Byrådet

Mandag den 04-09-2017 kl. 19:00

Tilbage

Indholdsfortegnelse:

Åbne
156 Byggesag - Kirkestræde 5
157 3. Budgetopfølgning 2017
158 Budget 2018-2021: 1. behandling
159 Halvårsregnskab 2017
160 Ansøgning om kommunal garanti, Gilleleje Vandværk, diverse
anlægsinvesteringer
161 Ansøgning om låneoptagelse til renovering af tag og udhæng - AAB,

Landagervej/Lindevej, Helsinge
162 Almene boliger - den årlige revisionsrapport 2015
163 Beredskab
164 Fritidsklub og aftenklub i Gilleleje
165 Etablering af Wi-fi i turistområder
166 Ny vej, Græsted-Gilleleje - behandling af løsningsforslag
167 Cykelsikring på Tingbakken
168 Skovgårdsvej 44/Vestergade 101 - projektforslag for etablering af

fjernvarme
169 Indledning af ekspropriationsproces til sikring af eksisterende spildevands

ledning på privat ejendom, Hasselvej 19 3200 Helsinge
170 Tillæg nr. 9 til spildevandsplanen - frivillig kloakering af 21 ejendomme i

Rågeleje Udsholt området
171 Udkast til tillæg nr. 13 til spildevandsplanen - Tofteområdet
172 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 10 for et blandet byområde ved

Vesterbrogade i Gilleleje - godkendelse til offentlig fremlæggelse
173 Forslag til Lokalplan 315.19 for hotel og boliger ved Vesterbrogade i

Gilleleje - godkendelse til offentlig fremlæggelse
174 Forslag til Lokalplan 512.18 for boligområde ved Møllebakken i Helsinge

- godkendelse til offentlig fremlæggelse
175 Forslag til Lokalplan 315.18 for boligområdet Bavne Ager Eng i Gilleleje -

godkendelse til offentlig fremlæggelse
176 Forslag til Rammelokalplan for Boligområdet Helsinge Nord - godkendelse af

principper
177 Forslag til Kommuneplan 2017-29 for Gribskov Kommune - godkendelse til

offentlig fremlæggelse
178 Ansøgning om låneoptagelse og huslejestigning i forbindelse med opførelse

af 2 balkoner - Kirkegade 35 A-F, Blistrup
179 Ældrerådsvalg 2017 - godkendelse af valgprocedure
180 Foreløbig mødeplan 2018
181 Indkaldelse af stedfotræder for Lone Møller
194 Indkaldelse af stedfortræder for Nick Madsen


Efterretningssager
182 Indkaldelse af forslag til revision af landsplandirektiv for detailhandel i
hovedstadsområdet - bymidter og aflastningsområder
183 Råd og nævn med mere: Blå bog 2018 - 2021

Medlemmer:
Kim Valentin Bo Jul Nielsen
Jannich Petersen Lone Birgit Halskov Møller
Birgit Roswall Pia Foght
Michael Bruun Ulla Dræbye
Steen Pedersen Betina Sølver Hansen
Jørgen Emil Simonsen Michael Hemming Nielsen
Nick Madsen Susan Kjeldgaard
Knud Antonsen Anders Gerner Frost
Jonna Hildur Præst Morten Ulrik Jørgensen
Brian Lyck Jørgensen Thomas Elletoft
Trine Mette Egetved-Sørensen Sisse Krøll Willemoes
Jesper Hagen Behrensdorff
Godkendelse af dagsorden:
Anbefalingen fra Plan- og Miljøudvalget og i Økonomiudvalget i sagen om Forslag til Kommuneplan 2017-29 for Gribskov Kommune - godkendelse til offentlig fremlæggelse forelagt for Byrådet på mødet.

Lukket dagsordenspunkt 195 om salg af ejendom optaget på dagsorden på mødedagen. Anbefalingen fra Økonomiudvalget i sagen forelagt for Byrådet på mødet.

Dagsordenspunkter 172, 173 og 189 taget af dagsorden. Behandling udsat til et ekstraordinært byrådsmøde i kommende uge (uge 37).

Kim Valentin erklæret inhabil i forhold til dagsordenspunkter 172, 173 og 189.

Betina Sølver Hansen ønsker at afprøve sin habilitet i forhold til dagsordenspunkt 186 om genhusning. Byrådet erklærer Betina Sølver Hansen habil i sagen.

Herefter dagsorden godkendt.


Fraværende:

Meddelelser:
Mødepause fra kl. 17.10 til kl. 19.02, efterfølgende fra kl. 20.00 til kl. 20.08 og fra kl. 23.01 til kl. 23.08.

Byrådets spørgetid fra kl. 19.02 til kl. 20.00.

Dagsordenspunkter 165 - 171 og 174 -183 samt 194 udsat til behandling på et ekstraordinært byrådsmøde.

Byrådsmøde afsluttet kl. 23.31.





Åbne

156. Byggesag - Kirkestræde 5
021301 - 2015/39859

Sagsfremstilling
Sagen blev begæret i Byrådet i forbindelse med behandling i Plan- og Miljøudvalget den 14. august 2017. Sagen blev forelagt for Plan- og Miljøudvalget med følgende ordlyd:

"Introduktion
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning.

Plan- og Miljøudvalget skal træffe beslutning om
  1. byggetilladelse til facaden mod vest, gavltrekanter og vestvendt ovenlysvindue.
  2. fastlæggelse af niveauplanet for den ansøgte carport på Kirkestræde 5.

Baggrund
Sagen har senest været behandlet på Plan- og Miljøudvalgets møde den 07.04.2017. Den blev begæret i Byrådet, og har været behandlet i Økonomiudvalg og Byråd den 24.04.2017.

Sagen er påklaget til :
  • Statsforvaltningen af naboerne i Kirkestræde 3 og Klokkerstræde 4 fsva. byggetilladelsen.
  • Planklagenævnet af Annisse Borger- og Grundejerforening idet de mener byggetilladelsen er i strid med lokalplanen.
  • Planklagenævnet af ansøger i forhold til afslag på dispensationer fra lokalplan
  • Statsforvaltningen af ansøger i forhold til tilbagekaldelse af oprindelig byggetilladelse og afslag på dispensationer.
  • Ansøger har endvidere klaget til Planklagenævnet over byggetilladelse til Kirkestræde 2 (menighedshus), hvor der ved ombygning af tagetage er etableret ovenlysvinduer.
Klagesagerne er under behandling.
Sagens forhold
Ad 1) Byggetilladelse til facade mod vest, gavltrekanter og vestvendt ovenlysvindue.
Kommunen gav den 03.05.2017, i overensstemmelse med Byrådets beslutning, afslag på dispensationer til den ansøgte facade mod vest, gavltrekanter og vestvendt ovenlysvindue. Bygherre har efterfølgende indsendt reviderede forslag med tegninger.

a. Facade mod vest
Det fremgår af lokalplanens § 8.5, at "Bygninger til beboelse skal opføres murede med pudset eller filset overflade. Facader skal fremstå overfladebehandlet (kalkes eller males) i farverne hvid eller i gule jordfarver (dannet ved tilslag af jernoxyd eller jernvitriol). Overfladen skal være mat."

Der kan ikke af lokalplanen udledes noget konkret om, hvilken størrelse glaspartier i facaderne der vil være i overensstemmelse med lokalplanen. Der er heller ikke regler i Bygningsreglementet, som regulerer dette.



Det fremgår af det reviderede forslag, at der er isat 2,8 m mur i vestfacadens ene ende. Vestfacadens øvrige vinduespartier udgør ca. 13 m. Der er dermed tale om, at ca. 1/5 af facaden er muret.

Det er administrationens vurdering, at den reviderede vestfacade ligger inden for det tilladte efter lokalplanen, fordi der ikke af lokalplanen kan udledes noget konkret om, hvilken størrelse glaspartier i facaderne, der vil være i overensstemmelse med lokalplanen.

b. Gavltrekanter
Det fremgår af lokalplanens § 8.8, at "Gavltrekanter kan tillades opført i træ, hvis de males i en mørk jordfarve eller sort". Bestemmelsen må læses i sammenhæng med § 8.5, hvorefter "Bygninger til beboelse skal opføres murede med pudset eller filset overflade." Det betyder, at gavltrekanter som hovedregel skal være murede, men undtagelsesvis kan tillades opført i træ.

Der kan ikke af lokalplanen udledes noget konkret om, hvilken størrelse glaspartier i gavltrekanterne, der vil være i overensstemmelse med lokalplanen. Der er heller ikke regler i Bygningsreglementet, som regulerer dette.

Det fremgår af det reviderede forslag, at halvdelen af gavltrekanterne er dækket af skodder med skråtstillede lameller i sortmalet træ. Hermed vil halvdelen af gavltrekanterne visuelt fremstå som udført i sort træ.

Det er administrationens vurdering, at de reviderede gavltrekanter ligger inden for rammerne af det efter lokalplanen tilladte, fordi lokalplanen ikke indeholder bestemmelser om vinduer, herunder vinduers størrelse og udformning, i gavltrekanterne.

c. Vestvendt ovenlysvindue
Ovenlysvinduer må, jf. lokalplanens § 8.12, ikke ”være bredere end vinduer i stueetagen og højst 2/3 af disse i højden.”

Det vestvendte ovenlysvindue er 2,65 m i højden, og vinduet i stueetagen nedenunder er 2,64 m i højden. Ovenlysvinduet er således højere end 2/3 af stueetagens vinduer.

Det fremgår af det reviderede forslag, at vinduet vil blive forsynet med en skodde med skråtstillede lameller i træ som klinkebeklædning. Herefter vil det vestvendte ovenlysvindue fremstå som 1,76 m i højden og dermed ligge inden for det med lokalplanen tilladte. Vinduet ovenover vil fremstå som et rytterlys, og rytterlys er ikke i strid med lokalplanen.

Det er administrationens vurdering, at det reviderede ovenlysvindue ligger inden for rammerne af det efter lokalplanen tilladte.

Ad 2) Niveauplan for carport
I forbindelse med den fornyede sagsbehandling af byggeriet på ejendommen Kirkestræde 5, har byrådet den 24.04.2017 besluttet, at der skal laves en ny vurdering af niveauplanet for den ansøgte carport.

Bygningsreglementets bestemmelser om niveauplan
En bygningshøjde måles fra naturligt terræn. For bebyggelse på skrånende terræn eller med større niveauforskelle skal der fastsættes et niveauplan - dvs. der fastlægges en kote (eller flere), hvorfra bygningens højde skal måles. Niveauplanet angiver ikke, hvor fx gulv eller sokkeloverkant skal placeres. Niveauplanet er alene udgangspunkt for højdemålingen.


Det fremgår af Bygningsreglementet (BR 15, Bilag B.1.1.4), at hvis der er skrånende terræn eller terræn med større niveauforskelle, måles højden fra et eller flere niveauplaner, der fastsættes af kommunen. Ved fastsættelsen skal kommunen inddrage hensyn til:
  • Terrænforholdene på de tilstødende grunde og karakteren af den omkringliggende bebyggelse
  • At der skal skabes rimelige bebyggelsesmuligheder og adgangsforhold for den pågældende grund.

Niveauplan i forbindelse med den oprindelige byggetilladelse
I forbindelse med den oprindelige byggetilladelse var niveauplanet for carporten bestemt som et gennemsnit af de naturlige terrænkoter ved carportens fire hjørner. Niveauplanet ved den oprindelige byggetilladelse blev bestemt til kote 17.71.

Det er pga. carportens beliggenhed tæt på naboskel besluttet, at der skal indhentes oplysninger om koter på relevante naboejendomme til brug ved fastlæggelsen af niveauplanet i forbindelse med den fornyede sagsbehandling af carporten.

Niveauplan i forbindelse med fornyet sagsbehandling
I forbindelse med den fornyede sagsbehandling af carporten har kommunen vurderet, at det er nødvendigt at inddrage højde på naboejendommene Kirkestræde 2 og 3, for at kunne vurdere niveauplanet for carporten. Administrationen har modtaget oplysninger omkring koterne på naboejendommene Kirkestræde 2 og 3, og det er vurderet, at de markerede koter (se markeringerne på vedlagte bilag) skal benyttes i forbindelse med fastlæggelsen af niveauplanet for carporten sammen med koterne i de fire hjørner af bygningen. På denne måde bliver der både taget hensyn til terrænforholdene på de tilstødende grunde og karakteren af den omkringliggende bebyggelse samt taget hensyn til, at der skabes rimelige bebyggelsesmuligheder og adgangsforhold for pågældende grund. Det er obligatorisk at inddrage disse to hensyn i henhold til beregningsreglerne for niveauplan ved skrånende terræn i bygningsreglementet.

Det er vurderet, at det er relevant at anvende 2 koter fra ejendommen Kirkestræde 3, som ligger lavere, samt 1 kote fra Kirkestræde 2, som ligger højere. Denne kote er relevant i forhold til tilkørselsforhold. Det er valgt at tage 2 koter fra ejendommen Kirkestræde 3, da langsiden af carporten går langs skellet af denne.

På baggrund af de nye oplysninger, vurderer administrationen at niveauplanet for carporten bør placeres i kote 17.59 - altså 12 cm lavere end det oprindelige niveauplan.

(18.37 + 17.84 + 16.11 + 18.00 + 18.24 + 17.6 + 17.0) / 7 = 17.59.

Partshøring
Administrationen har den 28.04.2017 fremsendt en partshøring, jf. forvaltningsloven, til naboerne på Kirkestræde 2 og 3 samt ejerne af Kirkestræde 5, som omhandler oplysninger til brug for fastlæggelsen af niveauplanet for carporten.
I partshøringen er det beskrevet, at administrationen umiddelbart vurderer, at niveauplanet for carporten skal fastlægges i kote 17.59 på baggrund af de 7 koter, som er udvalgt.

Administrationen har modtaget bemærkninger fra ejerne af Kirkestræde 2 og 3. Bemærkningerne er vedlagt som bilag.

Af bemærkningerne fremgår bl.a. følgende:
Fra Kirkestræde 2:
  • Den anvendte model for fastlæggelsen af niveauplanet tager ikke i tilstrækkelig grad hensyn til terrænets fald på ejendommen.
  • Den kongelige bygningsinspektør er ikke enig i, at den anvendte metode til at beregne en gennemsnitskote tager hensyn til terrænforholdene på de tilstødende grunde. Hvis gennemsnitsbetragtningen skal give mening i forhold til det skrånende terræn, bør der efter hans vurdering også skulle medtages en kote syd for carporten, som ligger lavere
  • Den kongelige Bygningsinspektør konstaterer, at niveauplanet skal sænkes til under kote 16.50 før det vil nødvendiggøre ændringer af den carport, som er under opførelse. Han anbefaler dog stiftelsen at komme med indsigelser mod kommunens forslag til fastsættelsen af niveauplanet, idet niveauplanet muliggør evt. endnu højere fremtidigt byggeri på ejendommen.

Fra Kirkestræde 3:
  • Carporten har en meget markant fremtoning og et ekstremt højt tag, men foreslås alligevel placeret tættest på deres grund. Naboerne mener ikke, at en traditionel kotebestemmelse bør anvendes, når bygningen skal placeres på grunden. Det er derfor ikke relevant at benytte 2 koter fra deres ejendom, som det er oplyst i partshøringsbrevet.
  • Carporten fremstår sammen med hovedhuset som en mur på ca. 7 m, som er placeret på det højeste sted på grunden. Det er ikke rimeligt, at opføre sådan en bygning, så tæt på nabobebyggelse uanset kotefastlæggelse.
  • Hensynet til vejens niveau er uden stor betydning, idet adgangen til ejendommen kan ske ved en nedkørsel. Dette ses på andre skrånende grunde.
  • Nivellementet fra landinspektøren burde have været udarbejdet inden den oprindelige byggetilladelse blev meddelt, da man ville have opdaget terrænspringene på ejendommene.
  • Det er forkert at anvende niveauplanet til udmåling for de skrå højdegrænseplaner, idet bygningen er placeret 2,5 m fra skel og er meget høj. Den bliver derfor til stor gene for dem.

Administrationens bemærkninger til de indkomne bemærkninger
Det er administrationens vurdering, at der i forbindelse med bemærkningerne ikke er fremkommet nye faktiske oplysninger, som medfører, at der skal benyttes andre koter i forbindelse med fastlæggelsen af niveauplanet for carporten end dem, som var oplyst i forbindelse med partshøringen.

Fastlæggelsen af niveauplanet skal ske ud fra bygningsreglementets bestemmelser. Bestemmelserne omkring højde og afstand til skel er reguleret i henholdsvis lokalplan og bygningsreglementet. Højden af carporten skal måles fra det fastlagte niveauplan.

Idet carporten er placeret mere end 2,5 m fra skel, skal den overholde de samme bestemmelser om højde som huset. Kommunen kan derfor ikke pålægge ejer, at carporten skal være lavere end 7,5 m målt fra det fastlagte niveauplan, når lokalplanen fastlægger en maksimal højde på 7,5 m, forudsat at det skrå højdegrænseplan er overholdt.

Vurdering og anbefaling
Byggetilladelse
Administrationen vurderer, at facaden mod vest, gavltrekanterne og vestvendt ovenlysvindue med de reviderede tegninger ligger inden for det med lokalplanen tilladte.

På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen, at der gives byggetilladelse til de tre nævnte forhold.




Niveauplan
Administrationen vurderer, at de markerede koter på det vedlagte bilag skal benyttes som udgangspunkt i forbindelse med fastlæggelsen af niveauplanet for carporten sammen med koterne i de fire hjørner af bygningen. Hermed vil niveauplanet blive fastlagt til kote 17.59. På denne måde bliver der både taget hensyn til terrænforholdene på de tilstødende grunde og karakteren af den omkringliggende bebyggelse samt til, at der skabes rimelige bebyggelsesmuligheder og adgangsforhold for pågældende grund.

I forbindelse med partshøringen er der indkommet bemærkninger fra naboerne på Kirkestræde 2 og 3. Administrationen vurderer dog, at der ikke er fremkommet nye faktiske oplysninger til sagen, hvorfor bemærkningerne ikke medfører en ændring af administrationens vurdering af fastlæggelsen af niveauplanet for carporten.

På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen, at niveauplanet for den ansøgte carport placeres i kote 17.59.

Såfremt udvalget beslutter, at niveauplanet skal fastlægges til en lavere kote på baggrund af bemærkninger fra naboerne, skal der foretages en partshøring af ejendommens ejer inden denne afgørelse kan træffes.


Lovgrundlag
  • Lov om planlægning, LBK nr. 1529 af 23.11.2015
  • Byggeloven, LBK nr. 1178 af 23.9.2016
  • Forvaltningsloven, LBK nr. 433 af 22.4.2014


Økonomi
Forsinkelsen af projektet på grund af tilbagekaldelsen af byggetilladelsen vurderes at udgøre et tab for bygherre. Hvis bygherre kræver erstatning og kan påvise et tab, vil kommunen være erstatningsansvarlig.

Ved krav om ændring af byggeriet ift. byggetilladelsen fra marts 2016 vil kommunen være erstatningsansvarlig, hvis bygherre kan påvise et tab.

Miljøforhold
Ikke relevant

Høring
Der har været foretaget partshøring af naboejendommen Kirkestræde 2 og 3 samt ejerne af Kirkestræde 5, jf. Forvaltningslovens § 19, vedrørende niveauplanet for carporten.

Bemærkningerne fra naboerne er vedlagt som bilag

Bilag
PMU 29-05-2017: Situationsplan med koter Dok. nr: 2015/39859 176

PMU 29-05-2017: Bemærkninger fra Kirkestræde 2 Dok. nr: 2015/39859 178

PMU 29-05-2017: Bemærkninger fra Kirkestræde 3 Dok. nr: 2015/39859 177

PMU 14-08-2017: Reviderede tegninger Dok nr. 2015/39859 191


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget,
  1. at beslutte, at der kan gives byggetilladelse til facade mod vest, gavltrekanter og vestvendt ovenlysvindue i overensstemmelse med det reviderede materiale.
  2. at beslutte, at niveauplanet for carporten fastlægges til kote 17.59"


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 14-08-2017:
1. - 2.
For C, O og V (4)
Imod A og G (2)
Å undlod at stemme

Indstilling tiltrådt.

G og A begærede sagen i byrådet.

Økonomiudvalgets beslutning den 28-08-2017:
Økonomiudvalget videresender sagen til behandling i Byrådet.


Beslutning
1.

For: V, O, C (12)
Imod: Pia Foght (A), Ulla Dræbye (A) Betina Sølver Hansen (A), Ø, Å, G (9)
Undlod at stemme Bo Jul Nielsen (A), Lone Møller (A) (2)

Indstillingen tiltrådt.

2.

For: V, O, C (12)
Imod: Pia Foght (A), Ulla Dræbye (A) Betina Sølver Hansen (A), Ø, Å, G (9)
Undlod at stemme Bo Jul Nielsen (A), Lone Møller (A) (2)

Indstillingen tiltrådt.




157. 3. Budgetopfølgning 2017
00.30Ø00 - 2017/14553

Sagsfremstilling

Budgetopfølgningen generelt

Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Administrationen ønsker med denne budgetopfølgning (forkortet BO) at præsentere Økonomiudvalget for udviklingen og det forventede resultat for de enkelte områder i Gribskov Kommune.

Administrationen udarbejder 4 årlige budgetopfølgninger i 2017:
1. budgetopfølgning (BO1) forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning (BO2) forelægges på fagudvalgsmøder i april
3. budgetopfølgning (BO3) forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning (BO4) forelægges på fagudvalgsmøder i november/december

Administrationen vil som hovedregel søge om bevillingsændringer i BO1 og BO4. I de øvrige budgetopfølgninger beskrives de områder, hvor der er forhold, der peger på budgetafvigelser. Der kan være undtagelser, hvis der f.x. kommer helt nye opgaver til, eller hvis der sker en ændret organisering af de eksisterende opgaver.

Budgetopfølgning 3

Denne budgetopfølgning beskriver de overordnede forventninger til årets resultat. Der vil i forhold til den kommende budgetopfølgning 4 blive arbejdet med at finde modgående foranstaltninger og råderum inden for de enkelte udvalgsområder til imødegåelse af evt. udfordringer, således at der samlet set kan ske budgetoverholdelse i 2017.

Gennemgangen af økonomien skal indeholde:
  • En vurdering af økonomien på baggrund af forløbet hidtil i år
  • Fokus på de forhold, der kom op i sidste BO
  • Fokus på forhold, der er kommet op som følge af årets lovgivningsarbejde
  • Fokus på eventuelle andre ændringer i forudsætninger m.v.

Denne budgetopfølgning er den sidste før budgetvedtagelsen 2018-2021:
Derfor skal administrationen i samme budgetopfølgning også vurdere, om der er forhold, som administrationen anbefaler føres videre ind i 2018-2021.


Læsevejledning
I denne Budgetopfølgning sker der en række omplaceringer som følge af bl.a. omplaceringer ifm. lønsummerne, da fagudvalgenes administrative lønsummer nu er placeret på en ramme under ØU. Omplaceringerne har alene teknisk karakter.

For at tydeliggøre de reelle forventninger til årets økonomiske resultater er der denne gang tilføjet en ekstra kolonne til økonomioversigten. Den viser resultatet under forudsætning af, at de indstillede omplaceringer besluttes af Byrådet. Det er kolonnen yderst til højre ("Resultat efter budgetændring") markeret med rød.

Det er vigtigt at fremhæve, at der i denne budgetopfølgning tages afsæt i denne kolonne, når forventningerne til årets økonomiske resultater forklares. Dette er en ændring i metode ifht. tidligere budgetopfølgninger.

Denne metode, hvor der tages afsæt i forventningerne til årets økonomiske resultater inkl. indstillede budgetændringer, vil blive anvendt fremadrettet. Dette skyldes, at der også fremadrettet må forventes omplaceringer som følge af, at den administrative lønsum nu er samlet under ØU.






1. Samlet konklusion
Som det fremgår af tabellen herunder, er den samlede forventning til regnskab 2017 et merforbrug i størrelsesorden 15,7 mio. kr. ift. det korrigerede budget. Budgetafvigelsen består af merudgifter på ordinær drift på 22,6 mio. kr. mens der er mindreudgifter på ordinær anlæg på 3,1 mio. kr.og på forsyning på 3,8 mio. kr. - jf. den "røde" kolonne, hvor konsekvenserne af budgetomplaceringerne er indarbejdet.

I opgørelsen af det forventede forbrug i 2017 er indregnet de forventede overførsler til 2018.

På ordinær drift er det primært stigende udgifter til det specialiserede børneområde, der påvirker resultatet negativt, samt merudgifter til Særlig tilrettelagt uddannelse (STU). Omvendt er der mindreudgifter til flygtninge og elever.

Mindreudgifterne til anlæg skyldes, at det afsatte anlægsbudget til plejeboligkapacitet fra 2017 og frem er nulstillet på grund af den forventede etablering af et større antal friplejeboliger i Gilleleje. Omvendt er der merudgifter til primært jordforureningssager, der delvist bliver finansieret af opsamlede budgetoverskud på anlægsrammen. Derudover forventes anvendt midler til projekter som en konsekvens af ændringen vedr. opførslen af ældreboliger samt til realisering af projekter jfr. den Boligstrategiske Handleplan.

Mindreindtægterne på finansiering skyldes renter ifm. lån til betaling af ejendomsskatter samt ikke budgetterede rentebetalinger ifm. tilbagebetaling af ejendomsskatter.

Merindtægterne til Forsyning skyldes hovedsageligt et forbedret datagrundlag, der har medført mere korrekt opkrævninger af betaling.

I forhold til BO2, forventes i denne BO større udgifter til BØR som følge af en stigende aktivitet på det specialiserede børneområde jf. BY 19.06.17. Økonomien på det samlede Børne- og Ungeområde er under betydeligt pres, og der har været et betydelig udvikling i aktiviteten hen over sommeren. På SSU's område forventes større udgifter primært som følge af et stigende pres på det specialiserede voksenområde og som følge af, at der på virksomhedsområdet ved BO2 ikke var indregnet forventede overførsler i forbruget til 2018. På EBU er det stadig meromkostninger til STU, der påvirker resultatet negativt. Omvendt forventes mindreudgifter til ØU som følge af færre flygtninge og at der har været færre ansøgere til elevstillinger (elever på social- og sundhedsområdet samt pædagogelever).

Forventet mer-/mindreforbrug opdelt på udvalg:




2. Budgetopfølgningens grundlag

I de følgende afsnit vil grundlaget for budgetopfølgningen blive gennemgået nærmere for de enkelte områder.

2.1 Ordinær drift

Det tekniske Område
Såfremt de indstillede omplaceringer besluttes, forventer administrationen et merforbrug på 3,3 mio. kr. i 2017 på Det tekniske område. Det svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget på 3,2 procent. I resultatet indgår omplacering vedrørende renhold af byer og strandgrunde samt vedligeholdelse af bålpladser på 0,1 mio. kr.

I opgørelsen af det forventede forbrug i 2017 er indregnet de forventede overførsler til 2018.

Væsentligste årsager til budgetafvigelsen:
  • På Veje er der tidligere vedtaget besparelse på belysning af private fællesveje, som blev sat i bero. Efterfølgende udbud på belysning har medført en mindreudgift. Samlet forventet merforbrug udgør herefter 0,5 mio. kr. årligt.
  • I BO2 blev det beskrevet, at der var et særligt opmærksomhedspunkt vedr. Kollektiv trafik og kørsel. Området er nu gennemgået og resultatet viser et forventet merforbrug på 2,8 mio. kr. Merudgiften skal ses i sammenhæng med gevinstrealisering ifm. ny kontrakt og udviklingen på børneområdet koblet til budgetgrundlaget.



Børneudvalget
Såfremt de indstillede omplaceringer besluttes, forventer administrationen et merforbrug på 25,8 mio. kr. i 2017 på Børneudvalgets område. Det svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget på 4,7 procent.
Administrationen vurderer, at det ikke er muligt at indhente afvigelsen i løbet af året ved modgående foranstaltninger.

I opgørelsen af det forventede forbrug i 2017 er indregnet de forventede overførsler til 2018.

En stigning i antallet af sager på det specialiserede børneområde betyder, at der ved de tidligere budgetopfølgninger, senest ved BO2, er indmeldt et merforbrug på området. Indmeldingen er kvalificeret i maj 2017, hvor der fortsat blev forventet et merforbrug på 20-25 mio. kr. i 2017. Henover juni og juli måned har der fortsat været en stigning i antallet af anbringelser, herunder af børn som administrationen ikke har haft et forudgående kendskab til. Efter efter en yderligere kvalificering af tallene forventes et merforbrug på 26,0 mio. kr.

I 2015 var der 725 verserende sager, mens antallet af sager udgør 913 i 2017. Den fortsatte stigning i antallet af sager i 2017 skyldes blandt andet en stigning i antallet af underretninger, anbringelser, herunder flere tvangsanbringelser, komplekse sager med flygtninge, flere børn og unge, der udredes af psykiatrien og generelt flere børn med diagnoser.

BØR, ØU og BY har hhv. den 29. maj samt 12. og 19. juni vedtaget en handleplan, se bilag 2, som skal imødegå de økonomiske udfordringer.

Handleplanen indeholder blandt andet tiltag indenfor:

  • Styrket og mere målrettet visitation
  • Gennemgang af eksisterende sager
  • Genforhandling af kontrakter
  • Tydeligere serviceniveauer
  • Forstærket og tidligere indsats
  • Investering i hyppigere opfølgning

Social- og Sundhedsudvalget
Såfremt de indstillede omplaceringer besluttes, forventer administrationen et merforbrug på 3,9 mio. kr. i 2017 på Social- og Sundhedsudvalgets område (inkl. virksomhederne). Det svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget på 0,4%.

Opfølgningen er lavet med udgangspunkt i forbrug til og med maj måned.

I opgørelsen af det forventede forbrug i 2017 er indregnet de forventede overførsler til 2018.

Administrationen vurderer, at det ikke er muligt at indhente afvigelsen i løbet af året ved modgående foranstaltninger.

Den væsentligste årsag til budgetafvigelsen er et fortsat generelt øget pres på udgifterne til det specialiserede voksenområde. En udvikling der også ses på landsplan med en generel vækst i borgere med diagnosticeret handicap.
Administrationen arbejder på en strategi om at vende udviklingen på de meget dyre §108 tilbud (længerevarende botilbud). Den økonomiske gevinst er dog et langt sejt træk vedr. §108-tilbuddene, mens det på den korte bane vil bevirke øgede udgifter til §107-tilbuddene (midlertidige botilbud).

Administrationen vil særligt i anden halvdel af 2017 anvende betydelige ressourcer på afvikling af Ældrerådsvalg, håndtering af stævning fra Dagmarsminde om betalingsuenighed samt Attendos opgavevaretagelse af hjemmesygeplejen. Der arbejdes med forskellige løsningsmuligheder således det ikke får konsekvens for de aktuelle planer om en opstramning af styringen på det specialiserede voksenområde.

Der ses ingen nye opmærksomhedspunkter ift. BO2.

Ift. BO2 er der et merforbrug på 9,1 mio. kr. Årsagen hertil er primært, at forventningerne til forbruget vedr. det specialiserede voksenområde er steget (4,0 mio. kr.), samtidigt med at de forventede overførsler vedr. virksomhederne ikke var indregnet i forbruget ved BO2, (3,8 mio. kr.).

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
Såfremt de indstillede omplaceringer besluttes, forventer administrationen et merforbrug på 7,5 mio. kr. i 2017 på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets område. Det svarer til en afvigelse på 2,1 %. I resultatet indgår omplaceringer vedr. løn og nyttejob på samlet 1,3 mio. kr.
Administrationen vurderer, at det ikke er muligt at indhente afvigelsen i løbet af året ved modgående foranstaltninger.


Årsagen til budgetafvigelsen er den Særligt Tilrettelagte Uddannelse (STU), som fortsat forventes at være en udfordring i 2017. Merforbruget forventes at blive 7,5 mio. kr. Der er allerede taget initiativer til at nedbringe de fremtidige udgifter ved at stramme op på visiteringen af borgere til STU, men da borgerne visiteres til et 3-årigt forløb, vil der gå en årrække, før vi ser den fulde virkning af den skærpede visitering.

Særligt opmærksomhedspunkt:
  • Der oplevelse pt. et pres på overførslesområdet særligt indenfor fleksjob og ressourceforløb. Udviklingen følges tæt og der pågår pt. en nærmere analyse af udviklingen på området. Et evt. merforbrug forventes dækket ind af øget refusionsindtægter vedr. tidligere år, hvilket undersøges nærmere pt. Der vil blive afrapporteret nærmere på dette område senest ifm. BO4.
Kultur- og Idrætsudvalget
Såfremt de indstillede omplaceringer besluttes, forventer administrationen at budgettet på Kultur- og idrætsudvalgets område balancerer. I resultatet indgår omplacering på i alt 0,3 mio. kr., de vedrører en omplacering af løn til ØU på 0,7 mio. kr. og overflytning af puljemidler fra ØU på 1,0 mio. kr. vedr. udmøntning af pulje til Kultur og Landsbyer.

Økonomiudvalget
Såfremt de indstillede budgetomplaceringer besluttes, forventer administrationen et mindreforbrug på 18,0 mio. kr. i 2017 på Økonomiudvalget som fagudvalgs område.
I resultatet indgår omplaceringer på 1,3 mio. kr., der overflyttet 2,3 mio. kr. til lønrammen og flyttes omvendt 1,0 mio. kr. fra puljen Kultur og Landsbyer.

I opgørelsen af det forventede forbrug i 2017 er indregnet de forventede overførsler til 2018.

De væsentligste årsager til budgetafvigelsen er:
  • Der forventes fortsat merforbrug på Administrationsbidrag, Sociale tilbud der skyldes faldende indtægter. I forhold til BO2 er merforbruget reduceret med 0,3 mio. kr. til 1,1 mio. kr., hvilket hovedsageligt skyldes en højere belægning på området.
  • Der forventes mindreforbrug vedr. Elever på 5,8 mio. kr. Mindreforbruget skyldes hovedsageligt at der færre ansøgere til Social- og Sundhedshjælper uddannelsen på grund af den nye uddannelsesreform.
  • Der forventes fortsat et mindreforbrug på flygtningepuljen. I forhold til BO2 er mindreforbruget steget med 2,5 mio. kr. til 17,5 mio. kr., hvilket skyldes at forventningen til antal flygtninge er nedjusteret.
  • Det forventes fortsat at ikke realiserede besparelser vedr. Velfærdsudviklingsprogrammet på 4,2 mio. kr. skal realiseres af Økonomiudvalget som fagudvalg.

Øvrige bemærkninger:
  • Merforbrug vedr. investeringsstillinger på det specialiserede børneområde jfr. Byrådets beslutning den 19/6-2017 foreslås finansieret af puljer i ramme 390-Politiske udvalg og administration. De bevillingsmæssige ændringer som følge heraf, vil blive medtaget ved BO4-2017.


2.2 Ordinære anlæg

Som det fremgår af tabellen forventes et mindreforbrug på ordinære anlæg ved 3. budgetopfølgning på 3,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Det forventede forbrug i 2017 indeholder også forventede overførsler til 2018 som følge af tidsmæssige forskydninger i anlæg.

Det forventede mindreforbrug i forhold til korrigeret budget skyldes følgende forhold:
  • Jordforureningssager
    Som oplyst ved BO1 og BO2 2017 forventes et merforbrug på jordforureningssager på 8,0 mio. kr. Men samtidig er der et opsamlet budgetoverskud på anlægsrammen på 4,3 mio. kr., der delvist kan finansiere udgiften til jordforureningssagerne, og den forventede merudgift bliver derfor på 3,7 mio. kr.
  • Udvidelse af ældreboligkapaciteten
    Der forventes et mindreforbrug vedr. udvidelse af ældreboligkapaciteten på 6,8 mio. kr., idet der nu er en forventning om opførsel af ældreboliger efter friplejeloven. Det resterende budget på 12,2 mio. kr. forventes anvendt til projekter som en konsekvens af ændringen vedr. opførslen af ældreboliger samt til realisering af projekter jfr. den Boligstrategiske Handleplan.

2.3 Byudvikling

Administrationen forventer at budgettet på Byudvikling overholdes.

I budgetteret er forudsat en nettoindtægt i 2017 og 2018 på hhv. 20 mio. kr. og 10 mio. kr., og herudover skal evt. merindtægter finansiere fremtidige byudviklingsomkostninger. Det er meningen, at Byudviklingsområdet skal balancere over tid - men ikke nødvendigvis i det enkelte år.

Der er ikke ændringer til de forudsætninger, der ligger til grund for budget 2017, men som altid på dette område, vil der ske køb og salg, der ikke er budgetterede, og der kan opstå tidsforskydninger i de planlagte salg.

2.4 Forsyningsområdet

Såfremt de indstillede omplaceringer besluttes, forventer administrationen et mindreforbrug på 3,8 mio. kr. i 2017 på Forsyning. Det svarer til en afvigelse fra det korrigerede budget på 40,3 procent.

I opgørelsen af det forventede forbrug i 2017 er indregnet de forventede overførsler til 2018.

Væsentligste årsager til budgetafvigelsen:
  • Mindreforbruget på forsyning, drift på 3,8 mio. kr. skyldes hovedsageligt, at antallet af private bidrag til dagrenovation, genbrugsstationer og administration er steget betragteligt. Dette skyldes et forbedret datagrundlag der sikre en mere præcis opkrævning i forhold til forbrugerne. Der er konstateret, at især boligselskaber og ejerforeninger har været opkrævet for lidt.
  • Derudover medfører konsekvenserne af I/S Vestforbrændings ny fordelingsmodel mindreudgifter i 2017 på 0,8 mio. kr.


2.5 Finansiering

Årets økonomiaftale mellem regeringen og KL er færdigforhandlet.

Kommunerne bliver samlet trukket 94 mio. kr. i DUT korrektioner, det betyder 0,7 mio. kr. for Gribskov. Derudover sker der en efterregulering af beskæftigelsestilskuddet, hvor Gribskov skal tilbagebetale 4,1 mio. kr. som følge af den faldende arbejdsløshed.

På baggrund af en ændret vurderinger af renteniveauet forventes der en mindreindtægt på 2 mio. kr. vedrørende renter af Kommunens likviditet, forrentning af obligationsbeholdning, renter til for meget betalt ejendomsskat, samt af renter til lån.


3. Anlægsregnskaber

Ved denne BO aflægges der anlægsregnskaber for:
  • Trafiksikring, cykelsti Blistrup-Smidstrup:Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på 291 kr.
  • Buslomme i Valby:Anlægsregnskabet udviser et merforbrug på 265.916 kr. som foreslås finansieret af anlægspuljen til projekter der skal dækkes indenfor anlægsrammen jfr. beslutning i Byrådet den 12/12-2016.
  • Køkken Bakkebo: Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på 56.000 kr., som foreslås overført til anlægspuljen til projekter der skal dækkes indenfor anlægsrammen.
  • Byudvikling Helsinge, planlægningsarbejde: Der er balance mellem budget og forbrug.
    4. Tillægsbevillinger og omplaceringer:

    Tillægsbevillinger


    Omplaceringer


    Tal i mio. kr.

    Der er udelukkende vist positive beløb i tabellen, selvom omplaceringer samlet skal gå i nul, og derfor indeholde både en positiv og en negativ budgetændring.

    Fortegnene fremgår ikke af tallene men af de to kolonner "Til udvalg" og "Fra udvalg". Når der fx. i første omplacering vises en omplacering vedr. flygtningepuljen på 0,4 mio. kr., kan man af Til/Fra kolonnerne se, at SSU's budget øges med 0,4 mio. kr. mens ØU's budget reduceres tilsvarende - de enkelte omplaceringer går således i nul linie for linie.

    Når der i den sidste linie er beregnet et i alt resultat på nul, er det for at vise, at omplaceringerne samlet går i nul.


    Lovgrundlag
    Lov om kommunernes styrelse, LBK nr 769 af 09/06/2015

    Økonomi
    Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:
    • Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
    • Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
    • Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.


    Bilag

    Bilag 1: Status - Køb og salg Dok. nr.: 2017/14553 026

    Bilag 2: 28.08.17 Anlægsoversigt BO3 - Dok. nr.: 2017/14553 025

    Bilag 3: PMU 14.08.17 & TEK 16.08.17: Anlægsregnskab Trafiksikring, cykelsti Blistrup - Smidstrup - Dok. nr.: 2017/14553 019

    Bilag 4: ØU 28.08.17 - Anlægsregnskab ØU - Byudvikling Helsinge - Dok. nr.: 2017/14553 016

    Bilag 5: ØU 28.08.17 - Anlægsregnskab Køkken på Bakkebo og Udsigten - Dok. nr.: 2017/14553 021

    Bilag 6: ØU 28.08.17 - Anlægsregnskab - Anlæg af buslommer i Valby - Dok. nr.: 2017/14553 022


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
    1. at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.
      Ramme
      Omplace- ringer
      i kr.
      Tillægs- bevillinger
      i kr.
      Det Tekniske Område
      -125.000
      Børneudvalget
      441.000
      Social- og Sundhedsområdet
      -550.000
      Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
      -1.302.000
      Kultur- og Idrætsudvalget
      323.000
      Økonomiudvalget
      1.343.000
      Forsyning, anlæg
      -2.300.000
      Forsyning, drift
      2.300.000
      Finansiering (indtægter)
      -130.000
      I alt
      0
      0
    2. at godkende de foreslåede ændringer vedr. budgetoverslagsårene jf. nedenstående tabel.
      Ramme
      2018
      2019
      2020
      2021
      Det Tekniske Område
      -125.000
      -125.000
      -125.000
      0
      Social- og Sundhedsområdet
      -550.000
      -550.000
      -550.000
      -550.000
      Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
      -1.302.000
      -1.302.000
      -1.302.000
      -1.427.000
      Kultur- og Idrætsudvalget
      -853.000
      -853.000
      -853.000
      -853.000
      Økonomiudvalget
      2.830.000
      2.830.000
      2.830.000
      2.830.000
      Forsyning, anlæg
      -2.300.000
      -2.300.000
      -2.300.000
      -2.300.000
      Forsyning, drift
      2.300.000
      2.300.000
      2.300.000
      2.300.000
      I alt
      0
      0
      0
      0
    3. at godkende anlægsregnskaberne: Trafiksikring/cykelsti Blistrup-Smidstrup, Buslomme i Valby, Køkken Bakkebo og Byudvikling Helsinge



    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Økonomiudvalgets beslutning den 28-08-2017:
    1. - 3. Anbefalet.




    Beslutning
    1. - 3. Tiltrådt.





    158. Budget 2018-2021: 1. behandling
    00.30S00 - 2017/16836

    Sagsfremstilling
    Økonomiudvalget foretager hermed 1. behandling af budget 2018 med overslagsår, og beslutter udmeldinger til brug for fagudvalgenes budgetbehandling - rammeudmeldingen - samt indstilling til Byrådets 1. behandling på mødet 04.09.2016.

    Budgetoplægget har taget afsæt i den stramme økonomiske ramme, der er for Gribskov Kommune i de kommende år, hvor vi selv skal finansiere iboende udfordringer som bl.a. udviklingen på det specialiserede børneområde, skal bidrage til Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet og finansiere det demografiske pres med en stigende ældrebefolkning og færre erhvervsaktive borgere.

    Formålet er at fremlægge et retvisende samt ansvarligt budgetgrundlag, hvor der er en langsigtet sammenhæng mellem vores udgifter og indtægter.


    Materialet til budget for 2018-2021 tager udgangspunkt i budgetoverslagsårene i det vedtagne budget 2017-2020, men er tilrettet med ny lovgivning, ændrede pris- og lønreguleringer, nye indtægtsskøn og en række andre ændringer af teknisk karakter.

    Derudover er der indarbejdet konsekvenser af økonomiaftalen mellem Regeringen og KL og budget til en række iboende udfordringer, primært udviklingen på det specialiserede børneområde.

    Med hensyn til finansieringen, så er der i det administrative budgetoplæg indarbejdet en videreførelse af effektiviseringsdagsordenen, som har været en del af de seneste års budgetaftaler og som fortsat er et stort behov efter indgåelse af økonomiaftalen og arbejdet med at skabe en langsigtet balance i vores økonomi.

    Dette indebærer også en forudsætning om, at omkostningsreduktionerne som følge af fortsat fokus på effektivitet og produktivitet realiseres.

    Alle ændringer i forhold til tidligere budget fremgår af bilagene til denne dagsorden.

    I hovedtræk kan administrationens budgetoplæg sammenfattes i nedenstående hovedoversigt.



    Det kursiverede er ikke del af budgetoplægget men skal anskueliggøre hvad der skal til for at skabe balance 2018 og 2019.

    Som det fremgår af hovedoversigten, er der over hele budgetperioden et mindreforbrug i administrationens budgetoplæg på 36 mio. kr., men en ubalance i de to første år på samlet ca. 31 mio. kr. Efter de to første år budgetteres med et overskud i resten af budgetperioden, således, at der med de anvendte forudsætninger i budgetoplægget vil være et overskud på det skattefinansierede område på ca. 44 mio. kr., men pga. nedbringelse af gæld til forsyningsområdet er det samlede resultat en kasseopbygning ca. 36 mio. kr.

    Resultatet fra det skattefinansierede område giver det bedste mål for kommunens økonomi, da forsyningsområdet mere er, at betragte som "ren likviditet", der skal afvikles over en årrække med en forudsætning om at forsyningsområdet over år "går i nul".

    Der udestår en ubalance i budgetoplægget i 2018 og 2019. Det betyder, at der er behov for en politisk prioritering og beslutning om udgiftsreduktioner i størrelsesorden 15 mio. kr. årligt for at skabe balance i 2018 og 2019, som kan ses af den kursive tekst. .

    De årlige budgetter går fra et underskud i 2018 på 15 mio. kr. til et overskud i 2021 på 42 mio. kr. Den væsentlige årsag til denne udvikling er, at der i budgetoplægget er indlagt effektiviseringer og besparelser, der implementeres med et stigende niveau over perioden.

    Det er administrationens vurdering, at det fremlagte budgetoplæg er forsvarligt, fordi det sikrer, at kommunens likviditet holder sig i niveauet 100 mio. kr. og derover. Kommunens likviditet er presset i årene 2018 og 2019, og det er derfor administrationens anbefaling, at resultatet ikke forværres i disse år.

    Det er administrationens vurdering, at likviditetsopbygningen på de 36 mio. kr. er et minimum for at skabe råderum til de investeringer, der er behov for i de kommende år fx i forbindelse med byudvikling af Gribskov Kommune og til imødegåelse af udfordringer.

    Størrelsen af den nødvendige kassebeholdning skal ses i lyset af, at kommunerne i langt højere grad end tidligere selv er ansvarlige for at finde finansiering til store ekstraordinære udgiftsstigninger. I de seneste år har det fx. betydet, at kommunerne selv har skulle finansiere udgifterne til bl.a. den stigende ældrebefolkning, den store flygtningetilgang og udviklingen i specialforanstaltninger. Udgiftsudviklingen er ikke altid kendt på budgettidspunktet, og det gør det vigtigt, at kommunen har en kassebeholdning på minimum 100 mio. kr.

    Der er i budgetoplægget en videreførelse af Velfærdsudviklingsprogrammet. Der er frem til nu arbejdet målrettet med at etablere rammerne for det tværgående arbejde og erfaringerne viser, at det giver faglig og kvalitativ værdi. Implementeringen af indsatsene har dog taget lidt længere tid end først forventet.
    Forudsætningerne for gevinstpotentialet i Velfærdsudviklingsprogrammet er ændret i og med, der er vedtaget en ny handleplan for det specialiserede børneområde jf. Byrådsmødet d. 19.06.17. Der arbejdes som konsekvens heraf med en revurdering af gevinstpotentialet, der forventes færdig ultimo 2017/primo 2018.

    Budgetoplægget uddybes i bilaget "Administrationens budgetvurdering, budget 2018-2021" og i "Administrationens budgetoplæg", der indeholder en hovedoversigt, en oversigt over ændringer samt anlægsprogram i administrationens budgetoplæg.

    Gribskov Kommune afholder budgetseminar mellem udsendelse af denne dagsorden og Økonomiudvalgets behandling. Hvis forhold på budgetseminaret taler for det, kan der blive tale om at udvide denne dagsorden, det kan ske enten mundtligt eller ved at uddele supplerende bilag.

    Den videre budgetproces i budgetarbejdet i 2017

    I det videre arbejde frem mod vedtagelsen af budget 2018-2021 er der planlagt følgende politiske forløb:

    4. september1. behandling i Byrådet
    18. - 20. september1. budgetmøde i fagudvalg
    2. oktober2. behandling i Økonomiudvalget
    9. oktober2. behandling i Byrådet
    29. august
    13. september
    Høringsproces starter
    Høringsproces slutter


    Lovgrundlag
    LBK nr 769 af 09/06/2015 (Kommunestyrelsesloven) §40 stk. 4.


    Økonomi
    Jævnfør sagsfremstilling og bilag


    Høring
    Budget 2018-2021 vil blive sendt i høring hos de høringsberettigede parter i perioden 29. august til 13. september 2017.
    Høringsmaterialet vil bestå af Økonomiudvalgets 1. behandling og vedrører det overordnede budget 2018-2021.


    Bilag
    Bilag 1: ØU 28.08.2017: Administrationens budgetvurdering, budget 2018-2021 - august 2017. Dok.nr. 2017/16836 004 (kopi af dokument 2017/24175 006)

    Bilag 2: ØU 28.08.2017: Administrativt budgetoplæg: Hovedoversigt, ændringsoversigt og anlægsprogram. Dok.nr. 2017/16836 003

    Begge bilag er fremsendt ifm. budgetseminaret og bedes medbragt til mødet.
    Evt. yderligere bilag udarbejdet efter budgetseminaret vil blive uddelt på mødet.



    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at anbefale Byrådet
    1. at fastlægge rammer til fagudvalgenes budgetbehandlinger af budget 2018-2021
    2. at anbefale Byrådet at behandle budget 2018-2021 med udgangspunkt i bilag 1 & 2


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Økonomiudvalgets beslutning den 28-08-2017:
    1. - 2.

    For: V, C, O, G (7)
    Imod: Ingen (0)
    Undlod at stemme: A, Å (2)

    Anbefalet.

    Besluttet, at en fejl i teksten vedrørende overskud i 2021 rettes i dagsorden til byrådsmøde, så Byrådet modtager dagsorden med en korrekt tekst, hvor det fremgår, at "De årlige budgetter går fra et underskud i 2018 på 15 mio. kr. til et overskud i 2021 på 42 mio. kr.".


    Beslutning
    1.
    For: V, O, C, G (16)
    Imod: A, Ø, Å (7)

    Tiltrådt.

    2.
    For: V, O, C, G (16)
    Imod: A, Ø, Å (7)

    Tiltrådt.





    159. Halvårsregnskab 2017
    00.32S00 - 2017/15646

    Sagsfremstilling
    1. Indledning

    Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet. Sagen handler om godkendelse af halvårsregnskab for 2017.

    Formålet med halvårsregnskabet er at fremlægge en regnskabsopgørelse. Regnskabsopgørelsen er 2-delt på henholdvis:
    • det skattefinansierede område
    • det takstfinansierede område


    Ligeledes fremlægges en regnskabsoversigt på det politiske bevillingsniveau til
    Økonomiudvalget og Byrådet.

    I forbindelse med økonomiaftalen mellem KL og regeringen for 2018, blev det aftalt at afskaffe halvårsregnskabet. Det er derfor sidste gang Økonomiudvalget og Byrådet bliver præsenteret for dette.


    2. Introduktion til halvårsregnskab 2017

    Til regnskabsoversigten skal der være forklaringer på afvigelser mellem det oprindeligt vedtaget budget og det forventede regnskab. Regnskabsopgørelserne er vedlagt som bilag.

    Finansielle poster skal ikke med i halvårsregnskabet. Derfor er låneoptagelse samt afdrag på lån ikke med i regnskabsopgørelsen jf. bilag 2. I bilag 2 er det forventede årsresultat fordelt på henholdsvis det skattefinansierede område (hovedkonto 0, 2-7) og det takstfinansierede område (hovedkonto 1).

    Regnskabsopgørelsen for 2017 viser et merforbrug på 143,5 mio. kr.

    Administrationen har valgt i regnskabsoversigten i bilag 1, at medtage de finansielle poster således, der er en genkendelighed i forhold til fremstillingen i budgetopfølgningerne.

    Afsættet for arbejdet i halvårsregnskabet er BO2, der blev forelagt ØU og BY henholdsvis d. 15.05.2017 og d. 22.05.2017. I BO2 forventede administrationen et merforbrug på ca. 4,1 mio. kr. på den ordinære drift, hvor halvårsregnskabet viser et merforbrug på 85,1 mio. kr. Den væsentligste forskel er, at der i regnskabsoversigten (bilag 1) og BO2 er inkluderet overførsler fra 2016.

    3. Bemærkninger til regnskabsoversigten

    Det samlede forventede årsresultat inkl. finansielle poster forventes på 150,2 mio. kr. I forhold til det oprindelige budget på 6,8 mio. kr. giver det et forventet merforbrug på 143,5 mio. kr.

    Bemærkninger til regnskabsoversigten væsentligste afvigelser mellem det oprindeligt vedtaget budget og det forventede regnskab 2017 er beskrevet herunder.

    Skatter, samt tilskud og udligning
    Det vedtagne budget for skatter, tilskud og udligning forventes at holde.

    Driftsvirksomhed - Forventet merforbrug på 85,1 kr.
    Som det fremgår af regnskabsoversigten i bilag 1 indeholder den samlede driftsvirksomhed et merforbrug på driften på 85,1 mio. kr. i afvigelser på de enkelte udvalgsområder.
    Afvigelserne skyldes, at der i første halvår af 2017 indarbejdes overførsler fra 2016 til 2017 på de forskellige driftsrammer.

    Herunder er angivet bemærkninger til de enkelte fagudvalg:

    Det Tekniske område - forventet merforbrug på 2,2 mio. kr.
    Det forventede merforbrug er hovedsageligt en konsekvens ved overdragelse af belysning på private fællesveje til grundejere blev sat i bero, samt at der på Kollektiv trafik og kørsel er sket en aktivitetsøgning som må forventes at medføre en merudgift.

    Børneudvalget - forventet merforbrug på 42,7 mio. kr.
    Det forventede merforbrug skyldes en stigning i antallet af underretninger og sager, herunder flere komplekse og dyrere foranstaltninger. Antallet af anbringelser stiger fortsat, herunder antallet af tvangsanbragte børn. Der eri forbindelse med regnskabsaflæggelsen indarbejdet overførsler fra 2016 på 16,5 mio. kr.

    Social og Sundhedsudvalget - forventet merforbrug på 22,9 mio. kr.
    Det forventede merforbrug skyldes et fortsat øget pres på udgifterne til det specialiserede voksenområde. En udvikling der også ses på landsplan med en generel vækst i borgere med diagnosticeret handicap. Der er i forbindelse med regnskabsaflæggelsen indarbejdet overførsler fra 2016 på 18,0 mio. kr.

    Erhvervs- og Turismeudvalget - forventet mindreforbrug på 5,3 mio. kr.
    Mindreforbruget skyldes at opgaverne under Erhvervs- og Turismeudvalget er overflyttet til andre udvalg og budgettet er omplaceret.

    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget - forventet merforbrug på 4,2 mio. kr.
    Merforbruget skyldes den Særligt Tilrettelagte Uddannelse (STU), som fortsat forventes at være en udfordring i 2017. Der er visiteret væsentlig flere borger til STU end der er budgetteret.

    Kultur og idrætsudvalget - forventet mindreforbrug på 5,5 mio. kr.
    Mindreforbruget skyldes at alle omkostninger til lønninger er flytte fra Kultur- og Idrætsudvalgets område til den samlede lønramme under Økonomiudvalget, men ikke det samlede lønbudget. Ligeledes er der ved nedlæggelsen af Erhvervs- og Turismeudvalget flyttet midler vedrørende turistrelaterede opgaver. Den øvrige drift på Kultur og idrætsudvalget balancerer.

    Økonomiudvalget - forventet merforbrug på 23,9 mio. kr.
    Merforbruget skyldes hovedsageligt forbrug på løn rammer under ØU der efterfølgende bliver overflyttet midler til. Der er i forbindelse med regnskabsaflæggelsen indarbejdet overførsler fra 2016 på 21,2 mio. kr.


    Ordinær anlæg - forventet merforbrug på 45,4 mio. kr.
    Merforbrug skyldes, at der afgives forklaringer ift. det oprindeligt vedtaget budget og ikke det korrigerede budget. Der er i forbindelse med afslutning af regnskab 2016, overført ikke forbrugte midler vedr. uafsluttede anlægs projekter på 43,6 mio. kr. I forhold til det korrigerede årsbudget er der et merforbrug på 3,7 mio. kr.

    Byudvikling - Forventet merforbrug på 3,9 mio. kr.
    Mindreforbruget fremkommer hovedsageligt i forbindelse med køb og salg af grunde og ejendomme. - Bevilling først givet i forbindelse med overførslerne fra 2016 til 2017.

    Renter, finansielle ændringer og lånoptagelse - forventet merforbrug på 3,4 mio. kr.
    Merforbruget skyldes hovedsageligt faldende renter af likvide aktiver, af lån til betaling af indefrosne ejendomsskatter og større kurstab.







    Forsyningsvirksomheder - Forventet merforbrug på 5,7 mio. kr.
    Merforbrug skyldes, at der afgives forklaringer ift. det oprindeligt vedtaget budget og ikke det korrigerede budget. Merforbruget skyldes primært projektet omkring husstandsindsamling af tørre genanvendelige dele. Omvendt er der mindreforbrug på drift vedr. antallet af private bidrag til dagrenovation, genbrugsstationer og administration er steget. Det er især boligselskaber og ejerforeninger der har været opkrævet for lidt, idet de tidligere kun har betalt for det antal spande og containere der har stået til rådighed for beboerne og ikke i forhold til f.eks. antallet af lejligheder i boligselskabet som det efter lovgivningen er muligt at opkræve.



    Lovgrundlag
    LBK nr 318 af 28/03/2017 Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse §§ 45a og 57.

    Økonomi
    Jævnfør sagsfremstilling og bilag.


    Bilag
    Bilag 1 ØU 28.08.2017: Regnskaboversigt til halvårsregnskab 2017 (Dok 2017/15646 003)

    Bilag 2 ØU 28.08.2017: Regnskabsopgørelse til halvårsregnskab 2017 (Dok 2017/15646 001)




    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at anbefale Byrådet:
    1. at godkende halvårsregnskabet for 2017


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Økonomiudvalgets beslutning den 28-08-2017:
    1. Anbefalet at godkende.





    Beslutning
    1. Tiltrådt.

    Fraværende: Morten Ulrik Jørgensen.








    160. Ansøgning om kommunal garanti, Gilleleje Vandværk, diverse anlægsinvesteringer
    00.32G00 - 2017/19140

    Sagsfremstilling
    Formålet med sagsfremstillingen er at få Byrådets bevilling af kommunal garanti til lån (byggekredit og egentlig finansiering), som ønskes optaget af Gilleleje Vandværk.

    Jævnfør bilag "Optagelse af lån til delvis finansiering af anlægsinvesteringer i 2017" har Gilleleje Vandværks bestyrelse godkende et anlægsbudget for 2017 på 5,73 mio. kr. (se bilag: "Anlægsbudget 2017"). Anlægsinvesteringerne skal delvis finansieres med et lån på 2,5 mio. kr. Vandværket ansøger i den forbindelse om kommunal garanti af lånet overfor værkets kreditor, KommuneKredit.

    Der ansøges om garanti til byggelån og efterfølgende om garanti til endelig finansiering. Den endelige finansiering foretages med et fast forrentet lån med en løbetid på 20 år. Jf. bilag, optages lånet i KommuneKredit.

    Kommunen har mulighed for at yde garanti til forsyningsselskabers låneoptagelse, herunder vandselskaber omfattet af vandsektorloven, jfr. § 16, stk. 1. Der er tidligere givet garanti til fjernvarmeværker. Den kommunale garanti omfatter det fulde lånebeløb, herunder evt. kurstab. En afgivelse af kommunal garanti for lån til vandselskaber omfattet af vandsektorloven kan ske, uden at det påvirker den kommunale låneramme, jf. § 3, stk. 3 i lånebekendtgørelsen.

    Der er tidligere givet følgende garantier til lån optaget af Forsyningsvirksomheder:

    SelskabRestgæld medio 2017, mio. kr.
    Helsinge Fjernvarme
    65,1
    Gilleleje Fjernvarme
    39,8
    Vejby-Tisvilde Fjernvarme
    36,2
    Græsted Fjernvarme
    18,2
    I alt
    159,3

    Med denne ansøgning bliver den samlede garanti givet til lån optaget af Forsyningsselskaber 161,8 mio. kr.

    Kommunen opkræver provision af denne type garantier. Jf. lovgivningen skal provisionen fastsætter ud fra markedsvilkår. Provisionssatsen udgør pt. 0,5 % p.a. Med en garantiprovision på 0,5% bliver provision for et garanteret lån på 2,5 mio. kr. 12.500 kr. det første år.

    Provisionen for 2017 bliver dog forholdsmæssig mindre, idet provisionen opkræves fra den dato, hvorfra lånet er garanteret.

    Provisionen opkræves løbende, dvs. årligt ud fra aktuel garanteret restgæld.

    Lovgrundlag
    Lov nr. 469 af 12/06/2009 om vandsektorens organisering og økonomiske forhold med senere ændringer (vandsektorloven), § 16, stk. 1 og stk. 3.

    Bekendtgørelse nr. 1580 af 17/12/2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. (lånebekendtgørelsen), § 3, stk. 3 og § 12.

    Økonomi
    Som nævnt søges der om garanti for et byggelån og efterfølgende for et aftalelån på op til 2,5 mio. kr. med en løbetid på 20 år og med fast rente.

    En beslutning om godkendelse af garanti vil medføre en tilsvarende stigning i de samlede afgivne kommunale garantier, og dermed øge risikoen for denne del af den kommunale økonomi.

    Dette er baggrunden for, at der opkræves provision af den stillede garanti. Provisionen er betaling til kommunen for at påtage sig en risiko. Provisionen kan tillige opfattes som en forsikringspræmie mod tab på garanteret lån.

    Den årlige provision vil udgøre 0,5% af den garanterede restgæld i det pågældende år.

    Miljøforhold
    -

    Høring
    -

    Bilag
    Optagelse af lån til delvis finansiering af anlægsinvesteringer i 2017 (2017/19140 004)

    Anlægsbudget 2017 (2017/19140 005)

    Forslag til finansiering (2017/19140 011)


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
    1. at der gives en garanti til Gilleleje Vandværk på op til 2,5 mio. kr. i forbindelse med optagelse af byggekredit
    2. at garantien efterfølgende overføres til nyt 20-årigt fastforrentet lån i forbindelse med den endelige finansiering
    3. at garantien gives under forudsætning af, at lånet anvendes i overensstemmelse med ansøgningen
    4. at der opkræves en løbende garantiprovision på p.t. 0,5% p.a. (dog kun forholdsmæssigt for 2017) af garanteret restgæld.


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Økonomiudvalgets beslutning den 28-08-2017:
    1. - 4. Anbefalet.




    Beslutning
    1. - 4. Tiltrådt.

    Fraværende Morten Ulrik Jørgensen.




    161. Ansøgning om låneoptagelse til renovering af tag og udhæng - AAB, Landagervej/Lindevej, Helsinge
    03.02G00 - 2017/22368

    Sagsfremstilling
    Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

    Byrådet skal træffe beslutning om at godkende optagelse af realkreditlån til renovering af tag og udhæng på Boligforeningen AAB, afdeling 56 Lindevej/Landagervej, Helsinge - uden lejeforhøjelse.

    Beboerne har besluttet en renovering af tag og udhæng på boligerne ved Lindevej og Landagervej i Helsinge. Boligerne ejes af Boligforeningen AAB. Boligforeningen ansøger derfor om kommunens godkendelse til optagelse af et 30-årigt fastforrentet realkreditlån på kr. 4.184.935, der ifølge anlægsbudgettet ikke vil medføre en boligafgiftsforhøjelse. Ansøgningen ligger i sagen.

    Renoveringen finansieres indenfor driftsbudgettet via nogle ekstraordinære henlæggelser.

    I følge Almenboliglovens § 28 kan en væsentlig forandring af en ejendom, der tilhører en almen boligorganisation, kun ske med kommunalbestyrelsens godkendelse.

    Desuden kræver § 29, at udstedelse af pantebreve, herunder i forbindelse med konvertering eller omprioritering, i en ejendom, der tilhører en almen boligorganisation, kun kan ske med kommunalbestyrelsens godkendelse.

    Godkendelsen har ingen økonomiske konsekvenser for Gribskov Kommune, men er blot en lovmæssig procedure.

    Administrationen anbefaler at godkende Boligforeningen AAB, afd. 56´s ønske om optagelse af fastforrentet realkreditlån til renovering af tag og udhæng

    Lovgrundlag
    Bekendtgørelse af lov om almene boliger mv. nr. 1103 af 15. august 2016

    Økonomi
    Godkendelsen har ingen økonomiske konsekvenser for Gribskov kommune.

    Bilag


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
    1. at godkende optagelse af et fastforrentet realkreditlån på kr. 4.184.935 til finansiering af renovering af tagprojekt i Boligforeningen AAB´s afdeling ved Lindevej og Landagervej i Helsinge.


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Økonomiudvalgets beslutning den 28-08-2017:
    1. Anbefalet.




    Beslutning
    1. Tiltrådt.

    Fraværende: Morten Ulrik Jørgensen.




    162. Almene boliger - den årlige revisionsrapport 2015
    03.11G00 - 2017/21254

    Sagsfremstilling
    Sagen forelægges for Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet om godkendelse af det økonomiske tilsyn 2015 med offentligt støttet boligbyggeri.

    Baggrund
    Gribskov Kommune har pligt til at foretage tilsyn med offentligt støttet boligbyggeri.
    Den regnskabsmæssige tilsynsopgave bliver varetaget af BDO Kommunernes Revision.

    BDO har indført en form for rating, således at "graden" af fejl i boligselskabernes regnskaber gradueres i et system med henholdsvis A, B og C, som betyder:


    A
    At der vedrørende den enkelte boligorganisation er et eller flere forhold, som kommunalbestyrelsen bør reagere på ved at indkalde boligselskabets bestyrelse til snarligt møde for uddybning og redegørelse af nævnte forhold.


    B
    At der fremkommer forhold, som kræver yderligere redegørelse fra boligorganisationens bestyrelse - men at dette ikke er så alarmerende, og svaret derfor kan kræves skriftligt og inden for 1 måned.


    C
    At boligselskabets
    regnskaber kan tages til umiddelbar efterretning, eller at de forhold der måtte være, alene berettiger til optagelse i bilag til nærværende notat.

    Redegørelse

    Tilsynets omfang
    Boligselskaberne har hjemsted i andre kommuner end Gribskov Kommune. BDO har derfor ikke foretaget gennemgang af organisationernes regnskaber, da tilsynsforpligtelsen - jf. § 107 i gældende bekendtgørelse om drift af almene boliger mv. - påhviler hjemstedskommunerne.








    BDO har foretaget gennemgang samt vurdering af afdelingsregnskaber mv. for 2015 vedrørende:

    2 afdelinger i Postfunktionærernes Andelsboligforening.

    4 afdelinger i Arbejdernes Andels Boligforening (AAB)
    4 afdelinger i Boligselskabet Nordsjælland
    1 afdeling i den selvejende almene ældreboligorganisation "Ellen Marie"

    3 afdelinger i Boligselskabet Rosenvænget
    14 afdelinger i Boligforeningen VIBO

    Listen over samtlige afdelinger fremgår af "Bilag til notat om det regnskabsmæssige tilsyn for året 2015".

    BDO's anbefalinger til forvaltningen

    Krydstilsyn
    BDO anbefaler generelt Gribskov Kommune at indgå aftale om krydstilsyn i de tilfælde, hvor tilsynet med selve boligorganisationen hører under en anden kommune. Det betyder, at der sker en gensidig orientering kommunerne imellem omkring godkendelse og afslag i forhold til de enkelte boligorganisationer.

    Som det fremgår af BDO's notat af det regnskabsmæssige tilsyn (Bilag 1) har boligorganisationerne hjemsted i hhv. Glostrup, København, Hillerød og Frederikssund Kommune. Administrationen anbefaler, at BDO's anbefalinger om krydstilsyn følges.


    Vurdering af regnskaberne
    BDO har vurderet regnskaberne og anbefaler generelt Byrådet i Gribskov Kommune, at det i svarskrivelse til boligselskaberne meddeler
    • at Byrådet i forbindelse med det økonomiske tilsyn med boligselskaberne og gennemgang af regnskaberne for 2015, der er udført af BDO Consulting, har taget regnskaberne for samtlige afdelinger med tilhørende revisionsprotokol til efterretning.
    Boligforeningen Vibo - Rating B

    Dog har BDO tildelt Boligforeningen Vibo afd. 212, 213, 214, 238, 265 og 293 rating B med følgende bemærkninger til boligforeningens regnskab 2014/2015:
    • At boligselskabet i forbindelse med styringsdialogmøde forholdes at opsparet overskud skal afvikles og overføres som ekstraordinær indtægt på driftsregnskabet over en periode på maks 3 år. Da forholdet er tilbagevendende fra tidligere år, bør der - hvis ikke boligforeningen orienteres - overvejes en drøftelse med tilsynet i Københavns Kommune. BDO anbefaler fortsat, at resultatafvikling indarbejdes i budgetterne fremover.
    Administrationen har skrevet til Boligforeningen Vibo om forholdet og har modtaget følgende besvarelse:

    Afdeling 212: Overskuddet er primært kommet som følge af besparelser på drift i grønne områder. Det opsparede overskud er fuldt ud indarbejdet i huslejebudgetterne for 2016/2017 og 2017/2018 med henholdsvis 217.000 kr. og 59.000 kr. Det opsparede overskud har medført, at de årlige pristalsregulerede lejestigninger er udskudt til kommende huslejebudgetter.

    Afdeling 213: Afdelingen har modtaget penge retur i for meget betalte ejendomsskatter tidligere år. Tilbagebetalingen er store beløb, der medfører store overskud i afdelingen. De ekstraordinære indtægter overstiger væsentligt, hvad der kan indarbejdes i huslejebudgetterne over 3 år. Afdelingen har besluttet og har fået opsat markiser på boligerne for nogle af de ekstraordinære indtægter. Opsparet overskud er budgetmæssigt afviklet fuldt ud i huslejebudgetterne for 2016/2017 og 2017/2018.

    Afdeling 214 og 238: Opsparede overskud er indarbejdet fuldt ud i huslejebudgetterne for 2016/2017 og 2017/2018.

    Afdeling 265: Opsparede overskud er indarbejdet fuldt ud i huslejebudgettet for 2016/2017.

    Afdeling 293: Afdelingen har modtaget penge retur i for meget betalte ejendomsskatter. Tilbagebetalingen er store beløb, der medfører store overskud i afdelingen. Afdelingen har besluttet at anvende en del af de tilbagebetalte penge til udskiftning af afdelingens toiletter til nye vandbesparende toiletter, solceller på afdelingens beboerhus og vaskeri, overdækning af containerplads samt ekstraordinær renovering/fornyelse af afdelingens kviste. De energimæssige tiltag har allerede medført besparelser på beboernes energiforbrug.

    Opsparet overskud afvikles efter gældende regler inden for 3 år.

    På baggrund af boligforeningens redegørelse vurderer administrationen, at der ikke er behov for at foretage sig yderligere i forholdet om opsparet overskud i afdelingerne.


    Boligselskabet Rosenvænget

    Ligeledes har BDO følgende bemærkninger til Boligselskabet Rosenvængets afdeling 848, Aktivitetshus regnskaber for 2014/2015.
    • At boligselskabet skal lave en nærmere redegørelse for, hvorledes og hvor hurtigt den nuværende økonomiske situation er planlagt genoprettet.
    Administrationen har skrevet til Boligselskabet Rosenvænget om forholdet og har modtaget følgende besvarelse:

    Det er tidligere besluttet, at Gribskov Kommune opsagde deres lejeaftale ved indfrielse af kreditforeningsgæld. Årsagen til underskuddet i afdelingen skyldes hovedsageligt, at kommunen naturligvis ikke har betalt fuldt husleje, som forventet ved budget idet huset har været benyttet af afdeling 852 Haragergård.

    Beboerne i afdeling 852 Haragergård har på et afdelingsmøde besluttet at sammenlægge aktivitetshuset med Haragergård således, at aktivitetshuset i fremtiden er afdelingens beboerhus.

    Økonomien fra afdeling 848 Aktivitetshus er derfor nu sammenlagt med økonomien i afdeling 852.

    Det forventes ikke, at det tidligere aktivitetshus vil forværre økonomien i Haragergård væsentligt.



    På baggrund af boligforeningens redegørelse vurderer administrationen, at der ikke er behov for at foretage sig yderligere i forholdet om den økonomiske situation i afdeling 848, Aktivitetshus.


    Lovgrundlag
    Lov om almene boliger m.v. - LBK nr. 1103 af 15/08/2016
    Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. - BEK nr. 1540 af 16/12/2013
    Bygge- og Boligstyrelsens vejledning om drift af almene boliger m.v.

    Økonomi
    Der er ingen direkte økonomisk konsekvens for kommunen, med undtagelse af det ekstra timeforbrug som følge af indførsel af krydstilsyn, som anbefalet af BDO.

    Miljøforhold
    Bilag 1 ØU 28.8.2017 BDO Notat Økonomisk tilsyn 2015 Dok.nr. 2017/21254 003

    Bilag 2 ØU 28.8.2017 BDO Bilag til notat økonomisk tilsyn 2015 Dok.nr. 2017/21254 002


    Bilag


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet
    1. at godkende det økonomiske tilsyn 2015.


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Økonomiudvalgets beslutning den 28-08-2017:
    1. Anbefalet.




    Beslutning
    1. Tiltrådt.





    163. Beredskab
    14.00A00 - 2017/23662

    Sagsfremstilling
    Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

    Sagen kommer på dagsorden efter anmodning fra Enhedslisten, NytGribskov og Socialdemokraterne. Sagen vedrører organisering af beredskabet, og rejses i forbindelse med det kommende udbud af Frederiksborg Brand & Redning.



    Anmodning
    "Punkt 1:
    Enhedslisten, NytGribskov og Socialdemokraterne ønsker, at igangsætte en proces med at hjemtage beredskabet til Gribskov kommune, og dermed udtræde af Frederiksborg Brand og Beredskab (FBB).

    Punkt 2:
    Der ønskes at nedsætte en beredskabskommission med deltagelse af brandfolk for de 2 brandstationer i Gribskov kommune. Deltagelse med taleret".


    Redningsberedskabets Strukturreform
    Senest den 1. januar 2016 skulle de daværende 87 beredskaber i Danmark være reduceret til 20 kommunale beredskabsenheder, som kommunerne skulle drive i fællesskab. Strukturreformen blev aftalt mellem regeringen og KL som led i aftalen om kommunernes økonomi for 2015. De nye beredskabsenheder skulle organiseres som kommunale selskaber i henhold til § 60 i den kommunale styrelseslov.

    Baggrunden for strukturreformen var betydelige effektiviseringsgevinster, med fortsat højt serviceniveau for borgerene. Det kommunale bloktilskud blev nedreguleret med 50 mio i 2015 og med 75 mio i 2016 og frem som led i Økonomiaftalen for 2015.

    Frederiksborg Brand & Redning
    Frederiksbog Brand & Redning er stiftet som et interessentskabet af Egedal, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs og Hillerød Kommuner med virkning fra 1. januar 2016.

    Etableringen af interessentskabet er sket i henhold til § 10 i beredskabsloven samt § 60 i lov om kommunernes styrelse.

    Jævnfør selskabets vedtægter, er der aftale nedenstående om udtræden.

    Vedtægt Frederiksborg Brand & Redning, version 11.0:


    "18 Udtræden
    18.1 De deltagende interessenter kan tidligst udtræde af Frederiksborg Brand og Redning med virkning fra 31. december 2020, og det skal ske med minimum 18 måneders varsel. Efterfølgende kan udtræden ske med minimum 18 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. Udtræden kan dog ske tidligere, hvis alle interessenter er enige herom.

    18.2 Ved en eller flere interessenters udtræden opgøres Frederiksborg Brand og Rednings aktiver og passiver, og der afsættes de fornødne beløb til at varetage Frederiksborg Brand og Rednings løbende forpligtelser, herunder forpligtelser i henhold til eventuelle indgåede aftaler med en leverandør om brandslukning m.v.

    18.3 Er Frederiksborg Brand og Rednings nettoformue negativ, er den udtrædende interessent forpligtet til at betale sin andel af underdækningen, inden udtrædelse kan ske. Andelen opgøres på baggrund af de fastsatte fordelingstal, jf. pkt. 6.1. Indbetaling skal ske senest 14 dage efter, at den udtrædende interessent har modtaget skriftligt påkrav herom.

    18.4 Er Frederiksborg Brand og Rednings nettoformue positiv, udbetales en andel heraf til den udtrædende interessent. Andelen fastsættes på baggrund af de fastsatte fordelingstal, jf. pkt. 6.1.

    18.5 Vilkårene for udtræden skal godkendes af tilsynsmyndigheden.

    18.6 En interessent kan under forudsætning af tilsynsmyndighedens godkendelse, udtræde af Frederiksborg Brand og Redning tidligere end den 31. december 2020, hvis der foreligger særlige omstændigheder."


    Konkurrenceudsættelse af Frederiksborg Brand og Redning
    Frederiksborg Brand & Redning har den 12.06.2017 udsendt forhåndsmeddelelser om to forestående udbud.

    Frederiksborg Brand & Redning udbyder udførelse af operativt beredskab ved anvendelse af Frederiksborg Brand & Rednings køretøjer og materiel. Udbuddet omfatter operativt beredskab (brandvæsen) i seks områder: Egedal Kommune, Frederikssund Kommune, Furesø Kommune, Gribskov Kommune, Halsnæs Kommune og Hillerød Kommune. Frederiksborg Brand & Redning afgiver kontrolbud på ydelsen. Udbuddet gennemføres i henhold til udbudslovens (lov nr. 1564 af den 15. december 2015) afsnit III (light-regimet) og forventes offentliggjort medio august 2017.

    Frederiksborg Brand & Redning udbyder endvidere køretøjer og materiel. Udbuddet gennemføres som et offentligt udbud og forventes offentliggjort medio august 2017. Udbuddet omfatter levering af tanksprøjter, vandtankvogne, drejestiger, både, bådtrækker, slangetender, specialkøretøj mv. Udbuddet vil blive opdelt i delaftaler, og der vil være mulighed for at afgive tilbud på én eller flere delaftaler.

    Opgaverne udbydes for 4 år med option på 2 x 2 år.

    Lovgrundlag
    LBK nr. 318 af den 28.03.2017 (om kommunernes styrelse) § 11 stk. 1

    Økonomi
    Initiativtagere beskriver ikke økonomi og de bevillingsmæssige konsekvenser ved forslaget.

    Bilag


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet
    1. at tage stilling til, hvorvidt administrationen skal forberede et oplyst beslutningsgrundlag til behandling af sagen om organisering af beredskabet.


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Økonomiudvalgets beslutning den 28-08-2017:

    Ændringsforslag ved Kim Valentin
    Borgmesteren bemyndiges til at afholde et møde med det frivillige brandvæsen inden behandling af sagen på byrådsmøde mandag den 4. september.

    For: V, O, C (5)
    Imod: A, G, Å (4)

    Alternativet tilkendegiver til protokollen, at partiet er med som forslagsstiller.



    Beslutning
    Ændringsforslag fra V, O, C
    Frem mod budgetforhandlingerne i 2018 evalueres beredskabssamarbejdet i Frederiksborg Brand og Redning, således at der i budget 2019-2022 kan tages stilling til om samarbejdet skal ophøre ved opsigelse 1. juli 2019, når aftalen udløber ultimo 2020 eller fortsætte i en ny periode.

    For: V, O, C (12)
    Imod: A, Ø, Å, G (11)

    Ændringsforslag tiltrådt.




    164. Fritidsklub og aftenklub i Gilleleje
    18.10G00 - 2017/13192

    Sagsfremstilling
    Økonomiudvalget får sagen til behandling som følge af Børneudvalgets beslutning. Sagen går fra Økonomiudvalget til Byrådet for så vidt angår indstillingens punkt 3.

    Introduktion
    Børneudvalget får sagen til beslutning. Sagen handler om etablering af ny fritidsklub og aftenklub i Gilleleje.

    Baggrund
    Børneudvalget besluttede på møde den 29. maj 2017, at afdække mulige placeringer af en fritidsklub og aftenklub i Gilleleje med henblik på at kunne åbne klubben til efteråret 2017.

    Sagens forhold
    Formål, målgruppe og organisering for den nye klub er beskrevet i sagen fra 29. maj 2017.

    Administrationen har undersøgt mulighederne for at etablere fritidsklub og aftenklub på kort, mellemlang og lang sigt.

    Kort sigt: midlertidig brug af Remisen som fritidsklub
    Administrationen har undersøgt mulighederne for at anvende det eksisterende ungdomshus, Remisen, som fritidsklub/aftenklub. Det vil være forbundet med meget store udgifter, da det vil kræve en istandsættelse og isolering af Remisens store hal.

    Administrationen vurderer dog, at Remisen godt kan anvendes midlertidigt som fritidsklub uden istandsættelse og isolering. Dette vil imidlertid kun være muligt indtil oktober/november, hvor det vil være nødvendigt at kunne opvarme lokalerne.

    Remisen vil ikke kunne bruges som aftenklub i den midlertidige periode.

    Mellemlang sigt: Gasværksvej 21B
    Administrationens indledende undersøgelser peger på en mulig placering af både fritidsklub og aftenklub i en del af den gamle børnehave på Gasværksvej 21B i Gilleleje.


    Fordele ved at bruge del af Gasværksvej 21B
    Lokalerne på Gasværksvej er velegnede til formålet, da der kan indrettes både små og store rum. Til bygningen hører en stor grund, som er egnet til målgruppen. Samtidigt ligger den i gåafstand til Remisen, så de unge vil kunne benytte alle faciliteter og skabe fællesskaber på tværs af fritidsklub og ungdomshus.

    Bygningen kan istandsættes hurtigt og forholdsvist billigt. Desuden vil det være en fordel, at bygningen kommer i brug, så evt hærværk begrænses.

    Nødvendig istandsættelse af del af Gasværksvej 21B
    For at kunne anvende en del af Gasværksvej 21B som fritids- og aftensklub, vurderer administrationen, at følgende istandsættelser er nødvendige:
    Udskiftning af toiletter (fra børnetoiletter til voksentoiletter), maling samt nedrivning af vægge.
    Istandsættelsen vil koste i alt 350.000 kr.

    Dertil kommer udgifter til almindelig drift og vedligehold. Det indgår i den centrale finansiering af bygninger

    Lang sigt: Rostgårdsvej 5
    På længere sigt er det muligt at undersøge en placering på Rostgårdsvej 5, som pt anvendes af Gilbjergskolen

    Administrationens vurdering
    Administrationen vurderer, at Remisen kan anvendes midlertidigt som fritidsklub indtil 1.11.
    Herefter vil Gasværksvej 21B være en egnet placering for både fritidsklub og aftenklub.
    På længere sigt kan Rostgårdsvej 5 undersøges som en mulig placering.


    Lovgrundlag

    LBK nr 748 af 20/06/2016 (Dagtilbudsloven), Afsnit 4, Kapitel 10

    Økonomi

    Efter aftale med Gribskov Ungdomsskole, finansierer de selv driften af fritidsklubben og aftenklubben i 2017.

    Fra 2018 vil driften tages på Børneudvalgets ramme:

    • Drift af fritidsklub og aftenklub: ca. 900.000 kr.
    • Udgifter til ejendomsdrift og -vedligehold på Gasværksvej 21B finansieres af den centrale konto til bygningsdrift. Det konkrete beløb oplyses, når det er er beregnet.
    Der skal findes finansiering til istandsættelse af Gasværksvej 21B på 350.000 kr.

    Bilag
    -


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Børneudvalget at beslutte
    1. at Remisen anvendes til midlertidig fritidsklub indtil 1.11 2017
    2. at Gasværksvej 21B istandsættes med henblik på anvendelse som fritidsklub og aftenklub fra 1.11 2017
    3. at finansieringen af istandsættelsen (350.000 kr.) indgår i budgetforhandlingerne for 2018-21


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Børneudvalgets beslutning den 14-08-2017:
    1. Godkendt.
    2. Godkendt.
    3. Det anbefales at Økonomiudvalget og Byrådet anviser finansiering.

    Finansiering af de fremtidige driftudgifter aftales i forbindelse med budgetforhandlingerne.

    Økonomiudvalgets beslutning den 28-08-2017:
    3. Anbefalet.

    Finansiering af de fremtidige driftsudgifter aftales i forbindelse med budgetforhandlingerne.




    Beslutning
    3. Tiltrådt.

    Finansiering af de fremtidige driftsudgifter aftales i forbindelse med budgetforhandlingerne.




    165. Etablering af Wi-fi i turistområder
    85.11G00 - 2017/16530

    Sagsfremstilling
    Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

    Byrådet skal beslutte, om der skal arbejdes videre med at undersøge muligheden for at etablere gratis wi-fi på de offentlige arealer, hvor mobildækningen er begrænset.

    Teknisk Udvalg har fået orientering i sagen den 31.05.2017, og har på baggrund heraf ønsket at få en sag optaget på dagsordenen.

    Budgetaftalen om Wi-fi for borgerne
    "Derudover skal der igangsættes en undersøgelse af muligheden for at etablere gratis wi-fi de offentlige arealer, hvor mobildækningen er begrænset, for eksempel ved strandene."



    Hvad siger lovgivningen om at stille gratis wi-fi til rådighed?
    Gribskov kommuner har lov til at stille gratis wi-fi til rådighed for turister på særligt udvalgte udendørsattraktioner. Det er ikke en kommunal opgave, efter kommunalfuldmagtsreglerne, at drive erhvervsvirksomhed, herunder generelt at stille f.eks. internet til rådighed for borgerne. Gribskov kommune har dog i følge telelovens §60 b mulighed for at tilbyde wi-fi i turistområder, men må ikke skade konkurrencen i forhold til private udbydere af internetadgang.

    Nedenfor er de væsentligste forhold listet:
    1. Lovgivningen giver mulighed for at turister har mulighed for wi-fi adgang i 1 times pr. døgn for hver enhed. Eksempler på enheder er smartphone, tablets eller bærbar computer. Gribskov kommune skal sikre at enheder kun har adgang i en time pr. døgn samlet for alle hotspots i kommunen.
    2. Lovgivningen giver mulighed for udendørsdækning i turistområder for internationale turister, men der er ikke noget krav om brugerne skal identificeres sig som turister.
    3. Hotspots – ikke sammenhængende net. Den gratis adgang skal tilbydes som hotspots, dvs. en punktvis adgang. Der må ikke være tale om sammenhængen adgang i større områder, f.eks. i hele kommunen. Det er ikke defineret, hvor stort et området der kan dækkes, andet end et mindre område f.eks. i en park eller et andet afgrænset område, hvor der foregår aktiviteter rettet mod international turisme.
    4. Vi må ikke bruge Gribskov kommunes net. Det skal være en privat udbyder. Nettet skal være være ejet af et privat selvskab.

    Øvrige forhold der bør tages i betragtning
    Roaming afgifter afskaffes
    Roaming afgifter for EU afskaffes d. 15.06.2017. Afskaffelsen betyder, at telefonkunder i EU kan bruge data uden det koster ekstra. Man kan som forbruger gøre brug af den indkøbte data i alle 28 EU-lande, uden at det koster ekstra.

    Det bør drøftes, hvorvidt de nye regler omkring roaming kan have indvirkning på behovet for at etablere gratis wi-fi.

    Gratis trådløs internetforbindelse inden 2020
    EU-Kommissionen  har d. 29. maj vedtaget et forslag om Gratis wi-fi til alle europæere. Dette hedder WiFi4EU. Det betyder at alle europæiske landsbyer og byer udstyres med gratis trådløs internetforbindelse omkring de vigtigste centre for det offentlige liv inden 2020.
     
    Man skal ansøge om midler til udstyr, opsætning og installation. Vedligeholdes og dataforbrug skal den lokale myndighed afholde (Gribskov Kommune).
     
    ”WiFi4EU skal fungere på en enkel og ikke-bureaukratisk måde, f.eks. ved hjælp af onlineansøgning, betaling med vouchere og lempelige overvågningskrav.
     
    Administrationens vurdering
    Med baggrund i udvikling på området, ses det hensigtsmæssigt, at afvente yderligere undersøgelse. Ændrede afgifter for roaming vurderes at begrænse behovet for gratis wi-fi, og det ses derfor hensigtsmæssigt, at afvente nærmere oplysninger om WiFi4EU, før der iværksættes yderligere undersøgelse eller tiltag.


    Lovgrundlag
    Telelovens §60 b

    Økonomi


    Bilag


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
    1. at administrationen ikke gennemføre undersøgelse vedr. gratis wi-fi jf. budgetaftalen.


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Teknisk Udvalgs beslutning den 16-08-2017:
    1. Anbefalingen tiltrådt

    Bo Jul Nielsen fraværende

    Økonomiudvalgets beslutning den 28-08-2017:
    Anbefalet at følge anbefalingen fra Teknisk Udvalg med den tilføjelse at administrationen udarbejder forslag til et testspot med livredningstjenestens udstyr.

    For: V, O, C (5)
    Imod: A, G, Å (4)

    A, G, Å tilkendegiver til protokollen, at de mener, at udvalget bør følge anbefalingen fra Teknisk Udvalg uden ændringer/tilføjelser.




    Beslutning
    Behandling udsat.




    166. Ny vej, Græsted-Gilleleje - behandling af løsningsforslag
    00.01Ø00 - 2017/05136

    Sagsfremstilling
    Introduktion
    Teknisk Udvalg behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet. Det skal besluttes, om der i forbindelse med Ny vej, Græsted-Gilleleje, strækningen mellem Ålekistevej og Parkvej, fortsat skal arbejdes videre med et ”vestligt” løsningsforslag.

    Baggrund
    Den 08.10.2014 traf Teknisk Udvalg beslutning om linjeføring af Ny vej, Græsted-Gilleleje mellem Græsted og Ålekistevej – ny linjeføring langs banen. Samtidig bad Teknisk Udvalg Administrationen om flere løsningsforslag for linjeføring mellem Ålekistevej og Parkvej i Gilleleje. Den 18.02.2015 fik Teknisk Udvalg fremlagt et handlekatalog med to mulige løsningsforslag for linjeføring mellem Ålekistevej og Parkvej, se bilag 1. Teknisk Udvalg tog handlekataloget til efterretning og satte det videre arbejde i bero.


    Sagens forhold
    De to mulige løsningsforslag, der blev fremlagt for Teknisk Udvalg den 18.02.2015, er:
    1. Udvidelse af den eksisterende vej (Pårupvej) mellem Ålekistevej og Parkvej.
    2. Anlæg af ny vej beliggende vest for Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S.

    Bemærkninger til løsningsforslagene:
    Løsningsforslag 1 – udvidelse af den eksisterende vej
    Ved bibeholdelse af den eksisterende vej sker der ikke markante ændringer i udgifter til drift og vedligeholdelse. Der vil ske en forbedring af fremkommeligheden, da hastighedsbegrænsningen stiger til 80 km/t, dog fortsat med begrænset overhalingsmuligheder. Uændrede adgangsforhold til private ejendomme og lokale veje, der kan skabe farlige situationer.

    Løsningsforslaget får arealmæssige konsekvenser for flere ejendomme langs den eksisterende vej. Det endelige omfang heraf kendes ikke, før projektering af vejen er gennemført. Løsningsforslaget forbedrer ikke forholdene for lette trafikanter/cyklister. Anlæg af cykelsti øger de arealmæssige konsekvenser for de omkringligende ejendomme.
    Det vil være muligt at gennemføre løsningsforslaget i etaper. Dette løsningsforslag har den laveste anlægsudgift.

    Ud fra en indledende undersøgelse af miljøforhold foretaget i foråret 2017, se bilag 2, vurderes dette løsningsforslag at have færrest risici. Der er ved undersøgelsen ikke observeret væsentlige forhold ved den eksisterende vej.

    Løsningsforslag 2 – anlæg af ny vej
    Ved anlæg af ny vej øges udgifter til drift og vedligeholdelse, da den eksisterende vej fortsat skal vedligeholdes. Der vil ske en øget forbedring af fremkommeligheden, da hastighedsbegrænsningen stiger til 80 km/t samt et øget overhalingssigte. Vejadgang til private ejendomme og øvrige lokale veje minimeres. Mulighed for anlæg af cykelsti i tilknytning til ny vej eller anvende eksisterende vej.

    Løsningsforslaget får arealmæssige konsekvenser og kræver det største arealmæssige opkøb. Det endelige omfang heraf kendes ikke før projektering af vejen er gennemført, men det vurderes hovedsageligt at bestå af marker og andre naturarealer. Dette løsningsforslag har den højeste anlægsudgift.

    Ud fra en indledende undersøgelse af miljøforhold foretaget i foråret 2017, se bilag 2, vurderes dette løsningsforslag at have flest risici. Den nye vej vil forløbe gennem flere større mark-, natur- og rekreative områder. Naturområderne består i dag af mose, småsøer og eng. I disse områder er der observeret flere paddearter herunder beskyttede og fredede frøer og områderne vurderes at være yngle- og rasteområder for disse arter.

    Området beliggende vest for Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S er et af de større sammenhængende grønne områder i lokalområdet. Sammenhængen af området er vigtigt for paddernes samlede populationsstørrelse. Etablering af en vej gennem området vil have flere negative virkninger. Den ene er den direkte effekt af sløjfning af levesteder for padderne, den anden er fragmenteringen/opdelingen af levestederne, som etablering af en trafikeret vej vil medføre. Såfremt der etableres en vej igennem området, skal der indarbejdes en række afværgeforanstaltninger.

    Herudover vurderes områderne at være behæftede med væsentlige geotekniske udfordringer og der er risiko for at dele af strækningen kræver ekstra fundering.


    Opsamling
    Løsningsforslag 2 – anlæg af ny vej beliggende vest for Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S vurderes at være behæftet med risici særligt vedrørende natur-, miljø- og geotekniske forhold, der har indvirkning på anlægsudgiften. Dette løsningsforslag vurderes dog vejteknisk at være bedst, hvor der opnås de bedste forhold for bilister og lette trafikanter.

    Løsningsforslag 1 - udvidelse af den eksisterende vej vurderes at være behæftet med færrest risici vedrørende natur-, miljø- og geotekniske forhold. Dette løsningsforslag giver dog den mindste forbedring for trafikanter.


    Lovgrundlag
    • Lov nr. 1520 af den 27. december 2014 om offentlige veje m.v.
    • Bekendtgørelse nr. 447 af den 10. maj 2017 om samordning af miljøvurderinger og digital selvbetjening m.v. for planer, programmer og konkrete projekter omfatter af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).


    • Økonomi


    Bilag
    Bilag 1 TEK 16-08-2017 Handlekatalog december 2014 Dok.nr. 2017/05136 007

    Bilag 2 TEK 16-08-2017 Padderegistrering Dok.nr. 2017/05136 006



    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
    1. At løsningsforslag 2 - anlæg af ny vej vest for Entreprenørvirksomheden Nordkysten A/S ikke indgår i det fremtidige arbejde med projektet Ny vej, Græsted-Gilleleje.
    Eller
    2. At løsningsforslag 2 - anlæg af ny vej vest for Entreprenørvirksomheden Nordkysten A/S fortsat indgår i det fremtidige arbejde med projektet Ny vej, Græsted-Gilleleje.


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Teknisk Udvalgs beslutning den 16-08-2017:
    O og V (3) stemte for
    Ø (1) tog forbehold
    1. Anbefalingen tiltrådt
    2. Udgår

    Bo Jul Nielsen fraværende

    Økonomiudvalgets beslutning den 28-08-2017:
    1. - 2. Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at følge anbefalingen fra Teknisk Udvalg.




    Beslutning
    Behandling udsat.




    167. Cykelsikring på Tingbakken
    05.02A52 - 2016/05082

    Sagsfremstilling
    Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

    Baggrund
    Ved budgetforlig i efteråret 2016 blev der rejst ønske om cykelsikring af Tingbakken. Ønske om dobbeltrettet cykelsti har tidligere været rejst i Græsted-Gilleleje Kommune. Daværende prisoverslag var ca. 3,5 - 4,0 mill. kr. Ved budgetforliget i 2016 blev det besluttet, at der skulle undersøges mulighederne for en billigere løsning.

    Prisbillig cykelsikring
    Der har været dialog med Nordsjællands Politi om mulighederne for en meget billig løsning.

    Følgende forslag til prisbillig cykelsikring af Tingbakken er drøftet:
    • Hele Tingbakken indlemmes i byzone.
    • Den nuværende lokale hastighedsbegrænsning på 40 km/t fastholdes
    • Afmærkning med 2 i 1 vej fjernes
    • Der afmærkes med dobbeltrettet cykelsti langs vejens syd side
    • Der etableres en adskillelse mellem kørebane og dobbeltrettet cykelsti med afmærkning og kantpæle pr. 3,0 meter eller tættere
    • Kørebaner reduceres til en minimums bredde og afmærkes med kantlinie og alm. varslingslinie

    Løsningsforslaget har været taget til dialog med Esrum Borgerforening og Tingbakkeskolens ledelse og skolebestyrelse, som har tilkendegivet sig positivt for løsningen.

    Anbefaling
    Administrationen anbefaler at ovennævnte løsning for cykelsikring af Tingbakken gennemføres.

    Jf. Budgetaftalen er der i 2017 afsat et budget på 2 mio. kr. til at gøre Tingbakkeskolen mere attraktiv, herunder en forbedring af sikkerheden for de bløde trafikanter på strækningen fra Esrum til Tingbakkeskolen.

    Det er alternativt foreslået, at projektet finansieres af anlægsmidler afsat til cykelstier.


    Lovgrundlag
    Lov om Offentlige veje, nr. 1520 af 27. december 2014 Kapitel 2 § 8

    Økonomi
    Der er beregnet et overslag for ovennævnte løsning på ca. 400.000,- kr. Opgaven kan gennemføres via vejdriftens entrepriser og kræver ikke særskilt udbud.


    Jf anbefaling foreslås det, at projektet finansieres via afsat budget i 2017 på 1,8 mio. kr. vedr. "Cykelstier".

    Bilag


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet
    1. at iværksætte det foreslåede projekt til cykelsikring
    2. at frigive 400.000 kr. af afsat budget til Cykelstier


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Teknisk Udvalgs beslutning den 16-08-2017:
    1.-2. Anbefalingen tiltrådt

    Bo Jul Nielsen fraværende

    Økonomiudvalgets beslutning den 28-08-2017:
    1. - 2. Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at følge anbefalingen fra Teknisk Udvalg.




    Beslutning
    Behandling udsat.




    168. Skovgårdsvej 44/Vestergade 101 - projektforslag for etablering af fjernvarme
    030186 - 2017/20921

    Sagsfremstilling
    Introduktion
    Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

    Sagen behandles med henblik på at træffe beslutning om, hvorvidt projektforslag om udvidelse af forsyningsområde og ændring af områdeafgrænsningen mellem fjernvarme og naturgas til forsyning af boliger på Skovgårdsvej 44/Vestergade 101 i Helsinge skal sendes i høring hos berørte parter. Samtidig skal det besluttes om Helsinge Fjernvarme skal yde kompensation til naturgasdistributionsselskabet, hvis projektforslaget godkendes.

    Baggrund
    Gribskov Kommune har givet byggetilladelse til etablering af otte nye rækkehuse, samt renovering af eksisterende hus på ejendommen Skovgårdsvej 44/Vestergade 101, Helsinge. Området hvor ejendommen er beliggende, er i kommunens varmeplan udlagt til område med naturgas. Der er ikke tilslutningspligt. Bygherre ønsker at forsyne husene med fjernvarme og har derfor kontaktet Helsinge Fjernvarme med henblik på at undersøge mulighederne for fjernvarme. Helsinge Fjernvarme vil gerne forsyne husene med fjernvarme og har derfor fremsendt projektforslag til godkendelse af kommunen.

    Sagens forhold
    Projektforslaget er udarbejdet i henhold til projektbekendtgørelsen. Før kommunen kan godkende projektforslaget skal der foretages en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet ud fra projektforslaget. Projektet kan kun godkendes, hvis det viser at fjernvarme er det mest samfundsøkonomisk fordelagtige.

    Projektbeskrivelse
    Den eksisterende ejendom på Skovgårdsvej 44/Vestergade 101 har tidligere været opvarmet med oliefyr, mens de otte rækkehuse er nybyggeri. Området er udlagt til naturgas og det er HMN Naturgas der forsyner området med naturgas. I projektforslaget er fjernvarme derfor vurderet i forhold til alternativet, som er naturgas.

    HMN Naturgas har oplyst, at en del af husene vil kunne nås med en stikledning, men at det vil være nødvendigt at anlægge omkring 75 meter distributionsledning for at nå alle huse. Ejendommen ligger ca. 200 meter fra den nuværende afgrænsning til fjernvarme og for at forsyne husene med fjernvarme vil Helsinge Fjernvarme skulle etablere en hovedledning fra det eksisterende ledningsnet, samt stikledninger til de enkelte huse.

    Bruger- og selskabsøkonomi
    En beregning af brugerøkonomien viser, at udgifterne set over en 20-årig periode er lavere for fjernvarme end for naturgas. Den eksisterende bolig vil således få en samlet udgift på 967.488 kr. ved fjernvarme, mens den samlede udgift for naturgas vil være 988.458 kr.

    For rækkehusene vil udgiften for fjernvarme være 84.302 kr. pr. bolig, mens udgiften for naturgas vil være 111.744 kr. pr. bolig.

    Selskabsøkonomisk vil der i henhold til projektforslaget være et overskud på 277.367 kr. efter 20 år for Helsinge Fjernvarme.

    Samfundsøkonomi
    Samfundsøkonomien er beregnet over en 20-årig periode. Beregningen viser, at der er en projektfordel på 181.681 kr. ved fjernvarme i forhold til naturgas. Det vil sige, at fjernvarme i henhold til projektforslaget er det samfundsmæssigt mest fordelagtige.

    Der er foretaget følsomhedsanalyse der viser, at projektet er robust overfor ændringer i anlægsinvesteringen og ændring i brændselspriser.

    Energi og miljø
    Emissionerne er en smule højere fra fjernvarme end for naturgas, hvilket skyldes den motordrift, der er indregnet i projektforslaget. Ved værdisætningen af emissionerne bliver emissionerne fra fjernvarme dog lavere end emissionerne fra naturgas, hvilket skyldes at værdien af emissionerne (kr./enhed) er højere for individuel naturgas end for fjernvarme.

    Krav om kompensation ved ændring af områdeafgrænsningen
    I henhold til projektbekendtgørelsen, kan kommunalbestyrelsen kun godkende projekter, der ændrer et områdes forsyningsform fra individuel naturgasforsyning til fjernvarme, hvis varmedistributionsvirksomheden yder en økonomisk kompensation til naturgasdistributionsselskabet.

    Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om kompensationens grundlag på baggrund af de kriterier der er fastlagt i bekendtgørelsen. I henhold til kriterierne skal der betales kompensation for ejendomme, som naturgasdistributionsselskabet forsyner på det tidspunkt, hvor projektet modtages af kommunen til godkendelse, og som skifter fra individuel naturgasforsyning til fjernvarme.

    Der betales desuden kompensation for ejendomme, der ikke skifter direkte til fjernvarme, men hvor skiftet til fjernvarme finder sted inden for tre år efter opsigelsen af naturgasleverancen. Kompensation betales for ejendomme, der er beliggende i det område, der har ændret forsyningsform, og for ejendomme, der kan nås med en stikledning fra fjernvarmenettet i dette område.

    Der er ikke nogen af de ejendomme som fremover skal forsynes med fjernvarme der tidligere har haft naturgas.,

    Vurdering og anbefaling
    Projektforslaget for forsyning af Skovgårdsvej 44/Vestergade 101 viser en positiv samfundsøkonomi, samt positiv bruger- og selskabsøkonomi. Energi- og miljømæssigt er emissionen fra naturgas en smule lavere end for fjernvarme, men værdimæssigt er fjernvarme lavere.

    Det er samlet set administrationens vurdering, at projektforslaget kan sendes i høring hos de berørte parter og at det samtidig kan vedtages, at projektet kan endeligt godkendes efterfølgende såfremt, der ikke indkommer negative høringssvar af væsentlig karakter. Det er yderligere administrationens vurdering, at der ikke skal betales kompensation til naturgasforsyningen ved ændring af områdeafgrænsningen, da der ikke er nogen af de ejendomme der fremover skal forsynes med fjernvarme, der tidligere har haft naturgas.


    Lovgrundlag
    Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, BEK nr 825 af 24/06/2016 (projektbekendtgørelsen)

    Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning, LBK nr 523 af 22/05/2017 (varmeforsyningsloven)

    Økonomi
    Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune

    Høring
    Projektforslaget skal sendes i høring i fire uger hos de berørte parter, hvilket jf. projektbekendtgørelsen omfatter berørte forsyningsselskaber, kommuner og grundejere, der skal afgive areal eller pålægges servitut. Eftersom ingen grundejere skal afgive areal eller pålægges servitut, er høringspligten begrænset til berørte forsyningsselskaber, herunder HMN Naturgas, samt Gribskov Kommune.

    Det indstilles, at projektforslaget betragtes som godkendt, såfremt der ikke modtages nogen negative høringssvar i høringsperioden. Hvis der modtages negative høringssvar, der vurderes at være væsentlige for projektet, vil sagen blive forelagt for udvalget igen.

    Bilag
    Bilag 1 TEK 18-08.17 Projektforslag udvidelse af forsyningsområde og ændring af områdeafgrænsning til forsyning af Skovgårdsvej 44/Vestergade 101 Dok. nr. 2017/20921 013





    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet, at:
    1. sende projektforslaget i høring hos berørte parter.
    2. godkende projektforslaget, forudsat der ikke indkommer negative svar af væsentlig karakter i høringsperioden.
    3. genoptage projektforslaget til fornyet politisk behandling, såfremt der indkommer negative høringssvar af væsentlig karakter.
    4. godkende, at Helsinge Fjernvarme ikke skal yde økonomisk kompensation til naturgasdistributionsselskabet.


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Teknisk Udvalgs beslutning den 16-08-2017:
    1.-4. Tiltrådt

    Bo Jul Nielsen fraværende

    Økonomiudvalgets beslutning den 28-08-2017:
    1. - 4. Anbefalet.




    Beslutning
    Behandling udsat.




    169. Indledning af ekspropriationsproces til sikring af eksisterende spildevandsledning på privat ejendom, Hasselvej 19 3200 Helsinge
    019991 - 2016/10410

    Sagsfremstilling
    Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

    Gribvand Spildevand A/S har anmodet Gribskov Kommune om at igangsætte og gennemføre en ekspropriationsproces til sikring af en eksisterende spildevandsledning på privat ejendom Hasselvej 19, 3200 Helsinge.

    Baggrund
    Spildevandsledningen, der ejes af Gribvand Spildevand A/S, løber over den private ejendom matr. nr. 7hc Helsinge By, Helsinge, beliggende Hasselvej 19, 3200 Helsinge. Spildevandsledningens placering på ejendommen fremgår af den vedlagte ekspropriationsplan, bilag 1.

    Spildevandsledningen er optaget i Gribskov Kommunes spildevandsplan, men ledningen er ikke ved etablering sikret ved en tinglyst deklaration på ejendommen.

    Da ejendommens ejer har været uvidende om ledningens eksistens, har ejer opført 2 bygninger oven på ledningen.


    Gribvand Spildevand A/S ønsker at sikre ledningen på ejendommen ved tinglysning af vedlagte deklarationstekst, bilag 2. Der er enighed mellem ejer af ejendommen og Gribvand Spildevand A/S om indholdet af deklarationsteksten.

    Ejer er indforstået med tinglysning af deklarationen, men Gribvand Spildevand A/S og ejer har ikke kunnet opnå enighed om erstatningen i anledning af den rådighedsindskrænkning på ejendommen, som deklarationen indebærer.

    Kommunalbestyrelsen kan i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 58 træffe afgørelse om ekspropriation til fordel for et spildevandsanlæg, herunder til sikring af allerede etablerede anlæg.

    Der er ca. 200 ejendomme i området, der forsynes via den pågældende spildevandsledning. Spildevandsledningens opretholdelse og sikring ved tinglysning af deklarationen er afgørende for den fortsatte forsyning af disse ejendomme. Bilag 3 viser med grøn illustration de ejendomme, der i dag forsynes via ledningen.

    Kommende proces
    En ekspropriation til fordel for et spildevandsanlæg kan ske med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens §§ 58-64. Ifølge § 60-61 skal ekspropriationen ske efter bestemmelserne i Lov om offentlige veje, både processen og erstatningsfastsættelsen.

    Forløbet vil således være, at efter den politiske beslutning om at iværksætte en ekspropriation indkalder kommunen til åstedsforretning, både direkte til ejer og ved offentliggørelse på kommunens hjemmeside og 'Ugeposten'. Indkaldelsen skal sendes med 4 ugers frist regnet fra den dag ejer får besked og indkaldelsen ligger på kommunens hjemmeside.

    Til åstedsforretningen skal mindst et medlem af Byrådet deltage og lede selve åstedsforretningen. Der føres en protokol fra mødet. Under åstedsforretningen kan der fremsættes forslag til erstatning, selvfølgelig med forbehold for ekspropriationens vedtagelse i Byrådet. Ejer af ejendommen har en frist på 4 uger til at fremkomme med sine eventuelle bemærkninger til protokollen, herunder om ejer accepterer erstatningsbeløbet. Først herefter kan der træffes endelig beslutning om ekspropriation.

    Beslutningen om ekspropriation vil blive politisk behandlet i Teknisk Udvalg og i Økonomiudvalget med beslutning i Byrådet. Hvis Byrådet beslutter, at der skal ske en ekspropriation meddeles dette samt erstatningstilbuddet til ejer.

    Ejer kan klage til Natur- og Miljøklagenævnet jf. Miljøbeskyttelseslovens kap. 11 over selve ekspropriationsbeslutningen. Klagefristen er 4 uger.

    Er der ikke enighed om erstatningens størrelse, hvilket vil fremgå af ejers kommentarer til protokollen for åstedsforretningen, skal kommunen indbringe erstatningsspørgsmålet for Taksationskommissionen senest 8 uger fra ekspropriationsbeslutningen eller, såfremt den er påklaget, 4 uger fra Natur- og Miljøklagenævnet afgørelse.

    Taksationskommissionens afgørelse om erstatningsspørgsmålet indeholder en klagevejledning, hvorefter ejer inden for 4 uger kan påklage Taksationskommisionens afgørelse til Overtaksationskommissionen.

    Ejer kan, inden 6 måneder, indbringe Overtaksationskommissionens for domstolene.


    Lovgrundlag
    Miljøbeskyttelsesloven lovbekendtgørelse nr. 1189 af 27. september 2016 § 58-64.
    Lov om offentlige veje m.v. Lovbekendtgørelse nr 1520 af 27. januar 2014 kapitel 10.

    Økonomi
    Erstatning betales af Gribvand Spildevand A/S

    Høring
    Ejer og Gribvand Spildevand A/S har haft dialog og begge parter er enige om deklarationsteksten, men der er ikke opnået enighed om erstatningens størrelse.

    Bilag
    Bilag 1 TEK 16-8-2017. Ekspropriationsplan over spildevandsledning Hasselvej 19 3200 Helsinge, . Dok.nr. 2016/10410 036

    Bilag 2 TEK 16-8-2017. Deklarationstekst Hasselvej 19, 3200 Helsinge. Dok.nr. 2016/10410 037

    Bilag 3 TEK 16-8-2014. Kort over ejendomme der benytter ledning Hasselvej 19, 3200 Helsinge. Dok.nr. 2016/10410 038


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
    1. at bemyndige administrationen til at igangsætte ekspropriationsproces til sikring af eksisterende spildevandsledning på privat ejendom Hasselvej 19, 3200 Helsinge, herunder afholde åstedsforretning
    2. at der udpeges et medlem af Byrådet til at lede åstedsforretningen som planlægges afholdt den 12.10.2017 kl. 10
    3. at sagen tages op til fornyet politisk behandling, når åstedsforretningen er afholdt og fristen for bemærkninger er udløbet


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Teknisk Udvalgs beslutning den 16-08-2017:
    1. Anbefalingen tiltrådt
    2. Det anbefales at Brian Lyck Jørgensen udpeges
    3. Anbefalingen tiltrådt

    Bo Jul Nielsen fraværende

    Økonomiudvalgets beslutning den 28-08-2017:
    1. - 3. Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at følgende anbefalingen fra Teknisk Udvalg.




    Beslutning
    Behandling udsat.





    170. Tillæg nr. 9 til spildevandsplanen - frivillig kloakering af 21 ejendomme i Rågeleje Udsholt området
    06.00P00 - 2015/25950

    Sagsfremstilling
    Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

    Byrådet vedtog 25.04.2016 tillæg nr. 9 til spildevandsplanen, der handlede om frivillig kloakering af 27 ejendomme i Rågeleje Udsholt området.

    Imidlertid var der fejl i den lodsejerliste som Gribvand Spildevand A/S havde fremsendt til sagsbehandlingen. Tillægget lægges derfor op til fornyet behandling.

    De nu 21 ejendomme vil blive kloakeret for husspildevand med nedsivning af tag- og overfladevand ved en udvidelse af kloakopland RGL03SN. Gribvand Spildevand A/S har haft kontakt med de pågældende ejere af ejendommene, som alle har tilkendegivet, at de ønsker offentlig kloakering.


    Lovgrundlag
    Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse, LBK nr. 1189 af 27/9 2016 § 32

    Lov om miljøvurdering af planer og programmer, lovbekendtgørelse, LBK nr. 939 af 3. juli 2013

    Økonomi
    Udgifterne til kloakering afholdes af Gribvand Spildevand A/S. Kloakering på egen grund samt tilslutningsbidrag afholdes af grundejer.

    Miljøforhold
    Planen er screenet efter 'Lov om miljøvurdering', det er vurderet, at planen ikke skal miljøvurderes.

    Høring
    Forslag til tillæg til spildevandsplanen skal i 8 ugers offentlig høring inden endelig vedtagelse. Der er krav om annoncering på kommunens hjemmeside.


    Bilag
    Bilag til TEK 16-8-2017. Udkast til tillæg nr. 9 til spildevandsplanen - frivillig kloakering af 21 ejendomme i Rågeleje Udsholt. Dok.nr. 2016/25950 096


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
    1. at tillægget til spildevandsplanen sendes i offentlig høring i 8 uger
    2. at tillægget betragtes som vedtaget, hvis der ikke indkommer væsentlige indsigelser i høringsperioden
    3. at tillægget bringes op til fornyet politisk behandling, såfremt der indkommer væsentlige høringssvar
    4. at godkende at planen ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering og konsekvensvurdering


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Teknisk Udvalgs beslutning den 16-08-2017:
    1.-4. Anbefalingen tiltrådt

    Bo Jul Nielsen fraværende

    Økonomiudvalgets beslutning den 28-08-2017:
    1. - 4. Anbefalet.




    Beslutning
    Behandling udsat.




    171. Udkast til tillæg nr. 13 til spildevandsplanen - Tofteområdet
    06.01P00 - 2016/38652

    Sagsfremstilling
    Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

    Formålet med tillæg nr.13 til Gribskov Kommunes Spildevandsplan 2013-2017 er at skabe det planmæssige grundlag for kloakering af 10,89 ha erhvervsområde beliggende i Tofteområdet i Helsinge. Området separatkloakeres.
    Det samlede erhvervsområde er omfattet af forslag til lokalplan 512.17.
    Området er i dag delvist omfattet af spildevandsplanen, så den yderligere kloakering sker som udvidelser af oplandene HEL12S og HEL13S.
    Kloakeringen forudsættes at ske på privat foranledning. Skal kloakken efterfølgende overtages af Gribvand Spildevand A/S, skal det aftales med Gribvand Spildevand A/S inden udførelse.

    Spildevand
    Spildevandet afledes i eksisterende kloak til Helsinge Renseanlæg, der har kapacitet til udvidelsen.

    Regnvand
    Regnvandet afledes gennem 2 eksisterende regnvandsudløb til Ammendrup Å. Der vil i tilslutningstilladelserne for de kommende ejendomme/virksomheder i de to udvidelser af kloakpoplandene samt for ejendomme beliggende i de nuværende kloakoplande, hvor befæstelsesgraden udvides i forhold til nuværende forhold, blive krævet, at der etableres lokal forsinkelse på de enkelte matrikler. Forsinkelsen skal sikre, at der ikke afledes mere end 1 l/s/reduceret ha. Der vil heller ikke være mulighed for overløb til regnvandskloakken.


    Lovgrundlag
    Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse, LBK nr. 1189 af 27/9 2016 § 32

    Lov om miljøvurdering af planer og programmer, lovbekendtgørelse, LBK nr. 939 af 3. juli 2013


    Økonomi
    Etablering af kloakering for spildevand og regnvand i de to udvidelser af eksisterende kloakoplande, forestås af enten Gribvand Spildevand A/S eller de omfattede matrikler i et fællesprivat kloakfællesskab afhængig af de kommende matrikulære forhold og udbygningstakten i områderne.

    Miljøforhold
    Planen er screenet efter 'Lov om miljøvurdering'. Det er vurderet, at planen ikke medfører væsentlig indvirkning på miljøet og at planen derfor ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering.

    Høring
    Forslag til tillæg til spildevandsplanen skal i 8 ugers offentlig høring inden endelig vedtagelse. Der er krav om annoncering på kommunens hjemmeside.


    Bilag
    Bilag til TEK 16/8 2017. udkast til tillæg nr. 13 til spildevandsplanen - Tofteområdet. Dok.nr. 2016/38652 017


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
    1. at tillægget til spildevandsplanen sendes i offentlig høring i 8 uger
    2. at tillægget betragtes som vedtaget, hvis der ikke indkommer væsentlige indsigelser i høringsperioden
    3. at tillægget bringes op til fornyet politisk behandling, såfremt der indkommer væsentlige høringssvar
    4. at godkende at planen ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering og konsekvensvurdering


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Teknisk Udvalgs beslutning den 16-08-2017:
    1.-4. Anbefalingen tiltrådt

    Bo Jul Nielsen fraværende

    Økonomiudvalgets beslutning den 28-08-2017:
    1. - 4. Anbefalet.




    Beslutning
    Behandling udsat.







    172. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 10 for et blandet byområde ved Vesterbrogade i Gilleleje - godkendelse til offentlig fremlæggelse
    012497 - 2017/12299

    Sagsfremstilling
    Plan- og Miljøudvalget behandlede sagen på et ekstraordinært udvalgsmøde den 12. juni 2017. Økonomiudvalget beslutte samme dag at udsætte sin behandling af sagen til økonomiudvalgsmøde i august.

    Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet med henblik på godkendelse af Forslag til kommuneplantillæg nr. 10 til offentlig fremlæggelse.

    Plan- og MIljøudvalget besluttede den 29.05.2017 at udsætte behandling af sagen, indtil der er afholdt et borgermøde. Borgermødet afholdes den 07.06.2017, dvs. efter at dagsorden til Plan- og Miljøudvalgets og Økonomiudvalgets møder er udsendt. Essens af drøftelserne på borgermødet vil derfor blive forelagt på de to udvalgs møder, så de kan indgå i udvalgenes behandling af sagen.

    Baggrund og formål
    Kommuneplantillægget omhandler et område i den vestlige del af Gilleleje.
    Området er beliggende mellem den grønne, fredede kile og Vesterbrogade.
    Kommuneplantillægget omfatter det område, der tidligere blev anvendt til offentligt formål med plejehjem og rådhus, og senest bibliotek og museum samt andre offentlige, kulturelle formål og til foreningslivet i Gilleleje. Tillægget omfatter del af matr. nr. 3r Gilleleje by, Gilleleje. Området er på ca. 7.650 m2.

    Ejendommen har været udbudt til salg, og Byrådet har i december 2016 godkendt en betinget købsaftale, der forudsætter, at der udarbejdes et kommuneplantillæg og lokalplan før salget kan gennemføres. Parallelt med dette forslag til kommuneplantillæg nr. 10 er der ligeledes udarbejdet et forslag til lokalplan 315.19. Lokalplanforslaget behandles som særskilt punkt på dagsordenen.

    Køber ønsker at ombygge de eksisterende bygninger til badehotel med konferencefaciliteter, restaurant, wellness og spa samt mulighed for etablering af lejligheder til ferieformål. Herudover ønsker køber, at der kan opføres nyt byggeri på ejendommen, placeret mellem det gamle plejehjem og Vesterbrogade. Dette byggeri skal kunne rumme hotelfunktioner, lejligheder til ferieformål eller boliger.

    Den gældende Kommuneplan 2013-2025
    Området er i den gældende kommuneplan 2013-2025 omfattet af rammebestemmelse 2.D.08 for Gilleleje Museum og Bibliotek, der udlægger området til offentlige formål, som skole, institutioner for børn, unge og ældre, kursusvirksomhed, bibliotek, museum, kulturlokaler m.v. Der kan ikke etableres butikker i området.
    Bebyggelsesprocent: Max. 45
    Bygningshøjde: Max. 2½ etage og Max. 13 m

    Da området ikke længere skal anvendes til offentlige formål, er det nødvendigt at lave et kommuneplantillæg, med nye rammer for den ændrede anvendelse af området.

    Kommuneplantillæg nr. 10 har til formål, at ændre anvendelsen af området, således at området fremadrettet udlægges som område til blandet byområde, med rammebetegnelsen 2.BB.01.

    Luftfotoet viser afgrænsningen af rammeområdet.


    Forslag til nye rammebestemmelser
    I forbindelse med udbuddet af ejendommen er der taget stilling til at ejendommen kan fortættes med ny bebyggelse. Kommuneplantillægget foreslår, at anvendelsen fastsættes til Blandede byformål, med blanding af erhverv og bolig. Privat service (så som hotel, lejligheder til ferieformål, restauration med udeservering, spa-wellness, konferencefaciliteter m.v., herunder selskabslokaler og kursusfaciliteter) samt mulighed for etablering af boliger.
    Bebyggelsesprocenten fastsættes til 71% for området under ét.
    Den maksimale bygningshøjde justeres til 3½ etage og 13,5 m.

    Forslag til kommuneplantillæg nr. 10 kan ses i bilag 1.


    Screening for miljøvurdering
    Der er udarbejdet miljøscreening i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). På baggrund af miljøscreeningen vurderer administrationen, at planen ikke skal miljøvurderes. Begrundelsen herfor er, at der er tale om en mindre udbygning af lokal karakter, og der ikke er fundet forhold af væsentlig miljømæssig betydning.

    Screening for miljøvurdering kan ses i bilag 2

    Anbefaling
    Administrationen anbefaler at forslaget til kommuneplantillæg nr. 10 godkendes til offentlig fremlæggelse, og at der ikke skal laves en miljøvurdering af planforslaget.


    Lovgrundlag
    Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23/11/2015 om Lov om planlægning
    Lovbekendtgørelse nr. 448 af 10/05/2017 om Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
    Kommuneplan 2013-25 Gribskov Kommune

    Økonomi
    Sagen har ingen direkte bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune.

    Høring
    Forslaget til kommuneplantillæg vil efter godkendelse blive sendt i offentlig høring i mindst 8 uger, jf Planlovens § 24.

    Bilag
    Bilag 1 - Forslag til kommuneplantillæg nr. 10 ved Vesterbrogade i Gilleleje Dok.nr. 2017/12299 001

    Bilag 2 - Miljøscreening af forslag til kommuneplantillæg nr. 10 og lokalplan nr. 315.19 Dok.nr. 2017/12299 002


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
    1. at godkende forslag til Kommuneplantillæg nr. 10 til offentlig fremlæggelse,
    2. at godkende at planforslaget ikke skal miljøvurderes


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 29-05-2017:
    Sagen udsættes mhp afholdelse af borgermøde 07.06.2017

    Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 12-06-2017:
    1. Anbefalingen tiltrådt.
    2. Anbefalingen tiltrådt.
    Brian Lyck Jørgensen fraværende

    Økonomiudvalgets beslutning den 12-06-2017:
    Behandling af punktet udsat til næste Økonomiudvalgets møde i forbindelse af godkendelse af dagsorden.

    Fraværende: Anders Gerner Frost

    Økonomiudvalgets beslutning den 28-08-2017:
    1. - 2. Anbefalet.

    Inhabil: Kim Valentin (V) deltog ikke i behandling af sagen på grund af inhabilitet.
    Fraværende: Jonna Præst (O).



    Beslutning
    Punktet taget af dagsorden. Behandling udsat til et ekstraordinært byrådsmøde i kommende uge (37).

    Inhabilitet: Kim Valentin inhabil i sagen.




    173. Forslag til Lokalplan 315.19 for hotel og boliger ved Vesterbrogade i Gilleleje - godkendelse til offentlig fremlæggelse
    012497 - 2017/07639

    Sagsfremstilling
    Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet med henblik på godkendelse af Forslag til Lokalplan 315.19 til offentlig fremlæggelse.




    Plan- og Miljøudvalget besluttede den 29.05.2017 at udsætte behandling af sagen, ind til der er afholdt et borgermøde. Borgermødet afholdes den 07.06.2017, dvs. efter at dagsorden til Plan- og Miljøudvalgets og Økonomiudvalgets møder er udsendt. Essens af drøftelserne på borgermødet vil derfor blive forelagt på de to udvalgs møder, så de kan indgå i udvalgenes behandling af sagen

    Plan- og Miljøudvalget besluttede den 12.06.2017 at udsætte behandling af sagen for at få præciseret andel af ferielejligheder i lokalplanforslagets delområde 3 og 4. Det forelagte planforslag er udarbejdet i tæt samarbejde med køber.

    Lokalplanens baggrund og formål
    Det oprindelige plejehjem og tidligere rådhus - også kaldet "Pyramiden" og "Det Gamle Rådhus" på Vesterbrogade i Gilleleje har i de senere år været anvendt til bibliotek, museum og andre offentlige, kulturelle formål og til foreningslivet i Gilleleje.

    Ejendommen har været udbudt til salg, og Byrådet har i december 2016 godkendt en betinget købsaftale, der forudsætter, at der udarbejdes et kommuneplantillæg og lokalplan før salget kan gennemføres.

    Parallelt med dette forslag til lokalplan 315.19 er der ligeledes udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg nr. 10. Dette kommuneplantillæg behandles som særskilt punkt på dagsordenen.

    Køber ønsker at ombygge de eksisterende bygninger til badehotel med konferencefaciliteter, restaurant, wellness og spa samt mulighed for etablering af lejligheder til ferieformål. Herudover ønsker køber, at der kan opføres nyt byggeri på ejendommen, placeret mellem det gamle plejehjem og Vesterbrogade. Dette byggeri skal kunne rumme hotelfunktioner, lejligheder til ferieformål eller boliger.

    Lokalplanområdet
    Lokalplanområdet er beliggende i det centrale Gilleleje, i området vest for bymidten.
    Lokalplanområdet grænser mod syd op til Vesterbrogade, mod øst og vest op til eksisterende boligområder og mod nord afgrænses området af den åbne grønne kile, der strækker sig ned til kysten mod nord. Hele den grønne kile er omfattet af landskabsfredning, der skal fastholde kilen som åbent, grønt område og sikre at der er udsyn til Kattegat.
    Lokalplanens område er ca. 7.650 m2.

    Luftfotoet viser afgrænsningen af lokalplanens område. I dag hører bygningerne og det grønne område mod nord sammen som én samlet ejendom. Med salget og gennemførelse af lokalplanen frastykkes bygningerne og området længst mod syd. Kommunen vil fortsat eje den nordlige del med den grønne kile ned til kysten.


    Lokalplanens indhold
    Lokalplanen udlægger området til hoteldrift med dertil naturligt tilhørende faciliteter (så som restaurantion med udeservering, spa-wellness, konferencefaciliteter m.v., herunder selskabslokaler og kursusfaciliteter).

    De to eksisterende hovedbygninger (det gamle rådhus samt det tidligere plejehjem, dog eksklusiv pyramidetilbygningen) skal begge så vidt muligt bevares i deres ydre udtryk. Der kan foretages justeringer, herunder etableres altaner samt kviste på begge sider af bygningen, såfremt det vurderes at justeringer ikke bidrager negativt til hovedindtrykket.

    Lokalplanen åbner op for, at der kan opføres ny bebyggelse, både som tilbygning til de eksisterende bygninger, men også som selvstændig ny bebyggelse i området.

    Lokalplanen skal sikre, at området fremstår som et samlet hele, hvor de eksisterende bygninger og ny bebyggelse får en visuel, funktionel og æstetisk sammenhæng.

    Lokalplanen fastlægger placering af bebyggelse med byggefelter. Byggefelterne angiver også, hvor mange etager man kan bygge hvor.

    For det samlede lokalplanområde fastsættes det maksimale etageareal til 5420 m2
    Det eksisterende byggeri er i dag ca. 3360 m2

    I lokalplanen varierer den maksimale bygningshøjde og det maksimale etageantal.
    Dels varierer højden i det eksisterende byggeri, og dels ønskes det nye byggeri ved Vesterbrogade holdt lavere end den oprindelige, karakteristiske bebyggelse.

    For det gamle plejehjem fastsættes, at den maksimale bygningshøjde er 13,5 m og det maksimale etageantal er 3½. (Det vil sige 3 etager og udnyttelig tagetage)
    For det gamle rådhus, 13,5 m og 2 etager og for øvrigt byggeri 11,5 m og 2 etager, dog er der med byggefelter flere steder sat begrænsning til at byggeri maks. må være 1 etage.
    Tage kan udføres med følgende materialer: tegl (rød, brun, sort), tagpap (sort), zink eller som grønt tag (mos, sukkulent, græs eller lignende). Tagets hældning i forhold til det vandrette plan skal være mellem 2° og 65° grader.

    Facader kan udføres med følgende materialer: tegl, blank mur (pudset eller vandskuret), træ, eternitbeklædning, hulplader, metalplader, glas (herunder glaspartier) eller en kombination af disse.

    Vejadgang skal ske fra Vesterbrogade, og den eksisterende offentlige stiforbindelse fra Vesterbrogade til det grønne område mod nord skal fastholdes

    Den eksisterende indgang til 'Det gamle plejehjem/Pyramiden' er sænket under terrænniveau. Lokalplanen giver mulighed for, at der kan udføres terrænregulering, således at der kan etableres indgang til det nye hotel, samt etableres parkerings- og opholdsområde i et terrænniveau der ligger under det omkringliggende terræn.

    En del af lokalplanområdet er omfattet af fredning. Ansøger ønsker at kunne opføre en mindre tilbygning til restaurant indenfor det fredede område. Dette vil kræve, at Fredningsnævnet giver dispensation til byggeriet. Gribskov Kommune har i samarbejde med køber fremsendt ansøgning om dispensation til Fredningsnævnet, for at denne særskilte proces kan køre parallelt med lokalplanprocessen. Fredningsnævnet oplyser at de forventer at træffe en afgørelse efteråret 2017.

    Forslag til lokalplan nr. 315.19 kan ses i bilag 1.

    Præciseringer i forhold til tidligere forelagt planforslag (maj/juni)
    På baggrund af Plan- og Miljøudvalgets ønske om præcisering af 12.06.2017 om at få præciseret andel af ferielejligheder i lokalplanforslagets delområde 3 og 4, er der sket følgende præciseringer:

    Lokalplanens formålsbestemmelser §1.1, 1. pkt., er justeret således, at boliger til "ferieformål" flyttes hen sidst i sætningen og det er gjort mere tydeligt, at den primære funktion er hoteldrift.




    Lokalplanens anvendelsesbestemmelser (§3.1) er konsekvensrettet jf justering af §1, og der er tilføjet en såkaldt kompetencenorm (ny §3.2), der præciserer at Byrådet efter en konkret vurdering, kan give tilladelse til at der indrettes ferielejligheder i de to hovedbygninger. Dog gælder det, at mindst 50% af bruttoetagearealet på Det gamle plejehjem skal fungere som hotel.

    Desuden er der i planforslagets redegørelse indarbejdet tekst med oplysning om, at der vil blive tinglyst en deklaration på ejendommen om, at op til 50% af hovedbygningens bruttoetageareal i delområde 3 og hele bruttoetagearealet i delområde 4 med Byrådets tilladelse vil kunne omdannes til ferielejligheder fra 2025. (Se i øvrigt særskilt punkt på den lukkede del af dagsordenen).

    Justeringerne i forhold til det i maj/juni forelagte planforslag, fremgår af dokumentet (bilag 1).

    Screening for miljøvurdering
    Der er udarbejdet miljøscreening i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). På baggrund af miljøscreeningen vurderer administrationen, at planen ikke skal miljøvurderes. Begrundelsen herfor er, at der er tale om en mindre udbygning af lokal karakter, og der ikke er fundet forhold af væsentlig miljømæssig betydning.

    Screening for miljøvurdering kan ses i bilag 2

    Delegation
    Byrådet har i nogle tilfælde mulighed for at delegere beslutningskompetencen i forbindelse med endelig vedtagelse af lokalplaner til udvalg eller administrationen. Byrådet har 31.08.2015 besluttet principper for delegation i forbindelse med lokalplanlægning i Gribskov Kommune.

    Da der parallelt med udarbejdelsen af lokalplanforslaget udarbejdes kommuneplantillæg, og da arealet indgår i kommunalt salg, skal plangrundlaget godkendes af Byrådet.

    Anbefaling
    Administrationen anbefaler, at Forslag til lokalplan 315.19 godkendes til offentlig fremlæggelse, og at der ikke skal laves en miljøvurdering af planforslaget


    Lovgrundlag
    Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23.11.2015
    Lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger nr. 668 af 08.06.2017
    Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lovbekendtgørelse nr. 448 af 10.05.2017,
    Kommuneplan 2013-25 Gribskov Kommune

    Økonomi
    Sagen har ingen direkte bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune

    Miljøforhold
    Miljøforhold er vurderet i henhold til miljøvurderingsloven.



    Høring
    Lokalplanforslaget vil efter godkendelse blive sendt i offentlig høring i mindst 8 uger, jf Planlovens § 24

    Bilag
    Bilag 1 - Forslag til lokalplan 315.19 for hotel og boliger ved Vesterbrogade i Gilleleje. Dok.nr. 2017/07639 065

    Bilag 2 - Miljøscreening af forslag til kommuneplantillæg nr. 10 og forslag til lokalplan 315.19. Dok.nr. 2017/07639 047


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
    1. at godkende forslag til Lokalplan 315.19 til offentlig fremlæggelse,
    2. at godkende at planforslaget ikke skal miljøvurderes


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 14-08-2017:
    1. - 2.
    For: A, C, O og V (5)
    Imod: Ingen
    Undlod at stemme: G og Å (2)

    Anbefales tiltrådt.


    Økonomiudvalgets beslutning den 28-08-2017:
    1. - 2. Anbefalet.

    Inhabil: Kim Valentin (V) deltog ikke i behandling af sagen på grund af inhabilitet.
    Fraværende: Jonna Præst (O).



    Beslutning
    Punktet taget af dagsorden. Behandling udsat til et ekstraordinært byrådsmøde i kommende uge (37).

    Inhabilitet: Kim Valentin inhabil i sagen.











    174. Forslag til Lokalplan 512.18 for boligområde ved Møllebakken i Helsinge - godkendelse til offentlig fremlæggelse
    01.00G00 - 2017/00468

    Sagsfremstilling
    Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet. Sagen omhandler godkendelse af forslag til Lokalplan 512.18 for boligområde ved Møllebakken i Helsinge til offentlig fremlæggelse.

    Baggrund
    Byrådet godkendte 06.03.2017 salget af noget af området kaldet Møllebakken i Helsinge til opførsel af ca. 110 almene boliger og ca. 40-50 privat ejede boliger, som led i at understøtte det boligstrategiske mål om at skabe varierede boformer og tiltrække flere borgere. For at realisere projektet, skal der udarbejdes nyt plangrundlag.

    Plan- og Miljøudvalget igangsatte 24.04.2017 udarbejdelse af forslag til lokalplan for Møllebakken.

    Der er i forbindelse med salget lagt op til, at området fortættes med byggeri af bymæssig karakter, med et indbydende og levende byrum, der er med til at styrke forbindelsen mellem gadekæret og området omkring Rådhuset og Kvickly.

    Beskrivelse af området
    Møllebakken er et centralt beliggende område i Helsinge, der ligger i direkte tilknytning til byens handelsliv i bymidten.

    Møllebakkeområdet grænser op til meget centrale og velbesøgte områder i bymidten, herunder gadekæret mod nord, torvet og gågaden i det nordøstlige hjørne, Frederiksborgvej mod øst og området mod syd med Rådhuset og Kvickly. Der findes allerede i dag flere små stræder, der forbinder Møllebakkeområdet med gadekæret og Frederiksborgvej. Projektområdet er afgrænset af vejene: Vestergade mod nord, Frederiksborgvej mod øst, Rådhusvej mod syd og Rundinsvej mod vest.

    Området består af matriklerne 12ø, 7bq, 7ck, 7ab, 7ah, 12m, samt del af 7000v alle Helsinge By, Helsinge og udgør samlet ca. 17.000 m2.


    I dag er der i den sydlige del en græsklædt bakke, der blandt andet rummer en skulpturpark. Bygningsmassen inden for projektområdet er i dag varieret, både hvad angår udtryk, stil og arkitektonisk værdi. Generelt fremstår projektområdet som et bagsideareal. En meget forskelligartet brug og ikke mindst en bred vifte af brugere bidrager til, at området i dag er et aktivt område i byen.

    Lokalplanens formål og indhold
    Området udbygges med ca. 14.000 etagemeter boliger som henholdsvis rækkehuse og etagehuse i forventelig op til 4 etager med udnyttet tagetage, eventuelt med tagterrasse. Området forventes udbygget med en blanding af private og almene boliger.

    Som besluttet af PMU 24.04.2017 har lokalplanen til formål:

    At sikre, at der opføres både almene og private boliger:
    I lokalplanen indgår der i den indledende redegørelse en forklaring af, at der i området ønskes forskellige ejerformer. Kravet om forskellige ejerformer kan ikke sikres i lokalplanen, men indarbejdes i forbindelse med salget af ejendommen og tinglysning af deklaration om, at det område, der sælges til privat investor, skal fastholdes som private boliger, også i forbindelse med et eventuelt videre salg.

    At sikre, at eksisterende offentligt tilgængelige forbindelser gennem området fastholdes:
    Der er udlagt stier gennem området, der fremadrettet også vil give mulighed for naturlig gennemgang gennem området. Et strøg fra gadekæret i nord mod rådhuset i syd indeholder også en plads, hvor det vil være muligt at afholde fælles arrangementer, som eksempelvis loppemarkeder. I forbindelse med afholdelse af dialogmøde (se særskilt punkt nedenfor) drøftes muligheden for at fastholde området som et aktiv i bymidten med byens borgere.

    Stiadgange og stræderne til området skal bevares.

    At sikre, at der stilles krav til den arkitektoniske udformning, så området fremstår sammenhængende, dog med variation, og at der skabes variation langs områdets kant og et godt samspil med eksisterende tilstødende byggeri:
    Bebyggelse skal opføres med et arkitektonisk sammenhængende udtryk, med et præsentabelt udtryk i holdbare materialer. Lokalplanen stiller konkrete krav til materialevalg og udformning af byggeriet.

    Bebyggelsen skal opføres med variation i bygningshøjde og arkitektur, men hvor et nutidigt udtryk og et fælles materialevalg er med til at binde bebyggelsen visuelt sammen.

    Lokalplanen indeholder krav til fordeling af bebyggelsestyper. Bebyggelse mod Rådhusvej og Rundinsvej samt mod den eksisterende bebyggelse mod nord skal være rækkehuse. Dette for at sikre en tilpasset overgang til de tilstødende enfamilieshuse i en etage. Langs vejen gennem området kan placeres højere bygninger, der markerer strædets profil. Etageboliger beliggende ved siden af hinanden langs strædet, skal skiftevis have gavl og facade mod strædet, for at skabe variation i udtrykket.

    At sikre at ubebyggede arealer kan rumme den nødvendige parkering og regnvandshåndtering:
    Områdets vejareal indrettes overordnet som et parkeringsareal med adgangsveje. Centralt i området etableres pladser på tværs af vejarealerne. Pladserne udføres i anden belægning end vejarealerne, så de fremstår tydeligt i området. På parkeringsarealet placeres vejtræer.



    De indre haverum skal beplantes ud fra principperne ’vild med vilje’ som tilgodeser lavt vedligehold med stor biodiversitet. Intentionen er at skabe indre gårdrum der fremstår med en lidt vildere karakter end sædvanligt, og derved skaber en kontrast til de mere plejede offentlige arealer. I de grønne områder udlægges der arealer til nedsivning af regn- og overfladevand.

    På grund af lokalplanområdets nærhed til Helsinges øvrige centerfunktioner er det vigtigt, at udearealerne disponeres, således de også er orienteret mod områdets gående og cyklende beboere.

    Forhold til anden planlægning
    Området ligger inden for rammeområde 1.C.06 Centerområde i Helsinge Bymidte. Projektets anvendelse er i overensstemmelse med rammebestemmelsens anvendelse, men overstiger fastsat bebyggelsesprocent og grundstørrelse. Det vurderes i den forbindelse, at der ikke skal indkaldes ideer og forslag i henhold til planlovens § 23c, da der er tale om ændringer, der ikke strider mod kommuneplanens hovedprincipper. De ændrede bestemmelser indgår som del af igangværende kommuneplanrevision, der forventes endelig vedtaget samtidig med lokalplanforslaget.

    Området er omfattet af Byplanvedtægt nr. 18 Rundinsvejområdet fra 1974 og Lokalplan 58.96 Centerområde omkring Frederiksborgvej fra 1997. Projektet er ikke i overensstemmelse med byplanvedtægten. Lokalplan 512.18 for boligområde ved Møllebakken i Helsinge vil erstatte de to gældende lokalplaner for det område lokalplanen dækker.

    Screening for miljøvurdering
    Der er udarbejdet miljøscreening i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). På baggrund af miljøscreeningen vurderer administrationen, at planen ikke skal miljøvurderes. Begrundelsen herfor er, at der er tale om en mindre udbygning af lokal karakter, og der ikke er fundet forhold af væsentlig miljømæssig betydning.

    Screening for miljøvurdering kan ses i bilag 2

    Høring og dialog
    Lokalplanforslaget sendes i høring i 8 uger. Som besluttet af PMU 14.04.2017 afholdes et borgermøde i høringsperioden. Borgermødet vil blive planlagt som dialogmøde med fokus på ideer til udformning af de offentligt tilgængelige byrum og kvalitetssikring af områdets arkitektur.

    Delegation
    Byrådet har i nogle tilfælde mulighed for at delegere beslutningskompetencen i forbindelse med endelig vedtagelse af lokalplaner til udvalg eller administrationen. Byrådet har 31.08.2015 besluttet principper for delegation i forbindelse med lokalplanlægning i Gribskov Kommune.

    Da arealet indgår i kommunalt salg, skal plangrundlaget godkendes af Byrådet.

    Administrationens anbefaling
    Administrationen anbefaler, at forslag til Lokalplan 512.17 for boligområde ved Møllebakken i Helsinge godkendes til offentlig fremlæggelse, og at planforslaget ikke skal miljøvurderes.



    Lovgrundlag
    Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23.11.2015
    Lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger nr. 668 af 08.06.2017
    Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lovbekendtgørelse nr. 448 af 10.05.2017,
    Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune

    Kommende forslag til Kommuneplan 2017-29 for Gribskov Kommune

    Økonomi
    Sagen har ikke direkte bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune.

    Miljøforhold
    Projektet vurderes i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer af konkrete projekter (VVM) som led i udarbejdelse af plangrundlaget.

    Høring
    Planforslaget fremlægges offentligt i henhold til planlovens bestemmelser, jf. planloven § 24. Forventeligt i perioden: 05.09.2017-03.11.2017.
    I høringsperioden afholdes et borgermøde, som skitseret i dagsordenen.

    Bilag
    Bilag 1: Forslag til Lokalplan 512.17 for boligområde ved Møllebakken i Helsinge Dok. nr. 2017/00468 052

    Bilag 2: Miljøscreening Møllebakken Dok. nr. 2017/00468 053

    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
    1. at Forslag til Lokalplan 512.18 for boligområde ved Møllebakken i Helsinge godkendes til offentlig fremlæggelse.
    2. at godkende at forslaget ikke skal miljøvurderes

    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 14-08-2017:
    1. - 2. Tiltrådt
    Udvalget ønsker velplejede arealer også i gårdrum

    I høringsperioden afholdes et dialogmøde bl.a. med fokus på sikring af områdets arkitektur


    Økonomiudvalgets beslutning den 28-08-2017:
    1. Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at følgende anbefalingen fra Plan- og Miljøudvalget.

    For: V, C, O, A, Å (7)
    Imod: Ingen (0)
    Undlod at stemme: G (2)



    Beslutning
    Behandling udsat.




    175. Forslag til Lokalplan 315.18 for boligområdet Bavne Ager Eng i Gilleleje - godkendelse til offentlig fremlæggelse
    01.02P00 - 2016/37465

    Sagsfremstilling
    Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet om at godkende forslag til Lokalplan 315.18 for boligområdet Bavne Ager Eng i Gilleleje til offentlig fremlæggelse. Den offentlige fremlæggelse sker under forudsætning af, at rammerne for købsaftalen godkendes af Byrådet d. 04.09.2017. Dvs. at høringen tidligst begynder d. 05.09.2017

    Forslag til Lokalplan 315.18 for boligområdet Bavne Ager Eng i Gilleleje, blev igangsat af Plan- og Miljøudvalget 21.11.2016.


    Lokalplanens placering og afgrænsning

    Lokalplanens baggrund og formål
    Byrådet igangsatte i år 2000 et samlet byudviklingsprojekt, Bavne Ager i Gilleleje. Lokalplanområdet er en del af dette byudviklingsområde. I Byrådets overordnede plan for udbygningen af den sydlige del af Gilleleje indgår der ønsker om at få opført forskellige typer boliger som parcelhuse, etageboliger og række-/klyngehuse, og dette er i overensstemmelse med kommunens udviklingsstrategi. Udbygning af lokalplanområdet er en selvstændig etape af byudviklingsområdet Bavne Ager, og med lokalplanen videreføres intentionerne i det visionsnotat som Græsted-Gilleleje Kommunes Byråd vedtog i september 2004.

    I visionsnotatet beskriver byrådet følgende visioner:
    "Området skal fremstå som en markant indgang til Gilleleje i kraft af de grønne strukturer. Området skal være identitetsskabende i sig selv og have en sammenhæng med naboboligområdet Langdraget via grønne områder, stier og have en sammenhæng med det åbne land mod syd og således danne overgangen mellem by- og landzone.

    Byrådet har en vision om at sikre de eksisterende landskabstræk og højdeforskelle i området ved at indarbejde disse i ny bebyggelse. Endvidere skal det sikres, at der skabes udsigtskiler, så områdets nuværende herlighedsværdier kan bevares. Det er et mål at bevare og understøtte områdets grønne karakter.

    Lokalplanens formål er at udlægge lokalplanområdet til etageboliger og tæt, lav boligbebyggelse i op til 2 etager, samt at sikre byggeriets sammenhæng med parcelhusbebyggelsen Langdraget mod nord og vest, og den omkringliggende, nyere bebyggelse i Bavne Ager-udstykningen. Dette vil blive muliggjort gennem bygningernes udformning og materialevalg, samt ved at etablere og bevare stiforbindelser fra lokalplanområdet til naboområderne."


    Lokalplanområdets indretning

    Lokalplanens indhold
    Planforslaget lægger op til følgende regulering af bebyggelsens placering, udformning og omfang, trafikale forhold m.m.:

    Bebyggelse
    • Der kan opføres 78 boliger, bestående af 58 etageboliger i 2 etager og 20 boliger som rækkehusbebyggelse i op til 2 etager. Husenes højde holder sig under de nu gældende krav på max 8,5 m fra naturligt terræn.
    • Bebyggelsen skal fremstå med sin egen identitet og dog med sammenhængende karakteristika til de omkringliggende nyere bebyggelser i Bavne Ager.

    Trafikale forhold
    • Bebyggelsens adgangsvej etableres som en stikvej fra hovedvejen Bavne Ager.
    • Der anlægges en bred vej i samarbejde med området ved siden af, med plads til gadebelysning på fortovene, samt stier der forbinder boligerne med parkeringsarealer, fællesarealer, aktivitetsområder mv.
    • Der etableres to parkeringspladser, en større langs med hovedvejen Bavne Ager, og en mindre i den nordøstlige del til højre for stikvejen.
    • Det nuværende stisystem bevares og bygges sammen med det nye for at bevare tilgængeligheden og gøre det let at færdes i og gennem området.
    • Der anlægges 1,5 parkeringsplads pr. bolig, hvilket er normen for den øvrige, nyere bebyggelse i Bavne Ager. Dog vil der for de små boliger 40 m2 anlægges 1 plads pr. bolig.

    Terræn, opholds- og friarealer samt beplantning
    • Området kommer til at rumme grønne områder og plads til ophold og leg. De fælles friarealer vil fremstå som græsflader evt. med enkelte større træer.
    • Lege- og opholdsområder vil blive placeret mellem bygningerne og langs §3-området, sådan at et frit og ugenert miljø skabes adskilt fra biltrafikken.
    • Lokalplanen har fokus på at skabe luft omkring den nordlige del af §3-området, som er den del af området med de største rekreative værdier. På denne måde får de eksisterende naboparceller på Langdraget, samt den nyere bebyggelse nord for, mest glæde af det frie, grønne område, da der samtidig vil være fri udsigt og adgang til området fra stien, der løber langs den nordligste del af lokalplanområdet.

    Forhold til anden planlægning
    Kommuneplan 2013-25
    Lokalplanområdet er omfattet af rammeområde 2.B.14 boligområde Bavne Ager. Lokalplanen er udarbejdet i overensstemmelse med kommuneplanen.

    Byplanvedtægt nr. 9 ophæves for den del, der er omfattet af lokalplan 315.18

    Administrationens anbefaling
    Administrationen anbefaler, at forslag til Lokalplan 315.18 for boligområdet Bavne Ager Eng i Gilleleje godkendes til offentlig fremlæggelse, og at lokalplan 315.18 ikke skal miljøvurderes.


    Lovgrundlag
    Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23.11.2015
    Lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger nr. 668 af 08.06.2017
    Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lovbekendtgørelse nr. 448 af 10.05.2017,
    Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune

    Økonomi
    Sagen har ikke direkte økonomiske konsekvenser for Gribskov Kommune.

    Miljøforhold
    Miljøforhold er vurderet i henhold til miljøvurderingsloven.

    Høring
    Planforslaget fremlægges offentligt i henhold til planlovens bestemmelser, jf. planloven § 24. Forventeligt i perioden: 05.09.2017-03.11.2017.

    Bilag
    Bilag 1: Forslag til Lokalplan 315.18 for boligområdet Bavne Ager Eng i Gilleleje Dok. nr.: 2016/37465 007

    Bilag 2: Miljøscreening Dok. nr.: 2016/37465 008


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
    1. at godkende forslag til Lokalplan 315.18 til offentlig fremlæggelse,
    2. at godkende at planforslaget ikke skal miljøvurderes


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 14-08-2017:
    1. - 2. Anbefales tiltrådt.


    Økonomiudvalgets beslutning den 28-08-2017:
    1. - 2. Anbefalet.

    Fraværende: Susan Kjeldgaard (Å)




    Beslutning
    Behandling udsat.




    176. Forslag til Rammelokalplan for Boligområdet Helsinge Nord - godkendelse af principper
    01.02P00 - 2016/41491

    Sagsfremstilling
    Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget får sagen til behandling for at anbefale Byrådet at træffe beslutning om at godkende principperne for rammelokalplanen for Helsinge Nord.

    Plan- og Miljøudvalget igangsatte rammelokalplanarbejdet den 09.01.2017.

    Hvad skal rammelokalplanen?
    Helsinge Nord er omfattet af rammebestemmelse 1.B.25 Boligområde Helsinge Nord i Kommuneplan 2013-25. For at realisere planlægningen for området skal der udarbejdes et mere konkret plangrundlag, med en overordnet rammelokalplan, der angiver de væsentligste principper for områdets udvikling og efterfølgende lokalplaner for konkrete områder.

    Rammelokalplanen for Helsinge Nord er en ud af tre planer, der omsætter og konkretiserer udviklingen for den nye bydel: Helhedsplan, Rammelokalplan og Etapeplan. De tre planer vil, med hver deres karakter og hvert deres formål, i fremtiden danne et fælles fundament for udviklingen af Helsinge Nord.
    • Helhedsplanenfra arkitektkonkurrencen er kvalitetsprogrammet og dermed det dokument, der indeholder de mest grundlæggende visioner og det mest dækkende helhedsindtryk af byudviklingen.
    • Rammelokalplanener den juridisk bindende plan, der fremtidssikrer den overordnede disponering af arealer og anvendelser i området. I takt med realisering af byudviklingen, aflyses rammelokalplanen af byggeretsgivende lokalplaner. Rammelokalplanen indeholder de væsentlige dele af helhedsplanen, som skal sikres som bindende principper for og krav til den videre udvikling af byområdet.
    • Etapeplanendeler Helsinge Nord op i overordnede etaper. Udviklingen af de kommunale arealer forventes at vare 10-15 år. Etapeplanen udarbejdes sideløbende med rammelokalplanen.
    Forslag til rammelokalplan forelægges politisk i vinteren 2017/2018.

    Der udarbejdes kommuneplantillæg parallelt med udarbejdelsen af rammelokalplanen, så kommuneplanrammerne er i overensstemmelse med de fastlagte visioner og rammelokalplanens principper. Kommuneplantillægget vil være tillæg til den kommende Kommuneplan 2017-29.

    Rammelokalplanens formål og indhold - oplæg til principper
    Det er afgørende for den videre udvikling og salg af projektet, at området får en særlig attraktiv karakter og identitet. Karakteren og identiteten sikres i rammelokalplanen ved hjælp af principper, som er de punkter, man i byudviklingen vil fastholde. Principperne udarbejdes på baggrund af helhedsplanens visioner og planmæssige kvaliteter.

    Da projektet udvikles over en forholdsvis lang tidsperiode, er det dog vigtigt, at principperne levner en vis grad af fleksibilitet, så kravene til projektet er tilpasningsdygtigt i forhold til udviklingen i markedet og individuelle ønsker.

    Der er udarbejdet så få og enkle principper som muligt. Principperne er søgt afbalanceret, så de på den ene side rummer mest mulig fleksibilitet, og på den anden side er robuste nok til at fastholde den karakter, der er afgørende for, at projektet kan udvikles og sælges.

    Faktorer med betydning for afklaring af principper
    Rammelokalplanen bør på baggrund af helhedsplanen, indeholde følgende bestemmelser. Der dispenseres ikke fra bestemmelserne i den fremtidige udvikling af området:
    • Klynger - at udvikle området i klynger - grupper af bebyggelse placeret på de højeste steder i terrænet, så alle boliger orienterer sig både mod landskabet og omkring hvert deres indre fælles område. Klyngernes placering og arealmæssige omfang fastlægges i rammelokalplanen, mens antallet af boliger og de konkrete boligtyper i klyngerne fastlægges og styres i etapeplanlægningen og den videre lokalplanlægning. Rammelokalplanen vil også indeholde principper for evt. byggeri i højden.
    • Infrastruktur - veje, forsyning, regnvandshåndtering mv. - placering af en gennemgående adgangsvej med tilslutning øst og vest for området sker i rammelokalplanen. Stamvejen skal placeres, så direkte gennemkørsel ikke er oplagt. Klynger placeres som forgreninger fra stamvejen, og der kan ikke skabes gennemkørsel igennem klyngerne. Principper for regnvandshåndtering indgår i rammelokalplanen. Omtrentligt areal til regnvandshåndtering fastlægges ligeledes i rammelokalplanen, mens de konkrete løsninger indenfor hver klynge og etape, fastlægges i den videre planlægning.
    • Landskab - områdets særlige landskabelige kvaliteter - områdets natur- og landskabskvaliteter fastholdes og udvikles som et identitetsbærende karaktertræk, for at friholde areal til rekreative muligheder, særlige landskabstyper og muligheden for fødevareproduktion. Arealer til natur og landskab fastlægges i rammelokalplanen, mens udformningen af de enkelte landskaber sker i etapeplanlægningen og den videre lokalplanlægning.

    For at sikre visionen og de væsentligste dommerbetænkninger, bør man tage højde for følgende forhold:
    • at sikre en balance i kravene til bygningers udformning og udtryk, der er med til at give området en særlig attraktiv karakter og identitet, på en måde så den enkelte bygherre også opnår en frihed til selv at bestemme udformningen af byggeriet.
    • mulighed for at op- eller nedskalere visionen om bæredygtighed og cirkulær økonomi.
    • bebyggelsesplanen fra arkitektkonkurrencen viser, at klyngerne ligger forholdsvis tæt i landskabet. Det betyder, at det er nødvendigt at sikre, at nogle områder friholdes, for at danne en landskabelig kvalitetsoplevelse.

    To scenarier for principper
    Nedenfor er opsummeret to scenarier for valg af principper for rammelokalplanen, Begge scenarier tager højde for ovenstående faktorer, men fordi principperne i planen opstilles forskelligt, får man to forskellige planmæssige resultater. Der vurderes dog ikke at være væsentlige forskelle på udnyttelsesgraden i området, hvis man vælger det ene frem for det andet.

    Scenarie I - "Boligklynger i landskabet":
    Planens principper er enkle: Landskabet er det grundlæggende, karakterskabende element i hele bydelen. Klyngerne, med hvert sit individuelle fællestræk, placerer sig som identitetsbærere direkte i landskabet. For at landskabet skal være karakterskabende i en forventet, forholdsvis tæt bebyggelsesplan, er det mest afgørende, at sikre friarealer mellem klyngerne. De kan dog variere en del i størrelse og udformning. Landskabet vil i scenarie 1 hele tiden knytte sig til klyngerne og derved være det karakterskabende element. Det er derfor ikke afgørende at stille krav om, at klyngernes indbyrdes udtryk tilpasses hinanden, da landskabet imellem dem giver området dets samlende karakter.

    Illustration af princip i Scenarie I: klynger er skraverede områder, landskabet prikker



    Samlet set vurderes scenarie I at udgøre en enkel plan, der bygger på klare og enkle principper om at sikre arealer til landskaber imellem klyngerne og derudover kun at stille krav om overordnede fællestræk i de enkelte klynger. Begge principper vurderes at være robuste samtidig med, at de kan tilpasses skiftende ønsker til landskabelige kvaliteter og anvendelser samt bebyggelsesformer over tid.

    Scenarie II - "Landskabet som øer i byen":
    Her er landskabet også et særligt karakterskabende element, men på udvalgte, afgrænsede delområder. Det betyder, at det bliver nødvendigt at stille mere konkrete krav til udformningen af landskaberne indenfor de afgrænsede områder. Landskabet er i scenarie 2, ikke nært så tæt knyttet til klyngerne og vil derfor ikke være lige så karakterskabende som i scenarie 1. Her kommer klyngerne til at spille en større rolle, da de i højere grad end i scenarie 1 vil være de karakterskabende elementer. Det vil derfor være nødvendigt at formulere krav til hvordan byggeriets udformning og udtryk skal afstemmes klyngerne imellem, med lidt mindre fleksibilitet for fremtidige bygherrer til følge.

    Illustration af princip i Scenarie II: klynger er skraverede områder, landskabet prikker



    Samlet set vurderes Scenarie II at give en ret detaljeret plan fra start, der er mindre fleksibel end Scenarie I. Det vil være uhensigtsmæssigt at fravige væsentligt fra den bebyggelsesstruktur, der fastlægges fra start i Scenarie II. Hvis der opstår ønske om at fravige den besluttede struktur, vil det kræve en mere konkret vurdering af det enkelte projekt, samt en eventuel tilpasning af den overordnede struktur for hele området. Derfor vurderes dette scenarie ikke at give god mulighed for fleksibilitet.

    Nedenfor er vist en skematisk oversigt over hvilke krav hvert af de to scenarier medfører.
    Lys grå = størst fleksibilitet.

    Emne i lokalplanenScenarie IScenarie II
    KlyngerDer stilles overordnede krav om fællestræk i bebyggelse i den enkelte klynge. Det kan eksempelvis være bygningstype, farvevalg eller materialetype.

    Der stilles derudover ikke konkrete krav til udformning af bebyggelsen.
    Der gives mulighed for at bygge forskellige typer bygninger i området, men der arbejdes med en præcisering af fordeling af bygningstyper og bygningsudformning. Dette for at sikre, at der både er fællestræk i området, men mulighed for at variere det konkrete valg af udformningen af byggeriet.
    InfrastrukturDer stilles krav til placering og udformning af stamvej gennem området.

    Der stilles overordnet krav om forgreningsveje, der kobler sig til stamvejen. Der formuleres ikke konkrete krav til udformning af disse
    Der stilles krav til placering og udformning af stamvej gennem området.

    Der stilles overordnede krav til udformning og placering af forgreningsveje. Afhængig af graden af krav til fællestræk i bebyggelsen kan krav til udformning af veje præciseres.
    LandskabDer stilles krav om, at området mellem klynger friholdes som åbent landskab.

    Der stilles krav om, at landskabet mellem klyngerne går helt op til bebyggelsen, og at private opholdsarealer og indhegning derfor kun kan ske i begrænset omfang i umiddelbar tilknytning til bebyggelsen.
    Der stilles krav om at åbne arealer udpeges og afgrænses som selvstændige arealer fra start, for at sikre at området stadig kan opleves som landskab, selvom bebyggelsesplanen i helhedsplanen vurderes at være tæt.

    Der stilles ikke konkrete krav til klyngens afgrænsning mod landskabet.


    Administrations anbefaling
    Samlet set vurderer administrationen at Scenarie I vil give størst mulig fleksibilitet i forhold til den videre udvikling af Helsinge Nord. Scenarie I medfører meget konkrete krav til at fastholde private opholdsarealer og indhegning af privat grund til et minimum på klyngens yderside mod landskabet. Kravet er konkret, men også atypisk i forhold til andre boligområder, men det er administrationens vurdering, at det vil være den mest enkle og mest fleksible måde at sikre områdets landskabelige kvaliteter, at give området en særlig karakter og samtidig at opnå fleksible muligheder for valg af udformning af bebyggelse fremadrettet.



    Lovgrundlag
    Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23.11.2015
    Lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger nr. 668 af 08.06.2017
    Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lovbekendtgørelse nr. 448 af 10.05.2017,
    Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune

    Økonomi
    Ingen budgetmæssige konsekvenser.

    Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget bevilgede i januar 2017, 365.000 kr. til arbejdet med rammelokalplanen.

    Beløbet er finansieret via budget 2016, hvor der var afsat 1,5 mio. kroner til at undersøge muligheder for alternative boformer med udgangspunkt i en arkitektkonkurrence for Helsinge Nord. 365.000 kr. blev overført til 2017 og anvendes nu til rammelokalplanen.

    Miljøforhold
    Projektet vurderes i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer af konkrete projekter (VVM) som led i udarbejdelse af plangrundlaget.

    Bilag


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
    1. at godkende Scenarie I for principperne for rammelokalplanen for Helsinge Nord.


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 14-08-2017:
    1. Anbefales tiltrådt.


    Økonomiudvalgets beslutning den 28-08-2017:
    1. Anbefalet.

    Fraværende: Susan Kjeldgaard (Å)



    Beslutning
    Behandling udsat.




    177. Forslag til Kommuneplan 2017-29 for Gribskov Kommune - godkendelse til offentlig fremlæggelse
    01.02G00 - 2017/06173

    Sagsfremstilling
    Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

    Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler punktet på samme dag og Økonomiudvalget får anbefalinger fra Plan- og Miljøudvalget forelagt på mødet. Byrådet får anbefalinger fra Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget forelagt på mødet.

    Sagen handler om godkendelse af forslag til Kommuneplan 2017-29 for Gribskov Kommune til offentlig fremlæggelse.

    Baggrund
    Efter planloven skal Byrådet vedtage og offentliggøre en planstrategi (Udviklingsstrategi) hvert 4. år, i løbet af første halvdel af byrådsperioden. I naturlig forlængelse heraf skal der foretages en revision af kommuneplanen i anden halvdel af byrådsperioden, som bidrager til at udmønte Udviklingsstrategien.

    Byrådet besluttede den 20.06.2016 i forbindelse med vedtagelse af Udviklingsstrategien, at igangsætte arbejdet med udarbejdelse af Kommuneplan 2017-29. Det blev besluttet at kommuneplanen udarbejdes som en delvis revision af den gældende Kommuneplan 2013-25, og at forslag til ny kommuneplan bliver fremlagt senest ved udgangen af 2017. På baggrund af ændringer i planloven besluttede Økonomiudvalget 15.05.2017 reviderede principper og procesplan for udarbejdelse af kommuneplanen. Forslag til Kommuneplan 2017-29 inderholder et lavere antal emner end oprindelig besluttet af Byrådet. Nogle emner laves efterfølgende som tillæg til kommuneplanen, og andre emner vurderes at blive inkluderet i senere kommuneplanrevision.

    Plan- og Miljøudvalget igangsatte derudover den 20.03.2013 tematillæg til kommuneplanen for en samlet planlægning af kommunens landsbyer, samt samlet landskabsplanlægning. Tillæggene indarbejdes nu i forbindelse med revision af kommuneplanen.


    2017
    2018
    2019/2020
    Kommuneplanrevision
    2017

    ______________
    Tillæg til Kommuneplan 2017
    _________ _ _ _ _
    Ny Kommuneplanstrategi med efterfølgende kommuneplanrevision
    _______________________________

    Emner, der forventes at blive udarbejdet som tillæg er blandt andet Grønt Danmarkskort og udpegning af Udviklingsområder, Omdannelseslandsbyer, Kulturhistoriske bevaringsværdier, samt overførsel af sommerhusområder til byzone.

    Udover Udviklingsstrategi 2016 er der de seneste år udarbejdet Turismestrategi, Erhvervsstrategi, Bæredygtighedsstrategi, Strategisk plan Gilleleje og På forkant (vision for strategisk udvikling af relationerne mellem kyst og bagland), der alle også bidrager med visioner ind i kommuneplanarbejdet.


    Kommuneplan 2017-29 for Gribskov Kommune - indhold
    Kommuneplan 2017-29 er en delvis revision af Kommuneplan 2013-25. Det betyder, at nogle emner er ændret og at andre videreføres i den nye kommuneplan.

    Kommuneplanen er inddelt i tre afsnit:
    • Hovedstrukturen - der indeholder de overordnede mål for udviklingen.
    • Retningslinjer - emneinddelte mål og administrationsgrundlag for sagshåndteringen.
    • Rammer - angiver anvendelsestype for konkrete områder, og hvilke bestemmelser efterfølgende lokalplaner skal tage udgangspunkt i.

    Følgende emner er ændret med kommuneplanforslaget:

    Hovedstruktur
    Bystruktur
    Infrastruktur
    Grøn og blå struktur
    Retningslinjer
    1.1 Byområder
    1.2 Boliger
    1.4 Detailhandel
    1.5 Offentlige formål
    1.6 Landsbyer
    2.2 Landskab
    2.6 Klimatilpasning
    2.7 Kystområdet
    3.4 Støjende friluftsanlæg
    4.1 Veje
    Rammer
    1.B.25 Boligområde i Helsinge Nord
    2.B.23 Gilleleje Syd 3
    2.B.24 Boligområde Munkerup Vest
    3.B.11 Græsted Syd 2
    1.BB.01 Blandet byområde i Helsinge bymidte
    2.BB.02 Blandet byområde i Gilleleje bymidte
    2.BB.03 Blandet byområde ved Rostgårdsvej
    1.C.01 Centerområde i Helsinge Bymidte
    2.C.01 Centerområde i Gilleleje bymidte
    8.S.16 Sommerhusområde ved Tibirke
    Rammeområder for boliger eller erhverv, der giver mulighed for butik
    Boligområder
    - der giver mulighed for dobbelthuse
    - præcisering af bopælspligt
    Rammer for landsbyer

    En redegørelse for ændringerne fremgår af Bilag 1.

    De konkrete ændringer fremgår af Bilag 2.

    Redegørelse for kommuneplanens forudsætninger fremgår af Bilag 3.



    Når kommuneplanen foreligger i endelig form vil den være sat op i et nyt hjemmesidesystem. Ændringerne er vist som ændringer i den opsætning kommuneplanen har i dag. Kommuneplan 2017-29 vil derfor have et andet design end det forslag, der fremlægges til godkendelse og udsendes i høring, end det format den endelige kommuneplan vil få.

    Derudover er der udarbejdet et notat med vurdering af private forslag til at ændre placering af byudviklingsarealer. Administrationen vurderer, at de indkomne ønsker ikke kan imødekommes. Dog indgår der forslag om omplacering af eksisterende byudlæg ved erhvervsområdet Stæremosen i Gilleleje.

    Hvis der skal udlægges nyt byudviklingsareal, skal det ske på baggrund af en omfordeling af det samlede udlæg, hvilket vil sige at et arealudlæg et andet sted skal fjernes. Notat er vedlagt som Bilag 4.

    Som baggrundsmateriale for revision af detailhandelbestemmelser er der udarbejdet en detailhandelanalyse for Helsinge. Analysen ligger i sagen. Analyseresultaterne har været forelagt Plan- og Miljøudvalget og Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget til orientering i august.

    Screening for miljøvurdering
    Der er udarbejdet miljøscreening i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). På baggrund af miljøscreeningen vurderer administrationen, at planen ikke skal miljøvurderes. Begrundelsen herfor er, at der er tale om en mindre udbygning af lokal karakter, og der ikke er fundet forhold af væsentlig miljømæssig betydning.

    Screening for miljøvurdering kan ses i Bilag 5.

    Dialog og inddragelse
    Revisionen af kommuneplanen er en forholdsvis smal revision, og der har både på grund af en stram tidsplan og det lave antal af ændringer ikke været afholdt indledende dialog med interessenter.

    Administrationen anbefaler, at der afholdes et borgermøde om kommuneplanens samlede ændringer med fokus på at forklare betydningen af ændringerne og svare på afklarende spørgsmål.

    Derudover drøftes planforslaget i kommunens dialogfora Det Grønne Dialogforum og Græsted Byforum.

    Specifikt omkring detailhandel i Helsinge, afholdes der dialogmøde i september om resultaterne af detailhandelanalysen og det deraf følgende forslag til fremtidig detailhandelplanlægning for byen. Til mødet inviteres Helsinges detailhandel og andre interesserede.

    Lovgrundlag
    Planloven, lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23.11.2015.
    Lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger nr. 668 af 08.06.2017
    Lov om Miljøvurdering og VVM, lovbekendtgørelse nr. 448 af 10.05.2017
    Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune


    Økonomi
    Der er bevilget 336.000 kr. fra Plan- og Miljøudvalgets pulje til Strategisk Byudvikling til kommuneplanarbejdet. Heraf er anvendt 250.000 til detailhandelanalyse for Helsinge.

    Miljøforhold
    I henhold til Lov om Miljøvurdering og VVM har administrationen vurderet, at forslag til kommuneplan ikke skal miljøvurderes.

    Miljøscreeningen har været sendt i høring hos berørte myndigheder.

    Høring
    Som nævnt i dagsordenteksten.

    Bilag
    Bilag 1: Redegørelse for ændringer i kommuneplanen Dok. nr. 2017/06173 005

    Læsevejledning til Bilag 2:
    Bilaget er på 306 sider, derfor tager det lidt tid at åbne dokumentet. Du kan bevæge dig rundt i bilaget via links i oversigt over ændringer på side 6.

    Bilag 2: Ændringer i kommuneplanen Dok. nr. 2017/06173 006

    Bilag 3: Redegørelse for kommuneplanens forudsætninger Dok. nr. 2017/06173 007

    Bilag 4: Ønsker til byudlæg Dok. nr. 2017/06173 008

    Bilag 5: Miljøscreening Kommuneplan 2017-29 Dok. nr. 2017/06173 009

    Dokumenterne På forkant og Detailhandelanalyse for Helsinge ligger i sagen.

    Bilagsdokumenter konsekvensrettes inden udsendelse i offentlig høring.

    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
    1. at godkende at indkomne forslag til nye byudlæg ikke imødekommes og at gældende rækkefølgeplan for byudvikling fastholdes.
    2. at beslutte om arealudlæg til udvidelse af Stæremosen ændres til ny placering Alternativ I ELLER Alternativ II, som angivet i sagsfremstillingens Bilag 4.
    3. at godkende ændring i butiksstørrelser jf. Bilag 2 om ændringer (retningslinjer 1.4 for detailhandel).
    4. at godkende ændring af bymidteafgrænsning for Helsinge, jf. bilag 2, dokument om ændringer i kommuneplanen. Herunder fastsættelse af udlæg af område til store udvalgsvarebutikker samt nye rammer for blandede byområder.
    5. at godkende ændring af bymidteafgrænsning for Gilleleje, jf. bilag 2, dokument om ændringer i kommuneplanen. Herunder fastsættelse af nye rammer for blandede byområder.
    6. at godkende at en række boligrammer tilrettes, så 'butikker' ikke fremgår af rammen. Se bilag 2 med ændringer i kommuneplanen.
    7. at godkende forslag Kommuneplan 2017-29 for Gribskov Kommune til offentlig fremlæggelse.
    8. at godkende at planforslaget ikke skal miljøvurderes.


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 28-08-2017:
    Besluttet at genoptage sagen til behandling på ekstraordinært Plan- og Miljøudvalgets møde mandag den 4. september.

    Bilag med oversigt over væsentlige ændringer fremsendes til hele Byrådet inden den 4. september.

    Økonomiudvalgets beslutning den 28-08-2017:
    Punktet taget af dagsorden i forbindelse med godkendelse af dagsorden.



    Beslutning
    Behandling udsat.



    178. Ansøgning om låneoptagelse og huslejestigning i forbindelse med opførelse af 2 balkoner - Kirkegade 35 A-F, Blistrup
    82.20G00 - 2017/20150

    Sagsfremstilling
    Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning i Byrådet.

    Administrationen gør Økonomiudvalget og Byrådet opmærksom på, at Boligkontoret Danmark har ændret oplysningerne den 20. august 2017, hvilket betyder, at låneoptagelsen ikke vil medføre huslejestigning for beboerne.

    Byrådet skal træffe beslutning om at godkende nyt lån til opførelse af to balkoner/altaner i forbindelse med plejeboligerne på Udsigten i Blistrup og lejeforhøjelse for beboerne som følge heraf.

    Baggrund
    Beboerne på Udsigten har på et ekstraordinært afdelingsmøde den 6. september 2016 godkendt forslag om opførelse af to altaner. Projektet skal finansieres med et lån på 1.201.200 kr.

    Økonomiske forhold og vilkår
    Boligerne
    Boligafdelingen Udsigten i Blistrup består af 28 plejeboliger og 14 ældreboliger. Boligerne er opført som almene ældreboliger og ejes af Gribskov Kommune. Boligerne er i forbindelse med opførelsen i 1999-2001 finansieret hos KommuneKredit med lån på 20,1 mio. kr. Restgælden udgør medio 2017 16,4 mio. kr. Boligkontoret Danmark administrerer boligafdelingen for kommunen.

    Betydning for beboerne
    Beboerne ønsker altanerne opført ud for henholdsvis spisesalen/kantinen i stueplan og det fælles opholdsrum på 1. sal.
    Altanen på 1. sal ønskes opført, så beboere med demens, der ikke har fri udgang, kan komme ud og få frisk luft. Dette vil løfte deres livskvalitet betydeligt.
    Altanen i stueplan ønskes opført, så kørestolsbrugerne blandt beboerne får samme mulighed.


    Afdelingen kan ikke selv finansiere udgiften til opførelsen af altanerne. Afdelingen har budgetteret med henlæggelser i 2017 på 437.000 kr., men disse midler er disponeret til løbende vedligeholdelse af boligerne.

    Beboerne ønsker derfor at finansiere projektet med et nyt lån. Gribskov Kommune skal, som ejer af ejendommen, godkende og optage lån til forbedringen.

    Kommunen har ret til at optage lån til forbedringer i kommunale beboelsesejendomme, når beboerne har stillet forslag eller krav om forbedring - og accepteret den deraf følgende huslejeforhøjelse.

    Beboerne betaler lånet tilbage over huslejen. Huslejen vil gennemsnitligt stige med ca. 217 kr. pr. bolig pr. måned, hvis der optages lån til altanerne. Kommunen skal godkende huslejestigningen.

    På afdelingsmødet den 6. september 2016 udtrykte beboerne og de pårørende ønske om, at der i forbindelse med opførelsen af altanerne kunne findes besparelser i budgettet. Efter en gennemgang af budgettet blev der fundet besparelser svarende til huslejestigningen, hvorfor stigningen kan undgås, hvis besparelsen effektueres.

    Boligkontoret Danmark oplyser, at man fra år til år efter ønske fra beboerne og de pårørende vil forsøge at finde besparelser i budgettet svarende til den huslejestigning, som finansiering af altanerne medfølger.


    Administrationen vil ved den årlige gennemgang af årsregnskabet for afdelingen og Boligkontoret Danmarks årsberetning have særligt fokus på, at disse besparelser er fundet.

    Administrationens vurdering
    Administrationen vurderer, at balkonerne vil være til glæde og gavn for afdelingen og beboerne.

    Beboerne vil opleve øget livskvalitet. Bygningerne vil efter opførelse af altanerne være mere attraktive.

    Kommunen oplever ikke tomgang i boligerne. Tomgang opstår, hvis boligerne står ledige og ikke kan lejes ud.


    Administrationen vurderer, at den øgede husleje, uagtet om man finder udlignende besparelser i budgettet, ikke vil få betydning for fremtidig udlejning.


    Nye oplysninger i sagen indarbejdet i dagsordenspunkt til Økonomiudvalget
    På anmodning fra Social- og Sundhedsudvalget har Boligkontoret Danmark skriftligt redegjort overfor administrationen, hvilken huslejekonsekvens projektets udførelse isoleret set vil have i boligafdelingen.

    Af redegørelsen fremgår det, at Boligkontoret Danmark fremadrettet har fundet besparelser i budgettet svarende til den årlige ydelse på et fast forrentet 20 årigt kreditforeningslån.

    Da den årlige låneydelse er fast og kendt de næste 20 år giver udgiften kun huslejestigning det år, hvor lånet finansieres. Ydelsen vil derfor de næste 19 år indgå som en fast del af budgettet, og vil ikke afstedkomme særlig huslejestigning.

    I lyset af de nye oplysninger, som Boligkontoret Danmark har givet administrationen den 20.08.2017, indstiller administrationen til Økonomiudvalget og Byrådet, at indstillingens punkt 2 "at godkende den heraf afledte huslejestigning til ydelsen på lånet på ca. 3,37%
    ." udgår.

    Lovgrundlag
    Lovbekendtgørelse nr. 1103 af 15.08.2016 - Almenboligloven § 98, vedr. hjemmel til at optage lån til arbejderne.

    Bekendtgørelse nr. 1540 om drift af almene boliger af 16.12.2016 §116, stk. 1, nr. 4 og nr. 6 vedrørende kommunal godkendelse af lejeforhøjelse og låneoptagelse.

    Bekendtgørelse nr. 1580 af 17.12.2013 om kommunernes låntagning og meddelelse om garantier mv. §2, stk. 1, nr. 9


    Økonomi
    Budgettet, inkl. moms, udgør:

    Håndværkerudgifter
    936.600,00 kr.
    Omkostninger
    264.600,00 kr.
    I alt
    1.201.200,00 kr.

    Finansiering:
    30-årigt lån med fast rente, KommuneKredit
    1.201.200,00 kr.

    Ydelsen på lånet forventes at udgøre ca. 53.000 kr. p.a.,
    svarende til en huslejestigning på ca. 3,37 % eller gennemsnitlig ca. 217,00 kr. pr. bolig pr. måned.

    Efter gennemførelsen af renoveringen vil stigningen pr. m2 pr. år udgøre 44,00 kr., så den gennemsnitlige leje pr. m2 vil komme op på 1.355,00 kr.

    Høring
    Ældrerådet behandler sagen på sit møde d. 10. august 2017. Rådets høringssvar foreligger derfor ikke inden sagen færdiggøres til Social- og Sundhedsudvalget. Udvalget får forelagt rådets høringssvar på sit møde d. 15. august.

    Ældrerådet udtaler følgende:

    Ældrerådet ønsker ikke at tage stilling til låneoptagelsen, og det undrer os, at der ikke foreligger en udtalelse fra centerrådet.

    Bilag


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
    1. at godkende optagelse af et 30-årigt fastforrentet lån i KommuneKredit på 1.201.200 kr. til finansiering af opførelse af 2 balkoner på Udsigten.
    2. at godkende den heraf afledte huslejestigning til ydelsen på lånet på ca. 3,37%.


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 15-08-2017:
    1. Anbefalet
    2. Ikke tiltrådt. Social- og Sundhedsudvalget anmoder Økonomiudvalget om at undersøge om en huslejestigning kan undgås.

    Fraværende Betina Sølver Hansen

    Økonomiudvalgets beslutning den 28-08-2017:
    1. Anbefalet
    2. Indstillingens punkt 2 udgår som følge af nye oplysninger i sagen jævnfør sagsfremstilling




    Beslutning
    Behandling udsat.




    179. Ældrerådsvalg 2017 - godkendelse af valgprocedure
    27.69.40G00 - 2016/36171

    Sagsfremstilling
    Social- og Sundhedsudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet.

    Byrådet har på møde den 19. juni 2017 besluttet, at valg til Ældrerådet skal ske som fremmødevalg samtidig med kommunalvalget.

    I denne dagsorden fremlægges valgprocedure til fastsættelse af de nærmere detaljer for afholdelsen af fremmødevalg til godkendelse i udvalget. Valgproceduren er udarbejdet i samarbejdet med Ældrerådet.

    Sagsfremstilling
    De nærmere procedurer for afholdelse af valget skal iht. retssikkerhedsloven ske i samarbejde mellem kommunen og det siddende Ældreråd. Der er derfor udarbejdet en valgprocedure, der beskriver arbejds- og ansvarsfordelingen mellem henholdsvis valgsekretariat og valgbestyrelsen samt frister for bl.a. opstilling som kandidat, udsendelse af valgmateriale, afholdelse af valgmøder og opgørelse af valget. Valgproceduren er udarbejdet ud fra Danske Ældreråds normalvalgprocedure med de nødvendige tilpasninger.

    Valgbestyrelsen
    Valgbestyrelsen fastsættes til at være 4 medlemmer fra det siddende Ældreråd, og valgbestyrelsens formand fastsættes til at være den siddende formand for Ældrerådet.






    Valgbestyrelsen har bl.a. følgende opgaver:
    • Godkende kandidater
    • Foretage lodtrækning af kandidatrækkefølge på stemmesedlen
    • Ophæng af valg-informationsplakater relevante steder i kommunen
    • Holde oplæg om Ældrerådets arbejde samt afholdelse af valget på valgmøderne
    • Bedømme ugyldige stemmesedler
    • Godkende valgresultatet
    • Foretage indstilling til Byrådet vedr. afgørelse af valgklager

    Valgsekretariatet
    Valgsekretariatet varetages af Center for Social og Sundhed. Valgsekretariatet varetager annoncering og udarbejdelse af valgmateriale samt den praktiske håndtering af valgtilrettelæggelsen.

    Frister
    Frist for opstilling som kandidat fastsættes til den 6. oktober 2017 kl. 12:00.

    Skæringsdag for optagelse på vælgerlisten sættes til den 6. november 2017.

    Regler og frister for afgivelse af brevstemme samt stemmeafgivelse i eget hjem følger de tilsvarende regler for kommunal- og regionalvalgene.

    Samarbejde med kommunalvalget på selve valgstederne på valgdagen
    Ældrerådsvalget skal så vidt afholdes i de samme lokaler som til kommunalvalget, men dog adskilt fra kommunalvalget. Der er etableret et godt og tæt samarbejde mellem de to valgsekretariater.

    For så vidt angår selve tilstedeværelsen i samme valglokaler fastsættes det i valgproceduren, at Valgformanden for kommunevalget på hvert valgsted har den endelige beslutningskompetence, hvis der opstår uenighed mellem de tilforordnede til kommunevalget og de tilforordnede til Ældrerådsvalget om praktiske forhold i løbet af valgdagen.

    Stemmeoptælling
    På grund af pladsmæssige udfordringer på flere valgsteder fastsættes det i valgproceduren, at optællingen af stemmer til Ældrerådsvalget sker på rådhuset i stedet for på de enkelte valgsteder, så stemmeoptællingen ikke skal afvente færdiggørelsen af optællingen af hhv. kommunalvalg og regionalvalgene. Hvert valgsted vil fortsat blive optalt for sig.

    Gyldigheden af de afgivne stemmesedler bedømmes efter reglerne i Bekendtgørelse nr. 649 af 19/06/2007 om bedømmelse af stemmesedler afgivet til kommunale og regionale valg.

    Valgmøder
    Byrådet har på møde d. 19. juni 2017 tiltrådt administrationens indstilling om, at der afholdes ét valgmøde, hvor kandidaterne får lejlighed til at præsentere sig for vælgerne. Ældrerådet ønsker størst mulig adgang for flest mulige borgere til at stifte bekendtskab med kandidaterne til Ældrerådsvalget og har derfor anmodet om, at der til gavn for de mere end 13.000 potentielle vælgere, afholdes 3 valgmøder placeret i hhv. Helsinge, Græsted og Gilleleje på samme måde som ved ældrerådsvalget i 2013.





    Budget
    Ved Byrådets møde d. 19. juni 2017 fremlagdes et estimeret budget for afholdelse af Ældrerådsvalget, hvor det blev anslået, at udgifterne til et fremmødevalg ville andrage ca. 260.000 kr. inkl. administrativt ressourcetræk. Det har vist sig, at nogle af forudsætningerne i estimatet ikke holder. Bl.a. vil det være nødvendigt med en større bemanding på valgstederne end forudsat både i form af en dedikeret valgsekretær til hvert valgsted samt flere tilforordnede. Derudover er det administrative ressourcetræk i selve valgsekretariatet betydeligt større end forudsat i det oprindelige estimat, bl.a. pga. et omfattende koordineringsbehov med kommunalvalget.

    Et revideret budgetestimat vil derfor snarere være 445.000 kr.

    Lovgrundlag
    LBK nr 1345 af 23/11/2016 om retssikkerhed og administration på det sociale område § 32

    Økonomi
    Ca. 445.000 kr.
    Der er siden seneste Ældrerådsvalg i 2013 foretaget årlig afsætning og overførsel af midler til afholdelse af Ældrerådsvalget.

    Høring
    Administrationen har udarbejdet valgproceduren sammen med Ældrerådet, og indstillingen foretages derfor af administrationen og Ældrerådet i fællesskab.

    Bilag
    Bilag SSU 15.08.2017: Valgprocedure Ældrerådsvalg 2017 (2016/36171 018)

    Administrationens indstilling
    Administrationen og Ældrerådet indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
    1. at godkende valgproceduren, og
    2. at beslutte, at ændre tidligere beslutning af d. 19. juni 2017 om valgmøder, således at der afholdes 3 valgmøder i hhv. Helsinge, Græsted og Gilleleje.


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 15-08-2017:
    1. - 2. Anbefalet.

    Fraværende Betina Sølver Hansen

    Økonomiudvalgets beslutning den 28-08-2017:
    1. - 2. Anbefalet.




    Beslutning
    Behandling udsat.





    180. Foreløbig mødeplan 2018
    00.22A00 - 2017/18813

    Sagsfremstilling
    Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

    Sagen handler om en foreløbig mødeplan for byråds- og udvalgsmøder i 2018, og formålet med at forelægge sagen er at sikre et foreløbigt planlægningsredskab for administrationen.

    Baggrund
    Mødeplan for byråds- og udvalgsmøder er en vigtig forudsætning for planlægning af forskellige kommunale processer (for eksempel regnskabs- og budgetarbejde, mødeplan for møder i samarbejdsorganisationen, mødeplan for Handicap og Ældreråd, introduktionsforløb for nyt byråd, beslutningsprocesser i sager, hvor en endelig beslutning forberedes over flere behandlinger og så videre).

    Derfor, som led i forberedelsen til 2018, har administrationen udarbejdet udkast til foreløbig mødeplan for 2018 og forelægger udkastet til beslutning for Byrådet.

    Endelig beslutning i 2018
    Nyt byråd vil i træffe en endelig beslutning i sagen på første byrådsmøde i 2018.

    Ligesom Økonomiudvalget og de stående udvalg vil træffe en beslutning om, hvornår deres møder skal afholdes, på deres første møder i 2018.

    Om udkast til mødeplan 2018
    Følgende er værd at bemærke i forhold til den fremlagte plan:
    • Udkastet følger de kutymer, som Gribskov Kommune har for planlægning af møder i de politiske udvalg.
    • Mødeplanen indeholder forslag til fem forløb fra fagudvalg til Byrådet i vinteren/foråret 2018, og tre forløb fra fagudvalg til Byrådet i efteråret/vinteren 2018.
    • Der er indarbejdet et særskilt forløb fra Økonomiudvalget til Byrådet med henblik på 2. behandling af budgettet.
    • For at sikre fem forløb i foråret er forløbene lagt så tæt på hinanden, at dagsorden til fagudvalgsmøder i marts og april måned udsendes i samme uge, som byrådsmøder finder sted - i stedet for ugen efter. Derfor kan der i nogle sager opstå behov for, at et dagsordenspunkt udsendes senere end fire dage før udvalgsmøde. Det vil sige, at punktet eftersendes dagsorden.
    • Udkastet indeholder ingen konkrete datoer og tidspunkter for møder i stående udvalg. Udkastet beskriver alene mødeuger og mulige mødedage for møder i stående udvalg.
    • Datoer for budgetseminar er indarbejdet i udkastet. Det handler om torsdag den 19. april samt torsdag og fredag den 23. og den 24. august 2017.
    • Datoer for introduktionsarrangementer er indarbejdet. Det handler om introduktionsmøde onsdag den 3. januar om aftenen samt introduktionsseminar mandag den 8. januar (om aftenen) og fredag den 19. januar (heldagsarrangement).


    Når Byrådet har godkendt udkastet til et foreløbigt samlet mødeplan for udvalgsmøder i 2018, vil udkastet til mødeplanen bliver brugt som foreløbigt planlægningsredskab af administrationen.

    Lovgrundlag
    LBK 318 af 09/06/2017 (Kommunestyrelsesloven) § 8, stk. 1 og § 20, stk. 1

    Økonomi
    Udgifter til mødevirksomhed afholdes inden for budgetramme 390 (politiske udvalg og administration).

    Bilag
    Bilag 1: Mødeplan 2018 - udkast Dokumentnummer 2017/18813 003

    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet
    1. at godkende principper for foreløbig mødeplan 2018


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Økonomiudvalgets beslutning den 28-08-2017:
    1. Anbefalet.




    Beslutning
    Behandling udsat.




    181. Indkaldelse af stedfotræder for Lone Møller
    00.22A00 - 2014/42564

    Sagsfremstilling
    Byrådet behandler sagen for at beslutte, om betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt.

    Lone Møller er fraværende fra byrådsmøde den 9. oktober 2017. Lone Møller er fraværende på grund af ferie.

    1. Indkaldelse af stedfortræder til Byrådet
    Borgmesteren indkalder en stedfortræder, når borgmesteren får meddelelse om eller kendskab til, at et byrådsmedlem vil være forhindret i at varetage sine hverv på grund af lovligt forfald (styrelseslovens § 15, stk. 2). Efter bestemmelsen er ferie en lovlig forfaldsgrund.

    Byrådet træffer beslutning om betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt. Byrådet gør det efter styrelseslovens § 15, stk. 4.

    Betingelserne er:
    • om der foreligger lovlig forfaldsgrund
    • om stedfortræderen er den rette stedfortræder (næste på kandidatlisten) og valgbar

    Den næste på Socialdemokratiets liste er Mette Tolstrup.

    Lovgrundlag
    Lov om kommunens styrelse, lovbekendtgørelse nr. 318 af 28.03.2017, § 15, stk. 1, 2 og 4
    Styrelsesvedtægt for Byrådet i Gribskov Kommune vedtaget den 3. april 2017, Kapitel VII
    Vederlagsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1530 af 09.12. 2016 §6


    Økonomi
    Til en stedfortræder, der indkaldes til enkelte møder i kommunalbestyrelsen udbetales diæter.


    Bilag


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Byrådet:
    1. at tage stilling til om betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt


    Beslutning
    Behandling udsat.




    194. Indkaldelse af stedfortræder for Nick Madsen
    00.22A00 - 2016/37865

    Sagsfremstilling
    Byrådet behandler sagen for at beslutte, om betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt.

    Nick Madsen er fraværende fra byrådsmøde den 9. oktober 2017. Nick Madsen er fraværende på grund af ferie.

    1. Indkaldelse af stedfortræder til Byrådet
    Borgmesteren indkalder en stedfortræder, når borgmesteren får meddelelse om eller kendskab til, at et byrådsmedlem vil være forhindret i at varetage sine hverv på grund af lovligt forfald (styrelseslovens § 15, stk. 2). Efter bestemmelsen er ferie en lovlig forfaldsgrund.

    Byrådet træffer beslutning om betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt. Byrådet gør det efter styrelseslovens § 15, stk. 4.

    Betingelserne er:
    • om der foreligger lovlig forfaldsgrund
    • om stedfortræderen er den rette stedfortræder (næste på kandidatlisten) og valgbar

    Den næste på Venstres liste er Flemming Valdemar Trojel.


    Lovgrundlag
    Lov om kommunens styrelse, lovbekendtgørelse nr. 318 af 28.03.2017, § 15, stk. 1, 2 og 4
    Styrelsesvedtægt for Byrådet i Gribskov Kommune vedtaget den 3. april 2017, Kapitel VII
    Vederlagsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1530 af 09.12. 2016 §6


    Økonomi
    Til en stedfortræder, der indkaldes til enkelte møder i kommunalbestyrelsen udbetales diæter.

    Bilag


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Byrådet:
    1. at tage stilling til om betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt.



    Beslutning
    Behandling udsat





    Efterretningssager

    182. Indkaldelse af forslag til revision af landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet - bymidter og aflastningsområder
    01.01P00 - 2017/24177

    Sagsfremstilling
    Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at forberede høringssvar til Erhvervsstyrelsen.

    Økonomiudvalget og Byrådet forelægges sagen til orientering.

    Erhvervsstyrelsen har den 28. juni 2017 fremsendt høringsbrev med indkaldelse af forslag til revision af landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet - bymidter og aflastningsområder. Kommunerne i hovedstadsområdet har mulighed for at indmelde forslag frem til d. 15. oktober 2017.

    Indholdet af høringssvaret forventes at blive politisk behandlet i september/oktober til endelig beslutning.

    Denne sag skal ses i sammenhæng med behandlingen af det særskilte punkt på dagsordenen om Forslag til Kommuneplan 2017-2029.







    Baggrund
    Med den nye planlov åbnes der for ændringer på detailhandelsområdet. Det giver bl.a. mulighed for større butikker samt etablering og udvidelse af aflastningsområder i byer, hvor der er tilstrækkeligt kundegrundlag. (Et aflastningsområde har til formål, at aflaste bymidten ved at give plads til butikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten - eksempelvis store udvalgsvarebutikker og nye butikstyper og -koncepter, som f.eks. kombinerer fysiske butikker og e-handel. Et aflastningsområde kan ikke udlægges til én enkelt dagligvarebutik eller udelukkende dagligvarebutikker.)

    Planloven indeholder dog fortsat bestemmelse om, at ministeren i et landsplandirektiv fastsætter regler om centerstrukturen i hovedstadsområdet, dvs. for Gribskov Kommunes vedkommende beliggenhed af bymidter og aflastningsområder. Beliggenhed af lokalcentre og områder til butikker med pladskrævende varegrupper fastsættes alene af kommunerne og indgår ikke i landsplandirektiv.

    Erhvervsstyrelsen beder i høringsbrevet kommunerne om, at indmelde forslag til ændringer i centerstrukturen for detailhandel. Erhvervsstyrelsen ønsker ligeledes at kommunerne melder ind, hvis man ønsker at fastholde den gældende centerstruktur.
    Høringsbrev og baggrundsmaterialet fra Erhvervsstyrelsen kan ses i sagen.

    På baggrund af indkomne forslag og en samlet vurdering af målene for detailhandelsstrukturen i hovedstadsområdet vil Erhvervsstyrelsen efterfølgende udarbejde forslag til et revideret landsplandirektiv med tilhørende miljøvurdering. Forslaget forventes sendt i offentlig høring i 8 uger i 1. kvartal 2018 med henblik på udstedelse i 2. kvartal 2018. Efterfølgende kan kommunerne planlægge indenfor rammerne af landsplandirektivet.

    Eksisterende detailhandelcenterstruktur


    Den eksisterende centerstruktur i Gribskov Kommune består af de 3 bymidter i kommunecentrene Helsinge, Gilleleje og Græsted. Herudover er der udlagt en række lokalcentre og områder til butikker med pladskrævende varegrupper.

    De tre kommunecentre Helsinge, Gilleleje og Græsted har et stort dagligvareudbud, og de er kommunens hovedcentre hvad angår udvalgsvarer. Helsinge er kommunens vigtigste handelsby og betjener udover Helsinge by et stort opland fra det meste af kommunen. I sommerhalvåret betjener butikkerne i særligt Helsinge og Gilleleje også et større antal sommerhusgæster.

    For at mindske transportafstande og dermed afhængighed af bil ved indkøb er der ligeledes udpeget en række lokalcentre, primært i de mindre byer, men også i Gilleleje og Helsinge er der udpeget lokalcentre til betjening af lokalområdet.

    Butikker til pladskrævende varegrupper er typisk placeret i erhvervsområder i de større byer, og på samme måde som bymidterne forsyner de således et større opland med den type af varer.

    I forhold til det kommende landsplandirektiv, er det alene den del af kommunens centerstruktur, der omhandler bymidter og eventuelle aflastningscentre, der er relevant. Der er ikke udpeget bydelscentre og aflastningsområder i kommunen i dag, fordi den tidligere planlov ikke muliggjorde dette på grund af byernes størrelser. Det er fortsat ikke muligt at udpege bydelscentre i kommunen med den nye planlov, men der åbnes op for udpegning af aflastningsområder.

    Vurdering
    Som led i udarbejdelse af Forslag til Kommuneplan 2017-29, har administrationen vurderet, at der ikke er behov for at ændre udpegninger af bymidterne i Helsinge, Gilleleje og Græsted. Der lægges alene op til finjusteringer af bymidteafgrænsningerne i Helsinge og Gilleleje, således at handlen i bymidterne i de to byer koncentreres lidt mere.

    Det er administrationens vurdering, at udpegning af fremtidigt aflastningsområde alene kan være muligt ved Helsinge på grund af planlovens relativt skrappe og omfattende redegørelseskrav. Det vil bero på en konkret redegørelse, jf. krav i Planloven med vurdering af bl.a. kundegrundlag, effekt for oplandet og trafikale forhold, at godtgøre behov for et aflastningsområde. Redegørelsen skal derefter godkendes af Erhvervsstyrelsen og en eventuel udpegning indarbejdes i landsplandirektiv, før udpegningen kan indgå i den kommunale planlægning.

    Som del af kommuneplanarbejdet, har kommunen fået udarbejdet en analyse af detailhandlen for Helsinge. Arbejdet er udført af COWI og analyserapporten indgår som del af det samlede baggrundsmateriale til forslag til Kommuneplan 2017. Analyseresultaterne og COWIs anbefalinger har været fremlagt til orientering for Plan- og Miljøudvalget på mødet den 14.8.2017 og for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 16.08.2017.

    COWI anbefaler, at dagligvarebutikker koncentreres i bymidten. I forhold til udvalgsvarebutikker anbefaler COWI, at der planlægges for ét område med store udvalgsvarebutikker (dvs. større end 600 m2), og at de mindre butikker fortsat skal koncentreres i bymidten. Dette for at sikre, at butikkerne bliver et supplement, der samlet set styrker Helsinge som handelsby.

    COWI peger på to mulige placeringer:
    1. Det ubebyggede areal mellem jernbanen og Gribskov Gymnasium. Dette er så tæt på Østergades koncentrerede butiksmiljø, at der vil opstå reel synergi med bymidten. Arealet er allerede i dag en del af Helsinge bymidteafgrænsning og forudsætter derfor ikke særlig udpegning i landsplandirektiv.
    2. Erhvervsområdet Tofte, hvor der allerede er butikker med særligt pladskrævende varegrupper. I givet fald vil dette først skulle udpeges i landsplandirektivet som nyt aflastningsområde, inden det kan udmøntes gennem særskilt proces med kommuneplantillæg.

    COWI anbefaler placering 1, fordi det vil styrke handel og byliv i bymidten. COWI anfører, at ved en placering i Tofte vil butikkerne ganske vist styrke byens samlede detailhandel, men synergien ift. bymidten vil være meget lille.

    Med forslag til Forslag til Kommuneplan 2017 er der indarbejdet mulighed for, at der kan etableres større butikker i område 1, fordi det understøtter Byrådets mål om at styrke bymidten (se særskilt punkt på dagsordenen). Dette udelukker dog ikke en eventuel fremtidig udpegning af aflastningsområde i Tofte.

    Anbefaling
    I forbindelse med offentlighedsfasen for Forslag til Kommuneplan 2017-29, planlægges der afholdt et særskilt møde for Helsinges detailhandel og andre interesserede i september.

    Administrationen anbefaler, at spørgsmålet om eventuel udpegning af aflastningsområde i Tofte eller ej drøftes på interessentmødet, inden der tages politisk stilling til indholdet af kommunens høringssvar og der prioriteres ressourcer til at opfylde Erhvervsstyrelses redegørelseskrav til eventuelle ønsker om justering af eksisterende centerstruktur.

    Drøftelserne på mødet vil således kunne indgå i den politiske stillingtagen i oktober i forhold til, om det skal meldes ind til Erhvervsstyrelsen, at kommunen ønsker at fastholde den eksisterende detailhandelsstruktur, eller om strukturen skal suppleres ved at udpege aflastningsområde i Tofte.

    Lovgrundlag
    Planloven, LBK 1529 af 23. november 2015, og efterfølgende ændringer.

    Økonomi
    Sagen vil have budgetmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune, hvis der skal arbejdes for et aflastningsområde, da der vil være behov for ekstern rådgiverhjælp (anslået til omkring 100.000-150.000 kr) til at udarbejde den krævede redegørelse ved udlæg af et aflastningsområde.

    Høring
    Indkaldelse er forslag til revision af landsplandirektiv er i høring til d. 15. oktober 2017

    Bilag
    Bilag 1 Høringsbrev fra Erhvervsstyrelsen med indkaldelse af forslag til revision af landsplandirektiv for detailhandel i Hovedstadsområdet. Dok.nr. 2017/24177 001


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:
    1. at spørgsmålet om eventuel udpegning af aflastningsområde i Tofte drøftes på møde med Helsinges detailhandel og andre interessenter. Drøftelserne vil indgå som input til et forslag til høringssvar, der forelægges politisk inden høringsfristen.
    Administrationen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet:
    2. at tage sagen til efterretning.


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 28-08-2017:
    1. Tiltrådt

    Økonomiudvalgets beslutning den 28-08-2017:
    1. Taget til efterretning.


    Beslutning





    183. Råd og nævn med mere: Blå bog 2018 - 2021
    00.01A00 - 2017/12279

    Sagsfremstilling
    Økonomiudvalget og Byrådet får "Blå bog 2018 - 2021" til orientering.

    "Blå bog 2018 - 2021" er en samlet oversigt over de udpegninger og indstillinger til råd, nævn, bestyrelser og repræsentantskaber, som det kommende byråd skal foretage på konstituerende møde i december måned.

    Oversigten er opdateret i overensstemmelse med Byrådets beslutning (jævnfør mødereferat af byrådsmøde den 19. juni 2017, punkt 128) og vedlagt dette dagsordenspunkt som bilag.

    "Blå bog 2018 - 2021" udgør et redskab i forbindelse med konstitueringsarbejde.


    Lovgrundlag
    LBK nr 318 af 28.03.2017 § 17 stk. 2

    Økonomi
    Eventuelle diæter, befordringsgodtgørelse med videre udbetales efter bestemmelser i LBK nr 318 af 28.03.2017 § 16 a

    Bilag
    Bilag Blå bog 2018 - 2021 Dokumentnummer 2017/12279 009


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet:
    1. at tage orienteringen til efterretning


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Økonomiudvalgets beslutning den 28-08-2017:
    1. Taget til efterretning.


    Beslutning






    Sager behandlet på lukket møde:
    184 Lokaler for foreninger i Gilleleje for sæson 2018/2019 og frem

    Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
    1. - 7.
    Besluttet at vælge scenarie 1 og at bemyndige administrationen til at arbejde videre med foreningen Det gamle Posthus om prioritering af anvendelse af de afsatte økonomiske midler til istandsættelse af det gamle posthus samt at administrationen bemyndiges til at udarbejde udkast til driftsaftale med foreningen Det gamle Posthus; aftalen forelægges politisk.


    185 Risikostyring - Forsikring af frivillige

    Besluttet at kommunen vælger at sikre den frivillige; der udøver frivillig indsats.
    Sikringen omfatter både ansvar- og ulykkestilfælde og træder i kraft ved Byrådets godkendelse.
    Besluttet at kommunen er selvforsikret for så vidt angår sikring af frivillig indsats
    Besluttet at personer der skal tilknyttes ordningen; skal meldes ind til kommunens forsikringsenhed; når indsatsen startes; for at være omfattet af ordningen.
    Besluttet at kun indsatser; der sker i kommunens regi og med en kommunal centerchefs godkendelse; er omfattet af forsikringen. Forsikringsenheden bemyndiges til at udarbejder "intern police" ud fra de ønsker om forsikring; der indsendes.
    Besluttet at personer der er omfattet af anden forsikring - for eksempel idrætsforeninger; Røde Kors; m.fl. - ikke kan omfattes af kommunens forsikring
    Besluttet at der ydes en tillægsbevilling til imødegåelse af eventuelle skader; erhvervssygdomme; differencekrav; administration og risikostyring af ordningen. Beløbet afsættes fra 2018 og frem
    Besluttet at ordningen revurderes ultimo 2018

    186 Genhusning

    Besluttet at Ungdomshuset i Helsinge flytter til Kongens Gave.
    Besluttet at Frivilligcenteret i Helsinge flytter til Tingstedet
    Besluttet at der skal forberedes en ny sag om placering af Kunstværkstedet.
    Besluttet at der på et senere tidspunkt sker en politisk drøftelse af; hvad den resterende del af Tinghuset skal vendes til.
    Besluttet at bevilling til flytning af Ungdomshuset og Frivilligcenteret; incl. udgifterne til skaterbaneløsning; finansieres af kassebeholdningen. I forhold til Kunstværkstedet anbefaler Økonomiudvalget at bevilling behandles i sammenhæng med en ny sag om placering.
    Besluttet at udgiften til flytning af Ungdomshuset og Frivilligcenteret tilføres kassebeholdningen fra byudviklingsrammen i takt med; at salgsindtægterne fra salgssagerne kommer ind.
    Besluttet at Center for Børn- og Unge flytter fra Tinghuset til Gilleleje; som beskrevet i sagsfremstillingen
    Besluttet at udgiften til flytning af Center for Børn- og Unge fra Tinghuset finansieres af de i 2017 afsatte midler til Samling af administrationen.

    187 Salg af ejendom

    Tiltrådt bemyndige administrationen til at indgå aftale om salg af delområde 2 i Bavne Ager Vest.

    188 Salg af ejendom

    Tiltrådt at bemyndige administrationen til at indgå aftale om salg af ejendommen.

    189 Salg af ejendom

    Punktet taget af dagsorden. Behandling udsat til et ekstraordinært byrådsmøde i kommende uge (37).
    Inhabilitet: Kim Valentin inhabil i sagen.

    190 Forberedelse af salg af ejendom

    2. Tiltrådt at bemyndige administrationen til at udbyde arealer til salg.

    For: V; C; O; Å; Ø; A (19)
    Imod: G (4)

    Tiltrådt.

    191 Alkoholbevilling med udeservering
    1. - 2. Besluttet at give alkoholbevilling og tilladelse til udeservering til Café Heatherhill; Rågelejevej 102; 3210 Vejby.

    192 Alkoholbevilling med udeservering
    1. - 2. Besluttet at give alkoholbevilling og tilladelse til udeservering til Bistro no. 3; Havnevej 3; 3250 Gilleleje.

    Efterretningssager - Lukket

    193 Oversigt over alkoholbevillinger - sommer 2017
    Orientering om alkoholbevillinger samt eventuelle tilladelser til udeservering m.v. til
    • Cafe Maya; Strandbakkevej 1; 3220 Tisvildeleje
    • Kongernes; Hovedgaden 66 C; 3220 Tisvildeleje
    • Brød og Vin; Hovedgaden 60; 3220 Tisvildeleje
    • Helsinge Pub & Sport; Vestergade 9C; st.; 3200 Helsinge
    • Proviant; Havnen 9; 3250 Gilleleje
    • Flora; Vesterbrogade 9D; 3250 Gilleleje
    • Silderiet; Kanalvejen 13 E; 3250 Gilleleje
    • Græsted Bodega; Græsted Hovedgade 15 D; 3230 Græsted
    taget til efterretning.

    195 Salg af ejendom
    1. Tiltrådt at sælge del af matrikel 29 e; Laugø.




    Mødet startet:
    05:04 PM

    Mødet hævet:
    11:31 PM

    Tilbage

    Se kommende møder i de politiske udvalg i mødekalenderen

    Dagsordener til alle møder lægges på hjemmesiden senest 4 hverdage før mødeafholdelse. 
    Protokoller lægges på om aftenen dagen efter mødet.

    Protokoller for møder før 2013 kan fås ved henvendelse til Gribskov Arkiv.

    Byrådsmøder

    Byrådets møder er offentlige, men enkelte sager kan besluttes behandlet for lukkede døre.
    Dagsordenen er tilgængelig i papirudgave for borgerne i Byrådssalen.

    Den sidste spørgetid i denne byrådsperiode blev afhold 4. september 2017. Læs mere om spørgetid

    Byrådsmødet afholdes på Gribskov Rådhus, Rådhusvej 3, Helsinge. 

    Optagelse af billede og lyd under Byrådets møde kan tillades efter konkret og forudgående aftale med borgmesteren.