Teknisk Udvalg

Onsdag den 15-03-2017 kl. 15:00

Tilbage

Indholdsfortegnelse:

Åbne
19 Årsregnskab 2016 - Det tekniske område
20 Ny vej, Græsted-Gilleleje - genoptagelse af projekt
21 Gramsvej - huller i vejen
22 Vandplan 1 - indsatser har været i offentlig høring
25 Gribvand - rapportering til ejer Q4 2016
26 Trafikbestilling 2018 - politisk behandling


Efterretningssager
23 Fælleskommunalt asfaltudbud
24 Overløb med urenset spildevand på grund af fejlkoblede vejbrønde

Medlemmer:
Bo Jul Nielsen Brian Lyck Jørgensen
Jørgen Emil Simonsen Knud Antonsen
Michael Hemming Nielsen
Godkendelse af dagsorden:
Pkt 25. ændres til en beslutningssag
Pkt 26: Trafikbestilling 2018 - politisk behandling
tilføjet ved godkendelse af dagsorden
Dagsordenen godkendt


Fraværende:
Jørgen Emil Simonsen

Meddelelser:
Brian Lyck Jørgensen orienterede om, at Teknologirådet fremviste filmen ”Vand på tværs fra kyst”, som optakt til et politikerseminar, hvor budskaberne fra kommuner diskuteres og prioriteres, hvorefter de vigtigste budskaber til Folketingets politikere diskuteres med Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
.
Administrationen orienterede om udbedring af fejl på belysningsanlæg. Notat blev omdelt.
.
Administrationen orienterede om jordkørsel på Frederiksværkvej ved Esrum Gård. Notat blev omdelt.
.
Administrationen orienterede om brugerundersøgelse på genbrugsstationerne under Vestforbrænding, og om udkast til fordelingsmodel.
.
Bo Jul Nielsen efterspurgte opfølgning vedr. ulykke på Kildevej ift. årsag.
.
Administrationen orienterede om vandstand i Gadekæret i Helsinge.
.
Knud Antonsen orienterede om mulige forbedringer til Trongården, som Udvalget tidligere har fået orientering om. Bo Jul Nielsen bemærkede, at der med henvisning til Handicappolitikken bør ske en samlet vurdering af plejehjemmene i kommunen.





Åbne

19. Årsregnskab 2016 - Det tekniske område
00.32S00 - 2017/01889

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Årsregnskabet 2016 forelægges her med bemærkninger til de enkelte områder.

I 2016 har udvalget været orienteret i forbindelse med de 4 budgetopfølgninger. Der har til fagudvalgene været rapporteret på forskellige indikatorer med primært fokus på de politiske, økonomiske og faglige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav for de enkelte enheder/områder inden for udvalgets område.

Regnskabsresultatet for 2016 danner grundlag for den løbende opfølgning i 2017.
I 2017 sker der en løbende vurdering af de enkelte områder og en rapportering i form af 4 budgetopfølgninger i løbet af året.

I lighed med sidste år indstilles som hovedlinje kun overførsler af mer- og mindreforbrug for de decentrale virksomheder, og det vurderes, om der er behov for en strammere styring i form af binding på nogle områder for at overholde rammen for serviceudgifter i 2017.
Fagudvalgene indstiller overførslerne til ØU og BY, der besluttes i ØU og BY.

Regnskab for Det tekniske område
Samlet konklusion
På Det tekniske område er der i 2016 et samlet forbrug på 140,1 mio. kr. ud af et korrigeret budget på 148,6 mio. kr., hvilket er et mindreforbrug på 8,5 mio. kr. I forhold til BO4 2016 viser regnskabsafslutningen et mindreforbrug på 4,4 mio. kr. svarende til en afvigelse på 3,0 procent.

Der søges ved regnskabsafslutningen om overførsler på 1,5 mio. kr. til 2017.

Overordnet set skyldes afvigelsen fortrinsvis mindreforbrug på vintertjenesten med 1,9 mio. kr., grønne områder med 0,4 mio. kr., plan og byg med 2,2 mio. kr. og busdrift med 0,7 mio. kr. samt merforbrug på kørsel efter social- og sundhedsloven og befordring af børn og unge med 1,0 mio. kr.

Det overordnede regnskabsresultat for Det tekniske område kan ses af følgende illustration.




Nedenstående oversigt viser regnskabsresultat på ramme niveau.



De væsentligste afvigelser vil blive beskrevet nærmere herunder:

Veje
Regnskabet viser et samlet forbrug på 34,1 mio. kr. Det er et mindreforbrug i forhold til vurderingen ved BO4 2016 på 1,9 mio. kr., der skyldes mindreforbrug på Vintertjenesten som følge af den milde vinter i 2016.

Grønne områder
Regnskabet viser et samlet forbrug på 5,6 mio. kr. Det er et mindreforbrug i forhold til vurderingen ved BO4 2016 på 0,4 mio. kr., der fortrinsvis skyldes mindreforbrug på vintertjeneste på ejendomme som følge af den milde vinter i 2016.

Vand
På Vand søges der om overførsler til 2017 på 0,1 mio. kr. til Kystlivredningstjenesten og -0,3 mio. kr. til Rottebekæmpelse.

Kollektiv trafik og kørsel
Regnskabet viser et samlet forbrug på 52,6 mio. kr. Det er et merforbrug i forhold til vurderingen ved BO4 2016 på 0,3 mio. kr. Udviklingen skyldes fortrinsvis følgende forhold:
  • På Busdrift er der et mindreforbrug på 0,7 mio. kr., som følge af nedsættelse af aconto betalingen på 1% til Movia er blevet mindre end forudsat.
  • På befordring af børn og unge samt kørsel efter service- og sundhedsloven er der et samlet merforbrug på 1,0 mio. kr. Grundet den nye kontrakt på kørsel mangler der datagrundlag til forklaring af afvigelser i forhold til vurderingen ved BO4 2016. I 2017 er der opbygget en ny metode med parametre for styring af kørselsområdet.

Plan og Byg
Regnskabet viser et samlet forbrug på 32,2 mio. kr. Det er et mindreforbrug i forhold til vurderingen ved BO4 2016 på 2,2 mio. kr. Udviklingen skyldes følgende forhold:
  • På lønsum er der et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. som følge større intern afregning af timeforbrug. Det er ekstraordinært for 2016, da der er tale om intern afregning for tidligere år.
  • På Geografisk informationssystem er der et mindreforbrug på 0,3 mio. kr., som skyldes færre udgifter til gadefoto og socioøkonomisk kort.
  • På Strategisk byudvikling er der et mindreforbrug på 1,5 mio. kr., som fortrinsvis skyldes færre udgifter til Nye boformer (arkitektkonkurrence), Helsinge Nord og Områdefornyelse Græsted.
Af det samlede restbudget søges der overført 1,8 mio. kr. til 2017 vedrørende projekter under Strategisk byudvikling.
Byrådet har d. 12.12.16 besluttet at nedlægge puljen til klimatiltag. Af restbudgettet på 0,6 mio. kr. skal der overføres 0,3 mio. kr. til Projekt Haver til maver under Børneudvalget og 0,1 mio. kr. til Billedskolen under Kultur- og Idrætsudvalget. Restbudget på 0,2 mio. kr. bliver tilført kassebeholdningen.

Regnskab for Forsyning
På Forsyning er der i 2016 et samlet forbrug på 3,3 mio. kr. ud af et korrigeret budget på 14,3 mio. kr., hvilket er et mindreforbrug på 11,0 mio. kr. I forhold til BO4 2016 viser regnskabsafslutningen et mindreforbrug på 1,3 mio. kr. svarende til en afvigelse på 27,3 procent.

Afvigelsen siden BO4 2016 skyldes fortrinsvis et mindreforbrug på forsyning, drift som følge af tidsmæssige forskydning i betaling af regninger.

Der søges om overførsler til 2017 på 9,5 mio. kr.

Det overordnede regnskabsresultat for Forsyning - drift og anlæg kan ses af følgende illustration.




Nedenstående oversigt viser regnskabsresultat på ramme niveau.



De væsentligste afvigelser vil blive beskrevet nærmere herunder:

Forsyning, drift
Regnskabet viser et samlet forbrug på 2,6 mio. kr. Det er et mindreforbrug i forhold til vurderingen ved BO4 2016 på 1,4 mio. kr., som skyldes dels tidsmæssige forskydninger i betalingen til renovatør og dels at gulvrenovering af Højelt Genbrugsstation ikke som forventet blev udført i 2016. Endvidere er disponerede udgifter til komprimator containere til dagrenovation først betalt i 2017.
Det forventes, at driftsbudgettet i 2017 vil kunne finansiere disse udgifter, hvorfor restbudgettet ikke søges overført.

Forsyning, anlæg
Regnskabet viser et samlet forbrug på 0,8 mio. kr. Det er et merforbrug i forhold til vurderingen ved BO4 2016 på 0,2 mio. kr.
I 2016 er der et samlet mindreforbrug på 9,5 mio. kr., som skyldes at investering vedr. "Husstandsindsamling af tørre genanvendelige fraktioner" ikke er besluttet gennemført. Det er i forbindelse med budgetlægningen 2017-2020 besluttet, at restbudgettet fra 2016 skal overføres til en pulje i 2017, idet det skal finansiere dels takstnedsættelse og dels ny investeringsplan vedr. 2017-2021 på affaldsområdet.

Årsberetning
Som en del af kommunens regnskab udarbejdes der hvert år en årsberetning. Denne indeholder væsentlige mål og evaluering af resultater på områderne. Plan og Miljøudvalget og Teknisk Udvalgs bidrag til årsberetningen er vedlagt som bilag 1 til dette punkt.

Anlægsregnskaber
Trafiksikring, Kildevej/Askemosevej
Anlægsprojekt Trafiksikring, Kildevej/Aksemosevej er afsluttet og anlægsregnskabet forelægges til godkendelse. Formålet er at skabe bedre trafiksikkerhed i krydset Kildevej / Askemosevej / Tibirkebro og nedsætte antal af uheld og tilskadekomne.
I forhold til bevillingen på 0,3 mio. kr. er der et merforbrug på 0,1 mio. kr., som foreslås finansieret af anlægspulje til opsamlede over/underskud.

Svingbane + p-plads - Esrum Kloster
Anlægsprojekt Svingbane + p-plads, Esrum Kloster er afsluttet og anlægsregnskabet forelægges til godkendelse. Formålet er ombygning af vejadgangen til Esrum Kloster og Møllegården fra Frederiksværksvej med etablering af venstresvingsbane og forbedring af oversigtsforhold samt ombygning og udvidelse af parkeringsfaciliteterne.
I forhold til bevillingen på 2,5 mio. kr. er der et merforbrug på 0,004 mio. kr., som foreslås finansieret af anlægspulje til opsamlede over/underskud.

Stiplan 2016
Anlægsprojekt Stiplan 2016 er afsluttet og anlægsregnskabet forelægges til godkendelse. Stiplan 2016 er udarbejdet som et værktøj til at prioritere kommunens fremtidige stianlæg. Anlægsmidlerne er benyttet til bistand fra rådgivningsfirmaet MOE samt en mindre del til skiltning af Nordkyststien.
I forhold til bevillingen på 0,5 mio. kr. er der et mindreforbrug på 0,1 mio. kr., som foreslås overført til anlægsprojekt Stinettet i 2017.

Affaldsstationer ved Tisvilde p-plads
Formålet er at etablere en række containere til sortering og genbrug af affald på p-pladsen op mod ishuset ved p-pladsen i Tisvildeleje.
I forhold til bevillingen på 0,2 mio. kr. er der et mindreforbrug på 0,03 mio. kr., som foreslås overført til affaldsområdets anlægspulje.


Lovgrundlag
Styrelseslovens § 45, BEK nr 1237 af 05/10/2016 om Kommunernes budget og
regnskabsvæsen, revision mv. kap. 4

Økonomi


Bilag
Bilag 1: PMU 13.03.17 & TEK 15.03.17: Årsberetning 2016 - Mål og evaluering, dok.nr. 2017/01889 003

Bilag 2: PMU 13.03.17 & TEK 15.03.17: Anlægsregnskab Trafiksikring, Kildevej/Askemosevej, dok.nr. 2017/01889 044

Bilag 3: PMU 13.03.17 & TEK 15.03.17: Anlægsregnskab Svingbane + p.plads - Esrum Kloster, dok.nr. 2017/01889 040

Bilag 4: PMU 13.03.17 & TEK 15.03.17: Anlægsregnskab Stiplan 2016, dok.nr. 2017/01889 043

Bilag 5: PMU 13.03.17 & TEK 15.03.17: Anlægsregnskab Affaldsstationer ved Tisvilde p-plads, dok.nr. 2017/01889 041


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
  1. at godkende regnskabet for Det tekniske område
  2. at godkende følgende overførsler til 2017:
  3. Formål
    Beløb
    i 1.000 kr.
    Kystlivredningstjenesten
    75
    Rottebekæmpelse
    -348
    Strategisk byudvikling - Strategisk plan Gilleleje
    97
    Strategisk byudvikling - Områdefornyelse Græsted
    846
    Strategisk byudvikling - Nye boformer (arkitektkonkurrence)
    536
    Strategisk byudvikling - Helsinge Nord
    336
    Forsyning, anlæg
    9.548
    I alt
    11.090

3. at godkende anlægsregnskaberne:
    - Trafiksikring, Kildevej/Askemosevej
    - Svingbane + p-plads - Esrum Kloster
    - Stiplan 2016
    - Affaldsstationer ved Tisvilde p-plads


Beslutning
1.-3. Anbefalingen tiltrådt

Jørgen Emil Simonsen fraværende




20. Ny vej, Græsted-Gilleleje - genoptagelse af projekt
00.01Ø00 - 2017/05136

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe beslutning om genoptagelse af projektet: Ny vej, Græsted-Gilleleje.
Teknisk Udvalg får ligeledes sagen til orientering om status og proces for de næste planlægningsopgaver.
Plan og Miljøudvalget (13.03.2017) og Økonomiudvalget (27.03.2017) får sideløbende sagen til orientering.

Afgrænsning
Sagen vedrører projektet "Ny vej, Græsted-Gilleleje", der omfatter etablering af ny/forbedret trafikforbindelse (landevej) fra rundkørsel Ny Mårumvej/Pårupvej i Græsted til krydset Græstedvejen/Parkvej i Gilleleje.

Projektet omfatter ikke etablering af cykelsti ved samme linieføring og/eller vedligeholdelse af eksisterende linieføring.

Baggrund
Det tidligere Hovedstadens Udviklingsråd og Frederiksborg Amt har i årene op til de blev nedlagt arbejdet med "Helsinge-Gilleleje vejen". Senest gennemførte Vejdirektoratet i 2013 en forundersøgelse af samme strækning og konkluderede at staten ikke går videre med projektet.

Byrådet traf 27.10.2014 beslutning om linieføring fra Græsted til Ålekistevej - beslutning: Anlæg af ny vej vest for lokalbanen.

Teknisk Udvalg tog 18.02.2015 præsentation af alternativer for anlæg af vej mellem Ålekistevej og Parkvej i Gilleleje til efterretning og traf beslutning om at sætte det videre arbejde med planlægning, herunder VVM-redegørelse, dispositionsforslag og EU-udbud af projektering, i bero frem til opstart i 2017.

Af budgetaftalen 2017-2020 fremgår det, at vejen mellem Græsted og Gilleleje opprioriteres. Der afsættes i alt kr. 64,5 mio. frem til 2020. Herefter skal det resterende beløb (kr. 20,5 mio.) af en samlet anlægsudgift på kr. 85 mio. prioriteres i 2021. Vejen skal indvies i 2021.

Igangsætning af projekt - organisering og ressourcer
Organisation
Projektet strækker sig over flere år og gennemgår forskellige faser. Administrationen har nedsat en projektorganisation, der som udgangspunkt skal føre projektet frem til anlægsfasen (til og med indgåelse af kontrakt om anlægsarbejdet). Projektorganisationen er forankret i Center for Teknik og Miljø.

Ressourcer
Administrationen ønsker at skabe fremdrift i projektet og afsætter interne ressourcer. I perioder vil projektet lægge beslag på projektdeltagernes fulde tid, hvorfor administrationen anbefaler, at interne ressourcer afregnes på anlægsbudgettet. Det forventes at medlemmerne af projekt-/arbejdsgruppen sammenlagt udgør cirka et årsværk svarende til kr. 600.000,- pr. år.

Der skal anvendes eksterne ressourcer (rådgiver) gennem flere faser af projektet. Gribskov Kommune indgik i foråret 2014 en mindre (ramme)aftale med en rådgiver om diverse forarbejder til projektet. Administrationen vil gøre brug af denne rammeaftale frem til og med udbud af projektering. Det forventes at udgifter til rådgivning i forbindelse med diverse forarbejder samt VVM-redegørelse vil beløbe sig til cirka kr. 800.000,-. Udgifter til rådgivning i forbindelse med udarbejdelse af ydelsesbeskrivelse samt evt. ideoplæg og/eller anlægsprogram, til brug for udbud af projektering, vil beløbe sig til cirka kr. 200.000,-.
Udgifter til rådgiver fra og med projektering forventes at udgøre cirka ti procent af anlægsummen.

Proces og tidsplan
Efter projektet i 2015 blev sat i bero igangsættes det igen med opstart af en vurdering af vejens virkning på miljøet (VVM). Arbejdet med udarbejdelse af en VVM-redegørelse er ofte årstidsafhængig og igangsættes bedst efter forårets komme. Som det første skal det undersøges, om der foreligger VVM-pligt eller ikke VVM-pligt - VVM-screening. Denne undersøgelse/screening gennemføres i løbet af cirka fire uger og vil blive forelagt Plan- og Miljøudvalget til beslutning om VVM-pligt og dermed udarbejdelse af VVM-redegørelse. Arbejdet med VVM-redegørelse strækker sig typisk ud over 9 - 18 måneder.

Under arbejdet med VVM-redegørelsen skal der ses nærmere på lineføringen mellem Ålekistevej og Parkvej i Gilleleje, samtidig med der ligeledes vil blive set nærmere på vejens udformning mv., således der både ud fra miljømæssige-, omgivelsesmæssige og økonomiske forhold kan træffes politisk beslutning om linieføring mellem Ålekistevej og Parkvej i Gilleleje.

Herefter igangsættes projektering af den besluttede linie/vej. Efter endt projektering udbydes anlægsarbejdet samtidige med gennemførelse af arealerhvervelse/ekspropriation. Anlægsarbejdet afsluttes og vejen indvies i 2021.

Administrationen har udarbejdet følgende overordnet proces- og tidsplan:

VVM-screeningmarts-april 2017
Resultat af VVM-screening samt politisk behandling heraf (PMU)24.04.2017
Igangsætning af VVM-redegørelse25.04.2017
Idéfase (scoping)maj-juni 2017
Udarbejdelse af VVM-redegørelsemaj 2017-januar 2018
Høringsmødefebruar 2018
Beslutning om linieføring Ålekistevej-Parkvejmarts 2018
Udbud af projekteringaugust 2017-marts 2018
Projekteringapril 2018-oktober 2018
Ekspropriation inkl. informationsmødeseptember 2018-april 2019
Udbud af anlægsarbejde oktober 2018-april 2019
Anlægsarbejdeapril 2019-marts 2021
Indvielseapril 2021

På nuværende projektstadium er der ikke udarbejdet nye overslag på anlægsøkonomi. Seneste økonomiske overslag er fra Teknisk Udvalgs møde 18.02.2015.

Der vil ske løbende politisk orientering om projektet, processerne, økonomi, fremdrift. mv. Herudover vil der ved faseskift og udbud blive indlagt politisk behandling/stillingtagen til fortsat drift.

Dialog/høringer
Etablering af en ny vej mellem Græsted og Gilleleje har betydning for mange borgere og virksomheder;
- dem der allerede bor og er etablereret i Gribskov Kommune
- dem der kommer enten som turist eller handlende
- dem der påtænker at blive borger eller etablere virksomhed.
Herudover får projektet betydning for de borgere/virksomheder, der ligger ved den nuværende og kommende linieføring samt betydning for en række andre interessenter.

For at sikre en god dialog med og høring af alle interessenter arrangeres op til to "borger-/interessent-møder" i løbet af processen.

Under arbejdet med VVM-redegørelsen er der i henhold til VVM bekendtgørelsen indlagt obligatoriske høringer og administrationen anbefaler, at anvende disse høringer til inddragelse af borgerne/interessenterne.

Arbejdet med VVM-redegørelsen igangsættes med fastlæggelse af VVM-redegørelsens indhold. I denne fase indkaldes ideer og forslag fra offentligheden til fastlæggelse af VVM-redegørelsens indhold. Alle får mulighed for at give deres ideer og forslag til kende, men administrationen anbefaler, at specifikke berørte interessenter direkte opfordres til at give deres mening til kende, fx Grundejerkontaktudvalget, Det Grønne Dialogforum, Dialogforum for Lokalsamfund, Lokaltog A/S, enkelte virksomheder og borgere.

Når VVM-redegørelsen er udarbejdet, skal denne offentliggøres og sendes i høring. Her anbefaler administrationen, at der afholdes et åbent "hørings-møde" for interesserede borgere/interessenter, hvor VVM-redegørelsen og forslag til linieføring fremlægges inden politisk beslutning.

Ved opstart af arealerhvervelse/ekspropriation har administrationen gode erfaringer med at afholde informationsmøde for berørte borgere/interessenter, hvor de kan få oplysninger om den præcise linieføring, ekspropriation, processen mv. Administrationen anbefaler, at der i denne fase afholdes informationsmøde.

Lovgrundlag
Lov nr. 1520 af den 27. december 2014 om offentlige veje m.v.
Bekendtgørelse nr. 1440 af den 23 november 2016 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning
Lov nr. 1564 af den 15. december 2015 - udbudsloven

Økonomi
Overførte midler fra tidligere år: kr. 470.000,-
Afsat rådighedsbeløb i 2017: kr. 1.000.000,- - frigivet ØU 27.02.2017

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:
  1. at genoptage projektet/arbejdet med etablering af ny vej mellem Græsted og Gilleleje
  2. at tage proces og tidsplan til efterretning
  3. at tage plan for dialog til efterretning


Beslutning
  1. A og Ø stillede ændringsforslag om, at undersøge muligheden for at etablere cykelsti langs den nye vej eller afdække muligheden for at gøre den eksisterende vej cykelvenlig
    For stemte A og Ø (2)
    Imod stemte O og V (2)
    Ændringsforslaget faldt

    Indstillingen blev bragt til afstemning
    For stemte O og V (2)
    A og Ø (2) tog forbehold
    Indstillingen
    ikke tiltrådt (berigtiget den 17.03.2017)
  2. A stillede forslag om at tidsplanen reduceres til en periode på 2 år.
    For stemte A og Ø (2)
    Imod stemte O og V (2)
    Ændringsforslaget faldt

    indstillingen blev bragt til afstemning
    Imod stemte O og V (2)
    A og Ø (2) tog forbehold
    Indstillingen
    ikke tiltrådt (berigtiget den 17.03.2017)
  3. Tiltrådt

A og Ø begærede sagen i Byrådet

Jørgen Emil Simonsen fraværende




21. Gramsvej - huller i vejen
05.02G00 - 2017/01371

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe beslutning om, der skal afholdes vejsyn.

Det drejer sig om Gramsvej i Helsinge, som er en privat fællesvej i byzone, og sagen skal derfor behandles efter reglerne i privatvejslovens afsnit III.

En grundejer har anmodet Gribskov Kommune om at tage stilling til vejens stand, idet det anføres, at vejen er asfalteret, men har mange huller og trænger til at blive istandsat. Endvidere gøres der opmærksom på, at skiltningen er mangelfuld.

Det har tilsyneladende ikke været muligt for de vedligeholdelsespligtige grundejere at indgå en aftale om en fælles istandsættelse/vedligeholdelse af vejen.

Ved tilsyn på stedet har forvaltningen konstateret, at asfalten på en stor del af Gramsvej er helt væk og andre steder er meget hullet. Derfor er lukning af huller og renovering med nyt asfaltlag påkrævet. Istandsættelsen er så omfattende, at det ikke kan anses for hensigtsmæssigt, at de vedligeholdelsespligtige udfører arbejdet hver i sær som enkeltstående arbejder,hvorfor administrationen anbefaler, at arbejdet udføres som et samlet arbejde.
Da administrationen vurderer, at istandsættelsen bør udføres som et samlet arbejde, skal der forinden kommunalbestyrelsen træffer afgørelse herom i henhold til Lov om Private Fællesveje § 48 enten afholdes vejsyn, møde eller gennemføres en skriftlig procedure.

Teknisk Udvalg har hidtil besluttet, at der afholdes vejsyn i forbindelse med samlede arbejder.
Administrationen skal derfor anbefale, at Teknisk Udvalg beslutter, at der afholdes vejsyn og beslutter, hvem der skal repræsentere Teknisk Udvalg ved vejsynet.

Ved afholdelse af vejsyn skal der tillige tages stilling til vejens tilstand udover selve kørebanen, bl.a. vejens udstyr, rabatter, afvanding og eventuelle hække og anlæg på vejarealet.

Når Teknisk Udvalg bestemmer, at istandsættelsen skal udføres som et samlet arbejde, sørger kommunen for udførelsen af arbejdet for de vedligeholdelsesforpligtigedes regning jf. privatvejsloven. Dog skal der i forbindelse med vejsynet gives grundejerne en rimelig frist til selv at gennemføre de påbudte arbejder.


Lovgrundlag
Lov om Private fællesveje

Økonomi
Evt. udlæg til istandsættelse

Miljøforhold
Ingen

Høring
Vedligeholdelsespligtige grundejere ved Gramsvej

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg,
  1. at det besluttes at afholde vejsyn
  2. at der blandt udvalgets medlemmer udpeges deltager til vejsynet


Beslutning
  1. Tiltrådt
  2. Knud Antonsen blev udpeget

Jørgen Emil Simonsen fraværende




22. Vandplan 1 - indsatser har været i offentlig høring
06.02P00 - 2014/15574

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe beslutning om vedtagelse af restaureringsindsatserne i forbindelse med vandplan 1 - indsatserne i Gribskov Kommune efter endt offentlig høring, der ikke har givet anledning til ændringer af indsatserne.

Teknisk Udvalg blev på mødet d. 23.11.2016 orienteret om status for arbejdet med vandplan 1 - indsatserne i Gribskov Kommune.
Forslag til restaureringsindsatserne i forbindelse med vandplan 1 har været i offentlig høring i 8 uger.

Indsatser
Restaureringsindsatserne drejer sig om:

ROS-388 Maglemose Å - åbning af ca. 200 m. rørlagt vandløbsstrækning
ROS-398 Essedalsrenden - åbning af ca. 80 m. rørlagt vandløbsstrækning
Indsats 220, 227 og 229 Tinghuse Å - restaurering af i alt ca. 2000 m. vandløbsstrækning

Høringssvar
Administrationen har modtaget høringssvar fra Gribskov Vandløbslaug, Nordsjællands Museum, Bech - Bruun Advokater på vegne af lodsejer Enok Vestergård og fra lodsejer Michael Andreasen.
Høringssvarene er sammenfattet i bilag 1 (hvidbog), hvor også administrationens
kommentarer til de indkomne høringssvar er at finde.

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer af restaureringsforslagene.

Retssagen
Indsatserne i Gribskov Kommune er blevet udskudt til ultimo 2016, af hensyn til retssagen mellem Landbrug & Fødevarer som mandatar for tre lodsejere, hvoraf én er bosiddende i Gribskov Kommune, og Staten. Der er orienteret om sagen på Teknisk Udvalgs møde d. 23.11.2016.
Administrationen har modtaget brev fra Kammeradvokaten som d. 09.12.2016 skrev
følgende:

"Hermed følger retsbog. Sagen er forligt, således at vandplanerne er opretholdt.
Forliget angår sagsomkostningerne.
Retssagen er således ikke til hinder for, at Gribskov Kommune kan gå videre med
indsatsen i Maglemose Å".

Næste skridt
Der skal træffes afgørelse om, at restaureringsforslagene vedtages. Afgørelsen vil indeholde en klagevejledning, som kan benyttes inden 4 uger fra afgørelsen er truffet. I de tilfælde hvor det vurderes, at der kan komme et erstatningskrav fra lodsejer i forbindelse med restaureringen, vil Gribskov Kommune søge at indgå en aftale med lodsejeren. (Gribskov Kommune kan søge Staten om dækning af erstatningsudgiften). Kan der ikke indgås aftale, vil sagen overgå til Taksationskommisionen, som også er klageinstans ved klager vedr. økonomi. Øvrige klager vil skulle behandles af Miljø- og Fødevareklagenævnet.


Lovgrundlag
Vandplanerne har ophæng i EU-vandrammedirektiv.
BEK nr 795 af 24/06/2016 Bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster.
BEK nr 794 af 24/06/2016 Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
BEK nr 1219 af 15/12/2011; Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner.


Økonomi
Arbejdet med vandplan 1- indsatserne er 100 % finansieret af tilskudsmidler fra Naturerhvervsstyrelsens fiskeriudviklingspulje. Dog kan en del af et eventuelt erstatningskrav, afgjort ved taksationskommisionen, skulle egenfinansieres, forudsat erstatningskravet er større end statens takster for erstatning, beskrevet i Naturstyrelsens vejledning til "Tilskud til erstatning i forbindelse med vandløbsrestaurering" fra august 2013.

Miljøforhold
Vandplanerne er samlet en plan for at forbedre det danske vandmiljø. De skal sikre renere vand i Danmarks kystvande, søer og vandløb i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv.

Høring
Gribskov Kommunes forslag til vandløbsrestaureringer har været i offentlig høring i 8 uger i perioden 12-12-2016 til 13-02-2017.
Der er udarbejdet en hvidbog med en gennemgang af høringssvarene til restaureringsforslagene med administrationens kommentarer (bilag 1).
Når der er truffet afgørelse skal afgørelsen annonceres sammen med en klagevejledning og klagefrist på 4 uger.

Bilag
Bilag 1 TEK 15-03-2017 Hvidbog Dok. nr: 2014/15574 053


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg
  1. at beslutte, at der træffes afgørelse om at vedtage restaureringsindsatserne i forbindelse med vandplan 1 - indsatserne i Gribskov Kommune


Beslutning
  1. Tiltrådt, idet arbejderne gennemføres i tæt dialog med lodsejere

Jørgen Emil Simonsen fraværende




25. Gribvand - rapportering til ejer Q4 2016
88.16K00 - 2012/32393

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg får sagen til orientering.

Sagen fremlægger Gribvand Spildevands kvartalsrapport for 4. kvartal 2016 til orientering. Kvartalsrapporten er vedlagt som bilag. Nedenfor er en gennemgang af rapporten set i forhold til ejerstrategiens mål.

Ejerstrategiens overordnede mål for selskaberne er:
  1. at Gribvands anlægsaktiviteter bevares
  2. at Gribvands serviceniveau i forhold til borgere, lodsejere og kunder er i overensstemmelse med byrådets ønsker
  3. at opgaveløsningen i både Gribvand og Gribskov Kommune sker optimalt og koordineret i forhold til borgernes interesser
  4. at Gribvands aktiviteter og investeringsplaner løbende understøtter kommunens ansvar og planer i forhold til miljøbeskyttelse, herunder beskyttelse af vandområder, grundvand, klimasikring og CO2-reduktion

Kvartalsrapport for 4. kvartal siger følgende:
  1. Gribvand har i 2016 haft anlægsinvesteringer på 49,4 mio kr ud af et budget på 52,9 mio
  2. Efter 4. kvartal har der været 4006 opkald om drift, kundeservice og tømningsordning. Heraf er 96% i gennemsnit besvaret første gang. Målsætningen er 85 %. Uden for arbejdstid flyttes opkaldene til Falck, her er 407 besvaret, 97 er videregivet til vagten.
  3. Der holdes løbende møder på direktionsniveau og på administrativt niveau. Der er derudover en koordinationsgruppe, der varetager arbejdet med den fremtidige struktur for renseanlæg.
  4. Der er mange utilsigtede overløb med urenset spildevand. Overløbene sker på grund af manglende vedligeholdelse af kloaknettet samt øget tilstrømning af uvedkommende vand. Gribvand har haft fokus på overløbene ved:

    Savværksvej, Gribvand oplyser at overløbet ved Savværksvej er fjernet januar 2017.

    Tilløbsledning til Tisvilde Renseanlæg. Gribvand er ved at lave tinglysninger for ny tilløbsledning til Tisvilde Renseanlæg. Dette antages at være klar primo 2017, hvorefter ledningen laves.

    Overløb i Esbønderup og Esrum, Gribvand vil løse overløbene ved at frakoble tagflader. Gribskov Kommune vil tage stilling til, om dette kan ske tilstrækkeligt hurtigt eller om der skal udvidelse af bassinkapaciteten til.

    Overløb ved Brudsbakken. Gribvand har kortlagt fejlkoblede vejbrønde i området, som ved regn får spildevandskloakken til at løbe over. Administrationen arbejder i indeværende år på at få kommunale og private vejbrønde koblet fra kloaknettet.

    Overløb ved Iglekærvej/Lundevangen. Gribvand arbejder på kortlægning af uvedkommende vand i kloakken fra tagflader.

    Overløb til Arresø med urenset spildevand. Gribvand har sendt rapportering til administrationen. Administrationen arbejder på en politisk sagsfremstilling.

    Derudover er der en række andre overløb mv. i kommunens kloaknet. Gribvand arbejder på en samlet rapport over disse. Administrationen har ikke set rapporten endnu.

    Der har tillige været overskridelser af kravværdier for udløbene fra renseanlæggene. Overskridelserne er sket på renseanlæggene i Stokkebro-Rågemark og Dronningmølle.

    I løbet af 4. kvartal er alle renseanlæg forsynet med alarmer for ilt, slamflugt og overløb. Alle fælleskloakerede overløb mangler fortsat alarmer og loggere.

    Der har i 4. kvartal været 23 udkald til driftsforstyrrelser i kloaksystemet.

Ejerstrategiens indeholder ligeledes mål for udvikling af selskaberne:
  • Gribvand skal løbende kortlægge og analysere mulighederne for samarbejde/fusioner med andre forsyninger og/eller forsyningsarter som for eksempel affald
  • Gribvand skal løbende arbejde for at reducere CO2-udledningen - jf kravene vi har som klimakommune
  • Gribvand skal løbende honorere de generelle og individuelle effektiviseringsmål, som Forsyningssekretariatet melder ud og som i sidste ende medvirker til en kontrolleret udvikling i taksten
Samt mål for koordinering mellem selskab og kommune:
  • Gribvand skal give besked inden budgetlægningen om aktiviteter i Gribvand, som kan føre til udgifter for kommunen
  • planlægning i kommunen og Gribvand skal løbende koordineres
  • Gribvand skal deltage i sagsforberedende arbejde og bidrage med aktive og konstruktive forslag til planlægningsarbejdet uanset, om det er initieret af kommunen eller af Gribvand
  • interesser i køb og salg af arealer og ejendomme skal koordineres
  • der skal ske en smidig udveksling af informationer om spildevandsanlæggenes drifts- og miljømæssige tilstand for at sikre miljøbeskyttelsen
  • der skal ske en smidig udveksling af oplysninger om ændringer i spildevandsforhold på private ejendomme, som danner udgangspunkt for kundebetjening og sagsbehandling hos både Gribvand og kommunen
  • der skal ske en koordinering af større informationstiltag

Og mål for Gribvands serviceniveau :
  • serviceniveauet for kloakforsyningen skal leve op til normerne i Danmark
  • variationen i taksterne for Gribvand skal minimeres i videst muligt omfang
  • Gribvands egen strategi vedr. betjening af kunderne skal lægge sig tæt op ad kommunens service- og kvalitetspolitik, så borgerne sikres en ensartet service hos både kommune som selskab
  • Gribvand skal sørge for erfaringsopsamling og evaluering inden næste udbud af ordninger for at sikre, at service og kvalitet afstemmes i forhold til kundernes ønsker og forventninger


Lovgrundlag


Økonomi


Bilag
Bilag TEK 15-3 2017. Ejerrapportering fra Gribvand 4. kvartal 2016. Dok.nr. 2012/32393 047

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:
  1. at tage "Gribvands kvartalsrapport for 4. kvartal 2016" til efterretning


Beslutning
  1. Taget til efterretning, idet der rettes henvendelse til GribVand med anmodning om at nedbringe antallet af overløb.

Jørgen Emil Simonsen fraværende




26. Trafikbestilling 2018 - politisk behandling
13.05P00 - 2017/01767

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at give sin anbefaling til Byrådet om busbestilling hos MOVIA for 2018.

Baggrund
Kommunen driver buslinierne 360R, 361, 362, 363. Region Hovedstaden driver de øvrige R-linjer. Driften varetages af Movia. Kort over buslinjerne i Gribskov ses i bilag 1.

Indtægter fra rejsekort og billetter dækker kun en del af driftsudgifterne. Kommunen betaler differencen. Kommunens udgift afholdes over delramme 31410 med et budget for 2017 på 21 mio kr, som desuden dækker administration i Movia samt vedligehold af stoppesteder.

Udgifterne pr. køreplantime og pr. passager afhænger af passagertallet på de enkelte linjer. Således svinger passager-finansieringsgraden på linjerne. Nedenfor er overblik over de lokale linier. Der gøres opmærksom på, at passagertallet opgøres for linien som helhed, mens timetallet opgøres på kommune-niveau. Derfor kan der ikke umiddelbart estimeres udgift pr. passager i kommunen.

Tabellen viser estimat for 2017 på passagerer og udgifter til busdrift:
Bus
Tilskud- behov

tkr./år
Køretid


Timer/år
    Tilskud pr. time

    kr./time
    Passagerer

antal/år
Selv-
finansierings-grad
%
360R
4.213
10.862
388
371.366
52
361
4.026
6.431
626
83.289
19
362
4.221
6.874
614
108.598
19
363
3.448
5.297
651
46.356
16

Estimat for 2018 ses i bilag 2

Proces
Busbestillingen for 2018 blev behandlet i Teknisk Udvalg på mødet den 08. 02. 2017. De indkommende ændringsforslag via "Bus-postkassen" og Dialogforum for kollektiv trafik til busbestilling behandlet blev på mødet. Teknisk Udvalg besluttede, at der ikke ønskes ændringer i busbestilling for 2018.
Kommunen bestiller næste års busdrift hos Movia. Bestilling afgives senest 01.05.2017 for busdriften i 2018.

Dialog
Teknisk Udvalg har nedsat dialogforum for kollektiv trafik, hvor busbestillingen drøftes med interessenterne. Dialogforum for kollektiv trafik har holdt møder 13.10.2016, 12.01.2017 og 04.02.2017, hvor man har drøftet forslag til ændringer i busbestillingen. På sidste møde blev dialogforummet orienteret om, at der ikke foretages ændringer i busbestilling for 2018 og den nuværende serviceniveau fastholdes.

Vurdering
Administrationen foreslår, at man fastholder busbestillingen i 2018 som den er i 2017 og bemyndiger administrationen til at afgive busbestilling hos MOVIA for 2018.


Lovgrundlag


Økonomi
Udgiften på 21 mio kr. afholdes over delramme 31410, hvilket svarer til budgettet i overslagsårene.


Høring
Dialogforum for kollektiv trafik har sidst holdt møde den 04.03.2017. Hvor der blev orienteret om at fastholde busbestilling for 2018 svarende til serviceniveauet for 2017.

Bilag

Bilag 1 TEK 08-02-17 Kort - buslinjer i Gribskov Dok. nr: 2017/01767 001

Bilag 2 TEK 08-02-17 budget buslinjer 2018 Dok. nr: 2017/01767 002


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomi Udvalget og Byrådet
  1. at afgive busbestilling for 2018 med fastholdelse af nuværende serviceniveauet
  2. at forventet udgifter indarbejdes i forbindelse med budgettet
  3. at bemyndige administrationen til at afgive busbestilling hos MOVIA for 2018


Beslutning
1.-3. Anbefalingen tiltrådt

Jørgen Emil Simonsen fraværende





Efterretningssager

23. Fælleskommunalt asfaltudbud
05.00G00 - 2014/36872

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg får sagen til orientering om udfaldet af det fælleskommunale asfaltudbud, som er gennemført i efteråret 2016 og frem til kontraktunderskrivning den 10.03.2017.

Baggrund
Ved Byrådsmøde den 20.06.2016 blev det fælleskommunale samarbejde om asfaltudbud senest politisk behandlet. Byrådet godkendte at:
  • kommunen indgår i fællesudbuddet på de beskrevne vilkår
  • administrationen får mandat til at indgå kontrakt og rammeaftale med den vindende entreprenør, såfremt kontraktsummen er inden for budgettet
  • udvalget vil på førstkommende møde efter evalueringen blive orienteret om tildelingsbeslutningen.

De deltagende kommuner er: Allerød, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Hillerød og Hørsholm.

Det fælleskommunale udbud er ud fra geografi og match mellem kommunerne, opdelt i 2 delaftaler.

Halsnæs og Gribskov Kommuner er sammen om delaftale 1. Aftalen består af henholdsvis tilbud på kontraktbundene slidlagsarbejder for specifikt vej og strækninger, samt en tilvalgsmulighed, i en fælles ramme for diverse asfaltarbejder. Den fælles ramme er ikke kontraktbunden. Den fælles ramme bruges i forbindelse med ændringer af slidslagsarbejderne, samt den løbende reparation af slaghuller og asfaltarbejder i forbindelse med brønd- og brolæggerarbejder mv.

Resultat af udbud
Der er for delaftale 1 og fælles ramme modtaget tilbud fra med følgende entreprenører, med samlede tilbudssummer for perioden 2017 til 2020.
  • Colas Danmark A/S 67.419.506,00 kr.
  • Lemminkäinen A/S 83.748.668,50 kr.
  • Munck Asfalt A/S 75.782.298,50 kr.
  • NCC Roads A/S 89.420.625,00 kr.
  • Pankas A/S 69.643.878,50 kr.

Alle tilbud er fundet konditionsmæssige i orden, og lavest bydende er Colas Danmark A/S.

Gribskov Kommunes kontrakt på slidlagsarbejder er 33.261.093,00 kr. Den fælles ramme for både Halsnæs og Gribskov Kommuner er 21.605.075,00 kr.

I evalueringen af tilbudene er der beregnet en gevinst for Gribskov Kommune på ca. 15 %, hvilket samlet vurderes til en besparelse på ca. 5,0 mill. kr. for hele kontraktperioden. Besparelsen er beregnet i forhold til tidligere asfaltpriser for årene 2015 og 2016.

Nye slidlag og løbende reparationer
Af nedenstående økonomiopstillingen fremgår, at det samlede driftsbudget i kontraktperioden er 40,0 mill. kr. De udbudte slidlagsarbejder udgør 33,3 mill. kr. Der er således 6,7 mill. kr. til løbende reparation af slaghuller, asfaltarbejder i forbindelse med brønd- og brolæggerarbejder mv. Budgettet skal endvidere også dække udgifter til afledte arbejder. Når der eks. der lægges nye slidlag i boligområder, skal der rettes kantsten, fortove og tilpasses indkørsler mv. Dette svarer til 1,675 mill. kr. årligt. Tidligere budget for løbende asfaltreparationer var estimeret til ca. 1,5 mill. kr. årligt og der er således 0,175 mill. kr. til afledte udgifter.

Vejkapital
Der er foretaget kalkulation af Gribskov Kommunens vejkapital. Det vil sige beregnet værdien for alle de kommunale veje, i forhold til tilstand. Kalkulationen er foretaget for perioden 2014 - 2020, og giver et billede af udviklingen de senere år og forventninger til de næste 4 år. Der er beregnet ud fra det udbudte slidlagsprogram, med en ligelig fordeling de næste 4 år.

Det fremgår af nedenstående graf, at vi med de senere års ekstra investeringer og lave asfaltpriser, har knækket kurven og indhentet et efterslæb. Gennemføres det udbudte slidlagsprogram, er der en stigende forventning til vejkapitalen.

Kombinationen af gevinst ved fælleskommunale udbud og de seneste års indhentning af efterslæb, imødegår således rammebesparelserne på 6,8 mill. kr., der blev besluttet i efteråret 2016.


Kapitalværdien kan ikke ses direkte i sammenhæng med nærvende udbud og budgetter, da beregningsgrundlaget er en modelberegning med fiktive priser, der tager udgangspunkt i vejenes tilstand, restlevetid og renoveringstiltag mv. Det nuværende grundlag for kapitalværdi, skal derfor alene ses som indikator for, om der er en positiv eller negativ udvikling.


Lovgrundlag


Økonomi
Udgifter vil i kontraktperioden blive afholdt primært af ramme 310 Veje, hvor der i driftsbudgettet er afsat 10,0 mill. kr. årligt. I 2018 er der afsat anlægsbudget for investeringsplan for vejnettet på 4,5 mill. kr.

Samlet budget for 2017-2020:
Driftsbudget ramme 310
40,0 mill. kr.
Investeringsplan for vejnettet i 2018
4,5 mill. kr.
Samlet budget
44,5 mill. kr.

I efterårets budgetforlig er der foretaget driftsbesparelser på 1,7 mill. kr. årligt. Samlet giver det et mindre budget på 6,8 mill. kr. for perioden 2017-2020.

Budgettet er stramt og det forudsættes at nuværende drifts- og anlægsbudgetter for perioden 2017-2020 fastholdes.


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg
  1. at orienteringen tages til efterretning


Beslutning
  1. Taget til efterretning

Jørgen Emil Simonsen fraværende




24. Overløb med urenset spildevand på grund af fejlkoblede vejbrønde
06.00G00 - 2016/41139

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg får sagen til orientering.

Gribvand Spildevand A/S opdager et stadigt større antal utilsigtede overløb med urenset spildevand, som løber på terræn, på veje, til naturområder mv. Ofte er det borgere og grundejerforeninger der indberetter dette, enten til administrationen eller til Gribvand. Teknisk Udvalg har senest været orienteret om dette i november i sagen om Gribvands 3. kvartalsrapport 2016 (sag nr. 127 23.11.2016).

Baggrund
Den væsentligste årsag til overløbene er, at der ledes regnvand til kloakker der alene er dimensioneret til husspildevand. Når det regner, vil kloakledninger fyldes op med en blanding af husspildevand og regnvand fra f.eks. veje og tagflader og spildevandet vil stuve op og løbe over ved f.eks. dæksler.


Gribvand har derfor lavet en omfattende undersøgelse af vejbrønde i de områder, hvor der alene er kloakeret for husspildevand. Arbejdet blev udført juni-oktober 2016 i områderne Dronningmølle, Gilleleje, Smidstrup, Stokkebro-Rågemark, Tisvilde og Udsholt.

Resultat af undersøgelse
Arbejdet viste, at 53 vejbrønde er fejlkoblede og afleder til kloak, mens 106 vejbrønde er sandet til og derfor skal renses, før det kan undersøges, om de også er fejlkoblede. Tilsandede vejbrønde kan desuden være permanent tørre og udgøre potentielle rottereder. 14 andre mindre fejl er registreret og vil blive udbedret.

Af de 53 fejlkoblede vejbrønde er 21 offentlige og 32 private. Af de tilsandede brønde er 30 offentlige og 76 private.

Håndhævelse
Det er ikke lovligt, at aflede vejvand til en spildevandskloak, der alene er bygget til husspildevand. Dette fremgår af Gribskov Kommunes spildevandsplan. Spildevandsplanen er vedtaget af Byrådet jf. miljøbeskyttelsesloven § 32 'kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand'.

De fejlkoblede brønde skal derfor afkobles og der skal etableres alternativ vejafvanding f.eks. nedsivning til grøft. De tilstoppede vejbrønde skal spules og renses, herefter vil Gribvand undersøge dem igen, for at afgøre om de er fejlkoblede.

Administrationen vil sørge for, at de kommunale vejbrønde, der ikke er renset, bliver det hurtigst muligt. Sideløbende vil der blive udarbejdet en plan for frakoblingen af de kommunale fejlkoblede vejbrønde således, at den alternative afvanding kan godkendes og iværksættes. Arbejdet søges færdiggjort i indeværende år.

Administrationen vil samtidig håndhæve rensning og frakobling af de private vejbrønde. Spuling og rensning vil kunne udføres umiddelbart, mens udarbejdelse og indsendelse af forslag til afkobling og alternativ vejafvanding kan være et større arbejde for de private aktører. Det kan yderligere vanskeliggøre processen, at mange veje ikke hører til under en grundejerforening eller et vejlag, men at kommunikationen skal ske til en større kreds af vejberettigede. Administrationens mål er dog, at det meste arbejde kan laves i 2017.


Lovgrundlag
Miljøbeskyttelsesloven lovbekendtgørelse 1189 af 27. september 2016 § 32

Økonomi


Miljøforhold
Frakoblingen af regnvand fra spildevandskloakken vil mindske, i bedste fald fjerne, de utilsigtede overløb med urenset spildevand der sker i de pågældende områder. Dette vil forbedre de miljømæssige forhold og afhjælpe uhygiejniske forhold

Bilag
Bilag TEK. Rapport om fejlkoblede vejbrønde. Dok nr. 2016/41139 024


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg
  1. at orientering om status tages til efterretning

Beslutning
  1. Taget til efterretning

Jørgen Emil Simonsen fraværende







Mødet startet:
03:00 PM

Mødet hævet:
04:45 PM

Tilbage

Se kommende møder i de politiske udvalg i mødekalenderen

Dagsordener til alle møder lægges på hjemmesiden senest 4 hverdage før mødeafholdelse. 
Protokoller lægges på om aftenen dagen efter mødet.

Protokoller for møder før 2013 kan fås ved henvendelse til Gribskov Arkiv.

Byrådsmøder

Byrådets møder er offentlige, men enkelte sager kan besluttes behandlet for lukkede døre.
Dagsordenen er tilgængelig i papirudgave for borgerne i Byrådssalen.

Den sidste spørgetid i denne byrådsperiode blev afhold 4. september 2017. Læs mere om spørgetid

Byrådsmødet afholdes på Gribskov Rådhus, Rådhusvej 3, Helsinge. 

Optagelse af billede og lyd under Byrådets møde kan tillades efter konkret og forudgående aftale med borgmesteren.