Ældrerådet

Mandag den 30-01-2017 kl. 09:00

Tilbage

Indholdsfortegnelse:

Åbne
2 Demensdagcenter Holbohave - udvidede åbningstider

Medlemmer:
Torben Møgelhøj Else Hjortkilde
Jens C.H. Lauritzen Birthe Bille Hansen
Leif Dræbye Claus Sætter-Lassen
Annelise Torne Zinck
Godkendelse af dagsorden:

Fraværende:

Meddelelser:



Åbne

2. Demensdagcenter Holbohave - udvidede åbningstider
27.00G00 - 2017/02123

Sagsfremstilling
Indledning
Ældrerådett får sag om udvidet åbningstid på demensdagcentret Holbohave til høring.

Baggrund
Byrådet har i budgetaftalen 2017-2020 afsat 800.000 kr. hvert år i 2017, 2018 og 2019 til at dække udvidet åbningstid på Holbohave, således at der kan holdes åbent enten en hverdagsaften eller en weekenddag. Med udgangspunkt heri er de pårørende til borgere på Holbohave blevet spurgt om deres behov for og ønsker til udvidet åbningstid.

Resultat af undersøgelse
Der er foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt de pårørende for at afdække dels behovet for udvidet åbningstid og dels i hvilket tidsrum, der ønskes længere åbningstid. Der er alene indkommet 8 besvarelser. Der har trods utallige opfordringer fra bl.a. personalet på Holbohave ikke været interesse blandt de pårørende til flere besvarelser. Der foreligger dermed kun et begrænset grundlag at fastsætte den udvidede åbningstid på.

Besvarelserne viser, at 4 er tilfredse med de eksisterende åbningstider og ikke umiddelbart har yderligere behov - disse bemærker dog, at behovet for udvidet åbningstid kan komme senere. For de 4 øvrige besvarelser er ønskerne til udvidet åbningstid fordelt ligeligt mellem 1 hverdag om aftenen og 1 weekenddag i dagtimerne.

På baggrund af samtale med Holbohaves ledelse og personale samt kommunens psykologisk demensfaglige konsulent anbefales det, at starte op med udvidet åbningstid en hverdagsaften pr. måned fra kl. 15-21. Argumentet for valg af en hverdagsaften samt tidspunktet er, at de pårørende vil kunne få en hel dags aflastning eller en friaften. Dette giver de pårørende flere valgmuligheder. Alternativt kan den udvidede åbningstid placeres en lørdag fra kl. 9-15. Argumentet for valg af en weekend-dag er, at mange sociale aktiviteter sker i weekenden.

Behov
Behovet for udvidet åbningstid skønnes til en start ikke at være større end 1 gang pr. måned. Behovet vurderes dog løbende i samråd med de pårørende, borgerne og Holbohaves personale og ledelse, således at det sikres, at de afsatte midler til udvidet åbningstid så vidt muligt anvendes.
Holbohaves ledelse og personale har indledende drøftet muligheden for at der evt. oprettes et cafe-lignende miljø på Holbohave, som de pårørende kan anvende, når de er på besøg i huset. En del af de afsatte midler til udvidet åbningstid kan evt. anvendes hertil, såfremt behovet for udvidet åbningstid ikke ændrer sig markant. Dette vurderes løbende.

Evaluering
Udover den løbende vurdering af behovet for udvidet åbningstid, anbefales det, at gennemføre en evaluering af ordningen med udgangen af 2017 for dels at vurdere den udvidede åbningstids indhold/aktiviteter i forhold til brugernes ønsker og behov samt behovet for omfang og placering af den udvidede åbningstid.

Administrationens anbefaling
På baggrund af spørgeskemaundersøgelse og samtaler med Holbohaves ledelse og personale samt kommunens psykologisk demensfaglige konsulent anbefales det, at starte op med udvidet åbningstid den 1. onsdag i måneden fra kl. 15-21 i forlængelse af den almindelige åbningstid.

Lovgrundlag
Lov om Social Service, LBK nr. 1270 af 24/10/16, §81.

Økonomi
Prisen pr. time for hverdagsaftener og/eller dagtimer lørdag er 1.750 kr. Det vil sige, at 1 hverdagsaften pr. måned fra kl. 15-21 koster 10.500 kr. Samme pris er gældende i dagtimerne om lørdagen. På årsbasis bliver prisen for 1 åben hverdagsaften om måneden dermed 126.000 kr.

Der er afsat følgende økonomi til udvidet åbningstid på Holbohave i budgetaftalen for 2017-2020:

Økonomi/år201720182019
Kr. 800.000800.000800.000

Som anført vurderes det løbende om åbningstiden skal udvides yderligere med henblik på at få brugt de hertil afsatte midler.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Ældrerdet, at Ældrerådet afgiver høringssvar til nedenstående:
  1. At åbningstiden på Holbohave udvides med 1 hverdagsaften pr. måned fra kl. 15-21.
  2. At der løbende foretages vurdering med mulighed for tilpasninger indenfor den afsatte ramme i henhold til brugernes ønsker.
  3. At der gennemføres en evaluering senest med udgangen af 2017, med henblik på vurdering af indhold, udvidelse og/eller flytning af tidsrum.

    Beslutning
Ældrerådet finder, at det er uheldigt, at så få har svaret.
Pårørendekontakt bør snarest formaliseres i centerråd eller lignende.
Ældrerådet anbefaler, at man anvender alle de budgetterede 800.000 kr. ved at udvide åbningstiden med fire hverdagsaftener samt een lørdag om måneden. Detailplanlægningen, herunder dagenes åbningstider, overlades til demensgruppen og Holbohave.






Mødet startet:
09:00 AM

Mødet hævet:
01:00 PM

Tilbage

Se kommende møder i de politiske udvalg i mødekalenderen

Dagsordener til alle møder lægges på hjemmesiden senest 4 hverdage før mødeafholdelse. 
Protokoller lægges på om aftenen dagen efter mødet.

Protokoller for møder før 2013 kan fås ved henvendelse til Gribskov Arkiv.

Byrådsmøder

Byrådets møder er offentlige, men enkelte sager kan besluttes behandlet for lukkede døre.
Dagsordenen er tilgængelig i papirudgave for borgerne i Byrådssalen.

Den sidste spørgetid i denne byrådsperiode blev afhold 4. september 2017. Læs mere om spørgetid

Byrådsmødet afholdes på Gribskov Rådhus, Rådhusvej 3, Helsinge. 

Optagelse af billede og lyd under Byrådets møde kan tillades efter konkret og forudgående aftale med borgmesteren.