Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Onsdag den 26-04-2017 kl. 07:00

Tilbage

Indholdsfortegnelse:

Åbne
12 2. Budgetopfølgning 2017, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
13 Fælles rekrutteringsservice i Nordsjælland
14 Puljen for Erhverv
15 Studietur til Bornholm
16 Årshjul 2017


Efterretningssager
17 Orientering om Velfærdsudviklingsprogrammet
18 Decisionsskrivelse for 2015
19 Status på Beskæftigelsesstrategi 2016-2018
20 Tilsynsrapport: Kilden incl. status på partnerskabsaftale mellem Gribskov
Kommune og Kilden
21 Status på flygtningekoordinatorens arbejde
22 Slutevaluering fra Grib livets pilotprojekter i fire nærmiljøer
23 Leverandørportalen Comdia

Medlemmer:
Lone Birgit Halskov Møller Jørgen Emil Simonsen
Michael Bruun Thomas Elletoft
Trine Mette Egetved-Sørensen
Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:

Meddelelser:
Odense Modellen– henvendelse fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen har udsendt en opfordring til landets kommuner til at se nærmere på en model som Odense Kommune har anvendt med succes. Erfaringerne fra modellen er at en gennemgang af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres sager viser, at der i denne gruppe er mange, der ikke har større helbredsmæssige barrierer, end at de vil kunne deltage i en beskæftigelsesrettet indsats, hvis der tages de nødvendige skånehensyn. Ministeren henviser derfor til det store potentiale der kan være for kommunerne, i at vælge at revurdere sagerne systematisk og medvirke til afkorte den periode, hvor borgeren er på kontanthjælp.

Der er modtaget brev fra formanden for det Regionale Arbejdsmarkedsråd til udvalgsmedlemmer i kommunernes udvalg med ansvar for beskæftigelsesområdet samt en oversigt over kommunernes beskæftigelsesplaner for 2017. Henvendelsen uddeles på mødet til medlemmernes orientering

SSU, BØR, EBU, KIU og TEK inviteres den 6. juni 2017 til formulering af ny
sundhedspolitik. Såvel interne som eksterne vil ligeledes inviteres til at deltage.
Der lægges op til en proces i tidsrummet kl 14- ca. 20 med middag fra kl 19.
Alle udvalg er forhåndsbooket

Jobcamp 2017 – det årlige beskæftigelsestræf for kommunerne arrrangeret af KL afholdes den 23 og 24 oktober i Aalborg relativt tæt på kommunevalget. Det er vigtigt, at udvalgets medlemmer tilkendegiver hvorvidt de ønsker at deltage, af hensyn til den praktiske planlægning. Der er i år ikke planer om at lave en studietur i forbindelse med arrangementet.

3. maj 2017 15-17 arrangerer Jobcentret og Gribskov Erhvervscenter et orienteringsmøde for virksomheder i kommunen om socialøkonomi. Mødet indledes af medlem af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget som skal udpeges. Detaljeret program udsendes snarest

Michael Bruun er indtrådt i udvalget igen efter endt orlov





Åbne

12. 2. Budgetopfølgning 2017, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
00.30Ø00 - 2017/04661

Sagsfremstilling
Budgetopfølgningen generelt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Administrationen ønsker med denne budgetopfølgning (forkortet BO) at præsentere Økonomiudvalget og Byrådet for udviklingen og det forventede resultat for de enkelte områder i Gribskov Kommune.

Administrationen udarbejder 4 årlige budgetopfølgninger i 2017:
1. budgetopfølgning (BO1) forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning (BO2) forelægges på fagudvalgsmøder i april
3. budgetopfølgning (BO3) forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning (BO4) forelægges på fagudvalgsmøder i november/december

Administrationen vil som hovedregel søge om tillægsbevillinger i BO1 og BO4. I de øvrige budgetopfølgninger beskrives de områder, hvor der er forhold, der peger på budgetafvigelser. Der kan være undtagelser, hvis der f.x. kommer helt nye opgaver til, eller hvis der sker en ændret organisering af de eksisterende opgaver.

Budgetopfølgning 2
Denne budgetopfølgning beskriver de overordnede forventninger til årets resultat. Der vil i forhold til de kommende budgetopfølgninger blive arbejdet med at finde modgående foranstaltninger og råderum inden for de enkelte udvalgsområder til imødegåelse af evt. udfordringer, således at der samlet set kan ske budgetoverholdelse i 2017.

Gennemgangen af økonomien skal indeholde:
  • En vurdering af økonomien på baggrund af forløbet hidtil i år
  • Fokus på de forhold, der kom op i den første BO
  • Fokus på forhold, der er kommet op som følge af årets lovgivningsarbejde
  • Fokus på eventuelle andre ændringer i forudsætninger m.v.

Særligt vedr. Velfærdsudviklingsprogrammet (VUP) - det vedrører flere udvalg
Der arbejdes målrettet på at implementere nye løsninger på de store velfærdsområder for borgere med komplekse sociale udfordringer. Der er dog en vis implementeringstid på disse indsatser samt at der er andre områder som udfordrer os, hvilket gør, at det i 2017 kan være nødvendigt at realisere det indlagte gevinstrealiseringskrav ad andre veje.

På Børne- og ungeområdet viser arbejdet med handleplanerne fortsat en positiv effekt, men der ses også en aktivitetsstigning på antallet af underretninger og anbringelser. Dette trækker i den anden retning samtidig med, at budgettet for 2017 er reduceret ift. 2016 niveauet, som et led i den samlede indsats på det specialiserede område. Det kræver således en hård indsats for at kunne rumme en stigende aktivitet med et faldende budgetgrundlag.

På Erhvervs- og beskæftigelsesområdet forventes indsatserne at blive realiseret. Her er det den særligt tilrettelagt uddannelse (STU) der udfordrer det samlede budgetgrundlag.

På Social- og sundhedsområdet ses der en aktivitetsudvikling på handicapområdet, der kan komme til at udfordre det samlede budgetgrundlag.

Gevinstrealiseringskravet hentes ved denne budgetopfølgning på de enkelte udvalgsområder til Økonomiudvalget. Fordelingen til de enkelte udvalg er baseret på den forventede effektivisering af deres andel af det samlede omkostningsgrundlag for de enkelte segmenter. Det kan efter det foreløbige arbejde med VUP konstateres, at effekterne af de nye indsatser tager længere tid end det er forudsat i budgettet.
Udviklingen på de enkelte udvalgsområder vil blive fulgt meget tæt og der vil ske en afklaring af modgående handlinger således, der samlet set kan ske budgetoverholdelse.

Læsevejledning
I denne Budgetopfølgning sker der en række omplaceringer som følge af udmøntning af Velfærdsudviklingsprogrammet (VUP) samt omplaceringer ifm. lønsummerne, da fagudvalgenes lønsummer nu er placeret på en ramme under ØU. Omplaceringerne har alene teknisk karakter.

For at tydeliggøre de reelle forventninger til årets økonomiske resultater er der denne gang tilføjet en ekstra kolonne til økonomioversigten. Den viser resultatet under forudsætning af, at de indstillede omplaceringer besluttes af Byrådet. Det er kolonnen yderst til højre ("Resultat efter budgetændr.") markeret med rød.
Det er vigtigt at fremhæve, at der i denne budgetopfølgning tages afsæt i denne kolonne, når forventningerne til årets økonomiske resultater forklares. Dette er en ændring i metode ifht. tidligere budgetopfølgninger.

Denne metode, hvor der tages afsæt i forventningerne til årets økonomiske resultater inkl. indstillede budgetændringer, vil blive anvendt fremadrettet. Dette skyldes, at der også fremadrettet må forventes omplaceringer som følge af, at lønsum nu er samlet under ØU.

Budgetopfølgning for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalg

Samlet konklusion
Såfremt de indstillede omplaceringer besluttes, forventer administrationen et merforbrug på 7,5 mio. kr. i 2017 på Erhvervs- og beskæftigelsesudvalgets område. I resultatet indgår omplacering vedr. løn på 2,9 mio. kr. samt omplacering vedr. Velfærdsudviklingsprogrammet på 3,6 mio. kr.

Den væsentligste årsag til budgetafvigelsen er:
  • Særlig Tilrettelagt Uddannelse (STU) forventes stadig at være en udfordring i 2017, merforbruget forventes at blive 7,5 mio. kr. Der er allerede taget initiativer til at nedbringe de fremtidige udgifter, ved at stramme op på visiteringen af borgere til STU. Da borgerne visiteres til et 3-årigt forløb vil der gå en årrække før vi ser den fulde virkning af den skærpede visitering.
    Administrationen vurderer, at det ikke er muligt at indhente afvigelsen i løbet af året ved modgående foranstaltninger.

Særlige forudsætninger og opmærksomhedspunkter (nye forhold ift. BO1):
  • På nuværende tidspunkt ser det ud til at være et pres på overførslerne herunder især sygedagpenge, ledighedsydelse og ressourceforløb. Forudsætningerne for fremskrivningen er dog yderst usikre, da der er tale om forbruget i januar og februar og refusionsafregning fra januar.

Væsentligste årsager til budgetafvigelsen:
  • Der er visiteret væsentlig flere borger til STU end der er budgetteret. Der er udarbejdet en analyse på området, der kommer med forslag til den fremtidige styring af området

Tabellen viser forventet mer-/mindreforbrug opdelt på rammer:


Budgetopfølgningens grundlag
Grundlaget for budgetopfølgningen på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget bliver gennemgået nærmere i de følgende afsnit. Det sker for hver ramme.

Overførsler
Såfremt de indstillede omplaceringer besluttes, forventer administrationen at budgettet overholdes. I resultatet indgår omplacering vedr. VUP på 2,0 mio. kr.

Det korrigerede budget er inklusiv ændringer fra BO1 og overførsler fra regnskab 2016.

Indsatser
Såfremt de indstillede omplaceringer besluttes, forventer administrationen et merforbrug vedr. STU på 7,5 mio. kr. I resultatet indgår omplacering vedr. VUP på 1,1 mio. kr. og en omplacering i forbindelse med flygtningemodellen på 0,1 mio. kr.

Det korrigerede budget er inklusiv ændringer fra BO1 og overførsler fra regnskab 2016.

Myndighed
Såfremt de indstillede omplaceringer besluttes, forventer administrationen at budgettet overholdes. I resultatet indgår omplacering vedr. VUP på 0,5 mio. kr., en omplacering i forbindelse med flygtningemodellen fra Indsatsrammen på 0,1 mio. kr. og en overførsel af lønbudget på 2,9 mio. kr. til EBU's lønramme under Økonomiudvalget.

Flygtninge
Der er afsat en pulje under Indsatsrammen til dækning af omkostningerne ved det høje antal flygtninge, som Gribskov har modtaget. Ved denne budgetopfølgning foreslås det at overføre 0,1 mio. kr. til Myndighedsrammen fra puljen under Indsatsrammen.

Tillægsbevillinger og omplaceringer

Omplaceringer
  • Der søges overført 3,3 mio. kr. vedr. VelfærdsUdviklingsProgram (VUP). Gevinstrealiseringen sker på baggrund af en investeringsmodel vedrørende Sygedagpenge, nedlæggelse af projektet "Udvikling Med Udsigt" og mindre udgifter på aktiveringstilbuddene hos private aktører..
  • Der søges overført 2,9 mio. kr. til EBU's lønramme under Økonomiudvalget. Overførslen sker som følge af samling af den administrative lønsum på Økonomiudvalgets ramme, for at skab balanve mellem forbrug og budget.
Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr 769 af 09/06/2015


Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:
  • Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
  • Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
  • Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.
Bilag
Bilag 1 EBU 26-04-17 Opfølgning på budgetaftalens elementer Dok.nr. 2017/04661 023


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget:
  1. at godkende budgetopfølgning for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets område.
  2. at godkende omplaceringer mellem rammer indenfor Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets område jf. nedenstående tabel.
    Ramme
    Omplace- ringer
    i kr.
    Indsatser, flygtninge regulering i forhold til model
    -67.000
    Myndighed, flygtninge regulering i forhold til model
    67.000
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet
  1. at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.
    Ramme
    Omplace- ringer
    i kr.
    Tillægsbe- villinger
    i kr.
    Overførsler, SD MFS
    -2.000.000
    Myndighed, ADM MFS
    1.000.000
    Myndighed, UMU MFS
    -1.500.000
    Myndighed, lønninger
    -2.856.000
    Indsatser, VUP
    -1.085.000
  2. at godkende de foreslåede ændringer vedr. budgetoverslagsårene jf. nedenstående tabel.
    Ramme
    2018
    2019
    2020
    2021
    Overførsler, SD MFS
    -2.000.000
    -2.000.000
    -2.000.000
    -2.000.000
    Myndighed, ADM MFS
    1.000.000
    1.000.000
    1.000.000
    1.000.000
    Myndighed, UMU MFS
    -1.500.000
    -1.500.000
    -1.500.000
    -1.500.000
    Myndighed, lønninger
    -2.856.000
    -2.856.000
    -2.856.000
    -2.856.000
    Indsatser, VUP
    -1.085.000
    -1.085.000
    -1.085.000
    -1.085.000

Beslutning

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
3. Tiltrådt
4. Tiltrådt




13. Fælles rekrutteringsservice i Nordsjælland
15.00A00 - 2015/40105

Sagsfremstilling
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget behandler sagen for at beslutte om Gribskov Kommune (Center for Borgerservice og Beskæftigelse) fortsat skal deltage i et tværkommunalt samarbejde omkring Nordsjællands Rekrutteringsservice (NRS) og et nyt REVUS - projekt (Kompetent Arbejdskraft til Greater Copenhagen).

Nuværende aftale omkring økonomien i NRS og REVUS-projekt " Efterspørgselsstyret efteruddannelse af voksne" udløber med udgangen af 2017.

Arbejdsmarkedsudvalget er blevet løbende orienteret om status for arbejdet NRS, senest på møde 14.9, 2016, sag nr. 35.

Baggrund:
NRS blev etableret i januar 2016. Målet var at få 100 personer i ordinær beskæftigelse i 2016. Målet blev nået, idet det samlet er lykkedes at få 108 personer i ordinær beskæftigelse gennem NRS i 2016. Af disse er de 17 kommet fra Gribskov Kommune

Foreløbig status for 2017 (pr. 20.3) er, at 27 personer er kommet i ordinær beskæftigelse, gennem NRS, heraf kommer 6 borgere fra Gribskov Kommune

I hele NRS levetid er i alt 135 personer kommet i ordinær beskæftigelse gennem NRS.

REVUS projekt "Efterspørgselsstyret efteruddannelse af voksne" er i drift i 2016-2017 og har til formål at efteruddanne mindst 150 ledige inden for områder med arbejdskraftmangel; chaufførområdet og indenfor byggeri. Som en del af projektet arbejdes med at udvikle koordinering og samarbejdet mellem jobcentrene på efteruddannelsesområdet, herunder etablering af samarbejde om efteruddannelse af voksne.
Målet er at mindst 80% af de personer, der gennemfører et forløb er i ordinær beskæftigelse senest 6 måneder efter afsluttet kursusforløb. pr. 27.2 2017 har 61 borgere gennemgået en chauffør- eller byggepakke. Af disse har 21 fået ordinær beskæftigelse, hvilket svarer til 34 %.
Dette REVUS projekt udløber i 2017.

Det videre samarbejde
Der er et ønske på tværs af de 9 kommuner (Gribskov kommune inkl.), der deltager i NRS samarbejdet om at fortsætte samarbejdet om rekruttering i Nordsjælland. Samtidig er der enighed om, at REVUS projektet med det skærpede fokus på opkvalificeringen af arbejdskraften har fungeret godt i samspil med den tværkommunale rekrutteringsindsats.

Fremadrettet har NRS derfor i samarbejde med Hovedstadens Rekrutteringservice søgt Region Hovedstaden om yderligere midler til REVUS projektet "Kompetent arbejdskraft til Greater Copenhagen". Dette projekt starter i 2018 og slutter i 2020.
Formålet med projektet er, at skaffe tilstrækkelig med kvalificeret arbejdskraft til kommende års store anlægsarbejder i Københavnsområdet: Hillerød Sygehus, letbane - og metrobyggeri mv.


Målet er, at 150 borgere årligt skal komme i ordinær beskæftigelse via projektet gennem opkvalificering på relevante områder indenfor anlægsbranchen. Der er indgået en række partnerskabsaftaler med anlægsprojektejere, bl.a. Nordsjællands Hospital, Frederiksborg centret, Metroselskabet m.v. som kan understøtte projektet. Projektet har også andre partnere - eks. Dansk Byggeri, VEU-center Nordsjælland, Hovedstaden og Bornholm.

Der er søgt om 10.665.000 kr. til projektet. Af disse skal Nordsjællands Rekrutteringsservice medfinansiere 752.286 kr., svarende til 27.862 kr. pr. kommune.

Økonomiske konsekvenser
NRS administreres af en koordinator, hvis løn indtil nu er finansieret med 50% fra REVUS projektet og 50% af de kommuner, der indgår i samarbejdet. Lønudgiften udgør 600.000 kr. årligt. Hertil kommer 45.000 kr. i overhead til driftsudgifter - denne udgift finansieres i fællesskab af de deltagende kommuner.
En videreførsel af NRS og deltagelse i Det nye REVUS-projekt "Kompetent arbejdskraft til Greater Copenhagen" pr. 1 januar 2018 og til 2020 forudsætter som udgangspunkt, at alle nuværende 9 kommuner i samarbejdet deltager.
Da sagen endnu ikke er behandlet politisk i alle de deltagende kommuner, må der dog tages højde for, at der kan være kommuner, der forlader samarbejdet.

De samlede økonomiske konsekvenser for Gribskov Kommune vil ved en forlængelse af samarbejdet i 3 år være således ved deltagelse af 9, hhv., 8 og 7 kommuner i samarbejdet:



Udgifter til:
NRS
Overhead til NRS
REVUS projekt
Udgifter i alt 2018-2020
V. 9 kommuner
198.000 kr.
15.000 kr.
83.586 kr.
296.586 kr.
V. 8. kommuner
222.750 kr.
16.875 kr.
94.035 kr.
333.660 kr.
V.7 kommuner
254.571 kr.
19.287 kr.
107.468 kr.
381.326 kr.

Under forudsætning af, at udvalget tiltræder NRS og REVUS samarbejdet foreslår administrationen, at dette gøres således, at administrationen gives kompetence til at tiltræde samarbejdet med indtil 7 kommuner. Såfremt der er færre end 7 kommuner der tiltræder samarbejdet, skal sagen på ny forelægges udvalget.

Administrationen foreslår endvidere, at udgifterne til samarbejdet finansieres indenfor udvalgets egne ramme ved at indskrænke udisponerede puljemidler

Lovgrundlag
Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv. Lov 1482, af 23/12 2014, LBK ,nr. 1006 af 30/8 2015.


Økonomi

Inden for Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalgets ramme afsættes til bidrag til drift af Nordsjællands Rekrutteringsservice følgende beløb i årene 2018-2020.

I 2018

Udgifter til:
NRS
Overhead til NRS
REVUS projekt
Afsættes i alt 2018
V. 9 kommuner
66.000 kr.
5.000 kr.
27.862 kr.
98.862 kr.
V. 8. kommuner
74.250 kr.
5.625 kr.
31.345 kr.
111.220 kr.
V.7 kommuner
84.857 kr.
6.429 kr.
35.823 kr.
127.109 kr.

I 2019

Udgifter til:
NRS
Overhead til NRS
REVUS projekt
Afsættes i alt 2019
V. 9 kommuner
66.000 kr.
5.000 kr.
27.862 kr.
98.862 kr.
V. 8. kommuner
74.250 kr.
5.625 kr.
31.345 kr.
111.220 kr.
V.7 kommuner
84.857 kr.
6.429 kr.
35.823 kr.
127.109 kr.

I 2020

Udgifter til:
NRS
Overhead til NRS
REVUS projekt
Afsættes i alt 2020
V. 9 kommuner
66.000 kr.
5.000 kr.
27.862 kr.
98.862 kr.
V. 8. kommuner
74.250 kr.
5.625 kr.
31.345 kr.
111.220 kr.
V.7 kommuner
84.857 kr.
6.429 kr.
35.823 kr.
127.109 kr.


Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget at

1. Godkende, at Center for Borgerservice og Beskæftigelse i Gribskov Kommune deltager i samarbejdet omkring Nordsjællands Rekrutterings Service i årene 2018, 2019 og 2020
2 Godkende, at Center for Borgerservice og Beskæftigelse i Gribskov Kommune deltager REVUS projekt " Kompetent arbejdskraft til Greater Copenhagen i 2018, 2019, 2020 "
3. At administrationen gives kompetence til at tiltræde samarbejdet med mindst 7 kommuner
4. At udgifterne finansieres inden for udvalgets egen ramme ved at indskrænke udisponerede puljemidler.

Beslutning

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
3. Tiltrådt med tilføjelse om at de 7 kommuner er incl. Gribskov Kommune
4. Tiltrådt




14. Puljen for Erhverv
24.10G00 - 2017/06293

Sagsfremstilling
Introduktion
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget behandler sagen for at vurdere indkomne ansøgninger til puljen for Erhverv med henblik på at udvælge projekter, som udvalget vil invitere til at indsende en endelig ansøgning.

Baggrund
Det tidligere Erhvervs- og Turismeudvalg har besluttet at gennemføre en ansøgningsproces for puljemidler i to runder. I første runde indsender ansøgere ansøgninger på max. 1/2 side, som i korte træk beskriver projektets formål, indhold, målgruppe og anslået økonomi.

Ansøgninger er indsamlet i første ansøgningsrunde, og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget behandler sagen for at udvælge et antal ansøgninger fra første ansøgningsrunde, som udvalget ønsker at modtage en gennemarbejdet ansøgning fra.

Om puljen
Puljen for Erhverv har til formål at understøtte strategiske investeringer på erhvervsområdet. Puljen er på 0,5 millioner kroner. Der lægges vægt på, at ansøgningen tilgodeser et eller flere af disse kriterier:
- er til gavn for erhvervsliv, turister, aktører, fritidsborgere eller borgere
- understøtter indsatser i Gribskov Kommunes Erhvervsstrategi
- skaber vækst og merværdi på erhvervs- og turismeområdet i Gribskov Kommune
- er medvirkende til at tiltrække virksomheder
- er medvirkende til en øget detailhandel
- er med til at brande Gribskov Kommune som et attraktivt sted at drive virksomhed og besøge

Ansøgninger
Der er indkommet 2 ansøgninger, som også er sendt til Kultur- og Idrætsudvalgets pulje. Ansøgninger har et turisme-fokus og bliver behandlet på udvalgets møde den 25.04.2017.

Vurdering
På baggrund af antallet af indkomne ansøgninger foreslår administrationen at forlænge tidsfristen for Puljen for Erhverv til efter sommerferien og i forlængelse heraf kommunikere bredere ud om puljen via eksempelvis kommunens erhvervsservice nyhedsbrev.


Lovgrundlag
LBK nr. 769 af 09/06/2015 (Kommunestyrelsesloven)
Styrelsesvedtægt for Gribskov Kommune som vedtaget 12/12/2016.


Økonomi
Der er i 2017 afsat 0.5 mio. kr. til formålet i budget 2017.

Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
  1. at forlænge ansøgningsfristen for puljen
Beslutning

1. Tiltrådt, med bemærkning at sagen skal behandles igen på udvalgets møde d. 16. august 2017 uanset antallet af ansøgere og med et ønske om tydligere kommunikation om puljen




15. Studietur til Bornholm
00.01G00 - 2016/04260

Sagsfremstilling
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om udvalgets studietur til Bornholm ønskes genoptaget eller udsættes til 2018.

Baggrund
På Byrådets møde den 12.12. 2016 blev det besluttet at vedtage en ny styrelsesvedtægt for Gribskov Kommune, hvilket blandt andet betød en omkonstituering af de stående udvalg.
Erhvervs- og Turismeudvalget blev nedlagt og udvalgets opgaveportefølje blev overført til henholdsvis Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget.

Studietur Bornholm
Det tidligere Erhvervs- og Turismeudvalg besluttede på møde den 31.10.2016 at afholde en studietur på Bornholm som led i udvalgets arbejde med at implementere Gribskov Kommunes Erhvervs- og Turismestrategier. Bornholm blev valgt som destination på grund af, at der er mange lighedspunkter i de erhvervs- og turismemæssige potentialer og udfordringer. Studieturen var planlagt afholdt primo maj 2017.


Lovgrundlag
-

Økonomi
Studieturen kan finansieres via beløb afsat til arbejdet med erhvervsstrategien. Budget 100.000 kr.

Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget,
  1. at træffe beslutning om at genoptage planlægning og afholdelse af studietur til Bornholm i 2017 eller
  2. at udskyde afholdelse af studietur til Bornholm til 2018


Beslutning

1. Ikke tiltrådt
2. Tiltrådt, med bemærkning om at udvalget ønsker at aflyse studieturen helt.



16. Årshjul 2017
24.10G00 - 2017/01152

Sagsfremstilling
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om godkendelse af Årshjul for udvalgets arbejde i 2017.

Administrationen har udarbejdet nedenstående forslag til Årshjul for udvalget i 2017.

JanuarMødeplan 2017
Beskæftigelsesplan 2017
Status på Beskæftigelsesstrategien 2016-18
Status Nordsjællands rekrutteringsservice
FebruarFørste Budgetopfølgning 2017
Status på arbejde i Gribskov Erhvervscenter
Gribskov Erhvervscenter afrapportering 4. kvartal 2016
Opfølgning på regnskab Produktionsskolen
MartsÅrsregnskab 2016 Arbejdsmarkedsudvalg og Erhvervs- og Turismeudvalget
AprilAnden Budgetopfølgning 2017
Status på flygtningekoordinatorens arbejde
Studietur til Bornholm.
Status Beskæftigelsesstrategi 2016-2018
Årlig evaluerings/rapport fra Kilden
Decisionsskrivelse 2016(2017)
MajStatus Maritim Turisme og Maritim Klynge
Samarbejdsaftale Gribskov Erhvervscenter A/S 2017
Resultataftale Gribskov Erhvervsråd 2017
Gribskov Erhvervscenter afrapportering 1. kvartal 2017
Opfølgning på Beskæftigelsesstrategi
Opfølgning på Produktionsskolens regnskab (2 kvartal)
Juni- ingen møde
JuliSommerferie
AugustBehandling af ansøgninger til Puljen for Erhverv – første ansøgningsrunde.
Handlingsplan 2017 for Erhvervsstrategien
Status ReVUS fødevarefyrtårn
Gribskov Erhvervscenter afrapportering 2. kvartal 2017
Status regnskab Produktionsskolen 2. kvartal
Slutevaluering lokale effekter i CBB af Grib Livet
SeptemberBehandling af ansøgninger til Puljen for Erhverv – anden ansøgningsrunde.
Vandrehjem
Nationalpark Kongernes Nordsjælland
2. Status på Branchepakke rengøring
Status Nordsjællands Rekrutteringsservice (NRS)
Status samlet projektportefølje under EBU regi.
Nøgletal Regionalt Arbejdsmarkeds Råd (RAR)
Tilsynsrapport Nordsjælland Sprogcenter
Oktober- ingen møde
November Evaluering af erhvervsklima-undersøgelser DI og DB
Gribskov Erhvervscenter afrapportering 3. kvartal 2017
Evaluering af Gribskov Erhvervsråds Resultataftale 2017
Forslag Samarbejdsaftale Gribskov Erhvervscenter A/S 2018
Forslag Resultataftale Gribskov Erhvervsråd 2018
Status regnskab Produktionsskole 3. kvartal
Udmøntningssag - budget
Opfølgning 3 kvartsregnskab CBB´s område.
December- ingen møde




Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
1. at godkende forslag til Årshjul 2017

Beslutning

1. Tiltrådt





Efterretningssager

17. Orientering om Velfærdsudviklingsprogrammet
15.00G00 - 2016/24374

Sagsfremstilling
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Børneudvalget orienteres om status på Velfærdsudviklingsprogrammet (VUP).

Introduktion
Gribskov Kommune skal i de kommende år realisere betydelige effektiviseringer for at imødegå budgetudfordringer besluttet i forbindelse med den sidste Økonomiaftale. Regeringens økonomiaftale betyder, at Gribskov Kommune allerede fra 2017 skal realisere besparelser svarende til 12,5 mio. kr. og yderligere 17,5 mio. kr. mere om året i 2018 (samlet set 30 mio. kr.) og 2019 (samlet set 47,5 mio. kr.) samt 10 mio. kr. i 2020 (samlet set 57,5). Den samlede akkumulerede besparelse, der skal realiseres, er dermed 147,5 mio. kr.


Baggrund
Gribskov Kommune har identificeret velfærdsområdet som centralt for at kunne realisere besparelserne. I 2016 har Gribskov kommune udarbejdet en velfærdsanalyse og fået udvalgt tre målgrupper, der er kendetegnet ved:
  • at de har sammensatte og komplekse behov
  • at de står for en stor del af de kommunale specialiserede velfærdsudgifter, som samlet set udgør 660 mio. kr. årligt
  • at kommunens indsats overfor borgerne er spredt over forskellige lovgivninger og forvaltningsområder

En integreret indsats mellem faggrupper, enheder, IT-systemer mv. er vigtig for at kunne sikre en god kvalitet og samtidig skabe forløb, som borgerne oplever som sammenhængende og meningsfulde.

lgruppe - bedre effekt og mere omkostningseffektive løsninger
  1. 118 Unge ml. 15 og 23 år, der modtager ydelser fra flere centre, herunder også unge under 30 år, der modtager STU (særligt tilrettelagt uddannelse)
  2. 250 Familier (ca. 1000 individer), der enten modtager specialundervisning og/eller forebyggende foranstaltninger
  3. 800 Voksne over 30 år der modtager offentlig forsørgelse og ydelser fra Social og Sundhed.

For alle tre målgrupper gælder det, at vi arbejder systematisk med at få borgerne og familierne tættere på det almene uddannelsesmiljø, arbejdsmarked og i bedre trivsel i hverdagen.

Målsætning
Borgere og familier med komplekse behov oplever:
  • En mere entydig kontakt og bedre sammenhæng i deres sagsforløb
  • Bedre service og mere integreret indsats med færre forskelligartede indsatser og færre aktører omkring sig
  • En hurtigere og mere målrettet indsats

Langsigtede effekter på tvær af de tre målgrupper:
  • Flere bliver selvforsørgende
  • Færre udgifter til komplekse borgere


Effekter opdelt i forhold til målgrupperne:
UngeFamilierVoksne
  • Flere unge kommer i uddannelse
  • Flere unge færdiggør uddannelse
  • Flere unge er i stand til at bo for sig selv
  • Større fremmøde i skolen
  • Bedre læring og trivsel
  • Færre institutionsanbringelser
  • Flere i ordinær beskæftigelse
  • Flere fastholdes i ordinær beskæftigelse
  • Flere i ordinær deltidsbeskæftigelse
  • Flere går fra aktivitetsparat til jobparat

Løsningerne i VUP består i at:

  • Give borgeren én indgang via en primær kontaktperson, der går på tværs af områder og lovgivning
  • Afklare behov med fokus på uddannelse og job
  • Udnytte lovgivning på tværs af områder
  • Anvende indsatser og metoder vi ved, der virker – og stoppe det, der ikke virker
  • Aktivere borgerens netværk og civilsamfund
  • Skabe sammenhæng – i indsats, mellem aktører og i handleplan
  • Sætte handlinger i gang hurtigt som bringer borgeren videre (små skridt) mod uddannelse og arbejde
  • Følge tæt og hyppigt op på udvikling

Løsningerne er nærmere beskrevet i bilag.

Indfasning af VUP-borgere i 2017
I forårsperioden etableres tre nye VUP-teams, der arbejder med de skræddersyede løsninger. De tre teams matcher hver af de tre målgrupper, hhv. familier, unge og voksne. Gribskov Kommune har udvalgt et antal ledere og medarbejdere, som skal arbejde med de nye løsninger og afprøve de konkrete redskaber og metoder, der understøtter en helhedsorienteret indsats.

Frem til sommerferien tages et mindre udsnit af VUP-borgerne ind i de tre teams og gradvis indsluses flere og flere. Det drejer sig om 15 familier, 15-20 unge samt 266 voksne.

Det skaber mulighed for at justere og forbedre indsatsen i opstartsperioden. Den gradvise indslusning af flere og flere borgere betyder imidlertid, at det kan tage lidt længere tid, før man kan forvente, at se programmets gevinster.
I indkøringsperioden kan der være en risiko for, at nogle borgere reagerer på den anderledes måde at løse opgaven på, med en mindre stigning af klager og ankesager til følge.

De nye velfærdsløsninger iværksættes inden for de eksisterende organisatoriske rammer. Kapacitet, ressourcer og indsatser er forankret i de tre velfærdsområder. Implementering og kompetenceudvikling sker som en integreret proces i et aktionslæringforløb. Det følges løbende hvorvidt effekter opnås og hvor vidt ressourcerne er tilstrækkelige.

Særlige bemærkninger i forhold til indfasning af voksenmålgruppen
Projektet har ordinær beskæftigelse og virksomhedsvendt indsats som omdrejningspunkt. Afsættet er, at langt de fleste borgere kan arbejde til ordinær løn 4 timer om ugen, samtidig med at målsætningen om småjob i ordinære timer skærper det beskæftigelsesrettede fokus.

Modellen betyder en omfattende ændring af indsatsen overfor - i første omgang - 266 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Projektet indebærer en opdeling i 3 hovedspor for indsatsen og følgende 3 indsatsstrategier og indsatspakker, der giver mulighed for at målrette, styre og prioritere de indsatser og aktiviteter der skal tilbydes borgerne. De 3 hovedspor har udgangspunkt i borgernes forskellige ressourcer og barrierer i forhold til arbejdsmarkedet.





Gribskov Kommune har af STAR fået bevilget kompetence- udviklingsmidler på kr. 0,210 mio. til implementeringshjælp og kompetenceudvikling af medarbejderne. Det står centralt, at implementering og kompetenceudvikling sker som en integreret proces; i et undervisnings- og aktionslæringforløb med en løbende vekselvirkning mellem udvikling, teori og afprøvning. Kompetenceudvikling gennemføres i tæt samarbejde med firmaet Mploy i perioden maj - november 2017.

Udmøntning af besparelser i 2017
Målet i 2017 er at hente de 12,5 mio. kr. fra de tre centre, som hører under hhv. BØR, SSU og EBU. Dette er nærmere beskrevet i 2. budgetopfølgning 2017.

For at opnå de ønskede besparelserne hen over de næste fire år er der udover ovennævnte tre målgrupper igangsat et arbejde med at identificere flere borgere, som vil kunne profitere af de nye velfærdsløsninger og dermed bidrage til at realisere besparelserne.


Lovgrundlag
Gribskov Kommune har fået status som frikommune, som kan udnyttes i forhold til VUP.

Bilag

Bilag 1. Implementering af ny indsats for familier, Dok, nr. 2017/10538 001
Bilag 2. Implementering af ny indsats for voksne, Dok. nr. 2017/ 10538 002
Bilag 3. Implementering af ny indsats for unge, Dok nr. 2017/ 10538 003


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
  1. at tage orienteringen om Velfærdsudviklingsprogrammet til efterretning.


Beslutning

1. Taget til efterretning.





18. Decisionsskrivelse for 2015
15.00A00 - 2017/05654

Sagsfremstilling
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget behandler sagen for at blive orienteret om den årlige decisionsskrivelse som udsendes fra Beskæftigelsesministeriet v. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

Orienteringen behandles efterfølgende i Økonomiudvalget og Byrådet.






Baggrund
Decisionsskrivelsen omhandler revisionens bemærkninger til forrige års sagsbehandling - altså sagsbehandlingen i 2015.
Decisionsskrivelsen sammenfatter resultaterne af ekstern revisors gennemgang udelukkende med fokus på forhold der har betydning for statsrefusion og tilskud på ministeriets område.

Sammenfatning af resultater
Revisor har ikke forbehold for godkendelse af revisionsrapporten på Beskæftigelsesministeriets område.

STAR konstaterer dog på baggrund af revisors øvrige bemærkninger, at det ikke er tilfredsstillende, at der fortsat er flere fejl på bl.a. områderne kontanthjælp, aktivering, uddannelseshjælp, ressourceforløbsydelse revalidering og jobafklaring.

Det er derfor STAR´s opfattelse, at det er sandsynligt, at der er udbetalt forkert statsrefusion i en række sager. STAR bemærker dog samtidig, at revisor oplyser, at Jobcentret har påset, at sager på alle områder efterfølgende er gennemgået og de nødvendige refusionsmæssige berigtigelser er foretaget. STAR er endvidere opmærksom på, at jobcentret har ændret proceduren for kontroller af sagsbehandlingen særligt på områder, hvor der har været konstateret væsentlige fejl. Proceduren er skærpet og forventes at kunne aflæses i næste års revision.

Administrationens bemærkninger
I forbindelse med resultatet af ekstern revision 2015 kunne administrationen konstaterer, at den hidtidige positive udvikling og faldende fejl niveau på beskæftigelsesområdet i 2015 ikke i tilstrækkelig omfang fortsatte.

På den baggrund blev der primo 2016 iværksat omfattende ledelsestilsyn med sagsbehandlingen.

Primo 2017 kan det konstateres, at indsatsen har medført en positiv udvikling i fejl niveauet. På den baggrund forventer administrationen, at den eksterne revision for 2016 vil vise og bekræfte den positive udvikling. Det forventes, at det fortsat vil være et for højt fejl niveau på integrationsområdet.

Samtidig kan konstateres, at der i 2015 og 2016 løbende er sket et fald i antallet af sager, hvor Ankestyrelsen omgør eller hjemviser afgørelser på beskæftigelsesområdet. Se eksempelvis sag nr. 18 fra Arbejdsmarkedsudvalget d. 6. april 2016.


Lovgrundlag

Bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forholds, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for By, bolig og landdistrikters og Undervisningsministeriets m.v. ressortområder, Bekendtgørelse 552, af 28. april 2015.

Økonomi
-

Bilag
EBU 26-04-17 Decisionsskrivelse 2015, dok. nr. 2017/05654001

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet at tage orientering til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.




19. Status på Beskæftigelsesstrategi 2016-2018
15.20A00 - 2015/04122

Sagsfremstilling
Baggrund
Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget behandler sagen for at blive orienteret om status på realisering af Gribskov Kommunes Beskæftigelsesstrategi 2016-2018. Orienteringen behandles som led i den årlige opfølgning på de beskæftigelsespolitiske målsætninger. Strategien blev vedtaget af Byrådet den 26. oktober 2015 (Sag nr. 186).

Resultater af beskæftigelsesindsatsen
Tabel 1 viser resultater af beskæftigelsesindsatsen i Gribskov Kommune i sammenligning med landsgennemsnittet og i sammenligning med andre kommuner omfattet af Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Hovedstaden.

RAR Hovedstaden omfatter Albertslund, Allerød, Ballerup, Brøndby, Dragør, Egedal, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ishøj, København, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Rudersdal, Tårnby og Vallensbæk kommuner.

Tabel 1. Resultater af beskæftigelsesindsatsen

Andel = andel af befolkningen (16-66 år)
Udvikling i perioden nov. 15 - nov 16
Resultat i GribskovGennemsnit i DKGennemsnit i
RAR-Hoved- staden
Benchmark med 27 kommuner i RAR.Nr. 1. = optimal placering.
Placering fra sidste opfølgning i parentes
1. Udvikling: Antal på off. forsørgelse i alt
-9,1%
-7%
-7%
7 (4)
2. Andel på off. forsørgelse:
16,4%
18%
14%
15 (15)
3. Udvikling: Antal på a-dagpenge
-16,7%
-2,5%
+1,3%
1 (2)
4. Andel på a-dagpenge
2,0 %
2,8%
3,2 %
5 (4)
5. Udvikling: kontant- og uddannelseshjælp *
-31,1%
-17%
-15,4%
4 (4)
6. Andel på kontant- og uddannelseshjælp
2,5%
3,4%
3,6%
10 (9)
7. Udvikling: Antal på sygedagpenge- og jobafklaringsforløb
+1%
+1%
-1,8%
16 (11)
8. Andel på sygedagpenge- & jobafklaringsforløb
+2,5%
2,2%
1,8%
23 (20)
9. Andel af langtidsledige på A-dagpenge & jobklar ledige på kontanthjælp
23,4%
21%
24%
13 (6)
10. Andel af kommunens virksomheder i samar- bejde med jobcentret (eks løntilskud)
22,4%
26%
18,5%
10 (10)
11. Langtidsforsørgede (min. 3 år) i virksom- hedsrettet indsats inden for 6 mdr.
30,7%
28%
23,6%
10 (9)
12. Andel unge på off. forsørgelse påbegyndt en uddannelse
10%
7,5%
7,5%
8 (16)
13. Andel A-dagpenge i virksomhedsrettet aktivering
12%
10%
11%
8 (12)
14. Andel aktivitetsparat kt.hjælp i virksomheds- rettet aktivering
8,7%
13%
9%
23 (7)
Kilde: RAR Hovedstaden: Status på reformer og indsat, marts 2017
Anm. Rubrik 6. Borgere, der tidligere modtog kontanthjælp under integrationsloven overgik fra juli 2016 til integrationsydelse. Dette betød et fald fra 627 til til 426 kontanthjælpsmodtagere.
Anm.: 2 kommuner slået sammen i benchmark, hvorfor der sammenlignes med 26 kommuner

Tabellen viser, at Gribskov Kommune har positive resultater i forhold til udvikling i antal af personer på forsørgelse og i andel af befolkningen på forsørgelse. I sammenligning med andre kommuner i RAR for Hovedstaden ligger Gribskov Kommune i den bedste halvdel på de fleste parametre.
Der gøres opmærksom på, at tabellen alene viser udviklingen. Dette betyder eksempelvis, at ligger Jobcenteret andelsmæssigt på et godt niveau vil det være vanskeligere at ligge godt i udviklingen og omvendt har Jobcenteret langt flere borgere, så vil det være lettere at påvirke en positiv udvikling.

Antallet af personer på a-dagpenge er i perioden nov. 15 - nov. 16 faldet med hele 16,7 pct. i Gribskov Kommune. Hermed har kommunen opnået det største fald i ledigheden i hele Hovedstadsregionen. I RAR er antallet på a-dagpenge i perioden steget med 1,3 pct. (rubrik 3 i tabellen).
Antallet af personer på kontant- og uddannelseshjælp er i perioden faldet med godt 31 pct., hvilket er det 4. største fald i Hovedstadsregionen (rubrik 5 i tabellen).

Gribskov har også en noget højere samarbejdsgrad med kommunens virksomheder end flere andre kommuner i Hovedstadsregionen (rubrik 10 i tabellen). Dialog og samarbejde med virksomhederne kommer blandt andet til udtryk i virksomhedsrettet aktivering, virksomhedspraktik og løntilskud (rubrik 11, 13 og 14).




Gribskov har relativt mange borgere på unge på off. forsørgelse i virksomheds- rettet aktivering, mens den virksomhedsrettede aktivering i forhold til langtids- forsørgede og borgere på a-dagpenge og kontanthjælp procentvis er tæt på gennemsnit i sammenligningskommunerne.

Gribskov er udfordret på andel på sygedagpenge- og jobafklaringsforløb (rubrik 8). Her vedtog Arbejdsmarkedsudvalget i 2016 en investeringsstrategi.

De samlede resultaterne skal ses i lyset af, at Jobcenter Gribskov´s ambition om en høj omkostningseffektivitet i indsatsen. I 2015 havde Jobcenteret omkostninger, der var 15% lavere end de gennemsnitlige omkostninger i klyngen af sammenlignelige kommuner.

Borgere skal hurtigst muligt vende tilbage til arbejdsmarkedet eller komme i uddannelse
Gribskov Kommune er underlagt et refusionssystem, hvor statens refusion på forsørgelsesydelsen aftrappes over tid. Herigennem har den enkelte kommune en tilskyndelse til at afkorte perioden på offentlig forsørgelse – hvilket vil give den enkelte kommune en økonomisk gevinst ved en højere refusion fra staten. Derfor handler det både i et borger- og i et kommunaløkonomisk perspektiv om, at ledige hurtigt skal i arbejde eller uddannelse.

Tabel 2 viser andel borgere på forsørgelse, der har været ledige i mere end et år. Tabellen viser, at Gribskov Kommune har den laveste andel på 3 områder, hvis der sammenlignes data for de fem største ydelser på tværs af 5 nordsjællandske kommuner.

Tabel 2. Gribskov & nabokommunerne i hele 2016.
Andele borgere i procent med forsørgelse i mere 52 uger
A-dagpengeKontanthjælpUdd.hjælpSygedp.Jobafklaring
Gribskov - placering
1
1
1
3
2
Gribskov
12,1
81,1
48,1
15,7
79,2
Halsnæs
12,9
85,2
53,4
22,2
91,4
Frederikssund
13,1
84
59,1
21,1
79,8
Helsingør
13,2
85,6
59,3
14,9
79
Hillerød
14,2
83,4
55,1
15
84,1
Gens
13,1
83,86
55
17,78
82,7
Kilde: STAR SAS database

Gribskov Kommunes placering er et tegn på gode resultater i forhold til at mindske langtidsledigheden og afkorte tiden på offentlig forsørgelse, hvilket også har økonomisk betydning

Qua sine resultater på refusionstrappen vil Gribskov Kommune for 2016 modtage 28,4 pct. i refusion fra staten for en kommunal udgift på godt 264 mio. kr til forsørgelse.
Den gennemsnitlige statslige refusion til 26 kommuner i Region Hovedstaden er på 26,4 pct.

En forskel i refusion fra staten på 2 pct. svarer til, at Gribskov Kommune vil modtage knapt 5,3 mio. kr mere i refusion - end hvis kommunen havde præsteret som gennemsnit i Region Hovedstaden.




Sammenligning af kommunernes integrationsindsats
KORA har rangordnet kommunernes succes med at få nytilkomne flygtninge og familiesammenførte i beskæftigelse i perioden 2008-2015.
Kommunerne er inddelt i femtedele, alt efter hvor godt indvandrerne klarer sig i forhold til kommunens rammevilkår - eks, indvandrernes helbred, uddannelses- baggrund, oprindelsesland og opholdstid i Danmark.
Gribskov Kommune findes i gruppe 2 - hvor gruppe 1 er den mest succesfulde og gruppe 5 det mindst succesfulde.
KORA viser i sin analyse ikke kommunernes nøjagtige placering i ranglisten.


Lovgrundlag
Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv. Lov 1482, af 23/12 2014, LBK,nr 1006 af 30/8 2015


Økonomi
-

Høring
-

Administrationens indstilling
Administration indstiller til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget at:

1. tage orienteringen til efterretning

Beslutning

1. Taget til efterretning.




20. Tilsynsrapport: Kilden incl. status på partnerskabsaftale mellem Gribskov Kommune og Kilden
15.00G00 - 2015/33871

Sagsfremstilling
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget får sagen til orientering om gennemført anmeldt tilsyn på Kilden. Tillige orienteres om status på Gribskov Kommunes strategiske partnerskabsaftale med Kilden.
Sagen forelægges enslydende i Social- og Sundhedsudvalget og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Sagen blev behandlet på møde i Social- og Sundhedsudvalget den 14. marts 2017, (sag nr. 30.)

Baggrund
Kilden er et selvejende tilbud etableret som socialøkonomisk virksomhed.
Ifølge den strategiske partnerskabsaftale mellem Gribskov Kommune og Kilden fører kommunen et generelt tilsyn med den overordnede pædagogik, faglighed og resultater på Kilden, og der udarbejdes én gang årligt en tilsynsrapport.
Det bemærkes, at Kildens aktiviteter ikke er underlagt lov om socialtilsyn.


Tilsynsbesøget
Det anmeldte tilsynsbesøg er gennemført af BDO for Gribskov Kommune. Tilsynet er efter aftale med Gribskov Kommune ført efter principperne i Socialtilsynets kvalitetsmodel og med fokus på Kildens tre individuelle tilbud: Særlig Tilrettelagt Uddannelse (STU), Beskyttet Beskæftigelse og Forløb under LAB loven.
Kilden tilbyder også 10./11. skoleår. Dette tilbud er ikke medtaget i denne tilsynsrunde.

Tilsynsbesøget fandt sted den 29.09.16 og kommunen modtog rapporten d. 14. november 2016. Tilsynsrapporten indeholder enkelte opmærksomhedspunkter, og Kildens ledelse har udarbejdet en plan for opfølgning på de rejste punkter, som fremlægges nedenfor til orientering.

Kort om tilsynets kvalitetsmodel
Kvalitetsmodellen består samlet set af 7 temaer:
1: Uddannelse og beskæftigelse
2: Selvstændighed og relationer
3: Målgruppe, metoder og resultater
4: Organisation og ledelse
5: Kompetencer
6: Økonomi
7: Fysiske rammer

Der bedømmes ud fra følgende skala:
5. i meget høj grad opfyldt.
4. i høj grad opfyldt.
3. i middel grad opfyldt.
2. i lav grad opfyldt.
1. i meget lav grad opfyldt.

Hvis der ønskes en uddybning af de 7 temaer, henvises til beskrivelse af kvalitetsmodellen, der er vedlagt nærværende sag, men ikke udgør bilag til sagen.

Tilsynets overordnede vurderinger
Administrationen orienterer hermed Social- og Sundhedsudvalget om de væsentligste konklusioner fra tilsynsrapporten. Tilsynsrapporten er vedlagt som bilag.

Den overordnede vurdering af Kilden er følgende (rapporten side 7-8):
".....at der er ansat engagerede, dedikerede og reflekterende personale og ledelse, som arbejder målrettet med udvikling og progression for den enkelte borger og for selve arbejdspladsen. Kilden har på fineste vis formået at omdanne de fantastiske omgivelser til en produktiv pædagogisk arbejdsplads
Det er vurderingen, at Kilden formår at tage anbefalingerne fra sidste tilsyn til sig på en konstruktiv og reflekterende måde og udvikle stedet, så borgere og medarbejdere får mulighed for at udnytte deres individuelle potentialer bedst muligt. Endvidere vurderes det, at de enkelte medarbejderes potentialer dyrkes, og der stilles derved forventninger til medarbejderne om at mødes i kommunikationen.
Kilden formulerer i deres skriftlige materiale, at deres pædagogiske metoder tager afsæt i den systemiske, anerkendende og narrative tilgang. Dette kommer flere gange til udtryk under interviews med personale og ledelse på Kilden. Det er således tilsynets vurdering, at metoderne ikke blot er formulerede, men også implementerede i det daglige pædagogiske arbejde på Kilden.



Det vurderes, at der er en høj grad af rummelighed og fleksibilitet, som kommer til udtryk i det daglige virke, hvor ungemiljøet på Kilden fremstår meget inkluderende.
Der forekommer ganske få magtanvendelser på Kilden. Det er tilsynets vurdering, at dette skyldes opmærksomhed på forebyggelse af konflikter, hvilket er muligt grundet personalets indgående kendskab til borgerne. Det er vurderingen, at Kildens grundindstilling er at skabe ro og grundlæggende tillid. Tilsynet bemærker desuden, at Kilden har udarbejdet en magtanvendelsesprocedure samt en ambulanceplan i tilfælde af konflikter; ligesom personalet generelt har kendskab til indberetningsskema og arbejdsskadeanmeldelse.
Tilsynet vurderer, at der dokumenteres og målsættes systematisk med alle borgere. Tilsynet noterer sig desuden, at borgerne i dag inddrages i højere grad i egne planer og mål, men at der fortsat består udfordringer med flere af borgernes erindring eller kendskab til de fastsatte mål. Kilden afholder og prioriterer at afholde kontinuerlige opfølgningsmøder med borgerne; ligesom borgerne er med til at definere planen for deres eget uddannelses- og arbejdsliv."

Nedenfor er opsummeret tilsynets vurdering af de enkelte temaer.

Uddannelse og beskæftigelse. Tema 1 gives scoren 5, idet Tilsynet vurderer, at Kilden i meget høj grad sørger for, at borgerne modtager et uddannelses- eller beskæftigelsestilbud, der gør, at borgerne udnytter deres fulde potentiale. Vurderingen tager afsæt i, at Kilden arbejder målrettet med dette ud fra de opstillede retningsgivende mål til hver enkelt borger. Det er videre tilsynets vurdering, at borgerne i høj grad inddrages og har medbestemmelse i forhold til deres egne planer, som løbende evalueres. Det er tilsynets vurdering, at borgerne generelt er bekendte med, at der er opstillede mål for deres uddannelsesforløb, men de har vanskeligt ved at genkalde egne mål.
Specifikt i forhold til STU-området, vurderes det, at Kilden har et godt og konstruktivt samarbejde med UU-Gribskov.

Selvstændighed og relationer. Tema 2 gives scoren 5, idet Tilsynet vurderer, at Kilden i meget høj grad sørger for at styrke borgernes sociale kompetencer og selvstændighed. Vurderingen sker med afsæt i, at Kilden sørger for at implementere botræning på tværs af deres tilbud, ligesom man vægter at arbejde med at gøre borgerne selvtransporterende, såfremt de formår dette.
Det er videre tilsynets vurdering, at borgerne har gode og respektfulde relationer indbyrdes, som understøttes af personalet, ligesom borgerne profiterer af den hjælp og støtte, de kan få fra personalet på Kilden til eksempelvis løsning af konflikter.
Det vurderes endvidere, at Kildens eget råd – Kilde-rådet, bidrager til borgernes mulighed for medbestemmelse og indflydelse samt til dannelse af relationer på tværs af grupperne.

Målgruppe, metode og resultater. Tema 3 gives scoren 5, idet Tilsynet vurderer, at tilbuddet i meget høj grad lever op til det rette niveau for mål, metoder og resultater. Denne vurdering sker på baggrund af de tydelige målgruppebeskrivelser, de udvalgte metoder og tilgange samt den systematiske dokumentation af resultater, som viser en høj trivsel og progression. Borgerne udtrykker generelt stor tilfredshed med deres uddannelses- og beskæftigelsesforløb. Det er endvidere vurderingen, at personalet i høj grad formår at underbygge det praktiske arbejde på Kilden med fagundervisning.

Organisation og ledelse. Tema 4 gives scoren 5, idet Tilsynet vurderer, at tilbuddet i meget høj grad lever op til, at der er en ansvarlig og kompetent ledelse, idet ledelsen på relevant og konstruktiv vis har fulgt op på tilsynets tidligere anbefalinger. Det vurderes dertil, at ledelsen tillige formår at skabe balance mellem implementering af nye tiltag og samtidig bevare Kildens grundlæggende ro og rummelighed i forhold til de borgere, der bruger tilbuddet. Det er Tilsynets vurdering, at tilbuddets drift varetages systematisk, kompetent og målrettet.

Kompetencer. Tema 5 gives scoren 5, idet Tilsynet vurderer, at tilbuddet i meget høj grad lever op til det rette kompetenceniveau for medarbejderne. Vurderingen sker med afsæt i, at medarbejdernes forskellige kompetencer kommer til udtryk som en styrke i det daglige virke på Kilden, og at medarbejderne udtrykker stor tilfredshed med flerfagligheden på Kilden. Medarbejderne sparrer indbyrdes med hinanden, og Kilden har netop fokus på forskellighederne blandt personalet og udnyttelse af disse.

Økonomi. Når det gælder den økonomiske del, er det Tilsynets overordnede vurdering, at nøgletallene ligger indenfor, hvad der må karakteriseres som 'normalt'. Det vurderes dog, at et overskud på 10% på sigt ligger ’højt’. Det er i årsrapporten forklaret, at årets gode resultat skal ses i forhold til forventede kommende omkostninger til faglig-pædagogisk kvalitetsfastholdelse og bygningsmæssig vedligeholdelse. Nøgletallet for kompetenceudvikling – der i regnskab 2014 lå relativt lavt med 0,4 % - ligger nu ’pænt’ med 1,7 %.
BDO vil ud fra nøgletallene, ligesom ud fra årsrapport og revisionsprotokol, vurdere, at tilbuddet er økonomisk bæredygtigt, og at tilbuddets økonomi giver mulighed for fornøden kvalitet ift. tilbuddets målgrupper.

Fysiske rammer. Tema 7 gives scoren 5, idet Tilsynet vurderer, at tilbuddet i meget høj grad har fysiske rammer, der understøtter borgernes behov, idet Kilden har formået at værne om de smukke omgivelser og fredede bygninger; blandt andet ved anlæggelse af Klosterpatrulje, der har til opgave at sørge for at holde stierne og områderne omkring Esrum Kloster og Møllegård pæne og rene.

OpmærksomhedspunkterPlanlagt opfølgning
1. Tilsynet vurderer, at Kilden relevant har fulgt op på anbefalingen fra 2015 om en formaliseret magtanvendelses-
procedure. Denne er nu udarbejdet. I den forbindelse har tilsynet noteret sig, at Kilden med fordel kunne supplere proceduren med udvidelsen af et afsnit omkring ’opfølgning og læring af en mulig hændelse’.


2. Tilsynet vurderer, at Kilden stiller relevante krav til borgerne i forbindelse med deres selvstændighedsudvikling. Kilden har formået at implementere botræning i det daglige virke på tværs af fag og linjer, således at borgerne får erfaring med rengøring, madlavning og økonomi. I den forbindelse anbefaler tilsynet, at Kilden understøtter dette gode arbejde med en form for kompetencemappe / flytte-hjemmefra-mappe til borgerne, idet hovedparten af Kildens borgere er unge mennesker, som vil kunne profitere af en sådan mappe med guide til offentlige instanser, brug af NemId mv.

3. Tilsynet vurderer, at der er behov for et rum, hvor borgerne kan samles og interagere i sociale relationer, da det nuværende rum ikke i tilstrækkelig grad opfylder borgernes behov grundet pladsmangel, hvorfor tilsynet anbefaler, at Kilden overvejer om de kan finde løsning herfor.
ad 1)
Kilden har taget tilsynets anbefalinger ad notam – og har konkret tilføjet og implementeret ”opfølgning og læring af mulig hændelse” som en del af proceduren for magtanvendelse.
Kilden forelægger bestyrelsen for Kilden det samlede oplæg om magtanvendelse på et af de kommende bestyrelsesmøder for endelig godkendelse.


ad 2)
Kildens unge trænes både i temauger og i den daglige praksisnære undervisning i bo-træning på flere niveauer – og får ved afslutningen af deres uddannelse udleveret en  ”flytte-hjemmefra-mappe” med alt relevant informationsmateriale i form af ”Velkommen til voksenlivet – Socialstyrelsens mappe – ”Kort fortalt” med mere.










ad 3)
Der er foretaget en midlertidig løsning til opfyldelse af et større rum til de unge, idet vi har fået råderet over møllesalen på Møllegården.

Status på den strategiske partnerskabsaftale med Kilden
Der har i perioden siden Social- og Sundhedsudvalget tiltrådte aftalen i september 2012 været et godt og konstruktivt samarbejde med Kilden. Der afholdes årligt 4 driftsmøder og 2 strategimøder, hvor der gøres status på samarbejdet og samtidig drøftes behov for udvikling af nye tilbud. Det beskæftigelsesrettede projekt KLAR, der retter sig mod unge under 30 år, som har vanskeligt ved at gennemføre en uddannelse, er således udviklet i partnerskabet.

Ifølge partnerskabsaftalen mellem Gribskov Kommune og Kilden er der målsat følgende køb af helårspladser:
  • STU (særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse): 10 pladser
  • Beskyttet beskæftigelse: 9 pladser
  • Vejledning og opkvantificering efter beskæftigelseslovgivningen: 2 pladser.

Det faktiske aktivitetsniveau i perioden 2013-2016 fremgår af tabellen nedenfor. Oversigten viser, at aktivitetsniveauet har været stigende fra 2013 til 2015, og stabilt fra 2015 til 2016.
Det målsatte niveau har været mere end opfyldt de seneste tre år.




Lovgrundlag

LBK nr 1284 af 17/11/2015 om social service § 103

LBK nr 807 af 01/07/2015 om aktiv beskæftigelsesindsats § 32

LBK nr 783 af 15/06/2015 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov



Økonomi

-

Bilag
SSU 14.03.17: Tilsynsrapport Kilden november 2016 (dok.nr. 2017/05526 002)

Læsevejledning: Side 1-8 udgør bilag i sagen.
Interesserede kan læse hele tilsynsrapporten, der ikke udgør bilag til sagen.

Socialtilsynets Kvalitetsmodel (dok.nr. 2017/05526 004)
Læsevejledning: Interesserede kan læse om kvalitetsmodellen, der ikke udgør bilag til sagen


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs-og Beskæftigelsesudvalget at:

  1. tage orienteringen om det anmeldte tilsyn og status på samarbejdsaftalen til efterretning
Beslutning

1. Taget til efterretning.



21. Status på flygtningekoordinatorens arbejde
15.21G00 - 2017/05648

Sagsfremstilling

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget behandler sagen for at blive orienteret om status på flygtningekoordinatorens arbejde.

Baggrund
25. april 2016 (sag nr. 49) besluttede Byrådet, at der skulle ansættes en flygtningekoordinator i Gribskov Kommune. Formålet med funktionen er dels at sikre en koordinering af aktiviteter og viden mellem frivillige på flygtningeområdet herunder kommunikationen mellem kommune og frivillige. Stillingen er normeret til 18 timer pr. uge. På byrådsmøde 30.11 2016 (sag nr. 207), blev det besluttet at forlænge funktionen med 2 år med virkning fra pr. 1. januar, 2017 frem til d. 31. december 2018.

Generel status
Der er defineret fire overordnede opgaver for flygtningekoordinatoren. Disse er:
  • Formidling af den kommunale forpligtelse til de frivillige.
  • Kendskab til og overblik over grupperinger og aktiviteter på frivilligområdet.
  • Koordinering af aktiviteter og viden herom til de frivillige.
  • Kommunikation med lokalsamfund om indflytning af flygtninge og koordinering af indsatser på tværs af kommune og frivillige i den forbindelse.

Erfaringen er nu, at der er en række aktører, som er væsentlige i forhold til løsning af Flygtningekoordinatorens opgaver. Heraf kan nævnes;
De to frivilligcentre, frivilligkoordinatoren i Gribskov Kommune samt lederen af projekt 'Kendskab og venskab gør tryg' under Frivilligcenter Helsinge.

Status i.f.t. de 4 målsætninger for flygtningekoordinatorens arbejde
  • Formidling: Kommunens rolle og forpligtelse er blevet formidlet gennem oplæg i forskellige fora, eks. til lokalrådsmøder. De er blevet kommunikeret via indlæg i samarbejdsfora mellem kommune og frivillige. Dette er eksempelvis sket på "De koordinerende møder" mellem frivillige og sagsbehandlere og i Frivillignetværket, hvor frivillige grupper, byrådspolitikere og ansatte i kommunen mødes. Folderen 'Samarbejde om integration i Gribskov Kommune', der beskriver rollefordelingen mellem kommune og frivillige er blevet distribueret og promoveret. Senest er flygtningekoordinatorens funktion som brobygger mellem kommune og frivillige blevet præsenteret i et interview i Radio Kattegat d. 28. marts 2017. Derudover formidles nyheder fra frivillig- og integrationsområdet samt status på opgaver via frivilligkoordinatorens nyhedsbrev.
  • Kendskab og overblik: I dialog med frivillige er der blevet fremstillet et oversigtskort over aktiviteter og grupperinger på flygtningeområdet. Kortet viser den geografiske placering af de frivillige grupper og foreninger og beskriver deres tilbud, kontaktpersoner mv. Kortet skal fungere som et levende dokument, der tilpasses og ændres i takt med, at nye aktiviteter opstår eller ophører. Kortets funktioner vil blive demonstreret på mødet. Kortet skal indgå i opgaven med at samle alt viden om frivillighed i Gribskov på ét sted på kommunens hjemmeside. I udarbejdelsen af kortet er omkring 30 aktiviteter, grupper og foreninger blevet kontaktet eller besøgt. Kortet er også en kompetencebank og indeholder et overblik over de kompetencer og indsatser, der er blandt de forskellige frivilligenetværk.
  • Koordinering af aktiviteter: D. 26. januar, 2017 blev der på borgmesterens opfordring planlagt og afholdt et dialogmøde om flygtninge og beskæftigelse. Ca. 50 virksomhedsledere, frivillige, flygtninge og borgere deltog.. Mødet var en optakt til at igangsætte og sikre en koordinering af de jobfremmende aktiviteter på integrationsområdet. Et vigtigt resultat af mødet er etableringen af en direkte kontakt mellem virksomhedskonsulenter og frivillige. Dialogmødet affødte to opfølgningsmøder, hvor alle indkomne ideer og aktuelle tilbud blev fremlagt. Resultatet af møderne er bl.a at tre-fire engagerede frivillige arbejder videre med ideen om at skabe et vikarbureau, for flygtninge. Samtidig er der blevet indgået en aftale med Jobcentrets virksomhedskonsulenter om, at kommunen fremsender anonymiserede profiler på jobsøgende flygtninge, som de frivillige kan formidle til deres erhvervskontakter.
  • Kommunikation om indflytning: Der er blevet udviklet og besluttet en model for fremme en tidlig kontakt mellem lokale beboere og tilflyttede flygtninge. Modellen betyder, at flygtninge tilbydes et møde med de frivillige fra lokalområdet sammen med deres sagsbehandler og en tolk. På mødet bliver de frivillige tilbud præsenteret og rollefordelingen mellem myndighed og civilsamfund bliver forklaret. Flygtningekoordinatoren har på nuværende tidspunkt i samarbejde med en sagsbehandler afholdt et succesfuldt pilotmøde efter denne model. Der er nu samlet et hold af frivillige fra lokalområderne, der skal deltage i møderne og introducere til de frivillige aktiviteter i deres område.

Kommende opgaver
Der er blandt de frivillige kommet et stigende fokus på de mere integrationsrettede aktiviteter og først og fremmest beskæftigelse. To frivillige har i den forbindelse søgt om puljemidler til at afholde en jobmesse for flygtninge i Gribskov. En oplagt opgave for Flygtningekoordinatoren bliver derfor at støtte dette arbejde og sikre et tæt samarbejde med Jobcentret om opgaven.

En tæt kontakt mellem ansatte og frivillige omkring integrationsarbejdet medvirker til, at indsatserne supplerer hinanden og når ud til flest mulige borgere. En af barriererne for et godt samarbejde kan være manglende kendskab til hinandens arbejde. I samarbejde med Jobcenterets virksomhedskonsulenter arbejdes der derfor på, at lancere en artikelserie i lokalmedierne om emnet flygtninge og beskæftigelse. Artiklerne skal formidle resultaterne af hhv. Jobcentrets, de frivilliges og virksomhedernes bidrag til at få flere flygtninge i arbejde.

Der vil fortsat blive afholdt dialogmøder med de frivillige. Det næste dialogmøde mellem borgmesteren og de frivillige kommer til at ligge omkring sommerferien, temaet er endnu ikke fastlagt.



Lovgrundlag

LBK nr. 1094 af 07/10/2014 om integration af udlændinge i Danmark

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget at:

1. tage orienteringen til efterretning

Beslutning

1. Taget til efterretning.




22. Slutevaluering fra Grib livets pilotprojekter i fire nærmiljøer
29.09G00 - 2013/19248

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget, Børneudvalget, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget samt Kultur- og Idrætsudvalget får sagen til orientering om resultaterne af pilotprojekterne i de fire udvalgte nærmiljøer under Grib livet.

Social- og Sundhedsudvalget får desuden sagen til beslutning om den videre opfølgning.

Baggrund
Byrådet besluttede i budgetaftalen for 2014-17 at etablere en tværgående programorganisation med det formål at udvikle og revidere den borgerrettede forebyggelse i Gribskov Kommune. Formålet for Programorganisationen er at sikre strategisk ophæng og politisk forankring på tværs af fagudvalg samt at bygge videre på anbefalinger fra Temaudvalget fra 2013 og forbedre implementeringen af forebyggelsespakkerne.

Denne programorganisering er siden blevet døbt ”Grib livet – hold dig på toppen” og favner al borgerrettet forebyggelse i kommunen. Programmet skal ”gribe” alle forpligtelser fra nationalt og regionalt hold omkring sundhedsfremme og forebyggelsesdagsordenen.

Programmet er politisk båret med Social- og Sundhedsudvalget ved roret - og har i 2016 haft "Forebyggelsesudvalget" som rådgivende udvalg.

I oktober 2014 pegede Social- og Sundhedsudvalget, Børneudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget på ét konkret nærmiljø inden for hvert fagområde til at udgøre arenaen for udvikling og forsøg med, hvordan vi kan lykkes med at integrere sundhedsfremme og forebyggelse i vores kerneopgave.

De fire nærmiljøer er:
  • Børnehuset Boager
  • Pyramiden (bibliotek og museum)
  • Mødestedet (aktivitets- og samværstilbud for psykisk sårbare)
  • Uddannelsescenteret

Pilotprojekterne i disse fire nærmiljøer er gennemført i 2015 og 2016, og der foreligger nu en slutevaluering af resultaterne, som opsummeres i det følgende og kan læses i bilaget.

Fakta i sagen
Nærmiljøerne blev valgt ud fra følgende formål:
  • At fokusere på nærmiljøer - der hvor kommunen møder borgerne
  • At arbejde med trivsel og sundhedsudfordringer - også kaldet mental sundhed, som er centralt i forebyggelsen af bl.a. fysisk inaktivitet, overvægt og udvikling af psykiske lidelser.
  • At inddrage borgerne i udformning af tilbud og indsatser
  • At målrette indsatserne mod de målgrupper, hvor potentialerne for at skabe grundlæggende sunde vaner er størst

Med afsæt i de tilbud og indsatser, der allerede eksisterer i nærmiljøerne, blev der tilrettelagt en proces, der stillede skarpt på, hvorvidt disse understøttede trivsel og sundhed. Det blev endvidere besluttet, at de tiltag, der blev sat i værk i nærmiljøerne, skulle effektmåles.

Hvad er det nye i arbejdet i nærmiljøerne?
Det nye er arbejdsmetoden. I nærmiljøerne arbejdes der med at integrere sundhedsfremme som en systematisk del af kerneopgaven. Det betyder, at sundhedsfremme og forebyggelse bliver en metode til at nå de mål, som vi i forvejen arbejder med, frem for at være et mål i sig selv – fx en metode til at få unge i uddannelse, til at øge trivsel og læring hos børn, til at integrere psykisk sårbare i lokalområdet og til at fremme aktiv kulturformidling hos voksne.

Formålet med pilotprojekterne i de fire nærmiljøer har derfor netop været at udvikle modeller/”prototyper” for, hvordan vi kan integrere sundhedsfremme og forebyggelse i kerneopgaven, så erfaringerne nemt og simpelt kan rulles ud i andre nærmiljøer.

Social- og Sundhedsudvalget blev i maj 2016 præsenteret for midtvejsevalueringen fra nærmiljøerne. Her besluttede udvalget at
  1. fortsætte indsatsen i nærmiljøet Mødestedet resten af 2016 med fastholdt set-up og effektfokus for at give indsatsen længere tid til at virke
  2. bevilge i alt 150.000 kr. til kompetenceudvikling omkring sundhedsfremme og forebyggelse for forandringsagenter fra hvert nærmiljø
  3. bevilge 100.000 kr. til hver af de fire fagudvalg Arbejdsmarkedsudvalget, Børneudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget - i alt 400.000 kr. - til den fortsatte implementering af indsatserne i nærmiljøerne.

Slutevaluering
De fire pilotprojekter er nu slutevalueret. Formålet med evalueringen er:
  • at gøre status på, hvorvidt projekterne er lykkes med at opfylde deres effektmål
  • at præsentere en model for, hvordan vi i Gribskov Kommune kan arbejde med sundhedsfremme som integreret del af kerneopgaven.

Pilotprojekterne er ligesom i midtvejsevalueringen evalueret ud fra følgende:
  1. deres egne effektmål og forandringsteori
  2. teorien om, hvordan man skaber sundhedsfremmende nærmiljøer (setting tilgangen)
  3. teorien om, hvordan man lykkes med at implementere forandringer (implementeringsteori)

Hovedresultater - er vi lykkes?
Hovedresultaterne fra slutevalueringen listes herunder. Først listes resultaterne ift. nærmiljøernes egne effektmål og dernæst ift. de tværgående effektmål.

Nærmiljø
Egne effektmål
Resultater
Psykisk sårbare i Mødestedet
  1. Brugerne oplever at få bedre mental sundhed
  2. Brugerne oplever at få bedre fysisk sundhed
  3. Der etableres et tværgående samarbejde mellem Mødestedet og Gribben om at etablere og drive sundhedsfremmende aktiviteter for målgruppen
  • Brugerne er blevet mere aktive både fysisk og socialt - i alt 48 brugere har været involveret i aktiviteterne i projektet
  • Der er etableret samarbejde på tværs af enhederne i Voksenstøtte.
  • Der er etableret et samarbejde med idrætsforeningen Gribben, som er vokset med 12 medlemmer.
  • Brugerne oplever selv, at de er blevet sundere og har fået nye venskaber og nye adfærdsmønstre.
Voksne i Pyramiden
  1. Medarbejderne i Pyramiden oplever større glæde og trivsel
  2. Borgerne oplever større motivation for at deltage i aktiviteter i nærmiljøet
  • "Gang i plænen" har været en succes. Medarbejderne oplever større glæde og trivsel i forbindelse med afprøvningen af diverse motionsformer på plænen.
  • E-wallen har kun været et tilbud siden flytningen til Kulturhavnen i december og har dermed ikke vist sit fulde potentiale endnu.
Unge i Uddannelsescenteret
  1. Øget mental sundhed blandt de unge
  2. Ophør eller nedsat misbrug blandt de unge

Tilføjet yderligere effektmål 2016:
  1. Styrkelse af de unges handlekompetencer ved gruppeprocesser
  2. Fokus på fællesskabers betydning for mental sundhed med afsæt i blandt andet ABC-modellen for mental sundhed
  • De unges mentale trivsel øges i følge WHO-5 trivselsindekset. Kvalitative og kvantitative effektmålinger viser særlig effekt ved brug af naturen.
  • Naturen bruges som integreret del af programmet i Uddannelsescenteret - både i deres arbejde med mental og fysisk sundhed
  • Centeret har indgået et tæt tværsektorielt samarbejde med misbrugsrådgivningen i Gribskov
  • De unge bliver mødt med en sundhedsfremmende tilgang, centeret skaber ramme for positive fællesskaber og integrerer ABC-modellen ift. mental sundhed
  • Uddannelsescenteret inddrager civilsamfund, idet de samarbejder med frivillige omkring både økonomisk rådgivning og sunde kostvaner
Børn i Boager
  1. At øge trivsel og bevægelse på børneområdet - både for børn, medarbejdere og familier
  2. At opgradere legepladsen, så den appellerer til mere bevægelse
  • Der er stort ejerskab for projektet i både ledelse og blandt medarbejdere
  • Bevægelse er blevet en integreret del af hverdagen i Boager i kraft af DGI-certificeringen - både inde og ude.
  • Den øgede bevægelse har medført bedre trivsel for børnene.
  • Medarbejderne bevæger sig mere i løbet af deres arbejdsdag.
  • Medarbejderne har dannet et stærkere fællesskab med øget trivsel til følge.
  • Børn og familier i nærområdet oplever flere muligheder for bevægelse i fritiden ved brug af Boagers legeplads i lukketiden.
  • Legepladsen er opgraderet og appellerer til mere bevægelse.

For flere resultater fra nærmiljøerne se bilaget.

Foruden nærmiljøernes egne, konkrete effektmål ift. deres målgrupper er der ligeledes målt på programmets målsætninger, som er:
  1. Sundhedsfremme skal integreres som del af kerneopgaven i de udvalgte nærmiljøer
  2. De udvalgte nærmiljøer skal arbejde effektbaseret

Ad. 1. Er sundhedsfremme blevet en integreret del af kerneopgaven?
Evalueringen viser, at nærmiljøerne er kommet langt med at etablere sundhedsfremmende nærmiljøer. Medarbejderne oplever, at deres bevidsthed er skærpet omkring sundhedsfremme og forebyggelse - de har fået en teoretisk referenceremme og et fælles sprog at se deres indsatser i. De har en fælles faglighed og systematik i måden, de tilrettelægger og planlægger deres indsatser på.

Det har betydning for den faglige praksis og for tilgangen til den enkelte borger, at medarbejderne er bevidste om, hvad de gør for at skabe rammer for udvikling hos borgerne. I modsat fald vil det fx være vanskeligt at vurdere, hvorfor en given indsats ikke har den ønskede effekt.

Alle nærmiljøer har fortsat udviklingspotentiale omkring borgerinvolveringen og ift. at knytte endnu mere an til det omkringliggende lokalsamfund, men det er vurderingen overordnet set, at de alle er lykkes med at blive sundhedsfremmende nærmiljøer.

Ad. 2. Arbejder nærmiljøerne effektbaseret?
Ligesom ved midtvejsevalueringen viser slutevalueringen, at nærmiljøerne har vanskeligere ved at arbejde effektbaseret strategisk. Det vil kræve, at medarbejderne/projektgrupperne løbende har fokus på de opstillede mål, måler på dem og justerer indsatsen alt efter resultater – altså baserer deres indsatser på resultater af løbende målinger. Desuden kræver det, at målemetoderne justeres løbende, så de indfanger det, der skal måles på.





Ved afslutning af pilotprojekterne må det konstateres, at det ikke er lykkes for alle nærmiljøerne at arbejde effektbaseret på et strategisk plan. Det nærmiljø, der kommer tættest på, er Uddannelsescenteret, idet de løbende har udført målinger og har justeret deres indsatser, når de så, hvor den sundhedsfremmende effekt lå. For eksempel har de integreret brug af naturen som fast del af forløbet, da de oplevede den store positive effekt, det havde på de unges overskud og trivsel og dermed på deres overskud til at søge relevant uddannelse.

Boager har ikke udført målinger løbende, da de først skulle bygge en legeplads og certificeres. De har i stedet gennemført før- og eftermålinger, som viser en stor effekt, men har undervejs på samme vis som Uddannelsescenteret justeret deres indsatser løbende alt efter, hvad der gav sundhedsfremmende effekt for børn, personale og forældre. Det samme har medarbejderne på Mødestedet.

Alle medarbejdere arbejder dermed effektbaseret på individniveau – de justerer deres indsats over for borgeren løbende på baggrund af resultater for den enkelte borger. Indsatsen justeres, hvis der er noget, der ikke virker overfor den enkelte. Det, der har været mere vanskeligt, er effektmålingerne og måle-setuppet, hvorfor effektbaseret arbejde på et mere overordnet strategisk niveau har været vanskeligt at implementere. Der er her brug for måleredskaber, som er nemmere at implementere i hverdagen og giver mening både ift. medarbejdere og borgere - og som også kan bruges som et dialogredskab i deres relation.

For flere konklusioner og anbefalinger se bilaget.

Model for det sundhedsfremmende arbejde
Som nævnt har det ligeledes været formålet med pilotprojekterne at udvikle en model for, hvordan vi i Gribskov Kommune kan arbejde med sundhedsfremme som integreret del af kerneopgaven.

Projektgrupperne har som produkt af deres arbejde været med til at udvikle værktøjet "Sundhedsfremmetræet". Træet er inspireret af psykologen Tom Kitwood og integrerer ABC for mental sundhed og projektgruppernes egne erfaringer fra projekterne i værktøjet. Træet omfatter både forebyggelse og sundhedsfremme. Sundhedsfremmetræet ser således ud:



Tanken er, at værktøjet skal anvendes som dialogredskab i samarbejdet med borgeren en-til-en - og som redskab til at tænke sundhedsfremme ind, når en indsats skal planlægges eller evalueres. Således kan værktøjet bruges både på individ- og indsatsniveau.

ABC for mental sundhed
I forbindelse med midtvejsevalueringen bevilgede udvalget midler til at kompetenceudvikle medarbejderne, hvilket resulterede i, at Gribskov gik med i ABC for mental sundhed. ABC står for Act, Belong, Commit og betyder oversat til dansk "Gør noget aktivt, Gør noget sammen med andre, og Gør noget meningsfuldt". ABC for mental sundhed er forankret ved Statens Institut for Folkesundhed (SIF) og består bl.a. i opkvalificering af medarbejdere og frivillige i kommunerne (se bilag for nærmere beskrivelse af ABC partnerskabet). I efteråret 2016 og i løbet af 2017 får medarbejderne en Sundhedsfremmeambassadøruddannelse, som skræddersys til Gribskov i samarbejde med SIF og KL's Center for Forebyggelse i Praksis.

En vigtig del af uddannelsen er fortsat implementering af sundhedsfremme i den daglige drift knyttet til løsninger af kerneopgaverne, og her indgår værktøjet Sundhedsfremmetræet.
I løbet af 2017 skærpes den sundhedsfremmende tilgang dermed i de fire eksisterende nærmiljøer gennem Sundhedsfremmeambassadøruddannelsen. Desuden er der etableret et netværk mellem nærmiljøernes medarbejdere, som mødes tre gange årligt og erfaringsudveksler og får ny viden på sundhedsfremmeområdet løbende.

Alle nærmiljøer har i efteråret 2016 arbejdet med forankring af indsatserne, nu hvor de ikke modtager yderligere midler. Foruden selve arbejdsmetoden omkring sundhedsfremme og værktøjet, som ikke "koster noget" at arbejde videre med, har alle brugt de ekstra 100.000 kr. på investeringer, som kan sikre, at indsatserne kan leve videre. Det er eksempelvis DGI-certificering af yderligere tre dagtilbud, indkøb af en E-wall til Kulturhavnen, indkøb af redskaber og efteruddannelsesforløb for medarbejderne i Uddannelsescenter samt indkøb af en båd i Mødestedet, så fisketurene kan fortsætte - og vedligeholdelsesdelen ikke mindst kan danne baggrund for nye sociale relationer og fællesskaber.

Programledelsen er i dialog med velfærdscheferne, der danner styregruppe for programmet, om, hvordan den sundhedsfremmende tilgang bedst udbredes yderligere på fagområderne.

Det er desuden hensigten, at erfaringerne fra nærmiljøerne og det udviklede værktøj skal anvendes i udmøntningen af den nye sundhedspolitik, som Social- og Sundhedsudvalget skal udvikle i 2017 i samarbejde med Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget, Børneudvalget og Teknisk Udvalg.


Lovgrundlag
LBK nr. 913 af 13. juli 2010, kap. 35 og 36.
Sundhedsloven § 119 stk. 1 og 2.

Bilag
SSU 25.04.2017: Slutevaluering af pilotprojekter i 4 nærmiljøer (dok.nr. 2013/19248 061)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

  1. at tage orienteringen til efterretning.


Beslutning

1. Taget til efterretning.




23. Leverandørportalen Comdia
88.00G00 - 2017/05518

Sagsfremstilling
Baggrund:
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget behandler sagen for at blive orienteret om ny leverandørportal for Gribskov Kommune.
Gribskov Kommune vil pr. 1. august 2017 benytte leverandørportalen Comdia til udbud af håndværkerydelser, så som mindre vedligeholdelsesopgaver og renoveringsprojekter. Konkret vil der være en leverandørliste for kommunen, som både lokale og ikke-lokale leverandører kan registrere sig på for at komme i betragtning til kommunens opgaver inden for bygge- og anlægsområdet.
Kommunen ønsker derved at skabe mere åbenhed og gennemsigtighed ved tildeling af opgaver gennem en offentlig tilgængelig platform.

Mere konkurrence om opgaverne:
Kommunen vil skabe en bedre konkurrence, og samtidig skabe mere åbenhed og gennemsigtighed ved tildeling af kommunens opgaver, gennem en tæt kontakt til det private erhvervsliv og en åben adgang til de mange offentlige opgaver, der udbydes i Gribskov Kommune. Interesserede virksomheder får derfor nu muligheden for at registrere sig på vores leverandørliste via leverandørportalen Comdia.
Private virksomheder kan gratis oprette sig på Comdia portalen og vise deres samarbejdsinteresse, og kommunen kan på platformen styre egne udbud af opgaver. På den måde gør Comdia det gennemskueligt for alle parter og sikrer gennemsigtighed i hele processen. Der er samtidig adgang for lokale leverandører til at komme på andre kommuners leverandørlister, hvis de benytter den samme portal.
På portalen vil der blive lagt bygge- og anlægsopgaver ud på følgende områder :

El
VVS og blikkenslager
Ventilation
Isoleringsvirksomhed
Kloak
Murer
Maler
Tømrer- og snedker
Glarmestre
Gulv
Jord- og beton
Belægningsarbejder

Opgaver og udvælgelse
Portalen anvendes som udgangspunkt kun til opgaver over kr. 50.000 (af hensyn til opgavens størrelse kontra transaktionsomkostninger ifm. udlægning af opgaven på portalen), og udvælgelse af leverandører til en opgave foregår efter nedenstående model:

1. Byggeri fra 50.000 kr. til 100.000 kr.
For opgaver i denne prisklasse udvælges i alt 2 leverandører til at afgive tilbud:
Den ene leverandør udvælges af kommunen på baggrund af en faglig vurdering
Den anden leverandør udvælges tilfældigt blandt de lokale og ikke lokale
leverandører, der er optaget på kommunens leverandørliste


2. Byggeri fra 100.000 kr. til 300.000 kr.
For opgaver i denne prisklasse udvælges i alt 3 leverandører til at afgive tilbud:
Den ene leverandør udvælges af kommunen på baggrund af en faglig vurdering
Den anden leverandør udvælges tilfældigt blandt de lokale leverandør, der er optaget på kommunens leverandørliste
Den tredje leverandør udvælges tilfældigt blandt de ikke lokale leverandører, der er optaget på kommunens leverandørliste

3. Byggeri fra 300.000 kr. til 3. mio. kr.
For opgaver i denne prisklasse udvælges i alt 4 leverandører til at afgive tilbud:
Den ene leverandør udvælges af kommunen på baggrund af en faglig vurdering
Den anden leverandør udvælges tilfældigt blandt de lokale leverandører, der er
optaget på kommunens leverandørliste

Den tredje leverandør udvælges tilfældigt blandt de ikke-lokale leverandører, der er optaget på kommunens leverandørliste
Den fjerde leverandør udvælges tilfældigt blandt lokale og ikke-lokale leverandører,
der er optaget på kommunens leverandørliste


Lokale leverandører defineres som leverandører, der har hjemsted i Gribskov Kommune. Ikke-lokale leverandører defineres som leverandører, der ikke har hjemsted i Gribskov Kommune. Hjemsted vil altid være den adresse, som er registreret hos Erhvervsstyrelsen.

Tildeling sker på baggrund af de kriterier, som i den enkelte konkurrence er valgt, eksempelvis ”laveste pris”.

Tidsplan
April-juni: Implementering, promovering og opbygning af leverandørlisten
August: Lancering og udbud af de første opgaver

Lovgrundlag
LBK nr 1410 af 07/12/2007 (Tilbudsloven)

Økonomi
Udgifter til etablering beløber sig til 28.500 kr. og udgifter til drift beløber sig til 25.000 kr. årligt. Udgifterne til drift afholdes inden for udvalgenes rammer således: Center for Koncernstyring og IT med 2/3 og med 1/3 til Center for Byer, Ejendomme og Erhverv. Etableringsomkostningerne deles ligeligt. Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget
  1. at orienteringen tages til efterretning

    Beslutning

1. Taget til efterretning.







Mødet startet:
07:00 AM

Mødet hævet:
08:45 AM

Tilbage

Se kommende møder i de politiske udvalg i mødekalenderen

Dagsordener til alle møder lægges på hjemmesiden senest 4 hverdage før mødeafholdelse. 
Protokoller lægges på om aftenen dagen efter mødet.

Protokoller for møder før 2013 kan fås ved henvendelse til Gribskov Arkiv.

Byrådsmøder

Byrådets møder er offentlige, men enkelte sager kan besluttes behandlet for lukkede døre.
Dagsordenen er tilgængelig i papirudgave for borgerne i Byrådssalen.

Den sidste spørgetid i denne byrådsperiode blev afhold 4. september 2017. Læs mere om spørgetid

Byrådsmødet afholdes på Gribskov Rådhus, Rådhusvej 3, Helsinge. 

Optagelse af billede og lyd under Byrådets møde kan tillades efter konkret og forudgående aftale med borgmesteren.