Børneudvalget

Mandag den 13-03-2017 kl. 16:30

Tilbage

Indholdsfortegnelse:

Åbne
9 Årsregnskab 2016 - Børneudvalget
10 Delegering af beslutningskompetence vedrørende konvertering af
understøttende undervisning
13 Bevægelse i folkeskolen


Efterretningssager
11 Status for modtagetilbud for nyankomne elever
12 Ny organisering af SSP

Medlemmer:
Trine Mette Egetved-Sørensen Sisse Krøll Willemoes
Birgit Roswall Nick Madsen
Michael Hemming Nielsen Ulla Dræbye
Jonna Hildur Præst
Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:

Meddelelser:



Åbne

9. Årsregnskab 2016 - Børneudvalget
00.32S00 - 2017/01889

Sagsfremstilling
Børneudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget (ØU) og Byrådet (BY).

Årsregnskabet 2016 forelægges her med bemærkninger til de enkelte områder.

I 2016 har udvalget været orienteret i forbindelse med de 4 budgetopfølgninger. Der har til fagudvalgene været rapporteret på forskellige indikatorer med primært fokus på de politiske, økonomiske og faglige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav for de enkelte enheder/områder inden for udvalgets område.

Regnskabsresultatet for 2016 danner grundlag for den løbende opfølgning i 2017.
I 2017 sker der en løbende vurdering af de enkelte områder og en rapportering i form af 4 budgetopfølgninger i løbet af året.

I lighed med sidste år indstilles som hovedlinje kun overførsler af mer- og mindreforbrug for de decentrale virksomheder, og det vurderes, om der er behov for en strammere styring i form af binding på nogle områder for at overholde rammen for serviceudgifter i 2017.
Fagudvalgene indstiller overførslerne til ØU og BY, der besluttes i ØU og BY.

Regnskab for Børneudvalget

Samlet konklusion
På Børneudvalgets område er der i 2016 et samlet forbrug på 632,2 mio. kr. ud af et korrigeret budget på 639,5 mio. kr., hvilket er et mindreforbrug på 7,4 mio. kr.
I forhold til BO4 viser regnskabsafslutningen et merforbrug på 9,4 mio. kr. svarende til en afvigelse på -2 %. De væsentligste afvigelser beskrives i afsnittene nedenfor.

Mindreforbruget i regnskabsresultatet kommer primært fra mindreforbrug på Læring og undervisning vedrørende skoler, fritidsordninger og dagtilbud, men også mindreforbrug på Stabs- og støttefunktioner vedr. uddannelsespuljer.

Samtidig har der været et merforbrug på Undersøgelse og socialfaglig indsats. Det skyldes blandt andet regning fra anden kommune vedr. ankesag i 2015, som først blev modtaget i december 2016, manglende opkrævning vedrørende andre kommuners børn, samt nye og dyre anbringelser i november-december 2016.

Der indstilles overførsler for 16,5 mio. kr., hvilket er 9,1 mio. kr. mere end mindreforbruget. Heraf kommer 1,1 mio. kr. fra andre udvalg. En del af overførslerne, 13,1 mio. kr., er på områder med overførselsadgang og de øvrige overførsler er bl.a. vedrørende ændret organisering, nye projekter og til projekter hvor der er en tidsmæssig forskydning af udgifterne.

Det overordnede regnskabsresultat for Børneudvalget kan ses af følgende illustration:



Nedenstående oversigt viser regnskabsresultat på ramme niveau:



Regnskabet bliver gennemgået for hver af rammerne i de følgende afsnit.

Unge
Der er et merforbrug på rammen på 0,9 mio. kr. Ifht. vurderingen i BO4 er dette en forværring på 1,2 mio. kr. Forværringen skyldes primært at udgifter vedrørende modtageklasser skoleår 15/16 fremgår af denne ramme. Hele budgettet til modtageklasser for 2016 blev flyttet til rammen Læring og undervisning i forbindelse med BO4 på grund af en ændret organisatorisk forankring. Her skulle en del af udgifterne samtidig have været flyttet til denne ramme.

Det foreslås at overføre 0,4 mio. kr. vedrørende Ungdomsskole og Ungdommens Uddannelsescenter, som er områder med overførselsadgang.


Undersøgelse og socialfaglig indsats
Der er et merforbrug på rammen på 5,0 mio. kr. Ifht. vurderingen i BO4 er dette en forværring på 5,1 mio. kr. Forværringen skyldes primært følgende:
  • I december 2016 blev der modtaget en regning vedr. en ankesag afgjort i 2015 på 1,5 mio. kr.
  • Der er en tidsmæssig forskydning i opkrævningen vedrørende andre kommuners børn for 2016 på 0,7 mio. kr.
  • En borger har ændret foranstaltning (sikret afdeling) og det har alene i november og december kostet 0,4 mio. kr.
  • I november og december er der kommet 6 nye dyre sager (ca 100.000 kr. om måneden) på i alt 1,2 mio. kr.
  • Derudover er der en del nye sager vedr. familiebehandling

Inden for det sidste halve år af 2016 har der været en markant stigning i antallet af sager.
Det forventes, at Fremskudt Socialfaglig Indsats (FSI) på sigt vil betyde færre underretninger. Samtidig igangsættes en analyse af et udvalg af underretningerne for at få et mere klart billede af hvad der underrettes om.
Derudover er der en stigning i antallet af anbringelser specielt ift. unge og børn/unge med psykiske lidelser. Der arbejdes kontinuerligt med disse områder og der vil ske en løbende opfølgning i 2017.

Det foreslås at overføre 0,7 mio. kr. hvoraf 0,2 mio. kr. kommer fra andre udvalg. Overførslerne fordeler sig sådan:
  • 0,6 mio. kr. vedrørende projekterne "Udvikling af forebyggende familieindsatser" og "Modelprojekt for traumatiserede flygtninge". Samt midler til ansættelse af midlertidig rådgiver til komplekse flygtningesager.
  • 0,2 mio. kr. fra det tidligere forebyggelsesudvalg jf. beslutning i Social og Sundhedsudvalget 11. januar 2017 til projekt vedrørende prævention.


Læring og undervisning
Der er et mindreforbrug på rammen på 9,0 mio. kr. Ifht. vurderingen i BO4 er dette 4,1 mio. kr. lavere. Udviklingen skyldes primært følgende:
  • Der har været en tidsmæssig forskydning i mellemkommunal afregning, hvilket betyder at 1,2 mio. kr. vedrørende 2016 først vil blive opkrævet i 2017.
  • Udgifter til Gribskov Kommunes børn passet i andre kommuner er 1,5 mio. kr. højere end forventet
  • Udgifterne til økonomisk friplads 4,3 mio. kr. lavere en forventet
  • Der er et merforbrug vedrørende SP på 6,1 mio. kr., som reelt betales af skolerne, idet alle SP udgifter fra skoleåret 16/17 er udlagt til skolerne. På grund af skoleår vs. regnskabsår vil udgiften først indgå på skolerne når regnskabet gøres op medio 2017.

I 2017 forventes det, at der vil være øgede udgifter til private dagtilbud, blandt andet som følge af den nye private daginstitution (Bøgeskovgaard) der åbnede i november 2016. Dertil kommer at det vil medføre færre indtægter i forældrebetaling. Omvendt vil der være færre udgifter i de kommunale dagtilbud.
I 2017 vil der i budgetopfølgningerne bliver fulgt op på dette, samt skole/SP.

Det foreslås at overføre 13,6 mio. kr. hvoraf 0,9 mio. kr. kommer fra andre udvalg. Overførslerne fordeler sig sådan:
  • 12,7 mio. kr. vedrører dagtilbud, skoler og fritidsordninger, som er områder med overførselsadgang.
  • 0,3 mio. kr. fra Plan- og Miljøudvalget jf. beslutning i Byrådet 12. december 2016. Her besluttede Byrådet at nedlægge puljen til klimatiltag og at 0,3 mio. kr. overføres til Projekt Haver til maver under Børneudvalget
  • 0,6 mio. kr. fra Økonomiudvalget til finansiering af løn til IT-medarbejder i Center for børn og unge.


Sundhed og forebyggelse
Der er et mindreforbrug på rammen på 0,4 mio. kr. Ifht. vurderingen i BO4 er dette 0,6 mio. kr. lavere. Udviklingen skyldes primært følgende driftsudgifter.
  • Akut udskiftning af udstyr
  • Tidsforskydning af opkrævning på eksterne behandlinger

Det foreslås at overføre 0,5 mio. kr. hvoraf 0,1 mio. kr. kommer fra andre udvalg. Overførslerne fordeler sig sådan:
  • 0,4 mio. kr. vedrørende en midlertidig ansættelse til at imødekomme efterslæbet, der er opstået hos tandlægerne som følge af den vakante overtandlægestilling i starten af 2016.
  • 0,1 mio. kr. fra det tidligere forebyggelsesudvalg jf. beslutning i Social og Sundhedsudvalget 11. januar 2017 til projekt vedrørende familieindsats.


Stabs- og Støttefunktioner
Der er et mindreforbrug på 3,8 mio. kr. Ifht. vurderingen i BO4 er dette 1,6 mio. kr. højere. Resultatet skyldes primært et lavere forbrug på puljer vedrørende kompetenceudvikling på skoler og dagtilbud.

Det foreslås at overføre 1,3 mio. kr. Overførslerne fordeler sig sådan:
  • 1,0 mio. kr. til at imødekomme behovet for kompetenceudvikling i forbindelse med implementeringen af SBSYS børnemodul.
  • 0,3 mio. kr. vedrørende projektet "Styrkede IT-kundskaber for børn og unge". Midlerne er disponeret, men en del af udgifterne kommer først i 2017.


Årsberetning
Som en del af kommunens regnskab udarbejdes der hvert år en årsberetning. Den indeholder væsentlige mål og evaluering af resultater på områderne. Børneudvalgets bidrag til årsberetningen er vedlagt som bilag 1 til dette punkt.


Anlægsregnskaber

Attraktive lokalsamfund
Anlægsregnskabet forelægges til godkendelse. I forhold til bevillingen er der samlet set et mindreforbrug på 5,3 mio. kr., som jf. Budgetaftale 2017-2020 overføres til følgende:
  • 2,0 mio. kr. til at forbedre sikkerheden for bløde trafikanter fra Esrum til Tingbakkeskolen.
  • 1,0 mio. kr. til pulje til anlæg som prioriteres af Idrætsrådet
  • 2,3 mio. kr. til "Projekter der skal dækkes indenfor anlægsrammen"
Anlægsregnskabet er vedlagt som bilag 2.


Energioptimering - Nordstjerneskolen, Ramløse afdeling
Anlægsregnskabet forelægges til godkendelse. I forhold til bevillingen er der et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. som søges overført til pulje der finansierer opsamlede over-/underskud
Anlægsregnskabet er vedlagt som bilag 3.

Lovgrundlag
Styrelseslovens § 45, BEK nr 1237 af 05/10/2016 om Kommunernes budget og
regnskabsvæsen, revision mv. kap. 4.

Økonomi
Se sagsfremstilling

Bilag
Bilag 1: BØR 13-3-17: Årsberetning 2016 for Børneudvalget Dok.nr.: 2017/01889 006
Bilag 2: BØR 13-3-17: Anlægsregnskab Børnebyer/attraktive lokalsamfund Dok.nr.: 2017/01889 038
Bilag 3: BØR 13-3-17: Anlægsregnskab Energioptimering Nordstjerneskolen, Ramløse afd. Dok.nr.: 2017/01889 039


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
  1. at godkende regnskabet for Børneudvalget
  2. at godkende følgende overførsler til 2017:
  3. Formål
    Beløb i 1.000 kr.
    Ungdomsskole mv.
    375
    Ungdommens Uddannelsesvejledning
    159
    Udvikling af forebyggende familieindsats, budgetaftalemidler
    192
    Midlertidig rådgiver flygtningeområdet
    426
    Midler fra Forebyggelsesudvalget til projekt vedrørende prævention
    153
    Modelprojekt for flygtninge
    -25
    Skoler
    3.721
    Fritidsordninger
    2.373
    Dagtilbud
    6.630
    Medarbejder til Center for børn og unge fra IT
    625
    Børnebyrådsmøde
    12
    Midler fra Plan- og Miljøudvalget til Haver til maver
    250
    Tandpleje
    440
    Midler fra Forebyggelsesudvalget til projekt vedrørende familieindsats
    100
    Børnemodul i SBSYS
    1.000
    Styrkede IT-kundskaber for børn og unge, budgetaftalemidler
    260
    I alt
    16.532

3. at godkende anlægsregnskaberne:
  • Attraktive lokalsamfund
  • Energioptimering Nordstjerneskolen, Ramløse afd.



Beslutning

Der blev på mødet gjort opmærksomhed på, at der desværre er indsat et forkert tal i ovenstående skema vedrørende overførsler.
Det drejer sig om linien: Midler fra Forebyggelsesudvalget til projekt vedrørende prævention.
Der er indsat et beløb på kr. 153.000, der indstillet overført. Det er ikke korrekt. Det korrekte tal er kr. 53.000,-.

Ad 1 Godkendt
Ad 2 Godkendt
Ad 3 Godkendt








10. Delegering af beslutningskompetence vedrørende konvertering af understøttende undervisning
00.22A00 - 2017/07794

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget får sagen til beslutning. Sagen handler om at give skoleledelserne størst muligt råderum i forhold til at kunne planlægge skoledagen, herunder at konvertere den understøttende undervisning i skolen til timer med 2 voksne.

Børneudvalget skal beslutte, om kompetencen til at fravige reglerne om en mindste varighed af skoledagen skal delegeres til skolelederne.

Sagens bagrund
Sagens baggrund er dels at udvalgsformanden ønsker en debat om skolernes råderum og dels en revideret vejledning om fravigelse af reglerne om den længere skoledag.

Længere skoledag og understøttende undervisning
Med Folkeskolereformen blev der indført en længere skoledag, bl.a. i form af supplering af undervisningen med understøttende undervisning (Folkeskolelovens § 16 a).

Samtidigt indførtes §16b, der giver kommunalbestyrelsen mulighed for at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningen. I maj 2016 udgav Undervisningsministeriet en revideret vejledning om anvendelse af folkeskolens paragraf 16b (se bilag 1)

Sagens forhold
I den reviderede vejledning står der, at kommunalbestyrelsen kan fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden. Denne mulighed har til hensigt "at understøtte elevernes faglige udvikling og give mulighed for større undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af ekstra personale i klassen" (se bilag 1)

Fravigelsen kan ske efter ansøgning fra skolen
Fravigelsen kan ske efter ansøgning fra skolens leder og udtalelse fra skolebestyrelsen. Reglerne kan fraviges i op til 1 skoleår ad gangen. I henhold til paragraffens stk. 2 skal kommunalbestyrelsen, såfremt bestemmelserne fraviges, tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning eller andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.

Fravigelsen kan ske for 1.-3. klassetrin
Ifølge loven kan reglerne fraviges for 1.-3. klassetrin. Kun i helt særligetilfælde kan man fravige reglerne for 4.-9. klassetrin. For disse klassetrin skal der være "vægtigere grunde til, at man vurderer, at problemerne i den pågældende klasse kan løses ved hjælp af flere voksne i klassen"(se bilag 1).

Mulighed for at delegere kompetencen
Børneudvalget kan vælge at træffe beslutning om at delegere kompetencen til at fravige reglerne til forvaltningen eller den enkelte skole (skolelederen eller skolebestyrelsen).

Skolebestyrelsen vil altid skulle afgive en udtalelse, inden der kan træffes beslutning om at afkorte skoledagen. Derudover er det skolebestyrelsens opgave at føre tilsyn med skolens virksomhed, og det indebærer også at føre tilsyn med, at de ressourcer, der ellers ville have været brugt til den understøttende undervisning, bliver overført til flere voksne i klassen i fagundervisningen.

KL anbefaler at Børneudvalget træffer afgørelse ifht 4.-9. klassetrin
Administrationen har undersøgt sagen hos KL, som understreger, at når det drejer sig om konvertering i mellemtrin og udskoling, så skal der skal foreligge en udførlig vurdering for hver enkelt klasse med særlige begrundelser for hvorfor det vil være mere hensigtsmæssigt at konvertere undervisningen til 2-lærertimer for netop den klasse.

Ved ansøgninger om konvertering på 4.-9. klassetrin anbefaler KL desuden, at det er Børneudvalget, der skal tale med skolelederen om ansøgningen, og at skolelederen efterfølgende skal indkaldes efter et år til en evaluering af projektet.

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at der er flere fordele ved at Børneudvalget uddelegerer beslutningskompetencen i forhold til konvertering af understøttende undervisning til tolærertimer. Skolelederne får frihed til at tilpasse skoledagen efter deres vurdering af hvad der bedst understøtter elevernes faglige udvikling. Herudover bliver arbejdsgangen omkring evt. konvertering enkel og smidig.

Hvis Børneudvalget ønsker at udlægge kompetencen til skolelederne vurderer administrationen, at de økonomiske konsekvenser af konverteringen også bør udlægges til den enkelte skole og finansieres indenfor dennes ramme.

Administrationen vurderer, at udlægningen af kompetencen til skolerne kun kan ske for 1.-3. klassetrin. På de øvrige klassetrin vurderer administrationen, at Børneudvalget kan delegere beslutningskompetencen til centerchefen.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at Børneudvalget delegerer kompetencen til at konvertere understøttende undervisning til tolærertimer for 1.-3. klassetrin til den enkelte skoleleder. Konverteringen skal ske indenfor skolens egne økonomiske rammer og efter udtalelse fra skolebestyrelsen.

I forhold til 4.-9. klassetrin anbefaler administrationen, at Børneudvalget delegerer beslutningskompetencen til centerchefen.



Lovgrundlag
Folkeskoleloven, paragraf 16a og 16b

Økonomi
Konvertering af understøttende undervisning til tolærertimer skal ske indenfor skolens egne økonomiske rammer.

Bilag
Bilag 1: Revideret vejledning om afkortning af skoledagens længde Dok. nr. 2017/07794 001


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:
  1. At kompetencen til at konvertere understøttende undervisning til tolærertimer i 1.-3. kl. samt de økonomiske konsekvenser heraf udlægges til skolelederne i dialog med skolebestyrelsen
  2. At kompetencen til at behandle ansøgninger fra skoler om at konvertere understøttende undervisning til tolærertimer i 4.-9. kl. udlægges til centerchefen.
Beslutning

Sisse Krøll Willemoes (G) stillede følgende ændringsforslag:

Nytgribskov ønsker, at den enkelte skole får større mulighed for at tilrettelægges skoledagen ud fra lokale ønsker og behov, herunder også skoledagens længde.
Nytgribskov vil gerne inddrage forældre, medarbejdere og ledere i beslutningen om hvilke regler og rammer, der skal ændres for at sætte skolen mere fri.

Derfor stiller Nytgribskov forslag om, at Børneudvalget indleder en dialogproces med skolens forældre, skolebestyrelse, medarbejdere samt ledelse om, hvordan denne vision realiseres, herunder hvilke kompetencer, der skal uddelegeres samt hvilke procedurer og lokale regler, der opleves som uhensigtsmæssige. Dialogen skal desuden give bud på visioner på skoleområdet og resultere i konkrete beslutningsforslag til Børneudvalget.

Forslaget faldt.
For stemte: 1 (A), 1 (E) og 1 (G)
I mod stemte: 1 (C), 1(O) og 2(V)

Ad 1: Godkendt
For stemte:1(C), 1 (O) og 2(V),
I mod stemte: 1 (A)
Undlod at stemme 1 (G)

Ad 2: Godkendt
For stemte: 1(C), 1 (O) og 2(V),
I mod stemte: 1 (A)
Undlod at stemme 1 (G)

Trine Egetved-Sørensen (C) stillede som supplement til administrationen indstilling forslag om, at der tages en lokal drøftelse på den enkelte skole med ansatte og forældre om, hvordan man øger frihedsgraden på skoleområdet.
Skolerne sender opsamlingen til Børneudvalget. Ud fra disse inputs, holder Børneudvalget et dialogmøde med repræsentanter fra skolerne. Børneudvalget ønsker en tilsvarende proces for dagtilbudsområdet.

Forslaget godkendt.
For stemte: Alle






13. Bevægelse i folkeskolen
17.00G00 - 2017/06964

Sagsfremstilling
Introduktion
Administrationen fremlægger sagen for Børneudvalget på vegne af nytgribskov, der har ønsket sagen behandlet. Børneudvalget skal træffe beslutning om administrationen skal lave en kortlægning af, hvordan skolerne sikrer, at undervisningen tilrettelægges, så eleverne får motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen.

Sagens baggrund
Partiet nytgribskov har anmodet om at få sagen behandlet i Børneudvalget med henblik på beslutning om administrationens videre arbejde med at lave en kortlægning.

Sagens forhold
Ifølge folkeskolelovens §15 skal undervisningstiden tilrettelægges, så eleverne får motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen.

Forslag fra nytgribskov om kortlægning
Partiet nytgribskov stiller forslag om en kortlægning af, hvordan skolerne sikrer, at §15 udmøntes i hverdagen i hhv. indskoling, mellemtrin og udskolingen. Desuden vil nytgribskov foreslå, at kortlægningen indeholder en oversigt over, i hvilket omfang skolernes udeområder inviterer til bevægelse og fysik aktivitet i undervisningen samt i frikvarterene.

Administrationens vurdering
Henvendelsen fra nytgribskov var rettidig i forhold til styrelsesvedtægtens bestemmelser om, at en anmodning om at få en sag behandlet på et udvalgsmøde skal indgives skriftligt mindst 14 dage før det pågældende udvalgsmøde.


Lovgrundlag
Folkeskoleloven, paragraf 15

Økonomi
Sagen har inden økonomiske konsekvenser

Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at beslutte

1. at administrationen udarbejder en kortlægning af hvordan skolerne sikrer, at §15 udmøntes i hverdagen i hhv. indskoling, mellemtrin og udskolingen samt en oversigt over, i hvilket omfang skolernes udeområder inviterer til bevægelse og fysik aktivitet i undervisningen samt i frikvarterene

eller

2. at administrationen IKKE udarbejder en kortlægning af hvordan skolerne sikrer, at §15 udmøntes i hverdagen i hhv. indskoling, mellemtrin og udskolingen samt en oversigt over, i hvilket omfang skolernes udeområder inviterer til bevægelse og fysik aktivitet i undervisningen samt i frikvarterene

Beslutning

Børneudvalget tiltræder, at skolerne redegør for hvordan skolerne sikrer, at §15 udmøntes i hverdagen i hhv. indskoling, mellemtrin og udskolingen samt en oversigt over, i hvilket omfang skolernes udeområder inviterer til bevægelse og fysik aktivitet i undervisningen samt i frikvarterene.
Administrationen præciserer omfanget af redegørelsen.
Endvidere at børnene høres gennem Børne- og Ungehøringen.







Efterretningssager

11. Status for modtagetilbud for nyankomne elever
17.15G00 - 2016/08812

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget får status for organisering af modtagetilbud til orientering.


Den 1. august 2016 trådte en ny organisering af modtagetilbud for nyankomne elever i kraft.

Den nye organisering betyder, at gruppen af 6-14 årige nyankomne elever er blevet en del af folkeskolernes almenklasser. Samtidig er der oprettet særlige modtagehold på skolerne, hvor elever modtager basisundervisning og supplerende undervisning i 'dansk som andetsprog'.

I den tidligere organisering var gruppen af 6-14 årige nyankomne elever samlet i et modtagetilbud i Modtagecentret på Gribskolens Tingbakkeafdeling.

Sagens baggrund
Børneudvalget behandlede høringssvar og besluttede på udvalgsmødet d. 6. juni 2016 en ny organisering af modtagetilbud for nyankomne elever.

Børneudvalget besluttede på udvalgsmødet d. 9. maj 2016 at sende ny organisering af modtagetilbud for nyankomne elever i høring. Høringsperioden forløb i perioden 10.-20. maj 2016.

Sagens forhold
Den nuværende organisering af modtagetilbud har virket i ca. seks måneder. Generelt har den nye organisering medført mange positive oplevelser, selvom der også bliver fremhævet nogle udfordringer, bl.a. i udskolingen.

Elevfordeling
Den 1. august 2016 blev der udsluset 56 elever fra Modtagecentret til kommunens fem folkeskoler. I perioden 1. august - 31. december 2016 er der indskrevet yderligere 22 elever med andet modersmål end dansk.

Fordelingen af nyankomne elever i folkeskolerne fremgår af nedenstående tabel. Fordelingen af nyankomne elever på skolernes klassetrin fremgår af bilag 1.

Skole Antal nyankomne elever pr. 31.12.16
Bjørnehøjskolen8
Gilbjergskolen15
Gribskolen28
Nordstjerneskolen19
Skt. Helene Skole8
ialt 78


Første erfaringer med den nye organisering
Status for modtagetilbud er udarbejdet med afsæt i input fra henholdsvis lærere, pædagoger, skoleledere samt de familiekonsulenter, som rådgiver familierne (jf. bilag 2).

Der fremhæves flere positive aspekter ved den nye organisering i almenklasser som bl.a. har betydet, at de nyankomne elever føler sig ligeværdige og som 'alle andre'. Eleverne i indskolingen og på mellemtrinnet bliver hurtigere en del af klassefællesskabet i en almenklasse, hvor de skaber relationer til etniske danske børn.

Endvidere fremhæves det, at transporttiden til og fra skole er blevet markant mindre.

Der er også forbedringsforslag til, hvordan modtagelsesordningen kan styrkes. Det er især udskolingen der nævnes, hvor et øget fokus på elevernes integration og socialisering fremhæves. Herunder skal der fremadrettet være mere fokus på forældresamarbejdet og vejledning.

Nogle lærerne udtrykker endvidere, at de mangler redskaber til at undervise i dansk som andetsprog. Denne tendens ses også på landsplan og skal ses i sammenhæng med, at seminarier ikke længere udbyder dansk som andetsprog som linjefag.

Gennemførte forbedringstiltag
Der er iværksat flere forskellige tiltag, der løbende forbedrer modtagetilbuddet.
  • Alle kommunes lærere har gennemført et intensivt undervisningsforløb om modtagelse af nyankomne flersprogede elever i folkeskolen. Lærere med undervisningstimer i 'dansk som andetsprog' har endvidere modtaget et kursus i basisdansk. Herudover har tre lærere gennemført kursus i 'dansk som andetsprogsvejledning'
  • Der er udarbejdet en FAQ (ofte stillede spørgsmål) til brug for alle medarbejdere
  • Der er udarbejdet en velkomstbrochure til forældre og elever med nødvendige oplysninger om skole og FO
  • Ved skoleårets start blev der oprettet et netværk for alle 'dansk som andetsprog' lærere, der mødes ca. hver anden måned.
  • Center for Børn og Unge har etableret et internt netværk (Integrationsmatrix), der koordinerer og udvikler indsatsen på tværs af de enkelte faggrupper. Her udvikles og styrkes samarbejde med kommunens øvrige tilbud til børn og unge, så flersprogede børn og unge får den bedst mulige start i skole, FO, fritidsklub, herunder informationer om lokale sportsforeninger mv.
Fremadrettet fokus
Udover et fokus på at styrke modtagetilbuddet i udskolingen, vil der fremadrettet også være et særligt fokus på at styrke samarbejde med kommunes UU-vejledere. Formålet er at sikre og vejlede de sårbare flersprogede elever i forhold til uddannelsesparathed og uddannelsmuligheder.

Uændret organisering for de 14-18 årige børn og unge
For de 14 -18 årige nyankomne børn og unge er der ikke sket ændringer i organiseringen. De modtager fortsat undervisning i 'dansk som andetsprog' i særlige modtageklasser på 8.-10. klassetrin i 10. klasseskolen, der er beliggende i Uddannelsescentret. Eleverne indgår i fællesskaber med eleverne i 10. klasseskolen i flere fag og andre aktiviteter. Pr. 1. februar 2017 er der 29 elever i denne aldersgruppe.




Lovgrundlag
LBK nr. 1534 af 11/12/2015 Bekendtgørelse af lov om folkeskolen (Folkeskoleloven)
BEK nr. 690 af 20/06/2014 Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk
som andetsprog
LBK nr 167 af 20/02/2015 Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og
unge (Dagtilbudsloven)


Økonomi
Ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag
Bilag 1: BØR 13.03.17: Fordeling af nyankomne elever i folkeskolerne, dok nr: 2016/08812 023
Bilag 2: BØR 13.03.17: Status på modtagelsestilbud - input fra fagpersoner , dok. nr: 2016/08812 024


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:
  1. At tage status om organisering af modtagelsestilbud for nyankomne elever til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning




12. Ny organisering af SSP
85.00G00 - 2017/01225

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget får sagen til orientering. Sagen handler om en ny. faglig organisering af Gribskov Kommunes forebyggende samarbejde mellem skoler, sociale myndigheder og politiet (SSP).

Baggrund
SSP er et samarbejde mellem Skole, de Sociale Myndigheder og Politiet.

Det overordnede mål med SSP-samarbejdet i Gribskov Kommune (GK) er at forebygge og begrænse kriminalitet og anden uhensigtsmæssig adfærd blandt børn og unge i alderen 10-18 år. Det gør kommunen ved at opbygge, anvende og vedligeholde et lokalt og kommunalt netværk og samarbejde, der har kriminalpræventiv virkning på børn og unges dagligdag. Målet er, at flere børn og unge udvikler sig, trives og får mulighed for at få et godt ungdomsliv.

I september 2016 blev kommunens SSP arbejde placeret i et nyoprettet forebyggelsesteam: "Fremskudt Socialfaglig Indsats og SSP". Teamet referer til fagchefen for Børn og Familier i Center for Børn og Unge (CBU).

I november 2016 blev der ansat fire "forebyggende rådgivere" som en del af kommunens Fremskudte Socialfaglige Indsats (FSI). De forebyggende rådgivere har base på kommunens skoler. Rådgiverne skal give skoler og dagtilbud en tidlig forebyggende indsats i tæt samarbejde med kommunens forebyggende konsultative indsats (FKI) samt med SSP og andre relevante aktører.

I forbindelse med budget 2017 blev SSP tildelt 0,5 mio til en forstærket forebyggende og opsøgende indsats målrettet ungemiljøer med euforiserende stoffer.

Sagens forhold
Administrationen har siden oprettelsen af det nye forebyggelsesteam drøftet en omlægning af SSP arbejdet. Behovet for omlægningen af SSP har bl.a. udspring i nogle af de optræk til - og voldelige episoder, som kommunen har oplevet i det seneste år, herunder en episode med knivstikkeri i maj 2016. Endvidere er der behov for en styrket indsats i forhold til opsporing og kontakt med bandeligende grupperinger, hvor narkotika også er en del af disse miljøer.


Politisk er der endvidere prioriteret en fokuseret forebyggende indsats ift. unge og rusmidler: I Byrådets budgetaftale fra november 2016, står der om indsatspakken for børn og unge:

'Vi vil gerne styrke ungeområdet gennem et særligt fokus på at gøre Gribskov til et endnu mere trygt sted at være. Indsatspakken skal bl.a. bidrage til at fjerne euforiserende stoffer i ungemiljøeme, hvor stofmisbrug desværre stadig er et problem i dele af Gribskov. Det er en adfærd med store konsekvenser for de unge, deres familier og nærmiljøet. En ændring kræver en fokuseret indsats. Derfor afsættes der i budgetperioden 0,5 mio. kr. til en opsøgende gadeplansindsats med direkte fokus på de ungemiljøer, hvor der florerer euforiserende stoffer. Indsatsen bidrager til, at unge kommer ud af misbrug, at andre unge ikke udvikler misbrug og skaber øget tryghed i ungemiljøerne i Gribskov Kommune. Dette skal ske i samarbejde med politiet og kan også ske gennem gademedarbejdemes arbejde.'

På baggrund af administrationens faglige overvejelser og ovenstående politiske prioritering har administrationen har vurderet, at der er behov for en nytænkning af SSP i Gribskov Kommune.

Nuværende organisering af SSP
SSP er en del kommunens forebyggelsesteam: "Fremskudt Socialfaglig Indsats og SSP". Teamet referer til fagchefen for Børn og Familier i Center for Børn og Unge (CBU).

Aktuelt består SSP af en fuldtids SSP-konsulent og tre gadeplansmedarbejdere på deltid (15, 10 og 10 timer). Den nuværende bemanding på gadeplan kan kun arbejde om aftenen, da gademedarbejderne har fuldtidsjob/beskæftigelse i dagtimerne. (En fjerde gadeplans deltidsstilling er pt. vakant).

Udfordringer i den aktuelle organisering
Denne organisering betyder, at gadeplansmedarbejderne ikke har mulighed for at indgå i samarbejdsfora i dagtimerne og at de heller ikke kan varetage opgaver ift. de unge i dagtimerne. Dette betyder også, at det er vanskeligt at udvikle nye metoder, fælles vidensgrundlag og sprog i samarbejde med det forebyggende team og de øvrige ungeindsatser i kommunen.

Ny organisering af SSP
I den nye organisering vil SSP bestå af en fuldtidsansat SSP - konsulent med en koordinerende funktion og 2 fuldtidsansatte, opsøgende gademedarbejdere. SSP-konsulenten og de to opsøgende medarbejdere på fuld tid skal kunne lægge deres arbejdsindsats fleksibelt i dag og aften/weekendtimer, afhængig af opgaven.

De opsøgende medarbejderne skal have en relevant faglighed og tilføre området væsentlig erfaring med relationsarbejde i forhold til udsatte unge/risikoramte unge og erfaring fra motivationsarbejde ift. unge, der har risiko-adfærd ift. kriminalitet og rusmidler.

Med en omlægning af arbejdet, hvor alle de tre ansatte i SSP-regi kan arbejde fleksibelt, bliver det muligt at etablere et tættere samarbejde og en mere koordineret indsats ift. kommunens øvrige unge-indsatser og aktiviteter. De opsøgende medarbejdere vil desuden få bedre muligheder for at være med i udviklingen af et nyt SSP, et fælles sprog, udvikling af fælles metoder og et fælles mind-set i arbejdet med risiko-unge i kommunen.

Visionen for det nye SSP
En ny organisering af SSP-arbejdet skal styrke det kriminalitets-forebyggende arbejde ift. kommunens risikounge, så færre unge når at komme i så store vanskeligheder med kriminalitet eller euforiserende stoffer, at det bliver nødvendigt med mere indgribende indsatser fra kommunen eller politiet.

Målgrupper i det nye SSP - arbejde
Det nye SSP vil i højere grad end tidligere være i stand til at fokusere på de gruppe- og individorienterede indsatser for de unge, der er i særlig risiko for at havne i kriminalitet eller misbrug. Herunder at skabe en forandringsbærende kontakt.

Der skal fortsat arbejdes med den brede generelle kriminalitetsforebyggende indsats ift. undervisning på skolerne og samarbejdet med relevante aktører om dette, men vægtningen ønskes i højere grad end tidligere at ligge på arbejdet med de unge i risikogrupper.

Effektorienterede indsatser
SSP-arbejdet vil indgå i kommunens fokus på at arbejde effektorienteret med konkrete indsatser for bestemte målgrupper. Det betyder, at SSP vil have fokus på at indsamle viden om effekterne af forskellige indsatser, indgå i dialog om indsamlet viden og justere indsatserne for måplgrupperne ud fra vurdering af indsatsernes virkning.

Samarbejde og inddragelse af interessenter
Det nye SSP-arbejde skal desuden sikre et velfungerende samarbejde med andre aktører samt med de unge selv. Visionerne er
  • at SSP samles med fysisk base og tæt kontakt med nogle af kommunens øvrige ungeindsatser.
  • at arbejdet med de risiko-ramte unge bygger på miljø- og relationsarbejde i lokalmiljøet i tæt samarbejde og koordination med de relevante aktører og indsatser på ungeområdet som fx skolerne, produktionsskolen, støtte-/kontaktpersoner, ungdomshusene, Ungdomsskolen, frivillighedshuset, m.fl.
  • at aktørerne på ungeområdet sammen med SSP tænker og agerer proaktivt ved at iværksætte aktiviteter, der kan samle de unge. Aktiviteterne kan ideelt set sættes i gang sammen med de unge selv - og gerne i perioder, hvor SSP tidligere har erfaret, at der er risiko for uhensigtsmæssig adfærd, f.eks. i en sommerferie.

Tidsplan for omlægningen af SSP indsatsen
De nuværende gadeplansmedarbejdere blev i januar orienteret og hørt i forhold til de to nye fuldtidsstillinger.

Forslaget om en ny organisering af SSP har været til høring i CBU/ tværgående Lokaludvalg i februar 2017 (se under 'høring').

De to nye fuldtidsstillinger ønskes besat i 3. kvartal (1. maj) 2017.

Den nye SSP-model udvikles og implementeres i 3. og 4. kvartal 2017.



Lovgrundlag
Retsplejeloven § 114 og 115

Økonomi
I forbindelse med budget 2017 blev SSP tildelt 0,5 mio til en forstærket forebyggende og opsøgende indsats målrettet ungemiljøer med euforiserende stoffer.


Høring
Forslaget om en ny organisering af SSP har været til høring i CBU/ tværgående Lokaludvalg d. 08.02.2017.

LU's høringssvar
LU kan støtte dette tiltag, som i højere grad kan tilpasse sig de aktuelle udfordringer, fx bandegrupperinger og uro omkring skolerne i skoletiden.

I den nye organisering skal der være en opmærksomhed på, at indsatsen i weekender bliver prioriteret. En "vagtfordeling", skal sikre at så også ydertimer bliver dækket.


Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at tage orienteringen om ny organisering af SSP til efterretning.

Beslutning
Taget til efterretning







Mødet startet:
04:30 PM

Mødet hævet:
06:15 PM

Tilbage

Se kommende møder i de politiske udvalg i mødekalenderen

Dagsordener til alle møder lægges på hjemmesiden senest 4 hverdage før mødeafholdelse. 
Protokoller lægges på om aftenen dagen efter mødet.

Protokoller for møder før 2013 kan fås ved henvendelse til Gribskov Arkiv.

Byrådsmøder

Byrådets møder er offentlige, men enkelte sager kan besluttes behandlet for lukkede døre.
Dagsordenen er tilgængelig i papirudgave for borgerne i Byrådssalen.

Den sidste spørgetid i denne byrådsperiode blev afhold 4. september 2017. Læs mere om spørgetid

Byrådsmødet afholdes på Gribskov Rådhus, Rådhusvej 3, Helsinge. 

Optagelse af billede og lyd under Byrådets møde kan tillades efter konkret og forudgående aftale med borgmesteren.