Kultur- og Idrætsudvalget

Tirsdag den 15-08-2017 kl. 08:15

Tilbage

Indholdsfortegnelse:

Åbne
41 3. Budgetopfølgning 2017, Kultur og Idrætsudvalget
42 Anlægsmidler på idrætsområdet i 2017
43 Billetpriser i Gribskov Svømmehal
44 Gribskov Billedskole
45 Kulturprisen 2017
46 Helsinge: Styrkelse af bymidten - invitation til samarbejde fra Realdania
47 Høring: Sundhedspolitik 2017


Efterretningssager
48 Kulturmetropolen - Kulturaftale 2016 - 2019
49 Helsinge Hallernes udvikling

Lukkede
50 Omlægning af svømmeundervisningen på skoleområdet


Efterretningssager - Lukket
51 Genhusning

Medlemmer:
Jørgen Emil Simonsen Ulla Dræbye
Steen Pedersen Sisse Krøll Willemoes
Birgit Roswall
Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:

Meddelelser:
Leder af Sekretariatet for Kulturmetropolen Rune Holm Andersen deltager under punkt. 48 Kulturmetropolen - Kulturaftale 2016 - 2019
I sommerferien har Jørgen Simonsen truffet en formandsbeslutning om at bevilge Søborggård rideklub et ekstraordinært tilskud på 25.000 kr. Beløbet kan finansieres via Idrætspuljen.





Åbne

41. 3. Budgetopfølgning 2017, Kultur og Idrætsudvalget
00.30Ø00 - 2017/14553

Sagsfremstilling
Budgetopfølgningen generelt
Kultur og Idrætsudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Administrationen ønsker med denne budgetopfølgning (forkortet BO) at præsentere Kultur- og Idrætsudvalget for udviklingen og det forventede resultat for de enkelte områder i Gribskov Kommune.

Administrationen udarbejder 4 årlige budgetopfølgninger i 2017:
1. budgetopfølgning (BO1) forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning (BO2) forelægges på fagudvalgsmøder i april
3. budgetopfølgning (BO3) forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning (BO4) forelægges på fagudvalgsmøder i november/december

Administrationen vil som hovedregel søge om bevillingsændringer i BO1 og BO4. I de øvrige budgetopfølgninger beskrives de områder, hvor der er forhold, der peger på budgetafvigelser. Der kan være undtagelser, hvis der f.x. kommer helt nye opgaver til, eller hvis der sker en ændret organisering af de eksisterende opgaver.

Budgetopfølgning 3
Denne budgetopfølgning beskriver de overordnede forventninger til årets resultat. Der vil i forhold til den kommende budgetopfølgning 4 blive arbejdet med at finde modgående foranstaltninger og råderum inden for de enkelte udvalgsområder til imødegåelse af evt. udfordringer, således at der samlet set kan ske budgetoverholdelse i 2017.

Gennemgangen af økonomien skal indeholde:
  • En vurdering af økonomien på baggrund af forløbet hidtil i år
  • Fokus på de forhold, der kom op i sidste BO
  • Fokus på forhold, der er kommet op som følge af årets lovgivningsarbejde
  • Fokus på eventuelle andre ændringer i forudsætninger m.v.

Denne budgetopfølgning er den sidste før budgetvedtagelsen 2018-2021:
Derfor skal administrationen i samme budgetopfølgning også vurdere, om der er forhold, som administrationen anbefaler føres videre ind i 2018-2021.

Læsevejledning
I denne Budgetopfølgning sker der en række omplaceringer som følge af bl.a. omplaceringer ifm. lønsummerne, da fagudvalgenes administrative lønsummer nu er placeret på en ramme under ØU. Omplaceringerne har alene teknisk karakter.

For at tydeliggøre de reelle forventninger til årets økonomiske resultater er der denne gang tilføjet en ekstra kolonne til økonomioversigten. Den viser resultatet under forudsætning af, at de indstillede omplaceringer besluttes af Byrådet. Det er kolonnen yderst til højre ("Resultat efter budgetændring") markeret med rød.

Det er vigtigt at fremhæve, at der i denne budgetopfølgning tages afsæt i denne kolonne, når forventningerne til årets økonomiske resultater forklares. Dette er en ændring i metode ifht. tidligere budgetopfølgninger.

Denne metode, hvor der tages afsæt i forventningerne til årets økonomiske resultater inkl. indstillede budgetændringer, vil blive anvendt fremadrettet. Dette skyldes, at der også fremadrettet må forventes omplaceringer som følge af, at den administrative lønsum nu er samlet under ØU.

Budgetopfølgning for Kultur og Idrætsudvalg
Såfremt de indstillede omplaceringer besluttes, forventer administrationen at budgettet på Kultur- og idrætsudvalgets område balancerer. I resultatet indgår omplacering vedr. løn på 0,7 mio. kr. og 1,0 mio. kr. vedr. udmøntning af pulje til Kultur og Landsbyer.

Forventet mer-/mindreforbrug opdelt på rammer:


Tillægsbevillinger og omplaceringer
Omplaceringer
  • For at skabe balance mellem forbrug og budget foreslås, der overført 0,7 mio. kr. fra KIU til KIU's ramme under ØU.
  • Der foreslås overføret 1,0 mio. kr. fra ØU's Pulje Kultur og Landsbyer til KIU, hvor puljen udmøntes.


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr 769 af 09/06/2015


Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:
  • Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
  • Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
  • Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.


Bilag
Bilag 1: KIU 15-08-17 Opfølgning på budgetaftalens elementer Dok.nr. 2017/14553 011


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget:
  1. at godkende budgetopfølgning for Kultur- og Idrætsudvalgets område.
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet
  1. at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.
    Ramme
    Omplace- ringer
    i kr.
    Tillægsbe- villinger
    i kr.
    Lønninger
    -677.000
    Pulje til Kultur og Landsbyer
    1.000.000
  2. at godkende de foreslåede ændringer vedr. budgetoverslagsårene jf. nedenstående tabel.
    Ramme
    2018
    2019
    2020
    2021
    Lønninger
    -853.000
    -853.000
    -853.000
    -853.000


Beslutning
1. Tiltrådt
2. - 3. Anbefalet





42. Anlægsmidler på idrætsområdet i 2017
18.14A00 - 2017/02030

Sagsfremstilling
Introduktion
Kultur- og Idrætsudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om fordeling af restbeløb i puljen Anlægsmidler på Idrætsområdet 2017.

Restbeløbet er på 269.829 kr.

Baggrund:
Kultur og Idrætsudvalget har på sit møde den 25. april 2017 besluttet, efter indstilling fra Idrætsrådet, hvordan puljen Anlægsmidler på Idrætsområdet 2017 skulle fordeles.

I nedenstående oversigt ses det, hvilke idrætsforeninger, der fik bevilget midler - og hvilke beløb, der er bevilget til hver enkelt forening.

Udvalget valgte at give tilskud til følgende ansøgninger

AnsøgerTitel på ansøgningAnsøgt netto beløb Bevilget beløb
5.
Tisvilde Hegn OK
Depotbygning v. Tisvilde Hegn Ok's klubhus265.600 kr.149.400 kr.
6.
Kampsporterne i Helsinge
Indretningsmidler i kampsportscenter524.071 kr.524.071 kr.
7.
Helsinge Ridecenter
Nyt tag på ridehus498.000 kr.249.000 kr.
9.
Arresø Kajakklub
Container til klubkajakker og klubgrej24.900 kr.24.900 kr.
12.
Græsted MTB Mountinbike
Teknikbane i Græsted500.000 kr.150.000 kr.
15.
Vejby Idrætsforening
Fremtidssikring af Vejby-idræt fase 1 projekt49.800 kr.49.800 kr.
16.
Vejby Idrætsforening
Brobygning - sportsligt og socialt skoler/baner fase 283.000 kr.83.000 kr
I alt1.230.171 kr.

Udvalget har imidlertid ikke fordelt hele beløbet; idet der er restmidler på 269.829 kr.

Disse blev sendt retur til Idrætsrådet til fornyet fordeling.

Kultur- og Idrætsudvalget henstillede til Idrætsrådet at foretage en ekstra vurdering af ansøgningen fra Gilleleje Fodboldklub om støtte til etablering af E-sport.

Idrætsrådet har på sit møde den 7. juni 2017 foretaget fordeling af restmidlerne.


Idrætsrådet anbefaler Kultur- og Idrætsudvalget, at fordeling sker således:
(i prioriteret rækkefølge):
  • Arresø Sejlklub med beløbet 58.100 kr. (70.000 kr. til udbetaling)
  • Tisvilde Hegn OK med beløbet 116.200 kr. (140.000 kr. til udbetaling)
  • Helsinge Rideklub med beløbet 95.529 kr. (115.095 kr. til udbetaling)
I alt 269.829 kr.

Idrætsrådet er positive over for ansøgningen fra Gilleleje Fodboldklub til E-Sport; men fastholder, at etablering af E-Sport ikke er et anlægsprojekt.


Lovgrundlag
Styrelsesvedtægt for Gribskov Kommune §15, stk. 2

Økonomi
Anlægspuljen er på 1,5 mio. kr. og der er indkommet ansøgninger for 3,2 mio. kr. Restbeløbet til fordeling efter første runde er på 269.829 kr.

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
Bilag 1: Anlægspuljen på idrætsområdet 2017 - kort udgave til KIU-møde 15.08. 2017 - dokumentnr. 2017/02030 060

Bilag: 2 Alle ansøgninger med bilag - dokumentnr. 2017/02030 031

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget
  1. at tage stilling til Idrætsrådets omfordeling af restmidlerne i Anlægspuljen på Idrætsområdet 2017.


Beslutning
  1. Udvalget valgte at give tilskud til følgende ansøgninger:
  • Arresø Sejlklub med beløbet 58.100 kr. (70.000 kr. til udbetaling)
  • Tisvilde Hegn OK med beløbet 107.979 kr. (130.000 kr. til udbetaling)
  • Gilleleje Fodboldklub - E-sport 103.750 kr. (125.000 kr. til udbetaling)

I alt 269.829 kr.




43. Billetpriser i Gribskov Svømmehal
18.20G00 - 2017/19486

Sagsfremstilling
Introduktion
Kultur- og Idrætsudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning. Sagen handler om billetpriser i Gribskov Svømmehal.

Sagens baggrund
Gribskov Kommune har ved opførelsen af Gribskov Svømmehal/Nordstjerneskolen indgået kontrakt med Helsinge Skole OPS A/S (HSO) om den "tekniske" drift af svømmehallen.

På Økonomiudvalgets møde den 7. november 2016 blev en regulering af kontrakten med HSO godkendt.

Regulering af kontrakten medførte en merudgift for kommunen på i alt 460.000 kr. årligt.

Denne merudgift blev fordelt således:
  • 230.000 kr. finansieret af Økonomiudvalgets ramme via ejendomsrammen og
  • 230.000 kr. finansieret af Kultur- og Idrætsudvalgets ramme via stigning i billetpriserne.

Beslutningen blev foretaget i Kultur- og Idrætsudvalget den 25. oktober 2016 samt i Økonomiudvalgets møde den 7. november 2016.

På disse møder blev forslag til stigning i billetpriserne i svømmehallen ligeledes godkendt.

Det blev efterfølgende besluttet at afvente en opgørelse af udgifterne baseret på det faktiske forbrug ultimo 2016 inden man besluttede den endelige takststigning. Da dette grundlag forelå, blev Kultur- og Idrætsudvalgets forslag til takststigninger på svømmehallen endelig godkendt af Byrådet i forbindelse med BO1 2017 på Byrådets møde den 6. marts 2017.

Sagens forhold
Billetpriserne i svømmehallen har ikke været reguleret siden svømmehallens åbning i 2013.

Det er nødvendigt, at priserne er fastsat på en måde, som mindsker antallet af mønter. Det et det fordi der blev valgt en selvbetjeningsløsning, da svømmehallen blev bygget. Selvbetjeningsmaskinen kan ikke håndtere mange mønter, så den vil i givet fald skulle tømmes flere gange om dagen. Det vil kræve ekstra ressourcer, specielt i weekenden, hvor det vil være livreddere, som skal varetage opgaven.

Den 13. marts 2017 trådte de nye billetpriser i kraft.

Udviklingen i billetsalget

Administrationen har undersøgt, hvordan billetsalget har været i perioden 13.3.17 - 18.6.17 sammenlignet med samme periode i 2016.

Der har været størst bekymring for stigning på almindelige børnebilletter. Her er der sket en stigning fra 20 kr. til 25 kr.

Der er sket et betydeligt fald i salg af enkeltbilletter til børn. Til gengæld er der sket en stor stigning i salg af familiebilletter, som nu er blevet et attraktivt valg. Der er ligeledes sket en stigning i salg af 10-turskort til børn.

Samlet antal solgte billetter til børn i perioden 13.3.2017 - 18.6.2017: 6.534
Samlet antal solgte billetter til børn i perioden 13.3.2016 - 18.6.2016: 6.601

Der er således solgt 67 færre billetter til børn efter prisstigningen.

Økonomiske konsekvenser ved nedsættelse af prisen for enkeltbilletter til børn
Nedsættes billetprisen på børnebilletten til 20 kr., som børnebilletten kostede inden prisstigningen vil det betyde en manglende indtægt på 16.138 stk. solgte børnebilletter pr. år á 5 kr. svarende til 80.690 kr. Beregningen er lavet under forudsætning, at antallet af solgte børnebilletter svarer til antallet i 2016.

Administrations vurdering og anbefaling
Administrationen kan ikke anvise finansiering til nedsættelse af billetprisen for enkeltbilletter til børn indenfor Kultur- og Idrætsudvalgets ramme.

Administrationen vurderer imidlertid også, at stigning i billetpriserne ikke har givet anledning til et kritisk fald i billetsalget og anbefaler derfor, at billetpriserne ikke ændres på nuværende tidspunkt.

Lovgrundlag


Økonomi
Se ovenstående sagsfremstilling

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget
  1. at fastholde de nuværende billetpriser i Gribskov Svømmehal eller
  2. at beslutte, hvordan udvalget ønsker at arbejde videre med sagen



Beslutning
1.
Ændringsforslag fra Sisse Krøll Willemoes (G) :
G foreslår, at vi nedsætter taksterne fra 1. januar 2018 til samme niveau som 2016.
Midlerne afsættes i forbindelse med budgetforhandlingerne 2018

For: G, A (2)
Imod: V (3)
Ændringsforslaget ikke tiltrådt.

Administrationen indstilling derefter tiltrådt.

2. Udgår



44. Gribskov Billedskole
20.08G00 - 2017/20056

Sagsfremstilling
Introduktion
Kultur- og Idrætsudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning.

Sagen kommer på dagsordenen efter anmodning fra Socialdemokratiet (A). Sagen handler om Gribskov Billedskoles ophør.

Anmodning
"Socialdemokraterne ønsker sagen om Billedskolen sat på Kultur- og Idrætsudvalgets dagsorden i august.

Vi ønsker en drøftelse af Billedskolens ophør med håb om, at udvalget bliver enige om at sende sende sagen videre til budgetforhandlingerne. Der er vel ikke nogen i Byrådet, der kan forestille sig en kommune uden en billedskole."

Supplerende oplysninger fra administrationen
I forbindelse med vedtagelse af budget 2017 - 2020 blev det besluttet at lukke Billedskolen
med deraf følgende besparelse på 128.000 kr. i 2017 og 255.000 kr. fra 2018 og frem.

På Byrådsmødet den 12. december 2016, under behandling af pkt. 227 Projekt Vækst via energirenovering - forslag til tiltag i Gribskov Kommune, besluttede Byrådet at tilføre Billedskolen yderligere 128.000 kr. i 2017.

Derved blev det muligt at drive Billedskolen hele 2017.

I sæson 2016/2017 har der været tilmeldt 102 elever i Billedskolen.

Lovgrundlag
LBK nr. 769 af den 09.06.2015 (om kommunernes styrelse) § 11 stk. 1

Økonomi
I 2016 var budgettet til Billedskolen: 255.000 kr.

Initiativtager ønsker at finde finansiering i forbindelse med budgetforhandlingerne for budget 2018 - 2021

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget
  1. at tage stilling til forslaget


Beslutning
  1. Udvalget er enige om at bringe fastholdelse af Gribskov Billedskole med i budgetforhandlingerne.





45. Kulturprisen 2017
18.14A00 - 2017/02677

Sagsfremstilling
Introduktion
Kultur- og Idrætsudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om prismodtager af Årets Kulturpris 2017.

Årets Kulturpris 2017 vil blive uddelt på Byrådsmødet den 30. oktober 2017.
Navnet på prismodtager offentliggøres i forbindelse hermed.

Baggrund.
Hvert år på det ordinære Byrådsmøde i november (oktober) uddeler Kultur- og Idrætsudvalget årets Kulturpris.

Kulturprisen gives til en person, en forening eller en gruppe, som i det forløbne år har været med til at udvikle, præge og tage initiativ til et rigere kulturliv i Gribskov Kommune og som har betydning for både borgere, erhvervsliv og turister.

Modtageren modtager en check på 5.000 kr., en buket blomster og et diplom.

Kulturrådet gennemgår de indkomne indstillinger og indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget, hvem de anbefaler som modtager af årets Kulturpris.

Annoncering om prisen er sket via udsendelse af mail til samtlige kulturelle foreninger og spejderforeninger m.fl. Foreninger, grupper og personer har således haft mulighed for at fremsende motiverede forslag til en kandidat. Frist for indsendelse af kandidater var den 29. maj 2017.

Til Kulturprisen 2017 har Kulturrådet modtaget 6 indstillinger.

Kulturrådet har den 12. juni 2017 behandlet de indkomne indstillinger til kandidat til Årets Kulturpris 2017 og indstiller hermed i enighed en kandidat til modtagelse i 2017.


Lovgrundlag
Styrelsesvedtægt for Kulturrådet i Gribskov Kommune

Økonomi
5.000 kr. er afsat og finansieres via Kultur- og Fritidspuljen.

Miljøforhold
-

Høring
-


Bilag
Bilag 1:
Oversigt over tidligere prismodtagere - Kulturprisen - Dok.nr.: 2017/02677 008.

Bilag 2 er lukket for offentligheden, da navnet er fortroligt og først offentliggøres ved prisuddelingen på Byrådets møde den 14. november 2016. Bilaget er tilgængelig for politikere i POLAR.

Bilag 2: Kulturprisen 2017 - indstillede kandidater Dokumentnr. 2017/02677 011.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget:
  1. at godkende den af Kulturrådet indstillede kandidat til modtagelse af Årets Kulturpris 2017.

    Beslutning
  2. Tiltrådt.






46. Helsinge: Styrkelse af bymidten - invitation til samarbejde fra Realdania
01.11P00 - 2017/22919

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Børneudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning i Økonomiudvalget omkring at tilkendegive interesse over for Realdania omkring samarbejde om udvikling af bymidten i Helsinge.

Udkast til interessetilkendegivelse vil i så fald blive forelagt til politisk godkendelse i de fem fagudvalg i september, før den indsendes til Realdania inden fristen den 22.09.2017.

Invitation fra Realdania
Realdania sætter over de kommende år fokus på bymidten. I samarbejde med op til ni byer vil de være med til at løfte kvaliteten i hovedbyernes centrale gader og byrum. Ambitionen er at styrke byerne som drivkraft for livskvalitet, udvikling og bosætning i yderområderne.

Realdania har derfor kontaktet en række kommuner - herunder Gribskov Kommune - for at undersøge, om der er interesse for et samarbejde.

Forventningen er at støtte op til ni fysiske projekter rundt om i Danmark. Projekterne skal øge byernes kvalitet og udvikling med afsæt i stedbundne kvaliteter og ressourcer, og Realdania ser gerne, at det sker gennem nye modeller og metoder, der styrker samarbejdet mellem byens mange aktører.

Støtte og medfinansiering
Realdania har i alt afsat en ramme på 73 mio. kr. til indsatsen. Det er Realdanias forventning, at de kan støtte de enkelte projekter med op til 7-8 mio. kr., dog højest 50% af det samlede budget for projektet.

Allerede afsatte midler fra kommunen, private, andre fonde m.v. vil kunne indgå i den øvrige medfinansiering.

Den videre proces
Realdania udvælger op til ni kommuner blandt de indkomne tilkendegivelser med støtte fra et eksternt faglig panel. De udvalgte kommuner vil blive bedt om at udforme egentlige ansøgninger, hvoraf det er forventningen, at tre til fem vil opnå støtte i første runde.

Følgende kriterier forventes at ligge til grund for den faglige udvælgelse:
  • At projekterne indgår i strategisk sammenhæng, bygger på lokale potentialer og styrker byens udvikling.
  • At projekterne er forankret i kommunen, i civilsamfundet og det lokale erhverv.
  • At kommunen kan tilvejebringe den nødvendige medfinansiering.
  • At projekterne kan rumme en form for innovation - det kan være i forhold til indhold, organisering eller proces m.v., der kan komme andre byer til gode.
Der vil senest den 31.10.2017 blive givet besked om, hvilke kommuner, der vil blive indbudt til at indsende en egentlig ansøgning (ansøgningsfrist vil være fredag den 26.02.2018).

Anden runde for interessetilkendegivelse og ansøgning vil være i efteråret 2018.

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at et samarbejde med Realdania kan åbne op for spændende muligheder for at understøtte Byrådets arbejde med at gøre bymidten i Helsinge mere attraktiv for borgere i alle aldre, virksomheder og gæster.

Tanken er at bringe øget liv til midtbyen på en måde, som gør, at de fysiske rammer i midtbyen i højere grad kommer til at understøtte positiv aktivitet og tryghed for alle i byen og ikke mindst de unge.

Et særligt fokus kan eksempelvis være, hvordan vi får gjort bymidten mere attraktiv for børn og unge ved at skabe gode forbindelser og aktive byrum i området mellem gymnasiet og gågadeområdet, der er spændende og trygge, og som skaber rammer for konstruktive sociale fællesskaber på tværs af alder og baggrunde.

Anbefaling
Administrationen anbefaler, at der udarbejdes et udkast til interessetilkendegivelse i et samarbejde mellem Plan- og Miljøudvalget, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Børneudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget. Udkastet forelægges til politisk godkendelse i de fem fagudvalg i september.

Interessetilkendegivelsen vil så efterfølgende blive indsendt til Realdania inden fristen den 22. 09.2017.

Lovgrundlag


Økonomi
Sagen har ikke direkte bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune for nuværende. Såfremt der opnås støtte, skal der dog anvises finansiering af den kommunale andel af projektbudgettet.

Bilag
Invitation fra Realdania til samarbejde af 30. juni 2017. Dok. nr. 2017/22919 002

Vejledning: Interessetilkendegivelse. Dok. nr. 2017/22919 003

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget:
  1. at godkende, at der udarbejdet et udkast til interessetilkendegivelse, der forelægges til politisk godkendelse i de fem fagudvalg i september.
  2. at angive eventuelle ideer til udkastet.


Beslutning
  1. Anbefalet
  2. Idrætsrådet, Kulturrådet samt foreningerne kan med fordel involveres i et idéoplæg, ligesom ideer fra kommunens tidligere arbejde med at styrke Helsinge Bymidte kan inddrages.






47. Høring: Sundhedspolitik 2017
29.00G00 - 2016/29741

Sagsfremstilling
Kultur- og Idrætsudvalget får sagen for at afgive høringssvar til administrationens udkast til ny sundhedspolitik.

Baggrund
Forebyggelsesudvalget fra 2016 havde i sit kommissorium fået til opgave at udarbejde en tværgående sundhedspolitik. Politikken skal række 10 år frem og sætte ramme og retning for, hvordan kommunen skal tilrettelægge indsatser, der giver effekt i forhold til de største, kendte sundhedsudfordringer i Gribskov Kommune.

Som følge af budgetaftale tiltrådt af Byrådet den 30. november 2016 blev Forebyggelsesudvalget nedlagt, og udvalgets opgaver flyttet til Social- og Sundhedsudvalgets opgaveportefølje. Social- og Sundhedsudvalget besluttede på møde den 11. januar 2017 procesplan for politikkens tilblivelse.

Sagen kommer på dagsordenen, da der nu foreligger udkast til ny sundhedspolitik.

Formål og afsæt for politikken
Formålet med sundhedspolitikken er at sætte en ramme for kommunens arbejde med sundhed. Sundhedspolitikken skal omsættes i efterfølgende politiske beslutninger i fagudvalg - og i handlinger, som medarbejderne udfører i samarbejdet med borgerne. Politikken handler dermed om den måde, kommunen arbejder sundhedsfremmende på.

Det er der i Grib livets nærmiljøer gjort erfaringer med gennem to år. På den baggrund er der udformet et sæt principper, som sundhedspolitikken bygger på. Principperne er:
  1. Sundhedsfremme og forebyggelse er en del af vores kerneopgave
  2. Sundhedsarbejdet er en fælles opgave
  3. Vi skaber sundhed der, hvor borgerne færdes (settingtilgang)
  4. Sundhedsarbejdet skal være effektbaseret

Den nye sundhedspolitik står således på disse principper fra Grib livet - uanset hvordan målsætningerne udmøntes i praksis, foregår arbejdet med sundhedsfremme på denne måde.

Dertil har udvalget besluttet 3 overordnede temaer, som sundhedspolitikken skal beskæftige sig med:
  1. Tidlig indsats
  2. Mental trivsel
  3. Lighed i sundhed

I politikken foldes temaerne ud, og der defineres målsætninger under hvert tema jf. bilaget.

Processen til udvikling af ny sundhedspolitik
Afsættet for politikudviklingen er Budgetaftale 2017-2020. Beslutningen udmøntes i følgende overordnede trin:

Trin 1: Udvikling af politik på målsætningsniveau via samskabelsesproces på workshop den 6. juni 2017.

Trin 2: Udmøntning af politik via Grib livets pilotprojekter i de fire eksisterende nærmiljøer i
2017 – implementeringen bygger videre på allerede igangværende aktiviteter.

Trin 3: Plan for udmøntning i handleplaner for nye indsatser i 2018 og frem via
”indsatspakker” – når data fra ny Sundhedsprofil og budgetforudsætninger kendes.

Trin 1 er afviklet ved en workshop på Bymosehegn den 6. juni 2017 med deltagelse af politikere fra Social- og Sundhedsudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Teknisk Udvalg og Børneudvalget samt chefer og medarbejderrepræsentanter fra tilhørende fagområder. Dertil deltog repræsentanter fra:
  • Frivilligcenter Helsinge
  • Frivilligcenter Græsted
  • Ældrerådet
  • Handicaprådet
  • Idrætsrådet
  • PlejeGribskov
  • Aleris
  • Attendo
  • Lokalforeningsrådet
  • Produktionsskolen

I alt deltog 60 personer i workshoppen, hvor deltagerne fordelt i 6 grupper udviklede målsætninger for de 3 temaer.

Dette arbejde er nu samlet af administrationen i et udkast til ny sundhedspolitik, som med denne dagsorden er sendt i høring hos Social- og Sundhedsudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Teknisk Udvalg og Børneudvalget. Ved høringen i de nævnte fagudvalg beder Social- og Sundhedsudvalget om, at de enkelte udvalg forholder sig til, hvordan de kan støtte op omkring sundhedspolitikken på deres eget fagområde.

Udkastet sendes i offentlig høring umiddelbart efter fagudvalgsmøder i uge 33 med frist for at afgive høringssvar den 4. september 2017. Udkastet sendes ligeledes i høring hos Ældrerådet og Handicaprådet på møder hhv. den 4. september og 6. september 2017.

Næste skridt
Efter høringsperioden modtager Social- og Sundhedsudvalget politikken retur og afgiver anbefaling til Økonomiudvalget og Byrådet, som beslutter politikken endeligt i oktober 2017.

Trin 2 i ovennævnte proces finder sted allerede nu på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 15. august 2017, hvor udvalget behandler udrulningsforslag og sender anbefalinger til relevante fagudvalg videre til beslutning i september 2017.

Trin 3 planlægges og udmøntes med det nye Byråd, når ny sundhedsprofil kendes i marts 2018.


Lovgrundlag
LBK nr. 1188 af 24/09/2016 om sundhedsloven § 119
Udmøntning af Budgetaftale 2017-2020

Økonomi
Der er afsat 60.000 kr. fra Social- og Sundhedsudvalgets forebyggelsespulje til at udvikle sundhedspolitikken.

Bilag
SSU 15.08.2017: Udkast til ny sundhedspolitik (dok.nr. 2016/29741 060)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget at
  1. afgive høringssvar til udkast til ny sundhedspolitik
  2. tage stilling til, hvordan udvalget vil støtte op omkring politikken på eget ressortområde

    Beslutning
1. Udvalget har følgende bemærkninger til udkastet til ny sundhedspolitik:
  • Udkastet mangler politisk mål og retning.
  • Under temaet "Tidlig indsats" er beskrevet, at Gribskov Kommune bl.a. skal "blande os, når vi ser noget der bekymrer os i forhold til andres sundhed. Udvalget mener, at der bør bruges et andet ord end "blande os".

2. Udvalget peger på 2 områder, hvor udvalget kan støtte op om den nye sundhedspolitik:
  • I forhold til temaet "Ulighed i sundhed" kan det overvejes at udvide Idrætspasordningen, så den kunne anvendes for både idræts- og kulturaktiviteter.
  • Når en ny Kulturstrategi skal udarbejdes, kan der sættes øget fokus på, at den forholder sig til sundhedspolitikken samt handicappolitikken.






Efterretningssager

48. Kulturmetropolen - Kulturaftale 2016 - 2019
20.20G00 - 2016/13267

Sagsfremstilling
Introduktion
Kultur- og Idrætsudvalget får sagen til orientering.

Baggrund
Gribskov Kommune er sammen med 13 andre kommuner en del af Kulturaftalen Kulturmetropolen i årene 2016 - 2019.

Aftalen om Kulturmetropolen er indgået mellem de 14 kommuner og Kulturministeriet, og den blev underskrevet i april 2016 på Albertslund Bibliotek af de deltagende kommuners politiske udvalgsformænd.

Kulturmetropolen er en fortsættelse af samarbejdet i KulturMetropolØresund, som Gribskov Kommune også var en del af.

Sagens forhold
Uddrag af Kulturregionens kulturpolitiske vision:

Kulturmetropolen skal frem mod 2022 udnytte kulturregionens geografiske og sociale tæthed, kulturelle og kreative ressourcer på tværs af kommunegrænser, så området går fra bynetværk til en sammenhængende kulturmetropol. En kulturmetropol, hvor kulturen spiller en afgørende faktor som social, innovativ og økonomisk værdiskaber.

I Kulturmetropolen arbejder kommunerne sammen om 3 indsataser:
  1. Festivaler og events 2.0
  2. Unge i samskabelse med kulturinstitutioner
  3. Musikmetropolen

Overordnet set er der god fremdrift i samarbejdet, og de kommunale aktører engagerer sig og spiller en aktiv rolle i indsatsernes udvikling.

Gribskov Kommunes foreløbige resultater
I Gribskov Kommune har vi opnået følgende resultater inden for de 3 indsatsområder:

1. Festivaler og events 2.0
Formål:
at udvikle nye regionale festivaler og events samt at udbrede og udvikle eksisterende, der kan samle og brande kulturregionen som en festival- og eventregion for både borgere og turister.

Gribskov deltog i 2017 for første gang i den regionale indsats for at udbrede og udvikle verdens 3. største dokumentarfestival "CPH:DOX" for at styrke den position nationalt og internationalt. Den regionale del af festivalen blev kaldt "DOX ON TOUR".

"DOX ON TOUR" lå i forlængelse af hovedeventen CPH:DOX i København og blev i Gribskov afholdt i perioden 25. marts - 5. april. Her samarbejde Tisvilde Bio, Kulturhavn Gilleleje, Gilleleje Bio og Bibliotek samt Gribskov Gymnasium og U-Huset i Helsinge om den fælles event. Indsatsen blev koordineret af Center for KUltur, Fritid og Turisme men var i høj grad båret af frivillige og deres store engagement.

Eventen omfattede 8 kulturelle arrangementer:
  • 7 filmforevisninger med tilhørende oplæg og debat samt musik og performances ved unge knyttet til U-Huset i Helsinge
  • 1 filmworkshop på Gribskov Gymnasium, hvor unge skabte egne filmproduktioner med udgangspunkt i deres hverdagsliv og brug af mobiltelefon.

Filmprogram og aktiviteter i Tisvildeleje og Gilleleje blev designet så oplevelserne matchede de enkelte steders profil og målgruppe. I Tisvilde blev der vist film med interesse for gruppen 50plus. Det var natur- og kulturfilm om musik, kunst og klima. I Gilleleje var fiskeri og klima på plakaten samt personlige fortællinger, dans og rejser. Målgruppen var lidt bredere og søgte også at inkludere unge.

Arrangementerne var kvalitetsmæssigt i top, men samlet set vanskelige at løbe i gang. Dokumentarfilm er en niche for de få, og deltagerantallet var begrænset.Til trods herfor var DOX ON TOUR en positiv og lærerig oplevelse, der kan videreudvikles på. Eventen skabte nye samarbejdspartnere lokalt og regionalt, større opmærksomhed på dokumentarfilm og gode oplevelser for de deltagende.

2. Unge i samskabelse med kulturinstitutioner (USKIK)
Formål:
at styrke unges identitet som kulturaktive medborgere og styrke unges kulturelle fællesskaber. Det gør man ved at tilbyde dem kompetencegivende forløb indefor eventmageri og ved at invitere dem ind i rammerne af Kulturmetropolens mange kulturinstitutioner for at samskabe på nye og anderledes kulturtilbud.

I Gribskov har det konkret betydet, at design- og billedkunstelever fra Gribskov Gymnasium har indtaget Rudolph Tegners Museum for at arbejde med nye formidlingsformer, der skal få flere unge til at besøge museet og synes om kunsten.

Eleverne opholdt sig på museet over flere dage, hvor de først fik museet og Rudolph Tegners liv og værk under huden med introduktioner til kunstneren og den tid hanlevede i. Eleverne arbejde med klassisk billedkunst- og rumanalyse, og efterfølgende udarbejdede de forskellige forslag til nye formidlingsformer og andre spændende markedsføringstiltag, der skulle få unge gæster til at føle sig velkommen. Der blev tænkt i nye fortællinger på sociale medier, film og lyd mv.

USKIK forløbet på Tegners museum viser, hvor meget potentiale der er i samarbejder på tværs af alder og institutioner, og hvor spændende det kan være at tænke i nye baner og invitere unge indenfor.

3. Musikmetropolen
Formål:
at skabe en sammenhængende musikmetropol med regional, national og international gennemslagskraft, gennem udvikling af talenter, events, scener, kreative og forretningsmæssige kompetencer på tværs af musikkens aktører i regionen.

Musikmetropolen arbejder med 3 hovedoverskrifter:
  1. Talent- og karriereudvikling - blandt andet inden for temaerne A) Musikmager/Misic Maker DK - musikskabelse fra sandkasse til hitliste og B) Ung i musikbranchen - alt det uden om musikken
  2. Udvikling af spillesteder og scener - blandt andet inden for overskrifterne A)Åbne spillesteder og nye koncepter og ideer til samarbejde eller formater som tiltrækker andre og flere publikummer til spillestederne. B) Flytte spillesteder ud - musikken ud til dem, der ikke selv opsøger musikken.
  3. Musikbranchens infrastruktur og samarbejde. A) Musik og forretning - hvordan kan musikken skabe værdi og B) Ideer og forsklag til hvad der kan skabe større samarbejde og sammenhæng både musikbranchens aktører imellem og mellem de professionelle virksomheder/organisationer og musiklivet i kommunerne.

Musikskolerne er med i konkret projekter.
Projekter, der med udgangspunkt i musikskolernes behov og udfordringer, kan bidrage til at udvikle nye bæredygtige aktiviteter i og/eller med musikskolerne. Lige nu for former der sig 2 pilotprojekter:
  1. Sangskrivningsprojekt (musikskolerne i Helsingør, Halsnæs og Gribskov)
  2. Klassisk kompositionsprojekt (musikskolerne i Albertslund, Furesø og Roskilde)

Musikmetropolens analyse
Der er gennemført en behovs- og modstandsanalyse med 76 respondenter fra Musikmetropolens kommuner og med udvalgte aktører fra musikbranchen.

Fra den 140 sider store rapport konkluderes den blandt andet på baggrund af interviews med .lokale aktører i Gribskov Kommune, at:
"I Gribskov sker videndeling respondenterne imellem kun i nogen eller mindre grad, og der er delte meninger om i hvor høj grad man kan få hjælp fra de andre institutioner i kommunen. Dette vidner om en relativ lav distribution af viden og social kapital institutionerne imellem".

Analysens resultater vil danne grundlag for nogle af indsatserne i Musikmetropolen i den kommende år.


Lovgrundlag
Lov nr. 1104 af 29/12/1999 om regionale kulturaftaler med de ændringer, der følger af
lov nr. 563 af 24/06/2005 og LBK nr 728 af 07/06/2007 (gældende) med senere
ændringer til forskriften ved Lov nr 1517 af 27/12/2009.


Økonomi
Gribskov Kommune bidrager med 120.000 kr. årligt i perioden 2016 - 2019 til Kulturmetropolens indsatser. Udgiften finansieres med 80.000 kr. fra Kultur- og Idrætsudvalgets pulje og 40.000 kr. fra Center for Kultur, Fritid og Turismes administrationsbudget. Sagen har ingen yderligere bevillingsmæssige konsekvenser.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget:
  1. at tage orienteringen til efterretning


Beslutning
  1. Taget til efterretning.



49. Helsinge Hallernes udvikling
00.34G00 - 2016/29383

Sagsfremstilling
Introduktion
Kultur- og Idrætsudvalget får sagen til orientering. Sagen er en opfølgning på Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning på mødet den 30. maj 2017 om Helsinge Hallernes udvikling.

Baggrund
På Byrådets møde den 30.1.2017 godkendte Byrådet, at Gribskov Kommune stiller garanti i forbindelse med Helsinge Hallernes leasing af særlige redskaber til Hal 5 (Springhallen).

Byrådet besluttede derudover, at Kultur- og Idrætsudvalget skulle drøfte en række konkrete forslag.

På Kultur- og Idrætsudvalgets møde den 30.5.2017 blev 6 konkrete forslag drøftet, og udvalget traf beslutning om at indhente yderligere oplysninger om 2 af de 6 forslag:
  1. Udvalget ønskede en analyse af fordele og ulemper ved, at Gym Helsinge kunne drifte Hal 5 alene, i en ny visionær samarbejdsaftale med Helsinge Hallerne.
  2. Udvalget ønskede en udtalelse fra Idrætsrådet om, hvad behovet er for etablering af en yderligere kunstgræsbane samt et klubhus til fodbolden

1. Administrationens analyse af fordele og ulemper ved, at Gym Helsinge kunne drifte Hal 5, i en ny visionær samarbejdsaftale med Helsinge Hallerne

Administrationen har foretaget en mindre analyse af fordele og ulemper ved, at Gym Helsinge kunne drifte Hal 5 alene, i en ny samarbejdsaftale med Helsinge Hallerne. Der er således alene tale om administrationens vurdering.

Fordele:
  • GymHelsinge bliver selvbestemmende over springhallen og der vil ikke være andre foreninger/hal, der har indflydelse på vedligehold, fordeling af tider, indkøb af redskaber mv.
  • GymHelsinge kan tjene penge på "udlejning" af hal/gymnastikevent til ikke Gribskov foreninger og dermed kan indtægten bidrage til den øvrige drift i GymHelsinge.
  • Når én forening alene har ansvar for en hal, kan ideer og beslutninger om nye tiltag, nyindkøb mv. hurtigt effektueres - uden forhandling med andre parter.
  • Når én forening alene har ansvar, kan det være lettere at følge foreningens vision for udvikling hallen.

Ulemper:
  • For de øvrige gymnastikforeninger i Gribskov kan man risikere, at hallen alene vil blive en GymHelsinge-hal og ikke en hal for alle foreninger.
  • GymHelsinge skal have personale med de rigtige kompetence til at varetage haldrift.
  • Hal 5 er en del af Helsinge Hallerne, politisk bestemt i forbindelse med bygning af springhallen. Den enkelte afdeling er meget sårbar, hvis man påtager sig denne type opgaver, og det er ikke givet, at den næste bestyrelse i afdelingen er indstillet på og parat til at påtage sig samme opgave.
  • Helsinge Hallerne er et stort samlet idrætsanlæg, som driftes som en helhed, såvel indendørs som udendørs. En opdeling af driftsansvar vil have konsekvens for stordriftsfordele og synergieffekter i driften generelt.
  • Driften fra de øvrige Helsinge Haller skal opsplittes. Ejerforholdet er i dag Helsinge Hallernes og der skal derfor indgås en lejeaftale med Helsinge Hallerne.
  • Åbnes der op for, at det er foreningerne som drifter springhallen, kan der være andre foreninger, som ønsker det sammen. Det kan betyde, at håndbolden vil drifte hal 3, badmintonen badmintonhallen osv. i Helsinge Hallerne og muligvis også i andre haller i kommunen. Det betyder, at vi vil få mange enheder, som driftes efter forskellige principper og med risiko for, at der bliver meget forskellige forhold for de enkelte foreninger, samt at alle selvejende hallers eksistensgrundlag kan blive udfordret.
  • I følge Idrætspolitikken skal idrætsfaciliteter indeholde fællesområder i stedet for særskilte klublokaler, således at det giver synergier og bedre lokaleudnyttelse. Ved at GymHelsinge drifter springhallen, vil det gå imod denne målsætning.

2. Idrætsrådets udtalelse om behovet for etablering af en yderligere kunstgræsbane samt et klubhus til fodbolden

På Idrætsrådets møde den 7.6.2017 drøftede rådet spørgsmålet om behovet for etablering af en yderligere kunstgræsbane samt et klubhus til fodbolden.

Idrætsrådet giver følgende udtalelse til Kultur- og Idrætsrådet:
  • at der er behov for yderligere én - og gerne to kunstgræsbaner i Helsinge-/Vejbyområdet. Der er stor belastning på kunstgræsbanen i Helsinge, da der er mange Helsingehold og hold fra de omkringliggende fodboldklubber, der benytter banen.
  • at der bør udarbejdes en analyse af behovet for kunstgræsbaner i samarbejde med Idrætsrådet/fodboldklubberne.
  • Kunstgræsbanen ved Helsinge Hallerne er af ældre dato (2009) og vil inden for de næste år (2-5 år) have brug for en renovering. Idrætsrådet finder det vigtigt, at eksisterende faciliteter vedligeholdes, inden der bygges nyt.
  • Idrætsrådet anerkender behovet for klubfaciliteter; men gerne fællesområder fremfor særskilte klublokaler jf. Idrætspolitikken.
  • Idrætsrådet vurderer, at der er størst behov for ny kunstgræsbane frem for klubfaciliteter.



Lovgrundlag
Gribskov Kommunes Idrætspolitik, 2013

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget:
  1. at tage orienteringen til efterretning


Beslutning
1. Taget til efterretning.
Nytgribskov tilkendegiver til protokollen, at udvalget skulle beslutte at etablere en kunstgræsbane samt etablere klubfaciliteter for fodbolden i Helsinge og finde finansiering til disse tiltag i forbindelse med budgetforhandlingen.




Sager behandlet på lukket møde:
50 Omlægning af svømmeundervisningen på skoleområdet
Udvalget afgav bemærkninger til sagen

51 Genhusning
Udvalget tog orienteringen til efterretning


Mødet startet:
08:15 AM

Mødet hævet:
10:00 AM

Tilbage

Se kommende møder i de politiske udvalg i mødekalenderen

Dagsordener til alle møder lægges på hjemmesiden senest 4 hverdage før mødeafholdelse. 
Protokoller lægges på om aftenen dagen efter mødet.

Protokoller for møder før 2013 kan fås ved henvendelse til Gribskov Arkiv.

Byrådsmøder

Byrådets møder er offentlige, men enkelte sager kan besluttes behandlet for lukkede døre.
Dagsordenen er tilgængelig i papirudgave for borgerne i Byrådssalen.

Den sidste spørgetid i denne byrådsperiode blev afhold 4. september 2017. Læs mere om spørgetid

Byrådsmødet afholdes på Gribskov Rådhus, Rådhusvej 3, Helsinge. 

Optagelse af billede og lyd under Byrådets møde kan tillades efter konkret og forudgående aftale med borgmesteren.