Teknisk Udvalg

Onsdag den 08-02-2017 kl. 15:00

Tilbage

Indholdsfortegnelse:

Åbne
7 1. Budgetopfølgning 2017, Det tekniske område
8 Projekt Ammendrup Å - Igangsættelse
9 Ansøgning om fondsmidler til at støtte nyt tracé for Ammendrup Å
10 Trafiksikkerhedsarbejdet i 2017
11 Søborggårdsvej - lukning
12 Gadebelysningen - Prioritering af ønsker til ændringer
13 Cyklus for drøftelse af serviceniveau på drift inden for vej- og
affaldsområdet
14 Vej: Udbud af driftsentrepriser i 2017
15 Vintertjeneste - Genudbud af vintertjeneste fra den 15.10.2017
16 Bænk til minde om Flaske Finn
17 Forsøg med bioaffald i sommerhuse
18 Busbestilling 2018 - indledende drøftelse

Medlemmer:
Bo Jul Nielsen Brian Lyck Jørgensen
Jørgen Emil Simonsen Knud Antonsen
Michael Hemming Nielsen
Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:

Meddelelser:
Sag om parkeringsbekendtgørelse udskydes
Sagen var på TEK i oktober. Administrationen har gennemført høring af diverse interessenter hen over vinteren. Høringssvarene har resulteret i et revideret forslag til bekendtgørelse,
som ifølge planen skulle drøftes på TEK i februar. Der foreligger dog nu et forslag til ændring af færdselsloven. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har sendt forslaget i høring i perioden 6.-27. januar 2017.
Forslaget kan ses på høringsportalen og handler om parkering og kommunernes mulighed for at lave lokale bestemmelser. Det har derfor betydning for parkeringsbekendtgørelsen.
På den baggrund vil sagen om parkeringsbekendtgørelsen blive udskudt, indtil man har klarhed over lovgrundlaget. Lovforslaget forventes behandlet i Folketinget i løbet af foråret 2017 mhp. ikrafttrædelse 1/7-17 og 1/1-18.

Knud Antonsen spurgte til forhold omk. adgangsforhold på Trongården, og ønsker at der bliver set på forholdene.
.
Knud Antonsen orienterede om møde med lodsejere vedr. udarbejdelse af nyt regulativ for Ramløse å. Stor ros til afvikling af mødet, hvor der blev taget god hånd om sprøvsmål. Det vurderes at vi formentlig får færre indsigelser. Knud har endvidere hørt vi Vandløbslauget, at der er etableret et godt samarbejde til administrationen, for der sker en god dialog.
.
Bo Jul Nielsen spurgte til fyrværkeriudsalg langs Bonderupvejen. Det er Frederiksborg Brand og Redning, som har givet tilladelse til salget. De har ikke været opmærksomme på at det var et nyt salg, og har derfor ikke inddraget administrationen.
.
Bo Jul Nielsen bemærkede, at der havde været 'for lidt' fokus på Strandvejen forud for Stormen Urd. Oplevede, at der burde være sket mere, og have været mere info. på hjemmeside. Brian Lyck Jørgensen nævnte, at han havde drøftet beredskab med Direktøren mhp. at tagestilling ift. kommende storme.
.
Bo Jul Nielsen nævnte, at der er Borgermøde den 23. feb., og han kan forstå at der er utilfredshed med datoen. Der blev spurgt til om datoen ændres. Brian Lyck Jørgensen orienterede om, at datoen fastholdes.
.
Jørgen Emil Simonsen spurgte til skiltningen langs Strandvejen. Administrationen orienterede om status for skiltning langs Strandvejen. Der er afholdt møde med Politiet den 13.12.2016 hvor også Borgmesteren deltog. Ved mødet blev det aftalt, at Politiet ville vurdere mulighederne for at sætte hastigheden op. Vi har netop fået en tilbagemelding fra politiet, som efterspørger trafiktællinger nye hhv. vinter- og sommertællinger. Tællinger bliver iværksat med det samme, men Politiets vurdering vil først blive gennemført når tællingerne foreligger.
.
Administrationen orienterede om, at der ved det kommende møde i marts, kommer gæster fra Teknologisk institut. Dette sker som optakt til et politikerseminar om "Vand på tværs fra kyst", og der vil bl.a. blive fremvist en film hvor vores case om Nordkysten udgør en væsentlig del. Til foråret samles op på kommune-runden og inviterer til et politikerseminar, hvor budskaberne fra kommuner diskuteres og prioriteres, hvorefter de vigtigste budskaber til Folketingets politikere diskuteres med Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
.
Administrationen orienterede om forurening af Ammendrup Å i jaunar 2017. Notat blev omdelt.
.
Administrationen orienterede om konsekvenser af takststigningen i Flexture. Notat blev omdelt.
.
Brian Lyck Jørgensen orienterede om møde med Cyklistforbundet.





Åbne

7. 1. Budgetopfølgning 2017, Det tekniske område
00.30S00 - 2016/41522

Sagsfremstilling
Budgetopfølgningen generelt
Teknisk Udvalg behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Administrationen ønsker med denne budgetopfølgning (forkortet BO) at præsentere Teknisk Udvalg for opmærksomhedspunkter, der bør følges i de kommende BO'er.

Administrationen udarbejder 4 årlige budgetopfølgninger i 2017:
1. budgetopfølgning (BO1) forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning (BO2) forelægges på fagudvalgsmøder i april
3. budgetopfølgning (BO3) forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning (BO4) forelægges på fagudvalgsmøder i november

Budgetopfølgning 1
Denne første budgetopfølgning er placeret så tidligt på året, at der ikke vil kunne tilvejebringes et kvalificeret bud på det forventede regnskab. Endelige regnskabstal for 2016 foreligger heller ikke ved udarbejdelsen af denne første budgetopfølgning.

Fokus i denne 1. budgetopfølgning er derfor:
  • At få fremhævet ændringer i vilkår i forhold til det, der indgår i årets budget (fx ændrede budgetforudsætninger eller ændret lovgivning og andet der medfører forventninger om et ændret fokus i året).
  • At få fremhævet særlige relevante udfordringer, der "bæres ind" i året fra det forgangne år.

Samlet vurdering for Det tekniske område
Administrationen rejser i denne budgetopfølgning en opmærksomhed på de væsentligste områder, hvor der på dette tidlige tidspunkt, vurderes at være en sandsynlighed for budgetafvigelser.

Vejafvandingsbidrag
Som besluttet i Byrådet d. 20.06.2016 pågår der dialog med Gribvand om fastsættelse af procentsats af anlægsudgifter som grundlag for afregning af vejafvandingsbidrag. Aftalen er ikke faldet på plads i 2016. Konsekvenser af aftalen kan få betydning for 2017, hvor endelig afregning forventes foretaget. Gribskov Kommune har ikke betalt vejafvandingsbidrag for perioden 2013-2016 og hvis procentsatsen på 8% fastholdes, er der et samlet udestående på 12,6 mio. kr.

Udendørsbelysning og trafiksignaler
I forbindelse med udmøntning af rammebesparelse til budget 2017-2020 blev der ikke taget stilling til tidligere vedtaget besparelse på Udendørsbelysning og trafiksignaler, som ikke er fuldt udmøntet endnu.
I budgetvedtagelse 2011-2014 blev der på Udendørsbelysning og trafiksignaler indlagt en forventet besparelse på overdragelse af belysning på private fællesveje til grundejerne på 0,8 mio. kr. i 2013 og 1,6 mio. kr. fra 2014 og frem. I 2014 blev projektet sat i bero velvidende, at det ville medføre et merforbrug med mindre Gribskov Kommune via nyt udbud kunne opnå bedre priser.
Efterfølgende har området været i udbud og på baggrund heri forventes et samlet merforbrug på 0,5 mio. kr. årligt i 2017 og frem.
Området bliver behandlet i et særskilt dagsordenspunkt på Teknisk Udvalg på samme møde.

Katteordningen
I forbindelse med budgetaftalen 2017-2020 blev budgettet for Katteordningen reduceret med 78.000 kr. årligt i 2017 og frem. Budgettet udgør herefter 25.000 kr. årligt i 2017 og frem. Det er ikke nok til at køre ordningen. Området vil blive behandlet i et særskilt dagsordenspunkt på Plan- og Miljøudvalget på samme møde.

Der arbejdes kontinuerligt med disse områder og der vil ske en løbende opfølgning i de kommende budgetopfølgninger.

Samlet vurdering for Forsyning
Administrationen vurderer at budgettet på Forsyningsområdet forventes overholdt i 2017.

Frigivelse af rådighedsbeløb
Udvidelse af mini-genbrugsstationer
Der foreslås frigivet 0,6 mio. kr. af det afsatte rådighedsbeløb i 2017, (under forudsætning af, at budget overføres fra 2016 til finansiering af investeringsplanen på affaldsområdet) til "Udvidelse af mini-genbrugsstationer" under ordningen for glas, papir og pap.

Belysning og energioptimering af bygninger på genbrugsstationer
Der foreslås frigivet 0,3 mio. kr. af det afsatte rådighedsbeløb i 2017, (under forudsætning af, at budget overføres fra 2016 til finansiering af investeringsplanen på affaldsområdet) til "Bygningsvedligeholdelse og større materiel". Beløbet skal anvendes til belysning og energioptimering af bygninger på genbrugsstationer.

Tillægsbevillinger og omplaceringer
Omplaceringer mellem udvalg
Lønsum vandområdet
I budgetvedtagelsen 2017-2020 er det besluttet at samle lønsummen for de administrative centre under Økonomiudvalget, herunder også lønsum til Åmænd under Vand. Det samlede budget svarende til de faktiske lønudgifter incl. Åmænd er flyttet fra Plan & Byg. Ved denne budgetopfølgning foreslås derfor overført 1.139.000 kr. årligt i 2017-2021 svarende til de faktiske lønudgifter til Åmænd fra Vand til Plan & Byg.

Gartnerudgifter dagtilbud
Som en del af besparelserne i budget 2017-2020 på børneområde blev det besluttet, at alle dagtilbud fremover skal indgå driftsaftale med Vej og Park omkring vedligehold af grønne arealer. Der søges flyttet 75.000 kr. årligt i 2017 og frem fra Læring og Undervisning under Børneudvalget til Grønne områder under Teknisk Udvalg.


Eksterne konsulenter og færre politiske udvalg
I Budgetaftalen 2017-2020 er der indlagt en besparelse på eksterne konsulenter på 2,0 mio. kr. årligt i 2017-2019 og administrative mindreudgifter som følge af færre politiske udvalg på 0,1 mio. kr. årligt i 2017-2021.
Det tekniske områdes andel af dette udgør 109.000 kr. i 2017-2019 og 9.000 kr. årligt i 2020-2021, som foreslås overført fra Veje til Puljer og Løn under Økonomiudvalget.


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr 769 af 09/06/2015

Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:
  • Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
  • Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
  • Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:
  1. at godkende budgetopfølgning for Det tekniske område.
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet
  1. at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.
    Ramme
    Omplace- ringer
    i kr.
    Tillægsbe- villinger
    i kr.
    Veje
    -109.000
    Grønne områder
    75.000
    Vand
    -1.139.000
    Plan & Byg
    1.139.000
  2. at godkende de foreslåede ændringer vedr. budgetoverslagsårene jf. nedenstående tabel.
    Ramme
    2018
    2019
    2020
    2021
    Veje
    -109.000
    -109.000
    -9.000
    -9.000
    Grønne områder
    75.000
    75.000
    75.000
    75.000
    Vand
    -1.139.000
    -1.139.000
    -1.139.000
    -1.139.000
    Plan & Byg
    1.139.000
    1.139.000
    1.139.000
    1.139.000
  3. at frigive følgende rådighedsbeløb på affaldsområdet:
    - anlægsprojekt Udvidelse af mini-genbrugsstationer med 600.000 kr.
    - anlægsprojekt Belysning og energioptimering af bygninger på genbrugsstationer med 300.000 kr.


Beslutning
1. Tiltrådt
2.-4. Anbefalingen tiltrådt






8. Projekt Ammendrup Å - Igangsættelse
01.00G00 - 2017/01355

Sagsfremstilling
Teknisk udvalg behandler sagen for at træffe beslutning om at igangsætte projekt om nyt tracé for Ammendrup Å. Sagen er parallelt på Plan- og Miljøudvalgets dagsorden til orientering.

Ammendrup Å's nye tracé er en central del i løsningerne i Gribskov Kommunes klima indsatsplan for Helsinge.

Byrådet har tidligere på møde d. 13.09.2010 besluttet at udarbejde forslag til reguleringsprojekt. Baggrunden var, at kloakforsyningens investeringsbehov i Helsinge for at klimasikre kloakken og beskytte vandløbet mod spildevandsbelastning, kunne reduceres væsentligt ved, at det rørlagte vandløb, som løber gennem Helsinge, fremover anvendes som en del af kloaksystemet. Til erstatning skulle man åbne en vandløbsstrækning på den vestlige gren af vandløbet.

I forbindelse med byudviklingsprojekterne i Helsinge Nord, Tofte og Ammendrup syd er projektet blevet yderligere aktualiseret.

Baggrund
Projektets første fase er færdiggjort i januar 2012, hvor Orbicon overleverede projektforslaget om nyt tracé for Ammendrup Å (se Bilag 1). I slutningen af første fase var Orbicon tovholder for den indledende dialog med lodsejere, hvilket fremgår af Bilag 1.
Siden projektforslagets færdiggørelse, er der i Helsinge igangsat flere udviklingsprojekter, hvor der skal tages stilling til håndtering af regnvand. Der vil være stor synergieffekt ved at koble omlægningen af Ammendrup Å til udviklingen af Helsinge Nord, Tofte og Ammendrup Syd.

Helsinge Nord har Ammendrup Å som eneste afledning af overfladevand ud af området. Ligeså har Erhvervsudviklingsområdet Tofte Ammendrup Å som recipient til regnvand. Udviklingsområdet Ammendrup Syd ligger sidst på Ammendrup å's strækning igennem byen, og vil derfor også skulle lede regnvand til Ammendrup Å, hvilket kun er en mulighed såfremt åløbet ikke er fuldt udnyttet.



I dag er Ammendrup Å hydraulisk belastet, hvilket betyder at kapaciteten allerede er fuldt udnyttet. Det giver både øget risiko for overløb, og mindsker muligheden for at opnå god økologisk tilstand i åen.



Af figur 1 fremgår det, at flere områder i Helsinge har problemer med regnvand, og derfor er udpeget i Gribskov Kommunes Klimatilpasningsplan (behandlet på Byrådsmøde 1.09.14) . Heraf fremgår det også at Ammendrup Å's nye tracé er en essentiel del af løsningen for området H1 og H2.

Indsatsområde H1
Område H1 har problemer med overfladevand fra kloakken på terræn. MidtNord centret ligger i en lavning og er vanskeligt at sikre mod oversvømmelser lokalt. Sikring af bygningen vil kræve betydeligt større afløb væk fra området hvilket ikke er muligt via den nuværende Ammendrup Å. Fremme af Ammendrup Å projektet (se bilag 1), hvor vandløbet lægges uden om byen, er en vigtig del i en langsigtet og robust afvandingsløsning. Ud fra Figur 4 ses at området er separat kloakeret, og at der er en regnvandsledning koblet på den rørlagte del af Ammendrup Å vest for MidtNord centret. MidtNord centret ligger i et højt risikoområde ifølge (se Bilag 2).

På grund af terrænets udformning omkring centret er det besværligt at udforme nye afvandingsgrøfter. I fremtiden vil en omlægning af Ammendrup Å kunne hjælpe på afledningsmulighederne, eftersom der skabes større kapacitet i recipienten. Kloakken vil derfor kunne aflede en større regnmængde og den reelle opstuvning i området vil mindskes.
I en skybrudshændelse vil der stadig forekomme oversvømmelser ved centret, da en øget kapacitet blot vil øge det eksisterende serviceniveau forholdsmæssigt.

Indsatsområde H2
Ammendrup Å er rørlagt igennem byen med enkelte åbne strækninger. I indsatsområde H2 er åen åben igennem et forsinkelsesbassin. Hvis omlægningen af Ammendrup Å realiseres, reduceres mængden af bidragende opland til bassinet. Omlægningen af åen vil derfor direkte klimasikre indsatsområde H2, fordi bassinet i fremtiden kun skal anvendes til forsinkelse af vand fra den centrale bydel, og ikke yderligere vand der tilføres åen opstrøms.

Beskrivelse af Faktuelle oplysninger
Ammendrup Å, plus et sideløb til åen, forløber i rør fra nord til syd igennem Helsinge by. Næsten alt overfladevand, samt renset spildevand, fra Helsinge Renseanlæg afledes til åen. De senere års oversvømmelser har understreget behovet for en klimasikret helhedsplan for kloakkerne i byen. Det betyder, at kloaknettet skal renoveres og udbygges. Alle tilløb fra spildevand (herunder regnvand og vejvand) til vandløb skal forsinkes i et bassin. Da der er mange tilløb igennem byen med afledning til Ammendrup Å, vil der skulle udbygges/nyanlægges flere bassiner.



Det er imidlertid væsentligt dyrere at anlægge bassiner i byområder end i det åbne land. Derfor har Gribskov Kommune i samråd med GribVand valgt at arbejde for at optage det rørlagte vandløb igennem byen som spildevandsteknisk anlæg. Hermed vil GribVand kunne spare et tocifret millionbeløb på bassinudbygning ved tilløb til det rørlagte vandløb. En forudsætning for at dette kan lade sig gøre er, at Ammendrup Å flyttes udenfor byen og at overfladevand i vid udstrækning afledes til det nye vandløb.

Dette kræver anlæggelse af nye afskærende kloakledninger og en pumpestation, samt anlæggelse af en ny vandløbsstrækning. De projekterede anlæg fremgår af oversigtskortet.

Proces
Ansøgning af puljemidler til genberegning af projektet og initiering af projekt i samarbejde med Gribvand.
"Ammendrup å - omlægning" projektgøres med deltagelse fra kommune og Gribvand. Overblik over projekt og krav til myndighedsbehandling præsenteres for Plan- og Miljøudvalget og Teknisk Udvalg.

Administrationens vurdering
Ny Ammendrup Å er både det største og det første klimatilpasningsprojekt af sin art i Gribskov Kommune. Det er komplekst i sin opbygning, både på det udviklingsmæssige plan, projekteringsmæssigt, anlægsmæssigt og ikke mindst i kraft af den tværfaglige tilgang, der er nødvendig for at få realiseret projektet. Projektet er opstået ud af et behov for at håndtere større regnmængder i Helsinge by, hvor Ammendrup Å i dag løber i rør under byen. Ved at omdanne det rørlagte system til spildevandsteknisk anlæg og etablere et nyt forløb af Ammendrup Å udenom Helsinge, fremtidssikres regnvandshåndteringen i både den eksisterende by og i en række nye byudviklingsområder.

Helsinge nord planlægger ca. 700 nye ejendomme lige nord for Helsinge, et boligområde på ca. 70 ha bar mark, der vil skulle aflede til Ammendrup Å. Tilsvarende problematik opstår ved udviklingen af de ca. 15 ha bar mark i erhvervsområdet Tofte, der også vil aflede regnvand til Ammendrup Å. fælles for de to udviklingsområder er, at det vil koste byggegrunde og anlægsudgifter til bassiner, der er større, hvis de udvikles før Ammendrup Å projektet er gennemført. Dette skyldes, at ved en minimums afledning på 1 l/s/ha til Ammendrup Å, vil det kræve store bassin voluminer i begge områder til forsinkelse af afstrømningen.
Udbygges Ammendrup Å først vil der frigives en større kapacitet af rør i Helsinge by, hvor Ammendrup Å løb før, derfor kan bassin voluminerne i Helsinge Nord og Tofte mindskes (anlægs besparelser + byggegrunde).

Udføres omlægningen af Ammendrup Å ikke før disse to byudviklingsprojekter, kan den øgede befæstning med en minimums afledning på 1 l/s/ha til Ammendrup Å stadig være problematisk for det hydraulisk belastede vandløb. Derfor opnås Ammendrup Å projektets fulde potentiale for besparelser kun ved, at Ammendrup å projektet realiseres før udbygningen af udviklings arealerne.

Helsinge by forventes dog uanset bassin volumener i Helsinge Nord, Tofte og Ammendrup Syd være afhængigt af at regnvandet kan håndteres især i den vestlige del af bykernen, hvilket betyder at Ammendrup Å omlægningen fortsat vil være nødvendig. Men udvikles Helsinge Nord, Tofte og Ammendrup Syd først, vil det kræve at en større mængde regnvand tilbageholdes eller nedsives i områderne, hvilket medføre store bassiner og resultere i færre byggegrunde.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at Ammendrup Å projektet sættes i gang nu, med henblik på at opnå nævnte synergi-effekter med udbyggelsen af Helsinge Nord, Tofte og Ammendrup Syd, afhjælpe regnvandsproblemer i Helsinge og fremme mulighederne for at opnå god økologisk tilstand for Ammendrup Å.


Lovgrundlag


Økonomi


Miljøforhold
Indeholdt i projektet

Bilag
Bilag 1 PMU 06.02.2017. Projekt genåbning af Ammendrup Å. Dok.Nr. 2017/01355 004


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk udvalg
  1. at igangsætte udarbejdelse af projekt for Ammendrup Å's nye tracé


Beslutning
  1. Tiltrådt



9. Ansøgning om fondsmidler til at støtte nyt tracé for Ammendrup Å
01.00G00 - 2017/01355

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe beslutning om at ansøge Regn & Byer om pulje til samarbejde imellem kommune og forsyning om klimasikring i Helsinge, samt om deltagelse som demonstrationsprojekt.

Sagen sendes videre til Økonomiudvalget til orientering om Teknisk Udvalgs beslutning.

Regn & Byer giver Gribskov Kommune og Gribvand mulighed for at søge 250.000 kr. til at styrke samarbejde om klimatilpasning. Der ansøges med henblik på Ammendrup Å som demonstrationsprojekt.

Baggrund
Realdania, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, DANVA, KTC samt Forsikring & Pension står bag kampagnen Regn & Byer, der inviterer kommuner og vand-selskaber til at ansøge om støtte til at udvikle og styrke deres samarbejde. I alt vil fire forsøgsprojekter, hver få tildelt 250.000 kr. til at styrke udvikling af klimatilpasning med merværdi i et konkret område.
Regn & Byer ønsker at støtte klimaprojekter, som står overfor at gå fra plan til handling, ambitionen er, at opbygge viden om, hvad der skal til for at kvalificere og fremme klimatilpasning med merværdi.

Klimatilpasning kan være en vanskelig opgave, da ansvaret i lovgivningen er meget opdelt. Dog viser erfaringen, at de både billigste og bedste klimatilpasningsprojekter opstår, når kommuner og vandselskaber arbejder tæt sammen og formår at koble regnvandshåndtering med andre udfordringer og potentialer inden for eksempelvis kultur, idræt, sundhed. For Ammendrup Å er der i januar 2012 udarbejdet et projektforslag for omlægningen af åløbet. Fra at løbe midt igennem Helsinge, flyttes forløbet til et nyt åbent vandløb vest for Helsinge, hvorved vandet ledes udenom byen. Projektet medfører at rørene, Ammendrup Å i dag løber i igennem Helsinge, ved omlægningen i stedet kan bruges til regnvandshåndtering.



Ammendrup Å projektet er et alternativ til at udbygge kloaknettet i Helsinge, og forventes at være en besparelse på omkring 15 mio. kr. Da projektet er fra 2012, vil det være nødvendigt at "genopfriske" tallene i projektet, så der tages højde for de nyeste klimafaktorer og de nye byudviklingsprojekter. Regn & Byer puljens 250.000 kr. vil kunne dække sådan udgifter, samt noget af den initierende fase.

Beskrivelse af Faktuelle oplysninger
Der er åbent for ansøgninger frem til den 24. januar 2017. Derfor er ansøgning allerede sendt, med en hensigtserklæring, om at det bliver politisk indstillet i februar. En ansøger skal være minimum én kommune og ét vandselskab i fællesskab. Gribvand er medansøger sammen med Gribskov kommune.

Regn & Byer løber frem til midten af 2019, og der er derfor fokus på at udvikle en mere langsigtet samarbejdsstrategi imellem kommune og forsyning. I 2017 vil fokus være på at udvikle redskaber og værktøjer til at styrke samarbejdet. I 2017 vil de fire forsøgsprojekter være i gang. I 2018 og 2019 vil de fire forsøgsprojekter blive evalueret og formidlet.

Udover partnerne bag Regn & Byer indgår KL, Energistyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Forsyningssekretariatet samt Danske Regioner i en såkaldt perspektiveringsgruppe, der bidrager med kvalificering af kampagnen, og som vil diskutere resultaterne fra de udviklede redskaber og de fire cases. Endelig vil Regn & Byer samarbejde om vidensudveksling og formidling med en række yderligere vidensinstitutioner samt relevante netværks- og brancheorganisationer. Kampagnen har et samlet budget på 5,5 mio. kr.

Ammendrup Å projektet er som nævnt en genåbning af Ammendrup Å, i et nyt trace udenom Helsinge. Projektet løser både klimaudfordringer i Helsinge,forbedrer vandmiljøet i åen og skaber rekreativ værdi omkring det åbne vandløb. Projektet hænger desuden sammen med Helsinge Nord byudvikling, Tofte erhvervsudvikling og Ammendrup syd byudviklingen, da alle tre områder vil aflede regnvand til Ammendrup Å, og dermed yderligere belaste vandløbet.
Ammendrup Å's rørlagte del igennem Helsinge, er i dag højt belastet, hvilket betyder at eventuelt mere vand fra Helsinge Nord og Tofte vil øge risikoen for oversvømmelser i Helsinge ved kraftigt regn. Ammendrup Syd vil desuden være afhængig af at kunne aflede regnvand til Ammendrup Å. Der er derfor meget synergieffekt i Ammendrup Å som klimaprojekt. Denne øgede belastning af overfladevand fra udviklingsområder er ikke medtaget i beregningerne for Ammendrup Å projektet, da det var færdigskrevet i 2012.

Administrationens vurdering
Regn og Byer udpeger fire forsøgsprojekter, der vil være pionerer i arbejdet med klimatilpasning og være med til at vise vejen for andre kommuner og vandselskaber, i samarbejdet om innovative løsninger. Dermed kan puljen være med til at sætte Gribskov Kommune og Gribvand på landkortet indenfor klima og innovation.

De største besparelser og synergi effekter opnås dog kun ved at omlægge Ammendrup Å før de tre nævnte by udviklings projekter. Derfor giver puljen gode muligheder for at komme godt fra start i Ammendrup Å projektet, samt at få hjælp til at styrke samarbejdet imellem Gribskov Kommune og Gribvand. Et stærkt samarbejde med gensidig tillid imellem Kommune og forsyning er essentielt for et projekt som omlægningen af Ammendrup Å, der går på tværs af kommunens myndighedsrolle og forsyningens servicekrav.

En eventuelt støtte på 250.000 kr. vil ikke være nok til anlægs delen af et projekt som Ammendrup Å, men meget passende til at skabe det rette grundlag for en god og effektiv start. Samtidigt med rådgivning og sparring i forhold til udvikling af et langsigtet og strategisk samarbejde mellem kommune og vandselskab. Regn og Byer forpligter ikke Gribskov Kommune og Gribvand til fuldføre projekt, og kommune og forsyning er derfor ikke bundet ved eventuelle forhindringer i udførelsen af en omlægning af Ammendrup Å.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler der tilkendegives politisk ønske om at deltage som forsøgsprojekt i Regn & Byer kampagnen om samarbejde imellem kommuner og forsyninger.


Lovgrundlag


Økonomi


Miljøforhold
Indeholdt i projektet.

Bilag
Bilag 1 PMU 06.02.2017. Ansøgning til Regn & Byer. Dok.nr. 2017/01355 003

Bilag 2 PMU 06.02.2017. Projekt genåbning af Ammendrup Å. Dok.Nr. 2017/01355 004


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:
  1. At godkende politisk opbakning til deltagelse i Regn & Byer med klimasamarbejde imellem Gribskov kommune og Gribvand,
  2. At godkende ansøgning om midler til at støtte projekt om Ammendrup Å.
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget
3. At tage orienteringen til efterretning.


Beslutning
1.-2. Tiltrådt




10. Trafiksikkerhedsarbejdet i 2017
05.13G00 - 2017/00249

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at beslutte hvordan rammebesparelsen på ramme 315 skal implementeres. Rammens budget er fra 2017 reduceret til 535 t. kr/år mod tidligere 935 t kr/år.

Grundlag for trafiksikkerhedsarbejdet
Aktiviteterne til fremme af trafiksikkerhed er baseret på kommunens trafiksikkerhedsplan 2013-2020, hvor kommunen har forpligtet sig til at reducere antallet af ulykker med 50 % fra 25 personskadeuheld i 2010 til 12,5 i 2020. Trafiksikkerhedsplanen er vedlagt som bilag 1.
Gribskov havde i perioden 2007-11 det højeste antal ulykker i Nordsjælland. En dræbt eller alvorlig tilskadekommen koster samfundet hhv 18,2 mio og 3,1 mio, hvoraf 65% af udgifterne tilfalder kommunen (Kilde: Transportministeriet 2013).

Aktiviteterne under trafiksikkerhedsrammen har ud over at reducere antallet af uheld et andet vigtigt fokus, nemlig at skabe tryghed og mindske gener ved trafikken for dem der bor langs, ellers færdes på vores 470 km landeveje. Samtidig er kommunen gennem lovgivningen forpligtet til at holde øje med trafikkens udvikling. Aktiviteterne består af tiltag til adfærdspåvirkning samt overvågning.

Adfærdspåvirkning; kampagner og fart visere
Der har været gennemført 8-10 årlige kampagner; dels de landsdækkende; Fart, Sprit, Uopmærksomhed og Skolestart, dels vores egne lokalt udviklede; Husk 50 km/t, Hjortekampagne, 2-1 vej. Kampagner har sigtet på at gøre trafikanter opmærksomme på egen rolle i og ansvar for at undgå ulykker.

Kommunen råder over 6 mobile fartvisere, kaldet Speedyer. Disse indgår ikke i trafiktællingerne, men bruges kun til adfærdspåvirkning af trafikanterne.
De har været placeret parvist på steder hvor der ønsket øget fokus på at holde hastigheden nede. Det har typisk været ved alle kommunens skoler samt i sommermånederne langs kyst og strandveje, hvor der typisk færdes mange turister. Der har ligeledes været muligt, i et begrænset omfang, at tilgodese ønsker om opsætning fra borgere, der lokalt oplever hastighedsgener.

Udgifter til adfærdspåvirkning (kampagner og fartvisere) er ca. 400 t kr/år. Personaleressourcen anslås til 0,2 årsværk

Overvågning: Trafiktællinger
Kommunen er via loven forpligtet til at holde øje med vejenes tilstand og trafikkens udvikling. Med andre ord om vejene er indrettet til den trafik, der færdes på dem. Dette gøres traditionelt v.h.a trafiktællinger.
Der har gennem en årrække været gennemført dels tilbagevendende tællinger på udvalgte veje for at følge den generelle udvikling, dels er der gennemført tællinger på foranledning af ønsker fra politiet, lokale borgere dels i forbindelse med projekter af forskellig art.
Ved tællingerne måler man antal biler, arten af køretøjerne samt hastigheden.

Der bruges ca. 135 t kr/år til tællingerne, som er lovpligtige.
Personaleressourcen anslås til 0,1 årsværk.

Præventivt arbejde med skolerne
Desuden har der været arbejdet bevidst med at fremme den obligatoriske færdselsundervisning i skolerne ved at støtte op om aktiviteter for alle skoler og elever samt skabe en attraktiv adgang til undervisningsmaterialer, for de lærere der skal udføre opgaven.

Der har således været ydet rådgivningsbistand til skoler der har ønsket at formulere en trafikpolitik samt til lokalsamfund som i Tisvildeleje, der skabt deres egen trafikkampagne med inddragelse af lokale foreninger.
Dette arbejde er sket i samarbejde med Rådet for Sikker Trafik og Politiet.

Der bruges ca. 400 t kr/år på det præventive arbejde.
Personaleressourcen i center for Teknik og Miljø anslås til 0,4 årsværk.

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer
  • at kommunen ikke kan reducere antal trafiktællinger, da de er lovpligtige
  • at man får størst effekt for pengene ved at satse på adfærdspåvirkning - dvs. kampagner og fartvisere. Disse tiltag når samtlige trafikanter, borgere og virksomheder
  • at det præventive arbejde med skolebørn tidligere har ligget i skoleområdet, som måske føre det videre uden støtte fra teknisk område
  • at reduktion af indsatser på trafiksikkerhedsområdet må forventes på sigt at give flere ulykker og dermed samfundsmæssige omkostninger


Lovgrundlag
Lov om offentlige veje m.v. Lov nr. 1520 af 27. 12. 2015, § 8.

Økonomi
Udgifter afholdes af ramme 315 Trafiksikkerhed, hvor der er afsat 535 t kr i 2017

Bilag
Bilag 1 TEK 08.02.17 Trafiksikkerhedsplan 2013-2020 Dok. nr: 2017/00249 002


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg
  1. at man fremover koncentrerer indsatsen på trafiktællinger og adfærdspåvirkning i form af kampagner og fartvisere
  2. at børneområdet opfordres til at overveje, om de vil videre føre det præventive arbejde sammen med politiet


Beslutning
  1. Tiltrådt
  2. Tiltrådt, idet Børneudvalget opfordres til at videreføre det præventive samarbejde med politiet



11. Søborggårdsvej - lukning
05.13P00 - 2016/20034

Sagsfremstilling
Sagen fremlægges for Teknisk udvalg med henblik på beslutning om hvorvidt Søborggårdsvej skal lukkes.
Udvalget besluttede d. 26.10.2016 at sende sagen i høring hos Bylauget.

Bylauget har behandlet sagen på et møde d. 15.12.2016. med deltagelse af 15 husstande. Der er udover Bylaugets samlede høringssvar indkommet 3 individuelle svar fra borgere på Kongsgaden.

Høringssvarene lyder entydigt på, at de berørte borgere ikke ønsker en lukning af vejen. Begrundelserne omfatter:
  • Den relative ringe trafik på vejen jf trafiktællingerne, er hovedsagelig til Søborg Privatskole og Ridecentret, der er ikke registreret uheld. Bylauget anbefaler derfor at disse to institutioner formulerer en trafikpolitik for deres brugere.
  • En lukning af vejen ville påføre relativ få borgere en driftsudgift for en vej, der hovedsagelig bruges af ridende og skolesøgende børn.
  • En lukning vil belaste de omkringliggende veje, der ikke er lige så fremkommelige om vinteren som Søborggårdsvej.
  • Vejen er en vigtig forbindelse mellem Søborg og de omkringliggende byer jf. kommuneplanens ønske om sammenbinding af bymiljøer. En lukning vil skære Søborg over.
  • Vejen er en vigtig lokal forbindelse, en Margeritrute og en vigtig rekreativ rute.
  • Der opleves ikke væsentlig utryghed på vejen, kun lidt trafik om morgen og eftermiddag til Søborg privatskole.
  • Hastighedsmålingerne viser, at vejens udformning ansporer til forsigtig kørsel hvorfor den evt oplevede utryghed snarere stammer fra manglende gadebelysning.

Bylauget anbefaler desuden, at bevoksningen i svinget trimmes for at forbedre oversigten.

Der er ikke indkommet argumenter for en lukning. Alle høringssvar nævner i øvrigt, at de ikke kender til borgere, der er for en lukning.


Lovgrundlag
Lov om offentlige veje m.v. Lov nr. 1520, § 8, §124 og §125

Færdselsloven LBK 1386, § 42, 92 a stk. 2


Økonomi


Høring
Høring gennemført i fra 4. nov. 2016 til 9. jan. 2017 i Søborg Bylaug

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg
  1. at vejen forbliver en åben offentlig vej


Beslutning
  1. Tiltrådt



12. Gadebelysningen - Prioritering af ønsker til ændringer
05.00G00 - 2017/00917

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe beslutning om prioritering af borgernes ønsker til ændring i belysningsanlægget i Gribskov kommune.

Baggrund
Kommunen driver vejbelysningen, som omfatter omfatter 9.100 gadelamper og 5 signalanlæg. I 2017 arbejdes der med udskiftning af nedslidte armaturer til LED, som nedbringer energiforbruget. Af budgettet på 4,1 mio. kr bruges ca 73% til el-regninger.

Budget og faste udgifter
Budgettet er afsat til kontrakt på drift og vedligehold samt strømforbrug. Det betyder, at der må forventes et merforbrug på ca 500.000 kr til reparationer i 2017.
Forventet forbrug 2017 (mio. kr)forbrug 2016 (mio. kr)
'Drifts'-rammen4,64,9
- D&V0,80,8
- strømforbrug3,33,4
- reparationer0,50,7
Anlægsprojekt - kr. 1,0 mio. til udskift af armaturer og kr. 0,6 mio. til erstatningslyskilder1,6-
Anlægsbevillingen betyder der i 2017 arbejdes med at energioptimere anlægget, så klimapolitikken understøttes og udgifterne i 2018 og frem til el-regningen vil falde.

Aktuelle ønsker til ændring af belysningen
Gennem det seneste års tid har administrationen modtaget nedenstående henvendelse til ændringer af gadebelysningen. Alle ønsker er vurderet ikke at kunne være håndteret indenfor daværende budget.

Henvendelserne er opstillet med problemstillingen, hvem har rettet henvendelsen, løsningsforslag og prisoverslag på løsningsforslagene:





















































Problemstillinghenvendelseløsningsforslagprisoverslag
Skovvej, Mårum - beskadiget anlæg (henvises til tidligere sagfremstilling 23.11.2016)tilstødende grundejere og beboerea - reetablering af luftledninger og skift til LED


b - nedlæggelse



c - modernisering med kabellægning og LED
a - 25.000kr, 2.000kr årlig besparelse

b - 30.000kr, 6.000kr årlig besparelse

c - 140.000kr
Frederiksborgvej 43-47, Helsinge - mener der mangler 2 lamper på eksisterende masterBestyrelsen Afdeling 858 Gribskov - Boligselskabet Rosenvængeta - opsætning af 2 KBH LED, som på de øvrige

Note: ifm. byggeriet af Jobcentret blev nedtaget 1 mast og armatur
Overfor Falck ved fodgængerfelt kunne armatur på træmast flyttes til ønsket placering, der er fortsat tilstrækkeligt belyst.
a - 15.000kr
Ammendrupstien - forlængelse af belysningen til og med krydsningen af Skovgårdsvej (365m og tunnel)Grundejerforeningen Stenbjerga - opsætning af master med CHR4 LED, ens med øvrige på stien og LED tunnelbelysninga - 240.000kr
Helsingevej/Holmevej, Annisse Nord - genetablering af 1 mast, men med bedre belysning ved busstopGrundejerforeningen Lisenlunda - etablering af solcellemast som i buslommerne ved Valby

b - udvidelse af eksisterende anlæg med rørmast og LED armatur
a - 30.000kr


b - 70.000kr
Møllegade, Gilleleje - mere/bedre lyserhvervsdrivende i Møllegadea - udskifte lyskilde til LED

b - skifte mast og opsætte 2 spot i stil med Græsted Torv
a - 5.000kr


b - 75.000kr
Sti belysning langs Kystvejen, Gilleleje - del 1 - bedre lys
del 2 - etablering af lys til Vesterbrogade /Almevej (325m)
Aage Juhl Jørgensen, Lysager 5, Gillelejedel 1 - 40 armaturer energirenoveres

del 2 - opsætning af master med armaturer og træk af forsyning
del 1 - 140.000kr

del 2 - 240.000kr
Vesterbrogade, Gilleleje - julebelysningTurist- og handelsforeningen Gillelejea - ændring af brønde til standere som i Helsinge, 34 stka - 300.000kr
Frederiksborgvej, Helsinge - julebelysning udvides og rep. af kabelskadeGadekærsforeningena - ændres til samme løsning, som i den ørige del af byena - 80.000kr

Vurdering
Administrationen vurderer at det kun er få ønsker, der kan imødekommes indenfor de afsatte midler i 2017. Øvrige ønsker kræver bevillinger for at kunne imødekommes. Nedenfor er administrationens vurderinger af de enkelte ønsker:

Skovvej
Det vurderes at borgerne har et stort ønske om at der igen kommer lys. Administrationen anbefaler løsning a til at imødekomme borgernes ønske, og skifte til LED-lamper da det giver bedre lys og strømbesparelse.

Frederiksborgvej
Det vurderes at de 2 lamper vil kunne monteres på eksisterende master og tilsluttes luftledningerne. Det vil give en kontinuerlig og ensartet oplysning af Frederiksborgvej, og udgiften kan afholdes indenfor det forventede forbrug. Administrationen anbefales at imødekomme ønsket.

Ammendrupstien
Det vurderes at en forlængelsen af belysningen vil kræve en bevilling og bør indgå i en ny vurdering, når en bevilling foreligger. Administrationen anbefaler at afvise ønsket.

Helsingevej/Holmevej
Det vurderes at det vil give tryghed at opsætte en lampe ved busstoppet, men det er ikke er et krav. Grundejerforeningen er indstillet på selv at betale opsætning, mod at kommunen driver og vedligeholder. Det vil i den konkret sag være en god løsning, både for grundejerforeningen og kommune, da kommunen ikke har budget, og at grundejerforeningen er løsningsorienteret. Administrationen anbefaler at grundejerforening må betale og den endelige beslutning bør træffes i dialog mellem grundejerforeningen og administrationen.

Møllegade
Det vurderes at der godt kunne være en bedre belysning, som understøtter at Møllegade også er en handelsgade. Administrationen anbefaler at skifte til LED, som kan holdes inden for nuværende budget. Denne løsning vil give en forbedring af belysningsniveauet, men tilgodeser ikke fuldt ønsket fra de handlende i gaden. Løsningen bør dog afprøves, og efterfølgende evalueres i samarbejde med de handelsdrivende i Møllegade. Skulle det ikke have den ønskede effekt, vil der blive fremlagt et nyt forslag for udvalget.

Kystvejen
Det vurderes at 'bedre lys' på eksisterende strækning vil kunne håndteres indenfor anlægsprojektet med udskiftning af armaturer til LED. Det er en strækning, det giver god mening at prioritere, da de har et højt energiforbrug og er fra 1976.
Desuden er det vurderet at en forlængelsen af belysningen vil kræve en bevilling og bør indgå i en ny vurdering, når en bevilling foreligger.
Administrationen anbefaler at udskiftningen på strækningen skal indgå i administrationens øvrige prioritering af udskiftning af armaturer, samt at forlængelsen afvises til der foreligger en bevilling, hvor den kan indgå i en ny prioritering.

Vesterbrogade, julebelysning
Det vurderes, at der skal følges op på den midlertidige løsning med udskiftning af stik og kigges nærmere på en langsigtet løsning, som besluttet sidst julebelysning blev behandlet af udvalget 14.09.2016. Administrationen anbefaler at der fortsat bør ske en samlet håndtering af julebelysning i kommune incl. finansiering.

Frederiksborgvej, julebelysning
Det vurderes at en udvidelse af den nye julebelysningen vil kræve en bevilling. Administrationen anbefaler at der fortsat bør ske en samlet håndtering af julebelysning i kommune incl. finansiering.


Lovgrundlag


Økonomi
Udgifter afholdes inden for budgettet i ramme 310.

Miljøforhold
Energioptimering

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:
  1. at administrationen bemyndiges til løbende at iværksætte mindre forbedringer og udbedringer inden for en beløbsramme på 10.000 kr/henvendelse såfremt det kan rummes i budgettet.
  2. at ønsker om større ændringer over 10.000 kr samles op og vurderes politisk en gang årligt.
  3. at administrationen arbejder videre med løsninger for Skovvej, Frederiksborgvej 43-17 samt Møllegade, såfremt det kan holdes inden for den økonomiske ramme
  4. at øvrige ønsker afventer at der afsættes yderligere midler
  5. Drøfte løsningsmuligheder for finansiering af forventet overforbrug på 500.000 kr


Beslutning
  1. Tiltrådt
  2. Tiltrådt
  3. Tiltrådt
  4. Tiltrådt
  5. Der tages stilling til finansiering ifb. med BO2
  6. Udvalget godkender, at Helsingevej/Holmevej kan etableres ved finansiering fra Grundejerforeningen.




13. Cyklus for drøftelse af serviceniveau på drift inden for vej- og affaldsområdet
05.01P00 - 2017/00321

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe beslutning om cyklus for drøftelse af serviceniveauet på entrepriserne på det Tekniske Område.

Varme hænder
Den administrative ledelse arbejder løbende med at effektivisere arbejdsgange i administrationen.
På vejområdet er der mange aktiviteter, som er meget synlige i det offentlige rum. Det giver mange henvendelser med kommentarer og forslag til opgaveløsningen. Henvendelserne kommer fra borgere, erhvervsliv og turister, som færdes i det offentlige rum til fods, på cykel eller i bil. De drejer sig om forskellige forhold på veje, stier, pladser og grønne arealer.

Henvendelsesmønster
Driftmæssige henvendelser inden for serviceniveau
Hovedparten af henvendelserne håndterer vi som driftsherre. Indsatsen sker umiddelbart inden for de driftsmæssige rammer og budgettet. Det kan være ødelagte skilte, fyldte affaldsstativer, huller i asfalten eller gadelamper der er gået ud.
Disse henvendelser ekspederes effektivt via TIP Kommunen, hvor borgerne kan melde ind digitalt og få besked om opgavens løsning.

Henvendelser til myndigheden
Nogle af henvendelserne håndterer kommunen som myndighed. Der kan kommunen bede relevante grundejere om at sørge for beskæring, snerydning, vedligehold eller anden lovliggørelse.

Henvendelser med ønsker til ændret serviceniveau
Den sidste gruppe af henvendelser drejer sig om ønsker til ændringer af kommunens serviceniveau. Administrationen henviser i svarene til det serviceniveau, som er vedtaget politisk. Det vil typisk være i tilknytning til kontrakterne på vejservice, renovation, vejbelysning, snerydning eller asfalt. Men det kan også være ift. om kommunen vil påtage sig nye opgaver jf. kommunalfuldmagten.

Løbende debat skaber usikkerhed
Ofte oplever vi, at administrationens svar om vedtaget serviceniveau bliver genstand for en drøftelse mellem borgeren og det politiske niveau om hvorvidt serviceniveauet bør justeres.
Dialog om serviceniveauet tager tid fra selve opgaveløsningen og giver usikkerhed, mens drøftelserne står på.

Derfor bør dialogen rammesættes tidsmæssigt og organisatorisk, så den bliver effektiv. Det skal sikre, at drøftelser og beslutninger om ændringer i serviceniveauet hviler på evaluering, evidens og inddragelse af relevante interessenter.

Desuden vil en proaktiv indsats med at formidle serviceniveauet medvirke til at skabe afklaring og forventningsafstemning.

Forslag til effektivisering
Cyklus for dialog, drøftelser og beslutning
Administrationen foreslår, at der fastlægges en cyklus for drøftelser af serviceniveauet på driften.
Modellen kendes allerede fra busbestillingen, hvor der en gang årligt inviteres borgere og erhvervsliv til at komme med ønsker og forslag. Ønskerne drøftes i dialogforum for Kollektiv trafik, hvor interessenterne og repræsentanter fra Teknisk Udvalg deltager. Efterfølgende træffes beslutning om kommende års serviceniveau.



Ovenstående figur viser samspillet mellem administrativt niveau i beslutningsprocessen.
Det politiske niveau fastlægger den økonomiske ramme og nogle ønskede servicemål.
Ud fra disse laver administrationen forslag til organisering og indsatser - f. eks. ved at udbyde en opgave.
Hvis forslaget ligger inden for den økonomiske ramme, kan det iværksættes umiddelbart. Ellers må sagen køre en runde mere, hvor der drøftes justering af økonomi og/eller servicemål. Derefter kommer administrationen med revideret forslag til hvordan opgaven løftes og hvad det skal koste.

Politisk behandling og kadence
Cyklus skal tilpasses årshjul for budget og kadence for kontraktfornyelse.

EmneEksemplerKadence
Henvendelser om nye opgaver - jf. kommunalfuldmagtenblomsterkummer, bænke, snerydning på fortove, Drøftes årligt ifb. budgetdrøftelser
Henvendelser om mindre justering af serviceniveau i kontrakter - som kan udføres via tilkøb/rammeaftalerhyppigere fejning, græsslåning, tømning af skraldestativerDrøftes årligt ifm budgetdrøftelser.
Justeringer skal være budgetneutrale inden for rammen med mindre der afsættes ekstra midler
Henvendelser om ændret serviceniveau, som vil kræve væsentlige ændringer i kontrakterneændrede snerydningsruter, betingelser for tømning af dagrenovationDrøftes ifm. kontraktudløb.
Cyklus er individuel for hver kontrakt.

Dialogform og formidling
Ved budgetlægningen kan der indkaldes indspil fra borgerne via særlig annoncering eller pressemeddelelser.

Ifm. kontraktudløb skal der laves en evaluering af kontrakten. Afhængig af opgaven må det afklares, hvilke interessenter der er i spil og hvordan de kan inddrages.

Derudover skal det sikres at forslag og synspunkter løbende samles og journaliseres for hver kontrakt, så de er til rådighed ved den årlige evaluering samt ved kontraktudløb. Administrativt kan der sørges for journalisering og kvittering med henvisning til den årlige politiske beslutning.

På hjemmesiden kan der laves beskrivelse af de vedtagne serviceniveauer og anvise mulighed for at påvirke den årlige beslutning ved at sende en mail til TMS.
Beskrivelsen af serviceniveauerne kan også bruges af call-centeret til at besvare telefoniske henvendelser. Og måske i annoncer i ugeposten.
Det vil medvirke til at sikre tidlig forventningsafstemning og måske imødegå nogle henvendelser.


Lovgrundlag


Økonomi


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg
  1. at ønsker til ændret serviceniveauet for driften fremover samles sammen over året for hver kontraktområde
  2. at udvalget fremover drøfter ønsker til justering af serviceniveauet på driften en gang årligt som optakt til budgetdrøftelserne
  3. at alle kontrakter fremover evalueres i god tid inden udløbet mhp. at skabe grundlag for nye udbud


Beslutning
1.-3. Tiltrådt




14. Vej: Udbud af driftsentrepriser i 2017
05.00G00 - 2016/38721

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for godkendelse af tidsplan, kriterier og entrepriseopdeling for genudbud af vejområdets driftsentrepriser.

Baggrund
Nuværende driftsentrepriser inden for vejområder blev seneste udbudt i 2014, som et 2 årigt udbud med mulighed for forlængelse i op til 2 år. Der er gjort brug af forlængelsesmulighed, således at kontraktperioden løber frem til 31.12.2017.

Følgende entreprise er omfattet:
  • Affald og renhold
  • Afmærkning af kørebaner
  • Brovedligeholdelse
  • Brolægning
  • Brøndtømning af vejbrønde
  • Drift af vejchikaner
  • Fejning af veje
  • Rabatgræs
  • Rabatregulering
  • Skilte og vejinventar
  • Trafiktællinger
  • Ukrudtsbekæmpelse af belægninger
Trafiktællinger er tidligere håndteret i særskilt udbud og medtages i denne udbudssammenhæng, for at minimere det administrative arbejde. Drift af vejchikaner er en ny entreprise, som defineres af hensyn til optimering og sikre entydig drift.

Vejområdets øvrige drift
Konkurrenceudsættelse af vintertjeneste foretages som særskilt udbudsforløb i år. Asfalt har i 2016 været i fælles kommunalt udbud med kontraktstart 01.04.2017, som 4 årig kontrakt. Drift af grønne områder er i kontrakt med Forstas frem til 31.03.2019 med mulighed for forlængelse i op til 2 år. Drift af vejbelysning er i kontrakt med Bravida frem til 2019 med mulighed for forlængelse i op til 2 år. Drift af signalanlæg håndteres i rammeaftale med Swarco, og der ses på mulighed for fælles kommunalt udbud. Sidste nævnte er dog under tærskelværdien og således ikke udbudspligtig.

Tidsplan
Tidsplan er fastsat således at der vil være indgået nye kontrakter med entrepriseopstart den 01.01.2018.

Der foretages tre politiske behandlinger. Ved første behandling den 08.02.2017 tages der stilling til tidsplan, kriterier og entrepriseopdeling. Ved anden behandlingen godkendes udbudsmaterialet, hvor Teknisk Udvalgs bemærkninger efterfølgende indarbejdes. Ved tredje behandling forlægges resultat af indkomne tilbud. Tidsplan er vedlagt som bilag.

Evaluering at tidligere driftskontrakter
Administrationen har evalueret hver enkelt entreprise, og er generelt positiv for driftens opdeling i ovennævnte entrepriser. Der er sammenlignet med tidligere driftsformer fra intern kontraktstyring med egen materielgård til større samlede entrepriser, som blev udbudt efter kommunesammenlægningen, til seneste udbud i 2014 med mindre fagspecifikke entrepriser.

Opsummering af evaluering:

Positive forhold Mindre positive forhold
Det bedste udbud til dato
Mange mindre entrepriser
Prioritering af faglighed er gået bedre pga små entrepriser
Entreprenører har mere lokal forankring
Vi er blevet mere specifikke på serviceniveau
Færre henvendelser om affald
Færre led fra opgaven identificeres til udførelse
Tip kommunen fungerer godt
Færre forgæves kørsler for entreprenører og tilsyn
Indmelding og kommunikation med billeder
Dagbøder kontra incitamentspulje
Prisen er så presset så entreprenørene tjener penge på det, de ikke laver
Entreprise med tømning af vejbrønde har haltet
Entreprenørene udfører til tider ekstraarbejde frem for kontraktarbejde, da de mangler frie ressourcer




Generelt har indførelse af driftsstyresystemet Synchroniser med "Tip Kommunen" været en succes, som har ensrettet og forenklet arbejdsgangen. Synchroniser giver en direkte sammenhæng i vores driftsstyring: Fra indmeldinger af mangler og fejl fra borgerene, entreprenørerne og administrationens tilsyn, til bestilling og udførelse, samt færdigmelding og dokumentation. Systemet Synchroniser er fagspecifikt opdelt og understøtter, således ovennævnte entrepriseopdeling. Administrationens evaluering er vedlagt som bilag.

Serviceniveau og pris
Serviceniveauet er i direkte sammenhæng med prisen. Nuværende serviceniveau er afstemt med det tildelte budget, og opdelt i forhold til de enkelte entrepriser. Opgavemængden er kendt og de årlige variationer er relativ begrænsede. Almindeligvis fastsættes mulighed for kontraktregulering til 20 % af entreprisesummen, hvilket erfaringsmæssigt dækker behovet. Det forventes, at prisen for nuværende serviceniveau ikke vil ændres væsentligt i et nyt udbud, da prisudviklingen for vejområdet de senest år har været meget stabilt.

Indkøbs- og udbudsstrategi
Nærværende genudbud foretages efter Gribskov Kommunens indkøbs- og udbudsstrategi.
Udbudet skal ud fra tærskelværdierne foretages som EU udbud.

Tildelingskriterium
I henhold til udbudsloven skal kontrakten tildeles den tilbudsgiver, der har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Kommunen skal identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud på grundlag af et af de tildelingskriterier, der fremgår af udbudsloven:
- Pris,
- omkostninger eller
- bedste forhold mellem pris og kvalitet.

Da ydelsen og krav til leverandøren i øvrigt vurderes at være nøje beskrevet i udbudsmaterialet, anbefales det at anvende tildelingskriteriet "pris". Samme tildelingskriterium blev anvendt ved tidligere driftsudbud i 2014.

Sociale klausuler og kædeansvar
Det er vigtigt, at de sociale klausuler står mål med den udbudte opgave, og at de krav, der stilles til leverandøren, er proportionale i forhold til kontraktens omfang.

Administrationen har ud fra erfaringer fra øvrige kontrakter vurderet, at leverandøren skal være forpligtet til at indgå en aftale om leverandørens sociale ansvar i forhold til den indgåede kontrakt. Brug af underleverandører er ikke almindeligt forekommende, men finder sted, hvorfor administrationen vurderer, at der bør tilføjes kædeansvar.
Administrationen anbefaler derfor, at der i udbudsmaterialet (kontrakten) indsættes bestemmelser om sociale- og arbejdsklausuler samt kædeansvar, jf. Bilag. Klausuler kan sanktioneres med bod og ophævelse.

Anbefaling
Administrationen anbefaler Teknisk Udvalg:
  • at godkende tidsplan, kriterier og entrepriseopdeling
  • at serviceniveauet fastholdes
  • at udbudet gennemføres som offentligt EU udbud, efter ABService betingelser.
  • at de beskrevne sociale klausuler og kædeansvar tiltrædes
  • at kontaktperioden fastsættes til 4 år, med mulighed for forlængelse op til 2 år
  • at tildelingskriterier er laveste pris


Lovgrundlag
Lov om offentligt udbud nr. 1564 af 15.12.2015 § 6
Lov om offentlige veje nr. 1520 af 27.12.2014 § 8


Økonomi
Budgettet for ovennævnte driftsentrepriser er fastsat i budgetramme 310 og budgettet for 2017 er samlet ca. 7.75 mill. kr.

Det forventes at prisen for nuværende serviceniveau ikke vil ændres væsentligt i et nyt udbud, da prisudviklingen for vejområdet de senest år har været meget stabilt, sammenholdt med at evt. optimeringspotentialer er udnyttet.


Bilag
TEK 08-02-2017 Tidsplan Dok. nr: 2016/38721 007

TEK 08-02-2017 Evaluering af seneste driftsentrepriser Dok. nr: 2016/38721 008

TEK 08-02-2017 Sociale klausuler og kædeansvar Dok. nr. 2016/38721 006


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller for Teknisk Udvalg:
  1. at godkende tidsplan, kriterier og entrepriseopdeling
  2. at serviceniveauet fastholdes
  3. at udbudet gennemføres som offentligt EU udbud, efter ABService betingelser
  4. at de beskrevne sociale klausuler og kædeansvar tiltrædes
  5. at kontaktperioden fastsættes til 4 år, med mulighed for forlængelse op til 2 år
  6. at tildelingskriteriet er laveste pris


Beslutning
  1. Tiltrådt
  2. Tiltrådt
  3. Tiltrådt
  4. Tiltrådt
  5. Tiltrådt
  6. Tiltrådt
  7. Muligheden for at indgå tværkommunale samarbejder undersøges parallelt med udbud



15. Vintertjeneste - Genudbud af vintertjeneste fra den 15.10.2017
05.07G00 - 2017/01060

Sagsfremstilling
Baggrund
Sagen forlægges Teknisk Udvalg for beslutning om genudbud af vintertjenesten, i sammenhæng med udmøntning af besparelser, der blev besluttet i efteråret 2016.

I forløb med budgetlægningen i efteråret 2016, blev det besluttet at foretage besparelser inden for vintertjenesten fra 2018 og frem med 400.000,- kr. årligt. Administrationens forslag til besparelse er ruteoptimering. En ruteoptimering betyder omlægning af vintertjenestens ruter, og dette medfører at der skal foretages genudbud.



Nuværende kontrakter kører på 4. år. Kontrakterne kan forlænges op til 2 år, med et år ad gangen. En forlængelse vil dog ikke imødekomme kravene om besparelser, hvorfor et genudbud er nødvendigt.

Udmøntning af besparelser i 2018
Administrationen har i forbindelse med indmelding til sparekataloget, gennemgået besparelsesmuligheder for vintertjenesten, uden at serviceniveauet påvirkes.

Besparelser opnås dels ved ruteoptimering og dels ved fælles kommunalt indkøb af vejsalt.

Samlet imødekommer nævnte tiltag en årlig besparelsen på 400.000,- kr. og vil være fuld implementeret fra 2018 og frem.

Serviceniveauet for vintertjenesten er fastsat i kommunens Vinterregulativ, ud fra vejenes klassificering, vejnettets sammenhæng med tilstødende kommuner og Politiets godkendelse. Overordnet har kommunen pligt til at sikre vejene i god og forsvarlig stand. Serviceniveauet ændres ikke i sammenhæng med denne dagsorden.

Tidsplan og proces for genudbud af vintertjenesten
Genudbud foretages som EU udbud, grundet tærskelværdier. Opgavens karakter og sammenhæng med variation i forhold til vejret, giver bedst mening som et rammeudbud. Rammeudbud kan foretages med kontraktperiode på op til 4 år.
Tidsplan
  • Politisk beslutning om genudbud af vintertjenesten 08.02.2017
  • Offentliggørelse af udbud 03.04.2017
  • Informationsmøde for de bydende 01.05.2017
  • Tilbudsfrist 15.05.2017
  • Udmelding til de bydende om tildeling af entrepriser 01.06.2017
  • Standstillperiode frem til 15.06.2017
  • Indgåelse af kontrakter 20.06.2017
  • Politisk orientering om udbudsresultat XX.08.2017
  • Kontraktstart 15.10.2017

Administrationen vurdering
Administrationen anbefaler, at der foretages ruteoptimering som beskrevet og at genudbud foretages tilsvarende tidligere udbud, med én entreprise for hver rute. Denne opdeling foretages, af hensyn til størst mulig brug af lokale entreprenører. Ved tidligere udbud har denne opdeling givet en meget jævn fordeling, blandt de lokale entreprenører. Dette har betydet lavt prisniveau, stabilitet og god forsyningssikkerhed, samt fleksibilitet, hvor lokalkendskab er en vigtig faktor.

Udbudet gennemføres som offentligt EU rammeudbud med en kontaktperiode på 4 år, og hvor tildelingskriterier er laveste pris.

At udbudsarbejdet igangsættes og administrationen bemyndiges til at gennemføre udbud og indgå kontrakter, ud fra at en gennemsnitsvinter, kan holdes inden for det tildelte budget.


Lovgrundlag
Lov om offentligt udbud nr. 1564 af 15.12.2015 § 6
Lov om offentlige veje nr. 1520 af 27.12.2014 § 62


Økonomi

Budget for ramme 310 vintertjeneste for vejområdet
ÅrBudgetbeløb
20168,0 mill.
20176,6 mill.
20186,3 mill

Budgettet for ramme 310 vintertjeneste for vejområdet reduceres, således at budgettet alene dækker en relativ mild vinter. Det nye budget er baseret ud fra et gennemsnitsforbrug fra 2011 til 2015. Ved hårde vintre vil der ske merforbrug, som følge af at serviceniveauet ikke kan reguleres.

Udmøntning af besparelser på 400.000,- kr. i 2018
Ruteoptimering
Der vurderes et optimeringspotentiale i forhold til antal ruter, rutelængder for bedre udnyttelse af materiellets kapacitet. Det vurderes at give en besparelse på ca. 250.000,- kr. pr. år.

Indkøb af vejsalt
De seneste år har kommunen været med i fælles kommunalt indkøbssamarbejde, for indkøb af vejsalt. Dette har givet en skærpet konkurrence og betydet gode priser og stabilitet. Der er opnået en besparelse over de senere år, hvilket ud fra kommunens gennemsnitsforbrug på ca. 2.500 tons salt pr. år har medført en besparelse på ca. 150.000,- kr. pr. år.

Det lave prisniveau på indkøb af salt forventes fasthold, ved indgåelse af SKI aftale, som fra næste vintersæson erstatter det fælles kommunale indkøbssamarbejde.

Samlet besparelse
Samlet imødekommer ovennævnte tiltag en årlig besparelsen på 400.000,- kr. og vil være fuld implementeret fra 2018 og årene frem.


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg
  1. at der foretages genudbud af vintertjeneste med de nævnte ruteoptimering
  2. at administrationen bemyndiges til at forestå genudbud og kontraktindgåelse, inden for afsatte budget.


Beslutning
1.-2. Tiltrådt




16. Bænk til minde om Flaske Finn
05.05P00 - 2017/00044

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe beslutning om placering og drift af bænk til ære for en nu afdød borger, en markant skikkelse i Helsinge, som gik under navnet Flaske Finn.

Ugeposten har startet en indsamling til en bænk til ære for Flaske Finn. Udvalgsformanden ønsker, at Teknisk Udvalg finder en egnet placering til bænken. Bænken skal være et minde om Flaske Finn, som mange borgere kendte.

Administrationens vurdering
Administrationen peger på to mulige placeringer:

Placering 1
Anlægget ved Gadekæret, hvor bænken vil blive bemærket uden at være for markant, og hvor der godt kan findes plads til endnu en bænk.


Placering 2
Alternativt foreslås det lille græsareal i gågadens østlige udmunding ved dyrlægen over for stationen. Et sted, hvor Finn ofte holdt til, og hvor der godt kan bruges en bænk.


Begge arealer ejes af Gribskov Kommune.

Bænkens materialer, udformning, placering og design skal godkendes af administrationen inden opsætning, så man på forhånd kan tage fornødent hensyn til den fremtidige drift.

Administrationen foreslår, at kommunen forestår drift og vedligehold af bænken. Udgifter til indkøb og opsætning afholdes af Ugepostens indsamling.


Lovgrundlag
Kommunen kan som grundejer give tilladelse til, at der opstilles en passende bænk på arealet. Kommunen kan ligeledes foranledige bænken fjernet igen. Kommunen er ejer af bænken, når den er sat op.

Økonomi
Udgift til driften afholdes af kommunen over ramme 311.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen anbefaler opsætning jfr punkt 2 og at udvalgsformanden indstiller til Teknisk Udvalg
  1. at tilkendegive at en bænk på ovenstående betingelser kan sætte op på kommunens grund
  2. at angive hvor bænken ønskes opsat
  3. at Kommunen vil stå for almindelig drift og vedligehold af bænken


Beslutning
  1. Tiltrådt
  2. Bænken ønskes opsat på placering nr. 2
  3. Tiltrådt



17. Forsøg med bioaffald i sommerhuse
07.00G00 - 2017/01722

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe beslutning om af igangsætte forsøg med indsamling af bioaffald i to sommerhusområder.

Historik og formål
Formålet er at samle erfaring til optimal indsamlingsmetode inden nyt udbud af indsamling og kørsel af dagrenovation. Udbuddet til den nye kontrakt skal opstartes i 2018 og en ny kontrakt træder i kraft ved udgangen af april 2019. Desuden er formålet at opfylde punkt 2a) "Forsøgsordning med indsamling af bioaffald i sommerhusområder" i forsyningsområdets investeringsplan 2017-2021.

Teknisk Udvalg har under punkt 80 på møde i Teknisk Udvalg 17.08.2016 blandt andet efterspurgt fornyet stillingtagen til biosortering i sommerhusområdet. Dette resulterede i, at investeringsplan 2017-2021 for forsyningsområdet inkluderer en forsøgsordning i sommerhusområder i 2017-18 og implementering af en ordning for sommerhusområder i perioden 2019-2021.

Der er allerede stor erfaring med bioaffald i Gribskov Kommune
I den gamle Helsinge Kommune har helårsboliger haft biosortering siden slutningen af 1980'erne. Den tidligere Græsted-Gilleleje Kommune begyndte at biosortere i helårsboliger i 2012.
Sorteringen af bioaffald foregår i 140 liters beholdere ved enfamilieshuse og i fælles containere ved etageboliger.
Den nuværende ordning omfatter cirka 14.000 boliger.

Potentiale for øget genanvendelse af bioaffald i sommerhusområder
Ifølge den nationale Ressourcestrategi, skal Danmark nå 50 % genanvendelse af husholdningsaffaldet inden 2022. I Gribskov Kommune ligger det største potentiale for øget genanvendelse af husholdningsaffaldet i bioaffald fra sommerhuse.

Administrationen vurderer, at de cirka 14.000 sommerhuse i kommunen vil kunne udsortere 885 tons bioaffald om året. Til sammenligning udsorteres der 2.855 tons bioaffald fra kommunens helårsboliger om året.

Udsortering af bioaffald fra kommunens sommerhuse ville kunne øge kommunens genanvendelse med 3,3 %-point, så den stiger fra 44,5 % (2015-tal) til 47,8 %.

Mulige ordninger i sommerhusområder
Administrationen vurderer, at indsamling af bioaffald fra sommerhusområder vil kunne foregå på fem forskellige måder. De fem ordninger beskrives, hvorefter de vurderes i skemaet herunder.

Sommerhusene har i øjeblikket et stativ med en 110 liters sæk til restaffald stående.

A) "To stativer"
Der kan opstilles et stativ mere ved hver husstand til bioaffald. Stativerne tømmes skiftevis hver anden uge af en almindelig skraldebil, så der hentes bioaffald i én uge og restaffald i ugen efter.

B) "To-kammerspand"
Der opstilles en 240 liters spand, der er delt på midten. Det ene kammer bruges til restaffald mens det andet bruges til bioaffald. Spanden tømmes af en to-kammerbil hver anden uge.

C) "Frederikssund-modellen"
Der opstilles to spande ved hver husstand. Den ene spand er til bioaffald, den anden spand er til restaffald. Affaldet tømmes hver 14. dag med en to-kammerbil. Ordningen bruges i sommerhusområder i Frederikssund Kommune.

D) "Optisk posesortering"
Der opstilles en 240 liters spand ved hver husstand. Bioaffald sorteres i grønne poser, der puttes i spanden sammen med det øvrige restaffald. Affaldet tømmes med almindelig skraldebil hver 14. dag.

E) "Helårs-modellen"
Der opstilles en 190 liters spand til restaffald og en 140 liters spand til bioaffald. Spandene tømmes skiftevis hver anden uge af en almindelig skraldebil, så der hentes bioaffald i én uge og restaffald i ugen efter.

FordeleUlemper
A) To stativerDet nuværende afhentnings- og afsætningssystem ville kunne håndtere denne model uden ændringer.Stativer vil formentlig skulle udfases i fremtiden pga. arbejdsmiljøet for skraldemændene ved tømning.
Vejene belastes af skraldebiler hver uge.
B) To-kammerspandMindre kørsel på vejene med 14-dages tømning.Det er ikke sikkert, at to-kammerbiler kan køre på alle vejene, da bilerne er større end de nuværende skraldebiler.
C) Frederikssund-
modellen
Der vil være mere kapacitet per uge per husstand med to spande.Det er ikke sikkert, at to-kammerbiler kan køre på alle vejene, da bilerne er større end de nuværende skraldebiler.
D) Optisk posesorteringDer kan spares ca. 1,7 mio. kr. om året.
Der står kun én spand ved hver husstand, der afhentes hver 14. dag med almindelige skraldebiler.
Højelt Omlastestation vil skulle ombygges, så grønne poser sorteres fra ved aflæsning (er inkl. i beregningen af besparelsen).
E) Helårs-modellenDet nuværende afhentnings- og afsætningssystem ville kunne håndtere denne model uden ændringer.Vejene belastes af skraldebiler hver uge.

Særlige forhold i sommerhusområder
Administrationen vurderer, at der er nogle forhold, der gør sig gældende i sommerhusområderne, som man bør være særligt opmærksom på og imødegå med en eventuel ny ordning.

1) Vejforholdene
Vejene er ofte smalle og af grus. Derfor kan de ikke holde til belastningen fra store skraldebiler. En ny ordning bør gøre brug af mindre skraldebiler, som det er tilfældet nu.

2) Udlejning af sommerhuse
Selvom sommerhusene i Gribskov Kommune primært benyttes af ejerne selv, så foregår der en del udlejning, og affaldsordningerne ved husstanden skal også kunne fungere for mennesker, der kun benytter ordningen i en uge. Dvs. den skal være nem at forstå for udefrakommende.

Uanset hvilken ordning der vælges, vil det være muligt at indføre ekstra takster til fx ugetømning fremfor 14. dages tømning (i en periode eller hele året) eller en særlig lørdagstømning for at imødekomme udlejnings-sommerhuse.

3) Kapacitet
Behovet for at komme af med affald er meget svingende i sommerhusområder og de store mængder kommer i sommersæsonen. Det kan i øjeblikket føre til overfyldte skraldespande, og administrationen er bekymret for at en decideret spand til bioaffald vil blive benyttet som aflastning, hvis man har for meget restaffald.

Administrationens vurdering
Model A "To stativer"
Administrationen forventer, at stativer til affald skal udfases i fremtiden, da arbejdsmiljøet omkring tømning af stativerne længe har været kontroversielt. I dag er stativer ikke så udbredt længere, idet Arbejdstilsynet anbefaler renovationssystemer, der kan køres eller hejses frem til renovationsbilen.
Desuden er stativerne dyre i indkøb og vedligeholdelse. Et nyt stativ koster ca. 800 kr. plus udgifter til sække, mens en ny spand koster 3-400 kr i indkøb.
Administrationen vurderer, at man ikke bør gå videre med model A.

Model B "To-kammerspand"
Administrationen vurderer umiddelbart, at der kun er plads til etkammerbiler på de mindste af vejene i kommunens sommerhusområder.
Administrationen vurderer, at model B med fordel kan afvente erfaringer fra forsøg og/eller fra Frederikssund Kommune.

Model C "Frederikssund-modellen"
Administrationen finder det interessant, at modellen kan fungere i sommerhusområder i Frederikssund Kommune. Administrationen er dels bekymret for, om to-kammerbiler kan være på vejene, dels om en spand til bioaffald vil blive fejlsorteret, fordi den bruges til overskydende restaffald.
Administrationen vurderer, at model C kan være en relevant løsning for Gribskov Kommune.

Model D "Optisk posesortering"
Administrationen finder det interessant, at modellen kan give en årlig besparelse på cirka 1,7 mio. kr. - selvom Højelt Omlastestation ombygges til at kunne modtage farvede poser.
Halsnæs Forsyning laver forsøg med sortering af affald i optiske poser i 2017. Der er derfor en mulighed for at koordinere forsøgene, hvis Gribskov Kommune kører forsøg samtidig, så der kan spares penge på afsætning og eftersortering af affaldet.

Administrationen forventer, at de farvede poser kan sende et signal til midlertidige gæster om sortering, der er til at forstå. Samtidig vil man med én spand undgå, at der blandes restaffald i bioaffaldet.

Administrationen vurderer, at model D kan være relevant løsning for sommerhusområderne i Gribskov Kommune.

Model E "Helårsmodellen"
Denne model er der stor erfaring med i kommunens helårsboliger. Derfor vurderer administrationen også, at man ikke vil få yderligere værdi af at prøve samme model af i sommerhusområder.
Administrationen vurderer, at der allerede er tilstrækkelig erfaring med model E.

Alternativt kan Gribskov Kommune analysere ordninger i nabokommunerne
Halsnæs Forsyning laver forsøg med optisk posesortering i 2017
Halsnæs Forsyning har modtaget midler fra Miljøstyrelsen til at lave praktiske forsøg i løbet af 2017 med optisk posesortering i tre boligområder, herunder i et område med sommerhuse. Affaldet skal sorteres i seks affaldstyper under forsøget, herunder rest- og bioaffald. Forsøget afsluttes i november 2017.

Frederikssund Kommune indfører "Frederikssund-modellen" i 2017
Frederikssund Kommune har vedtaget at udrulle 140 liters biospande til sommerhuse, så den nye ordning kan træde i kraft 1. juli 2017. Fra den dato tømmes der med tokammerbiler ved sommerhusene og kommunen vil derfor opnå praktiske erfaringer med denne model fra sommer 2017 og frem.

Gribskov Kommune kan lære af nabokommunerne
Et alternativ til at lave forsøg i Gribskov Kommune med de samme ordninger kunne være at lave en grundig analyse af de erfaringer, der fremkommer i Halsnæs og Frederikssund Kommuner i løbet af 2017 med de ovennævnte ordninger/forsøg.

Fordele ville være, at det er billigere og kræver færre personaleressourcer.
Ulemper ville være, at der ikke opnås erfaringer internt i Gribskov Kommune blandt borgere, skraldemænd og i administrationen med ordningerne i praksis.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg, at punkt 2a) "Forsøgsordning med indsamling af bioaffald i sommerhusområder" i investeringsplan 2017-2021 for forsyningsområdet opfyldes ved enten at lave forsøg med model C og model D i perioden 2017-2018 eller at lave en analyse af erfaringer med bioaffald ved sommerhuse i nabokommunerne i 2017, som beskrevet oven for.

Hvis der vælges at laves forsøg i Gribskov Kommune, vil der blive udpeget to forsøgsområder af cirka 100 husstande med sommerhuse i kommunen, hvor de nuværende renovatører på dagrenovation tænkes benyttet.

Uanset hvilken model der vælges, skal evalueringen ligge klar senest sommer 2018 af hensyn til, at erfaringer kan indarbejdes i det nye udbud på kørsel af dagrenovation.

Den endelige evaluering fremlægges for Teknisk Udvalg, når projektet er afsluttet med henblik på at træffe beslutning om den fremtidige ordning for bioaffald i kommunens sommerhusområder.


Lovgrundlag
Regeringens Ressourcestrategi 2013 "Danmark uden affald",
især målet om 50 % genanvendelse af husholdningsaffaldet i 2022.

Økonomi
Der er afsat i alt 0,6 mio. kr. til "Forsøgsordning med indsamling af bioaffald i sommerhusområder" ifølge Investeringsplan 2017-2021 for forsyningsområdet - de afsatte 0,6 mio. kr. er fordelt med 0,4 mio. kr. i 2017 og 0,2 mio. kr. i 2018.

Bemærk: Der kan kun frigives beløb inden for det eksisterende budgetår. Dvs der kan frigives op til 0,4 mio. kr. i nærværende indstilling fra 2017-rammen. De resterende 0,2 mio. kr. afsat til 2018 skal frigives i en ny indstilling i 2018.

Budget i alt til forsøg i Gribskov Kommune
600.000 kr.
Før- og efter-undersøgelser af affaldet i forsøgsområdet
150.000 kr.
Projektledelse, controlling, kommunikation mv. ved Vestforbrænding
150.000 kr.
Kvalitativ evaluering af forsøget
50.000 kr.
Tryk og distribution af info-materialer
25.000 kr.
Indsamling i forsøgsområder
50.000 kr.
Leje af tokammerbil
75.000 kr.
Afsætning og håndtering af affald
100.000 kr.

Budget i alt til analyse af ordninger i Halsnæs og Frederikssund Kommuner
200.000 kr.
Undersøgelser af affaldet
50.000 kr.
Kvalitativ evaluering
50.000 kr.
Projektledelse, analyse, mv. ved Vestforbrænding
100.000 kr.



Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at beslutte:

1) At gennemføre forsøg med bioaffald i sommerhusområderne
2) At forsøgene omfatter afprøvning af model C og model D, som det er beskrevet i indstillingen
eller
3) At gennemføre analyse af ordninger i Halsnæs og Frederikssund kommuner


Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

4) Til gennemførelse af forsøg, jf. pkt. 1) + 2): At frigive 0,4 mio. kr. i 2017 af rådighedsbeløbet som overføres fra Forsyning, Anlæg til budget 2017 i forbindelse med regnskabsafslutningen 2016, og som er besluttet at skulle finansiere bl.a. investeringsplanen på affaldsområdet.
eller
5) Til gennemførelse af analyse, jf. pkt. 3): At frigive 0,2 mio. kr. i 2017 af rådighedsbeløbet som overføres fra Forsyning, Anlæg til budget 2017 i forbindelse med regnskabsafslutningen 2016, og som er besluttet at skulle finansiere bl.a. investeringsplanen på affaldsområdet.


Beslutning
1. Tiltrådt
2. Udvalget ønsker at afprøve model E
3. Udgår
4. Anbefalingen tiltrådt
5. Udgår




18. Busbestilling 2018 - indledende drøftelse
13.05P00 - 2017/01767

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen mhp. indledende drøftelse af busbestilling 2018.

Baggrund
Kommunen driver buslinierne 360R, 361, 362, 363. Region Hovedstaden driver de øvrige R-linjer. Driften varetages af Movia. Kort over buslinjerne i Gribskov ses i bilag 1.

Indtægter fra rejsekort og billetter dækker kun en del af driftsudgifterne. Kommunen betaler differencen. Kommunens udgift afholdes over delramme 31410 med et budget for 2017 på 21 mio kr, som desuden dækker administration i Movia samt vedligehold af stoppesteder.

Udgifterne pr. køreplantime og pr. passager afhænger af passagertallet på de enkelte linjer. Således svinger passager-finansieringsgraden på linjerne. Nedenfor er overblik over de lokale linier. Der gøres opmærksom på, at passagertallet opgøres for linien som helhed, mens timetallet opgøres på kommune-niveau. Derfor kan der ikke umiddelbart estimeres udgift pr. passager i kommunen.

Tabellen viser estimat for 2017 på passagerer og udgifter til busdrift:
Bus
Tilskud- behov

tkr./år
Køretid


Timer/år
    Tilskud pr. time

    kr./time
    Passagerer

antal/år
Selv-
finansierings-grad
%
360R
4.213
10.862
388
371.366
52
361
4.026
6.431
626
83.289
19
362
4.221
6.874
614
108.598
19
363
3.448
5.297
651
46.356
16

Estimat for 2018 ses i bilag 2

Proces
Busbestillingen for 2018 behandles indledende i Teknisk Udvalg på dette møde. Den endelige beslutning drøftes i Teknisk Udvalg 15. marts mhp. beslutning i Byrådet den 3. april 2017.

Kommunen bestiller næste års busdrift hos Movia. Bestilling afgives senest 01.05.2017 for busdriften i 2018.

Dialog
Teknisk Udvalg har nedsat dialogforum for kollektiv trafik, hvor
busbestillingen drøftes med interessenterne. Dialogforum for kollektiv trafik har holdt møder 13.10.2016 og 12.01.2017, hvor man har drøftet forslag til ændringer i busbestillingen.

Der er planlagt nyt møde i dialogforum for kollektiv trafik 02.03.17, hvor man kan drøfte eventuelle justeringer i busbestillingen, inden den endelige beslutning.

Derudover har kommunen modtaget forslag til ændringer i busbestillingen via 'bus-postkassen'.

Forslag til ændringer

Følgende ændringsforslag er drøftet i Dialogforum for kollektiv trafik:
  • 361 ruteomlægning ved Valby - bussen kører ude på Valbyvej i stedet for ind gennem Valby
  • 361 søndagskørsel
  • 362 søndagskørsel
  • 363 justering af rute/køreplan omkring Kagerup/Duemose st.
  • Busbetjening Ørby
  • Busbetjening Fugleparken
  • Mindre busser på Holløselundvej

Vurdering
Administrationen vurderer:
  • Da budgettet for overslagsårene ikke er øget ift. det nuværende budget, skal eventuelle merudgifter opvejes af mindreudgifter inden for rammen
  • Der er ikke evidens for behovet for søndagskørsel. Og man må forvente at selvfinansieringsgraden vil blive væsentligt reduceret, hvis man indfører kørsel om søndagen
  • Busbetjening af Fugleparken og Ørby vurderes at være uforholdsmæssigt dyrt ift. budgettet i overslagsårene
  • Mindre busser på Holløselundvej vurderes at være uforholdsmæssigt dyrt ift. budgettet i overslagsårene
  • Ruteomlægning af 361 ved Valby forventes at kunne reducere udgiften marginalt og samtidig give større sikkerhed for korrespondancer mellem bus og lokaltog. Det vil dog give lavere serviceniveau for buskunder i Valby.
  • Søndagskørsel for 361 vil koste ca. 100.000 kr/år, hvis bussen kører søndage i juni, juli og august efter samme køreplan som lørdag. (En afgang hver time. Første afgang kl. 08:23 fra Helsinge. Sidste afgang kl. 17:10 fra Tisvildeleje.)
  • Justering af rute/køreplan på 363 omkring Kagerup/Duemose kræver nærmere analyser og interessentinddragelse, som kan gennemføres frem mod næste busbestilling for 2019.
Samlet set anbefaler administrationen, at man fastholder busbestillingen i 2018 som den er i 2017. Eventuelt med en justering af ruten for 361 ved Valby.


Lovgrundlag


Økonomi


Høring
Dialogforum for kollektiv trafik har planlagt møde 2/3-17. Teknisk Udvalgs oplæg til busbestillingen kan drøftes på mødet.

Bilag
Bilag 1 TEK 08-02-17 Kort - buslinjer i Gribskov Dok. nr: 2017/01767 001

Bilag 2 TEK 08-02-17 budget buslinjer 2018 Dok. nr: 2017/01767 002


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg
  1. at drøfte om man ønsker justering i busbestillingen for 2018
  2. at drøfte behovet for supplerende inddragelse af interessenter
  3. at man på næste møde i marts træffer beslutning om indstilling til Økonomiudvalget og Byrådet vedr. busbestilling for 2018
Beslutning
  1. Der ønskes ikke ændringer i busbestillingen
  2. Det planlagte møde den 02.03.2017 fastholdes og Lokal tog inviteres til mødet
  3. Tiltrådt



Mødet startet:
03:00 PM

Mødet hævet:
05:15 PM

Tilbage

Se kommende møder i de politiske udvalg i mødekalenderen

Dagsordener til alle møder lægges på hjemmesiden senest 4 hverdage før mødeafholdelse. 
Protokoller lægges på om aftenen dagen efter mødet.

Protokoller for møder før 2013 kan fås ved henvendelse til Gribskov Arkiv.

Byrådsmøder

Byrådets møder er offentlige, men enkelte sager kan besluttes behandlet for lukkede døre.
Dagsordenen er tilgængelig i papirudgave for borgerne i Byrådssalen.

Den sidste spørgetid i denne byrådsperiode blev afhold 4. september 2017. Læs mere om spørgetid

Byrådsmødet afholdes på Gribskov Rådhus, Rådhusvej 3, Helsinge. 

Optagelse af billede og lyd under Byrådets møde kan tillades efter konkret og forudgående aftale med borgmesteren.