Idrætsrådet

Mandag den 18-09-2017 kl. 17:30

Tilbage

Indholdsfortegnelse:

Åbne
27 Godkendelse af Idrætsrådets protokol
28 Meddelelser fra Idrætsrådets formand, næstformand og øvrige medlemmer
29 Meddelelser til Idrætsrådet fra Idræt og Folkeoplysning
30 Fordeling af tider i hallerne marts 2018
31 Valg til Idrætsrådet for perioden 2018-2021
32 Idræts-valgmøde 2017
33 Ansøgning fra Vejby Billard - tilskud til afholdelse af DM


Efterretningssager
34 Nye retningslinier for lokaletilskud fra 2018
35 Udvikling af idrætsfaciliteter omkring Gilbjergskolen afdeling Parkvej

Medlemmer:
Flemming C. Larsen Allan Thoft Jensen
Thomas Møllenberg Marianne Christensen
Bente Knudsen Niels Jørgen Larsen
Erling Marcussen Bjarne Frølund
Mai Smedegaard Inger Hansen
Godkendelse af dagsorden:
Godkendt.

Fraværende:
Allan Thoft Jensen

Meddelelser:
Mai Smedegaard mødte kl. 17:45 og Thomas Møllenberg mødte kl. 17:55

Åbne

27. Godkendelse af Idrætsrådets protokol
18.14A00 - 2016/02687

Sagsfremstilling
Protokol fra Idrætsrådets møde den 07. juni 2017 skal godkendes.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Idrætsrådet:
  1. at godkende protokollen fra Idrætsrådets møde den 07. juni 2017.


Beslutning
Godkendt.
Fraværende: Allan Thoft Jensen





28. Meddelelser fra Idrætsrådets formand, næstformand og øvrige medlemmer
18.14A00 - 2016/02686

Sagsfremstilling
Meddelelser fra formanden

Meddelelser fra næstformanden

Meddelelser fra øvrige medlemmer


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kulturrådet
  1. at tage orienteringen fra formanden til efterretning
  2. at tage orienteringen fra næstformanden til efterretning
  3. at tage orienteringen fra øvrige til efterretning


Beslutning
1. Formanden har talt med Jørgen Simonsen i forbindelse med anlægsmidlerne. En god og spændende dialog omkring idræt, faciliteter, og idrætspolitik m.v.
2. Næstformanden har talt med ugeposten om bl.a. pressemeddelelser og lign.
3. Der har været indvielse af MTB-bane i Græsted den 16. september - og der er indvielse/reception af Kampsportscentret den 24. september.
Idrætsrådet har ønske om at styrke dialogen med politikerne på idrætsområdet.
Fraværende: Allan Thoft Jensen.






29. Meddelelser til Idrætsrådet fra Idræt og Folkeoplysning
18.14A00 - 2016/02685

Sagsfremstilling
Idræt og Folkeoplysning har følgende meddelelser:
  • Orientering om ny version af BRND
  • Handicapprisen 2017
  • Orientering om lovændringer i Folkeoplysningsloven
  • Frivillig Fredag holdes den 29. september - invitation udsendt
  • Orientering om afholdt fælles fodboldmøde, bl.a. m/fordeling af tider på kunstgræsbaner
  • Orientering fra KIU-mødet den 15. august 2017



    Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Idrætsrådet:
  1. at tage orienteringen til efterretning.


Beslutning
Orienteringen taget til efterretning.
Fraværende: Allan Thoft Jensen






























30. Fordeling af tider i hallerne marts 2018
18.15A00 - 2017/19263

Sagsfremstilling
Introduktion:
Idrætsrådet behandler forslag til fordelingsmøder i marts 2018.

Baggrund:
Ud over fordeling af tider i hallerne, vil der ved samme møde blive afholdt dialogmøde med foreningerne. Der vil være mødepligt for idrætsforeningerne til møderne.
Der skrives ud til brugerne af hallerne med oplysning om mødedato - lige som de skrives ud til lokalefordelingerne. Dette sker her i september måned.
Når der kommer et nyt Idrætsråd, vil der ske en fordeling af rådets medlemmer til de forskellige møder.


HalDato for fordelingsmøde
Alle møder er kl. 19:00
Fra Idrætsrådet
/administrationen
VejbyhallenTorsdag den 15. marts
Tingbakkehallen Torsdag den 15. marts
BlistruphallenMandag den 19. marts
BjørnehøjhallenMandag den 19. marts
RamløsehallenTirsdag den 20. marts
GribskovhallenTirsdag den 20. marts
Gilbjergskolen, ParkvejOnsdag den 21. marts
GillelejehallenOnsdag den 21. marts
HelsingehallerneTorsdag den 22. marts
Kampsportscenter Torsdag den 22. marts 18:00
Gribskov Gymnasium HalTorsdag den 22. marts
Gribskov Svømmehal Torsdag den 22. marts
SpringhallenTorsdag den 22. marts 18:00


Lovgrundlag
Lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversiteter (folkeoplysningsloven), jf. bekendtgørelse nr. 854 af 11. juli 2011 - § 21 og 33 stk. 2

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Idrætsrådet:
  1. At godkende de foreslåede datoer for fordelingsmøderne.


Beslutning
Godkendt.
Fraværende: Allan Thoft Jensen





31. Valg til Idrætsrådet for perioden 2018-2021
18.15A00 - 2017/25872

Sagsfremstilling
Det er så småt tid til at begynde at tænke på Valg til Idrætsrådet for perioden 2018-2021.
Der er endnu ikke fastsat dato for valgaftenen; men det bliver formentlig medio januar 2018.
Det forventes, at valgaftenen bliver samme aften som valg til Kulturrådet, som det således har været hver gang, der har været valg til de to råd.

Uddrag af Idrætsrådets Styrelsesvedtægt:
Idrætsrådet består af 9 medlemmer: 1 formand og 8 medlemmer.
1 formanden vælges fra idrætsforeningerne
7 repræsentanter vælges fra idrætsforeningerne
1 repræsentant udpeges af de selvejende haller - 1 stedfortræder skal ligeledes udpeges.

De valgte skal være medlem af en forening i hele valgperioden.

Valgprocedure
Kultur og Idrætsudvalget indkalder med mindst 14 dages varsel til valg, hvor der indbydes
repræsentanter for de godkendte foreninger, der tilbyder folkeoplysende virksomhed efter
lovens kapitel 4 og kapitel 5. Hver forening har én stemme og der kan ikke stemmes ved
fuldmagt.

Alle godkendte idrætsforeninger har én stemme til Idrætsrådet.
For hver påbegyndt 250 medlemmer (aktive) giver én stemme. Ingen forening kan dog
råde over mere end 4 stemmer. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Valgperioden er 4 år – og følger den kommunale valgperiode. Idrætsrådet fungerer indtil
udgangen af den måned, i hvilken nyt valg til dette har fundet sted.

Formanden vælges før de øvrige valg.
Der skal vælges 7 medlemmer fra idrætsforeningerne:

Idrætsrådet konstituerer sig på det førstkommende møde med næstformand.
På samme møde udpeges 1 repræsentant, der skal have sæde i Det grønne Udvalg.

1 repræsentant udpeges af de selvejende haller (skal være medlem af en halbestyrelse i
hele perioden – ellers indtræder stedfortræderen).

Lovgrundlag
Folkeoplysningsloven.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Idrætsrådet:
  1. at tage orienteringen til efterretning.


Beslutning
Orienteringen taget til efterretning. Der fortsættes uændret efter Styrelsesvedtægten.
Fraværende: Allan Thoft Jensen




32. Idræts-valgmøde 2017
18.20A00 - 2017/17185

Sagsfremstilling
Introduktion: Idrætsrådet fremsatte på mødet den 20. mats 2017 ønske om at afholde møde med politikerne for at få sat drøftelser i gang på idrætsområdet.

Baggrund: Rådet har atter drøftet punktet på mødet den 07. juni 2017.

Arbejdsgruppen har haft forslag til, hvem der skal inviteres til mødet.
Det blev på mødet den 07. juni 2017 besluttet, at mødet skal finde sted torsdag den 12. oktober 2017 kl. 19:00-21:00
Sted: Kantinen på Gribskolen, Administrationen har booket lokale.
Forventet antal deltagere: 100-150 deltagere
Invitation: Udarbejdes af arbejdsgruppen
Udsendelse: I starten af september
Tovholder: Arbejdsgruppen
Advisere vælgerforeninger: Arbejdsgruppen
Advisere nuværende politikere: Administrationen

Arbejdsgruppen fremlægger invitation på mødet.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Idrætsrådet:
  1. at arbejde videre med arbejdsgruppens forslag til indhold og invitation.


Beslutning
Mai Smedegaard arbejder på at finde en ordstyrer til mødet.
De 4 spørgsmål godkentes.
Der var enighed om at hvert af de 4 spørgsmål skal omtales.
Spørgsmål 1 om Idræt og sundhed varetages af Flemming Larsen
Spørgsmål 2 om Elite kontra bredde varetages af Bente Knudsen
Spørgsmål 3 om Frivillige varetages af Marianne Christensen
Spørgsmål 4 om Faciliteter varetages af Bjarne Frølund
Niels Jørgen Larsen og Allan Thoft Jensen udarbejder invitation, sendes til administrationen, som forestår udsendelse til idrætsforeningerne og til byrådets medlemmer.
Niels Jørgen Larsen sender invitation og de 4 spørgsmål til repræsentanter for partierne.
Kildevand til mødet: Bente Knudsen kommer forbi Kulturhuset og henter.
Flemming Larsen laver aftaler med pedellen på Gribskolen ang. nøglebrik, stoleopsætning m.v. i kantinen.
Rådets mødetid forud for mødet er kl. 18:00 på Gribskolen, kantinen.
Fraværende: Allan Thoft Jensen









33. Ansøgning fra Vejby Billard - tilskud til afholdelse af DM
18.15A00 - 2017/26598

Sagsfremstilling
Introduktion:
Idrætsrådet behandler ansøgning om støtte til Vejby Billard - til afholdelse af DM i april 2018

Baggrund:
Vejby Billard har fremsendt ansøgning til Idrætsrådet om støtte til afholdelse af DM arrangement i april 2018
Vejby Billard Klub er vært for Danmarksmesterskabet i Keglebillard - Herre- og Dame-
Elite 2017-2018 som afvikles i klubbens lokaler i Vejby Idrætsforening den 06.- 08. april
2018.
Landets 24 bedste billardspillere om DDBU og DIFs medaljer.
DM-arrangementet er tildelt Vejby Billard i anledning af, at billardklubben i 2018 har 50
års jubilæum.
Foreningen søger om kr. 30.000 til nye scoringstavler, da klubbens nuværende scorings-
tavler er nedslidte og ikke dækker behovet ved et DM som dette.

Desuden håber foreningen, at Gribskov kommune - som der er tradition for ved DM
arrangementer af denne art - vil stå for erindringsgaver til de 24 finaledeltagere.

Administrationens vurdering og anbefaling:
Idrætsrådet råder ikke over nogen puljer, der dækker afholdelse af DM-arrangementer.
Derfor kan administrationen ikke anvise finansiering på de 30.000 kr.
Med hensyn til erindringsgaver til finaledeltagerne, kan det nævnes, at kommunen ikke
har givet erindringsgaver til stævner og lign. i mange år. Heller ikke her kan Administrationen anvise finansiering.

Lovgrundlag
Folkeoplysningsloven, Lovbekendtgørelse nr. 854 af 11. juli 2011. .

Økonomi
Der søges om 30.000 kr. til scoringstavler til arrangementet.
Derudover ønsker foreningen, at Gribskov Kommune afholder udgiften til erindringsgaver
til 24 finaledeltagere. Udgiften hertil er ikke oplyst i ansøgningen.

Bilag
Bilag: Ansøgning om tilskud til afholdelse af DM-arrangement - Dokumentnr.: 2017/26598 002

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Idrætsrådet:
  1. at behandle ansøgningen og vurdere, om der kan findes finansiering til DM-arrangementet.

Beslutning
Idrætsrådet har ingen puljer, hvor der kan søges om tilskud til bl.a. DM-arrangementer.
Der var forslag om, at foreningen må ud og låne scoringstavler fra andre foreninger.
Da der søges om materialer/scoringsanlæg, anbefaler Idrætsrådet, at der kan gives et ekstraordinært materialetilskud på 15.000 kr. Beløbet kan tages fra uforbrugte midler på Aktivitetstilskudskontoen. Sagen sendes videre til Kultur- og Idrætsudvalget til endelig godkendelse på deres møde den 07. november 2017.
Fraværende: Allan Thoft Jensen

Efterretningssager

34. Nye retningslinier for lokaletilskud fra 2018
18.14A00 - 2017/01916

Sagsfremstilling
Introduktion:
Idrætsrådet drøfter lokaletilskud fra 2018 med Kultur- og Idrætsudvalgets formand, Michael Bruun.

Baggrund:
På fællesmøde mellem Idrætsrådet og Kulturrådet den 05. december 2016 blev det besluttet, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra de to råd, der skulle arbejde med nye retningslinier for lokaletilskud fra 2018.
Arbejdsgruppen skulle primært lave analyse af, hvordan en større godkendt rideklub kan få lokaletilskud, hvilket den ikke har fået tidligere på trods af, at foreningen har ansøgt. Det har ikke været muligt at anvise lokaletilskud til foreningen inden for den økonomiske ramme.

Arbejdsgruppen har drøftet mulighederne for lokaletilskud fremover og hvordan en større godkendt rideklub kan få lokaletilskud.

Arbejdsgruppen anbefaler følgende:
  1. Retningslinjerne skal ikke ændres, andet end at der skal beskrives, hvordan der gives tilskud til rideklubberne
  2. Rideklubber skal have 65% til børn og unge (som i dag)
  3. Der skal tages stilling til om der skal give tilskud til en ny rideklub
  4. Hvis der besluttes at give tilskud til en ny klub, skal der tages stilling til, hvordan der skaffes finansiering

Arbejdsgruppen har drøftet hvilke muligheder, der er for finansiering og er kommet frem til følgende:
  • Der kan sættes gebyr på kommunale og selvejende lokaler/haller
  • Der kan gives en mindre tilskudsprocent end de 75% der gives i dag
  • Omfordele folkeoplysende midler f.eks. bruge idrætsrådspuljen/materialetilskuddet til lokaletilskud i stedet for til materialer eller restmidler fra aktivitetstilskuddet
  • Først tildele materialetilskud, når lokaletilskud er afregnet og vi ved om der er restmidler på lokaletilskudskontoen. Dette kræver at lokaletilskuddene afregnes hurtigere, således at restbeløb kan afsættes til materialer
  • Sige nej til nye rideklubber
  • Bede Byrådet om flere penge
  • Lokaletilskuddet deles op i puljer til de forskellige idrætsområder. Lokaletilskuddene fordeles inden for puljerne.
Arbejdsgruppen indstilling:
Retningslinjerne ikke ændres, andet end at der skal beskrives, hvordan der gives tilskud til rideklubberne

Rideklubber skal have 65% til børn og unge (som i dag)

Arbejdsgruppen anbefaler yderligere, at en rideklub fra 2018 skal have tilskud, hvis der er økonomiske dækning for udgiften på lokaletilskudskontoen.

Arbejdsgruppen anbefaler ligeledes at der politisk arbejdes for at øge lokaletilskudskontoen eller alternativt, at der permanent overføres midler fra aktivitetstilskuds og idrætsrådspuljen på 200.000-300.000 kr. således, at der er økonomiske dækning for tilskud til yderligere en rideklub.

Herudover overføres det ligeledes permanent 60.000 kr. fra lokaletilskud til voksenundervisning til lokaletilskudskontoen for frivillige foreninger (i lighed med tidligere år).

Lovgrundlag
Folkeoplysningsloven.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Idrætsrådet
  1. at drøfte fremtidige ønsker til lokaletilskud med formanden for Kultur- og Idrætsudvalget, Michael Bruun.


Beslutning
Formand for Kultur- og Idrætsudvalget, Michael Bruun var inviteret til at drøfte fremtidige ønsker til lokaletilskud. Der var en konstruktiv drøftelse af forskellige muligheder, som mundede ud i, at der til næste Kultur- og Idrætsudvalgsmøde, den 07. november udarbejdes et dagsordenspunkt, som omhandler lokaletilskud, og hvor flere af forslagene fra denne dagsordenstekst medtages, bl.a. omlægning af midler fra Idrætsrådets egen ramme.
Fraværende: Allan Thoft Jensen



























35. Udvikling af idrætsfaciliteter omkring Gilbjergskolen afdeling Parkvej
18.20G00 - 2017/17451

Sagsfremstilling
Introduktion:
Idrætsrådet orienteres om udvikling af idrætsfaciliteter omkring Gilbjergskolen afdeling Parkvej.

Baggrund:
Sagen handler om igangsættelse af proces for, hvordan idrætsfaciliteter kan indarbejdes i relation til Gilleleje Læringsområde i forbindelse med ombygning af skolen.

Kultur- og Idrætsudvalget har behandlet sagen på et ekstraordinært udvalgsmøde den 12. juni 2017, Økonomiudvalget har behandlet sagen på møde samme dag.

I forbindelse med forberedelsesarbejdet til Gilleleje Læringsområde var det tanken, at idrætsfaciliteter omkring skolen og Gilleleje Boldklubs idrætsarealer skulle tænkes ind i projektet for at opnå synergieffekt mellem skole og idrætsanlæg.

Der er udarbejdet en procesplan med det formål at afdække ideer og ønsker til udvikling af idrætsfaciliteterne omkring skolen og idrætsarealerne.

Formål
  • igangsætte arbejdet med at udarbejde en samlet visions- og helhedsplan for idrætsområdet i Gilleleje
  • afdække ideer og ønsker til udvikling af idrætsfaciliteterne i Gilleleje
  • koble de indsamlede ideer med projekt Gilleleje Læringsområde
  • prioritere ideer og ønsker

Hvem skal involveres?
Der er etableret en arbejdsgruppe med repræsentanter fra:
  • Gilleleje Boldklub
  • Gilbjergskolen, afdeling Parkvej
  • Center for Børn og Unge
  • Center for Kultur, Fritid og Turisme
  • Center for Byer, Ejendomme og Erhverv
Forslag til til tidsplan for processen
Arbejdsgruppen arbejder med ideer, ønsker og prioritering august - september 2017
Idrætsrådet får det foreløbige resultat til udtalelse den 19. september 2017
Orientering om status til Kultur- og Idrætsudvalget den 7. november 2017

Det er vigtigt, at arbejdet kobles og koordineres tæt med skoleprojektet, ligesom de endelige planer for skolens udearealer vil få stor betydning for arbejdsgruppens endelige prioriteringer.
Derfor kan arbejdsgruppens arbejde ikke afsluttes, før der er truffet beslutning om, hvilket projekt, der vælges til skolens udearealer.

Der har været afholdt to møder i arbejdsgruppen, hvor ønsker til idrætsfaciliteter er blevet fremsat.
Gruppens prioritering tager udgangspunkt i, hvor behovet er størst samt hvor der er tiltag, som både skole og idrætsforeninger opnår forbedringer ved.

1.
Renovering, mindre udvidelse og modernisering af eksisterende idrætshal og gymnastiksal.
Her tænkes bl.a. i:
  • en lydtæt opdelingsmulighed i den eksisterende hal, således at der kan foregå flere aktiviteter på samme tid.
  • en springgrav til gymnastikken, som kan overdækkes, når den ikke anvendes
  • renovering af badefaciliteterne
  • en udvidelse af hallen, så der bliver depotplads til rekvisitter - og dermed bedre plads til udøvelse af idrætten

Dette vil skabe mulighed for:
  • at flere aktiviteter kan foregå samtidig - og dermed skaffes flere haltider
  • gymnastikkens forhold bliver forbedret - uden at det minimerer muligheden for andre idrætsaktiviteter i hallen
  • Ved at skabe depotplads, kan mere areal friholdes til idrætsudøvelse/-aktiviteter

2.
Etablering af atletikfaciliteter.
Der er ingen faciliteter til atletik, selvom atletikundervisning er obligatorisk i skolen.
Atletik kræver løbebaner, sandgrav til længdespring samt areal til diverse kastediscipliner.
Man kan evt. lægge disse faciliteter til atletik mellem tennishallen og kanalen.

Konsekvenser:
Den foreslåede placering er et område, som er friholdt til tennis jf aftale mellem Gilleleje Boldklub og Gribskov Kommune, men hvis det bliver aktuelt, må atletikfaciliteterne flyttes. Vi forestiller os ikke, at det bliver aktuelt i de nærmeste år.

3.
Etablering af multibane på nuværende grusparkering
(og flytning af parkering til græsareal op mod det gamle fritidshjem).
Der vil være et øget behov for multibvanen, når den eksisterende bane på Rostgårdsvej nedlægges).

Dette vil skabe mulighed for:
mange forskellige idrætsfaciliteter i det offentlige rum - både for skolen, foreningerne og byens øvrige borgere..

De følgende 3 forslag er ikke indbyrdes prioriteret.
4.
Etablering af crossfirbane (i nærheden af multibanen)
Dette vil skabe rum for:
  • mulighed for fysisk udfoldelse, aktivitet og bevægelse for både skolens elever og medlemmer af idrætsforeningerne

4.
Anlæg af ny fodboldbane langs Parkvej
(denne har højere prioritet, hvis der prioriteres atletikfaciliteter på dele af nuværende fodboldbane)
Ved at vende den eksisterende kampbane, kan der anlægges endnu en bane langs Parkvej.

Dette vil skabe rum for:
  • flere fodboldaktiviteter for Gilleleje Fodbold
  • flere fodboldaktiviteter for skolens elever

4.
Udbygning af GB Idrætshus på Idrætsvej 4
Konkret udbygningsforslag foreligger fra Gilleleje Bokseklub. Der er tale om en udbygning på 20 x 5,5 m.

Dette vil skabe rum for:
  • bokseklubbens træningslokaler - som kan bruges af skolen i dagtimerne
  • bedre plads til det kommende foreningsfitness - så det bl.a. kan rumme en hel klasse
Konsekvenser: Ny brandvej skal etableres

5.
Etablering af tennisfaciliteter incl. en tennishal
Dette vil skabe rum for:
  • Tilbud om at spille indendørs tennis i vinterhalvåret i foreningsregi
  • Skolens elever vil kunne spille tennis hele året


    Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Idrætsrådet:
  1. at tage orienteringen til efterretning.


Beslutning
Orienteringen taget til efterretning.
Fraværende: Allan Thoft Jensen



Sager behandlet på lukket møde:
Pkt. 36

Mødet startet:
05:30 PM

Mødet hævet:
08:15 PM

Tilbage

Se kommende møder i de politiske udvalg i mødekalenderen

Dagsordener til alle møder lægges på hjemmesiden senest 4 hverdage før mødeafholdelse. 
Protokoller lægges på om aftenen dagen efter mødet.

Protokoller for møder før 2013 kan fås ved henvendelse til Gribskov Arkiv.

Byrådsmøder

Byrådets møder er offentlige, men enkelte sager kan besluttes behandlet for lukkede døre.
Dagsordenen er tilgængelig i papirudgave for borgerne i Byrådssalen.

Den sidste spørgetid i denne byrådsperiode blev afhold 4. september 2017. Læs mere om spørgetid

Byrådsmødet afholdes på Gribskov Rådhus, Rådhusvej 3, Helsinge. 

Optagelse af billede og lyd under Byrådets møde kan tillades efter konkret og forudgående aftale med borgmesteren.