Byrådet

Mandag den 22-05-2017 kl. 19:00

Tilbage

Indholdsfortegnelse:

Åbne
66 Indkaldelse af stedfortræder for Bo Jul Nielsen
67 2. Budgetopfølgning 2017
68 Delberetning nr. 19 for regnskabsåret 2016
69 Helhedsplan for Græsted eventplads og stationsområde - godkendelse
70 Boligstrategisk handleplan - velfærdsboliger i Gribskov Kommune
71 Anlægsmidler på Idrætsrområdet i 2017
72 Nordsjælland Håndbold - kapitaltilførsel
73 Gribvand - Ordinær generalforsamling 2017
74 Ny vej, Græsted-Gilleleje - afgørelse om VVM-pligt
75 Natura 2000-handleplaner
76 Forslag til Kommuneplantillæg nr 11 for boligområde i Vejby Nordvest -
godkendelse til offentlig fremlæggelse
77 Forslag til Lokalplan 555.08 for et boligområde i Vejby Nordvest -

godkendelse til offentlig fremlæggelse
78 Forslag til Fingerplan 2017 - godkendelse af høringssvar
79 Mellemfinansiering - LAG/FLAG
80 Naturlegeplads i Tisvilde - mellemfinansiering af LAG-projektet
81 Nedrivning af ejendom - Kastanie Alle 7, Gilleleje
82 Græsted Veretantræfforening - ansøgning om bankgaranti
83 Kommunal og regional valget 2017: Oplysning og kampagner i forbindelse med
Kommunalvalget 2017
84 Kommunal-og regionalvalget 2017: Valgcafe på valgaftenen den 21.11.2017
85 Kommunal-og regionalvalget 2017: Valg af valgbestyrelse
86 Kommunal-og regionalvalget 2017: Antal og fordeling af valgstyrere,

tilforordnede vælgere, formænd og næstformænd og brevstemmemodtagere
87 Kommunal-og regionalvalget 2017: Brevstemmeafgivning i kommunen og i

hjemmet i forbindelse med kommunal og regional valget 21.11.2017
88 Madservice - indførelse af fritvalgsbevisordning
89 Miljøgodkendelse - Wewers Betonproduktion Mårum A/S - øget produktion
90 Bestyrelse for Lokal aktionsgruppe (LAG) Gribskov og Halsnæs 2014-2017 -

udtræden og udpegning
91 Forretningsorden for Gribskov Kommunes Byråd - spørgetid
92 Krydset Kildevej - Askemosevej
93 Henvendelse til ministrene vedrørende sygehuskøkken
94 Forslag om oprettelse af et § 17 stykke 4 udvalg
101 Madservice
110 Indkaldelse af stedfortræder for Jonna Præst
111 Poul-Erik Engel Høyers anmodning om at udtræde af Byrådet pr. 22. maj 2017
- indtræden af nyt medlem


Efterretningssager
95 Kommunal-og regionalvalget 2017: Lovændring omkring mindsteantallet af
stillere på kandidatlister
96 Tegningsret ved køb og salg af fast ejendom - opdatering af navne
97 Hegnsyn Øst 2014-2017 - ændring af formand
98 Decisionsskrivelse for 2015
99 Frederiksborg Brand og Redning - Årsregnskab 2016
100 Borgerrådgiverens årsberetning 2016


Lukkede
102 Tildeling af kontrakt for bekæmpelse af rotter i kloakken
103 Forberedelse af salg af ejendom
104 Forberedelse af salg af ejendom
105 Salg af ejendom
106 Risikostyring - Forsikringsudbud 2016
107 Gribskov Kommunes generelle beredskabsplan
108 Alkoholbevilling samt udeservering
109 Alkoholbevilling samt udeservering

Medlemmer:
Kim Valentin Mette Marianne Tolstrup
Jannich Petersen Lone Birgit Halskov Møller
Birgit Roswall Pia Foght
Michael Bruun Ulla Dræbye
Steen Pedersen Betina Sølver Hansen
Jørgen Emil Simonsen Michael Hemming Nielsen
Nick Madsen Susan Kjeldgaard
Knud Antonsen Anders Gerner Frost
Peter Jarl Sahlberg Morten Ulrik Jørgensen
Brian Lyck Jørgensen Thomas Elletoft
Trine Mette Egetved-Sørensen Sisse Krøll Willemoes
Jesper Hagen Behrensdorff
Godkendelse af dagsorden:
Dagsordenspunkt 110 om indkaldelse af stedfortræder for Jonna Præst og dagsordenspunkt 111 om Poul-Erik Engel Høyer udtræden af Byrådet optages på dagsorden.
Punkter om stedfortræderindkaldelse behandles som de første punkter på mødet.
Punkt 81 om nedrivning af ejendom tages af dagsorden; beslutningen blev truffet af Økonomiudvalget på mødet den 15. maj 2017.
Afprøvning af habilitet
Jørgen Simonsen erklæret inhabil på punkt 72 om Nordsjælland Håndbold.
Anders Gerner Frost erklæret inhabil på punkt 80 om Naturlegeplads i Tisvildeleje.
Mette Tolstrup erklæret inhabil på punkt 80 om Naturlegeplads i Tisvildeleje.
Trine-Mette Egetved Sørensen erklæret inhabil på punkt 106 "Risikostyring - Forsikringsudbud 2016".
Dagsorden godkendt.


Fraværende:

Meddelelser:
Klokken 16.30. - 17.03 Borgerrådgivernes årsberetning. Præsentation og dialog.

Klokken 17.03 Byrådsmøde begynder.

Susan Kjeldgaard anmoder om mødepause. Anmodning afvist.

Klokken 17.37 Mette Marianne Tolstrup, Lone Birgit Halskov Møller, Pia Foght, Ulla Dræbye, Betina Sølver Hansen, Michael Hemming Nielsen, Susan Kjeldgaard, Anders Gerner Frost, Morten Ulrik Jørgensen, Thomas Elletoft forlod byrådsmødet. De kom tilbage klokken 17.43.

Klokken 18.00 - 19.00 Mødepause.

Klokken 19.02 - 19.13 Byrådets spørgetid. Sisse Krøll Willemoes deltog fra klokken 19.02.

Klokken 19.13 Byrådsmøde genoptaget.

Klokken 21.02 - 21.17 Mødepause.

Anders Gerner Frost, Morten Ulrik Jørgensen, Thomas, Elletoft, Sisse Krøll Willemoes forlod byrådsmødet under afstemning på punkt 92 "Krydset Kildevej - Askemosevej".
Dagsordenspunkt 101 "Madservice" blev forelagt på lukket dagsorden. Efter afsluttet behandling er sagen flyttet til åben protokol





Åbne

66. Indkaldelse af stedfortræder for Bo Jul Nielsen
00.22A00 - 2017/15880

Sagsfremstilling
Byrådet behandler sagen for at beslutte, om betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt.

Bo Jul Nielsen er fraværende fra byrådsarbejde i en forventet periode fra og med den 22. maj til og med den 26. maj 2017. Bo Jul Nielsen er fraværende på grund af ferie.

Indkaldelse af stedfortræder til Byrådet
Borgmesteren indkalder en stedfortræder, når borgmesteren får meddelelse om eller kendskab til, at et byrådsmedlem vil være forhindret i at varetage sine hverv på grund af lovligt forfald (styrelseslovens § 15, stk. 2). Efter bestemmelsen er ferie en lovlig forfaldsgrund.

Byrådet træffer beslutning om betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt. Byrådet gør det efter styrelseslovens § 15, stk. 4.

Betingelserne er:
  • om der foreligger lovlig forfaldsgrund
  • om stedfortræderen er den rette stedfortræder (næste på kandidatlisten) og valgbar

Den næste på Socialdemokratiets liste er Mette Tolstrup.


Lovgrundlag
Lov om kommunens styrelse, lovbekendtgørelse nr. 318 af 28.03.2017, § 15, stk. 2 og 4
Styrelsesvedtægt for Byrådet i Gribskov Kommune vedtaget den 3. april 2017, Kapitel VII
Vederlagsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1530 af 09.12. 2016 §6


Økonomi
Der udbetales forholdsmæssigt vederlag til stedfortræder.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Byrådet:
  1. at tage stilling til om betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt


Beslutning
  1. Tiltrådt, at betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt.
Fraværende: Bo Jul Nielsen, Jonna Hildur Præst, Poul-Erik Engel Høyer, Sisse Krøll Willemoes.




67. 2. Budgetopfølgning 2017
00.30Ø00 - 2017/04661

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Administrationen ønsker med denne budgetopfølgning (forkortet BO) at præsentere Økonomiudvalget og Byrådet for udviklingen og det forventede resultat for de enkelte områder i Gribskov Kommune.

Administrationen udarbejder 4 årlige budgetopfølgninger i 2017:
1. budgetopfølgning (BO1) forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning (BO2) forelægges på fagudvalgsmøder i april
3. budgetopfølgning (BO3) forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning (BO4) forelægges på fagudvalgsmøder i november/december

Administrationen vil som hovedregel søge om tillægsbevillinger i BO1 og BO4. I de øvrige budgetopfølgninger beskrives de områder, hvor der er forhold, der peger på budgetafvigelser. Der kan være undtagelser, hvis der f.x. kommer helt nye opgaver til, eller hvis der sker en ændret organisering af de eksisterende opgaver.


Budgetopfølgning 2
Denne budgetopfølgning beskriver de overordnede forventninger til årets resultat. Der vil i forhold til de kommende budgetopfølgninger blive arbejdet med at finde modgående foranstaltninger og råderum inden for de enkelte udvalgsområder til imødegåelse af evt. udfordringer, således at der samlet set kan ske budgetoverholdelse i 2017.

Gennemgangen af økonomien skal indeholde:
  • En vurdering af økonomien på baggrund af forløbet hidtil i år
  • Fokus på de forhold, der kom op i den første BO
  • Fokus på forhold, der er kommet op som følge af årets lovgivningsarbejde
  • Fokus på eventuelle andre ændringer i forudsætninger m.v.


Særligt vedr. Velfærdsudviklingsprogrammet (VUP) - det vedrører flere udvalg
Der arbejdes målrettet på at implementere nye løsninger på de store velfærdsområder for borgere med komplekse sociale udfordringer. Der er dog en vis implementeringstid på disse indsatser samt, at der er andre områder som udfordrer os, hvilket gør, at det i 2017 også bliver nødvendigt at realisere det indlagte gevinstrealiseringskrav ad andre veje.

På Børne- og ungeområdet viser arbejdet med handleplanerne fortsat en positiv effekt, men der ses også en aktivitetsstigning på antallet af underretninger og anbringelser. Dette trækker i den anden retning samtidig med, at budgettet for 2017 er reduceret ift. 2016 niveauet, som et led i den samlede indsats på det specialiserede område. Det kræver således en omfattende indsats for at kunne rumme en stigende aktivitet med et faldende budgetgrundlag.

På Erhvervs- og beskæftigelsesområdet forventes indsatserne at give den budgetterede gevinst. Her er det den særligt tilrettelagt uddannelse (STU), der udfordrer det samlede budgetgrundlag.

På Social- og sundhedsområdet ses der en aktivitetsstigning på handicapområdet, der kan komme til at udfordre det samlede budgetgrundlag.

Gevinstrealiseringskravet hentes ved denne budgetopfølgning på de enkelte udvalgsområder til Økonomiudvalget. Fordelingen til de enkelte udvalg er baseret på den forventede effektivisering af deres andel af det samlede omkostningsgrundlag for de enkelte segmenter. Det kan efter det foreløbige arbejde med VUP konstateres, at effekterne af de nye indsatser tager længere tid end det er forudsat i budgettet, hvorfor ikke hele gevinstrealiseringskravet hentes ved denne BO.
Udviklingen på de enkelte udvalgsområder herunder Økonomiudvalget vil blive fulgt meget tæt og der vil ske en afklaring af modgående handlinger således, der samlet set kan ske budgetoverholdelse.


Læsevejledning
I denne Budgetopfølgning sker der en række omplaceringer som følge af udmøntning af Velfærdsudviklingsprogrammet (VUP) samt omplaceringer ifm. lønsummerne, da fagudvalgenes administrative lønsummer nu er placeret på en ramme under ØU. Omplaceringerne har alene teknisk karakter.

For at tydeliggøre de reelle forventninger til årets økonomiske resultater er der denne gang tilføjet en ekstra kolonne til økonomioversigten. Den viser resultatet under forudsætning af, at de indstillede omplaceringer besluttes af Byrådet. Det er kolonnen yderst til højre ("Resultat efter budgetændring") markeret med rød.
Det er vigtigt at fremhæve, at der i denne budgetopfølgning tages afsæt i denne kolonne, når forventningerne til årets økonomiske resultater forklares. Dette er en ændring i metode ifht. tidligere budgetopfølgninger.

Denne metode, hvor der tages afsæt i forventningerne til årets økonomiske resultater inkl. indstillede budgetændringer, vil blive anvendt fremadrettet. Dette skyldes, at der også fremadrettet må forventes omplaceringer som følge af, at den administrative lønsum nu er samlet under ØU.


1. Samlet konklusion

Som det fremgår af tabellen herunder, er den samlede forventning til regnskab 2017 et merforbrug i størrelsesorden 8,4 mio. kr. (kolonnen med mer/mindreforbrug) ift. det korrigerede budget. Budgetafvigelsen består af merudgifter på ordinær drift på 3,5 mio. kr., ordinær anlæg på 3,8 mio. kr. og finansiering på 1,1 mio. kr. - jf. den "røde" kolonne, der indarbejder konsekvenserne af budgetomplaceringerne.

På ordinær drift er der stigende udgifter til det specialiserede område samt forsinkelser i udmøntning af VUP'en, omvendt er der mindreudgifter til flygtninge.

Merudgifterne til anlæg skyldes primært jordforureningssager, der delvist bliver finansieret af opsamlede budgetoverskud på anlægsrammen.

Mindreindtægterne på finansiering skyldes renter ifm. lån til betaling af ejendomsskatter samt ikke budgetterede rentebetalinger ifm. tilbagebetaling af ejendomsskatter.




2. Budgetopfølgningens grundlag

I de følgende afsnit vil grundlaget for budgetopfølgningen blive gennemgået nærmere for de enkelte områder.

2.1 Ordinær drift

Det tekniske Område
Såfremt de indstillede omplaceringer besluttes, forventer administrationen et merforbrug på 0,5 mio. kr. i 2017 på Det tekniske område. I resultatet indgår omplacering vedr. løn på 1,5 mio. kr.

Merforbruget på 0,5 mio. kr. vedrører belysning på private fællesveje.

Særlig forudsætninger og opmærksomhedspunkt (nye forhold ift. BO1):
  • På Kollektiv trafik og kørsel er der sket en aktivitetsøgning, som må forventes at medføre en merudgift. Administrationen vil analysere udviklingen nærmere, og eventuelle ændringer i vurderingerne til årets regnskab vil blive indarbejdet i BO3. Resultatet kan påvirke andre fagudvalg.


Børneudvalget
Såfremt de indstillede omplaceringer besluttes, forventer administrationen et merforbrug på 10,0 mio. kr. i 2017 på Børneudvalgets område. I resultatet indgår omplacering vedr. VUP på 4,5 mio. kr.

I opgørelsen af det forventede forbrug i 2017 er indregnet de forventede overførsler til 2018.

Administrationen vurderer, at det ikke er muligt at indhente hele afvigelsen i løbet af året ved modgående foranstaltninger.

De væsentligste årsager til budgetafvigelsen skyldes:
  • Merforbrug på "Undersøgelse og socialfaglig indsats" på grund af en aktivitetsstigning på både tilgang af sager og antallet af foranstaltninger, herunder dyre foranstaltninger (12,0 mio. kr.)
  • Udmøntning af gevinstrealisering vedrørende Velfærdsudviklingsprogrammet (4,5 mio. kr.)
  • Mindreforbrug på "Læring og undervisning" på blandt andet pensionsforpligtelser til afgående lærere, samt merindtægter vedr. mellemkommunal opkrævning (3,9 mio. kr.)
  • Mindreforbrug på "Stabs- og støttefunktioner" vedr. tidsforskydning i projekter, samt mindreforbrug på drift og øgede refusionsindtægter (2,6 mio. kr.)

Særlige forudsætninger og opmærksomhedspunkter (nye forhold ift. BO1):
  • Ny lovgivning på tandplejeområdet vedrørende risikobaserede tilsyn, hvor den økonomiske effekt ikke kendes endnu


Social- og Sundhedsudvalget
Såfremt de indstillede omplaceringer besluttes, forventer administrationen et mindreforbrug på 5,2 mio. kr. i 2017 på Social- og Sundhedsudvalgets område (inkl. virksomheder). Eksklusiv virksomhederne bliver resultatet et mindreforbrug på 1,4 mio. kr. I resultatet indgår omplacering vedr. løn på 1,1 mio. kr. samt omplacering vedr. Velfærdsudviklingsprogrammet på 2,8 mio. kr.

I opgørelsen af det forventede forbrug i 2017 er indregnet de forventede overførsler til 2018.

De væsentligste årsager til budgetafvigelsen er:
  • Merforbrug til stomi- og genbrugshjælpemidler (2,3 mio. kr) som følge af aktivitetsstigninger
  • Merforbrug til midlertidige botilbud, afløsning- og aflastning og aktivitets- og samværstilbud (7,9 mio. kr.) som følge af aktivitetsstigninger
  • Merforbrug til hospice og boligsikring (2,9 mio. kr) som følge af aktivitetsstigninger
  • Merforbrug til sociale problemer og stofmisbrug (2,6 mio. kr) som følge af aktivitetsstigninger
  • Merforbrug som følge af ændring i lovgivningen, der har konsekvenser for ventedage og respiratorborgere (merudgift 2,3 mio. kr.)
  • Mindreforbrug til personlige tillæg og enkeltydelser samt alkoholmisbrug (3,3 mio. kr.) som følge af en nedgang i aktiviteten
  • Mindreforbrug som følge af ændring i lovgivningen, der har konsekvenser for regionale indlæggelser og medfinansiering af genoptræning under indlæggelse (15,9 mio. kr.)
  • Diverse mindreforbrug indenfor sundhedsfremmende projekter (excl. værdighedsprojekter), egne hjælpere og myndighedsudgifter (3,3 mio. kr.)
  • Iboende udfordringer i ft. budget ses indenfor længerevarende botilbud (merudgift 7,8 mio. kr.) og førtidspensioner (mindreudgift 7,8 mio. kr)

Særlige forudsætninger og opmærksomhedspunkter (nye forhold ift. BO1):
  • Der opleves generelt et øget pres på udgifterne til det specialiserede voksenområde bl.a. grundet aktivitetsstigning. I denne BO forventer administrationen et merforbrug på 18,5 mio. kr. i 2017 på delrammen Borgere med handicap.
  • Sundhedsfremme og tilskud indeholder en del projekter bl.a. vedr. værdighedspolitikken. Det forudsættes i denne budgetopfølgning af projekterne vil blive løftet, eftersom uforbrugte midler i indeværende år enten skal søges overført til næstkommende år eller tilbagebetales til staten.


Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
Såfremt de indstillede omplaceringer besluttes, forventer administrationen et merforbrug på 7,5 mio. kr. i 2017 på Erhvervs- og beskæftigelsesudvalgets område. I resultatet indgår omplacering vedr. løn på 2,9 mio. kr. samt omplacering vedr. Velfærdsudviklingsprogrammet på 3,6 mio. kr.

Den væsentligste årsag til budgetafvigelsen er:
  • Særlig Tilrettelagt Uddannelse (STU) forventes stadig at være en udfordring i 2017, merforbruget forventes at blive 7,5 mio. kr. Der er allerede taget initiativer til at nedbringe de fremtidige udgifter, ved at stramme op på visiteringen af borgere til STU. Da borgerne visiteres til et 3-årigt forløb vil der gå en årrække før, vi ser den fulde virkning af den skærpede visitering.
    Administrationen vurderer, at det ikke er muligt at indhente afvigelsen i løbet af året ved modgående foranstaltninger.

Særlige forudsætninger og opmærksomhedspunkter (nye forhold ift. BO1):
  • På nuværende tidspunkt ser det ud til at være et pres på overførslerne herunder især sygedagpenge, ledighedsydelse og ressourceforløb. Forudsætningerne for fremskrivningen er dog yderst usikre, da der er tale om forbruget i januar og februar og refusionsafregning fra januar. Området følges tæt.


Kultur- og Idrætsudvalget
Såfremt de indstillede omplaceringer besluttes, forventer administrationen at budgettet på Kultur- og idrætsudvalgets område balancerer. I resultatet indgår omplacering vedr. løn på 8,6 mio. kr.

Særlige forudsætninger og opmærksomhedspunkter (nye forhold ift. BO1):
  • Der forventes manglende indtægter i forbindelse med svømmehalstakster
    De forhøjede takster trådte i kraft 7. marts 2017 og der var forudsat helårsvirkning.


Økonomiudvalget
Såfremt de indstillede omplaceringer besluttes, forventer administrationen et mindreforbrug på 9,4 mio. kr. i 2017 på Økonomiudvalget som fagudvalgs område. I resultatet indgår omplaceringer til ØU vedr. løn på 14,1 mio. kr. samt omplacering vedr. Velfærdsudviklingsprogrammet på 10,8 mio. kr.

De væsentligste årsager til budgetafvigelsen er:
  • På Politiske udvalg og administration forventes merforbrug på 1,4 mio. kr. der skyldes faldende indtægter vedr. Administrationsbidrag, Sociale tilbud, hvilket skyldes dels en nedsættelse af overheadprocenten fra 6,5 % til 6% jfr. KKR Styringsaftale, dels generelt faldende takster, samt vigende belægning på tilbuddene.
  • Der forventes fortsat et mindreforbrug på flygtningepuljen på 15,0 mio. kr. Det skyldes en lavere forventning til antal flygtninge.
  • Ikke realiserede besparelser vedr. Velfærdsudviklingsprogrammet på 4,2 mio. kr. der forventes realiseret af Økonomiudvalget som fagudvalg. Besparelsen er endnu ikke udmøntet.


2.2 Ordinære anlæg
Som det fremgår af tabellen forventes det samlede merforbrug på ordinære anlæg ved 2. budgetopfølgning at være 3,8 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Det forventede forbrug i 2017 indeholder også forventede overførsler til 2018 som følge af tidsmæssige forskydninger i anlæg.

Det forventede merforbrug i forhold til korrigeret budget skyldes følgende forhold:
  • Jordforureningssager
    Som oplyst ved BO1-2017 forventes der et samlet merforbrug på jordforureningssager på 8,0 mio. kr.
  • Projekt Buslomme Valby
    Som oplyst ved BO1-2017 har Byrådet den 12/12-2016 besluttet at merforbrug i forbindelse med projektet skal afholdes indenfor anlægsrammen. Ved BO1 forventedes et merforbrug på 0,4 mio. kr. Ved denne BO2 forventes det at projektet bliver 0,1 mio. kr. billigere end først antaget, hvorfor det samlede merforbrug nu vurderes til 0,3 mio. kr.
  • Opsamlede overskud/underskud
    Der er på BO2 tidspunktet opsamlet et budgetoverskud på anlægsrammen på 4,5 mio. kr. som delvist kan finansiere merudgifterne vedr. jordforureningssagerne og buslomme i Valby. Budgetoverskuddet er opsamlet ved mindreforbrug på øvrige anlægsprojekter.

2.3 Byudvikling
Administrationen forventer at overholde budgettet på Byudvikling.

I budgetteret er forudsat en nettoindtægt i 2017 og 2018 på hhv. 20 mio. kr. og 10 mio. kr., og herudover skal evt. merindtægter finansiere fremtidige byudviklingsomkostninger. Det er meningen, at Byudviklingsområdet skal balancere over tid - men ikke nødvendigvis i det enkelte år.

Der er ikke ændringer til de forudsætninger, der ligger til grund for budget 2017, men som altid på dette område, vil der ske køb og salg, der ikke er budgetterede, og der kan opstå tidsforskydninger i de planlagte salg.


2.4 Forsyningsområdet
Administrationen forventer at overholde budgettet.


2.5 Finansiering
Administrationen forventer samlede mindreindtægter på 0,5 mio. kr. Ændringen er fordelt med en merindtægt på indtægter på 0,6 mio. kr. og en mindreindtægt på renter på 1,1 mio. kr.

Årsagerne til budgetafvigelsen er:
  • Midtvejsregulering til finansiering af ændrede politiker vederlag på 0,6 mio. kr.
  • Renteindtægter fra lån til betaling af ejendomsskatter
    Der forventes pt. mindreindtægter fra renter vedr. lån til betaling ejendomsskatter på 0,6 mio. kr. Mindreindtægten skyldes dels, at pensionisternes gæld til kommunen er lavere end budgetteret, og dels at rentesatsen for 2017 er budgetteret højere end den af Social- og Indenrigsministeriet fastsatte.
  • Desuden vurderes det, at udgifter til renter af for meget betalte ejendomsskatter kommer til at udgøre ca. 0,5 mio. kr


3. Frigivelse af rådighedsbeløb
  • Idrætsrådet - anlægspulje
    Der søges om frigivelse af det afsatte rådighedsbeløb i 2017 på 1,5 mio. kr. til Idrætsrådet.
  • Sti-pulje
    Der søges om frigivelse af det afsatte rådighedsbeløb i 2017 på 1,8 mio. kr. til opgradering af det eksisterende stinet m.v.

4. Tillægsbevillinger og omplaceringer:

4.1 Tillægsbevillinger
Der søges ikke om tillægsbevillinger i denne Budgetopfølgning.


4.2 Omplaceringer

Der ansøges om følgende omplaceringer i denne BO2



Tal i mio. kr.

Der er udelukkende vist positive beløb i tabellen, selvom omplaceringer samlet skal gå i nul, og derfor indeholde både en positiv og en negativ budgetændring.

Fortegnene fremgår ikke af tallene men af de to kolonner "Til udvalg" og "Fra udvalg". Når der fx. i første omplacering vises en omplacering vedr. flygtningepuljen på 0,4 mio. kr., kan man af Til/Fra kolonnerne se, at SSU's budget øges med 0,4 mio. kr. mens ØU's budget reduceres tilsvarende - de enkelte omplaceringer går således i nul linie for linie.

Når der i den sidste linie er beregnet et i alt resultat på nul, er det for at vise, at omplaceringerne samlet går i nul.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr 769 af 09/06/2015

Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:
  • Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
  • Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
  • Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.


Miljøforhold


Høring


Bilag
Bilag 1: BO2 2017 Anlægsoversigt Dok. nr. 2017/04661 025

Bilag 2: Status - Køb og salg Dok. nr. 2017/04661 022

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
  1. at godkende budgetopfølgningen inkl. anlægsoversigten
  2. at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.
    Ramme
    Omplace- ringer
    i kr.
    Tillægsbe- villinger
    i kr.
    Teknisk Udvalg
    0
    0
    Plan- og Miljøudvalget
    -1.456.000
    0
    Børneudvalget
    -4.537.000
    0
    Social- og Sundhedsudvalget
    -3.433.000
    0
    Erhvervs- og Beskæftigelsesområdet
    -6.441.000
    0
    Kultur- og Idrætsudvalget
    -8.642.000
    0
    Økonomiudvalget
    25.072.000
    0
    Finansiering
    -600.000
    I alt
    0
    0
  3. at godkende de foreslåede ændringer vedr. budgetoverslagsårene jf. nedenstående tabel.
    Ramme
    2018
    2019
    2020
    2021
    Teknisk Udvalg
    0
    0
    0
    0
    Plan- og Miljøudvalget
    -1.456.000
    -1.456.000
    -1.456.000
    -1.456.000
    Børneudvalget
    0
    0
    0
    0
    Social- og Sundhedsudvalget
    -1.107.000
    -1.107.000
    -1.107.000
    -1.107.000
    Erhvervs- og Beskæftigelsesområdet
    -6.441.000
    -6.441.000
    -6.441.000
    -6.441.000
    Kultur- og Idrætsudvalget
    -8.642.000
    -8.642.000
    -8.642.000
    -8.642.000
    Økonomiudvalget
    17.646.000
    17.646.000
    17.646.000
    17.646.000
    I alt
    0
    0
    0
    0
  4. at frigive de afsatte rådighedsbeløb i 2017 på 1,5 mio. kr. til Idrætsrådet og 1,8 mio. kr. til sti-puljen.
Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 15-05-2017:
1. - 4. Anbefalet.




Beslutning
Ændringsforslag fra A, Ø, Å, G
Mindreforbruget på børneområdets almenområde på 6.5.mio. kr. ønskes anvendt til opnormering på dagtilbudsområdet.

For: A, Ø, Å, G (11)
Imod: V, O, C (12)

Ændringsforslaget ikke tiltrådt.


Afstemning om anbefaling fra Økonomiudvalget

1. - 4. Tiltrådt.

For: G, Å, Ø, A, V, O, C (23)





68. Delberetning nr. 19 for regnskabsåret 2016
00.32Ø00 - 2017/12225

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale Byrådet at godkende administrationens bemærkninger til den løbende revisionsberetning, delberetning nr. 19 for regnskabsåret 2016.

Baggrund
I henhold til Lov om kommunernes Styrelse og revisionsregulativ for Gribskov Kommune har BDO afgivet løbende beretning vedrørende 2016 udført indtil marts 2017.

Revisionens løbende beretning er en indikation af hvordan regnskabsåret 2016 ender, men er ikke den endelige beretning for den samlede gennemgang af Gribskov Kommune regnskab, hvilket det har været tidligere. Den endelige beretning vil blive forelagt på udvalgsmøderne i juni i forbindelse med den endelige godkendelse af regnskab 2016.

Det er revisionens vurderingen efter den udførte revision, at de tilrettelagte forretningsgange for administrationen af sociallovgivningen er hensigtsmæssige og betryggende.

Der er dog i lighed med 2014 og 2015 konstateret flere fejl og mangler på områderne:
  • Integrationsprogrammet
  • Sygedagpenge
  • Ressourceforløbsydelse
  • Forsikrede ledige
  • Revalidering

Her konkluderer revisionen, at områderne ikke administreres fuldt ud i overensstemmelse med gældende lovgivning men, at der efter deres vurdering, er sket en væsentlig forbedring i kvaliteten af sagerne. På flere områder ser revisionen en positiv udvikling. Den løbende opfølgning, der er iværksat, vil sikre en fortsat forbedring af kvaliteten i sagerne.

I 2016 kan fejlene hovedsageligt henføres til nedenstående forhold:
  • Tilbud til udlændige, Integrationsprogram, hvor der har været et for højt fejlniveau
  • Kontante ydelser (sygedagpenge, revalidering, ressourceforløbsydelse og forsikrede ledige), hvor der ikke har været en tilfredsstillende løbende rettidig individuel opfølgning.

Det er dog revisionens opfattelse, at de konstaterede fejl og mangler ikke umiddelbart har haft udbetalingsmæssige konsekvenser overfor den enkelte borger.

Administrationens redegørelse af revisionens bemærkning
Administrationen har nedenstående bemærkninger til revisionens bemærkninger på de enkelte områder:

Tilbud til udlændige:
Administrationen arbejder kontinuerligt med området i form af omstrukturering med indsættelse af ny leder, justering af området med ansættelse af nye medarbejdere for derved at sikre et større fokus på området. Dette for at nedbringe fejlniveauet.

Kontante ydelser:
Administrationen tager bemærkningen til efterretning og afventer ibrugtagning af nyt fagsystem med en forventning om, at det bliver muligt at følge rettidigheden, som det ikke tidligere har været i det gamle fagsystem. Dette skulle dermed give en positiv udvikling i overholdelse af rettidigheden.


Omkring opfølgning af tidligere revisionsbemærkning vedrørende statsrefusions- opgørelserne og særligt dyre enkeltsager følger revisionen op på disse i forbindelse med den afsluttende revision for 2016.

Lovgrundlag
Styrelseslovens §45, BEK nr. 209. af 27/02/2017 om Kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision mv. kap. 4.

Økonomi
Jævnfør sagsfremstilling

Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
  1. at godkende administrationens forslag til besvarelse af revisionens bemærkninger, der meddeles Statsforvaltningen og BDO Kommunernes Revision.


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 15-05-2017:
  1. Anbefalet.




Beslutning
  1. Tiltrådt.





69. Helhedsplan for Græsted eventplads og stationsområde - godkendelse
01.00G00 - 2015/37274

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet, at godkende helhedsplan for Græsted stationsområde og eventplads, herunder at blive orienteret om status for fordeling af afsatte midler.

Baggrund
Plan- og Miljøudvalget besluttede 12.09.2016, at igangsætte udarbejdelse af helhedsplan for Græsted stationsområde og eventplads med ekstern rådgivning inden for en ramme på 200.000 kr. Derudover blev det besluttet, at administrationen indledte dialog med Nordsjællands Veterantog og Fredbogård Fonden om konkrete investeringer i områdernes infrastruktur og implementering af helhedsplanen i øvrigt, og at godkende at restbeløbet af de i alt afsatte 500.000 kr. til helhedsplanen indgår som kommunal medfinansiering til implementering af helhedsplanen.

Beslutningerne blev truffet, som følge af den indgåede Budgetaftale 2016-2019. I Budgetaftale 2016-2019 er der afsat 3 mio. kr. til områdefornyelse i Græsted bymidte og eventplads. Byrådet besluttede 01.02.2016, at 500.000 kr. af beløbet skulle anvendes til udarbejdelse af en helhedsplan for stationsområdet og eventpladsen.

Formål med helhedsplanen
Formålet med at udarbejde en helhedsplan var at få formuleret bærende principper for områdets udvikling, der skaber et visionært perspektiv for områdets værdiskabende udvikling i de kommende år, som vil sætte Græsted stationsområde og eventplads på landkortet som oplevelses- og turismedestination.

Fordelen med en helhedsplan er, at de overordnede strukturer i området bliver planlagt fra begyndelsen, i stedet for en ’punktvis’ og fragmenteret udvikling i landzonetilladelser og/eller enkelte lokalplaner. Desuden vil processen omkring udarbejdelsen og planens endelige indhold skabe grundlag for fælles tilgang for aktørerne til udvikling af området.

En helhedsplanen med afsæt i dialog med lokalområdet
Helhedsplanen er udarbejdet af arkitektfirmaet Hasløv og Kjærsgaard og er lavet på baggrund af en høj grad af inddragelse og dialog. Tovholder for udarbejdelse af planen og den primære kontakt med arkitekterne har været repræsentant for Fredbogårdfonden. I forbindelse med udarbejdelsen har der været nedsat en følgegruppe med deltagere fra Gribskov Kommune, Nordsjællands Veterantog og Fredbogårdfonden. Der har derudover været afholdt dialogmøde med områdets naboer og repræsentanter fra Områdefornyelsesprojektet Græsted i Bevægelse.

Helhedsplanens indhold
Planen tager udgangspunkt i de aktiviteter, der har foregået på arealet gennem mange år. Særligt har det årlige pinsetræf været en stor tilbagevendende aktivitet, og danner derfor grundlag for de visioner og behov, der kan være for fremadrettet at udvikle arealet. Samtidig har det været vigtigt at få Græsted Station, det kommende veterantogscenter og Eventpladsen til at kunne fungere både sammen og hver for sig. Endelig har der været fokus på at skabe sammenhæng mellem Eventpladsen og landskabet omkring, med særligt fokus på forbindelsen til en kommende Søborg sø, samt at indtænke forbindelsen til Græsted by og igangværende tiltag under områdefornyelsesprojektet.

Indretning af området tager udgangspunkt i at forpladsområdet ved stationen, både i forbindelse med aktiviteter på eventområdet og til hverdag skal fungere som ”reklame” for stedet, og at området som helhed skal kunne fungere og bruges i både eventsituationen og i hverdagssituationen.

Helhedsplanen er opbygget ud fra principper om at skabe overskuelighed og genkendelighed. Helhedsplanens struktur minder om de gamle stjerne-landsbystrukturer med en central plads, hvorfra sigtelinjer gør Eventpladsens forskellige aktiviteter overskuelige. Fra dette centrum, samlingspladsen, er det muligt at orientere sig mod pladsen, ankomstarealer, boder, aktiviteter og events i landskabet.



Forplads
Forpladsen er områdets fornemste entré. Det er her man kan ankomme med veterantog og stige af på en særlig perron, se på udstillede objekter og komme ind i den nye vognhal og tage smalsporsbanen, som kører ud i landskabet. Forpladsen ligger højt, så det er muligt at danne sig et godt overblik over arrangementet. For forpladsen er skitseret et forslag med bestemte typer belægning, beplantning, belysning og særlig indretning med springvand mv. Estimeret overslag på ca. 4,5 mio. kr.

Indretning af Eventplads
Eventpladsens centrum er en samlingsplads, og med udgangspunkt i denne kan der afholdes små og store arrangementer. Pladsens stjerneformede struktur danner en ramme for, hvordan teltopstillingen sker. Strukturen binder på en enkel måde de vigtigste punkter sammen.

I yderkanten af Eventpladsen etableres en ”cruisevej” som et ydre cirkelslag om pladsen, der giver mulighed for at køre hele vejen rundt om området, og som kan fungere både som opvisningsbane og servicevej.

Helhedsplanen indeholder en skitseret parkeringsplads, med plads til op til 2.000 biler og parkering på græsarealet som hidtil. Det foreslås dog, at de første to rækker mod Holtvej udlægges som permanent grusbelægning for ekstra p-pladser.
Estimeret overslag for anlæg på eventpladsen er ca. 4 mio. kr.

Stier og forbindelser til områderne omkring
Eventområdet skal i dagligdagen fungere som mål for gå- eller løbeturen, og vil få flere til at opleve den bynære natur. Der er blandt andet skitseret en underføring under jernbanen, så pladsen knyttes mere direkte sammen med Græsted by.
Estimeret overslag for anlæg på eventpladsen er ca. 5,5 mio. kr.

Sø og landingsbane
Helhedsplanen viser en række ekstra tiltag, der på sigt kan være med til at understøtte stedets samlede attraktion. Det omhandler blandt andet om anlæg af en sø i områdets østlige del og etablering af en landingsbane til mindre fly.
Estimeret overslag for anlæg på eventpladsen er ca. 3 mio. kr.

Se den samlede Helhedsplan i Bilag 1.

Frasalg af areal til naboer
De tilstødende naboer mod Græsted Stationsvej har udtrykt ønske om, at kommunen vil frasælge et areal svarende til 10 m ekstra grund til hver af deres ejendom. Derved skabes der større afstand fra deres boliger til eventpladsen. Administrationen anbefaler, at der igangsættes aftale om salg af areal til gældende markedspris.

Videre proces
Der er i Budgetaftale 2016-2019 afsat i alt 1,5 mio til arbejdet ved Eventpladsen. Rådgiveraftalen for udarbejdelse af helhedsplanen er indgået med et honorar på 200.000 kr. Administrationen har godkendt en tilkøbt option på op til 30.000 kr. for økonomioverslag for realisering af tiltag på eventpladsen. Administrationen anbefaler at restbeløbet på 270.000 kr af de i alt afsatte 500.000 kr til helhedsplanen indgår som medfinansiering af Eventpladsen, herunder forpladsen.

For at understøtte det etablerede velfungerende samarbejde vil administrationen anbefale at opstarte en dialog med områdets aktører om aftaler om den kommende realisering og herunder eventuelt samarbejde om at søge fondsmidler, så der sikres en sammenhæng mellem anlægsprojekterne. Forud for sagsfremstillingen vil administrationen være i dialog med Fredbogårdfonden og Nordsjællands Veterantog om det videre projekt, herunder proces, tid og økonomi.


Lovgrundlag
Helhedsplanen har ikke lovmæssigt ophæng, men er i overensstemmelse med Lokalplan 316.06 for Græsted Stations- og veterantogscenter.

Økonomi
I Budgetaftale 2016-2019 er der afsat et rådighedsbeløb på 3 mio. kr til områdefornyelse i Græsted bymidte og eventplads. Rådighedsbeløbet blev frigivet i forbindelse med BO1-2016. Byrådet besluttede 01.02.2016, at 500.000 kr. af beløbet skulle anvendes til udarbejdelse af en helhedsplan for stationsområdet og eventpladsen, samt at 1.000.000 kr anvendes til etablering af forpladsen.

Høring
Helhedsplanen er udarbejdet i tæt dialog med områdets aktører. Helhedsplanen blev præsenteret til møde i Græsted Byforum 23.03.2017. Græsted Byforum har ikke yderligere kommentarer til helhedsplanen.

Bilag
Bilag 1: Helhedsplan for Græsted Eventplads dok.nr. 2015/37274 060


Administrationens indstilling
Administrationen anbefaler Plan- og miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet
  1. at godkende Helhedsplan for Græsted Eventplads
  2. at godkende at restbudgettet på 270.000 kr. til helhedsplanen, anvendes som medfinansiering af Eventpladsen, herunder forpladsen.
  3. at godkende at administrationen går i dialog med Fredbogård Fonden og Nordsjællands Veterantog om det videre samarbejde om realisering af projektet, herunder muligheden for fondsansøgninger, til senere fremlæggelse for udvalget.
  4. at godkende at administrationen indgår aftale med naboer mod Græsted Stationsvej om salg af areal mod deres ejendomme.


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 24-04-2017:
1. - 4. godkendt


Økonomiudvalgets beslutning den 15-05-2017:
1. - 4. Anbefalet.




Beslutning
1. - 4. Tiltrådt.




70. Boligstrategisk handleplan - velfærdsboliger i Gribskov Kommune
82.00G00 - 2017/04301

Sagsfremstilling
Introduktion
Sagen handler om kommunens boligstrategiske handleplan.

Sagen forelægges enslydende i Børneudvalget og Social- og Sundhedsudvalget. Begge udvalg får sagen for at træffe beslutning og for at afgive anbefaling til Økonomiudvalget og Byrådet.

Formål
Formålet med handleplanen er at tilpasse og optimere kapaciteten af velfærdsboliger i Gribskov Kommune. Har vi det rette antal pladser, og matcher pladserne det, som målgrupperne har brug for? Velfærdsboliger er for eksempel plejeboliger, midlertidige pladser, botilbud og boliger til unge på det specialiserede område.

Handleplanen skal medvirke til, at kommunen kan indrette den samlede boligkapacitet fleksibelt og udnytte den optimalt. Dette skal ske med afsæt i målgruppernes behov, faglige strategier og ny viden. Målet er at styrke effekten af indsatserne på området og nedbringe ventelister og tomgangsudgifter.

Ved udarbejdelsen af handleplanen har administrationen taget afsæt i et
  • borgerperspektiv: At borgerne møder os med nye og mere komplekse behov og forventninger om nye typer af indsatser, som vi skal kunne imødekomme
  • omverdensperspektiv: At kommunen mødes med nye krav fra stat og region som aktør i det samlede sundhedsvæsen og behovet for et styrket forløb for borger mellem indlæggelse, ophold på midlertidig plads og eget hjem/andet varigt tilbud
  • økonomisk perspektiv: At økonomien generelt er under pres, og der skal tænkes i effektive løsninger.

Administrationen fremlægger handleplanen for både Social- og Sundhedsudvalget og Børneudvalget. I sagen lægges op til, at de to udvalg dels anbefaler og dels beslutter forskellige indsatser, som administrationen kan gennemføre på kort sigt, d.v.s. inden for 1-2 år.

Udvalgenes anbefalinger og beslutninger
I sagen lægges op til, at
  • Social- og Sundhedsudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte tre mindre ombygningsprojekter, der hver især bidrager til at tilpasse og optimere udbuddet af plejeboliger, midlertidige pladser og botilbud.
  • Social- og Sundhedsudvalget beslutter, at der udarbejdes en kapacitetsanalyse, som skal afdække det fremtidige behov for plejeboliger og midlertidige pladser. Social- og Sundhedsudvalget beslutter endvidere, at Handicaprådet medvirker ved vurderingen af tilgængeligheden ved to af ombygningsprojekterne.
  • Børneudvalget beslutter en indsats, der handler om nye boliger til unge med misbrug, kriminalitet, afbrudt uddannelse og øvrige udfordringer. Det konkrete scenarie indebærer, at der indgås en samarbejdsaftale med en ekstern leverandør om boliger og støtte til unge med misbrug, kriminalitet m.m.
  • Udvalgene anbefaler desuden Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte, om administrationen skal revidere og efter behov udbygge den boligstrategiske handleplan løbende, og om administrationen skal fremlægge den reviderede handleplan til politisk behandling hvert år.

Udvalgene behandler ikke flygtningeboligområdet, fordi udfordringerne på området bliver behandlet i særskilte sagsforløb, som starter i relevante fagudvalg.

Udvalgene behandler heller ikke udfordringerne med at sikre tilstrækkeligt med billige boliger til blandt andre hjemløse og borgere, der har fået deres kontanthjælp sat ned. Udfordringerne bliver behandlet i en særskilt sag, som administrationen forventer at fremlægge til politisk behandling i efteråret 2017.

Baggrund
Social- og Sundhedsudvalget besluttede på sit møde den 11. maj 2016, at administrationen skulle lave en kapacitetsanalyse, et såkaldt konceptprogram, for velfærdsboligerne. Konceptprogrammet skulle danne grundlag for, at administrationen kunne udarbejde en boligstrategisk handleplan.

Administrationen præsenterede konceptprogrammet for Social- og Sundhedsudvalget på udvalgsmødet den 26. oktober 2016. Social- og Sundhedsudvalget besluttede på samme møde, hvilket hovedindhold den boligstrategiske handleplan skulle have i form af fire spor:
  1. Plejecenterboliger/-byggeri
  2. Midlertidige pladser
  3. Tilbudsområde - tomgang/ventelister og øvrige hovedlinjer med vægt på et generelt samlet blik på drift og organisering på tværs af målgrupper og kompetencer
  4. Boliger til unge på det specialiserede område
På samme møde lagde udvalget vægt på, at en kommende handleplan skulle beskrive:
  • Hovedudfordringerne, når det handler om boligkapaciteten i forhold til behovsudviklingen i de målgrupper, som kommunen visiterer til de forskellige velfærdsboliger.
  • Business cases for handlemuligheder på kort sigt, så administrationen skaber et gennemsigtigt beslutningsgrundlag.
  • Sidst men ikke mindst - at handleplanen sondrer mellem handlemuligheder og beslutninger på den korte bane henholdsvis perspektiver på den mellemlange og lange bane - i erkendelse af, at området er komplekst, behov forandrer sig, og der er brug for en løbende opbygning af viden og vurdering af konsekvenser, som handleplanen skal understøtte.
Børneudvalget er orienteret
Administrationen har orienteret Børneudvalget om de ovenstående rammer for den boligstrategiske handleplan og for de indledende overvejelser om tilpasninger af boligkapaciteten på Børneudvalgets område. Det skete på udvalgets møde den 9. januar 2017.

Principper i den boligstrategiske handleplan
Den boligstrategiske handleplan er udarbejdet ud fra en række grundlæggende principper:
  • Handleplanen beskæftiger sig med en kobling af udvikling og behov i forholdet mellem borger/målgruppe og bygningskapacitet. Administrationen udbygger planen på sigt for at give et bredere blik på kvalitet og effekt, blandt andet den effekt, som borgerne oplever. Se i den forbindelse gerne typologierne brugt i konceptprogram for velfærdsboliger i Gribskov Kommune, udarbejdet af ArchiMed, jf. figuren nedenfor.
  • Handleplanen indeholder et helhedsperspektiv på tværs af boligformer i form af en afstemthed og et samlet tværgående sigte på målgruppernes behov og de boliger, der er til rådighed, ligesom planen bygger på 'Kompas for fremtidens velfærdsboliger' (tiltrådt af Social- og Sundhedsudvalget på mødet den 26. oktober 2016 og forelagt Børneudvalget på mødet den 21. november 2016, som en del af konceptprogrammet). Administrationen udbygger på sigt planen med yderligere boligformer i form af for eksempel billige boliger til hjemløse og andre, boliger til unge i overgangen til voksenlivet m.fl.
  • Handleplanen er dynamisk - tyngden i planen er på de konkrete, nødvendige beslutninger på den korte bane, men samtidig peger planen også på mulige næste træk på den mellemlange og lange bane. Administrationen lægger på denne baggrund op til en årlig behandling i de to politiske udvalg, næste gang i 2. kvartal 2018.
På kort sigt har administrationen således til brug for denne handleplan identificeret en række indsatser, hvor en tilpasning og optimering af boligkapaciteten vil bidrage til, at kommunen får bedre muligheder for at indfri de krav, som behovsudviklingen giver anledning til. Dette er sket på baggrund af konceptprogrammets anbefalinger, efterfølgende analyser og efter inddragelse af myndighed, visitation og institutionsledere. For en nærmere gennemgang, herunder om processen bag handleplanens udarbejdelse, henvises til bilag 1: Boligstrategisk handleplan 2017.

  • det længere sigte vil den årlige, politiske behandling af handleplanen sætte fokus på nogle strategiske afklaringer, blandt andet:
      • håndtering af udfordringer med det stigende antal borgere med demens
      • kommunens funktion som sælger eller køber af pladser på sociale botilbud
      • kommunens tilgang til opgaver, ansvar og rolle i det tværsektorielle samarbejde i lyset af nationale ambitioner for udvikling af det nære sundhedsvæsen
      • kommunens styringsmuligheder på velfærdsboligområdet i lyset af gældende lovgivning om almene boliger og revideret lovgivning om friplejehjem, herunder også kommunens mulighed for at bygge nye velfærdsboliger uden at gøre brug af lov om almene boliger.

    Administrationen indarbejder disse forhold i handleplanen i de kommende års revisioner. Administrationen vil parallelt hermed arbejde videre med indsatser, der kan iværksættes på kort sigt.



    Sagens forhold
    Nedenfor følger en kort gennemgang af handleplanens enkelte indsatser. Administrationen henviser til bilag 1, Boligstrategisk handleplan 2017, der uddyber grundlaget for og indholdet i de oplistede indsatser.

    Administrationen henviser derudover til bilag 2 for en oversigt over relevante data om velfærdsboligerne i form af information om målgrupper, antal pladser, tomgang, ventelister m.v. samt bilag 3 for en geografisk oversigt over placering af velfærdsboligerne.

    Spor 1 og 2

    Udvidelse af antallet af midlertidige pladser
    Handleplanen opregner det stigende behov for at udvide antallet af midlertidige pladser,og det foreslås derfor, at der etableres i alt otte pladser på Toftebo.

    Byrådet besluttede d. 20. juni 2016 at ansøge om 1 mio. kr. fra værdighedspuljen til at etablere fire rehabiliteringspladser på Toftebo, da behovet for at hjælpe borgere før og efter indlæggelse er stigende. Ministeriet har efterfølgende godkendt, at de tildelte midler overføres til og anvendes i 2017. Etableringen af de fire rehabiliteringspladser vil kunne sættes i gang med det samme - i det område som Center for Børn og Unge har anvendt indtil for nyligt til unge med misbrug, kriminalitet m.m.

    Ud over behovet for de fire rehabiliteringspladser, der allerede er opnået finansiering til, vurderes det, at der er behov for yderligere fire, fleksible pladser.
    Etableringen af otte (4+4) pladser vil kunne ske ved en mindre ombygning af Toftebo. Hvis de otte pladser etableres på én gang, vil det være økonomisk fordelagtigt. De samlede etableringsomkostninger (ombygningsomkostninger samt indkøb af diverse møbler og udstyr) er estimeret til i alt 1,75 mio. kr., dvs. at der fortsat mangler 750.000 kr. for at finansiere de samlede etableringsomkostninger.

    Ombygningen af Toftebo giver en samlet kapacitetsudvidelse inklusive de fire midlertidige pladser på Trongården fra 37 til 45 midlertidige pladser, som omfatter aflastningspladser til borgere med demens, akutpladser, pladser til borgere på genoptræning mv. Ved at udvide antallet af de midlertidige pladser på Toftebo understøttes muligheden for samling af kompetencerne på området.

    Udbygningen giver samlet set mulighed for fremadrettet at imødekomme behovet for at hjemtage borgere efter sygehusindlæggelse og sikre et beredskab ift. at styrke forløb for borger mellem indlæggelse, ophold på midlertidig plads og eget hjem/andet varigt tilbud.

    I budgetaftalen for 2017-2020 er der afsat 1 mio. kr. om året til akutpladser på Toftebo med henblik på at forebygge og afkorte (gen-)indlæggelser på sygehusene og er som sådan indregnet i driften af Toftebo, herunder de fire pladser der etableres som følge af midlerne fra værdighedspuljen.

    Ibrugtagning af de sidste fire pladser vil indfases løbende efter behov. For så vidt angår finansiering af drift af disse, vil administrationen præsentere udvalget for en plan for finansiering af driften heraf med afsæt i ikke afholdte udgifter til ventedage.

    Demensvenlig indretning
    Administrationen peger endvidere på fordelene ved en mere demensvenlig indretning af eksisterende plejecentre, bl.a. ved tydelig skiltning, maling af døre og vægge, naturlige vægge i form af planter, lysindfald og belysningsforhold m.m. Administrationen foreslår med afsæt i konceptprogrammet udarbejdet af ArchiMed i oktober 2016, at der i første ombæring gøres en indsats for at forbedre lysindfaldet og belysningsforholdene på servicearealerne på Helsingegården og Trongården. Denne indsats er estimeret til at beløbe sig til 200.000 kr. I det videre forløb vil der blive indledt en dialog med beboerne og boligselskaberne om den fremtidige indsats for at gøre fælles- og boligarealerne mere demensvenlige.

    Kapacitetsanalyse
    Administrationen vil inden sommeren 2017 udarbejde en kapacitetsanalyse, der afdækker fremtidige behov på plejecenterområdet (både spor 1 og 2). Analysen vil opdatere udvalget på aktuel status, kapacitetsbehov, ventelister m.v.

    Spor 3
    Nærværende handleplan lægger op til, at første prioritet på tilbudsområdet er at etablere en koncentreret og specialiseret indsats for ældre, udviklingshæmmede på Gydevej 15.

    Gydevej 15 rummer i dag 17 boliger, men er personalemæssigt normeret til 14 pladser. Tilbuddet kan med en lettere renovering/ombygning rumme i alt 19 boliger. Ombygningen vil beløbe sig til 745.000 kr.

    Handleplanen peger på, at der ved at foretage en ombygning af Gydevej kan skabes rammer for en driftsenhed med en bæredygtig størrelse, som kan levere en fokuseret indsats i forhold til blandt andre ældre, udviklingshæmmede borgere.

    Ved at indrette Gydevej til denne målgruppe vil der både inden for rammen af Kobbelhusene og på tværs af tilbudsområdet blive frigjort kapacitet og på sigt skabt mulighed for rokering af målgrupper. Nuværende beboere på andre af kommunens tilbud vil således kunne profitere af et specialiseret tilbud og vil derfor eventuelt kunne motiveres til at flytte til Gydevej.

    Det vil kunne afhjælpe ventelisteproblematik og optimere bygningsanvendelsen og samlet set understøtte en styrket drift og øget fleksibilitet inden for rammerne af kommunens sociale tilbud.

    Det bemærkes, at eventuelle rokeringer skal ske i tæt dialog med borgere og pårørende. En vurdering af eventuel alternativ anvendelse af bygninger på tilbudsområdet må således ske trinvist og i tæt føling med konkret udvikling i belægning på tilbudsområdet.

    Administrationen vil arbejde videre med forskellige scenarier på botilbudsområdet (spor 3) med henblik på at identificere de skridt, der kan tages for at tilpasse og optimere driften af botilbudene. Ambitionen er, at der skabes en bedre balance mellem målgruppernes behov og boligkapaciteten, så ventelister nedbringes, og tomgangsudgifter reduceres.

    Spor 4
    Kommunen har allerede igangsat indsatser, der udvider boligkapaciteten for nogle målgrupper. Herunder ombygningen af den tidligere daginstitution, Bakketoppen (for en beskrivelse denne og øvrige indsatser, se bilag 1). Kommunen mangler dog fortsat især boliger til målgruppen af 15-23-årige med misbrug, kriminalitet, afbrudt uddannelse og øvrige udfordringer.

    Administrationen har udarbejdet tre scenarier i forhold til denne målgruppe:

    Scenarie A: Ingen nye boliger. Kommunen fortsætter med at købe anbringelsespladser på institutioner i eller udenfor kommunen.

    Scenarie B: Samarbejdsaftale med lokal leverandør i ejendom, som kommunen køber. Aftalen inkluderer daglig drift og støtte.

    Scenarie C: Samarbejdsaftale med en lokal leverandør. Aftalen inkluderer ejendom, daglig drift og støtte.

    Handleplanen rummer en nærmere analyse af disse handlemuligheder, og på denne baggrund konkluderes det, at scenarie C vil være det økonomisk og fagligt mest fordelagtige.

    Tids- og procesplan videre frem
    Med afsæt i handleplanen og de politiske beslutninger om udmøntning af planen på den korte bane, udarbejder administrationen konkrete tids- og handleplaner for de enkelte spor. Dette vil ske i tæt samarbejde med ledelsen, medarbejdere og borgere/pårørende på de enkelte borgernære tilbud. Endvidere vil der blive sikret en tæt involvering af Handicaprådet og Ældrerådet i udmøntningen af de konkrete beslutninger. Handicaprådet har i den forbindelse foreslået, at rådet involveres i at 'teste' tilgængelighedsforholdene i forbindelse med ombygningen af henholdsvis Toftebo og Gydevej 15.

    Administrationens vurderinger og anbefalinger
    På baggrund af den boligstrategiske handleplan, bilag 1, anbefaler administrationen følgende:

    Fælles for de to udvalgsområder (indstillingspunkt nr. 1):
    Administrationen vurderer, at den boligstrategiske handleplan skal være et dynamisk planlægningsværktøj. Den skal både indeholde konkrete forslag til indsatser på den korte bane og en prioritering af handlemuligheder på længere sigt.

    Derfor anbefaler administrationen, at de to politiske udvalg behandler planen en gang om året - næste gang i 2. kvartal 2018. Det bemærkes, at planen fremadrettet vil vægte opfølgning og status på igangværende indsatser ligeså vel som eventuelt fremadrettede planer.

    På Social- og Sundhedsudvalgets område (indstillingspunkterne nr. 2-4):
    Administrationen vurderer, at der er behov for at igangsætte tre ombygningsprojekter på plejecentre og botilbud. Ombygningerne kan bidrage til, at kommunen opfylder boligbehovene.

    Administrationen anbefaler derfor følgende ombygninger:
    • Demensvenlig indretning af servicearealerne på eksisterende plejecentre for at skabe de bedste rammer for det stigende antal borgere med demens (spor 1)
    • Udvidelse af antallet af midlertidige pladser på Toftebo for at imødekomme behovet for at modtage borgere efter sygehusindlæggelse m.v. og fremme mulighed for samling og opgradering af kompetencer på området (spor 2)
    • Ombygning af Gydevej for at skabe en bæredygtig driftsenhed, der kan levere en fokuseret indsats for blandt andre ældre, udviklingshæmmede borgere (spor 3)

    På Social- og Sundhedsudvalgets område (indstillingspunkt 5-6):
    Administrationen vurderer, at der er behov for at udarbejde en kapacitetsanalyse, så der kan skabes oversigt over det fremtidige behov for plejecentre og midlertidige pladser. Kapacitetsanalysen vil blive suppleret af en vurdering af ombygnings- og udbygningsmulighederne på de eksisterende plejecentre samt det øgede antal friplejeboliger, fx Ellen Marie hjemmet.

    Administrationen vurderer, at Handicaprådets forslag om, at rådet medvirker ved 'testen' af tilgængelighedsforholdene på henholdsvis Toftebo og Gydevej 15 vil bidrage positivt til, at der bliver taget størst muligt hensyn til borgere med handicap i forbindelse med ombygningerne. Det præciseres, at Handicaprådets medvirken skal vedrøre de dele af bygningerne, som omfattes af ombygningerne.

    På Børneudvalgets område (indstillingspunkt 7):
    Administrationen vurderer, at de igangsatte indsatser (herunder ombygning af Bakketoppen) med boligkapaciteten for tre af målgrupperne på det specialiserede område svarer til boligbehovet og den forventede behovsudvikling. Administrationen vurderer, at kommunen har behov for at udvide boligkapaciteten til unge misbrugere og unge kriminelle.

    Administrationen har undersøgt tre scenarier og vurderer, at scenarie C har de fleste faglige og økonomiske fordele (se beskrivelse af de tre scenarier i bilag 1).

    Derfor anbefaler administrationen, at Børneudvalget beslutter at gå videre med scenarie C, som indebærer en aftale med en ekstern leverandør om drift af boliger og en akutplads til unge misbrugere og unge kriminelle.

    Lovgrundlag

    LBK nr. 769 af 09/06/2015 Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse.

    LBK nr. 1270 af 24/10/2016 Bekendtgørelse af lov om social service.

    LBK nr. 1103 af 15/08/2016 Bekendtgørelse af lov om almene boliger m.v.

    Økonomi

    Ifølge Budgetaftale 2016-19 afsættes der samlet 44 mio. kr. i budgetperioden til udvidelse af plejeboligkapaciteten, fordelt med 2,0 mio. kr. i 2016, 20,0 mio. kr. i 2017 og 22,0 mio. kr. i 2018.

    Økonomiudvalget frigav på sit møde den 23. maj 2016 de 2 mio. kr. til ekstern, finansiel og juridisk rådgivning og til interne projektledere.

    Social- og Sundhedsudvalgets område (spor 1-3) er det samlede finansieringsbehov for de tre byggeprojekter, der anbefales i denne sag, på 1.695.000 kr.:

    SporProjekt
    Anslået beløb
    1Øget demensvenlighed
    200.000 kr.
    2Ombygning af Toftebo *)
    750.000 kr.
    3Ombygning af Gydevej
    745.000 kr.
    I alt
    1.695.000 kr.
    *) Det samlede projekt beløber sig til 1,75 mio. kr. Etableringen af fire rehabiliteringspladser er finansieret af værdighedspuljen med 1 mio. kr., så det resterende finansieringsbehov er 750.000 kr. De årlige, ekstra bygningsdriftsudgifter på Toftebo ved drift af otte pladser anslås til at være 45.000 kr., som der vil skulle afsættes budget til i de kommende år.

    I budgetaftalen for 2017-2020 er der afsat 1 mio. kr. om året til akutpladser på Toftebo med henblik på at forebygge og afkorte (gen-)indlæggelser på sygehusene og er som sådan indregnet i driften af Toftebo, herunder de fire pladser der etableres som følge af midlerne fra værdighedspuljen.

    Indsatserne på Børneudvalgets område (spor 4) finansieres af det specialiserede område (ramme 334):

    Børneudvalget har på møde den 6. juni 2016 besluttet at etablere op til 9 værelser i den tidligere daginstitution, Bakketoppen, til unge mellem 15 og 23 år, som er udsatte i mindre grad. Etableringsomkostningerne er anslået til 1,4 mio. kr.

    Administrationen anbefaler i denne sag Børneudvalget at arbejde videre med scenarie C i forhold til boliger til unge med misbrug og kriminalitet. Driftsomkostningerne til dette anslås at være ca. 2,3 mio. kr. om året.

    Høring
    Sagen høres i relevante, lokale MED-udvalg. Høringssvarene forelægges på udvalgsmøderne. I dagsordensteksten er medtaget høringssvar fra Ældrerådet og Handicaprådet, mens høringssvar fra de lokale MED-udvalg fremgår i bilag 4 - 7.

    Sagen har været i høring i Ældrerådet og Handicaprådet.

    Ældrerådet, d. 3. april 2017:
    Ældrerådet tager første generation af boligstrategisk handlingsplan på velfærdsområdet til efterretning, men kan ikke udtale sig yderligere, før vi kender den detaljerede plan for plejehjemsområdet.

    Handicaprådet, d. 5. april 2017:

    Handicaprådet har indgivet fem betragtninger:

    1. Kommentar til tankegangen

    Handicaprådet ser med glæde, at bolig strategisk handleplan er et forsøg på at tænke helhedsorienteret omkring behov og muligheder - på tværs af forskellige borgergrupper og deres behov. For eksempel både unge og ældre, både mennesker med handicap og mennesker med andre udfordringer. Rådet håber, at den måde at tænke og arbejde på vil bidrage til, at de ressourcer kommunen har, kan forvaltes på en effektiv måde til gavn for kommunens borgere.

    2. Forslag til beslutning om test af tilgængelighed

    Handicaprådet går ud fra, at ombygning af Gydevej 15 og Toftebo skal leve op til Byrådets beslutning, at

    "Kommunen sikrer den fysiske tilgængelighed til bygninger og udearealer, hver gang kommunen bygger nyt eller udfører en større ombygning"

    For at understøtte administrationen i at leve op til den politiske ambition om tilgængelighed, foreslår Handicaprådet, at Social- og Sundhed beslutter at teste den fysiske tilgængelighed på begge adresser inden ombygning igangsættes - som baseline og input til ombygning - og efterfølgende inden ombygning godkendes som afsluttet og bygninger tages i brug.

    Hvis Social- og Sundhedsudvalget beslutter at teste tilgængelighed, kan administrationen kontakte og samarbejde med
    • Annelise Hansen og Inger Hansen i forhold til gennemgang af Toftebo
    • Bente Ullitz Eckmann og Kim G. Nielsen i forhold til gennemgang af Gydevej 15.

    3. Hvad der er nødvendigt for nogen, kan gavne alle

    Handicaprådet bemærker, at indretningstiltag som handler om lys, planter o.s.v. og som planlægges gennemført af hensyn til mennesker med demens, er faktisk til gavn for alle. For eksempel god belysning hjælper mennesker med nedsat syn, og det er noget mange ældre kender til.

    4. Egnet frem for venlig

    Handicaprådet bemærker, at ting og løsninger omtales som "demensvenlige". Handicaprådet har mange erfaringer med ting og løsninger tænkt som "handicapvenlige", som i praksis er uegnet for mennesker med handicap.

    Handicapåret er af den opfattelse, at ordet skaber det, det nævner. Rådet foreslår derfor, at man taler om, om løsningen er "egnet" for mennesker med demens.

    5. Høring og inddragelse i fremtiden

    Handicaprådet bemærker, at der er tale om meget omfattende arbejde, som dette høringssvar alene ikke kan oplyse og understøtte i tilstrækkelig grad. Handicaprådet har derfor en forventning om, at rådet bliver relevant hørt og inddraget undervejs forud for forskellige beslutninger og i de forskellige processer.


    Bilag
    1. Bilag 1: Bilag SSU 25.04.17 og BØR 24.04.17: Boligstrategisk Handleplan. Dok. nr. 2017/04301 017.
    2. Bilag 2: Bilag SSU 25.04.17 og BØR 24.04.17: Sociale tilbud og plejecentre - dataark. Dok. nr. 2017/04301 012.
    3. Bilag 3: Bilag SSU 25.04.17 og BØR 24.04.17: Velfærdsboliger (A3 format). Dok. nr. 2017/04301 010.

    Bilagene 4 -7 er lagt på sagen ifbm protokolleringen den 25.4.2017:

    Bilag 4: SSU 25.04.2017 og BØR 24.04.17 Høringssvar Gribskov Bo - Støttecenter Dok nr 2017/04301 024

    Bilag 5: SSU 25.04.17 og BØR 24.04.17: Høringssvar PlejeGribskov Dok nr 2017/04301 025

    Bilag 6: SSU 25.04.17 og BØR 24.04.17: Høringssvar Vega Dok nr 2017/04301 027

    Bilag 7: SSU 25.04.17 og BØR 24.04.17: Høringssvar Voksenstøtte Dok nr 2017/04301 028

    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget og Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde, at

    1. der hvert år udarbejdes en boligstrategisk handleplan, som fremlægges til politisk behandling.

    Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde, at

    2. der bevilliges og frigives 200.000 kr. til en mere demensvenlig indretning af de eksisterende plejecentre, som finansieres inden for det afsatte rådighedsbeløb til plejeboligkapacitet på 20 mio. kr.

    3. der bevilliges og frigives 750.000 kr. til ombygning med henblik på etablering af otte midlertidige, fleksible pladser på Toftebo, som finansieres inden for det afsatte rådighedsbeløb til plejeboligkapacitet på 20 mio. kr.

    4. der bevilliges og frigives 745.000 kr. til at igangsætte en ombygning af Gydevej 15, så kapaciteten øges med to boliger til i alt 19 boliger, som finansieres inden for det afsatte rådighedsbeløb til plejeboligkapacitet på 20 mio. kr.

    Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at tiltræde, at
    5. administrationen til udvalgets møde i maj 2017 udarbejder en kapacitetsanalyse, som skal afdække det fremtidige behov for plejeboliger og midlertidige pladser

    6. Handicaprådet medvirker ved 'testen' af tilgængelighedsforholdene i forbindelse med ombygningerne på henholdsvis Toftebo og Gydevej 15.

    Administrationen indstiller til Børneudvalget at tiltræde, at

    7. administrationen arbejder videre med scenarie C og indgår en samarbejdsaftale med en ekstern leverandør om boliger og støtte til unge med misbrug, kriminalitet, afbrudt uddannelse og andre udfordringer.

    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Børneudvalgets beslutning den 24-04-2017:

    Ad 1. Tiltrådt, med den bemærkning, at Børneudvalget ønsker, at den bolig strategiske
    handleplan skal politisk behandles samtidigt med ejendomsstrategien, således at der
    sker en tidsmæssig koordinering.

    Ad 7. Tiltrådt.

    Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 25-04-2017:
    1: Anbefalet, med bemærkning om at Social- og Sundhedsudvalget ønsker, at den boligstrategiske handleplan skal politisk behandles samtidigt med ejendomsstrategien, således at der sker en tidsmæssig koordinering.
    2. - 4: Anbefalet
    5. - 6. Tiltrådt


    Økonomiudvalgets beslutning den 15-05-2017:
    1. - 4. Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at følge anbefalingerne fra Social- og Sundhedsudvalget og Børneudvalget.

    Besluttet, at sagen sendes til orientering til Plan- og Miljøudvalget.



    Beslutning
    1. - 4. Anbefalingen fra Økonomiudvalget tiltrådt.





    71. Anlægsmidler på Idrætsrområdet i 2017
    18.14A00 - 2017/02030

    Sagsfremstilling
    Introduktion
    Kultur- og Idrætsudvalget behandler sagen med henblik på at udvælge, hvilke ansøgninger til puljen for Anlægsmidler på Idrætsområdet 2017, der skal gives støtte til, og for at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at frigive anlægsmidler.

    Baggrund
    I budgetaftalen 2017 - 2020 er afsat 1,5 mio. kr. til en pulje som Idrætsrådet kan prioritere til anlægsprojekter.

    Kultur- og Idrætsudvalget har kompetencen til at træffe endelig beslutning om, hvem der skal tildeles støtte fra puljen.

    Idrætsrådet har indbudt idrætsforeningerne til at sende ansøgning til puljen, som har til formål at understøtte og hjælpe mindre tiltag/anlæg i gang - og fremme nye tanker, der skaber aktivitet.

    Idrætsrådet har modtaget 17 ansøgninger til puljen for Anlægsmidler på Idrætsområdet 2017.

    Ansøgningerne i sin helhed er samlet i dokument, som er vedhæftet som bilag 3. Da det er et stort bilag på 105 sider, har administrationen udarbejdet et kortere dokument (bilag 2), hvor hver enkelt ansøgning er beskrevet kort. Her er også administrationens vurdering samt Idrætsrådets anbefaling beskrevet.

    Idrætsrådet har gennemgået og vurderet hver enkelt ansøgning i sit møde den 20. marts 2017. En oversigt over Idrætsrådets anbefalinger fremgår af bilag 1.


    Lovgrundlag
    Styrelsesvedtægt for Gribskov Kommune §15, stk. 2

    Økonomi
    Anlægspuljen er på 1,5 mio. kr. og der er indkommet ansøgninger for 3,2 mio. kr.

    Bilag
    Bilag: 1 Regneark til fordeling af midler - Dokumentnr.: 2017/02030 034
    Bilag: 2 Anlægspuljen på idrætsområdet - kort udgave - Dokumentnr. 2017/02030 035
    Bilag: 3 Alle ansøgninger med bilag - dokumentnr. 2017/02030 031


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget:
    1. at godkende hvilke ansøgninger, der skal gives støtte til.

    Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
    2. at frigive 1,5 mio. kr. anlægsmidler i puljen for Anlægsmidler på Idrætsområdet 2017


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 25-04-2017:

    1. Udvalget valgte at give tilskud til følgende ansøninger

    AnsøgerTitel på ansøgningAnsøgt netto beløb Bevilget beløb
    5.
    Tisvilde Hegn OK
    Depotbygning v. Tisvilde Hegn Ok's klubhus265.600 kr.149.400 kr.
    6.
    Kampsporterne i Helsinge
    Indretningsmidler i kampsportscenter524.071 kr.524.071 kr.
    7.
    Helsinge Ridecenter
    Nyt tag på ridehus498.000 kr.249.000 kr.
    9.
    Arresø Kajakklub
    Container til klubkajakker og klubgrej24.900 kr.24.900 kr.
    12.
    Græsted MTB Mountinbike
    Teknikbane i Græsted500.000 kr.150.000 kr.
    15.
    Vejby Idrætsforening
    Fremtidssikring af Vejby-idræt fase 1 projekt49.800 kr.49.800 kr.
    16.
    Vejby Idrætsforening
    Brobygning - sportsligt og socialt skoler/baner fase 283.000 kr.83.000 kr
    I alt1.230.171 kr.

    Besluttet, at restmidlerne på 269.829 kr. sendes retur til Idrætsrådet til fornyet fordeling.

    2. Anbefalet.


    Økonomiudvalgets beslutning den 15-05-2017:

    Ændringsforslag fra Nytgribskov
    Nytgribskov ønsker at e-sporten imødekommes med 125.000 som ansøgt, og resten af midlerne sendes retur til Idrætsrådet til fornyet fordeling.

    For: G (2)
    Imod: V, O, C, A, Å (7)
    Ændringsforslaget ikke tiltrådt.


    1. - 2. Anbefalet.

    Økonomiudvalget anbefaler, at Gilleleje Boldklub sender en fornyet ansøgning til Idrætsrådet vedrørende e-sporten.



    Beslutning
    Ændringsforslag fra Nytgribskov
    Nytgribskov ønsker at e-sporten imødekommes med 125.000 som ansøgt, og resten af midlerne sendes retur til Idrætsrådet til fornyet fordeling.

    For: G, Ø (5)
    Imod: Betina Sølver Hansen (A), Å, V, C, O (14)
    Undlod at stemme: Mette Marianne Tolstrup (A), Lone Birgit Halskov Møller (A), Pia Foght (A), Ulla Dræbye (A) (4)

    Ændringsforslaget ikke tiltrådt.

    2. Anbefalingen fra Økonomiudvalget tiltrådt.





    72. Nordsjælland Håndbold - kapitaltilførsel
    18.20G00 - 2017/00508

    Sagsfremstilling
    Økonomiudvalget og Byrådet behandler sagen som følge af Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning af den 25. april 2017 på indstillingens punkt 2.

    Introduktion
    Kultur- og Idrætsudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning. Sagen handler om ansøgning fra Nordsjælland Håndbold om et ekstraordinært tilskud på 175.000 kr. i 2017.

    Administrationen gør opmærksom på, at dette punkt har en sammenhæng med punktet Ansøgning fra Nordsjælland Håndbold om Guldpartnerskabsaftale 2017/2018 udvalgets dagsorden.

    Baggrund
    Nordsjælland Håndbold har sammen med Helsinge, Hillerød og Helsingør håndboldklubber (moderklubberne) sendt en enslydende ansøgning til Gribskov, Helsingør og Hillerød Kommune. Moderklubberne ejer hver 1/3 af Nordsjælland Håndbold, der er moderklubbernes førstehold på herresiden.

    Baggrunden for ansøgningen er nye kapitalkrav som Dansk Håndbold Forbund har indført i denne sæson, og hvor kravet til ansvarlig kapital er forhøjet markant.

    Sagens forhold
    Ansøgning om et engangsbeløb på 175.000 kr.
    Nordsjælland Håndbold har på nuværende tidspunkt kvalificeret sig til (gen)oprykning til håndboldligaen efter sæson 2016/2017. De nye kapitalkrav betyder, at klubbens egenkapital skal øges til i alt 950.000 kr. For at Nordsjælland Håndbold kan være levedygtig i håndboldligaen, skal kapitalkravet til at tegne kontrakter være opfyldt i foråret 2017.

    Det er lykkedes Nordsjælland Håndbold af skaffe 250.000 kr. gennem Nordsjælland Håndbolds Venner, og klubben havde i forvejen 150.000 kr. i egenkapital. Der mangler således i alt 550.000 kr., og der søges derfor om 175.000 kr. fra hver af de 3 kommuner.

    Hvad siger loven?
    Kommuner kan efter Eliteidrætslovens §7 yde økonomisk støtte til eliteidræt, medmindre der er tale om egentlig erhvervsvirksomhed.

    Nordsjælland Håndbold er organiseret som et anpartsselskab. Nordsjælland Håndbold har på en ekstraordinær generalforsamling den 24. januar 2017 ændret deres vedtægter og tilføjet en bestemmelse om udbyttebegrænsning, hvilket betyder, at kommunen kan yde støtte efter eliteidrætslovens § 7.

    Det er ikke efter bestemmelsen et krav, at modtageren af støtten leverer en modydelse.

    Resultat af politisk behandling i Hillerød og Helsingør
    I Helsingør besluttede Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget den 9.2.2017 at imødekomme ansøgningen, og Hillerød Byråd imødekom ansøgningen den 22.2.2017 efter indstilling fra Kultur- og Fritidsudvalget.

    Begge tilsagn er givet under forudsætning af:
    1. at Nordsjælland Håndbold rykker op i ligaen.
    2. at de 2 øvrige ejerkommuner beslutter at imødekomme ansøgningen.

    Efter Nordsjællands kamp den 19. marts 2017 er det en realitet, at holdet rykker op i håndboldligaen i den kommende sæson 2017/2018.

    Helsingør og Hillerød afventer således nu Gribskov Kommunes beslutning.

    Administrationens anbefaling
    Administrationen anbefaler at ansøgningen om et ekstraordinært tilskud på 175.000 kr. i 2017 godkendes under de samme forudsætninger, som Hillerød og Helsingør Kommuner har opstillet.

    Administrationen kan imidlertid ikke anvise finansiering inden for Kultur- og Idrætsudvalgets ramme, så udvalget må i givet fald drøfte og anvise finansiering.


    Lovgrundlag
    LBK nr. 1155 af 25/09/2013 (bekendtgørelse af lov om eliteidræt) § 7

    Økonomi
    Der ansøges om et ekstraordinært tilskud (engangstilskud) i 2017 på 175.000 kr.

    Administrationen kan ikke anvise finansiering inden for Kultur- og Idrætsudvalgets ramme.
    Det betyder, at Kultur- og Idrætsudvalget må drøfte og anvise finansiering inden for udvalgets ramme.


    Bilag


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget at beslutte:
    1. om ansøgningen fra Nordsjælland Håndbold på et ekstraordinært tilskud i 2017 på 175.000 kr. skal imødekommes under forudsætning af: a. Nordsjælland Håndbold som forventet rykker op i håndboldligaen og b. Helsingør og Hillerød kommune giver tilsagn om tilsvarende støtte
    2. at hvis punkt 1 godkendes, at finansiering findes inden for Kultur- og Idrætsudvalgets ramme


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 25-04-2017:

    1. Tiltrådt
    2. Udvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet at godkende, at finansiering sker inden for Kultur- og Idrætsudvalgets ramme via uforbrugte midler til ansættelse af projektleder til museumsprojekt i Gilleleje (Oktober '43 - Gilleleje Museum) jf. budgetaftalen 2017 - 2020. Her er afsat 600.000 kr. til aflønning af projektleder i 2017, og ansættelsen er endnu ikke sket.

    Jørgen Emil Simonsen deltog ikke i behandling af punktet på grund af inhabilitet.


    Økonomiudvalgets beslutning den 15-05-2017:

    Ændringsforslaget fra A, G, Å

    Støtte breddeidrætten med 175.000 kr. til nedsættelse af billetpriserne i Gribskov Svømmehallen.

    Ændringsforslaget afvist af borgmesteren med den begrundelse, at sagen ikke indeholder det fornødne beslutningsgrundlag for at træffe den slags beslutning.

    Ændringsforslaget medtages i protokollen som udtryk for mindretalsudtalelse.

    2.

    For: V, O, C, A, G (8)
    Imod: Å (1)

    Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at godkende anbefalingen fra Kultur- og Idrætsudvalget.




    Beslutning
    Ændringsforslaget fra Ø
    Støtte breddeidrætten med 175.000 kr. til nedsættelse af billetpriserne i Gribskov Svømmehallen.

    Ændringsforslaget afvist af borgmesteren med den begrundelse, at sagen ikke indeholder det fornødne beslutningsgrundlag for at træffe den slags beslutning. Ændringsforslag anses for at være udtryk for at flere byrådsmedlemmer ønsker sagen på dagsorden (initiativret). Sagen sættes derfor på dagsorden til et kommende møde.


    Afstemning om anbefaling fra Økonomiudvalget på indstillingens punkt 2

    For: V, O, C, G, Mette Marianne Tolstrup (A), Lone Birgit Halskov Møller (A), Pia Foght (A), Ulla Dræbye (A) (19)
    Imod: Betina Sølver Hansen (A), Å, Ø (3)

    Anbefalingen fra Økonomiudvalget på indstillingens punkt 2 tiltrådt.

    Inhabil: Jørgen Emil Simonsen deltog ikke i behandling af sagen på grund af inhabilitet.


    Ø tilkendegiver til protokollen, at penge skulle bruges til nedsættelse af billetpriser i Gribskov Svømmehal i stedet for et ekstraordinært tilskud til Nordsjællands Håndbold.




    73. Gribvand - Ordinær generalforsamling 2017
    13.02G00 - 2017/07769

    Sagsfremstilling
    Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet om kommunens repræsentation på generalforsamlingerne i Gribvand A/S og Gribvand Spildevand A/S, hvor kommunen skal varetage sine ejerinteresser.

    Ligeledes gives en orientering om det planlagte forløb af de forestående ordinære generalforsamlinger Gribvand A/S og Gribvand Spildevand A/S.

    Gribvand A/S og Gribvand Spildevand A/S planlægger at afholde deres ordinære generalforsamlinger tirsdag den 23.05.2017, kl. 10.00. Ligesom det var tilfældet i 2016, vil offentligheden ikke blive inviteret til at overvære generalforsamlingerne, idet den offentlige interesse heri har vist sig at være meget begrænset. Lovgivningen indeholder ikke krav om, at generalforsamlingerne skal være offentlige. Som følge heraf har selskabernes bestyrelser henstillet til, at kommunen beslutter at fravige de formelle regler om kald og varsel i forbindelse med afholdelse af generalforsamlingerne, som ikke offentliggøres via presse og kommunens hjemmeside.

    Der forventes i stedet indkaldt til et informationsmøde for borgere og øvrige interesserede i efteråret 2017.

    Generalforsamlingerne indkaldes med nedenstående dagsorden, som følger af vedtægternes standarddagsorden i punkt 6, med tillæg af pkt. 6-7:
    1. Valg af dirigent
    2. Bestyrelsens beretning
    3. Forelæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse
    4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport
    5. Valg af revisor
    6. Vedtægtsændring for Gribvand Spildevand A/S
    7. Ændring af forbrugernes valgregulativ
    8. Eventuelt
    Vedr. dagsordenens punkt 2
    På generalforsamlingerne vil bestyrelsernes beretninger blive aflagt på grundlag af ledelsesberetningerne i de udkast til selskabernes årsrapporter for 2016, der er vedhæftet denne dagsorden som Bilag 1-2. Bestyrelserne har godkendt beretningerne på bestyrelsesmøder den 6. april 2017 og indstillet dem til godkendelse på generalforsamlingerne den 23. maj 2017.

    Vedr. dagsordenens punkt 3 - 4
    Udkastet til regnskab for Gribvand Spildevand A/S udviser et negativt driftsresultat efter skat på kr. 1.089.000 og en egenkapital på kr. 1.794.210. Udkastet til regnskab for Gribvand A/S udviser et negativt driftsresultat efter skat på kr. 1.089.000 og en egenkapital på kr. 1.794.184. Bestyrelserne har godkendt regnskaberne på bestyrelsesmøder den 6. april 2017 og indstillet dem til godkendelse på selskabernes generalforsamlinger 23. maj 2017 med forslag om, at selskabernes resultater overføres til egenkapitalen.

    Vedr. dagsordenens punkt 5
    Selskabernes bestyrelser har på deres møder den 6. april 2017 besluttet, at de indstiller, at Ernst & Young vælges som revisor for begge selskaber, jf. kontrakt indgået efter gennemført udbud.

    Vedr. dagsordenens punkt 6
    Bestyrelsen for Gribvand Spildevand A/S har på deres møde den 6. april 2017 besluttet, at ændre vedtægterne for Gribvand Spildevand A/S for så vidt angår punkt 8.6 til følgende tekst:

    "Forbrugerrepræsentanter og suppleanter vælges for 4 år ad gangen. Første valgperiode er 1. januar 2014 – 31. december 2017. Forbrugerrepræsentationsvalg sker ved direkte valg."

    Vedr. dagsordenens punkt 7
    Bestyrelsen for Gribvand Spildevand A/S har på deres møde den 6. april 2017 besluttet, at ændre valgregulativ for forbrugernes valg af for forbrugerrepræsentanter til selskabets bestyrelse til følgende:
    • Et par sproglige opstramninger i pkt. 1.3 og 3.1, så der konsekvent tales om forsyningsydelser og ikke både ”forsyningsydelser” og ”vand- og spildevandsforsyningsydelser”.
    • At pkt. 5.2 om, hvornår der finder valg sted, udgår. Dette fordi, det binder selskabet i unødigt omfang.
    • At valget sker elektronisk, se kommentaren til pkt. 7.2.
    • I pkt. 7.10 præciseres, at suppleanterne vælges ind som 1. og 2. suppleanter.
    • I pkt. 9.1 er datoen opdateret og bestyrelsesmedlemmerne opdaterede.

    Administrationens anbefalinger
    Administrationen anbefaler, at kommunen i overensstemmelse med bestyrelsernes indstillinger beslutter at fravige de formelle regler om kald og varsel i forbindelse med afholdelse af generalforsamlingerne, som ikke offentliggøres via presse og kommunens hjemmeside.

    Videre anbefaler administrationen, at kommunen på generalforsamlingerne udøver sine ejerinteresser med henblik på at træffe de beslutninger, der indstilles af bestyrelserne ifølge dagsordenspunkterne 1-6.

    Administrationen anbefaler derfor, at Byrådet anmoder borgmesteren om at medvirke til at sikre, at der på selskabernes generalforsamlinger den 23. maj 2017 træffes beslutninger i overensstemmelse med de i sagsfremstillingen nævnte dagsordenspunkter og indstillinger.

    Dette kan ske ved at borgmesteren bemyndiges til at repræsentere kommunen på Gribvand A/S´ generalforsamling den 23. maj 2017 for her at udøve kommunens stemmeret i overensstemmelse med Byrådets beslutninger og ved at borgmesteren bemyndiges til at medvirke til at sikre, at der på Gribvand Spildevand A/S´ generalforsamling ligeledes den 23. maj 2017 - hvor Gribvand A/S´ stemmeret udøves gennem bestyrelsen - ligeledes træffes beslutninger i overensstemmelse med Byrådets beslutninger.


    Lovgrundlag


    Økonomi
    Gribvand-selskabernes økonomi er beskrevet i sagsfremstillingen ovenfor.


    Bilag
    Bilag 1: TEK 26-04-2017: Udkast til årsrapport for 2016 for Gribvand Spildvand A/S Dok. nr: 2017/07769 004

    Bilag 2: TEK 26-04-2017: Udkast til årsrapport for 2016 for Gribvand A/S Dok. nr: 2017/07769 005

    Bilag 3: TEK 26-04-2017: Revisionsprotokollat Dok. nr: 2017/07769 006

    Bilag 4: TEK 26-04-2017: Udkast til ændrede vedtægter for Gribvand Spildevand A/S Dok. nr: 2017/07769 007

    Bilag 5: TEK 26-04-2017: Udkast til ændret regulativ for valg af forbrugerrepræsentanter til Gribvand Spildevand A/S Dok. nr: 2017/07769 008


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet
    1. at beslutte, at reglerne om kald og varsel i forbindelse med afholdelse af generalforsamlingerne fraviges
    2. at bemyndige borgmesteren til at repræsentere kommunen på Gribvand A/S´ generalforsamling den 23. maj 2017
    3. at bemyndige borgmesteren til at medvirke på Gribvand Spildevand A/S´ generalforsamling den 23 maj 2017


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Teknisk Udvalgs beslutning den 26-04-2017:
    1.-3. Anbefalingen tiltrådt


    Økonomiudvalgets beslutning den 15-05-2017:

    Ændringsforslag fra Nytgribskov
    Der skal findes en anden repræsentant end borgmesteren.

    For: G (2)
    Imod: V, O, C, A (6)
    Undlod at stemme: Å (1)
    Ændringsforslag ikke tiltrådt.

    1.
    For: V, O, C, A, Å (7)
    Imod: Ingen (0)
    Undlod at stemme: G (2)
    Indstillingens punkt 1 anbefales tiltrådt.

    2.
    For: V, O, C, A (6)
    Imod: G (2)
    Undlod at stemme: Å (1)
    Indstillingens punkt 2 anbefales tiltrådt.

    3.
    For: V, O, C, A (6)
    Imod: G (2)
    Undlod at stemme: Å (1)
    Indstillingens punkt 3 anbefales tiltrådt.



    Beslutning
    1. - 3. Anbefalingen fra Økonomiudvalget tiltrådt.





    74. Ny vej, Græsted-Gilleleje - afgørelse om VVM-pligt
    00.01Ø00 - 2017/05136

    Sagsfremstilling
    Introduktion
    Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet. Det skal besluttes om der på baggrund af VVM-screning (Vurdering af Virkning for Miljøet) skal udarbejdes en VVM-redegørelse.

    Baggrund
    Teknisk Udvalg tog den 18.02.2015 præsentation af to alternativer for anlæg af vej mellem Ålekistevej og Parkvej i Gilleleje til efterretning og traf beslutning om at sætte det videre arbejde med planlægning, herunder VVM-redegørelse, dispositionsforslag og EU-udbud af projektering, i bero frem til opstart i 2017.

    Byrådet traf den 03.04.2017 beslutning om at genoptage projektet med etablering af ny vej mellem Græsted og Gilleleje.

    Denne sag vedrører vurdering af anlæggets indvirkning på miljøet (VVM-pligt) og om der ud fra vurderingen/screeningen skal udarbejdes en VVM-redegørelse.

    Sagens forhold
    I henhold til bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning skal bygherre (Gribskov Kommune) indgive en skriftlig anmeldelse til kommunalbestyrelsen (Gribskov Kommune som kompetent myndighed), hvorefter den kompetente myndighed skal foretage en vurdering/screening af, om anlægget på grund af dets art, dimensioner eller placering må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet (VVM-pligt). Afgørelse om VVM-pligt/ikke VVM-pligt skal begrundes. Ved afgørelse om VVM-pligt skal der udarbejdes en VVM-redegørelse.

    Administrationen har via sin eksterne rådgiver udarbejdet en beskrivelse af de miljømæssige forhold, der kan blive påvirket ved projektet. Beskrivelsen blev udarbejdet i 2014/opdateret i 2017 og knytter sig til Trafikkatalog om videreførelse af vejforbindelsen fra Ålekistevej til Parkvej. Beskrivelsen af de miljømæssige forhold vedrører derfor både lineføringen mellem Græsted og Ålekistevej samt to løsningsmuligheder/alternativer for anlæg af vejen mellem Ålekistevej og Parkvej. (se bilag - Beskrivelse af miljømæssige forhold)

    Beskrivelse af miljømæssige forhold
    Natur
    Beskrivelsen af miljømæssige forhold viser, at der ligger en del af flere moseområder, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens (NBL) § 3, inden for projektområdet. Herudover forudsætter anlæg af vejen krydsning af flere vandløb. Afhængig af valg af løsningsforslag ligger der ligeledes enge og søer inden for projektområdet.

    I henhold til NBL § 3 er disse områder (søer, heder, moser, ferske enge mv.) beskyttet mod ændringer i tilstanden. Vandløb kan endvidere være beskyttede § 3-områder i NBL. Vandløb er altid omfattet af vandløbsloven.

    Særlige arter (pattedyr, padder, krybdyr mv.) er beskyttet af EU's naturbeskyttelsesdirektiver. Projektet må, hverken i anlægs- eller driftsfasen, beskadige yngle- eller opholdsområder for de beskyttede arter i en sådan grad, at områdets samlede population påvirkes negativt. I givet fald skal der etableres tiltag, der sikrer populationen mod den negative påvirkning.

    Landskab
    Anlæg af vejen frem til Ålekistevej sker i nyt trace umiddelbart vest for jernbanen, hvorfor den landskabelige virkning primært vil være, at vejen er synlig og ikke jernbanen. Hvor vejen anlægges i åbent land vil den landskabelige påvirkning være større. Det samme gør sig gældende, hvor vejen, grundet terrænforhold, skal anlægges på en dæmning.

    Drikkevandsinteresser
    Projektområdet er beliggende i et område med drikkevandsinteresser og der ligger vandforsyningsboringer i nærheden af projektområdet. Afledning af regnvand fra kørebanen skal derfor håndteres i overensstemmelse med den kompetente myndigheds anvisninger. Der kan blive stillet særlige vilkår som eksempelvis, at udledning skal ske gennem olieudskiller og sandfang.

    Støj
    I anlægsfasen vil der forekomme støj fra transport og arbejde med entreprenørmaskiner. Anlægsarbejdet skal tilrettelægges, så vejens naboer generes mindst muligt.

    Når anlægsarbejdet er gennemført og den nye vej er taget i brug, kan der på strækningen frem til Ålekistevej være en enkelt bolig, der bliver berørt af vejstøj. Det afhænger dog af det endelige trace. På strækningen fra Ålekistevej til Parkvej vil der, afhængig af valg af løsningsforslag, være flere boliger, der bliver berørt af vejstøj.

    Vurdering
    Administrationen (som bygherre) har indgivet en VVM-anmeldelse, der beskriver de påvirkninger projektet vil have på miljøet. VVM-anmeldelsen er udarbejdet på baggrund af beskrivelsen af de miljømæssige forhold. (se bilag - VVM-anmeldelse)

    Administrationen (som kompetent myndighed) har foretaget en screening af de miljøpåvirkninger, der er angivet i VVM-anmeldelsen. (se bilag - VVM-screening)

    Det er administrationens vurdering, at de angivne miljøpåvirkninger medfører, at der er VVM-pligt. Dette begrundes særligt med:

    • Projektområdet gennemskærer naturområder, der er beskyttet i henhold til NBL § 3.
    • Projektområdet forventes at være levested for arter, der er beskyttet i henhold til EU's naturbeskyttelsesdirektiver.
    • Projektet kan få væsentlig landskabelig indvirkning.
    • Projektet vil påvirke støjforholdene for flere ejendomme.
    • Projektområdet er beliggende inden for områder med drikkevandsinteresser.

    Er et projekt VVM-pligtigt, skal der udarbejdes en VVM-redegørelse. Arbejdet med VVM-redegørelsen indledes med fastlæggelse af VVM-redegørelsens indhold (idéfasen) og hvilke forhold og faktorer projektet har indvirkning på, fx:
    - Mennesker, fauna og flora.
    - Jordbund, vand, luft, klima og landskab.
    - Materielle goder og kulturarv.

    Arbejdet med VVM-redegørelsen strækker sig typisk ud over 9 - 18 måneder. Det forventes dog, at en VVM-redegørelse for dette projekt er klar til høring primo 2018.

    Anbefaling
    På grund af anlæggets nævnte virkninger på miljøet anbefaler administrationen, at der træffes afgørelse om VVM-pligt og at udarbejdelse af VVM-redegørelse igangsættes.


    Lovgrundlag
    Bekendtgørelse nr. 1440 af den 23 november 2016 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning.

    Økonomi


    Bilag
    PMU 24-04-2017 Beskrivelse af miljømæssige forhold Dok. nr: 2017/05136 002

    PMU 24-04-2017 VVM-anmeldelse Dok. nr: 2017/05136 003

    PMU 24-04-2017 VVM-screening Dok. nr: 2017/05136 004


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
    1. at anlægget må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet (VVM-pligt) og at bygherre dermed anmodes om at igangsætte udarbejdelse af VVM-redegørelse.


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 24-04-2017:
    1. Anbefaling tiltrådt

    Økonomiudvalgets beslutning den 15-05-2017:
    1. Anbefalet.



    Beslutning
    1. Tiltrådt.

    Fraværende: Thomas Elletoft.




    75. Natura 2000-handleplaner
    01.05G00 - 2016/13039

    Sagsfremstilling
    Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet om, at godkende forslag til kommunale Natura 2000-handleplaner 2016-21 efter endt offentlig høring og ikke væsentlige rettelser.

    Introduktion til sagen
    Sagen er tidligere behandlet i Plan- og Miljøudvalget den 13.03.2017. På dette møde blev sagen udsat, da udvalget ønskede en afklaring af et spørgsmål, der er stillet og hvorvidt der er kommet svar herpå, tydelighed omkring afgrænsningen af Natura 2000-området samt nærmere forklaring vedr. invasive arter.

    Sagen forelægges derfor igen med samme ordlyd som på mødet den 13.03.2017. Dog er det i kursiv herunder tilføjet.

    Ved mødet den 13.03.2017 blev der henvist til, at der på sagen ligger et dokument, hvor der stilles spørgsmål til SVANA (Styrelsen for Vand - og Naturforvaltning) afgrænsning og som ikke er besvaret. Udvalget ønskede derfor sikret, at der er tydelighed omkring afgrænsning.

    Derudover blev det bemærket, at det står meget om Bjørneklo, men intet om Rynket Rose. Det ønskes der en nærmere forklaring på.

    Administrationen skal her under redegøre for ovenstående spørgsmål/bemærkninger.

    På sagen ligger der et dokument, hvor administrationen stiller SVANA et spørgsmål til lovmedholdighed af handleplanen (og dermed paradigmaet for handleplanen) i forhold til afgrænsning. Spørgsmålet er besvaret og svaret fra SVANA ligger på sagen.
    Her oversigt over spørgsmål, videresendt spørgsmål og svar med henvisning til sags id:
    • Mail til SVANA d. 6. dec. Sagsid: 2016/13039 264
    • Mail med spørgsmål der internt sendes videre i SVANA, d. 6. dec. Sagsid: 2016/13039 265
    • Svar fra SVANA, d. 9. dec. 2016. Sags id: 2016/13039 273

    Svaret fremgår også af dagsordenspunktets bilag 8, S. 25.

    Vedrørende tydelighed omkring afgrænsning;
    I handleplanerne henvises til de statslige Natura 2000-planer (henvisning til hjemmeside), hvoraf Natura 2000-afgrænsningerne fremgår. Afgrænsningerne er de samme som i sidste handleplansperiode. Handleplanerne er udarbejdet på baggrund af et paradigma, som Kommunernes Landsforening har lavet i samarbejde med Esbjerg Kommune. I følge chefkonsulent i Kommunernes Landsforening, Vand og Natur, Lars Kaalund, er paradigmet godkendt af SVANA.

    Invasive arter
    Natura 2000-planerne 2016-21 har nationalt set fokus på bl.a. bekæmpelse af invasive arter. For Kæmpe Bjørneklo er der udarbejdet en bekendtgørelse ("Bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo"), hvilket giver kommunerne en lovhjemmel til at bekæmpe den. På baggrund af bekendtgørelsen har Gribskov Kommune vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo. Der er ikke bekendtgørelser for øvrige invasive arter som f.eks. Rynket Rose. Kæmpe Bjørneklo findes i flere af Natura 2000-områderne, hvorimod Rynket Rose ikke i samme udstrækning findes inden for Natura 2000-områderne, men primært langs kysten. Det er på denne baggrund, at der i handleplanerne er fremhævet Kæmpe Bjørneklo, men der vil ske bekæmpelse af andre invasive arter, f.eks. Gyvel og Rynket Rose, i relevant omfang.

    Baggrund
    Byrådet har 03.10.2016 godkendt, at forslag til fire kommunale Natura 2000-handleplaner sendes i offentlig høring. Se sagsnr. 2016/13039.
    Det drejer sig om forslag til handleplaner for følgende fire Natura 2000-områder:
    • Gribskov, Esrum Sø og Snævret Skov
    • Tisvilde Hegn og Melby Overdrev
    • Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose
    • Rusland

    Forslag til handleplanerne har således været i offentlig høring i 8 uger i perioden 20.10.2016 til 15.12.2016 i Fredensborg, Gribskov, Halsnæs, Helsingør og Hillerød Kommuner.

    Høringssvarene
    Der er indkommet høringsvar til de fire handleplaner fra følgende seks interessenter:
    • SVANA, Midtjylland
    • Naturstyrelsen Nordsjælland og hovedkontoret
    • Foreningen af Grundejere i Tibirke Bakker
    • Danmarks Naturfredningsforening, Hillerød
    • Danmarks Naturfredningsforening, Helsingør (Gribskov)
    • Friluftsrådet Nordsjælland samt medlem af Det Grønne Dialogforum i Gribskov Kommune.

    Alle høringsvar er samlet og behandlet i hvidbøger for hver enkel handleplan, se bilag. Her findes også de fulde høringssvar.

    SVANA, Midtjylland og Naturstyrelsen Nordsjælland og hovedkontoret gør ikke indsigelser, men har bemærkninger. Bemærkninger er bl. a. konkretet rettelser og fejl. Nogle af bemærkninger er taget til efterretning og, der er foretaget rettelser, præciseringer og tilføjelser til handleplanerne.

    Høringssvar fra Foreningen af Grundejere i Tibirke Bakker er omfattende og omhandler området i Tibirke Bakker for forslaget til handleplanen "Tisvilde Hegn og Melby Overdrev". Efter anmodning fra foreningen har dele af høringssvaret været behandlet inden for høringsfristen. Dette fremgår af hvidbogen og omhandler lovmedholdeligheden af forslaget til handleplanen og hvor konkret den er. Kommunens jurist har bidraget til svar til foreningen og konkluderer, at forslaget til handleplanen er lovmedholdigt og tilstrækkelig konkret. Øvrige høringssvar vedrørende fredningen i Tibirke Bakker, tidligere indsatser, anmodning om rettelser og tilføjelser mv., ligger alle uden for handleplanens råderum. Ingen af høringssvarene har således givet anledning til ændring af handleplanen, men samlet set giver høringssvarene anledning til dialog med foreningen om handleplanens rammer og indsatser samt en konkretisering af råderum i forhold til fredning kontra handleplan.

    Danmarks Naturfredningsforeningers lokalafdelingers bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer, idet bemærkningerne går på anmodninger om tilføjelser, der ligger udenfor Natura 2000-handleplanes virke.

    Høringssvar fra Friluftsrådet Nordsjælland samt medlem af Det Grønne Dialogforum i Gribskov Kommune giver heller ikke anledning til ændringer i handleplanen, idet der ikke er forslag til ændringer men anmodning om at tilgodese friluftslivets vilkår, hvilket der er taget højde for ifm. inddragelse af interessenter.

    Administrationens vurdering
    Administrationen har vurderet, at høringssvarene giver anledning til mindre rettelser af forslag til handleplanerne. Administrationen har derfor foretaget rettelser, og de rettede versioner af handleplanerne er vedlagt i bilag. Administrationen har desuden vurderet, at rettelserne ikke er væsentlige og derfor ikke giver anledning til fornyet høring af handleplanforslaget, jf. miljømålslovens § 46 c stk 2.


    Lovgrundlag
    § 46 a i Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven), LBK nr 119 af 26/01/2017.

    Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner, BEK nr 944 af 27/06/2016.


    Økonomi
    Indsatser bygger på frivillighed og statslige støtteordninger. Det er den enkelte lodsejer, der kan søge midler til indsatsen. Som udgangspunkt kommer midlerne fra EU's Landdistriktsprogram (LDP) og EU-LIFE projekter.

    I første handleplanperiode har Gribskov Kommune foretaget naturpleje i Natura 2000-områderne (blandt andet i Rusland). Der var indgået en økonomiaftale mellem KL og staten og afsat DUT-midler til kommunerne.
    For anden handleplanperiode forventes der vedtaget en aftale mellem KL og staten om DUT-midler.


    Miljøforhold
    Miljøvurdering
    De fem kommuner har alle truffet afgørelse om ikke at gennemføre en SMV (Strategisk Miljøvurdering) for handleplanerne. Afgørelsen har været offentliggjort med klagefrist, idet afgørelse om, at der ikke skal gennemføres en SMV kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet efter miljømålslovens bestemmelser om klage over kommunale handleplaner. Efter miljømålslovens § 53, nr. 4 kan handleplanerne påklages for så vidt angår indhold og tilvejebringelse. Der er ikke indkommet nogle klager over afgørelsen om ikke at gennemføre en SMV for handleplanerne.


    Høring
    Forslag til handleplanerne har været sendt i offentlig høring i 8 uger, jf. §46 b stk 2 i Bekendtgørelse om kommunalstyrelsens Natura 2000-handleplaner (BEK nr 944 af 27/06/2016). Forslag til handleplanerne har været sendt i offentlig høring i perioden d. 20. okt. - d. 15. dec. 2016 i Fredensborg, Gribskov, Halsnæs, Helsingør og Hillerød Kommuner.

    Kommunerne har vurderet, at ændringerne ikke er væsentlige og derfor ikke giver anledning til fornyet høring af handleplanforslaget, jf. miljømålslovens § 46 c stk 2.


    Bilag
    Bilag 1 PMU 13-03-17 Arresø mv Endelig Natura 2000-handleplan 2016-21
    Dok. nr. 2016/13039 315

    Bilag 2 PMU 13-03-17 Arresø mv Hvidbog Dok. nr. 2016/13039 316

    Bilag 3 PMU 13-03-17 Gribskov mv Endelig Natura 2000-handleplan 2016-21
    Dok. nr. 2016/13039 317

    Bilag 4 PMU 13-03-17 Gribskov mv Hvidbog Dok. nr. 2016/13039 318

    Bilag 5 PMU 13-03-17 Rusland Endelig Natura 2000-handleplan 2016-21
    Dok. nr. 2016/13039 319

    Bilag 6 PMU 13-03-17 Rusland Hvidbog Dok. nr. 2016/13039 320

    Bilag 7 PMU 13-03-17 Tisvilde Hegn mv Endelig Natura 2000-handleplan 2016-21
    Dok. nr. 2016/13039 321

    Bilag 8 PMU 13-03-17 Tisvilde Hegn mv Hvidbog Dok. nr. 2016/13039 322


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte:
    1. at høringssvar i hvidbøger godkendes
    2. at forslagene til kommunale Natura 2000-handleplaner godkendes og at de gamle handleplaner 2010-2015:
      • "Natura 2000-Handleplan Gribskov, Esrum Sø og Snævret Skov, Natura 2000-område nr. 133, Habitatområde H117, H190, Fuglebeskyttelseområde F108."
      • "Natura 2000-Handleplan Tisvilde Hegn og Melby Overdrev, Natura 2000-område nr. 135, Habitatområde 119."
      • "Natura 2000-Handleplan Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose, Natura 2000-område nr. 134 Habitatområde 118, Fuglebeskyttelsesområde F106".
      • "Natura 2000-Handleplan Rusland, Natura 2000-område nr. 132, Habitatområde 116."
    som konsekvens heraf ophæves.


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 13-03-2017:
    Udsættes

    Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 24-04-2017:
    1. - 2. Anbefaling tiltrådt

    Økonomiudvalgets beslutning den 15-05-2017:
    1. - 2. Anbefalet.



    Beslutning
    1. - 2. Tiltrådt

    Fraværende: Anders Gerner Frost og Thomas Elletoft.




    76. Forslag til Kommuneplantillæg nr 11 for boligområde i Vejby Nordvest - godkendelse til offentlig fremlæggelse
    01.02P00 - 2017/03749

    Sagsfremstilling
    Plan- og Miljøudvalget behandler sagen, for at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende forslag til tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013-25 for boligområde i Vejby Nordvest til offentlig fremlæggelse.

    Baggrund
    Plan- og Miljøudvalget igangsatte den 21.11.2016 udarbejdelsen af Lokalplan 555.08 for et boligområde i Vejby Nordvest (se særskilt punkt på dagsordenen) med tilhørende tillæg til kommuneplanen. Forslag til Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune forelægges nu udvalget med henblik på godkendelse til offentlig fremlæggelse.

    Forslag til tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013-25 og forslag til Lokalplan 555.08 for et boligområde i Vejby Nordvest udarbejdes for at skabe de nødvendige planmæssige rammer for et nyt boligområde i den nordvestlige del af Vejby.

    Tillæggets omfang og formål
    Forslag til Tillæg nr. 11 omfatter et område på ca. 2,5 ha og er en del af matrikel 1e, Vejby By, Vejby. Området ligger i dag i landzone, men som fremtidig byzone. Med Lokalplanforslag 555.08 for et boligområde i Vejby Nordvest (se særskilt punkt på dagsordenen) overføres arealet til byzone.



    Arealet støder op til Omsorgscenter Trongården og til en parcelhusbebyggelse på Vesterled.
    Det eksisterende husmandssted Tisvildevej nr. 18 nedrives, da det ikke umiddelbart har bevaringsværdige kvaliteter.

    Det nye boligområde ligger i dag i landzone, men er i Gribskov Kommunes Kommuneplan 2013-25 udlagt til fremtidig byzone. Bebyggelsen af arealet er fastlagt i kommuneplanens ramme 8.B.13 Vejby Nordvest og udlagt til boliger, når området overgår fra land- til byzone.
    Området trafikbetjenes ad Tisvildevej.

    Kommuneplan ramme 8.B.13 Vejby Nordvest præciserer, at der ”i mindre dele af området er kortlagt risiko for oversvømmelse, jævnfør kommuneplanens kort 2.6 a Klimatilpasning, oversvømmelseskort. Ved den fremtidige planlægning, af området skal risiko for oversvømmelse vurderes nærmere, blandt andet ved undersøgelse, af lokal hydrologi og jordbundsforhold. Deraf kan følge, om der kan opføres byggeri på de udsatte dele af arealet og i så fald ud fra hvilke krav, byggeriet kan opføres.” Hele bebyggelsen er opdelt i dobbelthuse med landskabskiler imellem, hvorved større vandmængder – som ved 100 års hændelser – ikke vil stuve op inde i bebyggelsen, men ubesværet kan løbe ned over landskabet.

    Arealet på byggefeltet, der beskrives i Kommuneplan ramme 8.B.13 Vejby Nordvest er ca. 2,5 ha. Med en maksimal tilladt bebyggelsesprocent på 40.

    Tillægget skal følge behandlingen af Lokalplan 555.08 for et boligområde i Vejby Nordvest. Dette lokalplanforslag er udarbejdet for at skabe de planlægningsmæssige rammer for et nyt boligområde i den nordvestlige del af Vejby.

    Forslag til Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune bringer lokalplanen i overensstemmelse med kommuneplanen, ved at udlægge et nyt rammeområde 8.B.14. Der præcisere bestemmelserne for byggeri og anvendelse.

    Den gældende anvendelsesbestemmelse anbefales ændret til "området er boligområde med tætlav bebyggelse, fælleshuse og skure. Hovedparten af bebyggelsen som enkelte grupper af række- og dobbelthuse i 1-2 etager". Dette for at give mulighed for mindre boligtyper i et rimeligt, økonomisk leje, så seniorer og enlige, unge børnefamilier og ældre ægtepar kan finde sig en bolig i et af bebyggelsens to bofællesskaber.

    Administrationens anbefaling
    Administrationen anbefaler, at forslag til tillæg nr. 11 godkendes til offentlig fremlæggelse.


    Lovgrundlag

    Lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr 936 af 24/09/2009.
    Planloven, lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23.11.2015.
    Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune

    Økonomi
    Sagen har ingen direkte bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune.

    Miljøforhold
    I henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer har administrationen vurderet, at lokalplanforslaget med tilhørende kommuneplantillæg ikke skal miljøvurderes

    Miljøscreeningen har været sendt i høring hos berørte myndigheder, uden indsigelser.

    Høring
    Lokalplanforslaget skal offentligt fremlægges i 8 uger.

    Bilag
    Bilag 1 PMU 24-04-2017. Forslag til tillæg nr. 11. Dok.nr. 2017/03749 003.

    Bilag 2 PMU 24-04-2017. Forslag til lokalplan 555.08 for et boligområde i Vejby Nordvest. Dok.Nr.:2017/03749 004

    Bilag 3 PMU 13.03.2017. miljøscreening. Dok.nr. 2017/03749 002.


    Administrationens indstilling

    Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
    1. at forslag til Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune godkendes til offentlig fremlæggelse.
    2. at godkende at forslaget ikke skal miljøvurderes


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 24-04-2017:
    1. - 2. For stemte V, C og A, G og Å (6)
        Imod stemte O (1)
        Indstillingen tiltrådt


    Økonomiudvalgets beslutning den 15-05-2017:

    1. - 2.
    For: V, C, A, G, Å (8)
    Imod: Ingen (0)
    Undlod at stemme: O (1)

    Anbefalet.



    Beslutning
    1. - 2.
    For: (20)
    Imod: O (2)

    Anbefalingen fra Økonomiudvalget tiltrådt.

    Fraværende: Thomas Elletoft.




    77. Forslag til Lokalplan 555.08 for et boligområde i Vejby Nordvest - godkendelse til offentlig fremlæggelse
    01.02G00 - 2017/03730

    Sagsfremstilling
    Plan- og Miljøudvalget behandler sagen, for at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende forslag til Lokalplan 555.08 for et boligområde i Vejby Nordvest til offentlig fremlæggelse.

    Lokalplanforslaget er udarbejdet på baggrund af visionsnotat for Tisvilde Ø i samarbejde med BS Arkitekter og Tisvilde Ø ApS.

    Lokalplanens baggrund og formål
    Forslag til Lokalplan 555.08 for et boligområde i Vejby Nordvest blev igangsat, af Plan- og Miljøudvalget den 21.11.2016. Lokalplanforslaget er udarbejdet på baggrund af principperne i skitseprojekt behandlet af Plan- og miljøudvalget den 15.08.2016.

    Lokalplanen omfatter del af matrikel nr. 1e Vejby By, Vejby, og udgør samme område som kommuneplanramme 8.B.13 for boligområde Vejby Nordvest.

    Formålet med lokalplanen er:
    • at omdanne området til boligområde med bebyggelse i op til 2 etager.
    • at sikre en klar overgang mellem land og by.
    • at fastlægge bestemmelser for placering og udformning af ny vejadgang til boligområdet.
    • at fastlægge bestemmelser for placering og udformning af parkering og tilkørsel til boligerne.
    • at fastlægge bestemmelser for at bebyggelsen opføres efter en samlet plan for hele området.
    • at sikre at boligerne har et særegent udtryk, der er organisk og enkelt.
    • at lokalplanområdet overføres til byzone.


    Lokalplanens indhold
    Visionen for lokalplanforslaget er, at den nye bebyggelse skal give mulighed for boliger i et rimeligt, økonomisk leje, så seniorer, enlige, unge børnefamilier og ældre ægtepar kan finde sig en bolig i et af bebyggelsens to bofællesskaber. De unge børnefamilier bliver dynamoen i fællesskabet, og de ældre eller enlige kommer til at udgøre kontinuiteten i fællesskabet, hvor bæredygtighed, selvforsyning og dyrkningsarealer kan være det bærende element.

    Vejadgangen sker fra Tisvildevej, og der etableres en venstresvingsbane ud for bebyggelsen således at svingende tydeligt markerer sig i trafikken, og dermed forbedres trafiksikkerheden i området til trods for lastbiltrafikken på Tisvildevej.

    Lokalplanforslaget giver mulighed for blandede boliger fra 70 til 140 m2 – og dermed også forholdsvis små boliger – hvilket betyder, at evt. ekstrafunktioner skal tilføjes uden for boligen. Et fælleshus hvor der kan indrettes fællesrum til bofællesskabet, og hvor der gerne må etableres fælles redskabsrum, hønsehuse, fadebure o. lign., så det at bo i de nye huse, kommer til at handle om at passe, pleje og udvikle i fællesskab.

    Hvert hus er i to etager, enten som et helt hus til én familie eller som to lejligheder oven på hinanden. Hver bolig har mod syd eller vest en veranda eller balkon, der sikrer, at hver familie kan komme ud og sidde på en terrasse, der er deres helt egen. Mod fællesarealerne er der ligeledes en veranda eller balkon, der sikrer, at de nære arealer er attraktive at opholde sig på – i nær kontakt med fællesskabet og trukket tilbage fra fællesskabet.

    Boligerne fremstår som huse af træ, der giver den samlede bebyggelse et varmt og imødekommende indtryk samtidig med, at træet gør det nemt at forsyne facaderne med espalierer, fuglehuse og lignende, der hører til det at bo i naturen.

    Sikkerhedsstillelse og frivillig udbygningsaftale
    Det følger af planlovens § 13, stk. 4, at når ejeren ønsker et areal overført fra landzone til byzone med henblik på udførelse af et bygge- eller anlægsarbejde, kan kommunalbestyrelsen forlange, at ejeren af arealet stiller en af kommunen godkendt sikkerhed for, at kommunen, hvis arbejdet ikke udføres, kan få dækket udgifterne til tilvejebringelse af lokalplan og kommuneplantillæg samt, medmindre ejeren fraskriver sig retten til at forlange arealet overtaget af kommunen efter § 47 A, udgifterne til overtagelse af arealet efter § 47 A. Udgifterne til lokalplanarbejdet kan kræves betalt, hvis bygge- eller anlægsarbejdet ikke er påbegyndt inden 4 år efter, at arealet er overført til byzone.

    Det kan oplyses, at kommunen har modtaget bekræftelse fra ejeren af arealet, hvor de fraskriver sig retten til at forlange arealet overtaget af kommunen efter planlovens § 47 A i forbindelse med, at det ved lokalplan bliver overført fra landzone til byzone. Desuden er der modtaget bankgaranti på kr. 50.000 kr som sikkerhedsstillelse for kommunens udgifter til tilvejebringelse af plangrundlaget.

    Trafikanlægget der skal udbygges på Tisvildevej, er ikke på nuværende tidspunkt en prioritet i kommunes trafikplanlægning på grund af den relativt lave trafikmængde. Trafikanlægget med en venstresvingsbane udbygges derfor, af Tisvilde Ø ApS's med senere overtagelse og drift af Gribskov Kommune på bagrund af en frivillig udbygningsaftale, jf. §21 i Planloven, aftalen fremgår af bilag 4.

    Forhold til anden planlægning
    Administrationen vurderer, at det ansøgte er i overensstemmelse med Kommuneplan 2013-25. Området er omfattet af rammeområde 8.B.13 for boligområde Vejby Nordvest. Rammebestemmelsen fastlægger områdets anvendelsen til boligområde. Det er endvidere fastlagt, at vejadgang skal ske fra Tisvildevej. Rammebestemmelsen er derudover meget overordnet og skal præciseres i forhold til for eksempel boligtype, bebyggelsestæthed og højde.

    Der skal derfor udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2013-25 (se separat punkt på dagsordenen). Der vurderes ikke i den forbindelse at skulle indkaldes idéer og forslag i henhold til planlovens § 23c, da der er tale om mindre ændringer, der ikke strider mod kommuneplanens hovedprincipper.

    Den planmæssige vurdering omhandler alene det ansøgte projekt på Tisvildevej 18, ikke visionen om udviklingen af hele Tisvilde Ø-projektet.

    Delegation af beslutningskompetence ved proces for endelig vedtagelse
    Byrådet har i nogle tilfælde mulighed for at delegere beslutningskompetencen i forbindelse med godkendelse, af forslag og endelig vedtagelse af lokalplaner til udvalg eller administrationen. Byrådet har den 31.08.2015 besluttet principper for delegation i forbindelse med lokalplanlægning i Gribskov Kommune.

    Eftersom dette lokalplanforslag ledsages af et kommuneplantillæg, som skal vedtages i Byrådet, anbefales det, at lokalplanen også vedtages i Byrådet. Det vil sige, at delegationsmuligheden ikke anvendes, da det ikke vil forkorte den samlede proces. Dette er i overensstemmelse med Byrådets beslutning fra 31.08.2015.

    Anbefaling
    Administrationen anbefaler, at forslag til Lokalplan 555.08 for et boligområde i Vejby Nordvest godkendes til offentlig fremlæggelse og at planforslaget ikke skal miljøvurderes.

    Administration anbefaler, at den frivillige udbygningsaftale godkendes og lægges offentligt frem sammen med lokalplanen (planens Bilag 4), jf. procedure for frivillig udbygningsaftaler.


    Lovgrundlag
    Planloven, lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23.11.2015.
    Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune
    Lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr 936 af 24/09/2009.

    Økonomi
    Sagen har ingen direkte bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune.

    Miljøforhold
    I henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer har administrationen vurderet, at lokalplanforslaget med tilhørende kommuneplantillæg ikke skal miljøvurderes

    Miljøscreeningen har været sendt i høring hos berørte myndigheder, uden bemærkninger.

    Høring
    Lokalplanforslaget skal offentligt fremlægges i 8 uger.

    Bilag
    Bilag 1 PMU 24-04-2017. Forslag til lokalplan 555.08 for et boligområde i Vejby Nordvest. Dok.Nr.:2017/03730 040

    Bilag 2 PMU 24-04-2017. Kommuneplan tillæg nr. 11. Dok.Nr. 2017/03730 042

    Bilag 3 PMU 24-04-2017. Miljøscreening. Dok.Nr. 2017/03730 041

    Bilag 4 PMU 24-04-2017. Udbygningsaftale. Dok.Nr.: 2017/03730 036


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
    1. at forslag til Lokalplan 555.08 med tilhørende udbygningsaftale (Bilag 4) godkendes til offentlig fremlæggelse.
    2. at godkende at planforslaget ikke skal miljøvurderes.


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 24-04-2017:
    1. - 2. For stemte V, C og A, G og Å (6)
        Imod stemte O (1)
        Indstillingen tiltrådt

    Økonomiudvalgets beslutning den 15-05-2017:

    1. - 2.
    For: V, C, A, G, Å (8)
    Imod: Ingen (0)
    Undlod at stemme: O (1)

    Anbefalet.



    Beslutning
    1. - 2.
    For: (20)
    Imod: O (2)

    Anbefalingen fra Økonomiudvalget tiltrådt.

    Fraværende: Thomas Elletoft.




    78. Forslag til Fingerplan 2017 - godkendelse af høringssvar
    01.01P00 - 2017/11070

    Sagsfremstilling
    Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet. Sagen handler om forslag til høringssvar til forslag til Fingerplan 2017 - landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning.

    Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen samme dag. Økonomiudvalget får anbefalingen fra Plan- og Miljøudvalget forelagt på mødet.

    Plan og Miljøudvalget fik på mødet den 24.04.17 forelagt sagen for
    at give administrationen udvalgets umiddelbare bemærkninger til høringssvar til forslag til Fingerplan 2017 - landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning. Udvalget besluttede, at sagen skulle behandles på et ekstraordinært udvalgsmøde den 14.05.17 inden sagen behandles af Økonomiudvalget og Byrådet.

    Den nye Fingerplan 2017 vil sætte rammerne for fremtidig kommuneplanlægning og muliggøre realisering af en del af den nye planlov, som pt. behandles i Folketinget.

    Forslag til Fingerplan 2017 er sendt i høring den 03.04.2017 frem til den 29.05.2017. Erhvervsstyrelsens høringsbrev er vedlagt som bilag, sammen med administrationens forslag til høringsbrev. Planforslaget med tilhørende materiale ligger i sagen og kan af politikere ses i POLAR.

    Baggrund
    I april 2016 blev der igangsat en revision af Fingerplan 2013 - Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning. I lighed med den igangværende modernisering af planloven har revisionen til formål at give kommuner, virksomheder og borgere mere frihed til at skabe vækst og udvikling under fortsat hensyntagen til natur og miljø.

    Revisionen er opdelt i to spor. Det igangværende spor 1 med fokus på mindre ændringer af Fingerplanen og et efterfølgende spor 2, hvor det skal afdækkes, om der er behov for mere grundlæggende ændringer af Fingerplanens bestemmelser.

    Ministeriet indkaldte til ideer hos kommunerne i maj 2016 ift. spor 1, hvor til Gribskov Kommune indsendte et høringssvar. Høringssvaret fra dengang blev tiltrådt af Byrådet den 30.05.2016 og er vedlagt som bilag til orientering.

    I nær fremtid (ministeriet har endnu ikke fastlagt hvornår) igangsættes revisionens spor 2, der skal kortlægge behovet for mere grundlæggende ændringer af Fingerplanen. Som led i spor 2 vil der atter blive indkaldt forslag fra kommunerne, og forslag, der ikke er imødekommet under spor 1, kan meldes ind igen.

    Forslag til Fingerplan 2017 (spor 1)
    Med forslag til Fingerplan 2017 sker der ikke væsentlige ændringer af Fingerplan 2013. Der er altså alene tale om mindre justeringer.
    Gribskov Kommune sendte i maj 2016 forslag til ændringer i forbindelse med revision af Fingerplanen. Desuden sendte kommunen i november 2016 ønsker til overførelse af sommerhusområder.

    I forslag til Fingerplan 2017 imødekommes følgende af Byrådets ønsker:
    • Opdatering af arealreservationer til overordnet cykelstinet. Reservationerne skal indarbejdes i forslag til Kommuneplan 2017 og giver ikke anledning til yderligere høringssvar.
    • Arealudlæg til byudvikling i Gilleleje og udlæg til perspektivområde (betinget). Arealudlægget kræver ikke en ændring af Fingerplanen, men godkendelsen er betinget af, at der reduceres med et tilsvarende areal til byvækst et andet sted i kommunen. Arealudlægget vil blive indarbejdet i forslag til Kommuneplan 2017. I den forbindelse skal der også tages stilling til hvilke arealer, der skal tages ud af kommunens samlede areal til byvækst. Byrådet har behandlet sagen den 12.12.2016 og giver ikke anledning til yderligere høringssvar.
    • Arealudlæg til byudvikling i den nordlige del af Helsinge (betinget). Arealudlægget kræver ikke en ændring af Fingerplanen, men godkendelsen er betinget af, at der reduceres med et tilsvarende areal til byvækst et andet sted i kommunen. Arealudlægget vil blive indarbejdet i forslag til Kommuneplan 2017. I den forbindelse skal der også tages stilling til, hvilke arealer der skal tages ud af kommunens samlede areal til byvækst. Byrådet har behandlet sagen den 12.12.2016 og giver ikke anledning til yderligere høringssvar.
    • Ændringer til arealreservation til vejføring af Helsinge-Gillelejevejen (betinget). Det er aftalt med Erhvervsstyrelsen, at Gribskov Kommunen fortsat kan vise en linjeføring gennem Harager Hegn i Kommuneplanen på betingelse af, at kommunen i kommuneplanen samtidig også viser Fingerplanens linjeføring (nr. 15). Erhvervsstyrelsen vurderer, at ændringer af linjeføringen i Fingerplanen er af principiel karakter, og først kan behandles i forbindelse med spor 2. Administrationen anbefaler dog alligevel, at der indsendes høringssvar, hvori der gøres opmærksom på, at kommunen arbejder med en linjeføring for den nordlige del af vejen fra Ålekistvej til Græsted, som går tættere på banen end den, der vises på planforslagets bilag P. Ved Gilleleje arbejdes med to forskellige alternativer til linjeføring. Denne del af linjeføringen forventes besluttet i foråret 2018. Linjeføringen vedlægges som bilag til høringssvaret.
    • Mulighed for overførsel af tre sommerhusområder - et område øst og to vest for Gilleleje (betinget). Muligheden er betinget af at lovforslaget om modernisering af planloven bliver vedtaget. I den gældende planlov er der bestemmelser om, at sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål jf. § 5b, stk. 1, nr. 3. I lovforslaget til modernisering af planloven gives der mulighed for, at Erhvervsministeren kan fastsætte regler om ansøgning om overførsel af eksisterende sommerhusområder til byzone. For at sommerhusområderne kan overføres til byzone skal følgende være opfyldt:
          • områderne skal ligge i umiddelbar forlængelse af eksisterende byzone
          • det eksisterende areal til byvækst i kommunen skal reduceres tilsvarende et andet sted
          • der skal gennemføres en afstemning for områdernes ejere, hvor 75% af ejerne skal stemme ja til en overførsel til byzone.
          • afstemningen skal vedlægges en redegørelse for konsekvenserne som en overførsel vil have for den enkelte grundejer.
          • Hvis grundejerne ønsker en overførsel skal der udarbejdes kommuneplan og lokalplaner.
      Administrationen vil gennemføre en proces for overførsel af sommerhusområderne til byzone. En redegørelse for konsekvenserne, som en overførsel vil have for den enkelte grundejer, er vedlagt til orientering som bilag.

      Planforslaget indeholder et krav om en 1:1 reduktion af arealer til byvækst et andet sted i kommunen, hvilket administrationen vurderer voldsomt og anbefaler påpeges i høringssvar. Særligt fordi der er tale om allerede bebyggede områder med en lav bebyggelsesintensitet, og fordi det alligevel med den moderniserede planlov vil være muligt for pensionister af bo helårs i deres sommerhus, når de har ejet det i 1 år. Endvidere bør der gøres opmærksom på, at kommunen fortsat ønsker mulighed for at overføre sommerhusområdet ved Bækkekrogen og Bakkelandet ved Arresø til byzone.
    Administrationen har i høringssvaret en teknisk bemærkning om, at et mindre byareal vest for Vejby tilsyneladende ikke er en del af "byområdet" i forslaget til Fingerplan.

    Forslag til Fingerplan 2017 medtager ikke regler for detailhandel. Disse er fortsat fastlagt i et særskilt Landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet (november 2008). Erhvervsstyrelsen har sendt et forslag til mindre ændringer i landsplandirektivet for detailhandel i høring til den 01.06.17. Ændringerne betyder, at kommunerne i hovedstadsområdet kan planlægge for udvalgsvarebutikker uden størrelsesbegrænsninger, på samme måde som kommunerne i resten af landet. Erhvervsstyrelsen forventer, at der senere på året kommer en nærmere revision af landsplandirektivet.

    Erhvervsstyrelsen forventer, at Fingerplan 2017 træder i kraft umiddelbart efter, at Folketinget har vedtaget den moderniserede planlov i forsommeren 2017.

    Anbefaling
    Administrationen anbefaler, at der indsendes høringssvar omkring arealreservation til vejføring af Helsinge-Gillelejevejen, samt overførsel af sommerhusområder som beskrevet ovenfor og anført i vedlagte forslag til høringssvar.


    Lovgrundlag
    Forslag til bekendtgørelse om hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2017 - landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning)
    Lov om planlægning (planloven), lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23/11/2015
    L121 Forslag til lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger

    Økonomi
    Sagen har ingen direkte bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune.

    Bilag
    PMU 24-04-2017: Høringsbrev vedr. forslag til Fingerplan 2017 - Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning Dok. nr: 2017/11070 004

    PMU 24-04-2017: Gribskov Kommunes forslag i spor 1 til ændring af Fingerplan 2013 af 24.05.2016 Dok. nr: 2017/11070 002

    PMU 15-05-2017 Forslag til høringssvar til Fingerplan 2017 fra Gribskov Kommune Dok. nr: 2017/11070 021

    PMU 15.05.2017: Udkast til redegørelse for konsekvenser som en overførsel af sommerhusgrund til byzone vil have for den enkelte grundejer Dok. nr. 2017/11070 022

    Planforslaget med tilhørende materiale ligger i sagen og kan ses af politikere i POLAR.

    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
    1. at godkende administrationens udkast til høringssvar til forslag til Fingerplan 2017.


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 24-04-2017:
    1. Sagen udsættes til ekstraordinært møde

    Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 15-05-2017:
    1. Godkendt
    Jannich Petersen (V) fraværende

    Økonomiudvalgets beslutning den 15-05-2017:
    1. Anbefalet.


    Beslutning
    1. Tiltrådt.





    79. Mellemfinansiering - LAG/FLAG
    00.01Ø00 - 2017/10085

    Sagsfremstilling
    Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet. Sagen handler om mellemfinansiering (udlæg fra kommunens kassebeholdning indtil der udbetales endelig støtte fra Erhvervsministeriet) til LAG (Lokale Aktions Grupper)/FLAG (Fiskeriaktionsgruppe).

    Sagens forhold
    Det Danske Landdistriktsprogram 2014-2020
    Landdistriktsprogrammet (LDP) er en del af EU`s fælles landbrugspolitik. Det er et program, der løber over en periode på syv år. Det nuværende Landdistriktsprogram dækker perioden 2014-2020. Programmet finansieres med 4,7 mia. kr. fra den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (EU midler) og 2,0 mia. kr. fra den danske stat (nationale midler). Dette giver et samlet budget på 6,7 mia. kr.

    LAG Halsnæs-Gribskov er udsprunget fra dette program. Foreningen blev stiftet i efteråret 2014 med udpegede kommunale repræsentanter i bestyrelsen fra såvel Halsnæs som Gribskov Kommune. Gribskov Kommune blev først i 2014 udpeget som landdistriktskommune, og det er derfor første gang, at kommunen har mulighed for at deltage i dannelsen af en lokal aktionsgruppe. Halsnæs Kommune var med i den tidligere programperiode 2007 - 2013.

    Hav- og fiskeriudviklingsprogrammet
    Hav- og fiskeriudviklingsprogrammet har til formål at fremme den fælles fiskeripolitiks målsætninger og herunder bidrage til bæredygtig fiskeri og akvakultur. Programmet skal bidrage til en bæredygtig videnbaseret fiskeriforvaltning, fremme af målene i akvakulturstrategien og innovation samt vækst i sektoren og beskæftigelse i fiskeriområderne. Målsætningerne forfølges gennem en række tilskudsordninger.

    FLAG Gribskov er udsprunget af dette program. Dette program er alene med udgangspunkt i Gribskov Kommune, som geografisk område. Foreningen blev stiftet i foråret 2015 og er nu en del af Den integrerede LAG Halsnæs-Gribskov og FLAG Gribskov med fælles bestyrelse, men adskilte, og selvstændige visioner, strategier og indsatser.


    Den fælles LAG/FLAG forenings formål er:

    1. at fremme den lokale landdistriktsudvikling gennem samarbejde med frivillige kræfter i lokalsamfundet, kommunale og regionale aktører, organisationer m.v. i overensstemmelse med landdistriktsprogrammet for 2014 – 2020 og hav- og fiskeriudviklingsprogrammet for perioden 2014 - 2020, herunder at indstille prioriterede projekter til tilskud under programmerne,
    2. at deltage aktivt i den samlede udviklingsindsats i området og
    3. at tage selvstændige initiativer til projekter og processer.

    Behov for mellemfinansiering
    I forbindelse med etableringen af de lokale aktionsgrupper, og deres virke, er det blevet påpeget, at det for initiativtagerne (små virksomheder og frivillige), der ønsker at starte projekter, kan være svært at skaffe den fornødne likviditet, der skal til for at komme i gang, idet støttemidler fra Erhvervsministeriet først udbetales, når et projekts udgifter er afholdt.

    Et projekt kan maksimalt opnå 50 % støtte til de afholdte udgifter. Erhvervsministeriets minimumsgrænse for tilsagn om støtte er på 50.000 kr., hvorfor et projekt som minimum har et samlet budget på mindst 100.000 kr.

    Projektholder stiller således med en egenfinansiering og om muligt medfinansiering.

    Det påpegede problem kan løses med en kommunal mellemfinansiering, som sætter projektholder i stand til at igangsætte sit projekt, inden udbetalingen af det statslige tilskud.

    Finansiering
    Behovet for LAG/FLAG mellemfinansiering fra Gribskov Kommune skønnes at ville ligge på ca. 1,0 til 2,0 mio. kr. for hver af årene 2017, 2018, 2019 og 2020.

    Mellemfinansiering vil ikke umiddelbart have økonomiske konsekvenser for Kommunen, udover den manglende forrentning af det mellemfinansieret beløb.

    I praksis indebærer mellemfinansiering et midlertidigt udlån til projektet (finansieret af Kommunens kassebeholdningen). Dette vil, i perioden indtil den endelige finansiering er på plads, påvirke Kommunens likviditet negativt. Mellemfinansieringen medfører desuden en risiko for Kommunen, idet udlånet kan tabes helt eller delvist. Man kan sige, at Kommunen stiller risikovillig kapital til rådighed.

    Dette kan eksempelvis opstå, hvis et iværksat projekt, som der er ydet mellemfinansiering til, ikke bliver realiseret/kun delvis realiseret, eller hvis et projekt eksempelvis har fået tilsagn om støtte på 500.000 kr., men efterfølgende kun får udbetalt 300.000 kr. fra Erhvervsstyrelsen, idet denne skønner, at de faktiske lovmedholdige udgifter kun udgør dette beløb.

    Projekter skal dog som udgangspunkt kunne dokumentere, at de er fuldt finansierede, og der skal foreligge en detaljeret forretningsplan, inden LAG/FLAG bestyrelsen indstiller og ministeriet endeligt godkender et projekt. Risikoen for tab ved mellemfinansiering må derfor vurderes til at være lille. Der må dog forventes en vis risiko for tab. Derfor anbefaler administrationen som nævnt også, at udvalget tager stilling fra sag til sag.

    Der er endnu ikke noget lokalt erfaringsgrundlag med mellemfinansiering: Halsnæs Kommune, er i gang med deres første projekt: Maritim Nyttehave. Ringkøbing-Skjern Kommune har i sidste programperiode, 2007-2013, haft ca. 100 projekter. Af disse var der kun et, hvor ministeriet foretog en væsentlig reduktion i tilskudsbeløbet ved udbetaling. I tilfælde af tab forelægges særskilt sag for udvalget, hvori der træffe beslutning om finansiering.

    Administrationens vurdering
    Kommunal mellemfinansiering af LAG/FLAG projekter er udbredt, og Halsnæs Kommune har valgt at yde mellemfinansiering til LAG projekter i sit geografiske område.

    Administrationens anbefaling
    Administrationen anbefaler, at Gribskov Kommune tilkendegiver overfor LAG/FLAG, at man principielt er indstillet på at yde mellemfinansiering af det statslige tilskud i landdistrikts- og fiskeriprogramperioden 2014 - 2020. Mellemfinansieringen gives under forudsætning af, at projektterne er godkendte af bestyrelserne for LAG/FLAG og af Erhvervsministeriet, samt at disse er fuld ud finansieret.

    Administrationen anbefaler endvidere, at beslutning om at yde mellemfinansiering til et konkret projekt skal vurderes fra gang til gang, uanset størrelse.

    For at smidiggøre processen, således at projekter ikke forsinkes, eller må udsættes på grund af manglende likviditet, ansøger projektholderen om mellemfinansiering samtidig med den normale ansøgning om tilskud til LAG/FLAG bestyrelserne.

    Beslutningskompetence
    Hvis Byrådet beslutter, at Gribskov Kommune kan yde kommunal mellemfinansiering til LAG/FLAG projekter, foreslår administrationen, at Byrådet bemyndiger Økonomiudvalget til at træffe beslutninger, om der skal gives mellemfinansiering efter konkrete ansøgninger. Delegering af beslutningskompetencen til Økonomiudvalget vil sikre en smidig politisk behandling af ansøgninger.


    Lovgrundlag

    Bekendtgørelse nr. 1835 af 22.12.2015 om oprettelse og drift af lokale aktionsgrupper under hav- og fiskeriudviklingsprogrammet og under landdistriktsprogrammet for perioden 2014-2020.

    Bekendtgørelse nr. 1836 af 22.12.2015 om tilskud til projekter vedrørende job- og vækstskabende erhvervsudvikling samt forbedring af rammevilkårene i landdistrikterne.

    Økonomi
    Mellemfinansiering vil ikke umiddelbart have økonomiske konsekvenser for kommunen, udover den manglende forrentning af det mellemfinansieret beløb. Udlån til projektet finansieres af Kommunens kassebeholdning. I tilfælde at tab forelægges særskilt sag for udvalget, hvori der træffe beslutning om finansiering.

    Bilag


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

    1. at der kan ydes mellemfinansiering ved udlæg fra kassebeholdningen til LAG/FLAG projekter
    2. mellemfinansiering gives kun til projekter, der er fuldt finansieret, og godkendt af LAG/FLAG bestyrelser, samt af Erhvervsministeriet
    3. hver ansøgning vurderes for sig
    4. at bemyndige Økonomiudvalget til at træffe beslutninger i forhold til de konkrete ansøgninger.


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Økonomiudvalgets beslutning den 15-05-2017:
    1. - 4. Anbefalet.




    Beslutning
    1. - 4.

    For: C, O, V, A, Å, G (22)
    Imod: Ingen (0)
    Undlod at stemme: Ø (1)

    Tiltrådt.





    80. Naturlegeplads i Tisvilde - mellemfinansiering af LAG-projektet
    24.10G00 - 2017/05542

    Sagsfremstilling
    Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

    Sagen handler om mellemfinansiering (udlæg fra kommunens kassebeholdning indtil der udbetales endelig støtte fra Erhvervsministeriet) til LAG (Lokale Aktions Grupper)/FLAG (Fiskeriaktionsgruppe). I denne konkrete sag skal Byrådet beslutte, om man vil give mellemfinansiering til opførsel af en naturlegeplads i Tisvilde.

    Denne sag behandles på samme møderække som en principiel sag om mellemfinansiering. Hvis Byrådet, i forbindelse med behandling af den principielle sag, beslutter at delegere beslutningskompetencen til Økonomiudvalget, vil Økonomiudvalgets beslutning udgøre den endelige beslutning i sagen.

    Baggrund
    Det Danske Landdistriktsprogram 2014-2020
    Landdistriktsprogrammet (LDP) er en del af EU`s fælles landbrugspolitik. Det er et program, der løber over en periode på syv år. Det nuværende Landdistriktsprogram dækker perioden 2014-2020. Programmet finansieres med 4,7 mia. kr. fra den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (EU midler) og 2,0 mia. kr. fra den danske stat (nationale midler). Dette giver et samlet budget på 6,7 mia. kr.

    LAG Halsnæs-Gribskov er udsprunget fra dette program. Foreningen blev stiftet i efteråret 2014 med udpegede kommunale repræsentanter i bestyrelsen fra såvel Halsnæs som Gribskov Kommune. Gribskov Kommune blev først i 2014 udpeget som landdistriktskommune, og det er derfor første gang, at kommunen har mulighed for, at deltage i dannelsen af en lokal aktionsgruppe. Halsnæs Kommune var med i den tidligere programperiode 2007 - 2013.

    Mellemfinansiering
    I forbindelse med etableringen af de lokale aktionsgrupper, og deres virke, er det blevet påpeget, at det for initiativtagerne (små virksomheder og frivillige), der ønsker at starte projekter, kan være svært at skaffe den fornødne likviditet, der skal til for at komme i gang, idet støttemidler fra Erhvervsministeriet først udbetales, når et projekts udgifter er afholdt.

    LAG/FLAG-Projekt "Naturlegeplads Tisvilde" godkendt af Erhvervsstyrelsen
    Naturlegeplads Tisvilde har fået tilsagn om støtte fra Erhvervsstyrelsen efter indstilling fra LAG Halsnæs-Gribskov - se bilag 1. Tilsagnet er givet den 19. december 2016. Støttebeløbet lyder på 548.255 kr og kan komme til udbetaling efter, projektet er gennemført, såfremt betingelserne er overholdt.

    Naturlegeplads Tisvilde har behov for mellemfinansiering
    Legepladsen skal opføres inden 31. juli 2017, da projektperioden i den godkendte ansøgning er defineret til 1. november 2016 - 31. juli 2017. Derfor haster det, at få godkendt mellemfinansieringen, så betalingen til leverandøren kan sikres. Der er ikke mulighed for andre former for mellemfinansiering end via kommunen.

    Administrationens anbefaling
    Administrationen anbefaler, at der ydes mellemfinansiering til Naturlegeplads Tisvilde, såfremt Byrådet forinden har besluttet, at der kan ydes mellemfinansiering til LAG/FLAG-projekter, som er godkendt af Erhvervsstyrelsen.


    Lovgrundlag

    Bekendtgørelse nr. 1835 af 22.12.2015 om oprettelse og drift af lokale aktionsgrupper under hav- og fiskeriudviklingsprogrammet og under landdistriktsprogrammet for perioden 2014-2020.

    Bekendtgørelse nr. 1836 af 22.12.2015 om tilskud til projekter vedrørende job- og vækstskabende erhvervsudvikling samt forbedring af rammevilkårene i landdistrikterne.

    Økonomi
    Mellemfinansiering på 548.255 kr vil ikke umiddelbart have økonomiske konsekvenser for kommunen, udover den manglende forrentning af det mellemfinansieret beløb. Udlån til projektet finansieres af Kommunens kassebeholdning. I tilfælde at tab forelægges særskilt sag for udvalget, hvori der træffe beslutning om finansiering.


    Bilag
    1. Bilag ØU.15.05.2017: Erhvervsstyrelsens tilsagn til Naturlegeplads Tisvilde (dok.nr. 2017/05542 007)

    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

    1. at der ydes mellemfinansiering på 548.255 kr. ved udlæg fra kassebeholdningen til projektet Naturlegeplads Tisvilde


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Økonomiudvalgets beslutning den 15-05-2017:
    1. Tiltrådt
    Habilitet: Anders Gerner Frost deltog ikke i behandling af sagen på grund af inhabilitet.

    Anders Gerner Frost afprøvede sin habilitet inden behandling af punktet. Økonomiudvalget besluttede, at Anders Gerner Frost er inhabil i sagen.



    Beslutning
    1. Punktet udgår af dagsorden som følge af Byrådets beslutning på punkt 79 "Mellemfinansiering - LAG/FLAG"





    81. Nedrivning af ejendom - Kastanie Alle 7, Gilleleje
    82.21G00 - 2017/10523

    Sagsfremstilling
    Økonomiudvalget behandler sagen for at træffe beslutning. Sagen handler om nedrivning af brevduehuset, Kastanie Allé 7 i Gilleleje.

    Kastanie Allé 7 er beliggende ved stationen i Gilleleje. På ejendommen ligger et tomt gammelt brevduehus, der blandt andet udsættes for hærværk og graffiti.

    Ejendommen er på en 'liste' over arealer og ejendomme, som Byrådet den 25.04.2016 besluttede, at der først skulle tages stilling til eventuelt salg af, når Strategisk Plan for Gilleleje var vedtaget. Planen blev vedtaget af Byrådet den 06.03.2017. Forslag til 'salgsplan' for de omtalte ejendomme forventes at blive forelagt til politisk stillingtagen i 2. halvår 2017.

    En nedrivning af brevduehuset forud for eventuelt salg af ejendommen, vurderes imidlertid at ville have en positiv påvirkning på salget. Samtidig vil en nedrivning forskønne området ved at sikre, at omgivelserne ikke generes af udsigten til en forfalden ejendom før og efter et eventuelt salg.


    Lovgrundlag
    LBK nr 318 af 28/03/2017 (Kommunestyrelsesloven) §17
    Styrelsesvedtægt for Gribskov Kommune, Kapitel IV, §10, stk. 5

    Økonomi
    Der er indhentet to tilbud på nedrivning af ejendommen. Tilbuddene lyder på henholdsvis 145.800 kr. og 140.590 kr. Via salgsindtægten kompenseres for udgiften til nedrivning.

    Bilag
    -

    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Økonomiudvalget
    1. at beslutte ejendommen revet ned.
    2. at beslutte at administrationen går videre med det billigste tilbud på nedrivning.


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Økonomiudvalgets beslutning den 15-05-2017:
    1. - 2. Tiltrådt.

    Fraværende: Kim Valentin.



    Beslutning
    Punkt 81 om nedrivning af ejendom tages af dagsorden; beslutningen blev truffet af Økonomiudvalget på mødet den 15. maj 2017.




    82. Græsted Veretantræfforening - ansøgning om bankgaranti
    00.32Ø00 - 2017/15517

    Sagsfremstilling
    Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet. Sagen handler om en bankgaranti på 120.000 kr. til Græsted Veterantræf.

    Gribskov Kommune har fået en henvendelse fra Græsted Veterantræfforening, om at stille en bankgaranti på 120.000 kr. i perioden dags dato frem til 3 uger efter afholdelse af træffet, det vil sige til primo juli. Garantien skal sikre den nødvendige økonomiske sikkerhed for afholdelse af træffet. Veterantræffet afholdes i dagene 3. juni - 6. juni 2017.

    Sagen tåler ikke udsættelse, da det er i perioden fra 15. maj og ugerne efter afholdelsen af træffet frem til 5. juli, at garantien skal være gældende, for at træffet kan gennemføres med de planlagte aktiviteter.

    I henhold til kommunal fuldmagten kan kommunen lovlig støtte de opgaver, som Græsted Veterantræfforening udfører (kultur og idrætsaktiviteter). Kommunen kan derfor give garanti.

    Lovgrundlag
    Lånebekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1580 af 17.12.2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv., §3, stk 1 og §6, stk.1.

    Økonomi
    Garantien koster 750 kr. i etableringsomkostninger, samt 0,75% i garantiprovision. Provisionen beregnes i forhold til garantiens løbetid, dog minimum et kvartal. Garantiprovisionen kommer derfor til at udgøre 120.000 kr.*0,75%/4= 225 kr. De samlede omkostninger bliver derfor 975 kr. Udgifterne til etablering foreslås finansieret ved modregning i tilskuddet til Græsted Eventplads for 2018.

    Det er meget vanskeligt at vurderer risikoen ved at stille garantien. Det anbefales, at såfremt garantien udløses, modregnes udgiften i tilskuddet til Græsted Eventplads i 2018. Der er i budget 2017-2021 afsat 0,3 mio. kr. i tilskud til Græsted Eventplads.

    Bilag


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at anbefale Byrådet:
    1. at der stilles bankgaranti til Græsted Veterantræf i periode fra den 15. maj og frem til 5. juli 2017
    2. at finansieringen af bankgarantien på 975 kr. modregnes i det kommunale tilskud til Græsted Veterantræf for 2018.
    3. at bankgarantien gives under forudsætning af en modregning i det kommunale tilskud til Græsted Eventplads for 2018 såfremt garantien udløses
    Administrationen indstiller til Økonomiudvalget:
    4. at bemyndige administrationen til at igangsætte arbejdet efter økonomiudvalgetsmøde


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Økonomiudvalgets beslutning den 15-05-2017:
    1. - 3. Anbefalet.
    4. Tiltrådt.



    Beslutning
    1. - 3. Tiltrådt.





    83. Kommunal og regional valget 2017: Oplysning og kampagner i forbindelse med Kommunalvalget 2017
    00.15G00 - 2017/01683

    Sagsfremstilling
    Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

    Sagen handler om, hvorvidt Byrådet ønsker ekstra informations-og kampagnetiltag omkring valget, der kan være med til at fastholde den høje stemmeprocent.

    Ved kommunalvalget 2013 var stemmeprocenten på 75,28 %, hvilket var en stigning på ca. 6 % point i forhold til kommunalvalget 2009.

    Baggrund
    Sagen kommer på dagsorden som led i forberedelse af kommunal og regional valget den 21.november 2017.

    Den lovpligtige information og KL pakken
    Der skal, ifølge valgloven, indrykkes forskellige annoncer med information til borgerne om tidsfrister, kandidatlister, afstemningssteder med videre. Annoncerne bliver bragt i Ugeposten.

    KL har lavet en kampagnepakke – ”Tænk dig om før du ikke stemmer”, som kommunerne kan benytte og tilkøbe materialer fra. Med kampagnepakken får kommunerne banner og grafik til elektronisk brug samt et par roll-ups, et rådhusbanner, pjecer m.m. KL's tiltag kan ses i dokumentet ”KL's inspirationskatalog”, som er vedhæftet dagsordenspunktet.

    Ugeposten og TV2-Lorry har planlagt forskellige debatarrangementer og vælgermøder. De vigtigste datoer fremgår af dokumentet ”Vigtige datoer fra medier”, som er vedhæftet dagsordenspunktet.

    Ud over den lovpligtige information og det som gratis følger med KL pakken, kan Byrådet vælge at igangsætte yderligere tiltag for at gøre opmærksom på valget og fastholde den høje stemmedeltagelse.

    Ideer til ekstra tiltag

    A) Supplerende annoncer i Ugeposten
    • Annoncer med KL's kampagnegrafik
    • Ekstra annoncer om hvor og hvornår man kan brevstemme
    • Estimeret pris: 10.000-15.000 kr.

    B) Tilkøb af KL’s kampagne,”Tænk dig om før du ikke stemmer”
    • Roll-ups, til fx bibliotekerne
    • Ekstra facadebannere til offentlige bygninger
    • Pjecer, klistermærker eller andet der kan deles ud
    • Estimeret pris: 15.000-20.000 kr.

    C) Gratis kørsel for gangbesværede til valgstederne
    • Gangbesværede borgere får mulighed for, at tilmelde sig gratis kørsel til stemmestedet i et bestemt tidsrum på valgdagen. Tiltaget kan gennemføres i samarbejde med HUC, men kræver ekstra administrative timer i form af koordinering og kørsel.
    • Estimeret pris: 15.000-20.000 kr.

    D) Selfie ved valgstederne
    • Vælgere kan tage selfies ved valgstederne foran plakater eller lignende, som de kan dele med andre via de sociale medier. Det skaber opmærksomhed om valget og husker andre på at stemme. Billederne skal tages udenfor det lokale hvor valghandlingen foregår.
    • Produktionsskolen, kan inviteres til at være med til at lave plakater, sjove figurer, eller andet der kan fungere som baggrund for selfies.
    • Estimeret pris: 10.000-15.000 kr.

    E) Valgbus med mobilt stemmested
    • Mobil valgbus til brevstemmer. Bussen skal betjene de mindre bysamfund, hvor der ikke er mulighed for at brevstemme. Ved kommunalvalg i 2013 var der en valgbus, hvor kun omkring 70 borgere valgte at benytte den. Det kan skyldes, at den holdt ved de afstemningssteder, der er på valgdagen, og ikke ved fx dagligvarebutikkerne, hvor flere færdes til hverdag. Hvis den skal holde ved dagligvarebutikkerne skal vi være opmærksomme på, at der ikke må være nogen form for valgagitation i nærheden af bussen. Der er udgifter til indretning af bus, bemanding mv.
    • Estimeret pris: 15.000-20.000 kr.

    F) ”Få sofavælgerne op af sofaen”
    • Opstilling af (brugte) sofaer på pladser/gågader i de tre største byer lørdagen inden valgdagen i tidsrummet 10:00-14:00. Sofaerne betrækkes med opfordring til, at komme op af sofaen og stemme. Bemærk, at eventet kun kan gennemføres, hvis der gives tilladelse til opstilling af sofaer i det offentlig rum.
    • Estimeret pris: 10.000-15.000 kr.


    Lovgrundlag
    Lov om kommunale og regionale valg - lovbekendtgørelse nr. 391 af 26. april 2017, jf. lovbekendtgørelse nr. 363 af 2. april 2014, med de ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 1742 af 22. december 2015, § 2 i lov nr. 381 af 27. april 2016 og § 3 i lov nr. 175 af 21. februar 2017.

    De ovennævnte ekstra tiltag er ikke direkte reguleret i valgloven, og rammerne i valglovgivningen skal følges, herunder retsgrundsætningen om sikker afvikling af valget.

    Økonomi
    Den lovpligtige information afholdes af valgbudgettet.

    Der er ikke midler i valgbudgettet til at betale for ekstra tiltag. Såfremt der vælges ekstra tiltag foreslås dette finansieret af reservepuljen under Økonomiudvalget. Vælges alle forslag vil udgiften være estimeret til 105.000 kr.

    Bilag
    For de særligt interesserede
    Er man interesseret, kan man læse KL's inspirationskatalog og og vigtige datoer fra medier nedenunder

    KL's inspirationskatalog - Dokumentnummer 2017/01683 015

    Vigtige datoer fra medier - Dokumentnummer 2017/01683 032


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
    1. at beslutte om administrationen skal arbejde videre med tilkøb af ekstra tiltag og i givet fald hvilke: A, B, C, D, E, F
    2. at beslutte at finansieringen af tiltagene sker fra reservepuljen under Økonomiudvalget


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Økonomiudvalgets beslutning den 15-05-2017:
    1. Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at beslutte, at der skal laves indsatser målrettet unge, borgere med gangbesvær og de flygtninge, der har stemmeret. Udformning af indsatser skal tilpasses målgrupper.
    2. Anbefalet med et loft på 105.000 kr.




    Beslutning
    1. - 2. Anbefalingen fra Økonomiudvalget tiltrådt.




    84. Kommunal-og regionalvalget 2017: Valgcafe på valgaftenen den 21.11.2017
    84.03A00 - 2017/04255

    Sagsfremstilling
    Byrådet behandler sagen for at træffe en beslutning. Sagen handler om, hvor der på valgaftenen skal indbydes til valgcafé for politiske partier, pressen m.v.

    Sagen kommer på dagsorden som led i forberedelse af kommunal og regional valg den 21. november 2017.

    Ved de sidste to kommunalvalg blev valgcafeen afholdt på Bymose Hegn.
    Det er administrationens opfattelse, at forholdene var velegnede for både partierne og pressen og skabte en god ramme for afslutningen på valgdagen.

    Administrationen forslår derfor, at der indbydes til valgcafe på Bymose Hegn.

    Lovgrundlag
    Lov om kommunale og regionale valg - lovbekendtgørelse nr. 391 af 26. april 2017, jf. lovbekendtgørelse nr. 363 af 2. april 2014, med de ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 1742 af 22. december 2015, § 2 i lov nr. 381 af 27. april 2016 og § 3 i lov nr. 175 af 21. februar 2017.

    Det omtalte tiltag er ikke direkte reguleret i valgloven, men rammerne i valglovgivningen skal følges, herunder retsgrundsætningen om sikker afvikling af valget.


    Økonomi
    Udgiften til salen og forplejning derinde afholdes af afsatte midler til valg i 2017.
    De politiske partier afholder selv udgifter til eventuelle møderum og til forplejning for partierne i møderummene.


    Bilag


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Byrådet at beslutte:
    1. at der afholdes valgcafe på Bymose Hegn den 21. november 2017
    2. at der indbydes til valgcafeen fra kl. 20.00.


    Beslutning
    1. - 2. Tiltrådt.





    85. Kommunal-og regionalvalget 2017: Valg af valgbestyrelse
    84.03A00 - 2017/04236

    Sagsfremstilling
    Byrådet behandler sagen for at træffe en beslutning.

    Sagen handler om valg af en valgbestyrelse til at stå for kommunalvalget 2017.

    Sagen kommer på dagsorden som led i forberedelsen af kommunal og regional valget den 21. november 2017.

    Valgbestyrelsens opgaver
    Valgbestyrelsen varetager blandt andet følgende opgaver:
    - Modtager og godkender kandidatlister samt anmeldelser om listeforbund og valgforbund,
    - Tilvejebringer stemmesedler og opslag,
    - Forestår den endelige opgørelse af fintællingen,
    - Forestår opgørelsen af valget.

    Valg af valgbestyrelse
    Byrådet skal fastsætte valgbestyrelsens medlemstal 5 eller 7 medlemmer. Byrådet skal vælge en valgbestyrelse, og for hvert medlem af valgbestyrelsen udpege en stedfortræder.

    Valgbestyrelsen skal vælges efter forholdstalsvalgsmetoden.

    Formand og næstformand
    Borgmesteren er født formand for valgbestyrelsen og optager dermed en af de pladser i den gruppe, som han tilhører. Kommunalbestyrelsen skal vælge en næstformand for valgbestyrelsen blandt valgbestyrelsens medlemmer. Næstformanden varetager formandshvervet, hvis formanden har forfald.

    Forholdstalsvalgmetoden
    Byrådet skal anvende forholdstalsvalgmetoden. I bilag 1 er forholdstalsvalgmetoden anvendt på hvert parti og på de grupper, der blev anmeldt som grupper d. 12.12.2016 ved omkonstituering af de stående udvalg.


    Lovgrundlag
    Lov om kommunale og regionale valg - lovbekendtgørelse nr. 391 af 26. april 2017, jf. lovbekendtgørelse nr. 363 af 2. april 2014, med de ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 1742 af 22. december 2015, § 2 i lov nr. 381 af 27. april 2016 og § 3 i lov nr. 175 af 21. februar 2017. §§ 13, 14 og 15.

    Lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 9. juni 2015, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 176 af 21. februar 2017 §§ 24 stk. 3 jf. §25.

    Økonomi
    Udgiften afholdes af afsatte midler til valg i 2017.

    Bilag
    Bilag 1: BY 22.5.2017: Fordeling af valgbestyrelse, valgstyrere, tilforordnede m.m. i forhold til kommunal og regional valget 2017 - Dokumentnummer 2017/04236 001

    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Byrådet:
    1. at beslutte om valgbestyrelsen skal bestå af 5 eller 7 medlemmer
    2. at beslutte om beregningen af forholdstalsvalgmetoden skal ske i forhold til partier (model 1 i bilaget) eller grupper (model 2 i bilaget)
    3. at udpege medlemmer til valgbestyrelsen blandt medlemmer af Byrådet
    4. at udpege stedfortræder for hvert valgbestyrelsesmedlem
    5. at vælge næstformand for valgbestyrelsen


    Beslutning
    1. Besluttet at valgbestyrelsen består af 7 medlemmer.
    2. Besluttet model 2.
    3. Besluttet at medlemmer til valgbestyrelsen vælges blandt byrådsmedlemmer. Gruppeformænd oplyser navne til administrationen. Udvælgelse skal ske med respekt for forholdstalsvalgmetoden.
    4. Besluttet at stedfortræder vælges blandt byrådsmedlemmer. Gruppeformænd oplyser navne til administrationen. Udvælgelse skal ske med respekt for forholdstalsvalgmetoden.
    5. Besluttet at vælge næstformand med respekt for forholdstalsvalgmetoden. Gruppeformænd oplyser navnet til administrationen.





    86. Kommunal-og regionalvalget 2017: Antal og fordeling af valgstyrere, tilforordnede vælgere, formænd og næstformænd og brevstemmemodtagere
    84.03A00 - 2017/04241

    Sagsfremstilling
    Byrådet behandler sagen for at træffe beslutning. Sagen handler om antal og fordeling af valgstyrere, tilforordende vælgere, formænd og næstformænd og brevstemmemodtagere.

    Sagen kommer på dagsordenen som led i forberedelse af kommunal-og regionalvalg den 21. november 2017.

    Seks konkrete beslutninger
    Byrådet skal i denne sag træffe en beslutning om seks konkrete punkter:
    1. Antal og fordeling af valgstyrere og tilforordnede vælgere.
    2. Valg af formand og næstformand på de enkelte valgsteder.
    3. Valg af tilforordnede vælgere til at modtage brevstemmer i hjemmet.
    4. Udpegning af to valgstyrer fra hvert afstemningssted, der mødes med administrationen en eller to dage før valget for at tjekke de modtagne brevstemmer.
    5. At administrationen fordeler de resterende indstillede valgstyrere og tilforordnede på valgstederne.
    6. Om partier, der ikke er repræsenteret i byrådet, skal have mulighed for at udpege valgstyrere og tilforordnede og eventuelt hvor mange.

    En principiel beslutning
    For at Byrådet kan træffe de konkrete beslutninger, skal Byrådet først beslutte om fordeling af valgstyrere, tilforordnede, formænd, næstformænd og brevstemmemodtagere skal beregnes i forhold til de enkelte partier (model 1 i bilag 1) eller i forhold til de grupper, der blev anmeldt d.12.12 2016 i forbindelse med omkonstituering af de stående udvalg (model 2 i bilag 1).

    1. Valg af valgstyrere og tilforordnede vælgere
    Der er 12 afstemningssteder i kommunen. Der skal vælges mindst 5 og højst 9 valgstyrere pr. afstemningssted. Desuden skal der vælges et antal tilforordnede vælgere til at bistå ved valget. Det sker efter loven om kommunale og regionale valg §§16 og 17.

    Administrationen anbefaler, at Byrådet vælger i alt 73 valgstyrere og 37 tilforordnede vælgere.

    Det anbefalede antal af valgstyrere og tilforordnede er beregnet under hensyntagen til afstemningsstedernes erfaringer med anvendelsen af digitale valglister og afstemningsstedernes ønsker til bemanding.

    Skema 1: fordeling af valgstyrere og tilforordnede vælgere på afstemningsstederne
    AfstemningsområdeCirka antal stemme-
    berettigede
    Antal valgbordeAntal valgstyrereAntal tilforordnede Antal valgstyrere/
    tilforordnede i alt
    Annisse
    1.700
    1
    6
    2
    8
    Blistrup
    3.800
    2
    7
    4
    11
    Esbønderup
    2.500
    1
    6
    2
    8
    Gilleleje
    5.400
    3
    7
    6
    13
    Græsted
    3.800
    2
    7
    4
    11
    Helsinge
    6.100
    3
    7
    6
    13
    Mårum
    800
    1
    5
    2
    7
    Ramløse
    2.350
    2
    6
    4
    10
    Søborg
    1.300
    1
    5
    2
    7
    Tibirke
    1.600
    1
    6
    2
    8
    Valby
    410
    1
    5
    1
    6
    Vejby
    2.300
    1
    6
    2
    8
    I alt
    19
    73
    37
    110

    Se fordeling af valgstyrere og tilforordnede på politiske partier eller grupper i bilag 1. Fordelingen er lavet ved hjælp af forholdstalsvalgmetoden.

    2. Valg af formand og næstformand
    Byrådet skal vælge en formand for de enkelte afstemningssteder. Det er et lovkrav. I Gribskov Kommune er der tradition for, at der også vælges en næstformand. Det er med til at sikre afviklingen af valghandlingen, men er ikke et lovkrav.

    Administrationen forslår, at Byrådet fordeler formands-og næstformandsposterne på afstemningsstederne mellem partierne/grupperne, og at partiernes partisekretær inden d. 1.7.2017 meddeler administrationen navnene på formænd og næstformænd i overensstemmelse med Byrådets beslutning.

    Administrationen foreslår desuden, at formand og næstformand vælges fra to forskellige partier/grupper.

    Fordelingen af formand og næstformand på valgsteder ved de sidste fire valg, fremgår af bilag 1.

    3. Valg af tilforordnede til at modtage brevstemmer i hjemmet
    Der skal vælges tilforordnede til at modtage brevstemmer i hjemmet og på kommunens plejecentre.

    Brevstemmemodtagelsen i eget hjem og på plejecentrene planlægges af administrationen. Det er administrationens vurdering, at antallet af personer, der brevstemmer i eget hjem og på plejecentre, er stigende. Derfor er der behov for at udpege 6 brevstemmemodtagere og 6 stedfortrædere for brevstemmemodtagerne. Administrationen foreslår, at Byrådet fordeler brevstemmemodtagere og stedfortrædere mellem partierne/grupperne (se bilag 1) og at partiernes partisekretær inden d. 1.7.2017 meddeler administrationen navnene på dem i overensstemmelse med Byrådets beslutning.

    4. Valg af valgstyrer til at tjekke de modtagne brevstemmer
    Valgstyrerne skal, inden valget går i gang, gennemgå brevstemmerne for at sikre, at de kan komme i betragtning.

    Mængden af brevstemmer er stigende. Derfor er der brug for, at der udpeges to valgstyrer fra hvert afstemningssted, der mødes med administrationen en eller to dage før valget for at tjekke om de modtagne brevstemmer kan komme i betragtning.

    Administrationen foreslår, at det er formand og næstformand fra de enkelte afstemningssteder.

    5. Fordelingen af de resterende valgstyrere og tilforordnede
    Administrationen anbefaler, at fordelingen af de resterende valgstyrere og tilforordnede delegeres til administrationen, og at fordelingen sker ud fra princippet om bredest mulig repræsentation på det enkelte afstemningssted.

    Den praktiske fordeling og tilbagemelding vedrørende valgstyrere og tilforordnede vælgere fra partierne sker via IT-systemet Valghalla

    6. Ikke repræsenterede partiers mulighed for at vælge valgstyrere og tilforordnede vælgere
    Ved sidste kommunal valg var det alene de i Byrådet repræsenterede partier som udpegede valgstyrere og tilforordnede.

    Hvis de ikke repræsenterede partier skal stille med valgstyrere og tilforordnede skal byrådet beslutte, hvor mange de skal stille med og administrationen laver i så fald en ny fordeling.




    Lovgrundlag
    Lov om kommunale og regionale valg - lovbekendtgørelse nr. 391 af 26. april 2017, jf. lovbekendtgørelse nr. 363 af 2. april 2014, med de ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 1742 af 22. december 2015, § 2 i lov nr. 381 af 27. april 2016 og § 3 i lov nr. 175 af 21. februar 2017 §§16, 17, 18 og 71.

    Lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 9. juni 2015, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 176 af 21. februar 2017 §24 stk. 3 jf. §25.



    Økonomi
    Udgiften til diæter afholdes indenfor kommunalvalgsbudgettet 2017.


    Bilag
    Bilag 1 BY 22.5.2017: Beregninger af valgstyrer, tilforordnede, formænd, næstformænd og brevstemmemodtagere i forbindelse med kommunal og regional valget 2017 Dok.nr. 2017/04241 002

    Beregninger i bilag 1 blev revideret i forbindelse med byrådsmødet, som følge af Byrådets beslutning på indstillingens punkt 2. Dokumentet er vedhæftet nedenunder.

    Beregninger af valgstyrer, tilforordnede, formænd, næstformænd og brevstemmemodtagere Dokumentnummer 2017/04241 006


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Byrådet at beslutte:
    1. om fordeling af valgstyrere, tilforordnede, formænd, næstformænd og brevstemmemodtagere skal ske efter model 1 eller model 2 (som beskrevet i bilag 1).
    2. at der vælges 73 valgstyrere og 37 tilforordnede vælgere til kommunal-og regionalvalget den 21. november 2017.
    3. at der ud over formænd også vælges næstformænd for de enkelte afstemningssteder.
    4. at fordele formand og næstformand på de enkelte afstemningssteder som beskrevet i sagsfemstillingen.
    5. at der vælges 6 brevstemmemodtagere til at forestå brevstemmerne i hjemmet og på plejecentrene og at der skal vælges en stedfortræder for hver af brevstemmemodtagerne.
    6. at fordele brevstemmemodtagere og stedfortrædere som beskrevet i sagsfremstillingen.
    7. at administrationen fordeler partiernes resterende indstillede valgstyrere og tilforordnede på de enkelte afstemningssteder.
    8. at formand og næstformand fra hvert afstemningssted mødes med administrationen en eller to dage før valget for at tjekke de modtagne brevstemmer.
    9. om ikke repræsenterede partier i byrådet skal have mulighed for at vælge valgstyrere og tilforordnede og i givet fald med hvor mange.


    Beslutning
    1. Besluttet model 2.
    2. Besluttet følgende:

    AfstemningsområdeCirka antal stemme-
    berettigede
    Antal valgbordeAntal valgstyrereAntal tilforordnede Antal valgstyrere/
    tilforordnede i alt
    Annisse
    1.700
    1
    6
    2
    8
    Blistrup
    3.800
    2
    7
    6
    13
    Esbønderup
    2.500
    2
    7
    4
    11
    Gilleleje
    5.400
    3
    7
    6
    13
    Græsted
    3.800
    2
    7
    4
    11
    Helsinge
    6.100
    4
    9
    8
    17
    Mårum
    800
    1
    5
    2
    7
    Ramløse
    2.350
    2
    6
    4
    10
    Søborg
    1.300
    1
    5
    2
    7
    Tibirke
    1.600
    1
    6
    2
    8
    Valby
    410
    1
    5
    1
    6
    Vejby
    2.300
    2
    7
    4
    11
    I alt
    22
    77
    45
    122

    3. - 6. Tiltrådt.
    7. Ikke tiltrådt. Partierne (gruppeformænd) fordeler partiernes resterende indstillede valgstyrere og tilforordnede på de enkelte afstemningssteder.
    8. Tiltrådt.
    9. Besluttet, at ikke repræsenterede partier i byrådet ikke skal have mulighed for at vælge valgstyrere og tilforordnede.





    87. Kommunal-og regionalvalget 2017: Brevstemmeafgivning i kommunen og i hjemmet i forbindelse med kommunal og regional valget 21.11.2017
    84.03G00 - 2017/06347

    Sagsfremstilling
    Byrådet behandler sagen for at træffe en beslutning. Sagen handler om brevstemmeafgivning i forbindelse med kommunal og regional valget 2017 i kommunen og i hjemmet.

    Sagen kommer på dagsorden som led i forberedelse af kommunal og regional valget den 21. november 2017.

    Økonomi og Indenrigsministeriet har meddelt, at begyndelsestidspunktet for brevstemmeafgivning til kommunal og regional valg ændres fra den 3. tirsdag i august måned til tirsdagen 6 uger før valgdagen. Ændringen skyldes at man sikrer, at kandidatlisterne er offentliggjort, når brevstemmeafgivningen starter.

    Sidste frist for brevstemmeafgivning er rykket med en dag til 3 hverdage før valgdagen. For kommunal og regional valg betyder det, at fristen ændres fra sidste lørdag inden valgdagen til sidste fredag inden valgdagen.

    Brevstemmeafgivning på Rådhuset
    Vælgere kan brevstemme på Rådhuset i Borgerservices åbningstid. Åbningstiden er: Mandag- onsdag kl. 10:00-14:00, torsdag kl. 10:00 -17:00 samt fredag kl. 10:00-13:00.

    Administrationen foreslår også, at vælgerne skal kunne brevstemme på Rådhuset
    • I de to sidste uger inden kommunalvalget mandag fra 14:00-17:00
    • De sidste to eller tre lørdage før valgdagen fra kl. 10:00-13:00. Dvs. d. 28.10, 4.11 og 11.11.

    Derudover siger loven, at vælgere skal kunne brevstemme på Rådhuset i Borgerservices åbningstid i tidsrummet fra kl. 9:00-16:00 på den sidste dag for brevstemmeafgivning, det vil sige om fredagen jf. lov om kommunale og regionale valg.

    Brevstemmeafgivning på bibliotekerne
    Vælgere kan brevstemme i den bemandede åbningstid på kommunens 3 biblioteker - Helsinge Bibliotek, Gilleleje Bibliotek og BLIK i Græsted.

    De aktuelle åbningstider findes på bibliotekernes hjemmeside gribskovbib.dk

    Der er størst pres på brevstemmeafgivningen de sidste 3-4 uger. Derfor anbefaler administrationen, at brevstemmeafgivningen på bibliotekerne foregår i perioden fra den 24. oktober 2017 og frem til den sidste fredag inden valgdagen.

    Brevstemmeafgivning i private hjem
    Borgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed, der ikke kan møde frem på afstemningsstedet, har mulighed for at brevstemme i eget hjem.

    Ministeriet har fastsat fristen for aflevering af anmodning om, at brevstemme i eget hjem til kl. 18:00 12 dage før valgdagen. Kommunerne kan rykke fristen nogle dage frem. Gribskov Kommune har haft en praksis, at fristen skydes til førstkommende hverdag kl. 12.00. Så medarbejdere ikke skal være tilstede på rådhuset for at modtage disse anmodninger efter lukketid.

    Lovgrundlag
    Ændringerne følger af lov nr. 1742 af 22. december 2015 om ændring af lov om valg til Folketinget, lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, lov om kommunale og regional valg og lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v.

    Lov om kommunale og regionale valg - lovbekendtgørelse nr. 391 af 26. april 2017, jf. lovbekendtgørelse nr. 363 af 2. april 2014, med de ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 1742 af 22. december 2015, § 2 i lov nr. 381 af 27. april 2016 og § 3 i lov nr. 175 af 21. februar 2017. §§ 60, 61, 62, 63 og 64

    Økonomi
    Udgifterne til brevstemmeafgivelsen udenfor normal åbningstid afholdes af valgbudgettet.

    Bilag


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til byrådet:
    1. at brevstemmeafgivning sker i overensstemmelse med det anførte ovenfor
    2. at der holdes ekstraordinært åbent på rådhuset to lørdage før valget.
    3. at fristen for at anmode om brevstemme i eget hjem fastsættes til kl. 12 første hverdag efter den af ministeriet fastsatte dato.


    Beslutning
    1. - 3 Tiltrådt.





    88. Madservice - indførelse af fritvalgsbevisordning
    27.00G00 - 2014/22553

    Sagsfremstilling
    Social- og Sundhedsudvalget besluttede på møde den 7. februar 2017, at der både skulle arbejdes videre med indførelse af fritvalgsbeviser og med afdækning af mulighederne for at etablere en kommunal madserviceleverandør.

    Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget behandler nærværende sag for at anbefale en beslutning til Byrådet om indførelse af fritvalgsbeviser samt model derfor vedrørende madservice.

    Byrådet får sagen for at træffe beslutning om indførelse af fritvalgsbevis for madservice samt træffe beslutning om den konkrete model for ordningen.

    Forelæggelse af sag om eventuel etablering af kommunal madserviceleverandør, jf. Social- og Sundhedsudvalgets beslutning på møde den 7. februar 2017, afventer endelig afdækning af det juridiske grundlag samt udarbejdelse af businesscase.

    Baggrund
    Din Private Kok, der var godkendt fritvalgsleverandør af madservice i Gribskov Kommune, meddelte kort før jul 2016, at Det Danske Madhus overtager seniorområdet af Din Private Kok, altså den del af virksomheden der leverer mad til ældre. Overtagelsen skete med virkning fra 1. februar 2017, og al levering af madservice fra Din Private Kok er endeligt ophørt pr. den 3. april 2017.

    Kommunerne har efter servicelovens § 91 pligt til at skabe grundlag for, at modtagere af bl.a. madservice kan vælge mellem to eller flere leverandører. Ved Det Danske Madhus' overtagelse af Din Private Kok kan kommunen ikke længere opfylde sin forpligtelse til at tilbyde borgerne frit valg, og der skal skabes frit valg på anden vis.

    Antal borgere, der modtager madservice i Gribskov Kommune
    I 2016 var der over hele året 407 unikke cpr.numre, der modtog madservice i eget hjem.
    Det månedlige antal borgere, der modtog madservice i eget hjem var ca. 240. I januar 2017 modtog 62 borgere madservice fra Din Private Kok.

    Det Danske Madhus og Din Private Kok har selv informeret de berørte borgere om overtagelsen, og overtagelsen er efter det oplyste foregået problemfrit.

    Genetablering af borgerens mulighed for frit valg
    Social- og Sundhedsudvalget besluttede på møde den 7. februar 2017, at flere forskellige muligheder for at genetablere det frie valg i form af en konkurrerende leverandør skal afdækkes nærmere.

    Da afdækning, beslutningsproces og eventuel udførelse forventes at tage et stykke tid, er der behov for at etablere en fritvalgsløsning, der kan fungere umiddelbart. Administrationen anbefaler derfor, at der indføres madservice-fritvalgsbeviser i Gribskov Kommune.

    Hvad er et fritvalgsbevis?
    Et fritvalgsbevis har karakter af en ”købsret” til den hjælp, som kommunen har truffet afgørelse om. Borgeren får dermed ret til selv at antage en privat cvr.-registreret virksomhed til at levere maden. Fritvalgsbevisets værdi skal sættes, så den svarer til afregningsprisen med Det Danske Madhus. Fritvalgsbeviser kan ikke anvendes til at indkøbe mad fra en kommunal leverandør.

    Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at stille kvalitetskrav til de leverandører, som borgerne måtte vælge via fritvalgsbeviset. Kvalitetskravene skal afspejle kommunens kvalitetsstandarder for indholdet og levering af hjælpen. Kommunalbestyrelsen skal stille de samme kvalitetskrav til leverandørerne, både når kommunerne indgår kontrakt med leverandører og til de leverandører, som borgerne vælger via fritvalgsbeviset. Det skal sikre ensartede kvalitetskrav i forhold til udførelsen af hjælpen til borgerne, og at der ikke sker forskelsbehandling af leverandørerne. Kvalitetskravene skal udgøre en del af den kontraktlige aftale mellem borgeren og den valgte leverandører efter fritvalgsbevisordningen. Det skal medvirke til, at den kontraktlige aftale med leverandøren er tilstrækkelig til at sikre, at den hjælp, som kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om, kan opfyldes inden for det aftalte.

    Kommunen skal ikke forhåndsgodkende en madserviceleverandør, der leverer madservice i henhold til fritvalgsbevisordningen. Kommunen skal føre almindeligt tilsyn med, at borgeren får den ydelse, som borgeren er blevet visiteret til, herunder at den leverede ydelse lever op til kommunens kvalitetskrav.

    Kommunen skal påse, at borgeren er i stand til at administrere fritvalgsbevisordningen på en måde, så afgørelsen om hjælpen til borgeren lever op til sit formål. Ved vurderingen af, om borgeren kan håndtere ordningen, skal der i henhold til Socialministeriets vejledning ses på de samlede ressourcer i borgerens hjem, såsom bistand fra ægtefælle/samlever.

    Fritvalgsbevisordningen kan i sin helhed opsiges af Byrådet med et varsel på 3 måneder.

    Modeller for fritvalgsbevis
    Kommunen kan vælge forskellige modeller for udstedelse af fritvalgsbeviser. Man kan vælge, at borgerne udelukkende kan få leveret madservice i eget hjem af én leverandør. Man kan også vælge, at borgerne skal have mulighed for at spise på et lokalt spisested, kro eller cafeteria.

    Borgeren har ret til udbringning i henhold til den gældende kvalitetsstandard, dvs. kold mad udbringes 2 gange pr. uge, mens varm mad udbringes dagligt. Såfremt borgeren ønsker daglig udbringning af kold mad også, skal borgeren selv betale differencen, ligesom borgeren ud over egenbetalingen også selv skal betale eventuel merpris, hvis borgeren ønsker at købe dyrere mad hos leverandøren.

    Model 1 - madkuponer
    Fritvalgsbeviset består af et kuponhæfte, som borgeren får tilsendt hver kvartal. På hver kupon vil fremgå et løbenummer, borgerens navn og den dato, kuponen gælder for. En kupon vil altid kun kunne benyttes til køb af én hovedret. Hver kupon afleveres til den madleverandør, som borgeren vælger.

    Når borgeren har fået leveret mad med fritvalgsbeviset, fremsender den leverandør, borgeren har valgt, regningen og kuponen til kommunen, der afregner med madleverandøren og efterfølgende trækker borgerens andel af regningen via Nemkonto.

    Borgeren kan vælge at anvende samme madleverandør til alle måltider. Borgeren kan med madkuponer også vælge at få de enkelte måltider leveret fra forskellige leverandører. Borgeren og madleverandør aftaler således selv vilkårene for bestilling og afmelding af måltider.

    Model 2 - borgeren indgår aftale med én leverandør
    Borgeren kan med fritvalgsbeviset indgå aftale med én leverandør. Rent praktisk får borgeren tilsendt et fritvalgsbevis, som borgeren skal have sin madleverandør til at udfylde. Borgeren skal også aftale en dato for opstart af madordningen med leverandøren. Når fritvalgsbeviset er udfyldt, skal leverandøren returnere det til kommunen. Fritvalgsbeviset er ikke gyldigt, før det er returneret til kommunen.

    Hvis borgeren ønsker at skifte leverandør, skal borgeren kontakte kommunen forinden, så borgeren kan få udstedt et nyt fritvalgsbevis. Leverandører efter ordningen om fritvalgsbeviser skal ikke godkendes på forhånd, men kommunen vil løbende føre kontrol med madens ernæringsmæssige kvalitet.

    Priser for maden
    Den pris, kommunen afregner med leverandøren, er den samme pris som den pris, der afregnes med Det Danske Madhus. Kommunen giver et mindre tilskud til selve maden, jf. borgerens egenbetaling nedenfor.

    RetBorgers egenbetalingAfregning madleverandørenKommunalt tilskud
    Stor hovedret
    42,00 kr.
    42,53 kr.
    0,53 kr.
    Mellem hovedret
    36,00 kr.
    41,50 kr.
    5,50 kr.
    Lille hovedret
    35,00 kr.
    40,46 kr.
    5,46 kr.
    Biret
    15,00 kr.
    9,34 kr.
    -5,66 kr.
    Madpakke 2/2
    13,00 kr.
    20,75 kr.
    7,75 kr.
    Madpakke 3/2
    19,00 kr.
    31,12 kr.
    2,12 kr.
    12,12 kr.*
    Madpakke 3/2+ost
    21,00 kr.
    36,31 kr.
    15,31 kr.
    Ekstra stk.
    6,00 kr.
    10,37 kr.
    4,37 kr.
    * Fejlen i tabellen blev rettet i forbindelse med behandling af punktet på Økonomiudvalgets møde den 15. maj 2017.

    Borgeren indgår selv aftale med fritvalgsbevisleverandøren om, hvad maden skal koste. Kommunen afregner leverandøren i henhold til frivalgsbevisets værdi og opkræver borgerens egenbetaling os borgeren. Hvis den valgte mad er dyrere end fritvalgsbevisets værdi, afregner borgeren selv differencen direkte med madleverandøren. Hvis den valgte mad er billigere, afregnes madleverandøren den faktiske udgift.

    Tilskud til udbringning
    Borgeren vil få et tilskud fra kommunen til udbringning svarende til den pris, som kommunen betaler til hovedleverandøren:

    Daglig udbringning af varm mad: 32,42 kr. pr. levering, eller
    Udbringning af kølemad 2 gange pr. uge: 34,23 kr. pr. levering

    Hvis udbringning hos den valgte leverandør er dyrere end kommunens tilskud, betaler borgeren selv differencen direkte til madleverandøren.

    Vurdering og anbefaling
    Den leverandør, som borgeren vælger, er forpligtet til at leve op til kommunens kvalitetskrav til madservice, som de er beskrevet i servicebeskrivelsen og kvalitetsstandarden, herunder bl.a. kravene til, at alle borgere, der er visiteret til madservice i Gribskov Kommune, skal have tilbudt mad, der sikrer den fornødne tilførsel af energi og næringsstoffer, der lever op til den til hver en tid gældende standard på området, dvs. den Nationale Kosthåndbog 2010 og anbefalinger for Dansk Institutionskost.

    Derudover fremgår det bl.a. af kvalitetskravene, at
    • Råvarerne skal være af højeste kvalitet, det vil sige 1. sortering, hvilket skal kunne dokumenteres på Gribskov Kommunes foranledning.
    • Menuplaner og produktionsforskrifter skal være udarbejdet af faglært personale med relevant uddannelse. Dette personale skal tillige forestå vægt- og kvalitetskontrol på produktionsstedet.
    • Herudover skal maden:
    • indeholde årstidens råvarer
    • inddrage råvarer og egnsretter, der vækker minder
    • så vidt det er muligt være uden tilsætningsstoffer.

    Kommunens almindelige tilsynsforpligtelse i forhold til om borgeren får den hjælp, som han eller hun er berettiget til, består fortsat, uanset om borgeren vælger et fritvalgsbevis.

    Den administrativt letteste ordning for kommunen er model nr. 2, hvor borgeren indgår aftale med én leverandør. Kommunen skal kun håndtere opkrævninger fra én leverandør pr. borger, og det vil være enklere at føre tilsyn, end hvis borgeren modtager madservice fra flere forskellige leverandører.

    Model nr. 1, hvor borgeren tilsendes nummererede og daterede madkuponer vil have den fordel, at borgeren stilles friere i sit valg af leverandør, herunder at borgeren f.eks. kan anvende madkuponerne på et lokalt spisested. Borgeren vil dog stadig skulle betale forskellen på værdien af fritvalgskuponen og madens pris direkte til spisestedet.
    Rent administrativt vil model nr. 1 være vanskelig at føre tilsyn med i forhold til, om borgeren får den kvalitet i ydelse, som han har krav på i henhold til kommunens kvalitetsstandard. Derudover vil der hver 3. måned skulle bruges administrative ressourcer på at trykke og fremsende nye kuponer til borgere tilknyttet ordningen.

    Administrationen anbefaler på den baggrund model nr. 2.


    Lovgrundlag
    LBK nr 1270 af 24/10/2016 om social service § 83 og § 91, stk. 2, nr. 2.

    Økonomi
    Fritvalgsbevisordningen vil være udgiftsneutral i forhold til udbringningstilskuddet. Ordningen vil medføre et øget administrativt ressourcetræk til at godkende borgerne til ordningen samt til administration og betaling af regninger og til tilsyn med hjælpen.


    Høring
    Ældrerådet har behandlet sagen på møde den 3. april 2017.

    Ældrerådet mener ikke, at nogen af de foreslåede modeller kan administreres inden for rimelighedens rammer.

    Derimod mener Ældrerådet, at kommunen hurtigst muligt skal etablere en kommunal madordning med udbringning til overholdelse af fritvalgsordningen. Det kan ske med en begrænset investering til kølefaciliteter i Helsingegårdens køkken.

    Bilag


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
    1. at der indføres fritvalgsbeviser til madservice i Gribskov Kommune.
    2. at fritvalgsbeviset tilrettelægges som en af følgende to modeller:
      a. Model 1 - kuponordning.
      b. Model 2 - fritvalgsbevis til indgåelse af aftale mellem borgeren og én selvvalgt leverandør.


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 25-04-2017:
    1.
    For: V (2) og O(1) = 3
    Imod: A (2) = 2
    Anbefalet.

    2:
    Formanden anbefaler model a (kuponordning):
    For: V (2) + O (1) = 3
    Imod: A (2) = 2
    Model a (kuponordning) anbefalet.


    Økonomiudvalgets beslutning den 15-05-2017:

    Afstemning om anbefaling fra Social- og Sundhedsudvalget

    For: V, C, O (5)
    Imod: A, G (3)
    Undlod at stemme: Å (1)

    Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at følge anbefalingen fra Social- og Sundhedsudvalget.




    Beslutning
    Ændringsforslag fra Å og Ø
    Å og Ø foreslår at sagen sendes retur til Social- og Sundhedsudvalget, så der kan foretages en ny vurdering af en madordning, der lever op til Ældrerådets anbefalinger.

    For: G, Å, Ø, A (11)
    Imod: V, O, C (12)

    Ændringsforslaget ikke tiltrådt.


    Afstemning om anbefaling fra Social- og Sundhedsudvalget

    1. - 2.
    For: V, O, C (12)
    Imod: G, Å, Ø, A (11)

    Anbefalingen fra Social- og Sundhedsudvalget tiltrådt.





    89. Miljøgodkendelse - Wewers Betonproduktion Mårum A/S - øget produktion
    023273 - 2016/36162

    Sagsfremstilling
    Sagen blev begæret i Byrådet i forbindelse med behandling i Plan- og Miljøudvalget den 24. april 2017. Sagen blev forelagt for Plan- og Miljøudvalget med følgende ordlyd:

    "Introduktion
    Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om, at Wewers Betonproduktion Mårum A/S og Wewers Mørtel A/S meddeles miljøgodkendelse til øget produktion på adressen Ny Mårumvej 222.

    Wewers Betonproduktion Mårum A/S og virksomheden Wewers Mørtel A/S har søgt om miljøgodkendelse til øget produktion. I det følgende vil virksomhederne samlet blive benævnt som Wewers Betonproduktion Mårum A/S.

    Baggrund
    Wewers betonproduktion A/S producerer færdigblandet beton og mørtel. Desuden indkøber virksomheden handelsvarerne sand, sten, grus og vejsalt, som pakkes i poser og big bags indendørs i produktionshallen. Virksomhedens egne betonkanoner vaskes på ejendommen.

    Wewers Betonproduktion Mårum A/S, Ny Mårumvej 222 har den 31. oktober 2016 (revideret ansøgning 25. november 2016) ansøgt om miljøgodkendelse til en årlig produktion af færdigblandet beton på over 20.000 tons.

    Virksomheden har i januar 2017 indsendt en støjberegning, lavet af Niras, som dokumenterer, at den øgede produktion vil kunne overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj.

    Virksomheden er omfattet af lokalplan 567.01 fra 2015. Lokalplanen giver mulighed for beton- og mørtelproduktion. Der er ikke fastsat et produktionsloft i lokalplanen.

    Beskrivelse af faktiske forhold
    Virksomheden ønsker at øge den nuværende produktion til en samlet maksimal produktion på 105.000 tons årligt, fordelt på 75.000 tons beton, 25.000 tons vådmørtel samt 5.000 tons tørmørtel og tørbeton. Ud over dette vil handelsvarer som sand, sten, grus og vejsalt årligt udgøre 25.000 tons.

    Virksomhedens aktiviteter er omfattet af listepunkt B202: "Cementstøberier, betonstøberier (herunder betonelementfabrikker og betonvarefabrikker) samt betonblanderier med en produktion på mere end eller lig med 20.000 tons pr. år." på listen over godkendelsespligtige virksomheder. Dette betyder, at virksomheden skal have en miljøgodkendelse.

    Administrationen har udarbejdet et udkast til miljøgodkendelse med baggrund i virksomhedens ansøgning. Der er i miljøgodkendelsen taget udgangspunkt i Miljøstyrelsens standardvilkår for virksomhedstypen B202, Cementstøberier, betonstøberier (herunder betonelementfabrikker og betonvarefabrikker) samt betonblanderier med en produktion på mere end eller lig med 20.000 tons pr. år.

    Udkast til miljøgodkendelse er vedlagt som bilag.

    Der i udkast til miljøgodkendelse stillet vilkår om, at virksomheden skal overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj og lavfrekvent støj. Der er endvidere stillet vilkår om, at tilsynsmyndigheden kan kræve, at virksomheden udfører målinger/beregninger af støjen, hvis tilsynsmyndigheden finder belæg herfor, dog højst en gang årligt.

    Der stilles vilkår om, at der etableres sikkerhedsventil samt en overfyldningsdetektor med visuel alarm og ikke akustisk alarm på pulversiloerne.

    Der stilles vilkår om, at virksomheden skal overholde vilkårene i kommunens udledningstilladelse for overfladevand.

    Endvidere er der i miljøgodkendelsen stillet standardvilkår i forhold til:
    • Generelle forhold
    • Indretning og drift af virksomheden
    • Luftforurening
    • Beskyttelse af jord og grundvand
    • Egenkontrol

    I forbindelse med udarbejdelse af udkast til miljøgodkendelse er der foretaget en partshøring hos de 13 mest belastede naboejendomme samt hos virksomheden.

    Kommunen har modtaget partsindlæg fra tre naboer.

    Partsindlæggene omhandler primært utilfredshed med stigende støjgener fra virksomheden samt en øgning af tung trafik til og fra virksomheden. Virksomheden har kommenteret på partsindlæggene og giver her udtryk for, at de snarest muligt ønsker at etablere en større støjmur ved vaskepladsen til betonkanoner. Dette kræver en landzonetilladelse. De ønsker endvidere at etablere en vaskehal, når produktionen når op på ca. 50.000 tons årligt.

    Niras støjberegning fra januar 2017 sandsynliggør, at virksomheden kan overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj, selv om der ikke etableres en ny støjvæg og vaskehal. Der lægges derfor ikke op til at stille vilkår om disse foranstaltninger i udkast til miljøgodkendelse.

    Notat med gennemgang af partsindlæg, virksomhedens bemærkninger hertil og administrationens vurdering af disse er vedlagt som bilag.

    Administrationens vurdering og anbefaling
    Niras støjberegning fra januar 2017 sandsynliggør, at virksomheden kan overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj, selv om der ikke etableres en ny støjvæg og vaskehal. Der lægges derfor ikke op til at stille vilkår om disse foranstaltninger i udkast til miljøgodkendelse.

    Det vurderes, at virksomheden kan etableres og drives uden væsentlige miljømæssige gener eller risiko for omgivelserne, når vilkårene i udkast til miljøgodkendelse overholdes.

    Partshøringen giver ikke anledning til ændringer i administrationens udkast til miljøgodkendelse.


    Lovgrundlag
    Lov om miljøbeskyttelse, LBK nr. 1189 af 27/09/2016
    Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, BEK nr. 1517 af 07/12/2016
    Bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed, BEK nr. 1520 af 7/12/20216

    Økonomi
    Sagen har ingen direkte økonomiske konsekvenser for Gribskov Kommune.

    Der opkræves brugerbetaling i henhold til lov om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse.

    Miljøforhold
    Indeholdt i sagen.

    Høring
    I forbindelse med udarbejdelse af udkast til miljøgodkendelse er der foretaget en partshøring hos de 13 mest belastede naboejendomme samt hos virksomheden.

    Notat med gennemgang af partsindlæg, virksomhedens bemærkninger hertil og administrationens vurdering af disse er vedlagt som bilag.

    Bilag
    PMU 24-04-2017 - miljøgodkendelse Dok. nr: 2016/36162 044

    PMU 24-04-2017 - behandling af partsindlæg Dok. nr: 2016/36162 046


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget
    1. at Wewers Betonproduktion godkender, at der meddeles miljøgodkendelse til Mårum A/S på de i sagen opstillede vilkår.

    Berigtigelse af indstilling ved protokollering 25-04-2017:

    Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:
    1. at godkende, at der meddeles miljøgodkendelse til Wewers Betonproduktion Mårum A/S på de i sagen opstillede vilkår."


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 24-04-2017:
    1. For stemte V, C og O (4)
      Imod stemte A, G og Å (3)
      Indstillingen tiltrådt

    A, G og Å begærede sagen i byrådet


    Økonomiudvalgets beslutning den 15-05-2017:
    Økonomiudvalget sender sagen videre til Byrådet.



    Beslutning
    Afstemning om anbefalingen fra Plan- og Miljøudvalget:

    For: V, O, C (12)
    Imod: A, Ø, Å, G (11)

    Anbefalingen fra Plan- og Miljøudvalget tiltrådt.




    90. Bestyrelse for Lokal aktionsgruppe (LAG) Gribskov og Halsnæs 2014-2017 - udtræden og udpegning
    04.21.05A00 - 2014/24273

    Sagsfremstilling
    Byrådet behandler sagen for at træffe en beslutning. Sagen handler om en udpegning til bestyrelsen for Lokal aktionsgruppe (LAG) Gribskov og Halsnæs.

    Byrådet udpegede Brian Lyck Jørgensen (O) og Morten Rohde Klitgaard (G) til at repræsentere Gribskov Kommune i LAG bestyrelsen samt Michael Hemming Nielsen (Ø) som suppleant. Beslutningerne blev truffet den 23. juni og den 27. oktober 2014.

    Morten Rohde Klitgaard har meddelt, at han "ikke har mulighed for at fortsætte i LAG's bestyrelsesarbejde og derfor ønsker at udtræde".

    Brian Lyck Jørgensen har meddelt, at han ønsker at udtræde "på grund af arbejdspres i det civile job".

    Byrådet får forelagt sagen, fordi der er tale om permanent udtræden:
    • Morten Rohde Klitgaard fra og med den 18. april 2017
    • Brian Lyck Jørgensen fra og med den 23. maj 2017

    Nytgribskov foreslår, at Morten Ulrik Jørgensen (G) udpeges til bestyrelsen for Lokal aktionsgruppe (LAG) Gribskov og Halsnæs.

    Dansk Folkeparti foreslår den anden kandidat, som skal udpeges til bestyrelsen for Lokal aktionsgruppe (LAG) Gribskov og Halsnæs. Navnet på kandidaten præsenteres på byrådsmødet.


    Lovgrundlag
    Bek. 1835 af 22-12-2015 om oprettelse og drift af lokale aktionsgrupper under landdistriktsprogrammet for perioden 2014-2020, § 7, stk. 3, jf. stk. 7.

    Økonomi
    Repræsentation i bestyrelsen for LAG Halsnæs-Gribskov er uden vederlag.

    Bilag


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Byrådet:
    1. at udpege to nye medlemmer til LAG-bestyrelsen som repræsentanter for Gribskov Kommune


    Beslutning
    1. Udpeget Morten Ulrik Jørgensen og Michael Rerup.





    91. Forretningsorden for Gribskov Kommunes Byråd - spørgetid
    00.22A00 - 2017/08000

    Sagsfremstilling
    Økonomiudvalg behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

    Sagen kommer på dagsorden efter anmodning fra Alternativet (Å) og Nytgribskov (G). Sagen handler om regler for spørgetid fastlagt i Forretningsorden for Gribskov Kommunes Byråd.

    Anmodning
    "Alternativet og Nytgribskov stiller forslag til modernisering af spørgetiden.

    Moderniseringen skal indeholde følgende:
    1. Spørgetiden udvides til 1 time
    2. Borgerne skal have mulighed for at stille spørgsmål til aktuelle sager, herunder sager, der er på pågældende mødes dagsorden
    3. Spørgetiden skal være gældende i hele valgperioden
    4. Alle byrådsmedlemmerne skal have mulighed for at svare og debattere på det enkelte spørgsmål."

    Forretningsorden for Gribskov Kommunes Byråd - spørgetid
    "§ 1

    Stk. 7, a. Forud for behandlingen af første punkt på dagsordenen for hvert ordinært offentligt møde i Byrådet afsættes en spørgetid af maksimalt 30 minutters længde.

    b. Spørgetiden ledes af borgmesteren, hvem det også tilkommer at afgøre tvivl i forbindelse med spørgetiden. Er et medlem af Byrådet utilfreds med borgmesterens afgørelse af tvivl, kan dette medlem efter dagsordenens afslutning forlange, at omhandlede tvivlsspørgsmål optages til endelig afgørelse i førstkommende møde i Byrådet. Indtil Byrådets endelige afgørelse af tvivl foreligger, er borgmesterens tolkning gældende.

    c. Spørgsmål kan stilles af enhver borger, grundejer eller erhvervsdrivende i Gribskov Kommune. Spørgsmål kan stilles enten skriftligt eller mundtligt og kan stiles til Byrådet. Skriftlige spørgsmål skal være indsendt 8 dage før et byrådsmøde. Stilles spørgsmålet til Byrådet afgør borgmesteren, hvem der skal besvare spørgsmålet. Normalt besvares spørgsmålet dog af udvalgsformænd.

    d. Mundtlige spørgsmål skal være korte og skal kunne fremsættes på ét minut og besvares på to minutter. Herudover kan gives til kort replik og duplik samt korte supplerende udtalelser fra medlemmer af Byrådet. Hver spørger kan maximum stille 3 spørgsmål.

    e. Spørgsmål skal have relation til kommunens forhold og bør være af almen interesse for kommunens borgere. Spørgsmålet må ikke have relation til sager, der er optaget på dagsordenen for det pågældende byrådsmødet. Spørgsmål, der kan besvares af den kommunale administration, henvises hertil.

    f. Spørgsmål, der ikke umiddelbart kan besvares, henvises til besvarelse i næste byrådsmøde.

    g. Spørgsmål, der rummer sigtelser eller angreb, afvises.

    h. Spørgetiden suspenderes i en periode af tre måneder før et byråds fratræden efter et valg og én måned efter et byråds tiltræden efter et valg"

    Kommentar fra administrationen
    Spørgetider, hvor kommunens borgere får mulighed for at stille spørgsmål til kommunalbestyrelsens medlemmer, er en offentlig forvaltningsvirksomhed og er omfattet af offentlighedsloven og forvaltningsloven.

    Administrationen gør derfor opmærksom på, at ændringsforslagets punkt 2 "Borgerne skal have mulighed for at stille spørgsmål til aktuelle sager, herunder sager, der er på pågældende mødes dagsorden" strider mod grundlæggende forvaltningsprincipper.

    Det vil sige, at der er en sagsbehandlingsfase, hvor sagen undersøges (for eksempel gennem spørgsmål m.v.) og en afgørelsesfase, hvor sagens afgøres (eventuelt i forbindelse med en politisk behandling). Når sagen er optaget på dagsordenen, er man i forvaltningsretlig henseende forbi undersøgelsesfasen og i gang med afgørelsesfasen (hvor der ikke indhentes nye partsindlæg).

    Hertil kommer, at kommunalbestyrelsen udøver sin virksomhed i møder. Spørgetid er ikke en del af kommunalbestyrelses møder. Da spørgetiden ikke er en del af det formelle byrådsmøde, og da der ikke kan stilles spørgsmål under selve byrådsmødet, er det formelt set ikke muligt at stille spørgsmål til sager på dagsordenen. Andet vil stride imod almindelige principper for kollegiale organernes arbejdsform.


    Lovgrundlag
    LBK nr. 769 af den 09.06.2015 (om kommunernes styrelse) § 1 stk. 4 og § 11 stk. 1

    Økonomi
    Sagen har ingen umiddelbare bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune.

    Bilag


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at beslutte
    1. om forretningsordens §1 stk. 7 skal ændres
    2. hvis ja, hvordan.


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Økonomiudvalgets beslutning den 27-03-2017:
    Sagen genoptages til behandling på næste Økonomiudvalgets møde.

    Fraværende: Susan Kjeldgaard

    Økonomiudvalgets beslutning den 15-05-2017:

    1. - 2.

    Forlag 1 om, at spørgetiden udvides til 1 time
    For: V, O, C, G, Å, A (9)
    Imod: Ingen (0)
    Anbefalet.

    Forslag 2, om at borgerne skal have mulighed for at stille spørgsmål til aktuelle sager, herunder sager, der er på pågældende mødes dagsorden
    For: G, Å (3)
    Imod: V, C, O, A (6)
    Ikke anbefalet.

    Forslag 3 om, at spørgetiden skal være gældende i hele valgperioden.
    For: G, Å (3)
    Imod: V, C, O, A (6)
    Ikke anbefalet.

    Forslag 4, at alle byrådsmedlemmerne skal have mulighed for at svare og debattere på det enkelte spørgsmål
    For: G, Å, A (4)
    Imod: V, C, O (5)
    Ikke anbefalet.




    Beslutning
    Afstemning om anbefalingen fra Økonomiudvalget:

    Forlag 1 om, at spørgetiden udvides til 1 time
    For: V, O, C, G, Å, Ø, A (23)
    Imod: Ingen (0)
    Tiltrådt.

    Forslag 2, om at borgerne skal have mulighed for at stille spørgsmål til aktuelle sager, herunder sager, der er på pågældende mødes dagsorden
    For: Ø, Å, G (6)
    Imod: V, C, O, A (17)
    Ikke tiltrådt.

    Forslag 3 om, at spørgetiden skal være gældende i hele valgperioden.
    For: Ø, Å, G (6)
    Imod: V, C, O, A (17)
    Ikke tiltrådt.

    Forslag 4, at alle byrådsmedlemmerne skal have mulighed for at svare og debattere på det enkelte spørgsmål
    For: G, Å, Ø, A (11)
    Imod: V, C, O (12)
    Ikke tiltrådt.





    92. Krydset Kildevej - Askemosevej
    00.22G00 - 2017/09621

    Sagsfremstilling
    Økonomiudvalget besluttede at sende sagen til behandling i Byrådet. Sagen blev forelagt for Økonomiudvalget den 15. maj 2017 med følgende ordlyd:

    "Økonomiudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning.

    Sagen kommer på dagsorden efter anmodning fra Socialdemokratiet (A) og Nytgribskov (G). Sagen handler om rundkørsel på Kildevejen Tibirke/Holløse.

    Anmodning
    "Socialdemokratiet og Nytgribskov stiller følgende forslag på først kommende Økonomiudvalgsmøde: Det besluttes at der frigives midler til igangsættelse af projektering af en rundkørsel på Kildevejen Tibirke/Holløse. Derudover behandles sagen i Teknisk Udvalg for udarbejdelse af endeligt projekt, samt budget for anlæg af ny rundkørsel hurtigst muligt. Finansiering sker ved genåbning af budgettet 2017/2018".

    Administrationens kommentarer

    Tidligere behandling af sagen om krydset Kildevej - Askemosesvej
    Administrationen kan oplyse, at sagen om trafiksikkerhed for krydset Kildevej - Askemosevej senest blev behandlet i Teknisk Udvalg den 8. juni 2016; sagen blev tidligere behandlet den 24. februar 2016, hvor blandt andet anlægsoverslag over etablering af rundkørsel blev fremlagt.

    Rådgiverarbejde
    850.000,-
    Anlægsarbejde
    3.500.000,-
    Uforudsete udgifter
    525.000,-
    Arealerhvervelse
    150.000,-
    Sum
    5.025.000,-

    Anlægsoverslaget er udarbejdet af Dines Jørgensen, et rådgivende ingeniørfirma, har skitseret og kalkuleret anlægsoverslag for to løsningsforslag, der ifølge Viatrafik vil give størst reduktion i uheld og personskade.

    Finansiering
    Administrationen gør opmærksom på, at hvis udvalget beslutter at arbejde videre med sagen, er det Byrådet, der skal træffe beslutningen om at afsætte og frigive midler til anlægsprojektet.


    Lovgrundlag
    LBK nr. 769 af den 09.06.2015 (om kommunernes styrelse) § 11 stk. 1

    Økonomi
    Jævnfør sagsfremstilling.

    Bilag


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Økonomiudvalget:
    1. at tage stilling til forslaget"


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Økonomiudvalgets beslutning den 15-05-2017:

    Beslutningsforslag
    At beslutte at sagen om sikring af krydset Kildevej - Askemosevej genoptages til behandling i Teknisk Udvalg, når resultatet af evalueringen af trafiksikkerheden, som er beskrevet i Budgetaftale 2017-20, foreligger.

    For: V, O, C, (5)
    Imod: G, A (3)
    Undlod at stemme: Å (1)

    Forslaget tiltrådt.

    Besluttet at sende sagen videre til Byrådet.



    Beslutning
    Ændringsforslag fra formand for Teknisk Udvalg
    Sagen sendes til behandling i Teknisk Udvalg.

    For: V, O, C (12)
    Imod: A, Ø, G (10)
    Undlod at stemme: Å (1)

    Forslaget om at sende sagen til behandling i Teknisk Udvalg tiltrådt.





    93. Henvendelse til ministrene vedrørende sygehuskøkken
    00.22G00 - 2017/12446

    Sagsfremstilling
    Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet. Sagen kommer på dagsorden efter anmodning fra Socialdemokraterne i Gribskov Kommune. Sagen handler om en eventuel henvendelse til ministre vedrørende sygehuskøkken på det nye Nordsjællands Hospital.

    Anmodning
    "Nedenstående henvendelse til ministrene er vedtaget i de omkringliggende kommuner.

    Socialdemokraterne i Gribskov Kommune vil derfor gerne have en sag på først kommende økonomiudvalgs og byrådsdagsorden (gerne mandag den 24. april), hvor vi tager stilling til tilsvarende tekst og om at sende det til ministrene på området.

    Teksten, som er vedtaget i de omkringliggende kommuner er følgende (kommunenavn er dog her ændret til Gribskov kommune)

    Kære ældreminister Thyra Frank og sundhedsminister Karen Elleman

    Partierne i Gribskov Byråd ønsker at støtte Region Hovedstaden i sit ønske om, at der fra start kommer et køkken på det nye Nordsjællands Hospital. Hospitalet bliver områdets største virksomhed med tusindvis af brugere og medarbejdere.

    Vi beder Folketinget og regeringen om at give lov til at tilføje et køkken; ikke at finansiere det. Det er vores vurdering, at Folketing og regering vil kunne dispensere for Region Hovedstadens ønske uden at det vil skabe præcedens for ændringer af de øvrige kvalitetsfondsprojekter eller åbne for forhandling om investeringsrammen.

    Vi tilslutter os dermed henvendelsen fra ældrerådene i Nordsjælland, som har skrevet til jer.
    De kommer blandt andet ind på at:
    • ældre mennesker er blandt dem, der får mest brug for hospitalet, og vi ved, at det ikke mindst for syge og svækkede er vigtigt at spise godt og have en god ernæringstilstand
    • vi ikke bygger hospitaler i hver generation; derfor skal et byggeri af den størrelse være langtidsholdbart.

    Region Hovedstaden peger på, at kvalitetsfondsmidlerne, der blev sat af for år tilbage, har svært ved at række til de mange hospitalsbyggerier. Region Hovedstaden er selv villig til at sætte flere penge af til byggeriet. Man beder derfor som nævnt ikke om flere penge, men om at få lov til at bruge dem, man har.

    Vi beder jer derfor overveje denne sag endnu en gang."


    Lovgrundlag
    LBK nr. 769 af 09-06-2015 (kommunestyrelsesloven) § 11

    Økonomi


    Bilag


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet
    1. at tage stilling til forslaget


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Økonomiudvalgets beslutning den 15-05-2017:
    1. Anbefalet.




    Beslutning
    1. Tiltrådt.

    Fraværende: Anders Gerner Frost, Morten Ulrik Jørgensen, Thomas, Elletoft, Sisse Krøll Willemoes.





    94. Forslag om oprettelse af et § 17 stykke 4 udvalg
    00.22G00 - 2017/14194

    Sagsfremstilling
    Økonomiudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning.

    Sagen kommer på dagsorden efter anmodning fra Nytgribskov (G). Sagen handler om nedsættelse af et §17 stykke 4 udvalg.

    Anmodning
    "Nytgribskov stiller forslag om, at der nedsættes et hurtigtarbejdende 17.4-udvalg, som skal udarbejde en handleplan med konkrete forslag til, hvordan kriminaliteten nedbringes i Gribskov Kommune. Baggrunden er den uro vi på tide oplever omkring Helsinge, som blandt andet har medført oprettelse af visitationszone. Udvalget skal desuden se på, hvilke muligheder, der er i den kommende bandepakke, som konkret kan bruges i Gribskov. Udvalget forventes at fremlægge et færdig og gennemarbejdet plan for byrådet inden for 3 måneder.

    Udvalget sammensættes af repræsentanter fra SSP, ungdomsklub og andre der beskæftiger sig med området."

    Administrationens kommentar
    Administrationen gør opmærksom på:
    • at kun Byrådet har kompetencen til at nedsætte et § 17 stykke 4 udvalg og
    • at kriminalitetsbekæmpelse som udgangspunkt er politiets opgave, men at kommunerne kan samarbejde med politiet om forskellige tiltag med hjemmel i blandt andet Planloven og Lov om almene boliger m.v.


    Lovgrundlag
    LBK nr 318 af 28/03/2017 (Kommunestyrelsesloven) § 11 stk. 1 og § 17 stk. 4
    Gribskov Kommunes Forretningsorden § 3 af 27.11.2006

    Økonomi
    Forslaget indeholder ingen oplysninger om finansiering.

    Bilag
    -

    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Økonomiudvalget
    1. at tage stilling til forslaget


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Økonomiudvalgets beslutning den 15-05-2017:
    1. Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at oprette § 17 stk. 4 udvalg bestående af 5 byrådsmedlemmer inklusive borgmesteren som formand.




    Beslutning
    1. Anbefalingen fra Økonomiudvalget tiltrådt.

    Fraværende: Fraværende: Anders Gerner Frost, Morten Ulrik Jørgensen, Thomas, Elletoft, Sisse Krøll Willemoes, Susan Kjeldgaard.





    101. Madservice
    27.00G00 - 2014/22553

    Sagsfremstilling
    Sagen blev begæret i Byrådet i forbindelse med behandling i Social- og Sundhedsudvalget den 25. april 2017. Sagen blev forelagt for Social- og Sundhedsudvalget med følgende ordlyd:

    "Som følge af, at der efter Det Danske Madhus' overtagelse af Din Private Kok ikke længere er godkendelsesleverandører i Gribskov Kommune som supplement til hovedleverandøren, besluttede Social- og Sundhedsudvalget på møde den 7. februar 2017, at administrationen skulle arbejde videre med 2 forskellige modeller for genetablering af borgernes mulighed for frit valg af madserviceleverandør:

    a. udstedelse af fritvalgsbeviser
    b. etablering af kommunal madserviceleverandør


    Sag om udstedelse af fritvalgsbeviser forelægges selvstændigt for udvalget. Nærværende sag handler derfor alene om muligheden for at etablere en kommunal fritvalgsleverandør.

    Sagen forelægges Social- og Sundhedsudvalget for at udvalget kan træffe beslutning om, hvorvidt administrationen skal arbejde videre med udarbejdelse af grundlag for oprettelse af en kommunal madserviceleverandør.

    Sagsfremstilling

    Kontraktlige forhold
    Det Danske Madhus har vundet et udbud i konkurrence med flere andre tilbudsgivere. Efter kontrakten er Det Danske Madhus som hovedleverandør forpligtet til at tåle konkurrence fra andre private madleverandører, der godkendes af kommunen som fritvalgsleverandører.

    Det fremgår ikke af kontrakten, hvorvidt hovedleverandøren også er forpligtet til at tåle konkurrence fra en kommunal leverandør. Der er dog flere forhold, der taler imod.

    Administrationen har været i kontakt med Det Danske Madhus, der oplyser, at det efter Det Danske Madhus' opfattelse vil være i strid med både kommunens kontraktlige forpligtelser i hovedleverandøraftalen og med fritvalgsreglerne, som de er beskrevet i vejledning nr. 2 til serviceloven, pkt. 132, dersom kommunen opretter en egenproduktion som fritvalgsleverandør.

    Hjemtagelse af opgaven
    Det Danske Madhus peger på, at såfremt kommunen ønsker at etablere en egenproduktion, kan kommunen hjemtage opgaven, hvorved kommunen vil blive ny hovedleverandør, og Det Danske Madhus vil blive fritvalgsleverandør.

    Ny prisstruktur ved hjemtagelse
    Såfremt kommunen hjemtager opgaven og dermed bliver ny hovedleverandør, vil kommunen blive prissættende for ordningen. Det betyder, at Det Danske Madhus og eventuelle andre fritvalgsleverandører vil skulle afregnes svarende til kommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger.

    Gennemsnitlige langsigtede omkostninger
    De gennemsnitlige, langsigtede omkostninger inkluderer både de direkte omkostninger, det vil sige de omkostninger, der direkte kan henføres til det pågældende tilbud, som for eksempel råvarer, løn, køb af materialer og tjenesteydelser mv., og de indirekte omkostninger, som for eksempel andel af fællesomkostninger til lokaler, administration m.v. samt afskrivning og forrentning af kapitalapparatet. De gennemsnitlige langsigtede omkostninger er udtryk for, at udgifterne udjævnes over år.

    Omkostningerne vil skulle fordeles på det antal borgere, som modtager mad fra kommunens leverandør. Det betyder, at omkostningen pr. måltid vil afhænge af den kommunale leverandørs borgervolumen/markedsandel.

    Praktiske udfordringer vedrørende Helsingegårdens køkken
    Der er blevet peget på Helsingegårdens køkken som produktionssted for en kommunal madserviceleverandør til borgere i eget hjem. Helsingegården oplyser, at hvis de skal kunne løfte opgaven, vil der skulle ske en betydelig anlægsinvestering i form af udbygning af Helsingegårdens kølekapacitet.

    Helsingegården har endvidere peget på, at madproduktion til borgerne på plejecentret og madproduktion som leverandør til borgere i eget hjem er to væsensforskellige opgaver, som kræver en række ændrede arbejdsgange og procedurer, bl.a. fordi maden på plejecentret laves hver dag, mens kølemaden til borgerne i eget hjem skal produceres og bringes ud to gange pr. uge.

    Anlægsinvestering på Helsingegården
    En analyse fra 2013 viste en udgift i størrelsesordenen 2-3 mio. kr., hvis Helsingegårdens produktionskøkken skal udvides til også at omfatte produktion af mad til udeboende.

    Tages der udgangspunkt i en nødvendig anlægsinvestering på 3 mio. kr., vil de udgifter til anlægsinvesteringen, der skal medtages i omkostningsberegningen af en kommunal madserviceproduktion, andrage ca. 450 t.kr. om året fordelt på henholdsvis renter og afdrag (150 t.kr./år) og afskrivning (300 t.kr./år).

    Ældre- og Sundhedsministeriet har netop udbudt en pulje på i alt 25 mio. kr. målrettet forsøg med innovative tilgange til levering og anretning af den mad, som ældre modtager via madservice i eget hjem. Af puljebeskrivelsen fremgår det imidlertid udtrykkeligt, at der ikke kan ansøges om midler til anlægsinvesteringer.

    En mulig finasiering af dele af anlægsomkostningen vil kunne ske ved at hæve egenbetalingen for madservice. I dag opkræves der 42 kr. for en stor hovedret. Kommunen har ifølge gældende cirkulære for loft over egenbetalingen mulighed for at kræve op til 52 kr. for en stor hovedret, så længe egenbetalingen ikke overstiger kommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger.

    Andre muligheder - opsigelse og genudbud:
    Kommunen kan vælge at opsige kontrakten med 12 måneders varsel og genudbyde opgaven. Ved genudbud kan kommunen vælge at lade den kommunale leverandør stå uden for udbudet, idet byderne så udtrykkeligt skal gøres opmærksomme på, at de vil få konkurrence fra en kommunal madserviceleverandør.

    Vurdering
    Hjemtagelse af opgaven, hvor kommunen er prissættende, må forventes at medføre en fordyrelse af madserviceordningen. Det skyldes, at der uanset borgervolumen vil være en række udgifter til lokaler og administration, samt afskrivning og forrentning af kapitalapparatet samt afskrivning af nødvendige anlægsudgifter. Prisen pr. måltid - som er den pris, der også skal afregnes til de private leverandør, såfremt der ikke sker et genudbud - kommer herefter an på, hvor stort borgervolumen den kommunale leverandør vil være i stand til at tiltrække, og dermed hvor mange måltider, de samlede omkostninger skal fordeles på.

    Det Danske Madhus er dominerende på markedet og leverer i dag madservice til 84 kommuner. Opkøbet af Din Private Kok giver udfordringer med at kunne tilbyde frit valg i en række kommuner i hovedstadsområdet, herunder Albertslund, Brøndby, Frederiksberg og Solrød, der alle nu kun har Det Danske Madhus som leverandør.

    Derudover er der en flere kommuner (Gentofte, Gladsaxe, Rudersdal, Helsingør og Sorø), hvor borgerne kun kan vælge Det Danske Madhus. Det er ikke undersøgt, om dette også skyldes, at Det Danske Madhus har opkøbt Din Private Kok.

    I en række andre kommuner (Fredensborg, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup og Rødovre) kan borgeren kun vælge mellem kommunens egen leverandør eller Det Danske Madhus.

    Ved udbudet i 2014 var det kun Det Danske Madhus og Din Private Kok, der afgav tilbud. Det er derfor usikkert, om der er et tilstrækkeligt marked til at opnå en god pris, hvis opgaven genudbydes på nuværende tidpunkt.

    Opsigelse og genudbud af opgaven, hvor den kommunale leverandør står uden for udbudet, må forventes at være fordyrende i forhold til i dag. Dels i form af en højere stykpris for den kommunale madordning og dels i form af en mulig højere leverandørpris som følge af det meget lille antal private leverandører på markedet.

    Lovgrundlag

    LBK nr 1270 af 24/10/2016 om Social Service § 83 og § 91.

    Økonomi



    Bilag


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at

    1. træffe beslutning om, hvorvidt administrationen skal arbejde videre med oprettelse af en kommunal leverandør af madservice."


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 25-04-2017:
    1. Afstemning om at administrationen ikke arbejder videre med en kommunal madleverandør:
    For: V (2) = 2
    Imod: A (2) = 2
    Undlader at stemme: O (1) = 1
    Ikke tiltrådt.

    A begærer sagen i Byrådet.

    Økonomiudvalgets beslutning den 15-05-2017:
    Økonomiudvalget sender sagen videre til Byrådet.



    Beslutning
    Ændringsforslag fra Socialdemokraterne

    Socialdemokraterne ønsker at hjemmeboende pensionister fremover skal tilbydes dagligt lokalt produceret mad helst ved brug af lokale råvarer.

    Produktionen vil blive lokalt forankret i distrikter liggende i forbindelse med kommunens plejecentre.

    Eksempelvis kan kommunen deles op i to områder (tidligere Helsinge og Græsted-Gilleleje kommuner) eller hvis dette ønskes, at kommunen opdeles i 4 områder, med 2 områder i de tidligere kommuner.

    Gribskov Kommunes borgere vil herefter igen få mulighed for at vælge mellem flere leverandører, hvormed der leves op til fritvalgsordningen.

    Da der på finansloven for 2017 er afsat 475 millioner i en pulje hvor kommunerne har mulighed for at ansøge om midler til lokalt at producere mad til kommunens pensionister ønsker Socialdemokraterne, at der er brug for eventuel kommunalansøgning tages skridt til forespørge kommunens plejecentre, om de er interesserede og i hvilket omfang dette økonomisk og organisatorisk kan løses. Der skal også gives andre leverandører mulighed for at byde ind på levering af daglig mad til kommunens pensionister.

    For: A, Ø, Å, G (10)
    Imod: V, O, C (12)

    Ændringsforslag ikke tiltrådt.


    Afstemning om indstillingen
    Administrationen skal ikke arbejde videre med oprettelse af en kommunal leverandør af madservice.

    For: V, O, C (12)
    Imod: A, Ø, Å, G (10)

    Tiltrådt.


    Fraværende: Sisse Krøll Willemoes.




    110. Indkaldelse af stedfortræder for Jonna Præst
    00.22A00 - 2016/07441

    Sagsfremstilling
    Byrådet behandler sagen for at træffe en beslutning.

    Jonna Præst har oplyst over for borgmesteren, at hun er fraværende til byrådsmødet den 22. maj 2017 på grund af sygdom. Sygdom er en lovlig forfaldsgrund.

    Når borgmesteren får meddelelse om eller kendskab til, at et medlem er forhindret i byrådsarbejde på grund af sin helbredstilstand, skal borgmesteren indkalde stedfortræderen. Det skal borgmesteren som følge af styrelseslovens § 15, stk. 2.

    Efter styrelseslovens § 15, stk. 4, er det Byrådet, der træffer beslutning, om hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt.

    Betingelserne er:
      • om der foreligger lovlig forfaldsgrund, det vil sige om byrådsmedlemmet er fraværende på grund af egen sygdom.
      • om stedfortræderen er rette stedfortræder (den næste på kandidatlisten) og valgbar.
    Den næste på Dansk Folkepartis kandidatliste er Peter Jarl Sahlberg.

    Lovgrundlag
    Lov om kommunens styrelse, lovbekendtgørelse nr. 318 af 28.03.2017, § 15, stk. 1, 2 og 4.
    Styrelsesvedtægt for Byrådet i Gribskov Kommune vedtaget den 3. april 2017, Kapitel VII
    Vederlagsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1530 af 09.12. 2016 § 4

    Økonomi
    Til en stedfortræder, der indkaldes til enkelte møder i kommunalbestyrelsen udbetales diæter.

    Bilag



    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Byrådet
    1. at tage stilling til om, betingelserne for stedfortræderindkaldelse er opfyldt.


    Beslutning
    1. Tiltrådt, at betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt.
    Fraværende: Bo Jul Nielsen, Jonna Hildur Præst, Poul-Erik Engel Høyer, Sisse Krøll Willemoes.




    111. Poul-Erik Engel Høyers anmodning om at udtræde af Byrådet pr. 22. maj 2017 - indtræden af nyt medlem
    00.22A00 - 2017/16445

    Sagsfremstilling
    Byrådet behandler sagen for at træffe en beslutning.

    Poul-Erik Engel Høyer har anmodet om, at Byrådet godkender, at han udtræder af Byrådet med virkning fra den 22. maj 2017.

    Fritagelse for medlemskab
    Poul-Erik Engel Høyer har oplyst, at baggrunden for anmodningen er varetagelse af andre offentlige hverv i form af internationale opgaver som præsident for Badminton World Federation (BWF) samt internationale opgaver for Den Internationale Olympiske Komité (IOC).

    Efter valgloven kan Byrådet efter anmodning fra et medlem fritage medlemmet for sit medlemskab, hvis medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for medlemskabet.

    Afgørelse af om betingelserne er opfyldt træffes af Byrådet.

    Indtræden
    Godkender Byrådet anmodningen, vil den næste på Venstres liste, Steen Pedersen, træde ind i Byrådet for resten af funktionsperioden og med virkning fra den 22. maj 2017.

    Andre udpegninger
    Byrådet har udpeget Poul-Erik Engel Høyer som
    • stedfortræder for Birgit Roswall i bestyrelsen for Gribvand A/S
    • stedfortræder for Birgit Roswall i bestyrelsen for Gribsvand Spildevand A/S
    • stedfortræder for Jannich Petersen til Kommunalpolitisk Topmøde

    Venstres gruppe indstiller, at Steen Pedersen udpeges til alle tre poster.


    Lovgrundlag
    Lov om kommunale og regionale valg (lovbekendtgørelse nr. 391 af 26.04.2017) § 103 om fritagelse for hverv; § 104, jf. § 91 om indtræden af den næste kandidat på listen.

    Lov om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 318 af 28.03.2017) § 28, stk. 1 og § 16, jf. vederlagsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1530 af 09.12.2016) §§ 29 og 30

    Byrådets forretningsordens § 13, stk. 6

    Økonomi


    Bilag



    Administrationens indstilling
    Borgmesteren indstiller til Byrådet
    1. at tiltræde, at Poul-Erik Engel Høyer udtræder af Byrådet med virkning fra den 22. maj 2017
    2. at tage til efterretning, at Steen Pedersen indtræder i Byrådet pr. samme dato
    3. at udpege Steen Pedersen som stedfortræder for Birgit Roswall i bestyrelsen for Gribvand A/S
    4. at udpege Steen Pedersen som stedfortræder for Birgit Roswall i bestyrelsen for Gribsvand Spildevand A/S
    5. at udpege Steen Pedersen som stedfortræder for Jannich Petersen til Kommunalpolitisk Topmøde


    Beslutning
    1. - 5. Tiltrådt.

    Fraværende: Bo Jul Nielsen, Jonna Hildur Præst, Poul-Erik Engel Høyer, Sisse, Krøll Willemoes.





    Efterretningssager

    95. Kommunal-og regionalvalget 2017: Lovændring omkring mindsteantallet af stillere på kandidatlister
    84.03A00 - 2017/04233

    Sagsfremstilling
    Byrådet får sagen til orientering om en lovændring vedrørende mindsteantallet af stillere til kommunalvalget 2017.

    Sagen kommer på dagsorden som led i forberedelse af kommunal og regional valg den 21. november 2017.

    Ved de foregående kommunalvalg skulle en kandidatliste være underskrevet af mindst 25 vælgere i kommunen som stillere. Byrådet har tidligere kunne beslutte, at forhøje mindsteantallet af stillere fra mindst 25 til højst 50 såfremt der havde været over 25.000 vælgere i kommunen ved det sidst afholdte kommunalvalg.

    Loven blev ændret 1. april 2016.

    Lovændringen betyder at mindsteantallet af stillere fastlægges i loven til 25 stillere bortset fra i landets 4 største kommuner, hvor antallet er højere. Derfor skal Byrådet ikke træffe beslutning om antallet af stillere til kommunal og regional valget 2017.

    Lovændringen betyder også, at kandidatlister der både opnåede repræsentation ved sidste valg og stadig 9 uger før valgdagen er repræsenteret i kommunalbestyrelsen efter anmodning kan fritages for kravet om indsamling af underskrifter fra et mindsteantal stillere.
    For disse kandidatlister gælder et krav om indlevering af anmodning om fritagelse, senest kl. 12 tirsdagen 9 uger før valgdagen og tidligst 11 uger før valgdagen.

    Valgbestyrelsen skal herefter senest kl. 12 tirsdagen 8 uger før valgdagen meddele kandidatlisten, om valgbestyrelsen fritager kandidatlisten for kravet om underskrifter fra stillere. Kandidatlister, som valgbestyrelsen har fritaget for stillerkravet, skal herefter ikke indeholde underskrifter fra stillere.

    For de kandidatlister, der ikke opnåede repræsentation i kommunalbestyrelsen ved sidste valg eller 9 uger før valgdagen ikke længere er repræsenteret i kommunalbestyrelsen, og som ønsker at opstille til det kommende valg, fastlægges mindsteantallet af stillere i loven. Mindsteantallet er fremover 25 stillere.

    Lovgrundlag

    Ændringerne følger af lov nr. 1742 af 22. december 2015 om ændring af lov om valg til Folketinget, lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, lov om kommunale og regional valg og lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v.

    Lov om kommunale og regionale valg - lovbekendtgørelse nr. 391 af 26. april 2017, jf. lovbekendtgørelse nr. 363 af 2. april 2014, med de ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 1742 af 22. december 2015, § 2 i lov nr. 381 af 27. april 2016 og § 3 i lov nr. 175 af 21. februar 2017. §§ 19, 23 og 26a.



    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Byrådet:

    1. At tage orienteringen til efterretning


    Beslutning
    1. Taget til efterretning

    Fraværende: Fraværende: Anders Gerner Frost, Morten Ulrik Jørgensen, Thomas, Elletoft, Sisse Krøll Willemoes, Susan Kjeldgaard.




    96. Tegningsret ved køb og salg af fast ejendom - opdatering af navne
    00.15G00 - 2017/10106

    Sagsfremstilling
    Byrådet får sagen til orientering. Sagen handler om opdatering af navne på de ansatte i den kommunale organisation, som i kraft af deres funktion kan underskrive aftaler i forbindelse med køb og salg af kommunens faste ejendom.

    Byrådet orienteres om den foretagende opdatering i konsekvens af medarbejderudskiftninger i kommunens administration.

    Skemaet nedenfor fremsendes til tinglysningsretten.

    Baggrund
    Efter § 32, stk. 1 i kommunestyrelsesloven skal dokumenter vedrørende
    • køb, salg af fast ejendom
    • optagelse af lån og
    • påtagelse af garantiforpligtigelser
    underskrives af borgmesteren, 1. viceborgmester eller 2. viceborgmester for Byrådet samt en person, som er bemyndiget hertil af Byrådet.

    Den tidligere ejendomskonsulent er fratrådt sin stilling og bemyndigelsen er ophørt ved fratrædelsen. Den nuværende ejendomskonsulent og en administrativ medarbejder bemyndiges derfor til at underskrive de i kommunestyrelsesloven § 32, stk. 1, nævnte dokumenter. De underskriftsbemyndigede i kommunen er herefter:


    Politikere (Borgmester/viceborgmester)Personer bemyndiget af kommunalbestyrelsen
    1Kim Valentin, borgmester AHolger Spangsberg Kristiansen, kommunaldirektør
    2Jannich Petersen, 1. viceborgmesterBAstrid Damgaard Ravnsbæk, direktør
    3Jonna Præst, 2. viceborgmester CSascha Volmer Sørensen, centerchef
    4DBianca Margrethe Lauterbach, ejendomskonsulent*
    5EJan Klæbel Blomsterberg, administrativ medarbejder*
    * Nyt navn


    Lovgrundlag

    Lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 9. juni 2015, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 176 af 21. februar 2017 §32.

    Økonomi
    Ingen bevillingsmæssige konsekvenser for kommunen.

    Bilag
    Ingen.


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Byrådet:

    1. at tage orienteringen til efterretning.


    Beslutning
    1. Taget til efterretning

    Fraværende: Fraværende: Anders Gerner Frost, Morten Ulrik Jørgensen, Thomas, Elletoft, Sisse Krøll Willemoes, Susan Kjeldgaard.




    97. Hegnsyn Øst 2014-2017 - ændring af formand
    02.00A00 - 2013/36013

    Sagsfremstilling
    Byrådet får denne sag orientering.

    Det er Byrådet, der udpeger Hegnsynets medlemmer. For perioden 2014-2017 er Karl Johan Wochner (V) udpeget som formand for Hegnsyn Øst. Valget som medlem af Hegnsynet har virkning for Byrådets valgperiode.

    Karl Johan Wochner (V) har valgt at forlade sin plads, og suppleanten (Ricky Berner) er indkaldt for den tilbageværende del af funktionsperioden. Suppleanten er således fungerende formand, indtil en ny formand udpeges efter kommunalvalget.

    Lovgrundlag
    Hegnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1746 af 14.12.2015.

    Økonomi
    Der er ikke nogen bevillingsmæssig konsekvens.

    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Byrådet at
    1. tage orienteringen til efterretning.


    Beslutning
    1. Taget til efterretning

    Fraværende: Fraværende: Anders Gerner Frost, Morten Ulrik Jørgensen, Thomas, Elletoft, Sisse Krøll Willemoes, Susan Kjeldgaard.




    98. Decisionsskrivelse for 2015
    15.00A00 - 2017/05654

    Sagsfremstilling
    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget behandler sagen for at blive orienteret om den årlige decisionsskrivelse som udsendes fra Beskæftigelsesministeriet ved Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

    Orienteringen behandles efterfølgende i Økonomiudvalget og Byrådet.

    Baggrund
    Decisionsskrivelsen omhandler revisionens bemærkninger til forrige års sagsbehandling - altså sagsbehandlingen i 2015.
    Decisionsskrivelsen sammenfatter resultaterne af ekstern revisors gennemgang udelukkende med fokus på forhold der har betydning for statsrefusion og tilskud på ministeriets område.

    Sammenfatning af resultater
    Revisor har ikke forbehold for godkendelse af revisionsrapporten på Beskæftigelsesministeriets område.

    STAR konstaterer dog på baggrund af revisors øvrige bemærkninger, at det ikke er tilfredsstillende, at der fortsat er flere fejl på bl.a. områderne kontanthjælp, aktivering, uddannelseshjælp, ressourceforløbsydelse revalidering og jobafklaring.

    Det er derfor STAR´s opfattelse, at det er sandsynligt, at der er udbetalt forkert statsrefusion i en række sager. STAR bemærker dog samtidig, at revisor oplyser, at Jobcentret har påset, at sager på alle områder efterfølgende er gennemgået og de nødvendige refusionsmæssige berigtigelser er foretaget. STAR er endvidere opmærksom på, at jobcentret har ændret proceduren for kontroller af sagsbehandlingen særligt på områder, hvor der har været konstateret væsentlige fejl. Proceduren er skærpet og forventes at kunne aflæses i næste års revision.

    Administrationens bemærkninger
    I forbindelse med resultatet af ekstern revision 2015 kunne administrationen konstaterer, at den hidtidige positive udvikling og faldende fejl niveau på beskæftigelsesområdet i 2015 ikke i tilstrækkelig omfang fortsatte.

    På den baggrund blev der primo 2016 iværksat omfattende ledelsestilsyn med sagsbehandlingen.

    Primo 2017 kan det konstateres, at indsatsen har medført en positiv udvikling i fejl niveauet. På den baggrund forventer administrationen, at den eksterne revision for 2016 vil vise og bekræfte den positive udvikling. Det forventes, at det fortsat vil være et for højt fejl niveau på integrationsområdet.

    Samtidig kan konstateres, at der i 2015 og 2016 løbende er sket et fald i antallet af sager, hvor Ankestyrelsen omgør eller hjemviser afgørelser på beskæftigelsesområdet. Se eksempelvis sag nr. 18 fra Arbejdsmarkedsudvalget d. 6. april 2016.


    Lovgrundlag

    Bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forholds, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for By, bolig og landdistrikters og Undervisningsministeriets m.v. ressortområder, Bekendtgørelse 552, af 28. april 2015.

    Økonomi
    -

    Bilag
    EBU 26-04-17 Decisionsskrivelse 2015, dok. nr. 2017/05654001


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet:
    1. at tage orientering til efterretning.


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget beslutning den 26-04-2017:
    1. Taget til efterretning.

    Økonomiudvalgets beslutning den 15-05-2017:
    1. Taget til efterretning.


    Beslutning
    1. Taget til efterretning

    Fraværende: Fraværende: Anders Gerner Frost, Morten Ulrik Jørgensen, Thomas, Elletoft, Sisse Krøll Willemoes, Susan Kjeldgaard.




    99. Frederiksborg Brand og Redning - Årsregnskab 2016
    00.17G00 - 2017/14458

    Sagsfremstilling
    Økonomiudvalget og Byrådet får sagen til orientering om årsregnskab 2016 for Frederiksborg Brand og Redning (FBBR).

    Det fremgår af vedtægterne for Frederiksborg Brand og Redning, at årsregnskab og revisionsberetning skal godkendes af Beredskabskommissionen, hvorefter det forelægges ejerkommunernes økonomiudvalg og byråd til orientering.

    Årsregnskabet samt revisionsberetningen er godkendt af Beredskabskommissionen på møde 25.04.2017. Sagsfremstilling, indstilling samt beredskabskommissionens beslutning fremgår herunder:

    Sagsfremstilling
    I henhold til vedtægt for Frederiksborg Brand og Redning skal årsregnskabet for foregående år, hvert år behandles og godkendes af Beredskabskommissionen senest i april måned. Regnskabet skal forelægges med revisionspåtegning.

    Årsregnskabet bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med Lov om Kommunernes Styrelse og reglerne i Økonomi- og Indenrigsministeriets Budget- og Regnskabssystem for Kommuner.

    Årsregnskabet for 2016 viser et overskud på kr. 1.270.221 på den udgiftsbaserede regnskabsopgørelse og et overskud på kr. 1.943.397 på det omkostningsbaserede regnskab
    Resultat skyldes, at der til stadighed er fokus på en stram økonomistyring af beredskabets økonomi.
    Ligeledes har der i 2016 været et antal vakante stillinger blandt de fuldtidsansatte medarbejder, der ikke har været genbesat umiddelbart, og derfor har medført en mindre udgift i forhold til det budgetteret på løn og personaleudgifter.
    Ligeledes har indtægter for lovpligtige ydelser medført en merindtægt på kr. 2.1 millioner i forhold til det budgetteret, der skyldes at, der er har været kørt til en øget mængde alarmer fra automatiske brandalarmeringsanlæg, hvortil der jf. Beredskabsloven kan faktureres gebyr for blind alarm.

    Årsregnskabets balance viser, at beredskabet har et kortfristet tilgodehavende (kassebeholdning) på kr. 1.270.000. Det kortfristede tilgodehavende er inklusiv forrentning, og placeret ved Frederikssund kommune, som stiller økonomiske og administrative systemer til
    rådighed for det fælles beredskab mod betaling.

    Beredskabets egenkapital udgør kr. 3.312.000 af balancens passiver, og er opskrevet med kr. 3.146.000 i forhold til åbningsbalancen.

    Det kortfristede tilgodehavende ønskes henlagt til reinvesteringer i forbindelse med den kommende risikobaseret dimensionering, herunder styrkelse af materiellet for indsats ved skybrud og forhøjet vandstand langs kysterne, og i åer og vandløb.

    I forbindelse med revision af årsregnskabet er det konstateret, at der er opkrævet kr. 155.000 for meget af Halsnæs kommune end aftalt på Borgmestermødet 9. september 2015. Revisor anbefaler, at Halsnæs kommune og beredskabet aftaler, hvordan dette beløb håndteres.
    Revisors revision af årsregnskabet for 2016 har ikke givet anledning til bemærkninger.

    Indstilling
    Beredskabsdirektøren indstiller:
    - at Beredskabskommissionen godkender årsregnskabet for 2016 og fremsender dette til Økonomiudvalg og Byråd i ejerkommunerne til orientering.
    - at det kortfristede tilgodehavende henlægges til reinvesteringer i forbindelse med den kommende risikobaseret dimensionering, herunder styrkelse af materiellet for indsats ved skybrud og forhøjet vandstand langs kysterne, og i åer og vandløb.
    - Halsnæs kommune opkræver Frederiksborg Brand og Redning kr. 155.000 for for meget opkrævet bidrag i 2016.

    Beslutning
    Beredskabskommissionen godkendte på sit møde 25. april 2017:
    - årsregnskabet for 2016 og fremsender dette til Økonomiudvalg og Byråd i ejerkommunerne til orientering.
    - at det kortfristede tilgodehavende henlægges til reinvesteringer i forbindelse med den kommende risikobaseret dimensionering, herunder styrkelse af materiellet for indsats ved skybrud og forhøjet vandstand langs kysterne, og i åer og vandløb.
    - Halsnæs kommune opkræver Frederiksborg Brand og Redning kr. 155.000 for for meget opkrævet bidrag i 2016.


    Lovgrundlag
    • Beredskabsloven § 10 (LBK nr 660 af 10/06/2009)
    • Styrelseslovens § 60 (LBK nr 769 af 09/06/2015)


    Økonomi


    Bilag
    ØU 15-05-2017: Årsregnskab og revisionsberetning 2016 Dok. nr: 2017/14458 003


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet:
    1. at tage orienteringen til efterretning


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Økonomiudvalgets beslutning den 15-05-2017:
    1. Taget til efterretning.


    Beslutning
    1. Taget til efterretning

    Fraværende: Fraværende: Anders Gerner Frost, Morten Ulrik Jørgensen, Thomas, Elletoft, Sisse Krøll Willemoes, Susan Kjeldgaard.




    100. Borgerrådgiverens årsberetning 2016
    00.15G00 - 2016/09578

    Sagsfremstilling
    Økonomiudvalg og Byråd får borgerrådgiverens årsberetning 2016 til orientering.

    Borgerrådiveren afrapporterer 2 gange om året til Byrådet (jævnfør "Rammer og retningslinier for borgerrådgivers virksomhed" punkt 2.4.). Den ene afrapportering har form af en årsberetning, hvor borgerrådgiveren redegør for sin virksomhed, herunder eventuelle konstateringer af forhold, som ikke er tilfredsstillende i kommunens sagsbehandling, borgerbetjening m.v.

    Borgerrådgiveren kan i sin beretning komme med forslag og anbefalinger til Byråd, borgmester eller administrationen. Ansvar for opfølgning ligger hos direktionen.

    Borgerrådgiverens årsberetning er vedhæftet dette dagsordenspunkt som bilag.


    Lovgrundlag
    Lov om kommunernes styrelse (lbk. nr. 769 af 09/06/2015) § 2, stk. 2 og § 65e
    Styrelsesvedtægt for Gribskov Kommune § 22, stk. 2.


    Bilag

    Bilag: Årsberetning 2016 Dokumentnummer 2016/09578 006

    Administrationens indstilling
    Borgerrådgiveren indstiller til Økonomiudvalget og til Byrådet:
    1. at tage borgerrådgiverens årsberetning 2016 til efterretning


    Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
    Økonomiudvalgets beslutning den 15-05-2017:
    1. Taget til efterretning.


    Beslutning
    1. Taget til efterretning.

    Fraværende: Fraværende: Anders Gerner Frost, Morten Ulrik Jørgensen, Thomas, Elletoft, Sisse Krøll Willemoes, Susan Kjeldgaard.





    Sager behandlet på lukket møde:
    102 Tildeling af kontrakt for bekæmpelse af rotter i kloakken

    - 2. Besluttet at administrationen bemyndiges til forhandle og indgå kontrakt om rottebekæmpelse i kloaksystemet.

    Fraværende: Mette Marianne Tolstrup; Lone Birgit Halskov Møller; Pia Foght; Ulla Dræbye; Betina Sølver Hansen; Michael Hemming Nielsen; Susan Kjeldgaard; Anders Gerner Frost; Morten Ulrik Jørgensen; Thomas Elletoft; Sisse Krøll Willemoes.

    103 Forberedelse af salg af ejendom

    - 3. Besluttet at udbyde ejendommen til salg i offentlig udbud. Besluttet at administrationen udarbejder udbudsmateriale og effektuerer salgsarbejdet; uden brug af ekstern ejendomsmægler.

    Fraværende: Mette Marianne Tolstrup; Lone Birgit Halskov Møller; Pia Foght; Ulla Dræbye; Betina Sølver Hansen; Michael Hemming Nielsen; Susan Kjeldgaard; Anders Gerner Frost; Morten Ulrik Jørgensen; Thomas Elletoft; Sisse Krøll Willemoes.

    104 Forberedelse af salg af ejendom

    - 4. Besluttet at udbyde del af ejendommen til salg i offentligt udbud. Besluttet at administrationen udarbejder udbudsmateriale og effektuerer salgsarbejdet; uden brug af ekstern ejendomsmægler.

    Fraværende: Mette Marianne Tolstrup; Lone Birgit Halskov Møller; Pia Foght; Ulla Dræbye; Betina Sølver Hansen; Michael Hemming Nielsen; Susan Kjeldgaard; Anders Gerner Frost; Morten Ulrik Jørgensen; Thomas Elletoft; Sisse Krøll Willemoes.

    105 Salg af ejendom
    - 5. Besluttet at give mulighed for at de private boliger kan etableres som andelsboliger; uden kommunal garantistillelse; idet antallet af private boliger fastholdes. Besluttet at bemyndige administrationen til at indgå købsaftaler med en samlet mindstepris som angivet.

    Fraværende: Mette Marianne Tolstrup; Lone Birgit Halskov Møller; Pia Foght; Ulla Dræbye; Betina Sølver Hansen; Michael Hemming Nielsen; Susan Kjeldgaard; Anders Gerner Frost; Morten Ulrik Jørgensen; Thomas Elletoft; Sisse Krøll Willemoes.

    106 Risikostyring - Forsikringsudbud 2016

    Besluttet; at der afsættes 216.000 kr. årligt til drift af de anlæg som kommunen i 2015 og 2016 har investeret i; og hvor der nu skal indgås serviceaftaler. Udgiften finansieres af besparelsen.
    Besluttet; at der afsættes 500.000 kr. for 2017 til etablering af korrekt affaldsplacering på kommunens ejendomme. Udgiften finansieres af besparelsen.
    Besluttet; at den resterende del af besparelsen på 500.000 kr. pr. år indarbejdes som besparelse for 2018 og frem.


    Inhabil: Trine-Mette Egetved Sørensen deltog ikke i behandling af punktet på grund af inhabilitet.

    Fraværende: Sisse Krøll Willemoes.

    107 Gribskov Kommunes generelle beredskabsplan
    Den generelle beredskabsplan godkendt.

    Fraværende: Mette Marianne Tolstrup; Lone Birgit Halskov Møller; Pia Foght; Ulla Dræbye; Betina Sølver Hansen; Michael Hemming Nielsen; Susan Kjeldgaard; Anders Gerner Frost; Morten Ulrik Jørgensen; Thomas Elletoft; Sisse Krøll Willemoes.

    108 Alkoholbevilling samt udeservering
    - 2.
    Tiltrådt at tildele en alkoholbevilling og udeservering til Cafe Cozy; Hovedgaden 78; 3220 Tisvildeleje.

    Fraværende: Mette Marianne Tolstrup; Lone Birgit Halskov Møller; Pia Foght; Ulla Dræbye; Betina Sølver Hansen; Michael Hemming Nielsen; Susan Kjeldgaard; Anders Gerner Frost; Morten Ulrik Jørgensen; Thomas Elletoft; Sisse Krøll Willemoes.

    109 Alkoholbevilling samt udeservering
    1. - 2.
    Tiltrådt at tildele en alkoholbevilling og udeservering til Flora; Vesterbrogade 9D; 3250 Gilleleje.

    Fraværende: Mette Marianne Tolstrup; Lone Birgit Halskov Møller; Pia Foght; Ulla Dræbye; Betina Sølver Hansen; Michael Hemming Nielsen; Susan Kjeldgaard; Anders Gerner Frost; Morten Ulrik Jørgensen; Thomas Elletoft; Sisse Krøll Willemoes.


    Mødet startet:
    05:06 PM

    Mødet hævet:
    11:14 PM
  • Tilbage

    Se kommende møder i de politiske udvalg i mødekalenderen

    Dagsordener til alle møder lægges på hjemmesiden senest 4 hverdage før mødeafholdelse. 
    Protokoller lægges på om aftenen dagen efter mødet.

    Protokoller for møder før 2013 kan fås ved henvendelse til Gribskov Arkiv.

    Byrådsmøder

    Byrådets møder er offentlige, men enkelte sager kan besluttes behandlet for lukkede døre.
    Dagsordenen er tilgængelig i papirudgave for borgerne i Byrådssalen.

    Den sidste spørgetid i denne byrådsperiode blev afhold 4. september 2017. Læs mere om spørgetid

    Byrådsmødet afholdes på Gribskov Rådhus, Rådhusvej 3, Helsinge. 

    Optagelse af billede og lyd under Byrådets møde kan tillades efter konkret og forudgående aftale med borgmesteren.