Handicaprådet

Onsdag den 01-03-2017 kl. 16:15

Tilbage

Indholdsfortegnelse:

Åbne
12 Program for Byrådets temamøde: Valg af cases
16 Tilsynsrapport Voksenstøtte: Gribskov Misbrugsbehandling


Efterretningssager
13 Tilsynsrapport Vega Botilbud og Dagcenter
14 Tilsynsrapport Skipperstræde
15 Tilsynsrapport Gribskov Bo- og Støttecenter: Kobbelhusene - Gydevej 15


Medlemmer:
Bente Ullits Eckmann DH Annelise Hansen DH
Jonna Hildur Præst Pia Foght
Agnete O. Sørensen Inger Hansen DH
Kim G. Nielsen DH Helle Mariager
Godkendelse af dagsorden:
Godkendt.

Fraværende:
Bente Ullits Eckmann DH
Helle Mariager


Meddelelser:
Bente Ullits Eckmann er forhindret i at deltage. Stedfortræderen Jørgen Eckmann er indkaldt og deltager.

Helle Mariager er forhindret i at deltage. Stedfortræderen Anne Steffensen er indkaldt, men forhindret i at deltage.

Sag om parkeringsbekendtgørelse
Teknisk Udvalg skulle træffe beslutning på udvalgsmøde i februar, men der foreligger dog nu et forslag til ændring af færdselsloven. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har sendt forslaget i høring i perioden 6.-27. januar 2017. Forslaget handler om parkering og kommunernes mulighed for at lave lokale bestemmelser. Det har derfor betydning for parkeringsbekendtgørelsen. Derfor blev sagen om parkeringsbekendtgørelsen udskudt, indtil kommunen har klarhed over lovgrundlaget. Lovforslaget forventes behandlet i Folketinget i løbet af foråret 2017.
Sag om udpegning af stedfortræder
Sag om udpegning af stedfortræder for Kim G. Nielsen er sat på dagsorden til byrådsmøde den 6. marts 2017.
Dialog med borgerrådgiver
Handicaprådet har kendskab til kommuner, hvor borgere i krisesituationer bruger borgerrågiver som guide til den kommunale organisation. Handicaprådet ønsker derfor at invitere borgerrådgiveren i Gribskov Kommune til en drøftelse af borgerrådgiverens opgaver - nu og i fremtiden.
Lydavisen
I forhold til Lydavisen: Dansk Blindesamfund har afsat en halv million til at finde en løsning på problemet. Opgaven er at finde en løsning som kan bruges af alle, også dem, der ikke kan brug computer og også hvis der om 5 år er intet postvæsen i Danmark.





Åbne

12. Program for Byrådets temamøde: Valg af cases
27.69.48G00 - 2016/19337

Sagsfremstilling
Handicaprådet behandler sagen for at vælge, hvilke cases rådet vil præsentere på Byrådets temamøde om Handicappolitikken.

Baggrund
Byrådets temamøde er planlagt til afholdelse den 3. april 2017. Handicaprådet valgte "Adgang til information" som tema til årets møde. Der er afsat en time til mødet.

Valg af cases
Rådet har drøftet syv cases på mødet den 25. januar og har aftalt at vælge to til fire ud af de syv cases til brug for temamødet. De cases, rådet drøftede, præsenteres kort nedenunder:

Lydavisen
Forandringer i omverden (måden Post Danmark fungerer på) betyder, at en gruppe mennesker, som gerne vil benytte mere traditionelle medier er afskåret fra at få aktuelle nyheder. Kommunen har ikke indflydelse på den måde Post Danmark fungerer, men denne case kan åbne for en debat, om og hvordan kommunen kan agere, når forandringer i omverden skaber et nyt problem for kommunens borgere?

Når arrestordre kommer i en ulæst e-boks
Der findes borgere, der hverken har søgt fritagelse fra digital post eller benytter digital post. Handicaprådet har ikke overblik over størrelsen af problemet, men den konkrete case kunne åbne for en debat om fortsat nødvendighed af aktiv oplysning om "det at være digital borger" fra kommunens side.


Information om affaldssortering
Holdning til affald har ændret sig over tid. Hvor kommunen før i tiden talte om affald, taler kommunen nu om ressourcer. Derfor er affaldssortering en ny og voksende trend. Hvordan vil kommunen sikre, at information om affaldssortering er tilgængelig og forståelig for alle mennesker?

Interaktive tavler
Der er gode erfaringer med interaktive tavler, der hjælper borgere, som har kognitive eller sproglige problemer, at forstå informationer ved hjælp af piktogramer, billeder o.s.v. I Gribskov Kommune bruger man interaktive tavler med billeder og piktogramer i mange institutioner, men ikke i borgerservice. Kunne det være vejen frem?

Serviceniveau med tid til at guide borgere
Der er en forskel mellem en betjening, hvor man som borger får at vide "det finder du på hjemmesiden" og en betjening, hvor man kan sige "jeg sider ved min computer, men jeg kan ikke finde de oplysninger" - og så bliver man guidet til at finde oplysninger eller får de oplysninger, man har brug for, fortalt. Serviceniveau, hvor kommunens ansatte har tid til at guide borgerne er en hjælp til at sikre, at alle har adgang til oplysninger (case med opringning til kommunen om affaldscontainer til affaldssortering)

Proaktiv oplysning og viden om muligheder i specifikke problemstillinger
Når borgernes livssituation ændrer sig, for eksempel barnet får en diagnose, er der tit en række ting borgerne har ret til eller krav på. Men borgerne kender ikke regler, og ikke altid har kræfter til at være opsøgende. Hvor godt klæder kommunen de ansatte på til at agere proaktiv i forhold til at oplyse borgerne om deres handlemuligheder og til at kunne vejlede i specifikke problemstillinger (Eksempler: Case med "isbryderordning" for mennesker med handicap som hjælp til at komme på arbejdsmarked eller case med samtalen, når barnet får diagnosticeret autisme)

Som voksen vil jeg gerne være voksen
Ved mange turistattraktioner i Gribskov Kommune er der tavler, hvor man kan læse oplysninger, om hvad det er og hvilken historie ligger bagved, men det kan man kun hvis man ikke har synshandicap. Som voksen med synshandicap kan man ikke på samme måder tage sine børn og børnebørn med og så være den, der læser op. Vil byrådet arbejde med mere moderne oplysningsformer i forbindelse med turistattraktioner /for eksempel lyd?/


Lovgrundlag


Økonomi


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Handicaprådet
  1. at beslutte, hvilke cases rådet vil bruge i forbindelse med temamødet


Beslutning
Handicaprådet beslutter at arbejde med to "vinkler":
  1. Rammer for at gøre information tilgængelig (serviceniveau, tid og kompetencer med eksempler bygget op omkring case 5 og 6)
  2. Fysisk adgang til information (med eksempler bygget omkring case 3, 4 og 7)

Formandskabet præsenterer de to "vinkler" på rådets vegne.












16. Tilsynsrapport Voksenstøtte: Gribskov Misbrugsbehandling
27.00G00 - 2016/15134

Sagsfremstilling
Handicaprådet får sagen til orientering.

Sagsfremstilling til Social- og Sundhedsudvalgets møde den 07.02.2017

Social- og Sundhedsudvalget får sagen til orientering om gennemført anmeldt tilsyn på Gribskov Misbrugsbehandling m.h.p. regodkendelse også af den ambulante alkoholbehandling, idet alkoholbehandling først fra 2016 er omfattet af Lov om Socialtilsyn. Herunder orientering om, hvordan der er sikret opfølgning på tilsynets opmærksomhedspunkter.

Baggrund
Tilsynsbesøget fandt sted den 18. maj 2016. Besøget havde fokus på alle Kvalitetsmodellens 7 temaer, idet der var tale om en regodkendelse. Kommunen modtog tilsynsrapporten den 22. september 2016.

Kort om tilsynets kvalitetsmodel
Kvalitetsmodellen består samlet set af 7 temaer:
1: Uddannelse og beskæftigelse
2: Selvstændighed og relationer
3: Målgruppe, metoder og resultater
4: Organisation og ledelse
5: Kompetencer
6: Økonomi
7: Fysiske rammer

Der bedømmes ud fra følgende skala:
5. i meget høj grad opfyldt.
4. i høj grad opfyldt.
3. i middel grad opfyldt.
2. i lav grad opfyldt.
1. i meget lav grad opfyldt.

Hvis der ønskes en uddybning af de 7 temaer, henvises til beskrivelse af kvalitetsmodellen, der er vedlagt nærværende sag, men ikke udgør bilag til sagen.

Tilsynets overordnede vurderinger
Administrationen orienterer hermed Social- og Sundhedsudvalget om de væsentligste konklusioner fra tilsynsrapporten samt om, hvordan der er fulgt op på de rejste opmærksomhedspunkter.

Tilsynsrapporten er vedlagt som bilag.

Indledningsvist skal fastslås, at tilbuddet er godkendt. Socialtilsynet vurderer samlet set følgende (se bilag 1, s. 3-4):

"Kvaliteten understøttes af en faglig kompetent ledelse. Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddets leder har relevante formelle kompetencer og ledelseserfaring. Det er ligeledes socialtilsynets vurdering, at leders kompetencer både afspejler sig i forhold til drift- og personaleledelse og i forhold til det faglige niveau i den misbrugsbehandling, der i tilbuddet ydes overfor borgerne.
Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddets organisering og daglige drift er tilrettelagt på en sådan måde, at tilbuddets tildelte ressourcer anvendes bedst muligt. Socialtilsynets vurdering beror blandt andet på det seneste års styrkelse af det faglige fokus på dokumentation vedrørende mål- og delmålsbeskrivelse samt kontinuerlig ajourføring af behandlingsplaner og statusbeskrivelser. I samme forbindelse indgår det i socialtilsynets vurdering, at borgerne overfor tilsynet giver udtryk for at være hørt og medinddraget ved udarbejdelse af egne mål, behandlingsplaner og statusbeskrivelser. Det er socialtilsynets bedømmelse, at borgernes oplevede medinddragelse ligger i tråd med leder og medarbejderes tilgang og organisering af tilbuddets kerneydelser.
Endelig er det socialtilsynets vurdering, at tilbuddets centrale beliggenhed med gåafstand til offentlig transport er velegnet til formålet. Det er endvidere socialtilsynets vurdering, at tilbuddets fysiske rammer og faciliteter understøtter borgernes misbrugsbehandling og generelle trivsel og udvikling."

Nedenfor er opsummeret tilsynets vurdering af de 7 temaer, som indgik i det aktuelle tilsyn.

Uddannelse og beskæftigelse
Tema 1 får scoren 4.5, idet Socialtilsynet vurderer, at den samarbejdsform og model, der er opbygget mellem tilbuddets medarbejdere og medarbejdere i jobcentret, giver borgere med relevante forudsætninger gode muligheder for at opnå eller opretholde uddannelse eller beskæftigelse.

Selvstændighed og relationer
Tema 2 får scoren 3.0. Denne score er dog misvisende, se næste afsnit. Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddet i meget høj grad har fokus på betydningen af pårørendes eventuelle inddragelse i borgernes misbrugsbehandling.

Det bemærkes, at der i beregning af denne score kun indgår 2 indikatorer, hvoraf den ene tildeles scoren 5 ("Tilbuddet opstiller i samarbejde med borgerne konkrete, individuelle mål for borgernes sociale kompetencer og selvstændighed,og der følges op herpå"), mens den anden indikator vurderes irrelevant af tilsynet ift. et ambulant tilbud, som der jo her er tale om, og derfor i tilsynets metodik tildeles scoren 1. Den samlede score på 3 er således i dette tilfælde misvisende.

Målgruppe, metode og resultater
Tema 3 får scoren 4.7, idet Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet arbejder ud fra en klart defineret målgruppe og anvender faglige tilgange og metoder, som er relevante i forhold til målgruppen og tilbuddets målsætning.
Socialtilsynet vurderer endvidere, at tilbuddets indsats tager udgangspunkt i overordnede mål, som er realistiske set i forhold til borgernes situation og forudsætning.
Socialtilsynet konstaterer, at tilbuddet har fået etableret et nyt IT-system, og at der dokumenteres på en saglig forsvarlig måde. Det konstateres, at her afholdes forsamtaler og udarbejdes behandlingsplaner umiddelbart i forbindelse med borgernes visitering til tilbuddet.
Endvidere konstaterer socialtilsynet, at der i borgernes behandlingsplaner opstilles mål og delmålsbeskrivelser, og at her dokumenteres i forhold til borgernes opnåede resultater eller forestående udfordringer.

Organisation og ledelse
Tema 4 får scoren 4.9, idet Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets leder har relevante formelle kompetencer og ledelseserfaring. Det er socialtilsynets vurdering, at leders kompetencer både afspejler sig i forhold til drift- og personaleledelse og i forhold til det faglige niveau i den misbrugsbehandling, der i tilbuddet ydes overfor borgerne.
Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddets organisering og daglige drift er tilrettelagt på en sådan måde, at tilbuddets tildelte ressourcer anvendes bedst muligt. Socialtilsynets vurdering beror blandt andet på det seneste års styrkelse af det faglige fokus på dokumentation vedrørende mål- og delmålsbeskrivelse samt kontinuerlig ajourføring af behandlingsplaner og statusbeskrivelser.
I samme forbindelse indgår det i socialtilsynets vurdering, at borgerne overfor tilsynet giver udtryk for at være hørt og medinddraget ved udarbejdelse af egne mål, delmål, behandlingsplaner og statusbeskrivelser.
Det er socialtilsynets bedømmelse, at borgernes oplevede medinddragelse ligger i tråd med leders og medarbejderes tilgang og organisering af tilbuddets kerneydelser.

Kompetencer
Tema 5 får scoren 5.0, idet Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets medarbejdere besidder relevante kompetencer i forhold til borgernes støttebehov og den misbrugsbehandling, der ydes i tilbuddet.
Socialtilsynets bedømmelse beror på overensstemmelse mellem fremsendte oplysninger om uddannelsesbaggrund og kompetenceudviklingstiltag samt overensstemmelse mellem borgernes nuancerede beskrivelser og tilsynets iagttagelser under tilsynet. Endvidere ligger det til grund for socialtilsynets vurdering, at medarbejderne overfor tilsynet beskriver tilbuddets faglige tilgange og metoder i overensstemmelse med henholdsvis borgernes beskrivelser, oplysninger fra leder og oplysninger på Tilbudsportalen.

Økonomi
Tema 6 får scoren 3.3, idet Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet er økonomisk bæredygtigt, og at der overordnet betragtet er god sammenhæng mellem takst og de ydelser, borgerne modtager i tilbuddet.

Fysiske rammer
Tema 7 får scoren 5.0, idet Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets fysiske rammer er egnede til formålet. Det er et aktiv, at der i tilbuddets stueetage er indrettet et kontaktrum, hvori der er opstillet to computere med internetadgang til frit brug for tilbuddets borgere. Tilsynet finder de fysiske rammer lyse, pæne og imødekommende med pæne møbler og inventar i det hele taget. Der ses høj standard for indvendig rengøring og vedligehold.

OpmærksomhedspunkterHvordan har tilbuddet arbejdet videre med opmærksomheds-
punkterne
1. Socialtilsyn Hovedstaden gør opmærksom på, at såfremt tilbuddet til stadighed har overbelægning i forhold til de godkendte 30 pladser, vil der skulle søges om væsentlig ændring, således at godkendelsen afspejler de faktiske forhold.

2. Socialtilsynet har et opmærksomhedspunkt, som skal berigtiges hurtigst muligt: Tilbuddets indsatser indberettet på Tilbudsportalen stemmer ikke overens med ydelserne, der fremgår af budgetskemaet for 2016. Det vil sige ajourføring af økonomioplysninger på Socialstyrelsens Tilbudsportal under rubrikfeltet, Årsrapport.
1. Tilbuddet er godkendt til 44 pladser. Dette rettes i rapporten.






2. Opmærksomhedspunkt er berigtiget i umiddelbar forlængelse af tilsynet.


Lovgrundlag
Lov nr. 608 af 12. juni 2013 om socialtilsyn §§ 5, stk. 1, 4, stk. 1. nr. 2, § 6, §7 og § 12.

Bilag
Bilag SSU 07.02.17: Tilsynsrapport Voksenstøtte - Gribskov Misbrugsbehandling - september 2016 (dok.nr. 2016/15134 013 )

Læsevejledning: Side 1-6 udgør bilag i sagen.
Interesserede kan læse hele tilsynsrapporten, der ikke udgør bilag til sagen.


Kvalitetsmodel for Socialtilsyn (dok.nr. 2016/15134 011)
Læsevejledning: Interesserede kan læse om kvalitetsmodellen, der ikke udgør bilag til sagen.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Handicaprådet:
  1. at tage orienteringen om tilsynet til efterretning


Beslutning
  1. Orienteringen taget til efterretning.
Handicaprådet besluttede at sende få udvalgte betragtninger omkring tilsynsrapporter til Social- og Sundhedsudvalget og opfordre udvalget til at bruge dem som input, når kommunen er i dialog om samarbejde med Socialtilsyn Hovedstaden. Betragtningerne omfatter:
  • rådets bekymring for, hvad den vægt, der bliver lagt på dokumentation, betyder for hvad de ansatte bruger arbejdstiden på
  • rådets forundring over et tilfælde, hvor anvendelse af indikatorer er misvisende
  • rådets overvejelser omkring den anvendte bedømmelsesskala
  • rådets ønske om at vægten bliver lagt på effekten

Sekretariatet har fået input og forpligtes til at sende en mail på rådets vegne.











Efterretningssager

13. Tilsynsrapport Vega Botilbud og Dagcenter
27.00G00 - 2016/15137

Sagsfremstilling
Handicaprådet får sagen til orientering.

Sagsfremstilling til Social- og Sundhedsudvalgets møde den 07.02.2017

Social- og Sundhedsudvalget får sagen til orientering om gennemført anmeldt driftsorienteret tilsyn på Vega Botilbud og Dagcenter, herunder orientering om hvordan der er sikret opfølgning på tilsynets opmærksomhedspunkter.

Baggrund
Tilsynsbesøget fandt sted den 11. august 2016. Besøget havde fokus på alle kvalitetsmodellens i alt 7 temaer, jvf. oversigten nedenfor. Kommunen modtog tilsynsrapporten den 22. september 2016.

Kort om tilsynets kvalitetsmodel
Kvalitetsmodellen består samlet set af 7 temaer:
1: Uddannelse og beskæftigelse
2: Selvstændighed og relationer
3: Målgruppe, metoder og resultater
4: Organisation og ledelse
5: Kompetencer
6: Økonomi
7: Fysiske rammer

Der bedømmes ud fra følgende skala:
5. i meget høj grad opfyldt.
4. i høj grad opfyldt.
3. i middel grad opfyldt.
2. i lav grad opfyldt.
1. i meget lav grad opfyldt.

Hvis der ønskes en uddybning af de 7 temaer, henvises til beskrivelse af kvalitetsmodellen, der er vedlagt nærværende sag, men ikke udgør bilag til sagen.

Tilsynets overordnede vurderinger
Administrationen orienterer hermed Social- og Sundhedsudvalget om de væsentligste konklusioner fra tilsynsrapporten samt om, hvordan der er fulgt op på de rejste opmærksomhedspunkter.

Tilsynsrapporten er vedlagt som bilag.

Indledningsvist skal fastslås, at tilbuddet er godkendt. Socialtilsynet vurderer samlet set følgende (se bilag 1, s. 3-4):

"Socialtilsynet konkluderer, at tilbuddet har arbejdet med udviklings- og opmærksomhedspunkter fra tilsyn i 2015 og stadig er i proces med dette.

Tillige konkluderer socialtilsynet, at borgerne trives i tilbuddet, hvor fokus for indsatsen er at kompetenceudvikle den socialpædagogiske indsats i forhold til at øge borgerens handlekompetencer. Borgerne mødes med faglige tilgange og metodevalg, som er inspireret af Kvalikombos menneskesyn og "Det kan nytte"-referencerammen. Disse tilgange suppleres med en række metoder og faglige tilgange herunder neuropædagogisk metode og screening og sansemotorisk metode, som der fortsat pågår implementering af i tilbuddets arbejde med borgerne.

Socialtilsynet konkluderer, at tilbuddet har modtaget bestillinger fra hovedparten af de visiterende kommuner. Der opsættes mål i forhold til beskæftigelse, selvstændighed og sociale relationer, men det fremgår ikke tydeligt, i hvilket omfang borgerne er inddraget i udarbejdelsen af målene. Den pædagogiske indsatsplan er under implementering i nyt journalsystem og fremstår ikke konsekvent og tydelig for alle borgere for så vidt angår, hvad de faglige mål er for det pædagogiske arbejde og borgernes udvikling. Desuden vurderer socialtilsynet, at tilbuddet kan have fokus på, at evalueringerne af mål og delmål noteres under den enkelte borger.


Tillige konkluderer socialtilsynet, at tilbuddet forebygger og håndterer eventuelle magtanvendelser og overgreb med relevant pædagogisk intervention, men at tilbuddet med fordel kan fortsætte arbejdet med at systematisere denne viden yderligere for at forebygge hændelser.

Endvidere konkluderer socialtilsynet, at tilbuddet ledes ansvarligt, professionelt og kompetent, og der er et strategisk fokus på implementering af tilgange og metoder og opmærksomhed på dokumentationen og implementering af nyt journalsystem.

Tilbuddet har en økonomi, som sikrer kvalitet for målgruppen.
For at sikre synlighed og gennemskuelighed for socialtilsyn og visiterende kommuner skal tilbuddet for budget 2017 sikre, at der er overensstemmelse med de opgivne differentierede takster og det opstillede budget.

I forhold til de fysiske rammer fremstår indretningen af både bo- og dagtilbud egnede til målgruppen, men botilbuddets gulv fremstår nedslidt, hvilket er begrundet i en forkert lakering af gulvene fra boligselskabets side. Der er aftalt udbedring med nye gulve i september 2016. Der er på enkelte områder begrænset adgang for borgerne i fællesrummet, hvilket tilbuddet med fordel kan have opmærksomhed på."

Nedenfor er opsummeret tilsynets vurdering af de 7 temaer, som indgik i det aktuelle tilsyn.

Uddannelse og beskæftigelse
Tema 1 får scoren 4.0, idet Socialtilsynet vurderer, at dagtilbuddet er organiseret med flere forskellige værksteder, så det imødekommer borgernes forskelligartede behov og forudsætninger, samt stimulerer borgernes udvikling med blandt andet tematiserede projekter. Dagtilbuddet har en række værkstedsmuligheder, gode fysiske rammer og en ugestruktur med forskellige aktivitetstilbud, som giver borgerne flere muligheder for at udnytte deres fulde potentiale. Dagtilbuddet er fleksibelt struktureret, så borgerne har mulighed for at skifte værksted på baggrund af interesse. Grupperne er sammensat ud fra, hvor borgernes behov bedst kan tilgodese. Socialtilsynet vurderer, at borgerne mødes anerkendende. Der er fokus på trivsel og aktiviteter.
Alle borgere fra botilbuddet er i Vegas interne dagtilbud, og socialtilsynet vurderer, at tilbuddet arbejder med fælles generelle mål for dag- og botilbuddets borgere. Dagtilbuddet har visiteret eksterne borgere, og for de eksterne borgere udarbejder dagtilbuddet selvstændige mål. Socialtilsynet vurderer, at dag- og botilbud kan arbejde med at synliggøre, i hvilket omfang borgerne er inddraget i målfastsættelsen og således mere specifikt med borgernes individuelle konkrete målfastsættelse for at udnytte deres fulde potentiale.

Selvstændighed og relationer
Tema 2 får scoren 4.3, idet Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet understøtter, at borgerne i så høj grad som muligt indgår i sociale relationer og lever et selvstændigt liv i overensstemmelse med egne ønsker og behov. Medarbejderne er gennemgående i bo- og dagtilbuddet, hvilket styrker kontinuitet og fokus, ligesom der er et stort engagement og indsigt i de enkelte borgeres behov, og der arbejdes med et individuelt perspektiv. Gennem de varierende aktivitetsmuligheder skabes mulighed for deltagelse i fællesskaber på tværs af bo- og dagtilbud, og borgerne styrker deres sociale kompetencer i samspil med hinanden i forskellige sammenhænge.

Socialtilsynet vurderer, at indsatser og aktiviteter i dag- og botilbud er rettet mod målet om at styrke relationer og selvstændighed. Den anerkendende tilgang til borgerne og medarbejdernes store engagement fremmer borgernes relationsdannelse. Brug af iPad styrker borgerne i kommunikation med dagtilbud og pårørende.

Vegas botilbud ligger i et parcelhuskvarter, som til tider kan give udfordringer i forhold til naboerne. Ledelsen har opmærksomhed herpå.
Det vurderes tillige, at tilbuddet støtter op om kontakt til netværk og familie bl.a. med traditionsbestemte arrangementer i bo- og dagcenterregi og dialogen med de pårørende.

Socialtilsynet vurderer endeligt, at der er løbende opfølgning på mål, og der laves status 2 gange årligt. Tilbuddet kan fortsat styrke det faglige arbejde ved at arbejde med den skriftlige dokumentation og årlige handleplaner og kan udvikle den opfølgende dokumentation af indsatsen i det elektroniske dokumentationssystem. Ligeledes kan det tydeliggøres, i hvilket omfang og hvordan borgeren er inddraget i opsætning af mål.

Målgruppe, metode og resultater
Tema 3 får scoren 3.5, idet Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet arbejder med udgangspunkt i en klar målgruppebeskrivelse, og at tilbuddet anvender faglige tilgange og metoder, der er relevante for målgruppen. Vega tager i den daglige støtte udgangspunkt i den enkelte borgers formåen og dagsform. Tilbuddet møder borgerne med en anerkendende tilgang og bruger metoder, som skaber struktur og genkendelighed for borgerne. Socialtilsynet konstaterer, at der er introduceret en række nye metoder og faglige tilgange, som er positive for borgernes udvikling, og disse er fortsat under implementering i medarbejdergruppen.

Tilbuddet har fyldige beskrivelser af borgernes behov for støtte i drejebøger, og mål følges op i håndskrevne mapper, og der udarbejdes pædagogiske indsatsplaner. Det er uklart, i hvilket omfang disse planer er udarbejdet i samarbejde med borgerne. Der opsættes mål og delmål, som løbende evalueres på teammøder og ved status hvert ½ år. Tilbuddet dokumenterer dagligt i en håndskreven mappe og samler op med status i elektronisk journalsystem hvert ½ år. Der foreligger §141 handleplaner eller opdaterede bestillinger fra hovedparten af de visiterende kommuner, og der ses eksempler på positive resultater for borgerne. Mål og delmål evalueres en gang årligt, når planen skal fornys.
Socialtilsynet vurderer, at den pædagogiske indsatsplan er under implementering i nyt system og for nuværende ikke fremstår konsekvent og tydelig for alle borgere for så vidt angår, hvad de faglige mål er for det pædagogiske arbejde og borgernes udvikling. Desuden vurderer socialtilsynet, at tilbuddet kan have fokus på, at evalueringerne af mål og delmål skrives ind under den enkelte borger.

Socialtilsynet vurderer ydermere, at tilbuddet forebygger og håndterer magtanvendelser og overgreb i tilbuddet, og at tilbuddet har fokus på en systematisk registrering af krads og overgreb. Det vurderes, at tilbuddet med fordel kunne systematisere denne viden yderligere for at forebygge disse episoder.
Tillige konkluderer socialtilsynet, at borgerne trives, søger fællesskabet, deltager i aktiviteter og er åbne om det, der interesserer dem. Der er opmærksomhed på at sikre borgerne medinddraget i hverdagen i tilbuddet. Fysisk og mental sundhed styrkes ved samarbejde med sundhedsvæsnet, pædagogisk fokus på produktion af egen frugt og grønt, og hjemmelavede produkter, samt mange tilbud om fysisk aktivitet.

Organisation og ledelse
Tema 4 får scoren 4.2, idet Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet har en hensigtsmæssig organisering, og ledelsen har relevant faglig og ledelsesmæssig baggrund, og at tilbuddet ledes professionelt. Ledelse og medarbejdere har udarbejdet en kompetenceudviklingsplan for perioden 2015-2017, som er styrende for kompetenceudviklingen på tilbuddet. Tillige vurderes, at ledelsen er nærværende og lydhør, og inddrager medarbejderne i relevante beslutninger og formår at skabe rammer, som er til gavn for den daglige indsats og sætter medarbejdernes personlige kompetencer i spil. Endvidere vurderes det, at ledelsen benytter sig af ekstern supervision, og medarbejderne har mulighed for ekstern supervision. Sygefravær er relevant begrundet, og personalegennemstrømning er ikke højere end på sammenlignelige tilbud.

Kompetencer
Tema 5 får scoren 4.0, idet Socialtilsynet vurderer, at medarbejderene besidder relevante kompetencer i forhold til målgruppens behov og tilbuddets metoder. Medarbejderne uddannes løbende i udvalgte indsatsområder, hvorunder sansemotorik, neuropædagogik og kvalikombo har været prioriteret.
Tillige vurderes, at Vega har fokus på at integrere flere initiativer parallelt, metoder og værktøjer, som skal implementeres for at højne det faglige arbejde i tilbuddene. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet med fordel fortsat kan udarbejde en handleplan for implementeringen af de forskellige initiativer, så der er klarhed over, hvornår de har gennemført og nået i mål med en implementering.

Økonomi
Tema 6 får scoren 2.8, idet Socialtilsynet vurderer, at Vega Boliger på det foreliggende grundlag har en bæredygtig økonomi, som giver mulighed for at yde den fornødne kvalitet til målgruppen. For at kunne afgøre fuldt ud om de økonomiske forudsætninger er tilstede, og der er sammenhæng mellem tilbuddets kvalitet og fastsatte takst, er der behov for yderligere specificering. Tilbuddet arbejder med en differentieret takstfastsættelse. I budget 2016 fremgår der kun en takst. For at sikre synlighed og gennemskuelighed for socialtilsyn og visiterende kommuner skal tilbuddet for budget 2017 sikre, at der er overensstemmelse med de opgivne differentierede takster og det opstillede budget.

Fysiske rammer
Tema 7 får scoren 3,7, idet Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets omgivelser, udformning, indretning, faciliteter og stand samlet set er velegnede samt hensigtsmæssige i forhold til tilbuddets målgruppe, og de understøtter indsatsens formål og indhold. Bo- og dagtilbuddets lokaler fremstår lyse og moderne.
Der er fra boligselskabets side planlagt reetablering af gulve i botilbuddet, da de er blevet ødelagt ved seneste lakering i 2015.
Ledelsen er opmærksom på problematik omkring opbevaring af personfølsomme oplysninger i fællesrum og vil drøfte dette nærmere i personalegruppen. Socialtilsynet ser, at tilbuddet har låse på køleskabe, skabe og til bryggers, hvilket for nogle borgere kræver, at medarbejderne kan låse dem ind. Det fremgår ikke, hvilke pædagogisk refleksioner der løbende gøres i forhold til borgernes begrænsede adgang til enkelte områder i boligen.
Socialtilsynet konstaterer, at Gribskov Kommune er ved at afdække forhold til botilbuddets juridiske grundlag.
Dagtilbuddet har plads til 15 borgere, og socialtilsynet vurderer, at tilbuddets mange værksteder giver udfoldelsesmuligheder ude og inde tilpasset borgernes behov og interesse. Beliggenheden i natur uden meget trafik giver mulighed for at færdes ude og være igang med mange forskellige aktiviteter. Der investeres løbende i nye aktivitetsmuligheder.


OpmærksomhedspunkterHvordan har tilbuddet arbejdet videre med opmærksomheds-
punkterne?
Tilbuddet skal sikre synlighed og gennemskuelighed for socialtilsyn og visiterende kommuner ved i budget 2017 at sikre, at der er overensstemmelse med de opgivne differentierede takster og det opstillede budget.

Socialtilsynet konstaterer, at Gribskov Kommune er ved at afdække forhold til botilbuddets juridiske grundlag.
Gennemskuelighed er sikret i forbindelse med fremlæggelse af budget 2017 på Tilbudsportalen, så de differentierede takster afspejles i både indtægter og indsatser.



Afdækningen er på plads i form af administrativ præcisering, og Socialtilsynet har formelt godkendt tilbuddets juridiske grundlag.


Lovgrundlag
LOV nr 608 af 12/06/2013 om Socialtilsyn § 7


Bilag
SSU 07.02.17:Tilsynsrapport Vega september 2016 (dok.nr. 2016/15137 015)

Læsevejledning: Side 1-7 udgør bilag i sagen.
Interesserede kan læse hele tilsynsrapporten, der ikke udgør bilag til sagen.

Socialtilsynets kvalitetsmodel (dok.nr.2016/15137 016)
Læsevejledning: Interesserede kan læse om kvalitetsmodellen, der ikke udgør bilag til sagen

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Handicaprådet:
  1. at tage orienteringen om tilsynet til efterretning


Beslutning
  1. Orienteringen taget til efterretning.





14. Tilsynsrapport Skipperstræde
27.00G00 - 2016/15138

Sagsfremstilling
Handicaprådet får sagen til orientering.

Sagsfremstilling til Social- og Sundhedsudvalgets møde den 07.02.2017

Social- og Sundhedsudvalget får sagen til orientering om gennemført uanmeldt driftsorienteret tilsyn på botilbuddet Skipperstræde. Udvalget skal desuden træffe beslutning om godkendelse af plan for opfølgning.

Baggrund
Tilsynsbesøget fandt sted den 9. august 2016. Besøget havde fokus på 6 af kvalitetsmodellens i alt 7 temaer, idet tema 6 Økonomi ikke indgik i tilsynet. Endvidere indgik kriterium om forebyggelse og håndtering af magtanvendelse ikke i tilsynet under tema 3 Målgruppe, metoder og resultater. Data er jf. gængs praksis i stedet overført fra tidligere tilsyn (februar 2015). Kommunen modtog tilsynsrapporten den 20. september 2016.

Kort om tilsynets kvalitetsmodel
Kvalitetsmodellen består samlet set af 7 temaer:
1: Uddannelse og beskæftigelse
2: Selvstændighed og relationer
3: Målgruppe, metoder og resultater
4: Organisation og ledelse
5: Kompetencer
6: Økonomi
7: Fysiske rammer


Der bedømmes ud fra følgende skala:
5. i meget høj grad opfyldt.
4. i høj grad opfyldt.
3. i middel grad opfyldt.
2. i lav grad opfyldt.
1. i meget lav grad opfyldt.

Hvis der ønskes en uddybning af de 7 temaer, henvises til beskrivelse af kvalitetsmodellen, der er vedlagt nærværende sag, men ikke udgør bilag til sagen.

Tilsynets overordnede vurderinger
Administrationen orienterer hermed Social- og Sundhedsudvalget om de væsentligste konklusioner fra tilsynsrapporten. Tilbuddets ledelse har udarbejdet en plan for opfølgning på de rejste opmærksomhedspunkter, og administrationen beder udvalget om at godkende den planlagte opfølgning på disse punkter.

Tilsynsrapporten er vedlagt som bilag.

Indledningsvist skal fastslås, at tilbuddet er godkendt. Socialtilsynet vurderer samlet set følgende (se bilag 1, s. 2-3):

"Socialtilsynet konkluderer, at Skipperstræde er et tilbud med fokus på borgernes trivsel og udvikling, og hvor pleje og omsorg vægtes højt.
Tilbuddet arbejder med at styrke det udviklingsorienterede arbejde med borgene med fokus på opsætning af mål og dokumentation af indsatsen. Socialtilsynet vurderer, at dokumentationsarbejdet udvikler sig, og at tilbuddet yderligere kan udvikle dette arbejde med fokus på opfølgning af mål og læringsperspektivet i dokumentationen. Det vurderes, at tilbuddet kan arbejde mere systematisk med metoder, så borgerne understøttes i at bruge deres ressourcer i hverdagen.

Der er en større bevidsthed om faglige tilgange end ved tidligere tilsyn, herunder arbejdet med neuropædagogik. En bevidsthed, som Socialtilsynet vurderer, er kommet med kompetenceudvikling og ledelsesmæssig understøttelse af medarbejderne med en faglig koordinator og en pædagogisk konsulent, som er tilknyttet tilbuddet.

Borgerne er i ekstern beskæftigelse eller har dagsprogrammer hjemme og er medinddraget i de aktivitetsmuligheder, der er i dagligdagen. Tilbuddet er anerkendende i forhold til borgernes ønsker og har fokus på vedligeholdelse af borgernes funktionsniveau. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet fortsat kan arbejde med at opsætte mål for dette arbejde.
Tilbuddet har fokus på fysisk og mental sundhed i en plejekrævende målgruppe.
Socialtilsynet konkluderer, at tilbuddet har en faglig kompetent ledelse, og at det faglige arbejde i dagligdagen understøttes med en faglig koordinator. Medarbejderne har såvel sundheds- som socialfaglige kompetencer og samarbejder i tværfaglige team. Der er fokus på at styrke det pædagogiske arbejde i tilbuddet.

Socialtilsynet konkluderer, at tilbuddets fysiske rammer overordnet set er velfungerende og tilgodeser borgernes behov og ønske om privatliv og fællesskab"

Nedenfor er opsummeret tilsynets vurdering af de 6 temaer, som indgik i det aktuelle tilsyn.

Uddannelse og beskæftigelse
Tema 1 får scoren 2.0, idet Socialtilsynet vurderer, at Skipperstræde understøtter borgernes beskæftigelse og dagtilbud, men at indsatsen kan styrkes ved at opstille konkrete mål for såvel de borgere, der benytter et dagtilbud såvel som for de borgere, der benytter det interne tilbud.
Der er udarbejdet et internt dags- og ugeprogram med aktivitet, der indeholder træning, terapi og aktiviteter med forskelligt relevant indhold. Socialtilsynet vurderer, at det interne beskæftigelsestilbud kan styrkes yderligere, ved at der opsættes konkrete mål for indsatsen.
Tilbuddet samarbejder med beskæftigelsestilbud og følger op på indsatsen.

Selvstændighed og relationer
Tema 2 får scoren 4.0, idet Socialtilsynet vurderer, at Skipperstræde understøtter borgernes sociale relationer ved at tilrettelægge aktiviteter og ture, hvor borgerne deltager i fællesskaber. Der samarbejdes med et tilbud i samme organisation, så borgerne har mulighed for flere relationer, og tilbuddet deltager i Projekt Teamtvilling, som understøtter handicappede borgeres deltagelse i idrætsbegivenheder og fællesskab.
Lokalområdet anvendes og tilbuddet har egen bus, som gør det muligt for borgerne, at komme rundt. Yderligere indgår i vurderingen, at borgerne har kontakt til pårørende og netværk, og at tilbuddet understøtter denne kontakt.
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet arbejder med borgernes selvstændighed via beskrivelse af mål, men ser at tilbuddet kan udvikle dette arbejde med indsatser, som yderligere understøtter borgernes brug af egne ressourcer.
Socialtilsynet anerkender, at meget af indsatsen handler om at vedligeholde borgernes kompetencer.
Socialtilsynet bemærker, at tilbuddet er i gang med at bruge IT-understøttende materiale og redskaber.

Målgruppe, metode og resultater
Tema 3 får scoren 3.7, idet Socialtilsynet vurderer, at Skipperstræde har en klar målgruppe, hvor borgerne mødes med en anerkendende pædagogisk og sundhedsfaglig tilgang, og hvor træning, ergoterapi og omsorg er central for tilbuddets metoder. Borgernes behov for pleje og omsorg vægtes højt, og hverdagen tilrettelægges ud fra borgernes behov og eventuelle ønsker. Arbejdet med pædagogiske tilgange er styrket, og Socialtilsynet vurderer, at en systematisk anvendelse af metoder vil kvalificere indsatsen yderligere.

Tilbuddet opstiller mål, dokumenterer indsatser i dagligdagen og udarbejder statusbeskrivelser, som dokumenterer positive resultater i indsatsen ud fra borgernes ønsker og visiterende kommuners mål for indsatsen. Dokumentationsarbejdet er blevet styrket og læringsperspektivet i indsatsen sker primært i en mundtlig opfølgningskultur. Socialtilsynet anbefaler, at tilbuddet har fokus på styrkelse af læringsperspektivet i dokumentation og en systematisk metodeanvendelse.
Tilbuddet er i gang med at implementere effektdokumentationsredskabet "FagligeKvalitetsOplysninger" (FKO), samt styrke viden om kommunikation, hvilket Socialtilsynet vurderer, vil have en positiv betydning for borgernes inddragelse og indflydelse.

Borgerne har et stærkt sundhedsfagligt behov med støtte fra sundhedsfaglige medarbejdere i tilbuddet. Tilbuddet sikrer borgernes trivsel ved at koordinere aftaler, gennemføre besøg samt forebyggelse ved kost, motion og træning for at vedligeholde funktionsniveauer.

På baggrund af oplysninger fra tilsyn fra 2015 vurderer Socialtilsynet, at tilbuddet forebygger magtanvendelser og overgreb med en hensynstagen til målgruppen og dens udfordringer, og i aktuelle sager håndterer tilbuddet overgreb ved at inddrage livshistorien og pårørende i afdækningen.
Socialtilsynet ser, at tilbuddet med fordel bør udfolde beredskabet for forebyggelse af overgreb, så medarbejderne er bekendt med eventuelle strategier og handlemuligheder.

Organisation og ledelse
Tema 4 får scoren 4.0, idet Socialtilsynet vurderer, at Skipperstræde har en kompetent ledelse med både social- og sundhedsfaglig baggrund og videreuddannelse i ledelse. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets målgruppe profiterer af ledelsens tværfaglige viden, og at den daglig drift tilgodeser borgernes behov.
Ledelsen tager afsæt i en anerkendende ledelsesstil, hvor medarbejderne inddrages, og der arbejdes med ansvar og delegering.
Socialtilsynet vurderer, at ledelsen har et udviklingsorienteret fokus på organisationen, hvor medarbejdere støttes i at udvikle arbejdet med borgerne i tæt samarbejde med tilbuddets faglige koordinator, pædagogisk konsulent og ledelsen. Ledelsen har haft fokus på udvikling af organisationen i forhold til de opmærksomhedspunkter, som Socialtilsynet stillede ved tilsyn i 2015 og den udvikling, de finder relevant i forhold til borgernes behov.
Socialtilsynet vurderer, at ekstern supervision ville kunne styrke udviklingen i tilbuddet yderligere.
Personalegennemstrømningen er høj, men sygefraværet lavt, hvilket ikke har givet anledning til nogle anbefalinger.

Kompetencer
Tema 5 får scoren 3.5, idet Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet har en tværfaglig sammensat medarbejdergruppe, som har relevant uddannelse og kompetencer i forhold til målgruppen, som kan tilgodese såvel det sundhedsfaglige som det socialfaglige arbejde med borgerne. Der er fokus på at udvikle det tværfaglige samarbejde ved, at faggrupper arbejder i teams med flerfaglighed.
Borgerne tilbydes kompenserende træning i form af ergoterapeutisk træning samt træning af fysiologiske problemstillinger.





Tilbuddets fokus er på borgernes vedligeholdelse af færdigheder og funktionsniveau. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet har styrket det pædagogiske fokus med ansættelse af flere pædagoger og skabt forum for udvikling af arbejdet med pædagogiske problemstillinger - et fokus, som Socialtilsynet vurderer, kan styrkes yderligere, for at borgerne støttes i at bruge de ressourcer de har. Socialtilsynet bemærker, at tilbuddet fremadrettet arbejder med at styrke kommunikation og arbejdet med dokumentation.

Fysiske rammer
Tema 7 får scoren 3.7, idet Socialtilsynet vurderer, at Skipperstræde har fysiske rammer, der understøtter målgruppens behov for egne boliger og for fællesrum, hvor de sociale relationer kan udvikles. Tilbuddet ligger i samme bygning som et plejecenter, hvor borgerne kan benytte forskellige aktiviteter og terapeutiske og træningsmæssige faciliteter.
Socialtilsynet vurderer samlet set, at tilbuddet har de fysiske rammer, som målgruppen profiterer af, og hvor borgerne kan anvende faciliteter, har kort gåafstand til indkøbsmuligheder og skøn natur, efter egne behov og ud fra deres formåen.
Socialtilsynet konkluderer, at tilbuddets fysiske rammer tilgodeser borgernes behov, og ledelse og medarbejdere arbejder på de forhold i de fysiske rammer, der skaber udfordringer for borgerne.



OpmærksomhedspunkterHvordan arbejder tilbuddet videre med opmærksomhedspunkterne?
1. Opsætning af konkrete mål, som understøtter beskæftigelse samt den systematiske dokumentation


2. Borgernes inddragelse i eget liv





3. Fortsat fokus på udvikling af faglige tilgange og metoder samt videndeling.
1. Mål om aktiviteter eller beskæftigelse skal fremgå af indsatsplan.
Medarbejdere undervises i, hvordan indsats og mål dokumenteres i Nexus .

2. Der gennemføres undervisning i forskellige kommunikationsmetoder, der kan understøtte borgernes mulighed for valg og inddragelse.
Løbende drøftelser på personalemøder.

3. Dette sker
- gennem arbejdet med indsatsplaner og implementering af FagligeKvalitetsOplysninger (FKO)
- gennem supervision, temadag og personalemøder
- ved at kontaktteamet mødes kontinuerligt, hvor indsatser drøftes samt fremlægges for kollegaer


Lovgrundlag
Lov nr 608 af 12/06/2013 om Socialtilsyn § 7

Bilag
SSU 07.02.17: Tilsynsrapport Skipperstræde september 2016 (dok.nr. 2016/15138 033)

Læsevejledning: Side 1-6 udgør bilag i sagen.
Interesserede kan læse hele tilsynsrapporten, der ikke udgør bilag til sagen.

Socialtilsynets Kvalitetsmodel (dok.nr. 2016/15138 010)
Læsevejledning: Interesserede kan læse om kvalitetsmodellen, der ikke udgør bilag til sagen

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Handicaprådet:
  1. at tage orienteringen om tilsynet til efterretning


Beslutning
  1. Orienteringen taget til efterretning.



15. Tilsynsrapport Gribskov Bo- og Støttecenter: Kobbelhusene - Gydevej 15
27.00G00 - 2016/15136

Sagsfremstilling
Handicaprådet får sagen til orientering.

Sagsfremstilling til Social- og Sundhedsudvalgets møde den 07.02.2017

Social- og Sundhedsudvalget får sagen til orientering om gennemført driftsorienteret tilsyn på botilbuddet Kobbelhusene - Gydevej 15. Tilsynet formulerede ikke opmærksomhedspunkter i forbindelse med nærværende tilsyn.

Baggrund
Tilsynet bestod af både et uanmeldt besøg (31.10.16) og et anmeldt besøg (14.11.16). Formålet med tilsynet var opfølgning med fokus på områder fremsat i forbindelse med skærpet tilsyn, d.v.s. inden for rammerne af kvalitetsmodellens tema 3 Målgruppe, metoder og resultater, tema 4 Organisation og ledelse, og tema 5 Kompetencer. Derudover indgår også tema 7 Fysiske rammer i nærværende tilsyn, mens de øvrige temaer i kvalitetsmodellen ikke er berørt. Kommunen modtog tilsynsrapporten den 28. november 2016.

Kort om tilsynets kvalitetsmodel
Kvalitetsmodellen består samlet set af 7 temaer:
1: Uddannelse og beskæftigelse
2: Selvstændighed og relationer
3: Målgruppe, metoder og resultater
4: Organisation og ledelse
5: Kompetencer
6: Økonomi
7: Fysiske rammer


Der bedømmes ud fra følgende skala:
5. i meget høj grad opfyldt.
4. i høj grad opfyldt.
3. i middel grad opfyldt.
2. i lav grad opfyldt.
1. i meget lav grad opfyldt.

Hvis der ønskes en uddybning af de 7 temaer, henvises til beskrivelse af kvalitetsmodellen, der er vedlagt nærværende sag, men ikke udgør bilag til sagen.

Tilsynets overordnede vurderinger
Administrationen orienterer hermed Social- og Sundhedsudvalget om de væsentligste konklusioner fra tilsynsrapporten.

Tilsynsrapporten er vedlagt som bilag. Det bemærkes, at Socialtilsynet har indført et nyt layout på deres rapporter, men indholdet er det samme som tidligere og følger samme struktur.

Indledningsvist skal fastslås, at tilbuddet er godkendt. Socialtilsynet vurderer samlet set følgende (se bilag, s. 5):

"Socialtilsynet konkluderer, at tilbuddets ledelse har opstillet en strategiplan med udgangspunkt i flere af tilsynets påbud og disse fortsat følges.
Socialtilsynet vurderer overordnet, at den nye ledelse med en anden/ny tilgang, som tager udgangspunkt i borgerperspektivet med anerkendelse og refleksion af tilbuddets egen indsats, er ved at skabe en ændring i kulturen på tilbuddet, som borgerne profiterer af. Samtidig konkluderer socialtilsynet, at tilbuddet har behov for en tæt ledelse for at sikre stabilitet og kvalitet i tilbuddet, hvilket er tæt på at være gennemført ved tilførelse af nyansat daglig leder.

Tilbuddet er ved at implementere faglige metoder og tilgange, og der arbejdes på at kvalificere målarbejdet for borgerne. Socialtilsynet konkluderer, at forudsætningerne for at yde en kvalificeret indsats er forskellig i tilbuddet, og der er behov for ledelsesmæssig fokus for at højne kvaliteten i hele tilbuddet. Borgerne bliver i højere grad inddraget, og der er fokus på, hvordan de fysiske rammer målrettes borgernes behov. Tilbuddet har gjort flere tiltag for at minimere indgreb i selvbestemmelsesretten og sikre borgerne tilgængelige forhold.

Socialtilsynet konkluderer, at tilbuddet har arbejdet med udvikling af faglige kompetencer, stabilitet og større ansvar i det daglige hos medarbejdere. Det igangværende arbejde vil medføre større engagement og sikre, at kvalitet i indsatsen sker til gavn for borgerne.

Socialtilsynet vurderer, at den igangværende proces fordrer tid at implementere, men der spores mange vellykkede tiltag. Ligeledes er de pårørende nu en større og vigtig faktor i processen mod et så godt liv som muligt for borgerne."

Nedenfor er opsummeret tilsynets vurdering af de 4 temaer, som indgik i det aktuelle tilsyn.

Målgruppe, metode og resultater
Tema 3 får scoren 2.9 (seneste rapport fra juni: 2.9).
Socialtilsynet vurderer, at Kobbel-husene, Gydevej har arbejdet videre med de områder, som tidligere var omfattet af skærpet tilsyn. Tilbuddet har fokus på, at evt. borgere, som ikke kan sikres trivsel og kvalitet i tilbuddet, får andet tilbud. Socialtilsynet konstaterer, at de faglige metoder og tilgange, som er blevet tilegnet i årets første måneder, medvirker til at sikre trivsel hos borgerne, og fremadrettet kan resultere i en ønsket udvikling.
Socialtilsynet konkluderer, at tilbuddet har opmærksomhed på, at forudsætningerne for at yde en faglig kvalificeret indsats er forskellig, og der arbejdes på at højne kvaliteten i hele tilbuddet. Tilbuddet har arbejdet med opstilling og afgrænsning af målarbejdet.
Tilbuddets ledelse arbejder på at sikre, at den systematiske dokumentation bliver en del af den daglige praksis. Socialtilsynet vurderer, at der fortsat er et udviklingspotentiale i at skabe forståelse og mening for denne del af indsatsen i organisationen.
Kulturen i organisationen har været afspejlet i borgernes trivsel. Socialtilsynet vurderer, at indsatsen gennem det seneste halve år har båret frugt, og der ikke mindst via pårørendes udsagn om borgernes trivsel spores en større trivsel og glæde. Borgerne inddrages i sammenhænge, som giver mening og på områder, som optager dem i dagligdagen.
Tilbuddet arbejder i større grad med fokus på borgernes behov, hvilket har bevirket overvejelser og tiltag, som sikrer, at borgernes fysiske og mentale sundhed i højere grad tilgodeses.
Tilbuddet har fokus på forebyggelse af magtanvendelser og indgreb i selvbestemmelsesretten. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet har gjort flere tiltag til at forebygge magtanvendelser. Socialtilsynet anerkender, at tilbuddet har opstillet værdisæt for at forebygge overgreb. Tilsynet vurderer, at tilbuddet kan arbejde med opstilling af beredskab, som dels beskriver procedure ved overgreb, dels giver redskaber til systematisk at understøtter forebyggelse og give mulighed for læring.

Organisation og ledelse
Tema 4 får scoren 3.3 (seneste rapport fra juni: 3.5).
Socialtilsynet vurderer, at afklaring af den overordnede ledelsesmæssige situation ved fast forankring af den konstituerede ledelse har medvirket til at stabilisere personaleforholdene på Kobbel-husene Gydevej. Den afklarede ledelsessituation har medført tryghed, markant større engagement og trivsel hos medarbejderne, hvilket sikrer større overskud til at varetage borgernes behov.
Socialtilsynet vurderer samtidig, at tilbuddet er udfordret ledelsesmæssigt, da tilbuddet har stort behov for en tæt ledelsesmæssig opfølgning på de initiativer, som er iværksat gennem det seneste år. Socialtilsynet vurderer, at det er afgørende for kvaliteten af den faglige indsats i tilbuddet, at den vakante stilling som afdelingsleder besættes, hvilket ledelsen er tæt på at have gennemført.
Personalegennemstrømningen er reduceret, og socialtilsynet vurderer, at ledelsen gennem tiltag med delegering af ansvar er ved at sikre rammer, som øger kvaliteten i tilbuddet.
Socialtilsynet anerkender ledelsens indsats ved fortsat at bevæge tilbuddet i rigtig retning efter en meget udfordrende tid.

Kompetencer
Tema 5 får overført scoren 3.0 (seneste rapport fra juni: 3.0).
Socialtilsynet vurderer, at Kobbel-husene, Gydevej arbejder på, at kvaliteten i tilbuddet højnes. Ledelsen har udarbejdet en strategiplan, som følges, og socialtilsynet konkluderer, at det er synligt, at de iværksatte tiltag bliver anvendt.
Socialtilsynet konstaterer, at medarbejdere, som har været under uddannelse, indarbejder såvel deres erfaring som den nye viden i deres praksis. Socialtilsynet vurderer, at der fortsat er behov for opmærksomhed på, at den nye viden også tilgår øvrige ansatte, og der afsættes tid til refleksion og implementering, så det giver forståelse og mening for de faglige tiltag hos alle, som støtter borgerne i tilbuddet.
Socialtilsynet konstaterer en kulturændring i tilbuddet, hvor der er større fokus på at drøfte de faglige tilgange med udgangspunkt i en etisk tilgang, hvor borgerne mødes med respekt for den enkeltes behov og forudsætninger.

Fysiske rammer
Tema 7 får scoren 3.0, idet Socialtilsynet vurderer, at Kobbel-husene på Gydevej har fysiske rammer, som både tager højde for målgruppen og understøtter indsatsens formål og indhold. Det moderne byggeri indeholder lyse faciliteter, selvstændige et- og to-værelses lejligheder med eget bad, fællesfaciliteter samt en stor anlagt sansehave.
Socialtilsynet konkluderer, at tilbuddet i øjeblikket ser på, hvordan rammerne indrettes, så de i højere grad er hjemlige og kan understøtte borgernes trivsel og udvikling.
Socialtilsynet konkluderer, at tilbuddet har iværksat mange tiltag for at give borgerne tryghed og samtidig tilpasse rammerne, så de er tilgængelige og kan understøtte borgernes daglige behov også for fysisk udfoldelse.

Lovgrundlag
LOV nr 608 af 12/06/2013 om Socialtilsyn § 7

Bilag
Bilag SSU 07.02.17: Tilsynsrapport Gydevej 15 - november 2016 (dok.nr. 2016/15136 029)

Læsevejledning: Side 1-6 udgør bilag i sagen.
Interesserede kan læse hele tilsynsrapporten, der ikke udgør bilag til sagen.

Kvalitetsmodel for Socialtilsyn (dok.nr. 2016/15136 012)
Læsevejledning: Interesserede kan læse om kvalitetsmodellen, der ikke udgør bilag til sagen

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Handicaprådet:
  1. at tage orienteringen om tilsynet til efterretning


Beslutning
  1. Orienteringen taget til efterretning.







Mødet startet:
04:15 PM

Mødet hævet:
05:23 PM

Tilbage

Se kommende møder i de politiske udvalg i mødekalenderen

Dagsordener til alle møder lægges på hjemmesiden senest 4 hverdage før mødeafholdelse. 
Protokoller lægges på om aftenen dagen efter mødet.

Protokoller for møder før 2013 kan fås ved henvendelse til Gribskov Arkiv.

Byrådsmøder

Byrådets møder er offentlige, men enkelte sager kan besluttes behandlet for lukkede døre.
Dagsordenen er tilgængelig i papirudgave for borgerne i Byrådssalen.

Den sidste spørgetid i denne byrådsperiode blev afhold 4. september 2017. Læs mere om spørgetid

Byrådsmødet afholdes på Gribskov Rådhus, Rådhusvej 3, Helsinge. 

Optagelse af billede og lyd under Byrådets møde kan tillades efter konkret og forudgående aftale med borgmesteren.