Social- og Sundhedsudvalget

Tirsdag den 14-03-2017 kl. 15:30

Tilbage

Indholdsfortegnelse:

Åbne
22 Årsregnskab 2016 - Social- og Sundhedsudvalget
23 Støtteordning til værtsfamilier for flygtninge. Evaluering og beslutning om
videreførsel af midlerne i 2017
24 Ansøgningpulje målrettet lokale køkkener på plejecentre
25 Udmeldelse af netværket "Sund By"
26 Veterankoordinator
27 KKR - fælles mål for sundhed
28 Handicapråd: Rammer for Handicaprådets arbejde 2018 og frem


Efterretningssager
29 Boligvisitation - status
30 Tilsynsrapport: Kilden incl. status på partnerskabsaftale mellem Gribskov
Kommune og Kilden
31 Orientering om fremadrettet formidling af tilsynsrapporter til udvalg og

råd

Medlemmer:
Birgit Roswall Jonna Hildur Præst
Betina Sølver Hansen Knud Antonsen
Pia Foght
Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:

Meddelelser:
Orientering om verserende borgersager
Anbefalinger fra Dansk Sygeplejeråd til arbejdet med det nære sundhedsvæsen
Orientering om henvendelse vedr. Kvindekrisecenter
Orientering om årets sommerudflugt for visiterede ældre, der går til Karlebo Kro
Status på arbejdet med plejehjemslæger
Udvidelse af SSU-møderne med 1 time
Orientering om udmøntning af midler i Den nationale handlingsplan for en styrket indsats for den ældre medicinske patient.





Åbne

22. Årsregnskab 2016 - Social- og Sundhedsudvalget
00.32S00 - 2017/01889

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Årsregnskabet 2016 forelægges her med bemærkninger til de enkelte områder.

I 2016 har udvalget været orienteret i forbindelse med de 4 budgetopfølgninger. Der har til fagudvalgene været rapporteret på forskellige indikatorer med primært fokus på de politiske, økonomiske og faglige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav for de enkelte enheder/områder inden for udvalgets område.

Regnskabsresultatet for 2016 danner grundlag for den løbende opfølgning i 2017.
I 2017 sker der en løbende vurdering af de enkelte områder og en rapportering i form af 4 budgetopfølgninger i løbet af året.

I lighed med sidste år indstilles som hovedlinje kun overførsler af mer- og mindreforbrug for de decentrale virksomheder, og det vurderes, om der er behov for en strammere styring i form af binding på nogle områder for at overholde rammen for serviceudgifter i 2017.
Fagudvalgene indstiller overførslerne til ØU og BY, der besluttes i ØU og BY.

Regnskab for Social- og Sundhedsudvalgets område

Samlet konklusion

For Social- og Sundhedsudvalgets område er der i 2016 et samlet forbrug på 935,4 mio. kr., hvilket er et mindreforbrug på 11,5 mio. kr. i forhold til et korrigeret budget på 946,9 mio. kr.
Til BO4 blev budgettet korrigeret efter en forventning om et forbrug på 930,4 mio. kr. samt overførsler for 16,5 mio. kr.
I forhold til forventningen til forbruget ved BO4 viser regnskabsafslutningen et merforbrug på 5,0 mio. kr. svarende til en afvigelse på 0,6%. De væsentligste afvigelser beskrives i afsnittet nedenfor.

Der søges ved regnskabsafslutningen om overførsler på 18,0 mio. kr. til 2017.

Overordnet set er der bevægelser i forbruget på flere af delrammerne i forhold til forventningerne ved BO4. Det skyldes bl.a revisitering af alle hverdagsrehabiliterede borgere med tilbud om Styrk hverdagen samt aktivitetsstigning på hjælpemiddelområdet og generelt på hele Socialområdet.

Det overordnede regnskabsresultat for Social- og Sundhedsudvalget kan ses af følgende illustration.

* Regnskab 2016 er sammensat af faktisk forbrug samt overførsler.

Nedenstående oversigt af regnskabsresultat vises på rammeniveau.



Af ovenstående tabel ses, at der er variationer indenfor de enkelte rammer på området.

Myndighed
På myndighedsrammen er der et mindreforbrug på 0,006 kr. ift. korrigeret budget, hvilket er en afvigelse på 0,2% mindre end forventet. Det giver ikke anledning til yderligere forklaringer.

Sundhed
Til BO4 blev budgettet korrigeret efter en forventning om et forbrug på 495,7 mio. kr. samt overførsler for 13,7 mio. kr. Regnskabet for rammen viser i forhold til korrigeret budget et mindreforbrug på 9,8 mio. kr. og en anmodning om 13,4 mio. kr. overført til 2017.
I forhold til BO4 viser regnskabsafslutningen et merforbrug på 3,9 mio. kr. svarende til en afvigelse på 0,8%.
Bevægelser på de enkelte delrammer beskrives nedenfor.
  • Pleje og træning:
Delrammen viser ift. korrigeret budget et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. og en anmodning om 2,2 mio. kr. overført til 2017.
I forhold til BO4 viser regnskabsafslutningen et merforbrug på 1,5 mio. kr. svarende til en afvigelse på 0,5%.
Merforbruget skyldes primært stigende aktivitet af hverdagsrehabilitering i 4. kvartal grundet revisitering af borgere, hvor alle er blevet tilbudt et "styrk-hverdagen"-rehabiliteringsforløb (1 mio. kr.).
Overførslerne skyldes dels satspuljemidler vedr. Holbohave samt uforbrugte statslige midler vedr. klippekortordningen til borgere i eget hjem.
  • Hjælpemidler:
Delrammen viser ift. korrigeret budget et merforbrug på 2,9 mio. kr. Det svarer til en afvigelse på 10,3% ift. forventningen ved BO4.
Merforbruget skyldes en stigende aktivitet i 4. kvartal på flere områder og især indenfor handicapbiler. Derudover er der modtaget en uventet negativ refusionsopgørelse vedr. dyre enkeltsager, som vedrører berigtigelser fra tidligere år.
  • Sygehusydelser:
Delrammen viser ift. korrigeret budget et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. Det svarer til en afvigelse på 0,4% mindre end til forventningen ved BO4.
  • Sundhedsfremme og tiltag:
Delrammen viser ift. korrigeret budget et mindreforbrug på 11,4 mio. kr. og en anmodning om 11,3 mio. kr. overført til 2017, hvoraf 0,3 mio .kr. er uforbrugte midler fra ØU vedr. det tidligere Forebyggelsesudvalg.
I forhold til forventningerne til forbruget ved BO4 viser regnskabsafslutningen et merforbrug på 0,5 mio. kr. svarende til en afvigelse på 7,2%.
Merforbruget skyldes overordnet set, at flere projekter, især tidligere ældremilliardprojekter, er blevet løftet mere end antaget ved BO4. Modsat var der estimeret med et forbrug til et frikommuneprojekt, hvilket senere dog ikke blev godkendt.
  • Madydelser:
Delrammen viser ift. korrigeret budget et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. Det svarer til en afvigelse på 5,5% mindre end til forventningen ved BO4.
Mindreforbruget skyldes lavere udgifter end forventet til madudbringning (0,1 mio. kr.) samt flere indtægter fra borgere (0,1 mio. kr.).


Social
Til BO4 blev budgettet korrigeret efter en forventning om et forbrug på 399,5 mio. kr.
I forhold til BO4 viser regnskabsafslutningen et merforbrug på 2,9 mio. kr. svarende til en afvigelse på 0,7%.
Bevægelser på de enkelte delrammer beskrives nedenfor.
  • Borgere med handicap:
Delrammen viser et merforbrug på 1,0 mio. kr. ift. forventningen ved BO4. Det svarer til en afvigelse på 0,5%
Merforbruget skyldes overordnet set en større aktivitet vedr. børne- og voksenparagrafferne end antaget ved BO4.
  • Forsørgelse og bolig:
Delrammen viser et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. ift. forventningen ved BO4. Det svarer til en afvigelse på 0,2% mindre end til forventningerne ved BO4.
Mindreforbruget skyldes færre udgifter til førtidspension end forventet.
  • Socialt udsatte:
Delrammen viser et merforbrug på 1,3 mio. kr. ift. forventningen ved BO4. Det svarer til en afvigelse på 6,5%.
Merforbruget skyldes en højere aktivitet end forventet vedr. §110 herberger (0,3 mio. kr.), ambulant alkoholbehandling (0,4 mio. kr.), døgnstofbehandling (0,4 mio. kr.) samt First move (0,2 mio. kr.).
  • Flygtninge:
Delrammen viser et merforbrug på 0,9 mio. kr. ift. forventningen ved BO4. Det svarer til en afvigelse på 4,5%.
Merforbruget skyldes færre refusioner end antaget ved BO4, eftersom refusionssatsen var lavere end forventet (0,6 mio. kr.). Derudover har der været højere udgifter til overførsler (0,2 mio. kr.) og midlertidig indkvartering (0,1 mio. kr.) end forventet.


Virksomheder
Til BO4 blev budgettet korrigeret efter en forventning om et negativt forbrug på 0,9 mio. kr. samt overførsler for 2,8 mio. kr. Regnskabet for rammen viser i forhold til korrigeret budget et mindreforbrug på 4,5 mio. kr. og en anmodning om samme beløb overført til 2017.
I forhold til BO4 viser regnskabsafslutningen et mindreforbrug på 1,8 mio. kr. svarende til en afvigelse på 191,9%.
Bevægelser på de enkelte delrammer beskrives nedenfor.
  • PlejeGribskov
Delrammen viser ift. korrigeret budget et mindreforbrug på 1,1 mio. kr. og en anmodning om at få beløbet overført til 2017.
I forhold til forventningerne til forbruget ved BO4 viser regnskabsafslutningen et merforbrug på 0,7 mio. kr. svarende til en afvigelse på 59,2%.
Merforbruget skyldes udbetaling af feriepenge til ophørte medarbejdere (0,3 mio. kr.), flere lønudgifter vedr. opsynsvagt (0,2 mio. kr.) og sygdom (0,1 mio. kr.) samt regulering af social støtte for borger (0,1 mio. kr.).
  • Sociale tilbud
Delrammen viser ift. korrigeret budget et mindreforbrug på 3,4 mio. kr. og en anmodning om at få beløbet overført til 2017.
I forhold til forventningerne til forbruget ved BO4 viser regnskabsafslutningen et mindreforbrug på 2,4 mio. kr. svarende til en afvigelse på 119,2%.
Mindreforbruget skyldes generelt færre udgifter end antaget til løn og vikarer på de tilbud, hvor der ses afvigelser ift. BO4.


Årsberetning
Som en del af kommunens regnskab udarbejdes der hvert år en årsberetning. Denne indeholder væsentlige mål og evaluering af resultater på områderne. Social- og Sundhedsudvalgets bidrag til årsberetningen er vedlagt som bilag 1 til dette punkt.


Lovgrundlag
Styrelseslovens § 45, BEK nr 1237 af 05/10/2016 om Kommunernes budget og
regnskabsvæsen, revision mv. kap. 4


Økonomi


Bilag
Bilag 1: SSU 14-03-17 Årsberetning for Social- og Sundhedsudvalget, Dok.nr. 2017/01889 002

Bilag 2: SSU 14-03-17 Regnskabsoversigt på delrammeniveau, Dok.nr. 2017/01889 029

Bilag 3. SSU 14-03-17 Anlægsregnskab Ahornstien - renovering/om- og tilbygning, Dok. nr. 2017/01889 045


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
  1. at godkende regnskabet for Social- og Sundhedsudvalget
  2. at godkende følgende overførsler til 2017:
  3. Formål
    Beløb i 1.000 kr.
    Klippekortordning - midler fra staten, hvortil der angiveligt skal aflægges regnskab
    1.798
    Satspuljemidler vedr. Demensdagcenter Holbohave
    382
    Projekt Center for sundhed og trivsel
    100
    Pulje til forebyggelse (Tidl. forebyggelsesudvalgs pulje under SSU)
    135
    Frivillighedscenter Helsinge (rammestyret)
    14
    Frivillighedscenter Græsted (rammestyret)
    52
    Fælleskommunal §18-pulje
    90
    Gribskov Seniorcenter og Gilleleje aktivitetshus (rammestyret)
    249
    Fokus på frivillighed, botilbud og plejecentre (Frivillighedskoordinator)
    27
    Forebyggende træning: Næsten daglig træning
    -31
    Forebyggende træning: I dagcentertilbud
    321
    Projekt - Demenskoordinator
    300
    Ernæringsindsats
    189
    2 aflastningspladser
    99
    Projekt - Velfærdsteknologi
    880
    Værdighedspolitik - Demensdagcenter
    1.538
    Værdighedspolitik - Understøttende aktiviteter for forbedret livskvalitet
    500
    Værdighedspolitik - Mad og ernæring
    1.500
    Værdighedspolitik - Implementering af værdighedspolitik
    373
    Værdighedspolitik - Besøg efter udskrivelse mv.
    1.500
    Værdighedspolitik - Etablering af ekstra rehabiliteringspladser
    1.000
    Værdighedspolitik - Palliation
    500
    Værdighedspolitik - Borgerinddragelse
    100
    Værdighedspolitik - Specialiserede hjælpemidler
    1.000
    Ældreråd - midler til afholdelse af ældrerådsvalg
    443
    Udviklingspartnerskab
    45
    PlejeGribskov (rammestyret)
    1.134
    Sociale tilbud (rammestyret)
    3.415
    SSUs andel af Forebyggelsesudvalgets mindreforbrug under ØU
    342
    I alt
    17.995

3. at godkende anlægsregnskab Ahornstien - renovering/om- og tilbygning



Beslutning
1. - 3. Anbefalet.




23. Støtteordning til værtsfamilier for flygtninge. Evaluering og beslutning om videreførsel af midlerne i 2017
15.40Ø00 - 2016/42478

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen til orientering om evalueringen af støtteordning til værtsfamilier. Udvalget får desuden sagen til beslutning om at tildele Vennetjenesten støtte fra Social- og Sundhedsudvalgets investeringspulje i 2017, samt at anbefale Vennetjenesten at søge midler via § 18-midlerne fra 2018.

Sagens baggrund
Social- og Sundhedsudvalget behandlede første gang sagen om støtteordningen for værtsfamilier til flygtninge den 14. januar 2015. Her modtog Vennetjenesten et beløb på 50.000 kr., som blev fordelt med 25.000 kr. til hvert af de to frivilligcentre. Den 13. januar 2016 behandlede udvalget igen sagen og besluttede at fortsætte støtten med i alt 30.000 kr. fordelt med 15.000 kr. til hvert frivilligcenter. Både i 2015 og 2016 blev midlerne fundet i investeringspuljen og givet med hjemmel i § 5 a i Lov om integration af udlændinge i Danmark.

Vennetjenesten er et frivilligt tilbud, som koordineres på tværs af de to frivilligcentre, og som udelukkende baserer sig på frivillige kræfter. Formålet med Vennetjenesten er at bringe danskere og flygtninge sammen på privat basis for herigennem at yde et væsentligt bidrag til den sociale integration af flygtninge i Gribskov.

Støtteordningen giver mulighed for, at de danske værtsfamilier kan få dækket en del af de udgifter, som de har til aktiviteter sammen med deres venskabsfamilier såsom entréer, transport og forplejning.

Social- og Sundhedsudvalget besluttede, at ordningen skulle evalueres ved årsskiftet 2015/2016 og igen ved årsskiftet 2016/2017.

Status på familier tilknyttet Vennetjenestens støtteordning
Vennetjenesten består af borgere, som har meldt sig med ønsket om at blive matchet med henholdsvis en dansk vært eller værtsfamilie eller med en flygtning eller flygtningefamilie. Det er disse personer, som indgår i evalueringen af Vennetjenestens støtteordning. Selve tjenesten koordineres af nogle få frivillige, som lægger et stort arbejde i at opsøge, matche og følge de matchede familier samt i at reklamere for tilbuddet, arrangere fælles aktiviteter mv.

I 2016 har Vennetjenestens afdeling i Græsted formidlet 9 kontakter. Der er således pt. 20 flygtningefamilier og 14 enlige flygtninge samt 20 danske familier og 7 enlige danskere tilknyttet ordningen. I 2016 har Vennetjenestens afdeling i Helsinge haft en tilgang på 6 kontaktfamilier og en afgang på en familie, der er flyttet fra kommunen. Der er ved udgangen af 2016 således tilmeldt i alt 14 danske familier, heraf bliver 3 matchet i januar 2017, mens de resterende 10 blev matchet i 2015 og 2016. Ved udgangen af 2016 var 7 flygtningefamilier og 7 enlige flygtninge blevet matchet. Nogle danske familier er matchet med flere flygtningefamilier.

I Græsted er der en voksende efterspørgsel på danske matchpartnere fra enlige flygtningemænd. Der står pt. 5 flygtningefamilier og flere voksne enlige på venteliste. Der er ingen danskere på venteliste.

Status på forbrug af støtteordningen til individuelle arrangementer
Følgende aktiviteter har opnået støtte i 2016 i Græsted:
  • En udflugt til Tivoli med en flygtningefamilie på 1 voksen og 2 børn.
  • En udflugt til Veterantræf i Græsted og cafébesøg for 5 enlige flygtninge.
  • Udflugt til Frederiksborg Slotshave, bowling og cafébesøg for 2 kvindelige flygtninge samt 4 børn.
  • En udflugt til Den Blå Planet for en flygtningefamilie på 2 voksne og 3 børn.
  • Biografbesøg i Kulturhavn Gilleleje for flygtningefamilie på 1 voksen og 2 børn.
  • Udflugt til Skibsfartsmuseet Helsingør og Kulturhavnen for 4 enlige flygtninge.
  • En udflugt til julemarkedet i Helsingborg for et flygtningeægtepar.
  • En bowling-tur for en flygtningefar med 2 voksne sønner.

I Græsted blev der brugt for 8.500 kr.

Følgende aktiviteter opnåede støtte i Helsinge:
  • En koncert i Gjethuset for 2 enlige unge mænd.
  • En udflugt til Den Blå Planet for en flygtningefamilie på 2 voksne og 3 børn.
  • En udflugt til Eksperimentariet for en flygtningefamilie på 4 voksne (heraf 2 børn over 18 år) og 1 barn.
  • En middag i kontaktfamiliens hjem samt en del kørsel med afhentning og aflevering af en ganginvalideret flygtning.

I Helsinge blev der bevilget dækning til udgifter for ca. 5.000 kr.

Vennetjenesten har hermed haft udgifter for ca. 13.500 kr ud af de 30.000 som blev bevilget i 2016.

I 2017 skal støtten differentieres mere
Flere familier har søgt og fået støtte i 2016 end i 2015. En del familier har været længe om at komme i gang med at søge, hvorfor midlerne først kom i brug sent på året. Dette har været en medvirkende årsag til, at ikke alle pengene blev brugt.

Der har ikke været en fælles tur i 2016, sådan som det var tilfældet i 2015. Men på grund af den langsomme start på ansøgningerne i 2016, vurderer den koordinerende gruppe af frivillige, at der vil være behov for et fælles arrangement i 2017. Arrangementet kan fungere som en ice-breaker og få familierne i gang med at arrangere ture og besøg på et tidligere tidspunkt. Dertil kommer, at alle tilmeldte kontaktfamilier inviteres til informations- og erfaringsudvekslingsmøde 2-3 gange årligt, hvor de også bliver gjort opmærksom på muligheden for dækning af nogle af udgifterne.

Det er den koordinerende gruppes oplevelse, at der er forskelle på behovene for
støtten blandt de danske venskabsfamilier. En del er selv i stand til at betale for turudgifterne,
også for deres venskabsfamilier blandt flygtningene, mens andre familier har store økonomiske
udfordringer og behov for støtte, hvis de fortsat skal kunne yde en frivillig indsats i Vennetjenesten.
Selv for bedre stillede danske familier kan alene udgifterne til entréer være en meget stor mundfuld.
Det er således et mål for 2017, at støtten bruges mere målrettet på de familier, som har behovet,
herunder at de bevilges et større støttebeløb pr. familie.

Den koordinerende gruppe vurderer, at muligheden for at kunne støtte kontaktfamilierne med en vis
kompensation for udgifter vil være af betydning for tilgangen af danske familier, især af sådanne,
hvis økonomi er begrænset. Det er vigtigt, at de frivillige kan rekrutteres fra forskellige sociale lag.

Fortsat brug for at udbrede kendskabet til Vennetjenesten
Den koordinerende gruppe bruger fortsat en del tid på at udbrede kendskabet til Vennetjenesten. Der har bl.a. været en stor avisartikel i Ugeposten og flere mindre presseomtaler andre steder, og der har været interviews med gruppen på TV Nordsjælland. Gruppen har gjort et stort arbejde med at få uddelt de hvervningsfoldere, som blev produceret i 2015 herunder ved Kulturnatten i Gilleleje og Helsinge og via formidling til Integrationsteamet og Jobcentret i Gribskov Kommune. Der er fremstillet en særskilt folder rettet mod danske familier. Folderne, der retter sig mod flygtninge er lavet på dansk og oversat til russisk,
arabisk og engelsk.

Vurdering af Vennetjenesteordningen
Det er administrationens vurdering ud fra tilbagemeldinger fra Vennetjenesten, at støtteordningen har haft følgende effekt:
  • der er kommet nye frivillige inden for integrationsområdet via Vennetjenesten
  • nye lokale relationer er opstået a la naboskaber
  • giver danske værtsfamilier og deres familie og netværk indblik i andre kulturer (bedre rustet til at forebygge kulturelt-betingede konflikter)
  • aflastning af kommunens ansatte i forhold til de spørgsmål om samfund og hverdagsproblematikker, som løbende opstår hos flygtningene.
  • har tilladt knapt så økonomisk velstillede borgere at hjælpe med integrationen
  • giver pusterum og lyspunkter i flygtninges hverdag, hvor pengene er små
  • giver socialt fællesskab og virker inkluderende i forhold til lokalsamfundet
  • fremmer integrationen bredere bl.a. i forhold til at kunne benytte lokale netværk i flygtningenes jobsøgning.

Administrationen forventer yderligere følgende effekt:
  • at nydanskere får mulighed for at hjælpe med integration - blive værtsfamilier
  • større mulighed for værtsfamilier for at afhjælpe problemer i skoler / børnehaver grundet kendskab til anderledes tanke- og handlemønstre hos forskellige flygtningegrupper
  • at flygtningefamilier finder sig hurtigere til rette i det danske samfund

Administrationen anbefaler
Vennetjenesten anmoder administrationen om at anbefale, at der bevilges 30.000 kr. til at fortsætte støtteordningen i 2017.

Administrationen anbefaler, at der bevilges 20.000 til støtte af Vennetjenesten i 2017 af flere årsager:
  • Der er i 2016 og 2017 ankommet færre flygtninge end forventet i 2015, da ordningen starter op.
  • De 30.000 kr., som Vennetjenesten har fået bevilget i 2016, er ikke alle blevet anvendt.
  • Ved udmøntning af midler via § 18 på Social- og Sundhedsudvalgsmøde den 07.02.2017 tildeles mange ansøgere ikke det fulde beløb, de har ansøgt om.

Midlerne er i 2015 og 2016 blevet udmøntet med hjemmel i Lov om integration af udlændinge i Danmark § 5 a, der giver kommunerne mulighed for at støtte netværk, hvor privatpersoner bosat i kommunen fungerer som værter for nyankomne udlændinge og modtager støtte til dækning af enkeltudgifter til privatmiddage, mindre udflugter og lignende, som knytter sig til deres værtsfunktion.
Gribskov Kommune har på nuværende tidspunkt ikke en pulje, som knytter sig til Lov om integration af udlændinge i Danmarks § 5 a, og midlerne er derfor tidligere fundet via Social- og Sundhedsudvalgets investeringspulje.

Det er administrationens opfattelse, at Vennetjenestens frivillige arbejde kan ses som frivilligt socialt arbejde i relation til de aktiviteter, der kan søges midler til under § 18 i Lov om Social service. Det er derfor administrationens anbefaling, at midler fra 2018 og frem kan søges via § 18 midlerne.

Da § 18 midlerne er udmøntet i år, anbefales det, at Social- og Sundhedsudvalget i 2017 giver midler via udvalgets Investeringspulje.


Lovgrundlag
LBK nr 1094 af 07/10/2014 om Integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) § 5a

LBK nr 1284 af 17/11/2015 Lov om Social service (Serviceloven) §18 stk 2.

Økonomi
Administrationen anbefaler, at Social- og Sundhedsudvalget bevilger de 20.000 kr. til støtte til Vennetjenesten fra Investeringspuljen. Der er 299.000 kr. til rådighed i Investeringspuljen i 2017, hvoraf 20.000 er disponeret til kampagne ifbm Sundhedsprofil 2017.

Ved tiltrædelse af administrationens anbefaling om at give 20.000 i støtte til Vennetjenesten vil der restere 259.000 i Investeringspuljen i 2017.

Bilag
Bilag 1: Vedr. Forvaltningens opfordring til Vennetjenesten om at ansøge om støtte efter Servicelovens § 18. Dok nr: 2016/42478 003

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:
  1. tage evalueringen af støtteordningen for værtsfamilier via Vennetjenesten til efterretning.
  2. beslutte at opfordre Vennetjenesten til fra 2018 at søge midler via § 18 i Lov om Social service, hvor midler er afsat til frivilligt socialt arbejde.
  3. beslutte at tildele Vennetjenesten 20.000 kr. i 2017 fra Social- og Sundhedsudvalgets Investeringspulje.
Beslutning
1. Taget til efterretning.
2. Tiltrådt.
3. Ikke tiltrådt. Social- og Sundhedsudvalget sender sagen videre til Økonomiudvalget med henblik på at finde finansieringen på 20.000 kr på flygtningerammen.




24. Ansøgningpulje målrettet lokale køkkener på plejecentre
00.01G00 - 2017/07025

Sagsfremstilling
Indledning
Social- og Sundhedsudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning. Sagen handler om en kommunal ansøgningspulje målrettet renovering, etablering eller genetablering af køkkener på landets plejecentre. Puljen er oprettet i forbindelse med finanslovsaftalen for 2017 og er på 425 mio. kr. i 2017.

Udvalget får i denne sag en beskrivelse af pulje, betingelser og finansieringsmuligheder. Desuden afdækkes de nuværende køkkenfaciliteter samt madproduktion på Gribskov Kommunes plejecentre.

Beskrivelse af puljen
Puljen har til formål at bringe maden og måltidssituationen tættere på de ældre borgere og gøre madlavningen til en større del af hverdagen for beboerne.
Lokale køkkener på plejecentrene kan bidrage til at bringe madlavningen tættere på beboerne og duften af mad tilbage på plejecentrene, samt øge beboernes medbestemmelse på menuen. Mindre fælleskøkkener vil kunne danne rammen om social aktivitet, ved at beboerne kan få mulighed for at deltage i tilberedelsen af måltiderne.
Puljen kan anvendes til at renovere, etablere eller genetablere køkkener i almene plejeboliger (plejecentre) opført efter almenboliglovens § 105 eller på plejehjem opført efter servicelovens § 192.
Puljen kan anvendes til at renovere, etablere eller genetablere køkkener i såvel servicearealer som i fælles boligarealer.
For ansøgning til køkkener på servicearealer stilles der krav om medfinansiering på 25 pct. af det enkelte projekt. Er der derimod tale om ansøgning til etablering eller forbedring af køkkener på fælles boligarealer, stilles der ikke krav om medfinansiering. Til projekter på fælles boligarealer er det dog en forudsætning, at det enkelte projekt ikke medfører huslejestigning for beboerne, og at projektet er blevet godkendt af afdelingens beboere.

Projektperioden er fra den 1. maj til den 31. december 2017. Det er således en forudsætning, at puljemidlerne anvendes inden udgangen af 2017.
Fristen for ansøgning er d. 28. marts 2017 kl.12.

Køkkenfaciliteter og madproduktion på Udsigten, Blistrup
Udsigten er opført efter Almenboliglovens § 105 og drives af Attendo.

Borgergrundlag
Der er i alt 28 lejligheder fordelt på tre enheder. Udover beboerne i de 28 lejligheder kommer der på nuværende tidspunkt seks borgere i dagcenter.

Faciliteter
Der forefindes på nuværende tidspunkt et allerede godkendt produktionskøkken på plejecenteret. Det er således allerede på nuværende tidspunkt muligt at producere al mad lokalt på stedet. Foruden produktionskøkkenet er der på Udsigten to mindre køkkener, som er på fællesarealerne i to af de i alt tre enheder. Den tredje enhed benytter aktuelt det store køkken.

Aktuel praksis
Der er en ansat i køkkenet, som står for at tilberede morgenmad og frokost lokalt til beboere og brugere af dagcenter, hvorimod den varme aftensmad bliver leveret udefra.

Ønsker/muligheder
Ingen ønsker pt.

Køkkenfaciliteter og madproduktion på Skovsminde, Græsted
Skovsminde er opført efter Almenboliglovens § 105 og drives af Aleris.

Borgergrundlag
Der er i alt 57 lejligheder med aktuelt 58 beboere. Udover beboerne kommer der borgere i dagcenter og café.

Faciliteter
På Skovsminde er der et stort produktionskøkken. Derudover er der på hver af de i alt fem afdelinger et mindre fælleskøkken til anretning af maden.

Aktuel praksis
I det store produktionskøkken bliver al mad til plejecenterets beboere, brugere af dagcenter og caféens gæster produceret. Maden bliver således udelukkende produceret lokalt på Skovsminde.

Ønsker/muligheder
Flere anretterborde/arbejdsborde. En øget bordplads vil muliggøre, at beboerne kan blive inddraget mere i madlavningen ude på afdelingerne, eksempelvis hjælpe med at bage boller.

Køkkenfaciliteter og madproduktion på Bakkebo, Gilleleje
Bakkebo er opført efter Almenboliglovens § 105 og drives af Aleris.

Borgergrundlag
Der er i alt 63 boliger. Udover beboerne kommer der borgere i dagcenter. Bakkebo er delt op i to sektioner bestående af "Stræderne" i hovedbygningen, og "Husene" der er tre separate tilbygninger.

Faciliteter
På Bakkebo er der et produktionskøkken i hovedbygningen. Foruden produktionskøkkenet er der tre mindre fælleskøkkener - ét i hvert af husene. I Stræderne er der aktuelt ikke fælleskøkkener, her benyttes det store køkken.

Aktuel praksis
I produktionskøkkenet bliver al mad til plejecenterets beboere og brugere af dagcenteret produceret. Al mad produceres således lokalt på plejecenteret.

Ønsker/muligheder
Ingen ønsker pt.

Køkkenfaciliteter og madproduktion på Helsingegården, Helsinge
Helsingegården er opført efter Almenboliglovens § 105 og drives af Pleje Gribskov.

Borgergrundlag
Der er i alt 105 boliger fordelt på mindre bo-enheder.

Faciliteter
Stort funktionelt produktionskøkken med tilhørende café. Derudover 10 mindre anretterkøkkener, som er fungerende og understøtter formålet.

Aktuel praksis
Der produceres dagligt frisk mad til alle beboere på Helsingegården og Toftebo.

Ønsker/muligheder
Ingen ønsker pt.

Køkkenfaciliteter og madproduktion på Trongården, Vejby
Trongården er opført efter Almenboliglovens § 105 og drives af Pleje Gribskov.

Borgergrundlag
Der er 55 almindelige plejeboliger og 4 midlertidige pladser.

Faciliteter
Stort funktionelt produktionskøkken med tilhørende café. Derudover er der et mindre køkken, som giver mulighed for, at borgerne kan spise i mindre grupper. Dette er udskiftet i 2016 og lever op til formålet.

Aktuel praksis
Der produceres dagligt frisk mad til alle borgere på Trongården.

Ønsker/muligheder
Der er konkret ønske om to mindre fælleskøkkener med det formål at skabe rum for, at måltid kan nydes i mindre grupper samt potentielt sikre borgerinddragelse i madlavningen.

Køkkenfaciliteter og madproduktion på Toftebo, Esbønderup
Toftebo er oprindeligt opført efter servicelovens § 192 og drives af Pleje Gribskov.

Borgergrundlag
Der er 31 midlertidige pladser og 2 akutpladser.

Faciliteter
Et modtagekøkken.

Aktuel praksis
Der modtages dagligt frisklavet varm mad fra Helsingegården. Grundet manglende kølekapacitet og blæsekøler kan maden ikke gemmes/opbevares.

Ønsker/muligheder
Muligheder omfatter re-etablering af produktionskøkken, så der vil kunne produceres lokalt på Toftebo. Lokalt produceret mad vil kunne stimulere appetitten og derved potentielt mindske risikoen for vægttab og deraf følgende risiko for hospitalsindlæggelse. Borgere, som er på midlertidig plads, er særligt skrøbelige og er således i øget risiko for dårlig ernæringstilstand.

Den videre proces og positive effekter for borgerne
Hvis der træffes beslutning om ansøgning af midler til køkkener på fællesarealer, vil administrationen kunne gå i dialog med de enkelte leverandører med henblik på at beskrive projekter på de enkelte plejecentre, der afspejler de lokale ønsker og behov. Den proces vil i givet fald skulle afsluttes med ansøgning senest den 28. marts 2017.
En hensigt med forbedring/etablering af fælleskøkkener kunne være at gøre køkkenerne mere beboervenlige og beboerinddragende. Eksempelvis vil indkøb af anretter-/arbejdsborde kunne bidrage til, at beboerne i højere grad end nu kan deltage i madlavningen, eksempelvis ved at bage boller.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at der søges midler til anvendelse på bolig-/fællesarealer, hvortil der er fuld finansiering fra puljen. Dette vil være gældende for Skovsminde og Trongården. Administrationen gør hertil opmærksom på, at såfremt der søges midler til anvendelse på servicearealer er der krav om kommunal medfinansiering på 25 pct. Dette vil være gældende for reetablering af produktionskøkken på Toftebo. Administrationen kan ikke umiddelbart anvise finansiering inden for Social- og Sundhedsudvalgets område, hvorfor en evt. medfinansiering skal findes på anden vis.


Lovgrundlag

LBK nr 1270 af 24/10/2016 - Servicelovens § 192
LBK nr 1103 af 15/08/2016 - Almenboliglovens § 105


Økonomi
Servicearealer kontra bolig-/fællesarealer
I puljen sondres der imellem servicearealer og bolig-/fællesarealer, hvad angår finansiering. Hvis puljens midler anvendes på servicearealer, er der kommunal medfinansiering på mindst 25 %, dvs. at Gribskov Kommune vil skulle betale minimum 0,25 mio. kr. ved et projekt til 1 mio. kr. De nuværende produktionskøkkener er alle opført på servicearealer. Evt. anvendelse af midler fra puljen på produktionskøkkenerne vil derfor medføre en kommunal udgift, som der i givet fald skal sikres finansiering til.
Hvis puljens midler anvendes på bolig-/fællesarealer er der fuld finansiering fra puljen, og Gribskov Kommune vil derfor ikke skulle skabe et finansieringsrum.

Særligt om Toftebo
På de 5 plejecentre er der fuldt funktionsdygtige produktionskøkkener, men på Toftebo er der udelukkende et modtagekøkken. Pt. er der følgende mangler ift. fuld produktion:
  • Tilstrækkelig kølekapacitet/blæsekøler
  • Plads og fordeling i produktionsrum
  • Lager/opbevaringsplads
  • Muligvis udfordring med opvaskemaskine

Hvis køkkenet på Toftebo skal opgraderes til et produktionskøkken, vil det kræve en estimeret udgift i omegnen af 0,6 mio. kr. Dette betyder en kommunal medfinansiering på 0,15 mio. kr. Derudover vil der være udgifter til løbende drift af produktionskøkken på Toftebo, som antages at overstige faldet i driftsudgifter på Helsingegården, som i dag leverer til Toftebo. Der foreligger pt. ikke et overslag over dette.
Endelig bemærkes det, at Toftebo ikke længere fungerer som egentligt plejecenter, og at Toftebo derfor ikke kan antages at falde inden for rammerne af denne ansøgningspulje. Administrationen har været i kontakt med Ældreministeriet. Baseret på den henvendelse er det administrationens umiddelbare vurdering, at Toftebo vil blive godkendt. Det skal dog endeligt afklares i forbindelse med den konkrete ansøgning.


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at
  1. beslutte, om der skal søges midler fra puljen til anvendelse på bolig-/fællesarealer.
  2. beslutte, om der skal søges midler fra puljen til anvendelse på servicearealer, og i givet fald hvilken økonomisk ramme, der kan arbejdes indenfor.
  3. beslutte, hvordan evt. medfinansiering skal finansieres.
Beslutning
1. Tiltrådt at søge midler til bolig/ fællesarealer på Skovsminde og Trongården
2. Tiltrådt at søge midler til servicearealer på Toftebo i størrelsesordnen 600.000, heraf er der 150.000 kr. medfinansiering.
3. Social- og Sundhedsudvalget sender sagen videre til Økonomiudvalget, med henblik på at anmode om anlægsmidler i størrelsesordnen 150.000 kr. til medfinansiering jf pind 2.




25. Udmeldelse af netværket "Sund By"
29.09G00 - 2014/13313

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen for at træffe beslutning om Gribskov Kommunes medlemskab af Sund By Netværket.

Social- og Sundhedsudvalget besluttede på møde d. 13. august 2014 at indmelde Gribskov Kommune i Sund By Netværket. Dette skete på baggrund af budgetaftalen for 2014-17, som omfattede den tværgående indsats "Forebyggelse og aktive borgere i bevægelse" (nu "Grib Livet"), hvilket indebar etablering af en tværgående indsats omkring den borgerrettede forebyggelse.

Sund By Netværket
Netværket er et landsdækkende fagligt netværk, hvor 58 kommuner og to regioner er medlemmer.
Som medlem af Sund By Netværket i Danmark har Gribskov Kommune ifølge vedtægterne forpligtet sig til at:
  • Give politisk tilsagn til medlemskabet
  • Arbejde med borgerinddragelse
  • Udvikle en sundhedspolitik
  • Danne en lokal tværsektoriel styregruppe for arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse
  • Udpege en lokal Sund By koordinator
  • Løbende indgå i netværkets tema- og arbejdsgrupper
Siden indmeldelsen i netværket i august 2014 er Gribskov Kommune kommet langt med ovennævnte målsætninger, og der er nu etableret et tværsektorielt samarbejde for sundhedsfremme og forebyggelse i Grib Livet programmet. Ligeledes er der arbejdet med borgerinddragelse både i Grib Livet og i Velfærds Udviklings Programmet, hvor borgerinddragelse blandt andet indgår i den måde, der arbejdes på.

Sund By Netværket er primært en mulighed for at deltage i temadage, hvilket Gribskov Kommune også har mulighed for flere andre steder, blandt andet hos KLs Center for Forebyggelse i Praksis samt partnerskabet omkring ABC. Administrationen vurderer derfor, at det, Gribskov Kommune kan få ud af netværket, fra 2018 ikke længere skaber en værdi, der stemmer overens med de 42.000 kr. medlemskabet koster pr. år. Udmeldelse af netværket kan kun ske pr. 1. januar med 6 måneders varsel, og administrationen indstiller derfor til Social- og Sundhedsudvalget at træffe beslutning om udmeldelse inden 1. juni 2017.


Lovgrundlag
Sundhedsloven § 119

Økonomi
Kontingent for kommuner over 40.000 borgere udgør kr. 42.000,- årligt, som finansieres af midler afsat i budgetaftalen til en tværgående programorganisering af den borgerrettede forebyggelse - Grib Livet.

Bilag



Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social-og Sundhedsudvalget:
  1. at tiltræde udmeldelse af Sund By Netværket pr. 1. januar 2018
Beslutning
1. Tiltrådt.




26. Veterankoordinator
27.00G00 - 2017/07092

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen for at træffe beslutning om, hvorvidt administrationen skal udarbejde oplæg til etablering af en veterankoordinatorstilling i Gribskov Kommune.

Økonomiudvalget får sagen til orientering.

Baggrund
Sagen rejses på anmodning af formanden for Social- og Sundhedsudvalget, som ønsker, at udvalget tager stilling til, hvordan Gribskov Kommune kan oprette et tilbud til veteraner.

Samme sag ønskes sat på dagsorden af Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti.

Fakta i sagen
Formanden rejser sagen, fordi veteraner kan få udfordringer senere i livet som følge af krigsoplevelser og deraf traumer. Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) får over hver femte udsendte problemer senere i livet (opgjort januar 2012) og føler sig ofte misforstået og svigtet af det offentlige. Det påvirker også de pårørende og hele familien. Ifølge SFI sker der en voldsom udvikling blandt veteranerne i en periode på tre år efter hjemkomsten i forhold til fx psykiatriske diagnoser, køb af medicin mod psykiske sygdomme og behandling for stofmisbrug.

Forsvarets Personalestyrelse oplyser, at der pt. er registreret 230 veteraner i Gribskov Kommune. Der er tale om de veteraner, som Personalestyrelsen har i systemet samt de, der har henvendt sig for at få et veterankort. Vurderingen er, at der kan være flere, men at tallene er rimelig retvisende.

Forsvarsministeriet definerer en veteran som:

"En person, der som enkeltperson eller i en enhed har været udsendt i mindst én international operation. Personen kan fortsat være ansat i forsvaret eller anden myndighed, men kan også være overgået til det civile uddannelsessystem, arbejdsmarked eller andet".

Formålet med en veterankoordinator
Formålet med ansættelse af en kommunal veterankoordinator ville være at sikre én indgang til kommunen for veteranen og dennes pårørende/familie. I dag er der ikke et særligt fokus på veteraner, hvorfor indgangen til kommunen kan ligge mange forskellige steder fx i Social og Sundhed ved sundhedsudfordringer, Beskæftigelse ved fx ledighed eller i Børn og Unge ved familieudfordringer. En veterankoordinator vil kunne sikre en tidlig og koordineret indsats med øget forståelse og støtte i mødet med kommunen. Dertil kan koordinatoren udføre en opsøgende indsats og sprede information om lokale og nationale tilbud - såvel i kommunal regi som i foreningsregi.

Administrationens kommentar
Administrationen foreslår, at hvis der skal arbejdes videre med muligheden for etablering af en veterankoordinator i Gribskov Kommune, skal følgende undersøges nærmere:
  • Undersøge andre kommuners erfaringer med veterankoordinatorer. Hvilken funktion har koordinatorerne? Hvor mange veteraner og familier har fået støtte af kommunerne? Hvad består støtten i - og hvad er effekten? Hvad ligger der i kommunernes kvalitetsstandard på området? Gennemfører koordinatorerne opsøgende arbejde? Hvad er de økonomiske udgifter til koordinatorerne og eventuelle tilbud? Har kommunerne udarbejdet en business case på indsatsen? Hvilket organisatorisk ophæng har koordinatorerne? o.l.
  • Undersøge om de omkringliggende kommuner er interesserede i at indgå i et samarbejde omkring samfinansiering af en veterankoordinator for at sikre tilstrækkelig volumen. Hvis ca. en femtedel af veteranerne oplever udfordringer senere i livet, vil det gælde ca. 46 personer i Gribskov Kommune. I de resterende kommuner i Nordklyngen er der registreret følgende antal veteraner: Helsingør 330, Frederikssund 266, Hillerød 295, Fredensborg 203, Hørsholm 113, Allerød 194 og Halsnæs 181.
  • Undersøge potentialet i Gribskov Kommune nærmere evt. i samarbejde med lokale veteraner og udarbejde mulig model for etablering af en veterankoordinatorstilling - herunder lovrammen, finansiering og organisatorisk forankring.


Lovgrundlag

LBK nr. 769 af 09-06-2015 (kommunestyrelsesloven) § 11

Økonomi
Omkostninger ved at afdække mulighederne for en veterankoordinatorstilling i Gribskov Kommune afholdes inden for eksisterende medarbejdertimer.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at beslutte
1. om administrationen skal arbejde videre med sagen

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget
2. at tage orienteringen til efterretning


Beslutning
1. Tiltrådt at administrationen arbejder videre med sagen og at Borgmesteren opfordres til at tage sagen op i 6. kommunesamarbejdet.






27. KKR - fælles mål for sundhed
30.00G00 - 2017/06448

Sagsfremstilling
Indledning
Social- og Sundhedsudvalget forelægges sag om fælles mål for sundhed fra KKR med anbefaling om at indstille målene til Byrådets godkendelse.

Baggrund
De 29 kommuner i Region Hovedstaden har modtaget et brev fra KKR-formand Steen Christiansen med anmodning om, at Byrådet godkender fælles kommunale mål for sundhed.

Fristen for godkendelse af målene er den 15. maj 2017.

Baggrunden for udarbejdelsen af de fælles mål er, at kommunerne i hovedstadsregionen siden 2013 har arbejdet med rammepapirer for somatik og psykiatri, som beskriver de 29 kommuners fælles indsats for at løfte kvaliteten på sundhedsområdet. Rammepapirerne har bl.a. skabt en fælleskommunal sundhedspolitisk dagsorden i KKR-Hovedstaden, som har styrket kommunernes fælles stemme og sat retning i forhold til kommunernes samarbejdspartnere på sundhedsområdet. Rammepapirerne har også øget opmærksomheden på mulighederne for tættere samarbejde mellem kommunerne på sundhedsområdet.
KKR-Hovedstaden har bedt om, at rammepapirerne fornys med mere forenklede og fokuserede mål. KKR har på møde den 6. februar 2017 indstillet, at vedlagte KKR-mål for sundhed (bilag 1) udsendes til Byrådenes godkendelse. KKR-mål for sundhed erstatter de tidligere rammepapirer.

Formål
Formålet med KKR-målene for sundhed er, at kommunerne sammen sætter en dagsorden på vigtige områder, hvor kommunerne sammen kan yde en bedre indsats til borgerne. Når de 29 kommuner i hovedstadsregionen samarbejder, står kommunerne langt stærkere, end hvis hver kommune står alene. Det giver tilsammen mulighed for, at kommunerne kan yde en endnu bedre indsats til borgerne i det nære sundhedsvæsen. Det giver også mulighed for at stille krav til samarbejdspartnerne på sundhedsområdet, f.eks. Region Hovedstaden, herunder i samarbejdet om en ny sundhedsaftale i 2019.

Målene
KKR-mål for sundhed kan kort opsummeres således:
  • Vi (kommunerne) vil sikre effektive akuttilbud i det nære sundhedsvæsen til borgere med fysiske sygdomme.
  • Vi vil skabe tydelighed om, hvad kommunerne tilbyder borgere i akut psykiatrisk tilstand.
  • Vi vil forbedre de unges fysiske og mentale sundhed.

Valget er faldet på netop disse tre mål, fordi de er vigtigst for fællesskabet af de 29 kommuner at arbejde med i de kommende år. Målene tegner ikke nødvendigvis de største sundhedsudfordringer for den enkelte kommune, men de tegner de udfordringer, som eksisterer fælleskommunalt, som kommunerne ikke arbejder direkte med i regi af sundhedsaftalen eller i andre fælles regier. Eksempelvis fylder borgere med kronisk sygdom meget i sundhedsaftalen, hvorfor denne målgruppe ikke også er omfattet i KKR-målene for sundhed for nuværende.

Indhold
  • akutområdet for borgere med fysiske sygdomme har kommunerne som følge af handlingsplan for den ældre medicinske patient en fælles opgave. Kommunerne skal i 2018 sikre borgerne adgang til en akutfunktion, som lever op til Sundhedsstyrelsens nye standard. Det vil kommunerne gøre sammen ved at udarbejde og følge en fælles plan, som viser de forskellige udviklingstrin frem mod 2018. Kommunerne vil tegne en fælles og entydig profil for deres akutfunktioner, og det vil gøre kommunerne til en stærkere spiller, når kommunerne skal indgå aftaler med deres samarbejdspartnere i Region Hovedstaden og PLO-Hovedstaden. Samtidig giver det et godt grundlag for, at kommunerne kan hjælpe hinanden, herunder med at opnå en tilstrækkelig volumen bl.a. via fælles drift af tilbud mellem kommunerne.
  • akutområdet for borgere med akutte psykiatriske tilstande handler KKR-målene om at få en fælles holdning til og ambition for, hvilken rolle kommunerne skal spille på det akutte psykiatriområde. Det handler i høj grad om at være på forkant med udviklingen og definere kommunernes egen rolle, før andre aktører sætter rammerne. Der er ikke krav om, at den enkelte kommune skal have et akuttilbud til borgere i akut psykiatrisk tilstand, men der vil være videndelingsaktiviteter for at sikre, at de kommuner, som arbejder med tilbud på området, kan tilrettelægge tilbuddene bedst effektivt muligt.
  • forebyggelsesområdet er de unges sundhed helt nødvendig at samarbejde om, fordi de unge lever deres liv på tværs af kommunegrænser. Kommunerne skal forebygge for "egne" og hinandens unge, der hvor de færdes, og kommunerne vil sammen skabe en fælles strategi for fremme af fysisk og mental sundhed på tværs af kommuner og ungdomsuddannelser. De unge er valgt, fordi der er nogle væsentlige sundhedsudfordringer, som kommunerne enkeltstående kan have svært ved at løse.

Proces for udarbejdelsen af KKR-mål for sundhed
KKR-målene er efter ønske fra KKR udarbejdet i en proces med løbende inddragelse af udvalgsformænd og -medlemmer fra de 29 kommuner. Alle kommuner har haft mulighed for at give input til relevante temaer, som dernæst er blevet drøftet på to administrative og to politiske dialogmøder i 2016.

Til de politiske dialogmøder har borgmestre, udvalgsformænd og -medlemmer fra de 29 kommuner været inviteret. Deltagerne har på møderne drøftet og prioriteret temaer inden for hhv. fysisk og psykisk sundhed. Det politiske dialogmøde i april 2016 har givet anledning til, at KKR-målene nu omfatter både fysisk og psykisk sundhed i ét papir.

De politiske prioriteringer fra dialogmøderne har dannet grundlag for et udkast til KKR-mål for sundhed, som blev forelagt KKR-Hovedstaden den 25. november 2016. På det tidspunkt indeholdt KKR-mål for sundhed i alt 6 mål, og KKR bad om en yderligere fokusering. På den baggrund er KKR-mål for sundhed blevet tilpasset. KKR godkendte den 6. februar 2017 den vedlagte udgave af KKR-mål for sundhed til udsendelse til Kommunalbestyrelserne. De tre mål, som blev sorteret fra i den sidste runde, fremgår sidst i papiret som udviklingsområder, som kommunerne opfordres til at arbejde videre med.

Konkret er KKR-målene udarbejdet af en skrivegruppe under KKR’s Embedsmandsudvalg for Sundhed med repræsentanter fra alle klynger og med indsigt i hhv. somatik og psykiatriområdet.

Forudsætninger for implementering
Udgangspunktet for KKR-mål for sundhed er, at de kan implementeres inden for de gældende økonomiske rammer. Målene vedrører opgaver, som kommunerne allerede løser i dag. Implementering af konkrete indsatser kan kræve, at den enkelte kommune over tid prioriterer sine midler inden for et område på en anden måde. Der gøres opmærksom på, at kommunerne fra 2016 modtager varige midler til akutfunktioner som led i den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient (2016).
Nogle indsatser vil løses bedst i et samarbejde mellem kommuner, f.eks. på akutområdet. Her kan forpligtende driftssamarbejder mellem et antal kommuner være relevant, f.eks. i klyngeregi.

Opfølgning på KKR-mål for sundhed
KKR-mål for sundhed sigter primært på udviklingen i 2017 og 2018. Papiret er dog dynamisk, forstået på den måde, at der årligt vurderes status for fremdriften i arbejdet, som behandles i KKR. Dette kan medføre tilpasning af mål, der er blevet forældede eller tilføjelse af nye relevante mål. Således forventes papiret at udvikle sig løbende, hvilket giver mulighed for at tilpasse målene til dels den konkrete udvikling på området og dels den politiske prioritering for fællesskabet af de 29 kommuner. Afhængigt af karakteren af ændringerne vil disse blive forelagt KKR og evt. Kommunalbestyrelserne. Udviklingsområderne, som står til sidst i KKR-mål for sundhed, vil være oplagte at drøfte, efterhånden som der bliver plads til nye mål.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at Social- og Sundhedsudvalget anbefaler Byrådet at godkende de fælleskommunale mål for sundhed.

Lovgrundlag

Sundhedsloven, LBK nr. 1188 af 24/09/2016.

Økonomi

Der er ikke knyttet konkret økonomi til arbejdet med målene, men de indgår i det arbejde, som Gribskov Kommune udfører på sundhedsområdet.
I forbindelse med Lov- og Cirkulæreprogrammet modtager Gribskov Kommune følgende bloktilskud vedr. "Handlingsplan for den ældre medicinske patient":

ÅrBeløb
2017378.000 kr.
2018241.000 kr.
20191.169.000 kr.
20201.169.000 kr.


Bilag
Bilag 1: SSU 14.03.2017: KKR-mål for sundhed (dok.id 2017/06448 001)

Bilag 2: SSU 14.03.2017: Tidsplan for KKR-mål for sundhed (dok.id 2017/06448 002)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:
  1. anbefale Byrådet at godkende de fælleskommunale mål for sundhed.
Beslutning
1. Anbefalet.




28. Handicapråd: Rammer for Handicaprådets arbejde 2018 og frem
27.69.48A00 - 2017/01113

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet. Sagen handler om rammer for Handicaprådets virke.
Baggrund
Byrådet har besluttet rammer for Handicaprådets virke for perioden 2014 - 2017. Byrådet traf beslutningen den 17. juni 2013. Inden perioden 2014 - 2017 udløber, er der brug for en ny byrådsbeslutning om rammerne for rådets virke.

Beslutningen skal træffes i god tid, så rådets virke i de kommende år kan forberedes i samarbejde med de relevante aktører, ikke mindst det fungerende råd og handicaporganisationer. Derfor kommer sagen på dagsordenen allerede nu.

Rammer for de kommunale handicapråd
En kommune skal have et handicapråd. Det siger loven. Rammerne for rådets virke er defineret nationalt og lokalt.

Nationale rammer
Rammerne er defineret nationalt gennem lovgivning, blandt andet § 37a i loven om retssikkerhed og administration på det sociale område, som siger:

"§ 37 a. Kommunalbestyrelsen nedsætter et handicapråd. Handicaprådet rådgiver kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører mennesker med handicap.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen hører handicaprådet over alle initiativer, som har betydning for mennesker med handicap.
Stk. 3. Handicaprådet sammensættes af 3-7 medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen udpeget efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer og 3-7 medlemmer udpeget af kommunen.
Stk. 4. Social- og Indenrigsministeren fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om handicaprådets virksomhed og sammensætning."


Lokale rammer
Mens de nationale rammer ligger fast, så er der en række beslutninger om rådets virke, som byrådene og handicaprådene træffer lokalt.

Rammerne for Handicaprådets virke i Gribskov Kommune blev udviklet i perioden 2006 - 2009 med inspiration fra publikationen "Handicapråd - den gode praksis" udarbejdet og udgivet af KL og Danske Handicaporganisationer (DH). Rammerne blev justeret i 2013. De nuværende rammer består af:
  1. Vedtægter for Handicaprådet besluttet af Byrådet den 2. november 2009 (bilag 1)
  2. Notat om diæter, befordringsgodtgørelse m.v. besluttet af Byrådet den 17. marts 2013 (bilag 2)
  3. Forretningsorden (Handicaprådet fastlægger selv sin forretningsorden)


Handicaprådets anbefalinger til Byrådet
Det fungerende Handicapråd vurderede de gældende lokale rammer for rådets virke på mødet den 25. januar 2017. Rådet anbefaler, at den nuværende organisering og praksis fortsætter og den gældende styrelsesvedtægt fastholdes.

Rådet anbefaler derfor, at Byrådet følger ti anbefalinger formuleret af daværende Handicapråd i 2013 og tiltrådt af Byrådet den 17. marts 2013 (årstallet rettet fra "2017" til det korrekte "2013" under Social- og Sundhedsudvalgets møde). Anbefalingerne 1 - 6 handler om konkrete løsninger indarbejdet i styrelsesvedtægter. Anbefalingerne 7 - 10 handler om organisering og praksis.
    1. "At vedtægten for Handicaprådet fastholdes som nu.
    2. At man fastholder antal medlemmer på de nuværende 8 personer.
    3. At man sikrer så bred en repræsentation som muligt, både for så vidt angår handicapgrupper, herunder børn/unge og deres forældre, og politiske udvalg/administrative centre.
    4. At fordelingen af kommunalt udpegede repræsentanter fortsat er to politikere og to embedsmænd.
    5. At Danske Handicaporganisationer (DH) Gribskov fortsat kan indstille stedfortrædere, der kan fungere som personlig stedfortræder for mere end 1 ordinært medlem.
    6. At der fortsat udpeges personlig stedfortræder for hver af de 4 kommunale repræsentanter.
    7. At man sikrer, at nogle af de nuværende kommunale repræsentanter udpeges til det kommende råd af hensyn til kontinuiteten.
    8. At rådet - begrundet i at rådets virksomhed går på tværs af alle kommunale sektorer - fortsat er centralt forankret.
    9. At det fortsat er sådan, at chefer deltager i møde i begyndelsen af valgperioden og ellers ad hoc efter behov. Og at sagsbehandlere fortsat forelægger relevante sager, da det giver en gensidig indsigt, som både administration og handicapråd har gavn af.
    10. At kommunen har en skærpet opmærksomhed på, at Handicaprådet er et kommunalt råd og ikke en brugerorganisation. Derfor har sager ikke været i høring ved handicaporganisationerne, bare fordi man har hørt Handicaprådet, og handicaporganisationerne er ikke orienteret, hvis kun Handicaprådet inviteres til informationsmøder".

Diæter, befordringsgodtgørelse m.v.
Da Byrådet justerede rammerne for rådets virke den 17. marts 2013, besluttede Byrådet blandt andet diæter, befordringsgodtgørelse m.v.

Beslutningen er beskrevet i form af et notat (bilag 2). Detaljeringsgraden i bilaget er nødvendig, fordi der er et delegationsforbud. Delegationsforbud betyder, at Byrådet eller Økonomiudvalget skal træffe eventuelle beslutninger. For eksempel: Kommunen kan ikke dække rådmedlemmernes rejseudgifter, hvis deltagelse i arrangementet ikke er politisk besluttet. Kompetencen kan ikke delegeres til administrationen. Men bilag 2 danner en tilstrækkelig rammebeslutning til at sikre fleksibilitet i rådets arbejde.

Ændringer i diæter, befordringsgodtgørelse
Administrationen forslår, at Byrådet justerer beslutningen om diæter, befordringsgodtgørelse m.v.

Notatet med den gældende beslutning (bilag 2) er blevet gennemlæst og gennemskrevet af administrationen for at sikre, at de fastsatte rammer er i overensstemmelse med den gældende lovgivning og dækkende i forhold til praksis.

I den forbindelse har administrationen udarbejdet forslag til nogle få tilføjelser. Formål med disse tilføjelser er at sikre, at repræsentanter for Handicaprådet kan deltage i aktiviteter, kurser og konferencer, som er relevant for rådets arbejde, samt yde en optimal sparring for den kommunale organisation.

Det gennemarbejde notat er vedhæftet dagsordenspunktet som bilag 3. Tilføjelserne er markeret med blå farve.

Administrationens vurdering og anbefaling

Administrationen anbefaler at videreføre de lokale rammer
Administrationen anbefaler at fastholde vedtægter for Handicaprådet og videreføre den aktuelle organisering, herunder organisatorisk forankring, budgetniveau og forskellige former for samspil med administrationen (så som chefernes og sagsbehandlernes deltagelse under møder) - som anbefalet af Handicaprådet.

Alt det blev udviklet og afprøvet igennem de sidste ti år.

Administrationen anbefaler dog, at notat om diæter, befordringsgodtgørelse m.v. justeres, som foreslået i bilag 3.

Indtil andet bliver besluttet
I perioden 2006 - 20017 har Byrådet besluttet rammerne for Handicaprådets virke for en periode ad gangen (2006 - 2009, 2010 - 2013, 2014 - 2017). Sagen blev genoptaget til behandling, og beslutningen blev revurderet hver fjerde år.

Administrationen anbefaler, at beslutningen skal være gældende fra 1. januar 2018 og frem. Ikke for en afgrænset periode, som praksis har været, men indtil der opstår behov for ændringer.


Lovgrundlag
LBK nr. 1345 af 23/11/2016 Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Retssikkerhedsloven) § 37a.
BEK nr. 1338 af 18/11/2016 § 28 stk. 6 og § 30 stk. 2.
VEJ 73 af 03/10/2006 om retssikkerhed og administration på det sociale område (Retssikkerhedsvejledningen), pkt. 331.
LBK nr. 769 af 09/06/2015 Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse § 16a om diæter m.v.
LBK nr. 433 af 22/04/2014 Bekendtgørelse af forvaltningsloven, kapitel 8 om tavshedspligt m.v.

Økonomi
Kommunalbestyrelsen skal afholde udgifterne ved rådets virksomhed, herunder afholdelse af møder, dækning af evt. udgifter til tegnsprogstolkning og anden handicapkompensation, samt diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse til de af rådets medlemmer, som kommer fra handicaporganisationerne. Byrådet afsætter hvert år et budget til rådets virke.


Høring
Handicaprådet behandlede sagen på rådets møde den 25. januar 2017. Handicaprådets anbefalinger til Byrådet fremgår af sagsfremstillingen.

Bilag
Bilag 1: Vedtægter for Handicaprådet - besluttet af BY 02.11.09 (dokumentnummer 2014/01186 002 og kopi 2017/01113 001).

Bilag 2: Den gældende beslutning vedrørende diæter, befordringsgodtgørelse m.v.:
Diæter, befordringsgodtgørelse m.v. Handicaprådet - besluttet af BY 28.03.11 og 17.06.13 (dokumentnummer 2014/01186 001 og kopi 2017/01113 002)

Bilag 3: UDKAST Diæter, befordringsgodtgørelse m.v. Handicaprådet - besluttet af BY 28-03-11 og 17-06-13 - revision i 2017 (dokumentnummer 2017/01113 004)


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
  1. at fastholde vedtægter for Handicaprådet (bilag 1)
  2. at tiltræde rammer for Handicaprådets virke som beskrevet i dette dagsordenspunkt inklusive bilag 3
  3. at beslutte, at beslutningerne gælder fra 1. januar 2018 og frem


Beslutning
1. - 3. Anbefalet.





Efterretningssager

29. Boligvisitation - status
00.01A00 - 2017/03007

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen til orientering. Sagen handler om status for det løbende arbejde i Boligvisitationsudvalget.

Baggrund
I foråret 2016 fik en af Boligvisitationsudvalgets konkrete sager betydelig omtale i pressen.

Som en del af indsatsen i forlængelse af sagen iværksatte administrationen en revision af sagsforløbet. Revisionen af sagsforløbet påviste, at der ikke var begået sagsbehandlingsmæssige fejl under behandlingen af sagen. Hverken ved Boligvisitationsudvalgets afgørelse eller under sekretariatets forberedelse af sagen.

Selvom der ikke formelt var begået juridiske/forvaltningsmæssige fejl under sagens behandling, besluttede direktionen, at der var behov for at revidere sagsbehandlingsprocesserne i Boligvisitationsudvalget, ligesom der var behov for at gennemgå og revidere relevante vejledninger m.v., som borgerne skal benytte ved diverse ansøgninger til udvalget.

I forbindelse med nogle interne administrative personalerokeringer blev der udpeget en ny formand for Boligvisitationsudvalget, som tiltrådte i august måned 2016.

Nedenfor følger en kort gennemgang af de vigtigste tiltag og ændringer i sagsbehandlingsproceduren m.v., som er blevet iværksat af Boligvisitationsudvalget siden sommeren 2016.

Kort om boligvisitationsudvalget
Boligvisitationsudvalget er ansvarlig for visitationen til Gribskov Kommunes plejecenterboliger, ældreboliger, anvisningsboliger og flygtningeboliger.

Boligvisitationsudvalget består af en formand og tre medlemmer. Udvalget er repræsenteret af personer internt i organisationen, der har en juridisk, sundhedsfaglig og socialfaglig baggrund. Boligvisitationsudvalget har desuden tilknyttet en administrativ sekretariatsfunktion.

Konkrete sagsbehandlingsændringer efter august 2016
  • Øget helhedsbetragtning: Boligvisitationsudvalget har skærpet sit fokus på at anlægge en helhedsbetragtning på sagerne ud fra et borgerperspektiv og mere på tværs af kommunens ansvarsområder. Det betyder blandt andet, at navnligt relevante medarbejdere i organisationens socialfaglige områder i større grad bliver gjort opmærksom på udvalgets afgørelser, således at sagerne bliver fulgt op med en socialfaglig indsats.
  • Ændret procedure for partshøring: Boligvisitationsudvalget har indført en procedure, hvor der kun foretages partshøring, hvis udvalget (umiddelbart) er sindet at melde afslag på en given ansøgning. Endvidere er partshøringen nu målrettet "problemet" i den konkrete sag, således at borgeren - langt mere direkte og gennemskueligt - bliver givet mulighed for at kommentere "de svage punkter" i hans eller hendes ansøgning. Hensynet til borgernes retssikkerhed er således blevet styrket betydelig på dette centrale punkt.
  • Telefonopkald inden afsendelse af afslag: Sekretariatet har indført ny procedure ved afslag og foretager nu normalt telefonopkald til de berørte borgere (herunder pårørende) forud for afsendelse af afslag på en given ansøgning. Endvidere oplyses navnet på en konkret medarbejder, som borgeren kan rette henvendelse til og få hjælp fra, til for eksempel at søge om hjælpemidler m.v.
  • Ændrede paradigmer og informationer på gribskov.dk: Boligvisitationsudvalget har opdateret og gennemskrevet samtlige vejledninger og paradigmer til brug for ansøgninger, så de er mere forståelige og giver bedre forventningsafstemning for borgerne og samtidig er mere juridisk korrekte.
  • Nyt it-system: Boligvisitationens sekretariat er overgået til nyt it-system. Systemet har styrket den interne kommunikation omkring borgere mellem sekretariatet og andre relevante centre i organisationen og bidrager til en mere effektiv sagsbehandling.

Samlet er det administrationens vurdering, at ovenstående tiltag har bidraget til, at ansøgningsproceduren er blevet mere forståelig og gennemsigtig for borgerne, samtidig med at det bidrager til mere effektiv sagsbehandling.

Tiltag i 2017
I 1. halvdel af 2017 vil der blive gennemført en brugerundersøgelse, således at vi får bedre oplysninger om målgruppens oplevelse af kommunens service i forhold til boligvisitationen.

Ligeledes vil administrationen tale med boligselskaberne om, hvordan tomgang kan nedbringes, og hvordan der sikres en bedre forebyggende kommunikation med de borgere, som kommunen anviser boliger til, for eksempel omkring husregler.

Til orientering har Ankestyrelsen siden sommeren 2016 truffet afgørelse i tre sager, hvor der er klaget over Boligvisitationsudvalgets afslag på enten plejecenterbolig eller ældrebolig. I alle tre sager har Gribskov Kommune fået medhold hos Ankestyrelsen. Afgørelserne har således været materielt (juridisk) rigtige, og Ankestyrelsen har ikke i forbindelse med gennemgangen af klagerne fundet anledning til at kritisere udvalget/sekretariatets dispositioner under sagernes behandling.

Lovgrundlag
Retssikkerhedsloven (LBK nr. 1345 af 23.11.2016) og lov om social service (LBK 1270 af 24.10.2016).

Økonomi
Sagen har ikke direkte økonomiske konsekvenser for Gribskov Kommune.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget:
  1. at tage orienteringen til efterretning.
Beslutning
1. Taget til efterretning.




30. Tilsynsrapport: Kilden incl. status på partnerskabsaftale mellem Gribskov Kommune og Kilden
27.00G00 - 2017/05526

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen til orientering om gennemført anmeldt tilsyn på Kilden. Tillige orienteres om status på Gribskov Kommunes strategiske partnerskabsaftale med Kilden.

Sagen forelægges enslydende i Social- og Sundhedsudvalget og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Baggrund
Kilden er et selvejende tilbud etableret som socialøkonomisk virksomhed.
Ifølge den strategiske partnerskabsaftale mellem Gribskov Kommune og Kilden fører kommunen et generelt tilsyn med den overordnede pædagogik, faglighed og resultater på Kilden, og der udarbejdes én gang årligt en tilsynsrapport.
Det bemærkes, at Kildens aktiviteter ikke er underlagt lov om socialtilsyn.

Tilsynsbesøget
Det anmeldte tilsynsbesøg er gennemført af BDO for Gribskov Kommune. Tilsynet er efter aftale med Gribskov Kommune ført efter principperne i Socialtilsynets kvalitetsmodel og med fokus på Kildens tre individuelle tilbud: Særlig Tilrettelagt Uddannelse (STU), Beskyttet Beskæftigelse og Forløb under LAB loven.
Kilden tilbyder også 10./11. skoleår. Dette tilbud er ikke medtaget i denne tilsynsrunde.

Tilsynsbesøget fandt sted den 29.09.16 og kommunen modtog rapporten d. 14. november 2016. Tilsynsrapporten indeholder enkelte opmærksomhedspunkter, og Kildens ledelse har udarbejdet en plan for opfølgning på de rejste punkter, som fremlægges nedenfor til orientering.

Kort om tilsynets kvalitetsmodel
Kvalitetsmodellen består samlet set af 7 temaer:
1: Uddannelse og beskæftigelse
2: Selvstændighed og relationer
3: Målgruppe, metoder og resultater
4: Organisation og ledelse
5: Kompetencer
6: Økonomi
7: Fysiske rammer

Der bedømmes ud fra følgende skala:
5. i meget høj grad opfyldt.
4. i høj grad opfyldt.
3. i middel grad opfyldt.
2. i lav grad opfyldt.
1. i meget lav grad opfyldt.

Hvis der ønskes en uddybning af de 7 temaer, henvises til beskrivelse af kvalitetsmodellen, der er vedlagt nærværende sag, men ikke udgør bilag til sagen.

Tilsynets overordnede vurderinger
Administrationen orienterer hermed Social- og Sundhedsudvalget om de væsentligste konklusioner fra tilsynsrapporten. Tilsynsrapporten er vedlagt som bilag.

Den overordnede vurdering af Kilden er følgende (rapporten side 7-8):
".....at der er ansat engagerede, dedikerede og reflekterende personale og ledelse, som arbejder målrettet med udvikling og progression for den enkelte borger og for selve arbejdspladsen. Kilden har på fineste vis formået at omdanne de fantastiske omgivelser til en produktiv pædagogisk arbejdsplads
Det er vurderingen, at Kilden formår at tage anbefalingerne fra sidste tilsyn til sig på en konstruktiv og reflekterende måde og udvikle stedet, så borgere og medarbejdere får mulighed for at udnytte deres individuelle potentialer bedst muligt. Endvidere vurderes det, at de enkelte medarbejderes potentialer dyrkes, og der stilles derved forventninger til medarbejderne om at mødes i kommunikationen.
Kilden formulerer i deres skriftlige materiale, at deres pædagogiske metoder tager afsæt i den systemiske, anerkendende og narrative tilgang. Dette kommer flere gange til udtryk under interviews med personale og ledelse på Kilden. Det er således tilsynets vurdering, at metoderne ikke blot er formulerede, men også implementerede i det daglige pædagogiske arbejde på Kilden.
Det vurderes, at der er en høj grad af rummelighed og fleksibilitet, som kommer til udtryk i det daglige virke, hvor ungemiljøet på Kilden fremstår meget inkluderende.
Der forekommer ganske få magtanvendelser på Kilden. Det er tilsynets vurdering, at dette skyldes opmærksomhed på forebyggelse af konflikter, hvilket er muligt grundet personalets indgående kendskab til borgerne. Det er vurderingen, at Kildens grundindstilling er at skabe ro og grundlæggende tillid. Tilsynet bemærker desuden, at Kilden har udarbejdet en magtanvendelsesprocedure samt en ambulanceplan i tilfælde af konflikter; ligesom personalet generelt har kendskab til indberetningsskema og arbejdsskadeanmeldelse.
Tilsynet vurderer, at der dokumenteres og målsættes systematisk med alle borgere. Tilsynet noterer sig desuden, at borgerne i dag inddrages i højere grad i egne planer og mål, men at der fortsat består udfordringer med flere af borgernes erindring eller kendskab til de fastsatte mål. Kilden afholder og prioriterer at afholde kontinuerlige opfølgningsmøder med borgerne; ligesom borgerne er med til at definere planen for deres eget uddannelses- og arbejdsliv."

Nedenfor er opsummeret tilsynets vurdering af de enkelte temaer.

Uddannelse og beskæftigelse. Tema 1 gives scoren 5, idet Tilsynet vurderer, at Kilden i meget høj grad sørger for, at borgerne modtager et uddannelses- eller beskæftigelsestilbud, der gør, at borgerne udnytter deres fulde potentiale. Vurderingen tager afsæt i, at Kilden arbejder målrettet med dette ud fra de opstillede retningsgivende mål til hver enkelt borger. Det er videre tilsynets vurdering, at borgerne i høj grad inddrages og har medbestemmelse i forhold til deres egne planer, som løbende evalueres. Det er tilsynets vurdering, at borgerne generelt er bekendte med, at der er opstillede mål for deres uddannelsesforløb, men de har vanskeligt ved at genkalde egne mål.
Specifikt i forhold til STU-området, vurderes det, at Kilden har et godt og konstruktivt samarbejde med UU-Gribskov.

Selvstændighed og relationer. Tema 2 gives scoren 5, idet Tilsynet vurderer, at Kilden i meget høj grad sørger for at styrke borgernes sociale kompetencer og selvstændighed. Vurderingen sker med afsæt i, at Kilden sørger for at implementere botræning på tværs af deres tilbud, ligesom man vægter at arbejde med at gøre borgerne selvtransporterende, såfremt de formår dette.
Det er videre tilsynets vurdering, at borgerne har gode og respektfulde relationer indbyrdes, som understøttes af personalet, ligesom borgerne profiterer af den hjælp og støtte, de kan få fra personalet på Kilden til eksempelvis løsning af konflikter.
Det vurderes endvidere, at Kildens eget råd – Kilde-rådet, bidrager til borgernes mulighed for medbestemmelse og indflydelse samt til dannelse af relationer på tværs af grupperne.

Målgruppe, metode og resultater. Tema 3 gives scoren 5, idet Tilsynet vurderer, at tilbuddet i meget høj grad lever op til det rette niveau for mål, metoder og resultater. Denne vurdering sker på baggrund af de tydelige målgruppebeskrivelser, de udvalgte metoder og tilgange samt den systematiske dokumentation af resultater, som viser en høj trivsel og progression. Borgerne udtrykker generelt stor tilfredshed med deres uddannelses- og beskæftigelsesforløb. Det er endvidere vurderingen, at personalet i høj grad formår at underbygge det praktiske arbejde på Kilden med fagundervisning.

Organisation og ledelse. Tema 4 gives scoren 5, idet Tilsynet vurderer, at tilbuddet i meget høj grad lever op til, at der er en ansvarlig og kompetent ledelse, idet ledelsen på relevant og konstruktiv vis har fulgt op på tilsynets tidligere anbefalinger. Det vurderes dertil, at ledelsen tillige formår at skabe balance mellem implementering af nye tiltag og samtidig bevare Kildens grundlæggende ro og rummelighed i forhold til de borgere, der bruger tilbuddet. Det er Tilsynets vurdering, at tilbuddets drift varetages systematisk, kompetent og målrettet.

Kompetencer. Tema 5 gives scoren 5, idet Tilsynet vurderer, at tilbuddet i meget høj grad lever op til det rette kompetenceniveau for medarbejderne. Vurderingen sker med afsæt i, at medarbejdernes forskellige kompetencer kommer til udtryk som en styrke i det daglige virke på Kilden, og at medarbejderne udtrykker stor tilfredshed med flerfagligheden på Kilden. Medarbejderne sparrer indbyrdes med hinanden, og Kilden har netop fokus på forskellighederne blandt personalet og udnyttelse af disse.

Økonomi. Når det gælder den økonomiske del, er det Tilsynets overordnede vurdering, at nøgletallene ligger indenfor, hvad der må karakteriseres som 'normalt'. Det vurderes dog, at et overskud på 10% på sigt ligger ’højt’. Det er i årsrapporten forklaret, at årets gode resultat skal ses i forhold til forventede kommende omkostninger til faglig-pædagogisk kvalitetsfastholdelse og bygningsmæssig vedligeholdelse. Nøgletallet for kompetenceudvikling – der i regnskab 2014 lå relativt lavt med 0,4 % - ligger nu ’pænt’ med 1,7 %.
BDO vil ud fra nøgletallene, ligesom ud fra årsrapport og revisionsprotokol, vurdere, at tilbuddet er økonomisk bæredygtigt, og at tilbuddets økonomi giver mulighed for fornøden kvalitet ift. tilbuddets målgrupper.

Fysiske rammer. Tema 7 gives scoren 5, idet Tilsynet vurderer, at tilbuddet i meget høj grad har fysiske rammer, der understøtter borgernes behov, idet Kilden har formået at værne om de smukke omgivelser og fredede bygninger; blandt andet ved anlæggelse af Klosterpatrulje, der har til opgave at sørge for at holde stierne og områderne omkring Esrum Kloster og Møllegård pæne og rene.

OpmærksomhedspunkterPlanlagt opfølgning
1. Tilsynet vurderer, at Kilden relevant har fulgt op på anbefalingen fra 2015 om en formaliseret magtanvendelses-
procedure. Denne er nu udarbejdet. I den forbindelse har tilsynet noteret sig, at Kilden med fordel kunne supplere proceduren med udvidelsen af et afsnit omkring ’opfølgning og læring af en mulig hændelse’.


2. Tilsynet vurderer, at Kilden stiller relevante krav til borgerne i forbindelse med deres selvstændighedsudvikling. Kilden har formået at implementere botræning i det daglige virke på tværs af fag og linjer, således at borgerne får erfaring med rengøring, madlavning og økonomi. I den forbindelse anbefaler tilsynet, at Kilden understøtter dette gode arbejde med en form for kompetencemappe / flytte-hjemmefra-mappe til borgerne, idet hovedparten af Kildens borgere er unge mennesker, som vil kunne profitere af en sådan mappe med guide til offentlige instanser, brug af NemId mv.

3. Tilsynet vurderer, at der er behov for et rum, hvor borgerne kan samles og interagere i sociale relationer, da det nuværende rum ikke i tilstrækkelig grad opfylder borgernes behov grundet pladsmangel, hvorfor tilsynet anbefaler, at Kilden overvejer om de kan finde løsning herfor.
ad 1)
Kilden har taget tilsynets anbefalinger ad notam – og har konkret tilføjet og implementeret ”opfølgning og læring af mulig hændelse” som en del af proceduren for magtanvendelse.
Kilden forelægger bestyrelsen for Kilden det samlede oplæg om magtanvendelse på et af de kommende bestyrelsesmøder for endelig godkendelse.


ad 2)
Kildens unge trænes både i temauger og i den daglige praksisnære undervisning i bo-træning på flere niveauer – og får ved afslutningen af deres uddannelse udleveret en  ”flytte-hjemmefra-mappe” med alt relevant informationsmateriale i form af ”Velkommen til voksenlivet – Socialstyrelsens mappe – ”Kort fortalt” med mere.










ad 3)
Der er foretaget en midlertidig løsning til opfyldelse af et større rum til de unge, idet vi har fået råderet over møllesalen på Møllegården.


Status på den strategiske partnerskabsaftale med Kilden
Der har i perioden siden Social- og Sundhedsudvalget tiltrådte aftalen i september 2012 været et godt og konstruktivt samarbejde med Kilden. Der afholdes årligt 4 driftsmøder og 2 strategimøder, hvor der gøres status på samarbejdet og samtidig drøftes behov for udvikling af nye tilbud. Det beskæftigelsesrettede projekt KLAR, der retter sig mod unge under 30 år, som har vanskeligt ved at gennemføre en uddannelse, er således udviklet i partnerskabet.

Ifølge partnerskabsaftalen mellem Gribskov Kommune og Kilden er der målsat følgende køb af helårspladser:
  • STU (særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse): 10 pladser
  • Beskyttet beskæftigelse: 9 pladser
  • Vejledning og opkvantificering efter beskæftigelseslovgivningen: 2 pladser.

Det faktiske aktivitetsniveau i perioden 2013-2016 fremgår af tabellen nedenfor. Oversigten viser, at aktivitetsniveauet har været stigende fra 2013 til 2015, og stabilt fra 2015 til 2016.
Det målsatte niveau har været mere end opfyldt de seneste tre år.




Lovgrundlag

LBK nr 1284 af 17/11/2015 om social service § 103

LBK nr 807 af 01/07/2015 om aktiv beskæftigelsesindsats § 32

LBK nr 783 af 15/06/2015 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Bilag

SSU 14.03.17: Tilsynsrapport Kilden november 2016 (dok.nr. 2017/05526 002)

Læsevejledning: Side 1-8 udgør bilag i sagen.
Interesserede kan læse hele tilsynsrapporten, der ikke udgør bilag til sagen.

Socialtilsynets Kvalitetsmodel (dok.nr. 2017/05526 004)
Læsevejledning: Interesserede kan læse om kvalitetsmodellen, der ikke udgør bilag til sagen

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:

  1. tage orienteringen om det anmeldte tilsyn og status på samarbejdsaftalen til efterretning
Beslutning
1. Taget til efterretning.




31. Orientering om fremadrettet formidling af tilsynsrapporter til udvalg og råd
27.00G00 - 2016/14579

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen til orientering om justering af procedure for afrapportering af tilsyn.

Baggrund
Hvert tilbud - altså selvstændige afdeling - har tilsyn én gang årligt. Dette kan dog afviges, f.eks. har de to afdelinger i Kobbelhusene hver haft to tilsyn i 2016.

I 2016 fik vi reduceret antallet af tilsyn ved at slå de tre bofællesskaber under Gribskov Bo- og Støttecenter sammen til én fælles enhed i tilsynsøjemed.

Omfanget af tilsynsrapporter på tilbudsområdet er dog fortsat ganske omfattende.

Siden ny lov om socialtilsyn trådte i kraft 1. januar 2014, har vi i Gribskov Kommune anvendt en fast skabelon for formidling af information om tilsyn, herunder rapporterne til Social- og Sundhedsudvalget. Formålet med skabelonen var at gøre det nemt for udvalget at orientere sig i de ganske mange dagsordner ved, at rapporterne blev fremlagt på samme vis hver gang. Den nuværende skabelon understøtter at styrke udvalgets kendskab til de enkelte tilbud ved at være beskrivende i sin formidling, samt at udvalget kan træffe beslutning om handleplan på eventuelle opfølgningspunkter.

Sagens forhold
Hvorfor justering?
Formålet er at styrke udvalg og råds mulighed for at forholde sig til indholdet i tilsyn ved at fokusere og konkretisere formidlingen i form af relevante nedslag og samtidig reducere den beskrivende/ teksttunge del.

Hvordan vil formidlingen ske fremadrettet?
En ny model skal kunne følgende:
  • Understøtte et samlet blik på tværs af tilbudsområdet - hvilke temaer og indsatser er fælles? Kan man lære af hinanden?
  • Understøtte en fokusering, dvs. at vi sætter fokus på udvalgte områder og temaer. Det kan være særligt positive, særligt negative eller temaer, som fylder meget for at gøre rapporterne konkrete og levende.

Det betyder:
  • at tilsynsrapporter fremlægges politisk to gange årligt - hhv. juni og på årets sidste udvalgsmøde

Fremlæggelsen vil indeholde følgende:
    • basisinformation om tilsynet dvs. tid, sted, type af tilsyn m.v.
    • en kortfattet afrapportering på tilbudsniveau i form af en skematisk oversigt over 1) hovedbudskaber i tilsynets sammenfatning, 2) opfølgningspunkter (hvis der er sådanne) og 3) handleplan
    • en tematiseret fremlæggelse på tværs af rapporter/tilbud om et emne/tema, som fylder. Det kan eksempelvis være magtanvendelse eller dokumentation

Forud for de to årlige fremlæggelser for Social- og Sundhedsudvalget vil ske en grundig ledelsesmæssig drøftelse af den tematiske side af formidlingen, ligesom fremlæggelsen for udvalget efterfølgende danner grundlag for en fremlæggelse i Handicaprådet, hvor administrationen efter nærmere aftale med Handicaprådet vil deltage.

Undtagelse
Administrationen vil naturligvis orientere sig i rapporter straks ved modtagelse, og hvis der er kritiske forhold, vil rapporten bliver fremlagt på førstkommende møde i Social- og Sundhedsudvalget.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler udvalget at tage orienteringen til efterretning.

Lovgrundlag
LOV nr 608 af 12/06/2013 om Socialtilsyn § 7

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget
1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning
1. Taget til efterretning.






Mødet startet:
04:50 PM

Mødet hævet:
06:25 PM

Tilbage

Se kommende møder i de politiske udvalg i mødekalenderen

Dagsordener til alle møder lægges på hjemmesiden senest 4 hverdage før mødeafholdelse. 
Protokoller lægges på om aftenen dagen efter mødet.

Protokoller for møder før 2013 kan fås ved henvendelse til Gribskov Arkiv.

Byrådsmøder

Byrådets møder er offentlige, men enkelte sager kan besluttes behandlet for lukkede døre.
Dagsordenen er tilgængelig i papirudgave for borgerne i Byrådssalen.

Den sidste spørgetid i denne byrådsperiode blev afhold 4. september 2017. Læs mere om spørgetid

Byrådsmødet afholdes på Gribskov Rådhus, Rådhusvej 3, Helsinge. 

Optagelse af billede og lyd under Byrådets møde kan tillades efter konkret og forudgående aftale med borgmesteren.