen og efterfølgende vedtagelse forventes derfor at kunne ske omkring årsskiftet 2017/2018.

Delegation
Byrådet har i nogle tilfælde mulighed for at delegere beslutningskompetencen i forbindelse med godkendelse af forslag og endelig vedtagelse af lokalplaner til udvalg eller administrationen. Byrådet har den 31.08.2015 besluttet principper for delegation i forbindelse med lokalplanlægning i Gribskov Kommune.

Eftersom projektet omfatter et mageskifte med kommunalt ejet areal, anbefales det, at lokalplanen også vedtages i Byrådet. Det vil sige, at delegationsmuligheden ikke anvendes. Dette er i overensstemmelse med Byrådets beslutning fra 31.08.2015.

Anbefaling
Administrationen anbefaler, at skitseprojektet godkendes som grundlag for det nye plangrundlag for området. Dog med bemærkning om, at der i det videre arbejde med udarbejdelse af plangrundlaget sikres det nødvendige antal parkeringspladser samt trafiksikker varetilkørsel til den nye dagligvarebutik.


Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23/11/2015 om Lov om planlægning
Lovbekendtgørelse nr. 448 af 10/05/2017 om Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
Kommuneplan 2013-25 Gribskov Kommune
Byplanvedtægt nr. 21 for Området syd for Østergade i Helsinge fra 1977


Økonomi
Sagen har ingen direkte bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune, men der vil på et senere tidspunkt være behov for at afsættes kommunale midler til etape 3.

Miljøforhold
Miljøforhold vil blive vurderet i henhold til miljøvurderingsloven.

Høring
Planforslaget vil efter godkendelse blive sendt i offentlig høring i mindst 8 uger, jf Planlovens § 24.

Bilag
Bilag 1 PMU 29-05-2017. Skitseforslag: Helsinge Bymidte. Dok.nr.: 2016/40226 027.

Bilag 2 PMU 29-05-2017. Varetilkørsel. Dok.nr.: 2016/40226 029.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
  1. at godkende skitseforslaget (med de anførte bemærkninger om parkering og varetilkørsel) som basis for udarbejdelsen af nyt plangrundlag.


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 29-05-2017:
1. Tiltrådt

Økonomiudvalgets beslutning den 12-06-2017:
1. Anbefalet.

Fraværende: Anders Gerner Frost.



Beslutning
1. Tiltrådt.





127. Helsinge Nord - principper for etapeplanlægning og igangsættelse af udviklingsaktiviteter
01.11G00 - 2017/04955

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget får sagen til behandling for at anbefale en beslutning til Byrådet om principperne for en etapeplan for byudviklingen i Helsinge Nord.

Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget får også sagen til behandling for at anbefale en beslutning til Byrådet om at igangsætte de arkæologiske udgravninger og nødvendige udviklingsomkostninger i forbindelse med planlægningen af Helsinge Nord.

Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet behandler bevillingsspørgsmålet i separat sag på den lukkede dagsorden om udviklingsøkonomien i Helsinge Nord.

Baggrund
Byudviklingen i Helsinge Nord med ca. 700 boliger er en del af den strategiske, overordnede vækst- og velfærdsdagsorden i Gribskov Kommune, der har til formål at tiltrække flere borgere til kommunen.

Vinderforslaget fra den arkitektkonkurrence der blev afholdt om Helsinge Nord i efteråret 2016, omsættes pt. til en rammelokalplan for hele området. Principper for rammelokalplanen forelægges efter planen efter sommerferien 2017, hvilket betyder, at der forventeligt foreligger en vedtaget rammelokalplan i foråret 2018.

Sagens indhold
Principper for etapeplan - Samlet planlægning for Helsinge Nord
For at sikre en god synergi imellem projektets mange dele, foreslås det, at væsentlige og relevante dele fra vinderforslaget og rammelokalplanen omdannes til en realiserbar, samlet planlægning for Helsinge Nord. Det foreslås, at der arbejdes med 3 typer af planer:
  • Helhedsplanen fra arkitektkonkurrencen er kvalitetsprogrammet og det dokument, der indeholder de mest grundlæggende visioner og mest helhedsorienterede kvalitetsprincipper for byudviklingen.
  • Rammelokalplanen er den juridisk bindende plan, der fremtidssikrer den overordnede disponering af arealer og anvendelser i området. I takt med realisering af byudviklingen, aflyses rammelokalplanen af byggeretsgivende lokalplaner.
  • Etapeplanen deler Helsinge Nord op i overordnede etaper. Udviklingen af de kommunale arealer forventes at vare 10-15 år.

Principper som etapeplanen skal udvikles på baggrund af, i samspil med rammelokalplanen :
  • Etapeplanen skal sikre en fornuftig og realiserbar udviklingstakt i Helsinge Nord.
  • Etapeplanen kan i fremtiden fungere som styringsværktøj ifm. beslutninger om både den fysiske og den økonomiske del af byudviklingen.
  • Etapeplanen skal danne grundlag for, at arealerne modnes til den kommende byudvikling i en økonomisk ansvarlig takt for investorer såvel som forsyningsselskaber og kommunen ift. f.eks. infrastruktur og offentlig service.
  • Etapeplanen deler Helsinge Nord ind i realistiske etaper, og beskriver de nødvendige og relevante anlæg, der hører til hver etape.

Principper for etapeplanen er vedlagt som bilag.

Udviklingsaktiviteter i planlægningsfasen
For at sikre en effektiv tidsplan for byudviklingen, både hvad angår planlægningsfaser og første realiseringsfaser, er der behov for at sikre samtidigheden imellem rammelokalplanprocessen og de øvrige aktiviteter i byudviklingen. Der bør konkret igangsættes tre udviklingsaktiviteter i indeværende år. Arbejdet med rammelokalplanen er finansieret og igangsat.

De tre aktiviteter er følgende (uddybes længere nede):
  • Regnvandsanalyse
  • Salgs- og markedsføringsplan
  • Arkæologiske udgravninger
Regnvandsanalyse
Regnvandsanalysen skal give svar på hvor meget vand, der skal håndteres i Helsinge Nord, hvilket princip for håndtering af regnvand der bør anvendes, hvor store arealer der skal disponeres, samt danne grundlag for en kommende beslutning om ansvarsfordeling ifht. anlæg, ejerforhold og fremtidig drift. Analysen skal desuden give svar på, hvilken betydning for Helsinge Nord, gennemførelse af Ammendrup Å-projektet har. Resultaterne af analysen er vigtige for at kunne disponere arealerne i rammelokalplanen for Helsinge Nord.

Gribskov Kommune har i kraft af sit medlemsskab af Den Regionale Task Force for klimatilpasning, KLIKOVAND, mulighed for at udbyde opgaven under Task Forcens rammeaftale med fire rådgiverteams. Udbydes analysen på den måde, vil Task Forcens puljemidler dække 50% af omkostningerne til opgaven.

Salgs- og markedsføringsplan
De første indledende dialoger med kommende købere forventes indledt, allerede i planlægningsfasen. Der bør derfor udarbejdes en plan for, hvordan den overordnede vision for Helsinge Nord, skal ligge til grund for markedsføringen af området for både kommende bygherrer, kommende beboere m.v.

Arkæologiske udgravninger
Arealer i Helsinge Nord kan ikke frigives til byggeri, før de arkæologiske udgravninger er foretaget. Igangsættes udgravningsetape 1 ikke i indeværende år, må tidsplanen for byggemodning, anlæg og byggeri derfor udvides.

På baggrund af arkæologernes forundersøgelser er der udarbejdet et budget for de endelige udgravninger. Budgettet for den samlede udgravning er godkendt af Kulturarvstyrelsen. Godkendte budgetter er gældende i 1 år fra godkendelsen. Hvis hele området ikke udgraves på en gang, må man forvente at budgettet for fremtidige udgravningsetaper revideres og forventeligt øges. Budgettet er endvidere godkendt for hele udgravningen, hvorfor det ikke er muligt at afgøre præcist, hvor stort et beløb, der ligger for den enkelte etape. Den samlede udgravning må dog ikke overstige budgettet indenfor gældende budgetår.

Det er bygherrens pligt at betale for de arkæologiske undersøgelser. I tidligere lovgivning var der mulighed for at private bygherrer kunne opnå rabat på udgravningerne. I gældende lovgivning findes den mulighed ikke længere.

Udgravningsetaper

De tre optegnede felter i rød, orange og blå er forslag til etapevis udgravning.
  • Overslag, etape 1 (rød): Omfatter de sydligst liggende arealer og de arealer, der ligger omkring trinbrættet.
  • Overslag, etape 2 (blå): Omfatter de nordøstligste arealer, som man forventeligt vil udvikle i etapen efter de sydlige arealer.
  • Overslag, etape 3 (orange): Omfatter de nordvestlige arealer.

Administrationen vurderer, at det i indeværende år, vil være tilstrækkeligt at igangsætte udgravningsetape 1, da det forventeligt vil være i den del af området, byudviklingen igangsættes. Med udgravning af etape 1, frigives også området omkring det kommende trinbræt, så det er klargjort til de kommende anlæg.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at der sideløbende med rammelokalplanen udarbejdes en etapeplan med udgangspunkt i de beskrevne principper i nærværende sag.

Administrationen anbefaler også, at
  • der igangsættes et arbejde med en regnvandsanalyse i regi af KLIKOVAND mhp. indarbejdelse i rammelokalplanen.
  • at der igangsættes et arbejde med en salgs- og markedsføringsstrategi mhp. klargøring af arealer til salg.
  • der igangsættes arkæologiske udgravninger mhp. at frigive områdets etape 1 til byggeri.


Lovgrundlag
Kommuneplan for Gribskov Kommune 2013-2025
Museumsloven, kap. 8, § 23-29 - "Sikring af kultur- og naturarven i forbindelse med den fysiske planlægning og forberedelse af jordarbejder m.v. ..."
Lånebekendtgørelse § 2, stk. 1, nr. 14

Økonomi
Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet behandler finansieringsspørgsmålet i separat sag på den lukkede del af dagsordenen om udviklingsøkonomien i Helsinge Nord.

Bilag

Bilag: PMU_29_05_2017 Helsinge Nord etapeplan Dok.nr.2017/04955 002


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
  1. At godkende principperne for og igangsættelse af det videre arbejde med en etapeplan.
  2. At igangsætte udarbejdelse af regnvandsanalyse mhp. disponering af arealerne i rammelokalplanen, under forudsætning af at Byrådet bevilger pengene til gennemførelse.
  3. At igangsætte arbejdet med en salgs- og markedsføringsstrategi under forudsætning af, at Byrådet bevilger pengene til gennemførelse.
  4. At igangsætte de arkæologiske udgravninger, udgravningsetape 1, i indeværende år, mhp. frigivelse af arealer til byggeri, under forudsætning af, at Byrådet bevilger pengene til gennemførelse.


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 29-05-2017:
1. - 4. Tiltrådt

Økonomiudvalgets beslutning den 12-06-2017:
1. - 4. Anbefalet.

Fraværende: Anders Gerner Frost



Beslutning
1. - 4. Tiltrådt.





128. Råd og nævn med mere - forberedelse forud for perioden 2018 - 2021
00.01A00 - 2017/12279

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Sagen handler om en oversigt over de udpegninger og indstillinger til råd, nævn, bestyrelser, repræsentantskaber med flere, som det nyvalgte byråd skal foretage på det konstituerende møde eller senere.

Baggrund
Sagen kommer på dagsorden som led i den administrative forberedelse til betjening af konstituering.

Oversigt
Udkast til en samlet oversigt (Blå bog 2018 - 2021) er vedhæftet dette dagsordenspunkt som bilag.

Byrådet skal udpegeAntal i altByrådsmedlemmer skal udpeges til (antal)Andre end byråds- medlemmer kan eller skal udpeges til (antal)
Medlemmer
96 - 105
37 - 42
59 - 63
Stedfortræder
65 - 74
33 - 38
32 - 36
I alt
161 - 179
70 - 80
91 - 99

Der er tale om cirka tal, da Byrådet har en række valgmuligheder i forbindelse med flere poster (for eksempel skal udpege 2 til 3 personer eller kan, men ikke skal, udpege en stedfortræder)

I forbindelse med behandlingen beder administrationen Byrådet blandt andet om at tage stilling til følgende:
  1. Forventninger til de udpegedes kompetence ved udpegninger til Ekspropriationskommission og Taksationskommission
  2. Organisering af hegnsyn
  3. Kompetence til at udpege personer til repræsentantskab for Visit Nordsjælland F.M.B.A.
  4. Udpegning til Gribskov Erhvervsråd

Ad 1. Forventninger til kompetence

Medlemmer af Taksationskommission og Overtaksationskommission efter Vejloven skal have indsigt i vurdering af ejendomme. Det siger loven.

Lignende krav stilles ikke på nuværende tidspunkt til medlemmer af Ekspropriationskommission og Taksationskommission (ekspropriation af fast ejendom).

Byrådet behøver ikke at udpege medlemmer til disse fire kommissioner blandt byrådsmedlemmer.

Administrationen spørger derfor Byrådet, om Byrådet ønsker at beslutte, at Byrådet forventer, at dem, som skal udpeges, har indsigt i vurdering af ejendomme?

Ad 2. Organisering af hegnsyn

En kommune kan udpege et eller flere hegnsyn. Byrådet besluttede at udpege to hegnsyn,
Hegnsyn Øst og Hegnsyn Vest. Beslutningen blev truffet i forbindelse med Byrådets konstituerende møde den 09.12.2013.

Den 27 januar 2014 besluttede Byrådet "at der foretages evaluering af ordningen efter 3 år med henblik på eventuel ændring i forbindelse med næste valgperiode".

Antal hegnsynsforretninger
I perioden 2008 til 2013 var der årligt mellem 17 og 37 enkelte hegnsynsforretninger, flest i 2008. Gennemsnittet for perioden var 26 hegnsynsforretninger. I perioden 2014 til 2016 har der alle tre år været 18 hegnsynsforretninger.

Der kan altså konstateres et nedgang i antal, og de seneste år en stabilisering omkring 18 årlige hegnsynsforretninger. Den lave tendens fortsætter i 2017.

Praktisk organisering
Hvert år udpeges ca. 10 dage i hver hegnsyn, hvor der kan planlægges hegnsynsforretninger. Så kan medlemmer af Hegnsynet planlægge fri fra deres almindelige arbejde, og administrationen kan oplyse borgerne om, hvornår de kan forvente, at der kan foretages hegnsyn.

I de seneste år har der i praksis været foretaget en til tre hegnsynsforretninger på en dag. Det vurderes uden videre at være muligt at håndtere fire til fem hegnsyn på samme mødedag.

Vurdering af behov i fremtiden
Administrationen vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt, at der udpeges ét samlet hegnsyn for hele Gribskov Kommune.

Et hegnsyn har kapcitet til håndtere kommunens hegnsynsforretninger.

Med den nuværende kapacitet, er der en del af de planlagte ca. 20 hegnsynsdage, der ikke bringes i anvendelse. Det betyder at medlemmerne har reserveret dage til hegnsyn, hvor der ikke bliver hegnsynsforretninger.

Endvidere kræver det en vis faglig indsigt at være Hegnsyn. Det skabes der bedre mulighed for at opnå og fastholde den faglige indsigt, hvis Hegnsynet får en større erfaring.

Når hegnsyn er udpeget, er de uafhængige af kommunen, men får vejledning og sekretariatsbistand af kommunens administration. Kommunen er forpligtet til at vejlede Hegnsynet om reglerne og regelanvendelsen.

Anbefaling
Med udgangspunkt i antal af hegnssynsforretninger og med henblik på at sikre effektive arbejdsgange anbefaler administrationen, at hegnsynet organiseres som et hegnsyn.

Ad 3. Udpegning til Visit Nordsjælland

Visit Nordsjælland har nye vedtægter. Vedtægterne blev besluttet på generalforsamling den 29. april 2015. Ændringen betyder blandt andet, at Byrådet skal tage stilling til, om Byrådet vil udpege alle fem personer til foreningen repræsentantskab eller om Byrådet vil delegere retten til at udpege fire ud af de fem til en anden relevant organisation.

Tidligere
Tidligere har Byrådet udpeget én repræsentant til repræsentantskabet, mens Gribskov Erhverv udpegede fire repræsentanter til repræsentantskabet og - blandt de fire - to medlemmer til bestyrelsen.

Afledte konsekvenser
En eventuel beslutning om at delegere kompetencen til at udpege fire personer til repræsentantskabet for Visit Nordsjælland, vil have betydning for udpegning til bestyrelsen for Visit Nordsjælland.

Byrådet skal udpege to bestyrelsesmedlemmer og to suppleanter til bestyrelsen for Visit Nordsjælland. Bestyrelsesmedlemmer skal udpeges blandt medlemmer af repræsentantskabet.

Vælger Byrådet fortsat at delegere kompetencen til Gribskov Erhverv, vil Byrådet kunne udpege bestyrelsesmedlemmer efter indstilling fra Gribskov Erhverv.


For flere oplysninger se side 45 og 46 i bilaget.

Ad 4. Udpegning til Gribskov Erhvervsråd

Byrådet skal udpege tre medlemmer til Gribskov Erhvervsråd. Byrådet besluttede tidligere at udpege "to medlemmer, som havde turisme, erhverv og vækst som opgave" samt at udpege "et tredje medlem, som skulle være formand for Arbejdsmarkedsudvalget".

Administrationen foreslår at justere beslutningen, så "Byrådet skal udpege 3 medlemmer blandt byrådsmedlemmer. De udpegede skal tilsammen repræsentere udvalg, der arbejder med turisme, erhverv, vækst og beskæftigelse".

Justeringen har til formål at videreføre Byrådets intention om, hvilke områder de udpegede byrådsmedlemmer skal have indsigt i og arbejde med (turisme, erhverv, vækst og beskæftigelse), samtidig med at formuleringen kan blive uafhængig af en konkret udvalgsstruktur.

For flere oplysninger se side 51 i bilaget.


Oversigten justeres efter Byrådets behandling af sagen.

Lovgrundlag
LBK nr 318 af 09.06.2015 § 17 stk. 2

Økonomi
Eventuelle diæter, befordringsgodtgørelse med videre udbetales efter bestemmelser i LBK nr 318 af 09.06.2015 § 16 a

Bilag
Bilag 1: BILAG ØU 12-06-2017 Blå bog 2018 - 2021 UDKAST Dokumentnummer 2017/12279 007


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at beslutte:
  1. om Byrådet ønsker, at dem, som skal udpeges til Ekspropriationskommission og Taksationskommission (ekspropriation af fast ejendom), har indsigt i vurdering af ejendomme
  2. at hegnsyn skal organiseres som et hegnsyn
  3. om Byrådet ønsker selv at udpege fem personer til repræsentantskabet for Visit Nordsjælland eller om Byrådet vil delegere kompetencen til at udpege fire personer til repræsentantskab for Visit Nordsjælland til Gribskov Erhverv
  4. at justere beslutningen om udpegning til Gribskov Erhvervsråd som foreslået


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 12-06-2017:
  1. Anbefalet at dem, som skal udpeges til Ekspropriationskommission og Taksationskommission (ekspropriation af fast ejendom), har indsigt i vurdering af ejendomme.
  2. Anbefalet.
  3. Anbefalet at Byrådet selv udpeger fem personer til repræsentantskabet for Visit Nordsjælland.
  4. Anbefalet.

Fraværende: Anders Gerner Frost.


Beslutning
1. - 4. Anbefalingerne fra Økonomiudvalget tiltrådt.




129. Ansøgning om støtte til Helsinge Byfest 2017
20.15G00 - 2017/12696

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget og Byrådet behandler sagen som følge af Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning af den 25. april 2017 på indstillingens punkt 2.

Introduktion
Kultur- og Idrætsudvalget behandler sagen for at træffe beslutning. Sagen drejer sig om ansøgning fra Helsinge Byfest om støtte på 75.000 kr.

Sagens forhold
Helsinge Byfest afholdes i dagene 22. - 25. juni 2017.

Der er gratis adgang til Helsinge Byfest, men foreningen tjener penge ved at samle tomme flasker og dåser i byen, sælge armbånd, afholde banko, sælge lodder mv. Derudover tjenes penge på at sælge drikkevarer.

Helsinge Byfest har de tidligere år ansøgt Kultur- og Idrætsudvalget om en underskudsgaranti på 50.000 kr. Der har hvert år været behov for at få udbetalt hele underskudsgarantien.

I år søges der om et tilskud på 75.000 kr. Begrundelsen herfor er, at de fleste bands skal have udbetalt honorar før byfesten, og på dette tidspunkt har Helsinge Byfest ikke midler til at indfri dette, da der på dette tidspunkt endnu ikke er kommet indtægter til byfesten.

Efter dialog mellem Helsinge Byfest og administrationen om denne problematik, har Helsinge Byfest ændret deres ansøgning til følgende:

"I forlængelse af mail den 9.5.17 anmoder jeg på Helsinge Byfests vegne om en underskudsgaranti, som udbetales på forhånd. Når festen er overstået, vil vi naturligvis betale de penge tilbage, som ikke er underskud. Jeg håber udvalget kan se vores problem."

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at det er at stor betydning, at der afholdes et arrangement i Helsinge By for byens borgere.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler derfor, at Kultur- og Idrætsudvalget imødekommer ansøgningen
med et beløb, som kan finansieres indenfor Kultur- og Idrætsudvalgets ramme.


Lovgrundlag
Styrelsesvedtægt for Gribskov Kommune §15, stk 2
Gribskov Kommunes Kulturstrategi 2008-2020, kapitel 6 om tilskudspolitik, besluttet af Byrådet 19.08.2009

Økonomi
Der søges om en underskudsgaranti på 75.000 kr.
Det ansøgte beløb kan ikke finansieres via Kultur- og Fritidspuljen, idet puljen næsten er opbrugt for 2017. Budget for 2017: 185.000 kr. Heraf er disponeret: 182.500 kr. Restbudget: 2.500 kr.

Administrationen kan ikke anvise finansiering inden for Kultur- og Idrætsudvalgets ramme.
Det betyder, at Kultur- og Idrætsudvalget må drøfte og anvise finansiering inden for udvalgets ramme.

Bilag
Bilag: Helsinge Byfefst 2017 - ansøgning om støtte, budget foreløbigt program - Dok.nr.: 2017/12696 006


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget;
  1. at godkende ansøgningen med et beløb som underskudsgaranti.
  2. at hvis punkt 1 godkendes, at finansiering findes inden for Kultur- og Idrætsudvalgets ramme


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 30-05-2017:
1. Tiltrådt med 75.000 kr.
2. Udvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet at godkende, at finansiering sker inden for Kultur- og Idrætsudvalgets ramme via uforbrugte midler til ansættelse af projektleder til museumsprojekt i Gilleleje (Oktober '43 - Gilleleje Museum) jf. budgetaftalen 2017 - 2020. Her er afsat 600.000 kr. til aflønning af projektleder samt 100.000 kr. til afholdelse af møder mv. i 2017, og ansættelsen er endnu ikke sket.

Økonomiudvalgets beslutning den 12-06-2017:
2. Anbefalet.

Økonomiudvalget anbefaler, at Kultur- og Idrætsudvalget tager i efteråret 2017 en principiel drøftelse om hvor lang tid man skal støtte op omkring projekter som byfester og andre arrangementer.

Fraværende: Anders Gerner Frost.



Beslutning
2. Anbefalingen fra Økonomiudvalget tiltrådt.





130. Ekstraordinært tilskud til de selvejende idrætshaller 2017
18.20G00 - 2017/17449

Sagsfremstilling
Introduktion
Kultur- og Idrætsudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet. Sagen handler om ekstraordinært tilskud til de selvejende haller.
Borgmesteren indstiller forslaget.

Kultur- og Idrætsudvalget behandler sagen på et ekstraordinært udvalgsmøde den 12. juni 2017, Økonomiudvalget får anbefalingen fra Kultur- og Idrætsudvalget forelagt på mødet.

Baggrund
De selvejende idrætshaller har givet udtryk for, at det er svært for dem at sikre ansvarlig vedligeholdelse af hallerne indenfor deres budgetmæssige rammer.

Sagens forhold
Borgmesteren foreslå at restbudget vedrørende vederlagsmidler for 2017 anvendes til at give de selvejende idrætshaller et ekstraordinært tilskud i 2017.

Restbudgettet er på 275.000 kr.

Administrationen foreslå, at det ekstraordinære tilskud tildeles de selvejende idrætshaller efter en fordelingsnøgle udregnet efter hallernes ordinære tilskud:

TilskudFordelingsprocentEkstraordinært tilskud
Gillelejehallen1.979.369 kr.11,4531.487 kr.
Gribskovhallen3.277.471 kr.18,9652.137 kr.
Helsinge Hallerne9.554.468 kr.55,27151.989 kr.
Ramløsehallen2.475.997 kr.14,3239.387 kr.
I alt17.287.305100275.000 kr.


Lovgrundlag


Økonomi
Det ekstraordinære tilskud på i alt 275.000 kr. kan finansieres af Reservepuljen under ramme 391-Puljer, ØU, som ved BO2-2017 fik tilført 275.000 kr. i 2017, på grund af overskydende kompensation fra budgetaftalen mellem KL og Økonomi- og Indenrigsministeriet vedrørende vederlag til udvalgsformænd m.v.

Bilag


Administrationens indstilling
Borgmesteren indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
  1. at godkende forslag om ekstraordinært tilskud til de selvejende haller i 2017 på 275.000 kr., finansieret af Reservepuljen under ramme 391-Puljer, ØU.


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 12-06-2017:

1. Anbefalet.
Udvalget foreslår at tilskud til de selvejende haller vurderes i forbindelse med budgetforhandlingerne.

Fraværende: Ulla Dræbye, Sisse Krøll Willemoes

Økonomiudvalgets beslutning den 12-06-2017:
  1. Anbefalet at tiltræde anbefalingen fra Kultur- og Idrætsudvalget.

Fraværende: Anders Gerner Frost



Beslutning
Anbefalingen fra Kultur- og Idrætsudvalget tiltrådt med den præcisering, at fremtidige tilskud (2018 - 2021) til de selvejende haller vurderes i forbindelse med budgetforhandlingerne.





131. Udvikling af idrætsfaciliteter omkring Gilbjergskolen afdeling Parkvej
18.20G00 - 2017/17451

Sagsfremstilling
Introduktion
Kultur- og Idrætsudvalget behandler sagen for at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet en beslutning.

Sagen handler om igangsættelse af proces for, hvordan idrætsfaciliteter kan indarbejdes i relation til Gilleleje Læringsområde i forbindelse med ombygning af skolen.

Kultur- og Idrætsudvalget behandler sagen på et ekstraordinært udvalgsmøde den 12. juni 2017, Økonomiudvalget får anbefalingen fra Kultur- og Idrætsudvalget forelagt på mødet.

Baggrund
I forbindelse med forberedelsesarbejdet til Gilleleje Læringsområde var det tanken, at idrætsfaciliteter omkring skolen og Gilleleje Boldklubs idrætsarealer skulle tænkes ind i projektet for at opnå synergieffekt mellem skole og idrætsanlæg.

Sagens forhold
På Byrådsmødet den 12.12.2016 blev det endelige funktionsprogram for Gilleleje vedtaget. Her blev det præciseret, at der ikke er afsat midler til dagtilbud og idrætsfaciliteter.

I sagsfremstillingen fra Byrådsmødet den 12.12.2016 anføres følgende:

"I forhold til udvidelse af skolens idrætsfaciliteter, med fx en ny hal, er disse ikke med i de overordnede forudsætninger og derfor ikke indskrevet i funktionsprogrammet. Der er dog stillet krav til gode udemiljøer der, i forlængelse af skolens generelle udformning og indretning med fokus på bevægelse, skal indeholde fagrelaterede udearealer til bevægelse. Idræt skal i størst mulig udstrækning kunne udøves på skolens eget udeareal, ligesom der bør etableres mulighed for boldspil. Endvidere fremhæves det i funktionsprogrammet, at der som minimum skal være en placering af en multibane som en del af det samlede projekt for udearealerne."

I forbindelse med vedtagelse af Strategisk Plan Gilleleje besluttede Byrådet den 6.3.2017, at der skal udarbejdes en samlet visions- eller helhedsplan for idrætsområdet på begge sider af kanalen.

Det er dette arbejde, administrationen nu foreslår i gangsat.

Forslag til procesplan
Administrationen foreslår, at der indledes en inddragende proces med det formål at afdække ideer og ønsker til udvikling af idrætsfaciliteterne omkring skolen og idrætsarealerne.

Formål
  • igangsætte arbejdet med at udarbejde en samlet visions- og helhedsplan for idrætsområdet i Gilleleje
  • afdække ideer og ønsker til udvikling af idrætsfaciliteterne i Gilleleje
  • koble de indsamlede ideer med projekt Gilleleje Læringsområde
  • prioritere ideer og ønsker

Hvem skal involveres?
Det foreslås, at der etableres en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra:
  • Gilleleje Boldklub
  • Gilbjergskolen, afdeling Parkvej
  • Center for Børn og Unge
  • Center for Kultur, Fritid og Turisme
  • Center for Byer, Ejendomme og Erhverv

Forslag til til tidsplan for processen
Arbejdsgruppen arbejder med ideer, ønsker og prioritering august - september 2017
Idrætsrådet får det foreløbige resultat til udtalelse den 19. september 2017
Orientering om status til Kultur- og Idrætsudvalget den 7. november 2017

Det er vigtigt, at arbejdet kobles og koordineres tæt med skoleprojektet, ligesom de endelige planer for skolens udearealer vil få stor betydning for arbejdsgruppens endelige prioriteringer.

Derfor kan arbejdsgruppens arbejde ikke afsluttes, før der er truffet beslutning om, hvilket projekt, der vælges til skolens udearealer.

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at afdække ideer og ønsker til udvikling af Idrætsfaciliteterne på nuværende tidspunkt for at sikre en tæt koordinering med udviklingen af Gillleje Læringsområde.

På den måde kan der skabes mulighed for, at der kan foretages prioriteringer som samlet set kan øge værdien for skolen, idrætsforeningerne og dermed borgerne i Gilleleje.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler derfor, at procesplanen godkendes.


Lovgrundlag


Økonomi
I projekt Gilleleje Læringsområde er der ikke afsat midler til idrætsfaciliteter, så hvis det besluttes at etablere ny faciliteter, skal finansiering findes.

Det kan ske i forbindelse med budgetforhandlinger i de kommende år eller ved at prioritere opgaven af kommunens samlede anlægsramme.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
  1. godkende forslag til procesplan


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Kultur og Idrætsudvalgets beslutning den 12-06-2017:

1. Anbefalet med tilføjelse af, at CTM inddrages i arbejdsgruppen.

Fraværende: Ulla Dræbye, Sisse Krøll Willemoes

Økonomiudvalgets beslutning den 12-06-2017:
  1. Anbefalet at tiltræde anbefalingen fra Kultur- og Idrætsudvalget med den tilføjelse, at arbejdsgruppen skal være bredt sammensat og inkludere repræsentanter for foreninger, der har tilknytning til området.

Fraværende: Anders Gerner Frost



Beslutning
Ændringsforslag fra Nytgribskov:
  1. Der er behov for at indtænke idrætten i det nye skolebyggeri i Gilleleje. Derfor foreslår nytgribskov at vi gennemfører processen, som beskrevet i sagsfremstillingen og indtænker idrætten i funktionsprogrammet for skolen.
  2. En del af anlægsmidlerne til idrætsbyggeriet findes ved at bevare udskolingen på RostgårdsvejAnbefalingen fra Økonomiudvalget tiltrådt.

For: G (4)
Imod: Å, Ø, A, V, O, C (19)

Ændringsforslag ikke tiltrådt.


Afstemning om anbefalingen fra Økonomiudvalget

For: Alle (23)
Imod: Ingen (0)

Tiltrådt.




132. Lokaler for foreninger i Gilleleje for sæson 2017/2018
18.14G00 - 2016/13485

Sagsfremstilling
Introduktion
Kultur- og Idrætsudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Kultur- og Idrætsudvalget behandler sagen på et ekstraordinært udvalgsmøde den 12. juni 2017, Økonomiudvalget får anbefalingen fra Kultur- og Idrætsudvalget forelagt på mødet.

Sagen handler om anvisning af lokaler til de foreninger, som har anvendt lokaler i Det gamle Rådhus i Gilleleje.

Baggrund
Pyramiden og Det gamle Rådhus Vesterbrogade 54 og 56 i Gilleleje er solgt.

Kommunen skal anvise andre egnede ledige lokaler til de foreninger, der har anvendt lokalerne i Det gamle Rådhus. Det skal kommunen ifølge folkeoplysningsloven, hvis kommunen selv råder over egnede lokaler.

Borgmesteren og administrationen har afholdt møder med de berørte foreninger. På møderne er det aftalt, at der skal findes en løsning på anvisning af lokaler både på kort sigt (sæson 2017/2018, som starter 1. august 2017) og på lang sigt.

Foreninger har udtrykt interesse for at omdanne det gamle posthus på Gilleleje Stationsvej 6 i Gilleleje til et foreningshus. Anvendelse af det gamle posthus vil kræve både udgifter til istandsættelse og til den årlige drift.

Administrationen er i dialog med foreningerne med henblik på at undersøge modeller og muligheder for, hvordan Det gamle Posthus kan bringes i spil i forbindelse med den langsigtede løsning.

Dialogen er i gang, og når mulighederne er undersøgt tilstrækkeligt, vil sagen blive forelagt politisk til beslutning.

Denne sag drejer sig derfor alene om en løsning på kort sigt, nemlig for sæson 2017/2018.

Egnede ledige lokaler
Administrationen har undersøgt, hvilke egnede ledige lokaler, der er i Gillelejeområdet. Der er egnede ledige lokaler tre steder i området:
  • i Gilleleje Hallen
  • i Gilleleje Boldklubs klubhus samt
  • på Gilbjergskolen på Parkvej efter klokken 16.00

Løsning på kort sigt - sæson 2017/2018
En række foreninger har indsendt ønsker til tider for den kommende sæson 2017/2018. Resultatet er som følger:
  • Alle indkomne ønsker kan imødekommes i Gilleleje Hallen
  • Bridgeklubberne er allerede flyttet til Gilleleje Boldklubs klubhus
  • En enkelt forening vil efter eget ønske få anvist lokale på Gilbjergskolen
  • Mindre ad hoc møder kan afholdes i Kulturhavnen.

Leje af lokaler i Gilleleje Hallen
Der skal betales for anvendelsen af lokaler i den selvejende institution Gilleleje Hallen. Prisen afhænger af brugen af Gilleleje Hallen.

Betalingen for at anvende Gilleleje Hallen kan evt. finansieres af en del af det beløb, som hidtil har været brugt til drift af Det gamle Rådhus. Det gamle Rådhus kostede i gennemsnit 305.000 kr. årligt i drift. Udgiften til leje af Gilleleje Hallen for sæson 2017/2018 forventes at udgøre ca. 250.000 kr. under forudsætning af, at IT-udstyret bliver offentligt tilgængeligt, således at det ikke låser et lokale, når der ikke er undervisning.

Der vil være behov for at foretage en IT-opgradering i Gilleleje Hallen - incl. opsætning mv. Udgifter hertil anslås til 50.000 kr.

Kommunen kan vælge mellem to betalingsmodeller - model A og model B.

Model A
Gribskov Kommune betaler for foreningernes brug af Gilleleje Hallen, så foreningerne får stillet lokalerne gratis til rådighed. Det betyder, at det er kommunen, der indgår en lejeaftale med Gilleleje Hallen. Model A følger den praksis, som foreningerne kender i dag, idet den hidtidige bygning var stillet gratis til rådighed, da det er en bygning, som kommunen ejer.

Model B
Foreningerne står selv for at leje lokaler i Gilleleje Hallen. Så kan foreningerne få lokaletilskud efter reglerne i Folkeoplysningsloven med 75% eller max 47,5% af lokaleudgifterne afhængigt af type af lokale, og hvilken type af forening der lejer det (folkeoplysende voksenundervisning eller folkeoplysende frivillig forening).

Denne model anvendes i dag, hvor foreninger lejer sig ind i ikke-kommunale faciliteter, når kommunen ikke kan anvise egnede ledige lokaler.

I dag er der foreninger der efter eget ønske lejer sig ind i Gilleleje Hallen og selv betaler for lejen. Aftenskolerne får tilskud til deres leje med max 47,5%, og øvrige foreninger ud over idrætsforeninger får ikke tilskud. Nogle af foreningerne er ikke folkeoplysende og derfor ikke tilskudsberettigede. Idrætsforeninger får stillet idrætshallen gratis til rådighed.

Anvendelsen af lokaler i Gilleleje Boldklubs klubhus
Anvendelsen af Gilleleje Boldklubs klubhus i sæsonen 2017/2018 vil ikke koste yderligere, da kommunen drifter lokaliteten, og udgifter til rengøring, vedligehold med videre forventes uændret, selv om der kommer lidt flere brugere.

Anvendelsen af lokaler på Gilbjergskolen, afdeling Parkvej
Anvendelsen af lokaler på Gilbjergskolen, afdeling Parkvej, i sæsonen 2017/2018 vil ikke koste yderligere, da kommunen drifter lokaliteten, og udgifter til rengøring, vedligehold med videre forventes uændret, selv om der kommer lidt flere brugere. Gilbjergskolen kan ikke anvendes i dagtimerne, hvor der er størst efterspørgsel fra foreningerne. Efter ombygningen af skolen, vil der være bedre mulighed for brug af lokaler der, dog efter kl. 16.00.

Administrationens vurdering og anbefaling
Administrationen anbefaler, at løsningen for sæsonen 2017/2018 bliver som beskrevet i sagsfremstillingen, herunder:
  • at det politisk besluttes om betaling af leje til Gilleleje Hallen skal ske efter model A, hvor foreningerne får stillet lokalerne gratis til rådighed, eller efter model B, hvor de selv skal betale 25 pct. af udgiften.
  • at udgiften til leje finansieres af midler, som har været brugt til drift af Det gamle Rådhus. Besparelsen på ejendomsrammen bliver dermed reduceret tilsvarende.
  • at finansiering af de fysiske tilretninger i Gilleleje Hallen sker via den afsatte 1 mio. kr.
  • at den valgte betalingsmodel alene gælder for den kommende sæson. Der kan være behov for at genoverveje betalingsmodellen, når den langsigtede løsning, som kan involvere både hallen og Det gamle Posthus, er fundet


Lovgrundlag
Folkeoplysningsloven - paragraf § 21-27

Økonomi
Istandsættelse

Udgiftspost BeløbForslag til finansiering
Mindre investeringer i Gilleleje Hallen50.000 kr.Den afsatte 1 mio. kr.*

*
Byrådet afsatte på sit møde den 14. november 2016 1 mio. kr. til flytning fra Det gamle Rådhus samt evt. tilretninger/istandsættelse i de nye lokaler.


Drift

UdgiftspostBeløbForslag til finansiering
Leje af lokaler til Gilleleje HallenOp til 250.000 kr. afhængig af model A eller Bfinansieres af en del af det beløb, som hidtil har været brugt til drift af Det gamle Rådhus.


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
  1. at godkende løsningen for sæson 2017/2018 som beskrevet i sagsfremstillingen
  2. at beslutte, at betaling af lejen til Gilleleje Hallen skal ske efter model A eller
  3. at beslutte, at betalingen af lejen til Gilleleje Hallen skal ske efter model B
  4. at beslutte, at den valgte betalingsmodel alene gælder for sæson 2017/2018
  5. at beslutte, at udgiften til leje for sæson 2017/2018 finansieres gennem besparelser på driftsudgifter til Det gamle Rådhus
  6. at beslutte, at engangsudgifterne til fysiske tilretninger i Gilleleje Hallen finansieres af penge afsat af Byrådet til flytteudgifter i forbindelse med salg af Det gamle Rådhus


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 12-06-2017:

1 - 2. Anbefalet
3. Ikke anbefalet
4 - 6 Anbefalet

Fraværende: Ulla Dræbye, Sisse Krøll Willemoes

Økonomiudvalgets beslutning den 12-06-2017:
1. - 2. Anbefalet.
3. Ikke anbefalet.
4. - 6. Anbefalet.

Fraværende: Anders Gerner Frost



Beslutning
1. - 2. Tiltrådt.
3. Ikke tiltrådt.
4. - 6. Tiltrådt.





133. Helsinge Hallernes udvikling
00.34G00 - 2016/29383

Sagsfremstilling
Sagen blev begæret i Byrådet for så vidt angår beslutningen om forslag 1 - 4 under indstillingens punkt 2. Sagen blev begæret i Byrådet i forbindelse med behandling i Børneudvalget den 29. maj 2017. Sagen blev forelagt for Børneudvalget med følgende ordlyd:

"Introduktion
Kultur- og Idrætsudvalget behandler sagen med henblik på at træffe beslutning. Sagen drejer sig om 6 spørgsmål, som Byrådet har bedt udvalget drøfte.

Sagens forhold
På Byrådets møde den 30.1 2017 godkendte Byrådet, at Gribskov Kommune stiller garanti i forbindelse med Helsinge Hallernes leasing af særlige redskaber til Hal 5 (Springhallen).

Byrådet besluttede derudover, at Kultur- og Idrætsudvalget skulle drøfte følgende forslag:
  1. Hallens bestyrelse iværksætter straks en ekstern revisionsrapport, som senest 1.7.2017 fremlægges til byrådet og belyser Hallens nuværende økonomiske situation, samt økonomi, udbud m.m. i forbindelse med byggeriet af Hal 5.
  2. Hallens bestyrelse udvikler sig til en professionel virksomhedsbestyrelse.
  3. Vedtægterne tilrettes, så formandskabet skal besættes af minimum en af kommunen eller erhvervets udpegede medlemmer til bestyrelsen.
  4. Ingen sportsgrene er særligt udpeget til bestyrelsen, som Håndbolden er det i dag.
  5. Forvaltningen igangsætter en undersøgelse af, om fordele og ulemper ved, at Gym Helsinge kunne drifte Hal 5 alene, i en ny visionær samarbejdsaftale med Helsinge Hallerne.
  6. Forvaltningen undersøger, hvad behovet er for etablering af en yderligere kunstgræsbane samt et klubhus til fodbolden
Administrationen har bedt Helsinge Hallernes bestyrelse om at forholde sig til spørgsmålene og komme med evt. kommentarer til de 6 spørgsmål. Bestyrelsens kommentarer indgår i denne sagsfremstilling.

Derudover vil administrationens vurdering og anbefaling indgå.

1.
Hallens bestyrelse iværksætter straks en ekstern revisionsrapport, som senest 1.7.2017 fremlægges byrådet og belyser Hallens nuværende økonomiske situation samt økonomi, udbud m.m. i forbindelse med byggeriet af Hal 5

Input fra Helsinge Hallens bestyrelse:
Der henvises til byggeregnskab for opførelse af Hal 5 (Bilag 1) samt til årsregnskab 2016, som er afleveret til Gribskov Kommune.

Administrationens vurdering og anbefaling:
Administrationen vurderer ikke, at der er behov for at indhente en ekstern revisionsrapport. Det indsendte byggeregnskab for Hal 5 samt årsregnskab 2016 samt de tiltag som Helsinge Hallerne har fremlagt til Gribskov Kommune ift. garantistillelsen, er tilstrækkeligt til at vurdere hallens økonomi.
Administrationen anbefaler derfor, at dette forslag bortfalder.

2.
Hallens bestyrelse udvikler sig til en professionel virksomhedsbestyrelse

Input fra Helsinge Hallens bestyrelse:
Der henvises til skrivelse, som Helsinge Hallen har sendt til kommunen efter møde med borgmesteren den 28.3.2017 (bilag 2)
Her anføres bl.a. følgende:
  • Analyse af kompetencebehov i bestyrelsen udarbejdes; forventes afsluttet på bestyrelsesmøde i 4. kvartal, Evt. kompetencegab vurderes og drøftes efterfølgende.
  • Vedtægter gennemgås i henhold til krav fra Gribskov Byråd og udfald af kompetenceanalyse
Administrationens vurdering og anbefaling:
Administrationen vurderer, at bestyrelsen med ovennævnte tiltag kan opfylde behovet for at udvikle sig til en professionel virksomhedsbestyrelse.
Administrationen anbefaler derfor, at bestyrelsen får ro til dette arbejde.

3.
Vedtægterne tilrettes, så formandskabet skal besættes af minimum en af kommunen eller erhvervets udpegede medlemmer til bestyrelsen.

Input fra Helsinge Hallens bestyrelse:
Der henvises til skrivelse, som Helsinge Hallen har sendt til kommunen efter møde med borgmesteren den 28.3.2017 (bilag 2).

Administrationens vurdering og anbefaling:
Administrationen vurderer, at det vil være afgørende at vælge formandsskab ud fra de nødvendige kompetencer, fremfor hvordan bestyrelsesmedlemmerne er udpeget. Derudover henvises til hallernes beslutning om at arbejde mere målrettet med kompetenbehov i bestyrelsen generelt (se herover).
Administrationen anbefaler derfor, at dette forslag bortfalder.

4.
Ingen sportsgrene er særligt udpeget til bestyrelsen, som Håndbolden er det i dag.

Input fra Helsinge Hallens bestyrelse:
Der henvises til skrivelse, som Helsinge Hallen har sendt til kommunen efter møde med borgmesteren den 28.3.2017 (bilag 2)

Administrationens vurdering og anbefaling:
Administrationen vurderer, at det kan være hensigtsmæssigt at foretage denne ændring. Det er vigtigt, at der i hallens bestyrelse arbejdes helhedsorienteret til hallens og den samlede idræts bedste, og der bør ikke sidde repræsentanter, som alene tjener én idrætsgren.
Administrationen anbefaler derfor, at kommunen anbefaler denne ændring til hallens bestyrelse.

5.
Forvaltningen igangsætter en undersøgelse af, om fordele og ulemper ved, at Gym Helsinge kunne drifte Hal 5 alene, i en ny visionær samarbejdsaftale med Helsinge Hallerne.

Input fra Helsinge Hallens bestyrelse:
Hal 5 er en del af Helsinge Hallerne, politisk bestemt i forbindelse med bygning af springhallen. Den enkelte afdeling er meget sårbar, hvis man påtager sig denne type opgaver, og det er ikke givet, at den næste bestyrelse i afdelingen er indstillet på og parat til at påtage sig samme opgave.

Administrationens vurdering og anbefaling:
Helsinge Hallerne er et stort samlet idrætsanlæg, som driftes som en helhed. Det er vigtigt at være opmærksom på, hvorvidt en opdeling af driftsansvar vil have konsekvens for stordriftsfordele og synergieffekter i driften generelt.
Administrationen anbefaler, at dette forslag bortfalder.

6.
Forvaltningen undersøger, hvad behovet er for etablering af en yderligere kunstgræsbane samt et klubhus til fodbolden

Input fra Helsinge Hallens bestyrelse:
Der henvises til oversigt over klubbernes turneringshold i 2017, der også viser, hvor i kommunen der er flest fodboldhold, samt størst behov. (Bilag 3)

Administrationens vurdering og anbefaling:
Administrationen vurderer, at der er et relativt stort pres på kunstgræsbanen i Helsinge.

I forhold til behov for et klubhus til fodbolden i Helsinge henviser administrationen til Gribskov Kommunes Idrætspolitik fra 2013, side 14: "Foreningerne kan have fordele ved fællesskaber i tilknytning til idrætsfaciliteterne og der skal arbejdes på, at faciliteterne indeholder fællesområder i stedet for særskilte klublokaler til hver forening, således at det giver synergier og bedre lokaleudnyttelse".
Administrationen vurderer, at Helsinge Hallerne tilbyder fællesarealer, hvor også fodboldens medlemmer kan opholde sig.

Administrationen anbefaler, at en evt. nærmere vurdering af behovet og prioritering af evt. nyanlæg sker i samarbejde med Idrætsrådet. Det gælder såvel kunstgræsbane som klubhus.


Lovgrundlag
Gribskov Kommunes Idrætspolitik, 2013

Økonomi
Der er ikke foretaget økonomiske beregninger på spørgsmålene. Hvis udvalget beslutter, at der skal arbejdes videre med nogle af spørgsmålene, skal der foretages beregninger på konkrete anlægsforslag mv.

Bilag
Bilag 1. Byggeregnskab for Hal 5 - Dok.nr.: 2016/29383 015

Bilag 2. Skrivelse fra Helsinge Hallernes bestyrelse efter møde med borgmesteren den 28.3.2017 - Dok.nr. :2016/29383 016

Bilag 3. Opgørelse over turneringshold 2017 - Dok.nr.: 2016/29383 017

Bilag 4. Helsinge Hallernes input til de 6 spørgsmål - Dok.nr.: 2016/29383 018


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget:
  1. at drøfte de 6 spørgsmål
  2. at godkende administrationens anbefalinger"


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 30-05-2017:
1. Drøftet

2.

Afstemning om administrationens forslag

Forslag 1 - 4

For: A, V (4)
Imod: Ingen (0)
Undlad at stemme: G (1)

Forslag 1 - 4 tiltrådt.

Forslag 5
Besluttet at analysen skal foretages.

Forslag 6
Besluttet at administrationen skal indhente en udtalelse fra Idrætsrådet om, hvad behovet er for etablering af en yderligere kunstgræsbane samt et klubhus til fodbolden.

Sisse Krøll Willemoes (G) begærer sagen i Byrådet for så vidt angår beslutningen om forslag 1 - 4 under indstillingens punkt 2.


Økonomiudvalgets beslutning den 12-06-2017:
Økonomiudvalget videresender sagen til behandling i Byrådet.

Fraværende: Anders Gerner Frost



Beslutning
Afstemning om indstillingens punkt 2: Forslag 1. - 4:

For: Alle (22)
Imod: Ingen (0)

Administrationens anbefalinger i forhold til forslag 1. - 4. tiltrådt.

Fraværende: Anders Gerner Frost




134. Forretningsorden for Gribskov Kommunes Byråd - 2. behandling
00.22A00 - 2017/08000

Sagsfremstilling
Byrådet behandler sagen for at træffe en beslutning.

Byrådet besluttede at ændre forretningsordens § 1, stk. 7 a på byrådsmødet den 22. maj 2017. Ændringen betyder, at Byrådets spørgetid udvides til op til 60 minutter.

I henhold til forretningsordenens § 16, skal ændringer i eller tillæg til Byrådet forretningsorden undergives behandling på to ordinære møder i Byrådet.

Derfor får Byrådet forretningsorden til 2. behandling.

Forretningsorden i en version, hvor ændringen er indarbejdet, er vedhæftet denne dagsorden som bilag til punktet.

Lovgrundlag
Forretningsorden for Gribskov Kommunes Byråd af 27. november 2006 §16

Økonomi
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag
Bilag: Forretningsorden for Gribskov Kommunes Byråd som vedtaget den 22. maj 2017 Dokumentnummer 2017/08000 006

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Byrådet:
  1. at tiltræde Forretningsorden for Gribskov Kommunes Byråd ved 2. behandling


Beslutning
  1. Tiltrådt.





135. Forslag til udtalelse til Folketinget og miljøminister angående havbrug
00.22G00 - 2017/17860

Sagsfremstilling
Byrådet behandler sagen for at træffe en beslutning.

Sagen kommer på dagsorden efter anmodning fra Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Alternativet. Sagen handler om en eventuel henvendelse til Folketinget og miljøminister.

Anmodning
"Baggrunden for forslaget er vores frygt for uoprettelige skader på vort nære havmiljø, hvis der bliver etableret havbrug i Kattegat.

Udtalelsen

Gribskov Kommunalbestyrelse konstaterer med beklagelse at Folketinget har lempet miljølovgivningen, så det fremadrettet bliver lettere at oprette havbrug i Kattegat.

Vi tilkendegiver vor fulde opbakning til, og er enige i indholdet af det brev, en enig kommunalbestyrelse fra Samsø fremsendte i maj måned, som burde have vakt eftertanke i folketinget.

Bekymringerne om betydningen af den øgede udledning af kvælstof og fosfor i havmiljøet og særligt nær de følsomme natura 2000 områder vækker også vores bekymring.

Gribskov Kommune deler farvand med Djursland og Samsø og er bekendt med de risici der vil blive konsekvensen af at oprette havbrug i dette fæles følsomme miljø.

Med denne skrivelse vil Gribskov Kommune præcisere at bekymringen for havmiljøet deles fuldt ud af Nordsjællandske kystkommuner.

Gribskov Kommunalbestyrelse anbefaler derfor at de nye muligheder ikke tages i anvendelse, samt at Folketinget og miljøministeriet i stedet genovervejer og omgør beslutningen".


Lovgrundlag
LBK nr. 769 af 09-06-2015 (kommunestyrelsesloven) § 11

Økonomi
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser for kommunen.

Bilag
Bilag: Åbent brev til Folketinget om havbrug fra Samsø Kommune Dokumentnummer 2017/17860 002

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Byrådet
  1. at tage stilling til forslaget


Beslutning
Afstemning om forslaget

For: Ø, O, Å, G (8)
Imod: A, V, C (14)

Forslaget om at sende brevet på Byrådets vegne ikke tiltrådt.

Fraværende: Betina Sølver Hansen





149. Trafiksikkerhedstiltag for krydset Kildevej - Askemosevej
00.22G00 - 2017/09621

Sagsfremstilling
Byrådet behandler sagen for at træffe en beslutning.

Sagen kommer på dagsorden efter anmodning fra Nytgribskov, som ønsker sagen om trafiksikkerhedstiltag for Krydset Kildevej - Askemosevej behandlet af Teknisk Udvalg den 31. maj 2017 sat på dagsorden til byrådsmøde den 19. juni 2017.

Kopi af protokol fra Teknisk Udvalg

"Sagen forelægges Teknisk Udvalg efter behandling i Byrådet den 22.05.2017. Sagen redegør for de udarbejdede skitseforslag til forbedring med uheldsanalyser og vurderinger, den tidligere politiske behandling, samt den etablerede løsning.

Anmodning
Sagen kom på dagsorden efter anmodning fra Socialdemokratiet (A) og Nytgribskov (G). "Socialdemokratiet og NytGribskov stiller følgende forslag på først kommende Økonomiudvalgsmøde: Det besluttes at der frigives midler til igangsættelse af projektering af en rundkørsel på Kildevejen Tibirke/Holløse. Derudover behandles sagen i Teknisk Udvalg for udarbejdelse af endeligt projekt, samt budget for anlæg af ny rundkørsel hurtigst muligt. Finansiering sker ved genåbning af budgettet 2017/2018".

Byrådet behandlede sagen den 22.05.2017, hvor der blev besluttet at sende sagen til behandling i Teknisk Udvalg.

Tidligere behandling af sagen
Sagen om trafiksikkerhed for krydset Kildevej - Askemosevej er tidligere behandlet i Teknisk Udvalg
  • 24. februar 2016
  • den 8. juni 2016

Ved de tidligere behandlinger er der fremlagt løsningsforslag med tilhørende overslag over økonomi.
I efteråret 2016 der etableret fuld stop og hastighedsbegrænsning på 60 km på Kildevej.

Sagsfremstilling

Krydset er uheldsanalyseret af Via Trafik, og der er arbejdet med forskellige tiltag til forbedring af trafiksikkerheden i krydset. Alle tiltag indgår i nedenstående 4 forslag, hvoraf forslag 2 er gennemført i efteråret 2016 i en modificeret form.

ForslagForventet reduktion af uheldForventet reduktion i personskader
Etablering af rundkørsel
(forslag 1)
60 %
83 %
Forsætning af krydset
15 %
25 %
Opstramning af krydset og etablering af fuld stop
(forslag 2)
30 %
30 %
Højresvingsbane fra Tibirke Bro og bevarelse af eksisterende venstresvingsbane fra Kildevej til Tibirkebro, samt forbud mod at krydse Kildevej (Forslag 3)
20-30%
30-50%

Forsætning af krydset er ikke nærmere konkretiseret, da effekten vurderes begrænset og løsningen er en dyr løsning, med overslag på 5,0 - 7,0 mill. kr.

ForslagPrisoverslag
Forslag 1: Etablering af rundkørsel
5.025.000,-
Forslag 2: Opstramning af krydset og etablering af fuld stop
1.058.000,-
Forslag 3: Højresvingsbane fra Tibirke Bro og bevarelse af eksisterende venstresvingsbane fra Kildevej til Tibirkebro, samt forbud mod at krydse Kildevej.
1.920.000,-

Supplerende om forslag 3
Forslag 3, er en trafikprioritering som begrænser den tværgående trafik til et minimum, ved at forbyde venstresving og spærre for krydsende trafik.



Forslaget vurderes at give omvejskørsel for ca. 750 bilister dagligt, på mellem 0,1 til 2,5 km. Det vurderes at løsningen vil have en gavnlig effekt på uheldsbelastningen af selve krydset, men at det vil give afledte konsekvenser til andre kryds og strækninger. Det samlede antal af uheld vurderes at falde, og deres alvorlighedsgrad vil falde, men uheld vil stadig forekomme og blive fordelt til de øvrige strækninger og kryds på bl.a. Kildevej. Dernæst skal det forventes, at denne indretning vil give ulovlige krydsninger og U-vendinger, som potentielt vil medføre alvorlige uheld over tid.

Alle forslag og analyser er vedlagt i bilag 1.

Teknisk Udvalgs besluttede den 08.06.2016 at gennemføre en prisbillig variant af forslag 2, hvilket blev gennemført i sensommeren 2016. Der er skiltet med lokal hastighedsnedsættelse på 60 km/t og etableret fuldstop for sideveje. Krydset er strammet op med afmærkning og den aktive skiltning er ændret til advarsel om krydsende trafik.

Vurdering
Administrationen anbefaler at Teknisk Udvalg drøfter mulighederne for yderligere trafiksikkerhedstiltag i krydset.

Statutory

Lov nr. 1520 af 01.07.2015 Lov om offentlig vej § 8

Economy

Der er ikke afsat økonomi til yderligere tiltag i krydset. Yderligere tiltag kræver at der afsættes anlægsmidler.

Remark

-

Furtherinfo

Ændringer af vejenes indretning skal udføres efter gældende Vejregler og godkendes af Politiet.

Appendix

Bilag 1. Forslag til trafiksikkerhedstiltag i krydset Kildevej / Askemosevej / Tibrikebro Dok. nr. 2015/16425 029

Recommendation

Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg
  1. at Udvalget drøfter mulighederne for yderligere trafiksikkerhedstiltag for krydset


PreviousDecisions


Decision

O stillede ændringsforslag om, at sagen og mulige løsninger drøftes i TEK igen efter beslutningen om budgetaftalen for 2018, idet udgifterne søges finansieret i det kommende budget.

A og Ø stillede forslag om, at forslag 1, etablering af rundkørsel, gennemføres.

O's ændringsforslag blev bragt til afstemning
For stemte O og V (3)
Imod stemte Ø og A (2)
Ændringsforslaget blev tiltrådt.

A og Ø ønskede at begære sagen i Byrådet, hvilket blev afvist. A og Ø forbeholder sig ret til at påklage dette til det kommunale tilsyn"


Lovgrundlag
LBK nr. 769 af 09-06-2015 (kommunestyrelsesloven) § 11

Økonomi
Jævnfør sagsfremstilling, oplysninger oplyst på punktet behandlet af Teknisk Udvalg den 31. maj 2017.

Bilag
Bilag 1. Forslag til trafiksikkerhedstiltag i krydset Kildevej / Askemosevej / Tibrikebro Dok. nr. 2015/16425 029

Bilag er også journaliseret på den aktuelle sag (som dokument med dokumentnummer 2017/09621 005).


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Byrådet
  1. at tage stilling til forslaget


Beslutning
Jævnfør protokollen under godkendelse af dagsorden

"Afstemning om optagelse af punktet på dagsorden:

For: A, Ø, Å, G (10)
Imod: V, O, C (10)

Punktet er ikke optaget på dagsorden.

Fraværende: Michael Bruun, Pia Foght, Jannich Petersen."





150. Indkaldelse af stedfortræder for Pia Foght
00.22A00 - 2017/19157

Sagsfremstilling
Byrådet behandler sagen for at træffe en beslutning.

Pia Foght har oplyst over for borgmesteren, at hun er fraværende til byrådsmødet den 19. juni 2017 på grund af sygdom. Sygdom er en lovlig forfaldsgrund.

Når borgmesteren får meddelelse om eller kendskab til, at et medlem er forhindret i byrådsarbejde på grund af sin helbredstilstand, skal borgmesteren indkalde stedfortræderen. Det skal borgmesteren som følge af styrelseslovens § 15, stk. 2.

Efter styrelseslovens § 15, stk. 4, er det Byrådet, der træffer beslutning, om hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt.

Betingelserne er:
    • om der foreligger lovlig forfaldsgrund, det vil sige om byrådsmedlemmet er fraværende på grund af egen sygdom.
    • om stedfortræderen er rette stedfortræder (den næste på kandidatlisten) og valgbar.
Den næste på Socialdemokratiets kandidatliste er Mette Tolstrup.

Lovgrundlag
Lov om kommunens styrelse, lovbekendtgørelse nr. 318 af 28.03.2017, § 15, stk. 1, 2 og 4.
Styrelsesvedtægt for Byrådet i Gribskov Kommune vedtaget den 3. april 2017, Kapitel VII
Vederlagsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1530 af 09.12. 2016 § 4

Økonomi
Til en stedfortræder, der indkaldes til enkelte møder i kommunalbestyrelsen udbetales diæter.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Byrådet
  1. at tage stilling til om, betingelserne for stedfortræderindkaldelse er opfyldt.


Beslutning
  1. Tiltrådt, at betingelserne for stedfortræderindkaldelse er opfyldt.

Fraværende: Pia Foght, Jannich Petersen.




151. Indkaldelse af stedfortræder for Mette Tolstrup
00.22A00 - 2017/19159

Sagsfremstilling
Byrådet behandler sagen for at træffe en beslutning.

Mette Tolstrup har oplyst over for borgmesteren, at hun er fraværende til byrådsmødet den 19. juni 2017 på grund af sygdom. Sygdom er en lovlig forfaldsgrund.

Når borgmesteren får meddelelse om eller kendskab til, at et medlem er forhindret i byrådsarbejde på grund af sin helbredstilstand, skal borgmesteren indkalde stedfortræderen. Det skal borgmesteren som følge af styrelseslovens § 15, stk. 2.

Efter styrelseslovens § 15, stk. 4, er det Byrådet, der træffer beslutning, om hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt.

Betingelserne er:
    • om der foreligger lovlig forfaldsgrund, det vil sige om byrådsmedlemmet er fraværende på grund af egen sygdom.
    • om stedfortræderen er rette stedfortræder (den næste på kandidatlisten) og valgbar.
Den næste på Socialdemokratiets kandidatliste er Allan Nielsen.

Lovgrundlag
Lov om kommunens styrelse, lovbekendtgørelse nr. 318 af 28.03.2017, § 15, stk. 1, 2 og 4.
Styrelsesvedtægt for Byrådet i Gribskov Kommune vedtaget den 3. april 2017, Kapitel VII
Vederlagsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1530 af 09.12. 2016 § 4

Økonomi
Til en stedfortræder, der indkaldes til enkelte møder i kommunalbestyrelsen udbetales diæter.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Byrådet
  1. at tage stilling til om, betingelserne for stedfortræderindkaldelse er opfyldt.


Beslutning
  1. Tiltrådt, at betingelserne for stedfortræderindkaldelse er opfyldt.

Fraværende: Mette Tolstrup, Jannich Petersen.




152. Indkaldelse af stedfortræder for Jannich Petersen
00.22A00 - 2017/14470

Sagsfremstilling
Byrådet behandler sagen for at beslutte, om betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt.

Jannich Petersen er fraværende fra byrådsarbejde i en forventet periode fra og med den 19. juni til og med den 19. juni 2017. Jannich Petersen er fraværende på grund af ferie.

Indkaldelse af stedfortræder til Byrådet
Borgmesteren indkalder en stedfortræder, når borgmesteren får meddelelse om eller kendskab til, at et byrådsmedlem vil være forhindret i at varetage sine hverv på grund af lovligt forfald (styrelseslovens § 15, stk. 2). Efter bestemmelsen er ferie en lovlig forfaldsgrund.

Byrådet træffer beslutning om betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt. Byrådet gør det efter styrelseslovens § 15, stk. 4.

Betingelserne er:
  • om der foreligger lovlig forfaldsgrund
  • om stedfortræderen er den rette stedfortræder (næste på kandidatlisten) og valgbar

Den næste på Venstres kandidatliste er Hans Jørgen Albertsen.

Lovgrundlag
Lov om kommunens styrelse, lovbekendtgørelse nr. 318 af 28.03.2017, § 15, stk. 2 og 4
Styrelsesvedtægt for Byrådet i Gribskov Kommune vedtaget den 3. april 2017, Kapitel VII
Vederlagsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1530 af 09.12. 2016 §6

Økonomi
Der udbetales forholdsmæssigt vederlag til stedfortræder.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Byrådet:
  1. at tage stilling til om betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt


Beslutning
  1. Tiltrådt, at betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt.

Fraværende: Jannich Petersen.




153. Indkaldelse af stedfortræder for Hans Jørgen Albertsen - anmodning om permanent udtræden
00.22A00 - 2017/19151

Sagsfremstilling
Byrådet behandler sagen for at beslutte, om betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt og/eller om anmodning om fritagelse fra hvervet imødekommes.

Hans Jørgen Albertsen er fraværende fra byrådsarbejde i en forventet periode fra og med den 19. juni til og med den 19. juni 2017. Hans Jørgen Albertsen er fraværende på grund af andet arbejde.

Indkaldelse af stedfortræder til Byrådet
Borgmesteren indkalder en stedfortræder, når borgmesteren får meddelelse om eller kendskab til, at et byrådsmedlem vil være forhindret i at varetage sine hverv på grund af lovligt forfald (styrelseslovens § 15, stk. 2). Efter bestemmelsen er forretninger/arbejde eller lignende en lovlig forfaldsgrund.

Byrådet træffer beslutning om betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt. Byrådet gør det efter styrelseslovens § 15, stk. 4.

Betingelserne er:
  • om der foreligger lovlig forfaldsgrund
  • om stedfortræderen er den rette stedfortræder (næste på kandidatlisten) og valgbar

Den næste på Venstres kandidatliste er Lasse Røssell.

Anmodning om fritagelse fra hvervet
Hans Jørgen Albertsen anmoder om at blive fritaget fra hvervet som stedfortræder i Byrådet på grund af hans arbejdsmæssige situation.

Et medlem skal efter anmodning fritages for sit medlemskab, såfremt medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for medlemskabet. Afgørelse om, hvorvidt en anmodning skal imødekommes, træffes af kommunalbestyrelsen.

Imødekommer Byrådet anmodningen, slettes Hans Jørgen Albertsens navn fra Venstres kandidatliste (Valgbog ved kommunalbestyrelsesvalget den 19. november 2013).
Beslutningen har virkning for resten af perioden.


Den næste på Venstres kandidatliste er Lasse Røssell.
Lasse Røssell indtræder dermed i Hans Jørgen Albertsens sted som stedfortræder for Jannich Petersen i forbindelse med byrådsmødet den 19. juni 2017.


Lovgrundlag
Lov om kommunens styrelse, lovbekendtgørelse nr. 318 af 28.03.2017, § 15, stk. 2 og 4
Styrelsesvedtægt for Byrådet i Gribskov Kommune vedtaget den 3. april 2017, Kapitel VII
Vederlagsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1530 af 09.12. 2016 §6

LBK nr 391 af 26/04/2017 Gældende (Kommunal- og regionalvalgloven) § 103.

Økonomi
Der udbetales forholdsmæssigt vederlag til stedfortræder.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Byrådet:
  1. at tage stilling til anmodning om fritagelse fra hvervet
  2. at tage stilling til om betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt


Beslutning
1. - 2.
Tiltrådt at imødekomme Hans Jørgen Albertsens anmodning om fritagelse fra hvervet og godkende at Lasse Røssell indtræder som stedfortræder for Jannich Petersen i forbindelse med byrådsmødet den 19. juni 2017.

Fraværende: Hans Jørgen Albertsen.




154. Indkaldelse af stedfortræder for Lasse Røssell
00.22A00 - 2017/19155

Sagsfremstilling
Byrådet behandler sagen for at beslutte, om betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt.

Lasse Røssell er fraværende fra byrådsarbejde i en forventet periode fra og med den 19. juni til og med den 19. juni 2017. Lasse Røssell er fraværende på grund af ferie.

Indkaldelse af stedfortræder til Byrådet
Borgmesteren indkalder en stedfortræder, når borgmesteren får meddelelse om eller kendskab til, at et byrådsmedlem vil være forhindret i at varetage sine hverv på grund af lovligt forfald (styrelseslovens § 15, stk. 2). Efter bestemmelsen er ferie en lovlig forfaldsgrund.

Byrådet træffer beslutning om betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt. Byrådet gør det efter styrelseslovens § 15, stk. 4.

Betingelserne er:
  • om der foreligger lovlig forfaldsgrund
  • om stedfortræderen er den rette stedfortræder (næste på kandidatlisten) og valgbar

Den næste på Venstres kandidatliste er Bent Hansen.

Lovgrundlag
Lov om kommunens styrelse, lovbekendtgørelse nr. 318 af 28.03.2017, § 15, stk. 2 og 4
Styrelsesvedtægt for Byrådet i Gribskov Kommune vedtaget den 3. april 2017, Kapitel VII
Vederlagsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1530 af 09.12. 2016 §6

Økonomi
Der udbetales forholdsmæssigt vederlag til stedfortræder.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Byrådet:
  1. at tage stilling til om betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt


Beslutning
  1. Tiltrådt, at betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt.
Fraværende: Lasse Røssell





Efterretningssager

136. Det nære sundhedsvæsen - betydning for det kommunale udgiftsniveau
00.01G00 - 2017/01290

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget besluttede at sende sagen til Økonomiudvalget og Byrådet til orientering. Sagen blev forelagt for Social- og Sundhedsudvalget med følgende ordlyd:

"Indledning
Social- og Sundhedsudvalget forelægges sag til orientering om de elementer, herunder målgrupper og diagnoser, der i relation til det nære sundhedsvæsen, har betydning for udgifterne til den kommunale medfinansiering.

Baggrund
Som led i arbejdet med afdækning af og anbefalinger til tilbud i det nære sundhedsvæsen, som arbejdsgruppen bestående af Ældrerådet og administrationen er i gang med, indgår afdækning af elementer, som har betydning for udgifterne til den kommunale medfinansiering. Herunder beskrives også de ændrede afregningsregler for medfinansieringen.

Kommunal medfinansiering
Den kommunale medfinansiering dækker over, at kommunen betaler en andel for behandling af "egne" borgere, når borgerne behandles i hospitalsregi/sekundærsektor.
Den kommunale medfinansiering blev introduceret som en del af kommunalreformen i 2007 i forbindelse med, at kommunerne fik en større rolle på sundhedsområdet. Formålet var at give kommunerne økonomisk tilskyndelse til at yde en effektiv forebyggelses-, trænings- og plejeindsats for borgerne. På den måde skulle uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser forebygges. Derudover skulle incitamentet sikre kortest mulige indlæggelsesforløb ved nødvendige indlæggelser.

Elementer, der primært udløser kommunal medfinansiering
Der er en række diagnose- og borgergrupper, der i særlig grad udløser udgifter til kommunal medfinansiering. Disse nævnes nedenfor.

Diagnosegrupper
Med listen er ingen diagnoser fravalgt, men alene de dyreste nævnt. De diagnoser, der økonomisk fylder mest, er:
  • Hjertesygdom (117.000 kr. pr. person pr. år i gennemsnit)
  • Demens (115.000 kr. pr. person pr. år i gennemsnit)
  • Diabetes (114.000 kr. pr. person pr. år i gennemsnit)
  • KOL (50.000 kr. pr. person pr. år i gennemsnit)

Derudover vægter udgifter til følgende sygdomme tungt i medfinansieringen:
  • Mave-tarmsygdomme (13,2 mio. kr. årligt for Gribskovborgere i medfinansiering)
  • Urinvejssygdomme (9,7 mio. kr. årligt for Gribskovborgere i medfinansiering)
  • Sygdomme i bevægesystem (20,4 mio. kr. årligt for Gribskovborgere i medfinansiering)

Udover udgifterne til kommunal medfinansiering er der betydelige udgifter til kommunal egenfinansiering til de patienter, der afsluttes i hospitalsregi. Herunder kan især nævnes borgere med demens, idet denne patientgruppe afsluttes relativt hurtigt i hospitalsregi og dermed i den kommunale medfinansiering, men efterfølgende lægger et betydeligt udgiftspres på den kommunale egenfinansiering.

Generelt
Derudover gælder for udgifterne til den kommunale medfinansiering, at:
  • Borgere med flere kroniske sygdomme er væsentligt dyrere (3 kroniske sygdomme = 5,5 gange dyrere end borgere med 1 kronisk sygdom)
  • Enlige borgere er lidt dyrere end samlevende
  • Jo lavere indkomst, jo dyrere i den kommunale medfinansiering
  • Jo højere alder, jo dyrere i den kommunale medfinansiering
  • Mænd er generelt dyrere end kvinder (bortset fra kvinder i den fødedygtige alder)
  • Jo lavere uddannelsesniveau, jo dyrere i den kommunale medfinansiering (dyrest er dog borgere med erhvervsfaglig uddannelse)
Fordeling mellem indlagte/ambulante
Konkret for Gribskov-borgere gælder at:
  • 57% af udgifterne går til somatisk indlagte patienter
  • 31% af udgifterne går til somatisk ambulante patienter
  • 12% af udgifterne går til psykiatrisk indlagte og ambulante patienter (heri indgår demente patienter)
  • Gribskov har en del borgere på ventedage på sygehuset, hvilket koster i ventedagsbetaling.

Aldersgrupper
I relation til aldersgrupper er de følgende aldersgrupper mest økonomisk belastende i forhold til den kommunale medfinansiering:

Aldersgrupper (øverste dyrest og nedefter)Aldersgruppefordeling for Gribskovborgere, antal borgere
+89 år303 borgere
79-88 år1357 borgere
69-78 år3269 borgere
59-68 år6630 borgere
0-1 år800 borgere
49-58 år5712 borgere
9-17 år5058 borgere

Ændrede regler for kommunal medfinansiering
Afregningsmodellen for den kommunale medfinansiering blev evalueret i foråret 2015, hvor flere kommuner gav udtryk for, at incitamenterne ved den eksisterende ordning var for beskedne i forhold til muligheden for at spare udgifterne til medfinansieringen, hvis kommunerne gjorde en særlig indsats på et eller flere områder. Dertil kom, at den eksisterende ordning kunne give regionerne et økonomisk incitament til at fastholde en uhensigtsmæssig aktivitet på sygehusene, fordi kommunerne medfinansierede en del af aktiviteten.

Med udgangspunkt heri er reglerne for afregning i ordningen lavet om (hhv. fra og med 2017 og fra 2018), således at aldersgruppen 3-64 år bliver relativt billigere, mens aldersgrupperne 0-2 år og 65-79 år bliver relativt dyrere end i den nuværende model. Derudover bliver aldersgruppen 80+ år den dyreste aldersgruppe i modellen. Det vil sige, at den nye ordning er aldersdifferentieret, således at medfinansieringsudgiften er hævet for de aldersgrupper, som kommunerne er i kontakt med i forhold til sundheds- og hjemme(syge)pleje, og sænket for de aldersgrupper som kommunerne ikke er i tæt kontakt med.

Betalingsloftet for den enkelte patient er fastholdt i den nye ordning, men loftet er øget for alle aldersgrupper, og betragteligt øget for aldersgrupperne fra 3-80+ år.

De differentierede takster og tilhørende betalingslofter i ny og gammel ordning fremgår af tabellen nedenfor:

Obs! Rettelse i tabellen indarbejdet i forbindelse med udsendelse af dagsorden til byrådsmøde d. 19. juni 2017.
Alders-
gruppe
Medfinansierings-
procent
Betalingsloft
Indlagte, somatikAmbulante, somatik
Indlagte, somatik
Indlagte, psykiatri
Ambulante, somatik
Ambulante, psykiatri
Ambulante, somatik
Ny ordningGl. ordningNy ordningGl. ordningNy ordningGl. ordning
0-2 årige
45%
34%
15.000 kr.
25.000 kr.
14.811 kr.
1.500 kr.
2.500 kr.
1.461 kr.
3-64 årige
20%
34%
25.000 kr.
15.000 kr.
14.811 kr.
2.500 kr.
1.500 kr.
1.461 kr.
65-79 årige
45%
34%
25.000 kr.
14.811 kr.
2.500 kr.
1.461 kr.
80+ årige
56%
34%
30.000 kr.
14.811 kr.
3.000 kr.
1.461 kr.

Som det fremgår, stiger udgifterne som ovenfor angivet for konkrete aldersgrupper - for nogle aldersgrupper betragteligt.
Udover demografien er Gribskovs sundhedsudgifter bl.a. til kommunal medfinansiering påvirket af en relativt høj andel af borgere med kroniske lidelser og livsstilssygdomme, samt en forholdsvis lav gennemsnitsindkomst.

Endelig har tilgang af borgere i relation til tilflytningskampagner, ændring af boligregler i forhold til fast beboelse i sommerhuse, udbygning af plejehjemskapacitet m.v. betydning for udgifterne til både kommunal medfinansiering og egenfinansiering på både kortere og længere sigt.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning, som grundlag for den kommende drøftelse af tilrettelæggelse af eksisterende og nye tilbud i det nære sundhedsvæsen. Ældrerådet har deltaget i drøftelsen af sagen.


Lovgrundlag
Bekendtgørelse om den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet, BEK nr. 1781 af 27/12/2016.

Økonomi
Udgifterne til den kommunale medfinansiering forventes for Gribskov Kommune at blive således i 2016 og 2017:

Obs! Rettelse i tabellen blev indarbejdet i forbindelse med udsendelse af dagsorden til byrådsmøde d. 19. juni 2017. De oprindeligt oplyste tal er gennemstreget. De korrekte tal fremgår af række to.
Indlagte 2016Genoptræning under indlæggelseAmbulante 2016I alt 2016Forventet udgift 2017
84,2 mio. kr.3,2 mio. kr.58,4 mio. kr.145,8 mio. kr.177,8 mio. kr.
81,7 mio. kr.3,2 mio. kr.57,6 mio. kr.142,5 mio. kr. 167,1 mio. kr.

Læsevejledning
Læsevejledning til tabellen indarbejdet i forbindelse med udsendelse af dagsorden til byrådsmøde d. 19. juni 2017:

Tallet i kolonnen "I alt 2016" og tallet i kolonnen "Forventet udgift 2017" i tabellen ovenfor er ikke direkte sammenlignelige. Den forventede udgift i 2017 indeholder også udgifter til det psykiatriske område og praksissektoren. Årsresultatet for 2016 inklusive udgifterne til disse områder var 165,9 mio. kr.


Høring
Ældrerådet har deltaget i drøftelsen af sagen.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:
  1. tage orienteringen til efterretning."


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 30-05-2017:

1. Taget til efterretning.
Social- og Sundhedsudvalget ønsker at sagen fremlægges for Økonomiudvalget og Byrådet til orientering.

Økonomiudvalgets beslutning den 12-06-2017:
  1. Taget til efterretning.

Fraværende: Anders Gerner Frost


Beslutning
  1. Taget til efterretning.

Fraværende: Bo Jul Nielsen, Michael Hemming Nielsen, Jonna Præst.




137. Beskyttelse af Øresund
01.05G00 - 2017/15026

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg besluttede at sende sagen til Byrådet til orientering. Sagen blev forelagt for Teknisk Udvalg med følgende ordlyd:

"Teknisk Udvalg behandler sagen for at beslutte, om Gribskov Kommune skal deltage i en fælles beskyttelse af Øresund.

Gribskov Kommune har modtaget henvendelse fra Danmarks Naturfredningsforenings Øresundsgruppe, som anmoder om kommunens opbakning til en fælles beskyttelse af Øresund.
    Introduktion
    I april 2017 besluttede samtlige fra Øresundsvandsamarbejdet (Øresundsnaboer) 7 danske og 8 svenske kommuner, samt Länsstyrelsen Skåne, at gå sammen om, at bakke op om forslag til en fælles beskyttelse af Øresund, på opfordring fra 13 foreninger og organisationer (NGO´er). Beslutningen blev truffet bl.a. på baggrund af en forundersøgelse bestilt af Øresundsvandsamarbejdet, som klarlægger forskellige mulige beskyttelsesordninger.

    Derfor anmodes nu de øvrige kommuner (Gribskov, Tårnby, Dragør, Hvidovre, Brøndby, Ishøj, Vallensbæk, Greve, Solrød, Køge og Stevns Kommuner), som på den ene eller anden måde har interesse i Øresund, til også at bakke op om et forslag til en fælles beskyttelse af Øresund, som kan blive forelagt den danske og svenske stat.

    Gribskov Kommune har grænse til det område som kaldes Øresundstragten, og som samtidig omfatter Natura2000-området Gilleleje Flak og Tragten.

    Baggrund
    Modellen for en beskyttelse af Øresund er ikke fastlagt, men der lægges vægt på i forslaget, at det ikke er formålet med beskyttelsen af Øresund, at lægge begrænsninger på erhvervs- og fritidsaktiviteter i sundet, men de enkelte aktiviteter skal foregå på en bæredygtig måde. Det fremgår også, at det ikke er hensigten at begrænse kommunerne i forhold til fx udvidelser af havne og moler, samt kystsikring og klimasikring af havne og kyster.

    Formål
    Formålet med en beskyttelse af Øresund er ifølge forslaget, primært at langtidssikre den helt unikke og meget varierede natur, som findes i sundet.
    En fremtidig og mere effektiv beskyttelse af Øresund skal således sikre, at både nuværende og kommende generationer får størst mulig glæde af den rene og varierede natur, vi har i et meget tætbefolket og kraftigt benyttet område. Denne kombination udgør samtidigt et kæmpepotentiale for formidling af viden om havmiljøet og et stort potentiale for turisme.

    Plante-dyreliv
    Der er flere forskellige plante- og dyresamfund samlet på et relativt lille område i Øresund, end i andre eller danske og svenske farvande. Der er således alt fra lavvandede bugter og vige med ålegræs og havgræs, over blød mudderbund med sjældne dyresamfund, til stenrev og klippekyster med frodig algevegetation. Disse mange forskellige typer af levesteder giver rigtig gode leve- og opvækststeder for fiskeyngel, bunddyr og mange forskellige alger. Det giver samlet set et meget alsidigt plante- og dyreliv.
    Der er fx omkring 140 forskellige arter af fisk i sundet – med alt fra små kutlinger og nålefisk, over ål, sild og makrel, til store torsk, ørred og laks. Derudover er der vigtige fugleområder og små lokale bestande af sæler. Man kan også se marsvin, delfiner og store hvaler i Øresund.

    Beskyttelsesmodeller
    I dag er Øresund beskyttet med flere forskellige typer af beskyttede naturområder, men de dækker enten kun delområder eller omfatter en begrænset type af aktiviteter. Ingen beskyttelsesområder er afgrænset til at beskytte Øresund som et samlet område. Der er dog et trawlforbud efter svensk-dansk aftale indgået i 1932, som har fredet Øresund imod, at havbunden bliver forstyrret som følge af trawling

    Der er i anmodningsbrevet oplistet en række mulige beskyttelsesmodeller med fordele og ulemper samt egnethedsvurdering, og det må forventes, at de, som vælger at indgå i fællesskabet, vil få indflydelse på valg af model.

    Den nøjagtige afgrænsning af det område, som foreslås indeholdt i beskyttelsen fremgår af
    kortet herunder:



    Amnistrationens vurdering
    Efter en gennemgang af materialet fremsendt til Gribskov Kommune, er det administrationens vurdering, at Gribskov Kommune bør deltage i den fælles beskyttelse af Øresund.


    Lovgrundlag


    Økonomi


    Bilag


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg
    1. at beslutte, at Gribskov Kommune skal deltage i en fælles beskyttelse af Øresund."


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Teknisk Udvalgs beslutning den 31-05-2017:
    1. Tiltrådt

    Sagen videresendt til Byrådet til orientering


    Økonomiudvalgets beslutning den 12-06-2017:
    Taget til efterretning.


    Fraværende: Anders Gerner Frost



    Beslutning
    1. Taget til efterretning.

    Fraværende: Bo Jul Nielsen, Michael Hemming Nielsen, Jonna Præst.





    138. Hegnsyn Vest 2014-2017 - ændring af formand
    02.00A00 - 2013/36013

    Sagsfremstilling
    Byrådet får denne sag til orientering.

    Det er Byrådet, der udpeger Hegnsynets medlemmer. For perioden 2014-2017 er Flemming Trojel (V) udpeget som formand for Hegnsyn Vest. Valget som medlem af Hegnsynet har virkning for Byrådets valgperiode.

    Flemming Trojel (V) har valgt at forlade sin plads, og suppleanten (Henning Hansen) er indkaldt for den tilbageværende del af funktionsperioden. Suppleanten er således fungerende formand, indtil en ny formand udpeges efter kommunalvalget.

    Lovgrundlag
    Hegnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1746 af 14.12.2015.

    Økonomi
    Der er ikke nogen bevillingsmæssig konsekvens.


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Byrådet at
    1. tage orienteringen til efterretning.


    Beslutning
    1. Taget til efterretning.

    Fraværende: Bo Jul Nielsen, Michael Hemming Nielsen, Jonna Præst.






    Sager behandlet på lukket møde:
    139 Rottebekæmpelse - fælleskommunalt udbud og bekæmpelse i kloakken
    Besluttet; at kommunen indgår i fællesudbuddet af rottebekæmpelse på overfladen med den forelagte procesplan.
    Besluttet at bemyndige administrationen til indgå kontrakt med den vindende tilbudsgiver af fællesudbuddet af rottebekæmpelse på overfladen.
    Godkendt; at gebyret for rottebekæmpelse kan stige pr. 01.01.2018.

    140 Forberedelse af salg af ejendom
    1. - 3. Besluttet at udbyde ejendommen til salg i offentlig udbud.

    141 Helsinge Nord - Byudviklingsøkonomi
    1. Orienteringen om det estimerede behov for investeringer i byudviklingsprojektet Helsinge Nord taget til efterretning.
    2. - 3. Besluttet finansiering af nødvendige udviklingsomkostninger og arkæologiske udgravninger i 2017.

    142 Forberedelse af salg af ejendom
    1. Besluttet vejadgang.
    2. Besluttet at bemyndige administrationen til at udbyde to områder til salg.
    3. - 4. Besluttet finansiering af jordbundsundersøgelser; arkæologiske forundersøgelser og markedsføring i 2017.

    143 Alkoholbevilling - udeservering
    Tiltrådt udvidet udeservering til eksisterende alkoholbevilling på Spiseriet Bolværket; Kulturhavn Bolværket; Peter Fjeldstrups Vej 5; 3250 Gilleleje.

    144 Alkoholbevilling - udeservering og nattilladelse
    1. - 3. Tiltrådt alkoholbevilling; udeservering og nattilaldelse til Tisvilde Bio Bistro; Hovedgaden 38; 3220 Tisvildeleje.

    145 Alkoholbevilling - udeservering og nattilladelse
    1. - 3. Tiltrådt alkoholbevilling; udeservering og nattilladelse til Hotel Gilleleje Strand; Vesterbrogade 4 B; 3250 Gilleleje.

    146 Lejlighedsbevilling til Musik i Lejet 2017
    Tiltrådt lejlighedsbevilling til Musik i Lejet 2017.

    147 Lejlighedstilladelse til Bakkefest 2017
    Tiltrådt lejlighedstilladelse til Bakkefest 2017.

    155 Alkoholbevillinger
    Fremgangsmåden for sommerperioden 20. juni 2017 - 4. september 2017 besluttet.








    Mødet startet:
    05:36 PM

    Mødet hævet:
    10:03 PM

    Tilbage

    Se kommende møder i de politiske udvalg i mødekalenderen

    Dagsordener til alle møder lægges på hjemmesiden senest 4 hverdage før mødeafholdelse. 
    Protokoller lægges på om aftenen dagen efter mødet.

    Protokoller for møder før 2013 kan fås ved henvendelse til Gribskov Arkiv.

    Byrådsmøder

    Byrådets møder er offentlige, men enkelte sager kan besluttes behandlet for lukkede døre.
    Dagsordenen er tilgængelig i papirudgave for borgerne i Byrådssalen.

    Den sidste spørgetid i denne byrådsperiode blev afhold 4. september 2017. Læs mere om spørgetid

    Byrådsmødet afholdes på Gribskov Rådhus, Rådhusvej 3, Helsinge. 

    Optagelse af billede og lyd under Byrådets møde kan tillades efter konkret og forudgående aftale med borgmesteren.