Teknisk Udvalg

Onsdag den 31-05-2017 kl. 15:30

Tilbage

Indholdsfortegnelse:

Åbne
36 Forskønnelse af by og land - udmøntning af budget
37 Snævertstien adgang.
38 Østergade i Gilleleje - udfordringer med asfaltering
39 Udbud af driftsentrepriser på vejområdet
40 Anlægsbevilling til parkering ved Bøgebakken i Gilleleje
41 Idéoplæg til opgradering af stinet/formidling af stier
42 Beskyttelse af Øresund
43 Ammendrup å, Reguling af trace ved Skovgårdsvej 23, Helsinge fra st. 1650
til st.1780
44 Kystsikringsanlæg på kommunale arealer
45 Tillæg nr. 12 til spildevandsplanen - nedlæggelse af Dronningmølle

Renseanlæg
46 Gribvand - ændring af ejerstrategi
55 Trafiksikkerhedstiltag for krydset Kildevej - Askemosevej


Efterretningssager
47 Lille Strandstræde - Tilladelse til ændring af overkørsel
48 Park Allé ønskes spærring fjernet
49 Ramløse å, Nyt regulativ
50 Badevand og Blå Flag 2017
51 Surf-aktiviteter i Gilleleje
52 Gribvand - rapportering til ejer 1. kvartal 2017
53 Rekreativ Kystudvikling Nordsjælland



Lukkede
54 Rottebekæmpelse - fælleskommunalt udbud og bekæmpelse i kloakken
Medlemmer:
Bo Jul Nielsen Brian Lyck Jørgensen
Jørgen Emil Simonsen Knud Antonsen
Michael Hemming Nielsen
Godkendelse af dagsorden:
Dagsorden 'Trafiksikkerhedstiltag for krydset Kildevej - Askemosevej' blev optaget på dagsordenen.
Dagsordenen godkendt


Fraværende:

Meddelelser:
Brian Lyck Jørgensen orienterede om møde med grundejere vedr. overgang på lokaltogsbanenet, som Lokaltog påtænker lukket
.
Brian Lyck Jørgensen orienterede ligeldes om møde vedr. vedligeholdelse af privat trappe.
.
Brian Lyck Jørgensen bemærkede at vi har haft sag om vejnanve til Gilleleje havn. Brian har fået henvendelse vedr. mgl. vejnavneskilte.
.
Jørgen Emil Simonsen bemærkede, at der var debat om lapning på Møllegade. Der har været trafikfarlige huller, som skulle lappes.
.
Jørgen Emil Simonsen spurgte til skiltning på Strandvejen. Administrationen orienterede om status.
.
Knud Antonsen spurgte til sag vedr. Mølledammen.
.
Administrationen orienterede om, at GIV har udfordringer med bemanding af genbrugstelt i Skærød, og ønsker at holde lukket først på ugen.
.
Administrationen omrienterede om, at Teknisk Udvalgs kendelse og partsfordeling vedr. Askemosevej blev af ejeren af Askemosevejen 8, indbragt for Vejdirektoratet med forskellige klagepunkter i forhold til Gribskov Kommunes afgørelse.
Klagen har gået på flere forhold, bl.a. at GK ikke som kommune ville godkende/acceptere den af klager fremsatte påstand om, at der var en gl. aftale mellem Helsinge Kommune og ejeren af ejendommen om, at klager ikke skulle bidrage til vedligeholdelsen, fordi de ifølge deres oplysninger tidligere i forbindelse med asfaltering af stien havde lagt yderligere jord til stien. VD kunne ikke tage stilling til dette og hvis klager vil fastholde den påstand, som TEK lagde til grund ikke eksisterede, skal de anlægge en civil retssag.
Klager protesterede også mod, at det var en privat fællesvej med en offentlig sti. De mente, at det var en offentlig vej, fordi der var en offentlig sti m.m.. Det fik de heller ikke medhold i, og endelig fik GK medhold i, at der i forbindelse med vejsynet og under hele behandlingen havde været enighed om at fordele udgifterne efter landregler på hele strækningen, uanset at det første stykke ligger i by. Det fandt VD også underbygget.
Efter modtagelsen af afgørelsen er arbejdet med at asfaltere vejstykket, som tidligere besluttet sat i gang.
Kopi af afgørelsen omdeles.
.
Administrationen omdelte notat om etablering af WiFi i turismeområder jf. budgetaftalen
.
Notat om gadekær blev omdelt.





Åbne

36. Forskønnelse af by og land - udmøntning af budget
05.05P00 - 2017/08777

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe beslutning.

Nedenstående sagsfremstilling er suppleret på baggrund af ønsker fra Teknisk Udvalgs møde 26.04.2017. Supplerende tekst er angivet med kursiv. Indsatser nr. 1, 2 og 5 blev vedtaget på mødet den 26.04.2017.

I budgetaftalen er der afsat penge til forskønnelse af by og land. Denne sag handler om, hvilke indsatser der kan iværksættes i 2017 og overslagsårene.

Uddrag af budgetaftalen om forskønnelse af by og land
Der er flere borgere, der har peget på, at det er vigtigt, at vi sikrer, at vores byer og strande holdes rene. Vi er enige om, at der er et behov for at arbejde med forskønnelse af vores byer og landområder - med en ”ren kommune”. Vi har en forsøgsordning, hvor vores flygtninge og kontanthjælpsmodtagere hen over sommeren har bidraget til at holde vores byer og strande rene.
Såfremt det har været en succes, skal vi fortsætte og udvikle indsatsen.
Desuden skal der være mulighed for at præsentere kommunen endnu bedre, fx ved plantning af blomster m.v. i lokalsamfundene, i rundkørsler og andre centrale steder, hvor der kommer mange
gæster og turister. I lokalsamfundene kan dette ske, hvis der er den tilstrækkelige initiativkraft til at ville stå for beplantningen.
Det kan også være andre tiltag som en indsats i forhold til vores offentlige toiletter, offentlige legepladser, etablering af nyt byinventar såsom borde, bænke og skilte eller en maskine til
strandrensning.
Der afsættes 0,5 mio. kr. i 2017 og 2018 samt 1,0 mio. kr. i 2019 og 2020 til dette arbejde med at forskønne byer og landområder.

Udmøntning i Arbejdsmarkedsudvalget og Teknisk Udvalg
En del af indsatsen foregår via Gribskov Kommunes Interne Virksomhed (GIV), som sorterer under Arbejdsmarkedsudvalget. Og en del foregår via driftsaftaler på renhold og grøn drift under Teknisk Udvalg.

GIV´s nytteindsats, som står for renholdsopgaverne, består af borgere på kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse og rådighedsafprøvende indsatser eller arbejdsløse på dagpenge. En medarbejder fra jobcenteret er med ude og leder indsatsen. På nuværende tidspunkt er der ikke medarbejdere i flex-job ansættelse knyttet til nytteindsatsen.

Forslag til indsatser
Administrationen har følgende forslag

1/ Renhold af byer og strandgrunde
GIV arbejder i forvejen med renhold i byerne og på kysten. Det foreslås at indsatsen udvides med affaldsindsamling på de kommunale strandgrunde i sommerhalvåret (påskeferie - efterårsferie incl.). Hotelbakken og Solnedgangsbakken i Tisvildeleje. Sankt Helene Kilde, Kaprifolievej, Kystvej (mellem 5 og 7), Markvænget, Salgårdshøj, Heatherhill, Fyrrestien (Udsholt), Smidstrup Strand (arealet op til stranden), Tinkerup Strandvej 70, Tinkerup Strand, Gilbjerghoved (vandtårnet), Munkerup Strandpark, Hulerød Kro, Lergravssøen i Dronningmølle.

Udføres af GIV for 100.000 kr. til leasing af køretøj, diesel, beklædning, værktøj i forbindelse med opsamling.


2/ Vedligeholdelse af bålpladser
Kommunen har bålpladser på strandene Dronningmølle, Strandbakkerne og Tisvildeleje, som kræver løbende tilsyn og vedligeholdelse, så 'rodet' kun er ved bålstedet og ikke udover på hele strandarealet. Det er væsentligt nemmere at holde rent. Det var også for at afhjælpe, at omkringboende fik afbrændt deres ejendele.
Driften af disse blåpladser har tidligere været betalt af SSP, som dog ikke har ressourcer til at fortsætte arbejdet.
Tidligere har SSP betalt 25.000 kr /år til en entreprenør for oprydning og tilkørsel af brænde.
Naturstyrelsen stiller brænde til rådighed gratis, hvis man henter det hos dem.
Det foreslås, at GIV overtager opgaven og tilser bålpladserne jævnligt i sommerperioden.

3/ Pulje til forskønnelse af lokalsamfund
Man kan lave en pulje på f.eks. 50.000 kr./år, hvor f.eks. grundejerforeninger kan søge støtte på max 10.000 kr. til forskønnelse af lokalsamfund. Puljen administreres af Teknisk Udvalg.
Ansøgningsfrist 1/3, hvorefter Teknisk Udvalg træffer beslutning om hvilke ansøgninger, man vil støtte. Tildeling pr. 1/5. Udbetaling mod forevisning af dokumentation for udgifter til håndværkere/materialer. Dokumentation fremsendes senest 1/9 mhp. udbetaling i efteråret.

4/ Blomster og løg i rabatter/rundkørsler/plantekummer
Lægning af løg i rundkørsler og skillerabatter: 3 rundkørsler og skillerabat på Rundinsvej i Helsinge, 3 rundkørsler i Græsted, 3 Rundkørsler og skillerabat på Kystvejen i Gilleleje. Lægning af løg kan foretages i efteråret 2017, med effekt fra foråret 2018 og har effekt i ca. 3 sæsoner.
Økonomi: 55.000 kr.

Opsætning af plante kummer, tilsvarende plantekummer der anvendes i bymidterne Gilleleje og Græsted, ved større indfaldsveje til Helsinge, Græsted og Gilleleje. 10 - 12 kummer i alt.
Økonomi: 50-60.000 kr. Der vil efterfølgende være en årlig driftsomkostning på ca. 30-40.000 kr.

5/ Strandrensning
Der kan renses sand på sandstrandene Dronningmølle og Tisvildeleje i områder svarende til blå flag udpegningen for ca. 80.000 kr.. Dette omfatter 1 ugentlig kørsel i 2,5 måned 10 kørsler per strand. Den første kørsel vil være den dyreste.
Evt. borttkørsel og bortskaffelse af det opsamlede er ikke med i prisen. Pris herfor vil være afhængig af karakteren af det oprensede materiale, som kan være affald blandet med sten og tang.
Affaldsbortskaffelser er dyr - særligt hvis affaldet ikke er sorteret. Vi har endnu ingen driftserfaringer fra vores strande med art og mængder af opsamlet materiale.


6/ Ekstra renhold ifm. events
Evalueringer af events i kommunen i 2016 peger på, at der bør arbejdes videre med at afsætte en pulje/økonomi til ekstra renholdelse og affaldshåndtering, som følge af mange besøgende i sommerperioden i Gilleleje og Tisvilde.

I Tisvilde bør der være en ekstra indsats i uge 29. I 2015 og 2016 er der tømt 2 gange dagligt i uge 29, pris 10.000 kr./uge.
Der kan opsættes flere skraldestativer i perioden, som kan tømmes dagligt? Det er svært at opstille flere stativer, da fortovene er smalle og det vil give gener for fodgængere.

I Gilleleje bør der være en ekstra indsats i Juli måned.
Der kan opsættes flere skraldestativer i perioden som kan tømmes dagligt. Måske kan GIV´s rengørings hold sættes ind i juli måned.
Ekstra tømninger i stil med det i Tisvilde vil ligge på samme priser.

7/ Plakatsøjle til lokal markedsføring
Sommerperioden er præget af mange aktiviteter, som bliver markedsført i byrummet via opklæbede plakater på plankeværker, el-skabe og kreative skilte i lygtepælene langs vejene.
Teknisk Udvalg var den 04.11.2015 positiv over for, at der blev placeret plakatsøjler i byerne, hvor borgere og fritidssælgere kan opsætte plakater og aktuelle opslag. Plakatsøjler bliver ofte fremstillet på ordre. Gribskov kommune kan vælge at udskrives en designkonkurrence om udformning af en Gribskov plakatsøjle, der kan være med til at markedsføre Kommunen og de mange lokale aktiviteter.
Der kan afsættes en pulje på i alt ca 200.000 kr. til plakatsøjler i kommunens tre hovedbyer og Tisvilde, over nogle år.
Afrensning af plakatsøjlerne kan foretages af GIV.

Alternativt kan man opsætte digitale infotavler. Tavlerne koster ca. 250.000 kr/stk i opsætning og 40.000 kr/år i efterfølgende drift og vedligehold.

8/ Fortsættelse af projektet "Bivenlig kommune"
I 2017 tilsås 3 arealer i henholdsvis Gilleleje, Græsted og Helsinge med bivenlige frøblandinger til glæde for bier, sommerfugle og andre insekter. Og forhåbentlig til glæde for de mennesker, der kommer forbi. Formålet er bl.a. at formidle viden om vigtigheden af, at der er fødekilder til de insekter, der sørger for bestøvning af afgrøder i have og på mark.

For 20.000 kr./år vil projektet kunne fortsættes. Med det dobbelte beløb vil projektet kunne udvides til at omfatte flere arealer/byer. Projektet kan eventuelt kombineres med uddeling af frø/løg til private/foreninger.

9/ Insekt- og blomstervenlig pasning af rabatter
Forsøg med insekt- og blomstervenlig pasning af rabatter langs landeveje. Der udvælges et antal strækninger (ud fra biologiske kriterier) som forsøgsstrækninger. Disse strækninger vil typisk ligger i tilknytning til eksisterende naturområder. Strækningerne udtages (midlertidigt) af den entreprise, der omfatter vedligeholdelse af rabatter. Terminerne for vedligeholdelse fastsættes ud fra hensyn til flora og fauna. Det høstede materiale fjernes. Eventuelt foretages en førstegangspleje (f.x. rivning), for at optimere fremspirring af urter. Projektet skal tage hensyn til trafiksikkerheden.

For 25.000 kr/år vil der kunne realiseres et synligt forsøgsprojekt.

10/ Ekstra fejninger i viadukter.
Kommunens 9 vigtigste viadukter for gående og cyklende trænger til en ekstra indsats. Indsatsen består i renholdelse og fejning og fjernelse af graffiti. Behovet er 4 ekstra indsatser om året a 6000 kr., ialt 216.000 kr.

11/ Ekstra træplantninger.
Der er forslag om tilplantning af 4-5 arealer med blivende træer. Hvert areal kan tage 5 træer i gennemsnit. Pris 125.000 kr.

12/ Grillområde for familier og skoler - Munkerup Strandpark
Opsætning af grillområde for familier og skoler på Munkerup Strandpark.
Gribskov Kommune ejer en stor skovklædt kystgrund i Munkerup med et større græsareal. Arealet ligger ved siden af Munkeruphus. Arealet er ikke så benyttet, men har et stort potentiale. P-forholdene er gode.
Opgaven kræver dispensation fra Strandbeskyttelseslinien af Kystdirektoratet.
Økonomi: 20-40.000 kr. i materialer afhængig af størrelse og omfang af opgaven. Opsættes af kommunens åmænd.
Dertil kommer driftsudgifter, hvis man vil have græsslåning og eventuel opsætning af affaldsstativer.

13/ Bålplads for familier og skoler - Smidstrup strand
Opsætning af bålplads for områdets unge, familier og skoler ved Smidstrup strand.
Gribskov Kommune har fornyligt ryddet kystgrunden for buske og træer. Arealet har stort potentiale og området kan godt bære endnu flere strandgæster. P-forholdene er gode.
Opgaven kræver dispensation fra Strandbeskyttelseslinien af Kystdirektoratet.
Økonomi: 30.000 kr i materialer afhængig af størrelse og omfang af opgaven.
Opsættes af kommunens åmænd.
Dertil kommer driftsudgifter, hvis man vil have græsslåning og eventuel opsætning af affaldsstativer.

14/ Offentlige skraldespande
'skrald avler skrald'. Derfor foreslås en kampagne om ikke at smide affald, men tage det med til en skraldespand. I form af nodging og kampagne, ca. 150-200.000 kr. til udvikling og materialer. Det vil så være muligt at genbruge materialet i efterfølgende år for færre midler.

Smidstrup Strand - området er generelt ved at få et løft, og derfor vil det give god mening at opsætte nye stativer. Overslag 6.000 kr.

Rastepladser bl.a. langs Hillerødvej og Helsingørvej - Det kan opleves pænere med en udskiftning af stativerne, da de nuværende er slidte og kan fremstå skæmmende. Overslag 20.000 kr.

15/ Gratis blomsterfrø/løg
Det foreslås at vi uddeler gratis blomsterfrø om foråret og/eller blomsterløg om efteråret til grundejerforeninger / erhvervsforeninger. Det kunne være bivenlig blanding eller noget som spirer og blomstrer nemt. Udlevering kan ske fra GIV-teltene så længe lager haves. Og annonceres via facebook og hjemmesiden.
Der kunne købes frø/løg for et beløb på f.eks. 10.000 kr./år.
GIV står for udlevering fra de to genbrugstelte på Skærød og Højelt

16/ udskiftning af slidte skilte
Kommunen varetager opsætning, drift og vedligehold af skilte på kommunale veje. Skiltene afvaskes, afrenses for graffiti eller udskiftes ved behov. Arbejdet er udliciteret til en entreprenør.
Arbejdet tilrettelægges i dialog med entreprenøren. Borgerene kan desuden melde ind via "Tip kommunen". Administrationen fører kun problemorienteret tilsyn.
Udskiftning af et alm. færdselsskilt med stander koster ca 1.500 kr. De større portaltavler ved f.eks. rundkørsler koster ca. 15.000 kr.
De store 'Kommuneinfoskilte' er taget ned flere steder, da de ikke længere er relevante. Hvis der er flere tilbage, kan vi sørge for at få dem taget ned.
Administrationen vurderer, at vedligeholdelsestilstanden for skilte på kommunale veje generelt er i orden.

Kommunen drifter ikke skilte på private fællesveje. Flere steder trænger vejnavneskilte på private fællesveje til udskiftning eller reparation. Der er ikke krav om vejnavneskilte.

17/slidte borde/bænke
De bænke der er opsat, varierer meget i kvalitet og udtryk. Pasningen er endvidere begrænset til bænke i byer og efter behov. Opsætningen af nye bænke og udskiftning af gamle, foregår efter en konkret vurdering af behov og økonomi. Nyopsætning eller udskiftning af en slidt bænk koster mellem 8.000 kr og 14.000 kr. Billigst i åbent landskab uden fast belægning, og dyrest i by med belægning på opsætningsstedet. Mange bænke i byerne renses om foråret for alger og snavs. Dette koster 500 kr. pr. år pr. bænk afhængigt af antal og alder på bænkene.

18/sand på strandbakkerne
Kommunen har ikke tilladelse:
Teknisk Udvalg besluttede under budgetforhandlingerne i 2016, ikke at lægge sand på Strandbakkerne i badesæson 2017. Administrationen har derfor ikke søgt Kystdirektoratet om tilladelse til at lægge sand på arealet.
Det er ikke muligt at få en tilladelse inden badesæson en starter. En tilladelse skal i 4 ugers høring efterfulgt af 4 ugers klagefrist førend den kan træde i kraft.

Nye krav - Sand til stranden skal pumpes ind via rørledning:
Kommunen havde tidligere tilladelse til sejle 30.000 m3 sand ind på stranden ved Strandbakkerne. Tilladelsen er udløbet. Denne tilladelsen gav lov til at grave en midlertidig sejlrende, så en båd kunne komme ganske nær kysten. Denne metode kan Kystdirektoratet ikke længere give tilladelse til, da arealet ligger indenfor et Natura 2000-område (Gilleleje Flak og Tragten, nr 195).
En tilladelse vil kræve at sandet pumpes ind på stranden gennem rørledninger. Denne metode er dyrere end at grave en sejlrende.

19/ Legeplads på Gilleleje Havn
Havnen arbejder på at lave en legeplads. De er ved at søge byggetilladelse og vil søge fonde m.v. om tilskud, når myndighedsgodkendelse er på plads.
Kommunen kan vælge at give et tilskud til legepladsen. Tidsmæssigt vil det måske være passende at afsætte midler i 2018, hvor man må forvente at der foreligger afklaring ift. godkendelser og øvrige tilskud.

Vurdering
Administrationen vurderer, at man kan plukke blandt forslagene og placere dem på en tidslinje inden for den afsatte økonomiske ramme. Nogle af forslagene er fast årlig drift mens andre har en etableringsudgift og en efterfølgende drift.

Forslag til aktiviteter fordelt på årene ses i tabellen nedenfor. Bemærk at der er stor usikkerhed på økonomioverslag. Aktiviteter i overslagsårene kan justeres på baggrund af erfaringer fra 2017.
2017
2018
2019
2020
1
Renhold på strande og byområder (GIV)
100.000
100.000
100.000
100.000
2
Vedligehold af bålpladser (GIV)
25.000
25.000
25.000
25.000
3
Pulje til lokalsamfund
0
50.000
50.000
50.000
4
Blomster og løg i rabatter/ rundkørsler/kummer
155.000
40.000
40.000
40.000
5
Strandrensning
100.000
100.000
100.000
100.000
6
Renhold ifm. events
50.000
50.000
50.000
50.000
7
Plakatsøjler
0
100.000
100.000
8
Bivenlig kommune
20.000
20.000
20.000
20.000
9
Insekt- og blomstervenlig pasning af rabatter
25.000
25.000
25.000
25.000
10
Viadukter
216.000
216.000
11
Træplantning
25.000
25.000
25.000
25.000
12
Grillområde Munkerup Strandpark
0
40.000
5.000
5.000
13
Bålplads Smidstrup Strand
0
30.000
5.000
5.000
14
Kampagne vedr. skrald
0
0
200.000
10.000
15
Gratis frø/løg (GIV)
10.000
10.000
10.000
10.000
16
Udskiftning af slidte skilte
17
Slidte borde/bænke8.000
-14.000 kr/stk
8.000
-14.000 kr/stk
8.000
-14.000 kr/stk
8.000
-14.000 kr/stk
18
Sand på Strandbakkerne500.000500.000500.000
19
Legeplads på Gilleleje Havnvalgfrit beløb


Lovgrundlag


Økonomi
Udgifterne til aktiviteterne afholdes af ramme 311 grønne områder, hvor Budgetaftalens midler til forskønnelse af by og land er afsat.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg
  1. at vælge blandt de foreslåede indsatser til udførelse i 2017 og overslagsårene
  2. de foreslåede indsatser for 2017 iværksættes


Beslutning
A stillede forslag om, at der søges tilladelse om at lægge sand på Strandbakkerne jf. forslag 18.

Ø stillede forslag om at forslag 1 og 2 udføres af private entreprenører subsidiært af kommunalt ansatte medarbejdere på overenskomstmæssige vilkår.

O, A og V stillede forslag om, at gennemføre forslag 1, 2, 4 med kr. 50.000, 5, 6, 7, 8, 9, 11, 15 og 16 med kr. 50.000 i 2017. Forslag 1 og 2 besluttes også for overslagsårende
O, A og Jørgen Emil Simonsen stillede supplerende forslag om, at gennemføre forslag 17 med kr. 50.000 i 2017.

Ø's forslag blev bragt til afstemning
For stemte Ø (1)
Imod stemte A, V og O (4)
Forslaget ikke tiltrådt

A's forslag blev bragt til afstemning
For stemte A, V og Ø (4)
Imod stemte O (1)
Forslaget tiltrådt

O, A og V forslag om, at gennemføre forslag 1, 2, 4 med kr. 50.000, 5, 6, 7, 8, 9, 11, 15 og 16 med kr. 50.000 i 2017, og at forslag 1 og 2 også besluttes for overslagsårende blev bragt til afstemning
For stemte O, A og V (4) stemte for
Imod stemte Ø (1)
Forsalget blev tiltrådt

O, A og Jørgen Emil Simonsen forslag forslag om, at gennemføre forslag 17 med kr. 50.000 i 2017 blev bragt til afstemning.
For stemte O, A og Jørgen Emil Simonsen (3)
Imod stemte Ø og Knud Antonsen (2)
Forslaget blev tiltrådt






37. Snævertstien adgang.
05.04G00 - 2016/15229

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Teknisk Udvalg til beslutning. Sagen er udsat fra sidste møde mhp. besigtigelse.

Teknisk Udvalg behandler sagen for at beslutte om, Snævretstien skal forbeholdes gående og cyklende. Sagen tages op igen på baggrund af en fornyet henvendelse fra grundejeren, som ønsker en løsning.

Generelt om stier
En natursti er normalt forbeholdt gående og cyklende. I Gribskov kommune er det imidlertid praksis at forsøge også, om muligt, at tilgodese ridning. Dette forudsætter dog:
  • at stien er tilstrækkeligt bred således at trafikanterne ikke generer hinanden.
  • at stiens underlag kan bære færdsel med heste.

Snævretstien
Kommunen har modtaget klager over forholdene på Snævretstien, som er en natursti, der går over meget blød bund.

Stien er en offentlig sti på privat grund. Derfor administreres færdslen og driften efter Lov om offentlige veje. Som vejmyndighed er det således kommunens opgave at træffe beslutninger i sager vedrørende færdsel og drift.

Stien forløber fra Sodemarksvej nr. 14 over privat grund, gennem skoven, videre over private marker og ad privat fællesvej til Villingerød. Den benyttes primært til fods, cykel og hest. Ved nr. 14 passeres en låge gennem et hegn. Lågen og hegnet har været defekt, men er blevet repareret. Denne reparation udført af ejeren har medført en del kritik fra lokale. Kritikken går på at lågen er for smal til, at en rytter kan passere hegnet uhindret. Man må stå af og åbne lågen. Kommunen har besigtiget stedet og ikke vurderet hegn og låge som værende en hindring for adgang. Andre passager på strækningen, for eksempel broen over Esrum Å, har rækværket på broen i samme bredde som lågen.

Imidlertid bemærker administrationen som vejmyndighed, at stiens belægning er så optrådt af hestehove, at stien i vinterhalvåret og i perioder om sommeren ikke, eller kun vanskeligt, kan passeres til fods og cykel. Stiens bredde på 1 m er endvidere for smal til, at stien kan bære mere end to trafikarter. Stien tåler ikke ridning.

Henvendelser fra interessenter
En gruppe ryttere presser på for at få fjernet hegn og låge, således at de ikke behøver at stå af hesten ved passage af hegnet. Vejmyndigheden tøver, da hegn og låge i dag kan passeres uhindret ved den tiltænkte brug. Et påbud om fjernelse af hegnet er ifølge vejloven en mulighed. Men der hersker tvivl om hvilken bredde, da stien ikke er udlagt. Og da stien ikke er udlagt, vil ejeren formodentlig kunne påberåbe sig hævd. Ved fortsat adgang for ryttere, vil trafik med heste endvidere også fremover vanskeliggøre eller udelukke anden brug.

En anden brugergruppe har presset på for at få forbudt færdsel med hest. Stien tåler ikke hest, og tilladt ridning gør anden færdsel umulig en stor del af året. Vejmyndigheden tøver, da et forbud mod heste vil afskære en lokal interessegruppes mulighed for adgang til skoven.

Vurdering
Administrationen har vurderet nedenstående løsningsforslag

Ny sti med anden beliggenhed
Administrationen har i samarbejde med ejeren og lokale fagfolk fra naturstyrelsen undersøgt muligheden for at flytte stien, så den kan starte et sted hvor man kan parkere et par biler, og hvor den kan befæstes til brug for både fodgænger, cykel og ridning. Ejeren har tilbudt at stien kan lægges om til et forløb, hvor den starter lidt længere mod syd, og at der ved indgangen tillige etableres to parkeringspladser, som ejendommen lægger jord til. Stien skulle derfra gå mod øst til åen, hvor den kunne følge åen nordpå til broens nye beliggenhed. Fra broen skulle stien gå ind i skoven.
Desværre er denne linjeføring vanskelig og relativt dyr at anlægge. Den har ikke landskabelig værdi, og naturstyrelsens areal, der skulle overtage linjeføringen på den anden side af åen er ufremkommelig mose. Administrationen fraråder på den baggrund denne løsning.

Ridning forbudt på eksisterende sti
Fordelene ved at skilte med forbud mod heste er, at fodgængere og cyklende får fred og også i praksis får adgang til skoven, og at stien kan bruges som den er i dens nuværende naturskønne forløb. Ulemperne ved forbud er at en lokal interessegruppe mister adgangen til skoven. Prisen for et skilt vil beløbe sig til 2500 kr. Håndhævelsen ligger hos politiet.

Eksisterende sti forstærkes
Fordelene ved at forstærke stiens belægning er, at alle interessegrupper fremover vil have adgang til skoven. Ulempen er at færdsel med hest på en smal sti i et moseområde konflikter med gående og cyklende færdsel. Ulempen er endvidere, at det er usikkert om en forstærkning af stien i 1 m bredde på mosebund vil give en belægning som er stærk nok til ridning i våde perioder og dermed en løsning af problemet. Trafik med ulovlig knallertkørsel må også forventes at øges. Prisen for forstærkning skønnes at koste 60.000-100.000 kr. Hertil kommer en årlig udgift til vedligehold. Kommunen har ikke ejerens velvilje til denne løsning, da den er et voldsomt indgreb i stiens hidtidige sårbare udtryk.


Lovgrundlag
Lov nr. 1520 af 27/12-2014: Lov om offentlige veje §7 og §8.

Økonomi
Løsning 1: Flytning af stien til nyt forløb: Ukendt beløb.
Finansiering af anlægsudgift mangler.

Løsning 2: Opsætte skilt med ridning forbudt: Ca. 2.500 kr.
Udgiften kan umiddelbart afholdes fra konto 310 vejdrift.

Løsning 3. Forstærke eksisterende sti: 60.000-100.000 kr.
Usikkerhed på teknisk løsning og økonomioverslag. Udgiften kan afholdes fra konto 310 vejdrift, hvor det dog skal indgå i en samlet prioritering.


Høring
Ingen egentlig høring, men dialog, og sagen drøftet med enkeltpersoner fra det lokale hestefolk, med grundejeren og med naturstyrelsen.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:
  1. at vælge et af de nævnte løsningsforslag


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 26-04-2017:
Udsættes mhp. besigtigelse



Beslutning
  1. Ridning forbydes på stien
38. Østergade i Gilleleje - udfordringer med asfaltering
05.00G00 - 2016/37602

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe en beslutning.

Baggrund
Teknisk Udvalg har i forbindelse med seneste udvalgsmøde tiltrådt plan for årets asfaltslidslagsarbejder, og i den forbindelse ønsket at Østergade i Gilleleje medtages i årets arbejder.

Nyt asfaltslidlag på Østergade er med i plan for de næste 4 år, og vejen trænger derfor kraftigt til istandsættelse. Vejen er dog udfordret ved at være en gammel vej i det gamle fiskerleje, som ikke er opbygget efter dagens standarder med vejkasse og afvanding mv.

Vejen er ca. 550 meter lang og varierer i bredde fra 5,0 meter til 8,0 meter. Der er ikke noget fortov og asfalten er lagt fra facade til facade direkte på de tidligere hjulspor. Der er sporadisk etableret vejbrønde for afvanding, nogle er tilsluttet kloak og andre føre til faskine for nedsivning. Hvilket ses som den væsentligste udfordring.

Opretning og udlægning af nyt slidlag, kan ikke løse afvandingsproblemerne og der vil fortsat være begrænset kapacitet på vejens afvanding. Manglende fundering af vejen vil betyde fortsatte sætninger og begrænse levetiden. Dernæst skal det forventes at niveauspring til tilstødende ejendomme vil blive større, og betyde at de enkelte grundejere selv skal foretage tilpasning af belægninger i indkørsler og havegange. Der kan derfor ikke garanteres, at det løser beboernes klager, og et nyt slidlag kan betyde, at afvandingsproblematikken bliver endnu mere tydelig, og teknisk vurderes som en lappeløsning.

Store Strandstræde er renoveret tilbage i starten af 00érne, og dannede rammen for fornyelse af gaderummet i det gamle fiskerleje. En renovering af Østergade vil forventelig omfattet omlægning af alle forsyningsledninger, etablering af separat afvandingssystem og etablering af vejkasse efter nuværende standarder. En renovering vil endvidere være byfornyelse og fremtidssikre vejen og de tilstødende ejendomme forsyningsmæssigt.

Økonomi og levetid
Pris på nyt asfaltslidlag er 221.650,- kr. og der skal forventes nogle afledte arbejder med renovering af vejbrønde, opretning af belægningsfald mv. Samlet forventes prisen på nyt asfaltslidlag at være ca. 300.000,- kr.

Renovering efter Store Strandstræde model eller tilsvarende er et projekt, der i overslag koster 5,0 -6,0 mill. kr. Tidsmæssigt vil det være et byfornyelsesprojekt, der forløber over min. 2 år fra beslutning til udførelse. Forsyningsselskaberne skal bl.a. have tid til at planlægge og udføre hver deres del af projektet. Renovering af Østergade vil endvidere kræve en anlægsbevilling.

Levetid
  • Levetiden for et nyt slidlag forventes at være 10 - 15 år.
  • Levetiden for en vejrenovering forventes at være 40 - 50 år

Administrationens anbefaling
At Teknisk Udvalg i sin beslutning tager stilling til, hvilken løsning og strategi der skal vælges, og i sit valg er beviste om konsekvenserne. Administrationen anbefaler


Lovgrundlag
Lov om offentlige veje af 27.12.2014 lov nr. 1520 § 8 stk. 2.

Økonomi
Pris på nyt asfaltslidlag er ca. 300.000,- kr. Denne omkostning kan afholdes inden for udvalgets budget til vejdrift, ramme 310. Dette har alene indflydelse på prioriteringsrækkefølgen i forhold til plan for de næste 4 år.

Renovering efter Store Strandstræde model eller tilsvarende er et projekt der i overslag koster 5,0 -6,0 mill. kr. Renovering af Østergade vil kræve en anlægsbevilling, da beløbet ikke kan holdes inden for det eksisterende driftsbudget.


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg
  1. at der besluttes udførelse af nyt slidlag på Østergade i 2017, eller
  2. at der arbejdes for tilvejebringelse af anlægsmidler ved de kommende budgetforhandlinger, til renovering af vej og afvanding på Østergade i Gilleleje


Beslutning
  1. Tiltrædes, men til udførelse i 2018
  2. Udgår



39. Udbud af driftsentrepriser på vejområdet
05.00G00 - 2016/38721

Sagsfremstilling
I fortsættelse af Teknisk Udvalgs behandling den 08.02.2017, forlægges udbudsmateriale for vejdrift til Teknisk Udvalgs godkendelse og bemærkning.

Baggrund
Teknisk Udvalg behandlede den 08.02.2017 evaluering af tidligere driftsudbud, samt kriterier og tidsplan for genudbud. Udvalget besluttede følgende kriterier for genudbud:
  • at serviceniveauet fastholdes
  • at udbudet gennemføres som offentligt EU udbud, efter ABService betingelser.
  • at de beskrevne sociale klausuler og kædeansvar tiltrædes
  • at kontaktperioden fastsættes til 4 år, med mulighed for forlængelse op til 2 år
  • at tildelingskriterier er laveste pris

Evalueringen af tidligere driftsudbud konkluderer, at den fagspecifikke opdeling i mindre entrepriser giver en positiv effekt i forhold til:
  • Lokal forankring
  • Prioritering af faglighed
  • Specifikt serviceniveau
  • Færre led i udførelse
  • Tip kommunen fungerer godt med mindre entrepriser
Driftsudbud er løbende taget til dialog blandt de Nordsjællandske kommuner, i det fælles indkøbssamarbejde. Det fælles kommunale asfaltudbud er blandt andet et udfald heraf. For nuværende er der ikke set fælles interesse, i forhold til denne form for driftsudbud.

Sagsfremstilling
Udbudet er opdelt i følgende entreprise:
  • Affald
  • Kørebaneafmærkning
  • Brovedligeholdelse
  • Brolægning
  • Chikaner
  • Fejning af stier og kørebaner
  • Færdselstavler og vejinventar
  • Rabatgræs
  • Rabatregulering
  • Ukrudtsbekæmpelse

Brøndtømning af vejbrønde og trafiktællinger er udtaget af udbudet, da begge fagområder økonomisk er under udbudsgrænsen. Opgaverne vil blive håndteret, jf. kommunens udbudspolitik, med tilbud fra 2-3 leverandører.

Serviceniveau og pris
Serviceniveauet er i direkte sammenhæng med prisen. Nuværende serviceniveau er afstemt med det tildelte budget, og opdelt i forhold til de enkelte entrepriser. Opgavemængden er kendt og de årlige variationer er relativ begrænsede. Almindeligvis fastsættes mulighed for kontraktregulering til 20 % af entreprisesummen, hvilket erfaringsmæssigt dækker behovet. Det forventes, at prisen for nuværende serviceniveau ikke vil ændres væsentligt i et nyt udbud, da prisudviklingen for vejområdet de senest år har været meget stabilt.

Serviceniveauet fremgår af arbejdsbeskrivelser, som er en del af udbudsmaterialet. (se bilag 1.)

Tildelingskriteriet laveste pris er valgt, da ydelsen og krav til leverandøren i øvrigt vurderes at være nøje beskrevet i udbudsmaterialet. Kriteriet er anvendt ved tidligere driftsudbud i 2014.

Tidsplan
Tidsplan er fastsat således at der vil være indgået nye kontrakter med entrepriseopstart den 01.01.2018.

Der foretages tre politiske behandlinger. Ved første behandling den 08.02.2017 tages der stilling til tidsplan, kriterier og entrepriseopdeling. Ved anden behandlingen den 31.05.2017 godkendes udbudsmaterialet, hvor Teknisk Udvalgs bemærkninger efterfølgende indarbejdes. Ved tredje behandling forlægges resultat af indkomne tilbud.

Anbefaling
Administrationen anbefaler, at Teknisk Udvalg godkender det forlagte udbudsmateriale og kommer med eventuelle bemærkninger hertil.


Lovgrundlag
Lov om offentligt udbud nr. 1564 af 15.12.2015 § 6
Lov om offentlige veje nr. 1520 af 27.12.2014 § 8

Økonomi
Budgettet for ovennævnte driftsentrepriser er fastsat i budgetramme 310 og budgettet for 2017 er samlet ca. 7.75 mill. kr.

Det forventes, at prisen for nuværende serviceniveau ikke vil ændres væsentligt i et nyt udbud, da prisudviklingen for vejområdet de senest år har været meget stabilt, sammenholdt med at evt. optimeringspotentialer er udnyttet.


Bilag
Bilag 1. Udbudsmateriale for vejdrift - maj 2017 dok. nr. 2016/38721 009


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:
  1. at udvalget godkender det forlagte udbudsmateriale og kommer med eventuelle bemærkninger hertil


Beslutning
  1. Tiltrådt
    Ø og A ønsker at kædeansvar og sociale klausuler jf. udbudspolitikken tydeliggøres i materialet



40. Anlægsbevilling til parkering ved Bøgebakken i Gilleleje
05.00G00 - 2016/32466

Sagsfremstilling
Status:

Sagen er udsat fra Teknisk Udvalgs møde 23.11.2016 og forelægges nu udvalget uændret. På møde den 23.11.2016 besluttede Teknisk Udvalg at udsætte sagen, med hensyn til at afvente beslutning af Strategisk plan for Gilleleje.

Af den strategiske plan fremgår følgende
'Området tænkes at indgå i den grønne velkomstport. Området kan rumme parkeringspladser, der indarbejdes i den grønne struktur. I den forbindelse er det vigtigt at tage højde for vandafledning. Området skal indrettes fleksibelt, så det også kan rumme events.'

Nedenstående sagsfremstilling forelægges i uændret form.

Plan- og Miljøudvalget, Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet om:
  • Godkende tillæg til eksisterende areallejeaftale med Strandbakkeselskabet
  • Disponering af midler, der er frigivet fra kommunens parkeringsfond
  • Godkende disponeringsplan for ombygning af Møllelodden
  • Ansøge Økonomiudvalg og Byråd om at afsætte rådighedsbeløb til projektet, finansieret af kassebeholdningen.
  • Ansøge Økonomiudvalg og Byråd om frigivelse af rådighedsbeløbet.
Plan- og MIljøudvalget har behandlet sagen på møde 24.10.2016 og givet anbefalinger til den videre behandling.

Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe en beslutning for så vidt angår indstillingens punkter 2 og 3. Teknisk udvalg skal ligeledes give sin anbefaling til Økonomiudvalget og Byrådet for så vidt angår indstillingens punkt 1

Tidligere beslutninger:
Økonomiudvalget besluttede den 07.03.2016, at de overførte midler fra parkeringsfonden anvendes til at færdiggøre parkeringsarealet ved Bøgebakken 5 med bl.a. asfaltering og belysning. Resterende midler anvendelse til at forbedre parkerings arealet nedenfor Møllelodden ved Gilleleje Hallen, ved bl.a. forbedring af nedkørsler, belysning, fundering og skiltning og evt. til køb af jord.
I forbindelse med regnskab 2015 blev midlerne, i alt 1.982.090 kr. imidlertid ikke overført til 2016, men blev i stedet tilført kassebeholdningen.

Lejeaftale:
Administrationen har været i dialog med Strandbakkeselskabet, omkring mulighed for arealerhvervelse og justering af eksisterende lejeaftale af 13.06.2006. Strandbakkeselskabet har ikke interesse i salg, da det strider mod foreningens formålsparagraf, men forlængelse og aftale om forkøbsret, er der fælles enighed om.

Kommunen har aftalt med Strandbakkeselskabet, at aftalen forlænges frem til 31.12.2036. Aftalen forlænges så kommunen har mulighed for at afskrive investering i færdiggørelse af parkeringsarealet.

Kommunen får samtidig mulighed for forkøbsret hvis Strandbakkeselskabet på et senere tidspunkt ønsker at sælge arealet.

Kommunen har indtil 2015 betalt årlig leje på i alt ca. 140.000 kr. svarende til Strandbakkeselskabets udgift til ejendomsskat tillagt 40.000 kr. årligt. Fra 2015 er foreninger blevet fritaget for, at betale ejendomsskat. Ejendomsskatten har teknisk set været betalt af Gillelejehallen, så i princippet mangler Strandbakkeselskabet den del af lejen der tidligere udgjorde ejendomsskatten.

Parterne er enige om at ændre ordlyden i aftalen så den årlige leje fremover lyder på 140.000 kr. Udgiften til leje er uændret for kommunen.

Lokalitet:
Møllelodden er et højdedrag i byen, hvor byens mølle tidligere lå. Der forefindes gravhøj på lokaliteten. Gravhøjen er udgravet og senest i forbindelse med etablering af grusparkering, har Gilleleje Museum kortlagt det kulturhistorieske, og udgravet selve gravkamret. Grunden kan derfor disponeres frit, uden hensyntagen hertil.

Arealet indgår i forslag til Strategisk Plan Gilleleje som en del af en grøn velkomstport til bymidten, der overordnet skal have en grøn karakter med plantage-/parklignende beplantning og parkering der indarbejdes i den grønne struktur. Velkomstporten omfatter udover området omkring hallen syd for Bøgebakken, også vej- og baneområdet samt Stationsområdet.

Da arealet er højt i terræn, vil etablering med asfaltbelægning kræve at der foretages terrænregulering og genopbygges bærende grusbærelag. Dernæst skal det etablerede drænsystem, omlægges til et afvandingssystem for overfladevand. Nuværende afvanding er tilsluttet offentlig kloak, hvilket kan bibeholdes. Etablering af belysning kræver fremførelse af elforsyning.

Den nuværende grusparkering er på ca. 1100 m2 og giver mulighed for parkering af op til 40 personbiler. Omlægning til asfalt forventes ikke ændre på dette antal.

Til orientering vil der til vinter blive en mere generel politisk drøftelse omkring parkering i bymidten som led i Strategisk Plan Gilleleje, herunder håndtering af det parkeringsbehov der vil opstå som følge af nyt museum.

Disponeringsplan:
Politisk godkendelse af tillæg til lejeaftale og
disponeringsplan
Oktober - december 2016
Projektering ombygning af Møllelodden
Juni - august 2017
Godkendelse af projekt ved Teknisk Udvalg
September 2017
Udbud af projekt
Oktober 2017
Ombygning af Møllelodden
Marts - maj 2018



Lovgrundlag


Økonomi
Som oplyst ovenfor blev midlerne på i alt 1.982.090 kr. tilført kassebeholdningen i forbindelse med regnskab 2015. Da Økonomiudvalget den 07.03.2016 har besluttet at projektet skal finansieres af parkeringsfondsmidlerne, foreslår administrationen derfor at projektet nu finansieres af kassebeholdningen.

Indretning af Møllelodden vurderes som overslag til:
Projektering og tilsyn
200.000 kr.
Drift af byggeplads
82.000 kr.
Rydning af eksisterende grusplads og terrænregulering
200.000 kr.
Anlæg af afvanding, bærelag og belægning
1.200.000 kr.
Etablering af belysning
150.000 kr.
Uforudsete udgifter
150.000 kr.
I alt
1.982.000 kr.

Kommunens samlede udgift til leje af arealerne er uændret i forhold til tidligere år.


Bilag


Administrationens indstilling

Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:
  1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet, at afsætte rådighedsbeløb på 1.982.000 kr. finansieret af kassebeholdningen, og samtidig frigive rådighedsbeløbet til anlægsprojektet.
  2. at godkende disponeringsplan for ombygning af Møllelodden
  3. at administrationen udarbejder projekt til Teknisk Udvalgs godkendelse


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Administrationen indstiller til Plan og Miljøudvalget 24.10.2016:
  1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet, at der indgås aftale med Strandbakkeselskabet jf. forelagte udkast til tillæg til lejeaftale, og administrationen bemyndiges hertil
  2. at sagen sendes i forløb ved Teknisk Udvalg med indstilling om at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet, at afsætte rådighedsbeløb på 1.982.000 kr. finansieret af kassebeholdningen, og samtidig frigive rådighedsbeløbet til anlægsprojektet.
  3. at anbefale Teknisk Udvalg, at godkende disponeringsplan for ombygning af Møllelodden
  4. at anbefale Teknisk Udvalg, at administrationen udarbejder projekt til Teknisk Udvalgs godkendelse

Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 24-10-2016:
For stemte G og A (3)
O og V (2) undlod at stemme
1.-4. Anbefalingen tiltrådt


Brian

Jannich Petersen og Knud Antonsen fraværende


Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg 23.11.2016::
  1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet, at afsætte rådighedsbeløb på 1.982.000 kr. finansieret af kassebeholdningen, og samtidig frigive rådighedsbeløbet til anlægsprojektet.
  2. at godkende disponeringsplan for ombygning af Møllelodden
  3. at administrationen udarbejder projekt til Teknisk Udvalgs godkendelse
Teknisk udvalgs beslutning 23.11.2016
1.-4. Udsættes til Strategiplan er besluttet


Beslutning
V og O stillede forslag om, at udsætte sagen til der er taget beslutning om museum, Oktober 43
For stemte O og V (3)
Imod stemte A og Ø (2)
Forslaget tiltrådt





41. Idéoplæg til opgradering af stinet/formidling af stier
01.00P00 - 2017/01378

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe en beslutning.

Punktet har til formål at give udvalget en status på den kommunale stiplanlægning, samt at udvalget træffer beslutning om, hvilke projekter der skal sættes i gang inden for de afsatte anlægsmidler til 'Sti-net'.

Udvalget har senest behandlet stiplanlægning på mødet d. 23.11.2016 (punkt 123). På det møde besluttede Teknisk Udvalg:
  • at administrationen skulle iværksætte ideudvikling på alternative ruter/løsninger og formidling, og
  • at idekatalog for alternative løsninger og formidling forelægges udvalget i første halvår af 2017.

Status
Siden har det rådgivende firma Moe A/S udarbejdet en rapport om effekter og markedsføring af cykelstier. Rapporten er vedlagt som bilag.

I 2009 fik kommunen produceret Cykelrutekort Gribskov Kommune. Kortet er for længst "udsolgt", og det trænger til en opdatering inden et eventuelt genoptryk. Kortet viser 5 skiltede og 4 ikke skiltede cykelruter. 3 af disse 4 ruter er indeholdt i nedenstående forslag til indsatser.

I regi af 6-kommune samarbejdet er der truffet beslutning om skiltning og formidling af 2 ruteforløb på tværs af de involverede kommuner: Nordsjællandsruten og Slotsruten. I Gribskov Kommune involverer Nordsjællandsruten stirute 47 langs nordkysten. Slotsruten involverer strækningen fra Villingebæk over Dronningmølle og Esrum mod Nødebo. 6-kommune samarbejdet har udbudt detailplanlægning, skiltning og formidling af disse ruter med tilbudsfrist d. 17. maj d.å.

Det er vigtigt at forholde sig til, hvilke brugergrupper den enkelte sti er tiltænkt, da der er indbygget en række interessekonflikter brugergrupperne imellem. F.x. fungerer ridning sjældent godt sammen med cykling/vandring på grus-/jordstier. Mountainbikes giver ofte konflikter med andre cyklende samt vandrere.

Det er også væsentligt at forholde sig til den fremtidige drift, da der vil være udgifter til vedligeholdelse af underlag, beskæring, udskiftning af skilte m.m. Drift og vedligehold er ikke indeholdt i dette budget.

I øjeblikket er administrationen ved at få udredt gyldigheden af den kommunale stifortegnelse, hvilket er en forudsætning for at kunne arbejde videre med den del af stinettet, som i dag ikke indgår i skiltede ruter. Forskellige steder i kommunen vil der kunne skabes nye forbindelser på tværs af landeveje, hvis stierne i stifortegnelsen generelt kan tages i anvendelse igen. Nogle steder kan det dog blive nødvendigt at supplere med nye stiudlæg over korte strækninger.

Der er allerede en række eksisterende stier/ruter, hvor vi kan forny en meget slidt skiltning. Ligeledes er der eksisterende stier, som kan forbedres med f.x. afretning eller grus.

Forslag til indsatser
  1. Oltidsvejstien, Ellemosestien og Nordkrogstien. Gl. vandrerrute omkring Ellemosen ved Ramløse ( ca. 12 km lang). Undervejs formidles natur- og kulturhistorie på informationstavler. Stien indgår også som Kløversti med udgangspunkt i Ramløse. Opdatering af skiltning og informationsstandere samt flere strækninger opretning af underlaget. 100.000 kr.
  2. Snævretstien. Opgradering af eksisterende cykel- og gangsti. Stien indgår i stirute 702. Stien er vanskeligt passabel for cyklende og gående, bl.a. fordi stien også benyttes af ridende. P.t. har nabo frivilligt lagt jord til ridespor. Forbedring af belægning samt beskæring. 60.000 kr.
  3. Bannebjergstien. Opgradering af eksisterende cykel- og gangsti. Stien indgår i stirute 704. Stien er meget smal og ujævn p.g.a. ridning. Bredden ønskes øget evt. med separat spor til ridende. Forbedring af belægning. 150.000 kr.
  4. Klostermarksstien. Opgradering af eksisterende cykel- og gangsti. Stien er en vigtig del af en pilgrimsrute og forløber mellem Esrum og Havreholm. Stien er meget ujævn og sparsomt skiltet. Forbedring af belægning og skiltning. 90.000 kr.
  5. Nakkehovedstien, Skærødstien, Tvingsstien, Annissestien, Gymnasiestien og Mårumstien er eksisterende cykel- og gangstier. Opgradering af belægning samt beskæring. 150.000 kr.

  6. 6-kommune samarbejdet om cyklisme. Skilte- og kommunikationsplan. Gribskov Kommunes andel 50.000 kr. Opgaven er udbudt af samarbejdet (frist 17. maj d.å.).
  7. 6-kommune samarbejdet om cyklisme. Skiltning af Gribskov kommunes del af Slotsruten (70-75 km) og Nordsjællandsruten (135 km). Slotsruten forbinder slotte, slotsruiner og Esrum Kloster i nordøstsjælland. Nordsjællandsruten forløber i periferien af de 6 kommuner, som indgår i samarbejdet. 340.000 kr.
  8. Stirute 703 (32 km). Skiltning. Ruten vil forbinde eksisterende ruter, og bringe brugeren rundt i den vestlige del af kommunen med Tisvilde Hegn og kysten som væsentlige elementer. Ruten vil bl.a. passere Helsinge, Ramløse, Tisvilde og Vejby. 80.000 kr.
  9. Stirute 704 (47 km). Skiltning. Ruten vil bl.a. passere Maglehøjene i Rågeleje og Søborg Sø. Den vil ligeledes passere de 3 største byer i kommunen. Som en sidegevinst vil skiltningen vise vej fra Helsinge til Valby via Valby Hegn (Løgelandsvej, potentiel cykelvej). 140.000 kr.
  10. Stirute 705 (40 km). Skiltning. Ruten vil forbinde eksisterende ruter, og bringe brugeren rundt i den østlige del af kommunen med kysten, Gribskov og Søborg Sø som væsentlige elementer. Ruten vil bl.a. passere Gilleleje, Dr.mølle, Esrum og Græsted. Ruten vil indeholde Præstevejen (potentiel cykelvej). 120.000 kr.
  11. Stirute 706 (28 km). Skiltning. Ruten vil bl.a. bringe brugeren igennem Gribskov og langs Arresø, og ruten vil passere Annisse og Helsinge. Ruten vil indeholde Nellerødvej (potentiel cykelvej). 84.000 kr.
  12. Præstevejen. Plan for omdannelse af Præstevejen mellem Græsted og Mårum til cykelvej (hastighedsdæmpende foranstaltninger). 50.000 kr.
  13. Nellerødvej. Plan for omdannelse af Nellerødvej mellem Helsinge og Mårum til cykelvej (hastighedsdæmpende foranstaltninger, skiltning). 50.000 kr.

Indsats
Pris (kr)*
1Ellemosestien: Skiltning, underlag (opretning)
100.000
2Sleteltestien: Skiltning, beskæring, underlag (belægning)
60.000
3Bannebjergstien: Øge bredde, underlag (belægning)
150.000
4Klostermarksstien: Skiltning, underlag
90.000
5Flere korte stier: Beskæring, underlag (opretning/ belægning)
150.000
66-kommune samarbejdet: Skilte- og formidlingsplan
50.000
76-kommune samarbejdet: Skiltning af Slotsruten og Nordsjællandsruten
340.000
8Stirute 703: Skilteplan og skiltning
80.000
9Stirute 704: Skilteplan og skiltning
140.000
10Stirute 705: Skilteplan og skiltning
120.000
11Stirute 706: Skilteplan og skiltning
85.000
12Præstevejen: Plan for omlægning til cykelvej
50.000
13Nellerødvej: Plan for omlægning til cykelvej
50.000
I alt
1.465.000
*) Der er alene tale om overslags-/erfaringspriser


Lovgrundlag
  • Lov nr. 1520 af 27/12 2014 om offentlige veje m.v.
  • Bekendtgørelse nr. 60 af 15. januar 2016 om vej- og stiregister.


Økonomi
Der er i 2017 afsat et rådighedsbeløb på 1,8 mio. kr til Sti-nettet. Heraf er 550.000 kr overført fra 2016. Rådighedsbeløbet er frigivet af Byrådet den 22/5-2017 i forbindelse med BO2 sagen.

Anlæg af nye stier vil medføre øgede udgifter til drift og vedligehold, hvilket bør afspejles når driftsbudgetter for kommende år senere skal vedtages.

Miljøforhold
Et veludviklet og indbydende stinet giver grundlag for mere motion og frisk luft for borgere og turister. Samtidig forventes lidt færre bil-kilometer, hvis det er let og sikkert at tage cyklen til skole/arbejde, tog m.v.


Bilag
Bilag til tek 31.05.2017. Stiplanlægning. Dok nr 2017/01378 040


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg
  1. at godkende iværksættelse af de nævnte indsatser indenfor den fastsatte budgetramme


Beslutning
Sagen sendes tilbage mhp. yderligere undersøgelse/prioritering ift. drøftelser fra Udvalgets besigtigelse.




42. Beskyttelse af Øresund
01.05G00 - 2017/15026

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at beslutte, om Gribskov Kommune skal deltage i en fælles beskyttelse af Øresund.

Gribskov Kommune har modtaget henvendelse fra Danmarks Naturfredningsforenings Øresundsgruppe, som anmoder om kommunens opbakning til en fælles beskyttelse af Øresund.
    Introduktion
    I april 2017 besluttede samtlige fra Øresundsvandsamarbejdet (Øresundsnaboer) 7 danske og 8 svenske kommuner, samt Länsstyrelsen Skåne, at gå sammen om, at bakke op om forslag til en fælles beskyttelse af Øresund, på opfordring fra 13 foreninger og organisationer (NGO´er). Beslutningen blev truffet bl.a. på baggrund af en forundersøgelse bestilt af Øresundsvandsamarbejdet, som klarlægger forskellige mulige beskyttelsesordninger.

    Derfor anmodes nu de øvrige kommuner (Gribskov, Tårnby, Dragør, Hvidovre, Brøndby, Ishøj, Vallensbæk, Greve, Solrød, Køge og Stevns Kommuner), som på den ene eller anden måde har interesse i Øresund, til også at bakke op om et forslag til en fælles beskyttelse af Øresund, som kan blive forelagt den danske og svenske stat.

    Gribskov Kommune har grænse til det område som kaldes Øresundstragten, og som samtidig omfatter Natura2000-området Gilleleje Flak og Tragten.

    Baggrund
    Modellen for en beskyttelse af Øresund er ikke fastlagt, men der lægges vægt på i forslaget, at det ikke er formålet med beskyttelsen af Øresund, at lægge begrænsninger på erhvervs- og fritidsaktiviteter i sundet, men de enkelte aktiviteter skal foregå på en bæredygtig måde. Det fremgår også, at det ikke er hensigten at begrænse kommunerne i forhold til fx udvidelser af havne og moler, samt kystsikring og klimasikring af havne og kyster.

    Formål
    Formålet med en beskyttelse af Øresund er ifølge forslaget, primært at langtidssikre den helt unikke og meget varierede natur, som findes i sundet.
    En fremtidig og mere effektiv beskyttelse af Øresund skal således sikre, at både nuværende og kommende generationer får størst mulig glæde af den rene og varierede natur, vi har i et meget tætbefolket og kraftigt benyttet område. Denne kombination udgør samtidigt et kæmpepotentiale for formidling af viden om havmiljøet og et stort potentiale for turisme.

    Plante-dyreliv
    Der er flere forskellige plante- og dyresamfund samlet på et relativt lille område i Øresund, end i andre eller danske og svenske farvande. Der er således alt fra lavvandede bugter og vige med ålegræs og havgræs, over blød mudderbund med sjældne dyresamfund, til stenrev og klippekyster med frodig algevegetation. Disse mange forskellige typer af levesteder giver rigtig gode leve- og opvækststeder for fiskeyngel, bunddyr og mange forskellige alger. Det giver samlet set et meget alsidigt plante- og dyreliv.
    Der er fx omkring 140 forskellige arter af fisk i sundet – med alt fra små kutlinger og nålefisk, over ål, sild og makrel, til store torsk, ørred og laks. Derudover er der vigtige fugleområder og små lokale bestande af sæler. Man kan også se marsvin, delfiner og store hvaler i Øresund.

    Beskyttelsesmodeller
    I dag er Øresund beskyttet med flere forskellige typer af beskyttede naturområder, men de dækker enten kun delområder eller omfatter en begrænset type af aktiviteter. Ingen beskyttelsesområder er afgrænset til at beskytte Øresund som et samlet område. Der er dog et trawlforbud efter svensk-dansk aftale indgået i 1932, som har fredet Øresund imod, at havbunden bliver forstyrret som følge af trawling

    Der er i anmodningsbrevet oplistet en række mulige beskyttelsesmodeller med fordele og ulemper samt egnethedsvurdering, og det må forventes, at de, som vælger at indgå i fællesskabet, vil få indflydelse på valg af model.

    Den nøjagtige afgrænsning af det område, som foreslås indeholdt i beskyttelsen fremgår af
    kortet herunder:



    Amnistrationens vurdering
    Efter en gennemgang af materialet fremsendt til Gribskov Kommune, er det administrationens vurdering, at Gribskov Kommune bør deltage i den fælles beskyttelse af Øresund.


    Lovgrundlag


    Økonomi


    Bilag


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg
    1. at beslutte, at Gribskov Kommune skal deltage i en fælles beskyttelse af Øresund.


    Beslutning
    1. Tiltrådt

    Sagen videresendt til Byrådet til orientering




    43. Ammendrup å, Reguling af trace ved Skovgårdsvej 23, Helsinge fra st. 1650 til st.1780
    06.00P00 - 2017/04115

    Sagsfremstilling
    Teknisk Udvalg behandler sagen for godkendelse af det ansøgte reguleringsprojekt med henblik på, at projektet sendes i høring i 4 uger.
    Teknisk Udvalg skal godkende at projektet godkendes administrativt, såfremt der ikke kommer ændringer p.g.a høringen.

    Reguleringsforslag
    Omlægningen af Ammendrup Å er foranlediget af, at der på grunden og hen over det nuværende tracé planlægges udført en dagligvarebutik iht. gældende lokalplan.

    Der er foretaget en teknisk vurdering af de to mulige tracé forløb, og det er vurderet at tracéet nord om bygningen er det mest fordelagtige idet trafikken på ledningerne vil være mindst og jorddækningen størst, og dermed den største sikring af forløbet.

    Den nuværende leding har et fald på ca 5,9 o/oo og faldet i den nye ledning vil være 5,2 o/oo.

    Byggesag
    Byggesag i forhold til dagligvarebutikken behandles sideløbende.


    Lovgrundlag
    Vandløbsloven nr. 127 af 26. januar 2017 § 17, samt bek. nr. 834 af 27/6 2016 om vandløbsregulering og -restaurering m.v.

    Økonomi
    Ansøger betaler for projektet

    Miljøforhold
    Ammendrup å er rørlagt både opstrøms og nedstrøms for denne strækning. Åen er pt. rørlagt og skal rørlægges igen. Reguleringen har således ingen natur- og miljø konsekvens for åen.

    Høring
    Der er 4 ugers offentlig høring af projektet, efter vandløbsloven. Herefter skal projektet endelig godkendes, hvoefter der er 4 ugers klagefrist.

    Bilag
    Bilag 1 Ansøgning til ændret trace for Skovgårdsvej 23 Dok nr. 2017/04115 023

    Bilag 2 til dagsordunkt: Kort over ændret tráce på Skovgårdsvej 23 Dok nr. 2017/04115 021


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:
    1. at godkende det ansøgte projekt, så det kan sendes i høring i 4 uger.
    2. at administrationen efter endt høring, såfremt der ikke kommer ændringer p.g.a høringen, endelig godkender projektet, så sagen ikke skal på udvalg igen.


    Beslutning
    1.-2. Tiltrådt




    44. Kystsikringsanlæg på kommunale arealer
    04.18G00 - 2017/02065

    Sagsfremstilling
    Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe en beslutning.

    Kommunen modtager henvendelser fra naboer til kommunale kystgrunde, fordi naboerne er bekymrede over den manglende eller dårligt vedligeholdte kystsikring på grundene.
    Navnlig er der henvendelser vedrørende Salgårdshøj, "Urskoven" ved Sofus Jensens Vej og Kaprifolievej. Kystsikringsanlæggene på disse grunde er ikke blevet vedligeholdt i en længere årrække med "bagskæring" på naboernes grunde til følge. Naboerne ønsker, at kommunen kystsikrer de kommunale grunde. Sagen behandles for at træffe beslutning om disse grunde.

    Teknisk Udvalg har på møde d. 12.03.2014 besluttet at naboerne må etablere kystbeskyttelse på kommunens grund uden at pålægge kommunen økonomisk udgift.

    Baggrund
    COWIs tilstandsvurdering af kommunale kystsikringsanlæg
    I foråret 2016 bad administrationen COWI om at udarbejde en tilstandsvurdering og indledende skitseforslag for kystbeskyttelsen på de kommunale grunde (ni grunde). På Teknisk Udvalgs møde 14.09.2016 blev der orienteret om kommunens generelle manglende vedligeholdelse af egne kystsikringsanlæg samt problemstillingerne i rapporten fra COWI.

    COWIs rapport retter specielt fokus imod tre grunde, hvor den eksisterende kystbeskyttelse er i ringe stand som resultat af manglende vedligeholdelse (Salgårdshøj, "Urskoven" og Kaprifolievej). Konsekvensen af den manglende vedligeholdelse er, at der sker erosion på nabogrundene, hvorved husene er udsatte.

    I forhold til beskyttelsen af de tre grunde understreger COWI, at den optimale situation ville være, at kunne udføre kystbeskyttelsen i sammenhæng med det store kystsikringsprojekt, Nordkystens Fremtid. Dette ville sikre den optimale kystbeskyttelsesløsning på grundene med effektive skråningsbeskyttelser kombineret med sandfodring. Timingen kan imidlertid være et problem.
    De tre grunde er alle beliggende på strækningen "Tisvilde til Vincentstien" i Nordkystens fremtid, Kystteknisk skitseprojekt.

    Naboansvar i forhold til lovgivningen/Kystdirektoratets administrative praksis
    Generelt er det grundejeren, som har ansvaret for at beskytte sin ejendom mod erosion, hvilket kræver tilladelse fra Kystdirektoratet.
    Eksisterende kystbeskyttelse kan fjernes, uden at der skal søges tilladelse fra Kystdirektoratet. Naboer kan ikke stille en grundejer til ansvar i tilfælde af, at grundejeren fjerner eller mis-vedligeholder sin kystbeskyttelse og dette måtte medføre problemer for tilstødende kyststrækninger.

    Kystdirektoratet giver normalt ikke tilladelse til beskyttelse af naturgrunde og grunde uden bygninger/tekniske anlæg.

    Grundejernes handlemuligheder (jf. kystbeskyttelsesloven)
    Hvis kommunen ikke af egen drift vil igangsætte etableringen af et kystsikringsanlæg på kommunens ejendom for kommunens midler, kan grundejerne vælge selv at etablere et kystsikringsanlæg på kommunens ejendom. Grundejerne har således mulighed for - for egen regning - at sikre deres egen kyst.

    Hvis grundejerne ikke kan blive enige om at etablere et fælles kystsikringsanlæg, kan de interesserede grundejere anmode kommunen om at indlede en sag om kystbeskyttelse efter bestemmelserne i kystbeskyttelseslovens kap. 1 a. Hvis kommunen beslutter at fremme sagen, skal den også træffe beslutning om eventuel oprettelse af et kystsikringslag og bidragsfordelingen, herunder efter hvilke principper bidraget skal fordeles mellem ejerne. Kommunen kan således hjælpe ejerne med at organisere sig, så etableringen af et kystsikringsanlæg bliver en realitet.

    Tidligere Teknisk Udvalgs-beslutning
    På Teknisk Udvalgs møde 12.03.2014 blev det besluttet, at kommunen kan give tilsagn om, at naboerne må anlægge kystsikring på kommunens areal.
    Etableringen af kystsikringen skal ske på følgende vilkår:
    • at det er nødvendigt for at sikre bygninger på naboejendommene,
    • at der i øvrigt kan opnås tilladelser fra relevante myndigheder,
    • at det ikke forhindrer eller besværliggør adgang til kysten fra kommunens areal,
    • at det ikke medfører udgifter for kommunen

    Indtil videre har kun én nabo benyttet sig af muligheden (se Kaprifolievej-sag senere i denne sag).

    3 kommunale grunde der giver anledning til bekymring hos naboerne
    Naboerne til Salgårdshøj, "Urskoven" ved Sofus Jensens Vej og Kaprifolievej er bekymrede over den manglende vedligeholdelse af de kommunale kystbeskyttelsesanlæg.
    Disse grunde behandles uddybende nedenfor.

    Salgårdshøj
    Status
    Skråningsbeskyttelsen ved Salgårdshøj er lav og utilstrækkelig. Anlægget er forværret de seneste år som følge af de storme, der har ramt kysten. Resultatet af den utilstrækkelige kystbeskyttelse er omfattende erosion i den høje skråning med et stort åbent sår i skrænten. Erosionen medfører bagskæring og naboernes huse på begge sider af kommunens grund er udsatte.
    Naboens hus mod sydvest ligger tæt på kanten. Begge naboer har på deres egne grunde effektiv skråningsbeskyttelse i god stand.

    COWIs anbefaling
    COWI vurderer at kommunens skråning ved Salgårdshøj bør beskyttes hurtigst muligt for at stabilisere skråningen ind mod naboerne, som ellers kan blive truet.
    I følge COWI bør skråningsbeskyttelsen som minimum genopbygges og der bør udlægges grus op ad den eksisterende skråning for at stabilisere skråningen og derved beskytte naboernes ejendomme. Det optimale vil være at forstærke anlægget ved at anlægge en ny og større skråningsbeskyttelse.
    Selv med den optimale løsning vil COWI ikke udelukke risikoen for erosion, da skrænten er godt 45 m høj og meget stejl.

    Tilladelser
    Tilladelsen til skråningsbeskyttelsen ved Salgårdshøj er fra 1993. Et vilkår i tilladelsen er, at kommunen påtager sig at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand eller at det fjernes hvis det forfalder og ikke straks genetableres.
    Der er ikke udført vedligeholdelse på anlægget i Gribskov Kommunes tid. Hvorvidt det er sket før den tid vides ikke.
    Kommunen har fået oplyst, at naboen mod vest, i forbindelse med genetablering af egen skråningsbeskyttelse i foråret 2015, fik udført let vedligeholdelse af kommunens anlæg. De sten der var til rådighed på kommunens matrikel blev lagt på plads.

    Dialog med Kystdirektoratet
    Administrationen har været i dialog med Kystdirektoratet om, hvorvidt kommunens vedligeholdelsespligt stadig er gældende. Herunder blev naboens vedligeholdelse i 2015 nævnt.
    Kystdirektoratet svarer, at anlægget må vedligeholdes til oprindelige dimensioner når anlægget har været løbende vedligeholdt. Det forudsættes at anlægget har haft en markant kystteknisk effekt inden for få år. Ellers er der tale om at forstærke anlægget, hvilket kræver ny tilladelse. I følge COWIs rapport fremstår anlægget i uforsvarlig stand. Derfor vurderer Kystdirektoratet, at retten til vedligeholdelse af anlægget er tabt.
    Dermed vil en kystbeskyttelsesløsning ved Salgårdshøj altså være at betragte som et nyt anlæg, som vil kræve en ny tilladelse. I den forbindelse vil også blive stillet krav om sandfodring.

    Vurdering
    Den kommunale kyststrækning ved Salgårdshøj er ca. 60 m lang. Grunden er ubebygget og uden tekniske anlæg (naturgrund).
    Kystbeskyttelsesanlægget er ifølge COWI uvirksomt, og naboernes grunde er udsatte, som følge af manglende vedligeholdelse af anlægget.

    Muligheder
    • Kommunen fjerner de uvirksomme dele af det eksisterende kystbeskyttelsesanlæg.
    • Kommunen tillader naboerne at anlægge kystbeskyttelsesanlæg på kommunens grund men for egen regning (jf. Teknisk Udvalgs beslutning d. 12.03.2014).
    • Kommunen søger dialog med naboerne om kystbeskyttelse i henhold til bestemmelserne i § 1a i kystbeskyttelsesloven med henblik på etablering af nyt anlæg. Grundejerne kan selv rejse en sådan sag

    "Urskoven" ved Sofus Jensens Vej
    Status
    Langs kommunens grund står et gammelt nedslidt pælerækværk. Skrænten på kommunens grund er meget stejl og eroderer som følge af den utilstrækkelige kystbeskyttelse. Naboernes huse vurderes at være udsatte ved erosionen i skråningen på kommunens grund. Naboernes grunde er beskyttede med skråningsbeskyttelser og bølgebrydere.

    COWIs anbefaling
    Såvel skråningsbeskyttelse og pæleværk som høfder og bølgebryder er i en meget dårlig stand.
    Den optimale løsning vil være at etablere en skråningsbeskyttelse langs kommunens grund.
    Alternativt kan hullet mellem skrænt og pælerækværk fyldes op med ral. Denne løsning er ikke langtidsholdbar og vil løbende skulle vedligeholdes.
    En tredje mulighed er kun at sandfodre langs den stejle skråning. Dette vil kræve hyppig opfølgende fodring.
    Det eksisterende nedslidte pælerækværk er uskønt på stranden men bør ikke fjernes før der etableres ny og effektiv kystbeskyttelse.

    Tilladelser
    Tilladelse til anlæggene findes hverken i kommunens eller Kystdirektoratets arkiv. Dermed må ethvert anlægsarbejde formodes at kræve en tilladelse fra direktoratet.

    Dialog med Kystdirektoratet
    Der har endnu ikke været dialog med Kystdirektoratet om denne grund.

    Vurdering
    Den kommunale kyststrækning ved "urskoven" er godt 65 m lang. Grunden er ubebygget og uden tekniske anlæg (naturgrund).
    Kystbeskyttelsesanlægget er uvirksomt og naboernes grunde er udsatte som følge af manglende vedligeholdelse af anlægget.

    Muligheder
    • Kommunen fjerner de uvirksomme dele af det eksisterende kystbeskyttelsesanlæg jf. COWIs anbefaling.
    • Kommunen tillader naboerne at anlægge kystbeskyttelsesanlæg på kommunens grund men for egen regning (jf. Teknisk Udvalgs beslutning d. 12.03.2014).
    • Kommunen søger dialog med naboerne om kystbeskyttelse i henhold til bestemmelserne i § 1a i kystbeskyttelsesloven med henblik på etablering af nyt anlæg. Grundejerne kan selv rejse en sådan sag.
    Kaprifolievej
    Status
    Den eksisterende kystbeskyttelse består af et gammelt nedslidt pælerækværk og en række større dæksten. På grunden er der problemer med læsideerosion i den sydvestlige del af kommunens grund og ved naboen mod sydvest. Naboens hus ligger ca. 10 m fra kanten.

    Kommunen har i efteråret 2015 givet naboen samtykke til at etablere kystsikring på kommunens grund for at beskytte sin egen ejendom mod erosion (se nedenfor Dialog med Kystdirektoratet).

    COWIs anbefaling
    Den mest effektive beskyttelse er den samme som naboen har ansøgt om, nemlig anlæggelse af skråningsbeskyttelse, som strækker sig ind på kommunens matrikel. Dog anbefaler COWI også en omfattende sandfodring foran den nye skråningsbeskyttelse og på begge sider.
    På den centrale del af kommunens strækning anbefales det at fjerne resterne af den eksisterende beskyttelse og herunder rester af pælerækværk, stålvejre og rækken af dæksten. Stranden bliver herved mere naturlig og den rekreative værdi øges.

    Tilladelser
    Tilladelse til anlægget findes hverken i kommunens eller Kystdirektoratets arkiv.

    Dialog med Kystdirektoratet
    Naboen mod sydvest har ansøgt Kystdirektoratet om etablering af en 40 m lang skråningsbeskyttelse på kommunens grund men for egen regning. I den forbindelse har Kystdirektoratet varslet et delvist afslag på ansøgningen med alternative forslag til løsninger, herunder krav om sandfodring foran den nye skråningsbeskyttelse og på begge sider. Sagen står pt. her.

    Vurdering
    Den kommunale kyststrækning Kaprifolievej er ca. 220 m lang. Grunden er ubebygget og uden tekniske anlæg (naturgrund).
    Kystbeskyttelsesanlægget er utilstrækkeligt og naboernes grunde er udsatte som følge af manglende vedligeholdelse af anlægget. Navnlig grunden mod sydvest er udsat p.g.a. læsideerosion.

    Muligheder
    • Kommunen fjerner de uvirksomme dele af det eksisterende kystbeskyttelsesanlæg jf. COWIs anbefaling. Økonomi ukendt.
    • Kommunen tillader naboerne at anlægge kystbeskyttelsesanlæg på kommunens grund men for egen regning (jf. Teknisk Udvalgs beslutning d. 12.03.2014). Er allerede sket.
    • Kommunen søger dialog med naboerne om kystbeskyttelse i henhold til bestemmelserne i § 1a i kystbeskyttelsesloven. Grundejerne kan selv rejse en sådan sag. Økonomi ukendt.

  • Hvad skal der besluttes om?
    Udvalget skal tage stilling til om man vil fastholde beslutningen fra mødet d. 12.03.2014 om at tillade private grundejere, at anlægge kystsikring på kommunal ejendom på vilkår:
    • at det er nødvendigt for at sikre bygninger på naboejendommene,
    • at der i øvrigt kan opnås tilladelser fra relevante myndigheder,
    • at det ikke forhindrer eller besværliggør adgang til kysten fra kommunens areal,
    • at det ikke medfører udgifter for kommunen.

    Udvalget kan beslutte at undersøge økonomien i forbindelse med:
    - at kommunen går i dialog med de relevante grundejere omkring hver enkelt kommunal grund i henhold til bestemmelserne i § 1a i kystbeskyttelsesloven. Herunder skal bl.a. overvejes oprettelse af kystsikringslag samt fastsættes partsfordeling. Kommunen kan blive pålagt at bidrage økonomisk til de anlæg, der måtte blive besluttet.

    - at fjerne uvirksomme kystsikringsanlæg fra egne grunde, sådan som Kystdirektoratet normalt stiller som vilkår i tilladelser. Tempoet kan justeres efter økonomisk formåen. I tilfælde af at der skal laves nye anlæg til erstatning af de uvirksomme anlæg, må en del af materialerne formodes at kunne indgå i de nye anlæg.


    Lovgrundlag
    Lovbekendtgørelse nr. 78 af 19. januar 2017 om kystbeskyttelse

    Økonomi
    Kommunen ejer en række kystgrunde, hvoraf nogle ligger indenfor- andre udenfor - bestående kystsikringslag. Årlige bidrag til medlemsskab af kystsikringslagene er indarbejdet i budgettet.

    Omvendt er der ikke afsat midler i budgettet til beskyttelse af ubebyggede kommunale kystgrunde, som ligger udenfor bestående kystsikringslag. De 3 grunde, som specifikt er omtalt i denne sag, falder i denne kategori.

    Ad. 1 Salgårdshøj
    I 2014 udarbejdede COWI p.v.a. Gribskov Kommune og naboen mod øst et skitseprojekt for kystsikring af den kommunale grund. COWI beregnede også en overslagspris. Der blev regnet på 2 løsninger, som begge omfattede 37 m privat ejendom og 48 m kommunal ejendom:
    • Genetablering af det gamle anlæg = skræntfodssikring til kote +3,00 m (i.h.t. gl. tilladelse). Pris: 780.000 kr ex. moms
    • Nyt anlæg = skræntfodssikring til kote +4,25 m (kræver tilladelse, KDI). Pris: 1.050.000 kr ex. moms. Sandsynligvis vil KDI stille vilkår om sandfodring?

    I 2014 blev der aftalt en udgiftsfordeling mellem kommunen og naboen mod øst som medførte en andel til kommunen på 56 %. Hvorvidt denne fordeling vil være acceptabel for parterne i dag, vides ikke.

    Ad. 2 Urskoven
    Hvis man benytter COWI's oversalgspris på Salgårdshøj, kommer man frem til følgende overslag:
    • Genetablering af det gamle anlæg = skræntfodssikring til kote +3,00 m (kræver tilladelse, KDI). Pris: 600.000 kr ex. moms
    • Nyt anlæg = skræntfodssikring til kote +4,25 m (kræver tilladelse, KDI). Pris: 800.000 kr ex. moms

  • Ad. 3 Kaprifolievej
    I december 2015 ansøgte rådgiver p.v. ejer af Melbys Vænge 15 (nabo mod sydvest) om kystsikring af 40 m på den kommunale ejendom. Den kommunale kystskrænt er ca. 220 m lang, men kun de 40 m mod sydvest menes at være af betydning for beskyttelsen af bebyggelse på naboejendomme.

    Ansøgningen omfattede i første omgang kun skræntfodssikring, men KDI krævede undervejs supplerende sandfodring:
    • Nyt anlæg = skræntfodssikring til kote +3,50 m. Pris: 320.000 kr ex. moms
    • Sandfodring, 1. gang. Pris: 320.000 kr ex. moms
    • Sandfodring, opfølgende pr. år. Pris: 160.000 kr ex. moms
    Ejer af Melbys Vænge 15 meldte pas til realisering af projektet for egen regning, da kravet om sandfodring kom fra KDI.

    Oversigt, priser
    Pris (kr. ex. moms)
    Salgårdshøj, genetablering gl. anlæg
    780.000
    Salgårdshøj, nyt anlæg
    1.050.000
    Salgårdshøj, sandfodring (engangs-/supplerende)?
    ???
    Urskoven, genetablering gl. anlæg
    600.000
    Urskoven, nyt anlæg
    800.000
    Urskoven, sandfodring (engangs-/supplerende)?
    ???
    Kaprifolievej, nyt anlæg
    320.000
    Kaprifolievej, sandfodring - 1. gang
    320.000
    Kaprifolievej, sandfodring - supplerende (pris pr. år)
    160.000
    Det skal understreges, at alle priser er overslag, og at forudsætninger i forhold til udgangspunktet kan være ændret.
    Yderligere har KDI kun forholdt sig til projektet på Kaprifolievej.


    Bilag


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at:
    1. beslutte at kommunens tilsagn om, at naboerne må etablere kystbeskyttelse på kommunens grund uden at pålægge kommunen økonomisk udgift, stadig er gældende (Teknisk Udvalg 12.03.2014)
    2. sagen tages med i kommende budgetforhandlinger.


    Beslutning
    1. Tiltrådt
    2. Tiltrådt



    45. Tillæg nr. 12 til spildevandsplanen - nedlæggelse af Dronningmølle Renseanlæg
    06.00P00 - 2016/27880

    Sagsfremstilling
    Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

    Udkast til tillæg nr. 12 til spildevandsplanen skal skabe det planmæssige grundlag for nedlæggelse af Dronningmølle Renseanlæg, overførsel af spildevandet til Gilleleje Renseanlæg samt det nødvendige ledningsarbejde.

    Tillægget har været behandlet på Teknisk Udvalg, Økonomiudvalget og i Byrådet ultimo 2016. Der er imidlertid kommet nye oplysninger fra Gribvand Spildevand A/S. Nærværende tillæg og sagsfremstilling afspejler nu de faktiske forhold.

    Baggrund
    Dronningmølle Renseanlæg nedlægges og spildevandet føres til Gilleleje Renseanlæg. Dette er første etape i en række, hvor også Græsted og Smidstrup renseanlæg nedlægges og spildevandet ledes til Gilleleje Renseanlæg. Gilleleje Renseanlæg kan med sin nuværende renseevne opfylde kravene til udledning, når Dronningmølle Renseanlæg kobles på. Når spildevandet fra Smidstrup og Græsted renseanlæg også overføres til Gilleleje Renseanlæg, skal anlægget udvides og opgraderes.

    COWI har på vegne af Gribsvand Spildevand A/S – fremover Gribvand - udarbejdet en rapport der vurderer konsekvenserne af den øgede mængde spildevand, der fremover skal ledes til Kattegat fra Gilleleje Renseanlæg, se bilag 3. Gribskov Kommune har bedt Gribvand om, at der udover fokus på næringsstoffer, også laves en vurdering af udledningen af bakterier, så Gillelejes strande kan beholde 'blåt flag'.

    Området ud for Gilleleje er omfattet af NATURA2000 beskyttelse. COWI har for Gribvand udarbejdet en rapport der vurderer betydningen af den øgede mængde spildevand for NATURA2000 områderne, se bilag 2.

    Udledning af næringsstoffer
    Der er primært fokus på kvælstof i vurderingen af, hvordan det fremtidige Gilleleje Renseanlæg vil påvirke NATURA2000 områder og miljømålene i Vandområdeplanen. Kvælstof er generelt det næringsstof, der er i underskud i havet. Det betyder, at hvis der udledes mere kvælstof vil der ske en øget algevækst, som har negativ effekt på bunddyr, de store alger der giver ly til fisk og fiskeyngel og dermed for fiskebestanden og antallet af marsvin, der er en beskyttet art i området.

    Den samlede udledning til Kattegat fra det fremtidige Gilleleje Renseanlæg viser, at udledningen af kvælstof mindskes med ca. 7 tons/år. Dette opfylder kravene til Vandområdeplanen og vil have en generel gavnlig effekt for havmiljøet.

    Påvirkningen ved selve udledningspunktet fra det fremtidige Gilleleje Renseanlæg er simuleret i modeller med udløb fra havnen som nu og med udledning gennem havledning. Påvirkningen måles som det areal, hvor kvælstof kan have en minimal - men målbar - virkning på algevæksten. Ved almindelig drift af renseanlægget er det påvirkede område ca. 320 m på hver side af udledningen fra havnemundingen. Hvis der bygges en havledning kan området der påvirkes mindskes til ca. 20 m på hver side af udledningspunktet.

    Samlet set er det COWI's vurdering, at påvirkningen af næringsstoffer fra det fremtidige Gilleleje Renseanlæg ikke vil have en væsentlig påvirkning lokalt ved udledningspunktet eller påvirke NATURA2000 udpegningerne. Den fremtidige udledning vil leve op til både gældende Naturplaner og Vandområdeplanen for området. Havet ud for Nordkysten er af Miljøministeriet i 'Vandområdeplan Sjælland 2016' karakteriseret som 'et åbent robust farvand, der har stor modstandskraft mod påvirkninger af lokal kvælstofafstrømning'.

    Antallet af bakterier
    Antallet af bakterier i vandet ved strandene i Gilleleje er bestemt af to ting. Dels antallet af overløb, dvs. udledninger af urenset spildevand fra renseanlægget ved kraftig regn og dels et 'baggrundsniveau' fra f.eks. ukloakerede ejendomme i det åbne land, Græsted Renseanlæg der også pt. udleder til Søborg Kanal, badende, havneaktivitet, landbrug mv.

    COWI's beregninger viser, at antallet af bakterier i vandet kommer fra begge kilder. I takt med, at f.eks. ukloakerede ejendomme får lavet nye gode spildevandsanlæg mv. vil antallet af overløb få en stadigt større betydning for antallet af bakterier. Antallet af overløb styres af antallet af bassiner i kloaksystemet og vil blive reguleret i den kommende udledningstilladelse til Gilleleje Renseanlæg.

    I dag sker der 7 overløb fra renseanlægget om året. Når der sker et overløb vil en fane af vand med højt indhold af bakterier sprede sig ca. 500 m på hver side af havnemundingen. Sker det i badesæsonen, vil der blive advaret om badning, det Blå Flag vil blive taget ned og der vil blive taget prøver af vandet, indtil der igen kan bades frit, ligesom kommunen gør i dag.

    Udledning gennem en havledning vil ikke have effekt på antal overløb og antallet af bakterier, da renset spildevand har lavt indhold af bakterier og overløbene fortsat vil ske inde ved renseanlægget til Søborg Kanal.

    Søborg Kanal og havnebassinet
    COWI vurderer i rapporten, at udledningen fra det fremtidige Gilleleje Renseanlæg ikke vil medføre ændringer i de fysiske forhold i Søborg Kanal eller stå i vejen for opfyldelse af de miljømål der findes for vandløbet i den gældende Vandområdeplan. Det fremhæves dog, at færre overløb i fremtiden vil have en gavnlig effekt på vandløbets smådyr. COWI vurderer også, at udledningen fra det fremtidige Gilleleje Renseanlæg ikke vil påvirke kvaliteten af vandet i havnebassinet.

    Pandehave Å
    Dronningmølle Renseanlæg leder renset spildevand til Pandehave Å via en grøft. Pandehave Å-dal er omfattet af NATURA2000. Sweco har for Gribskov Kommune lavet en vurdering af, om det betyder noget for NATURA2000 udpegningerne, at der i fremtiden vil blive ledt mindre vand til åen, se bilag 4. Rapportens konklusion er, at nedlæggelsen af Dronningmølle Renseanlæg vil medføre en lidt lavere vandstand, som dog ikke vil påvirke de beskyttede naturtyper. Grøften vil få væsentligt lavere vandstand og kan i tørre perioder have stillestående vand.

    Administrationens vurdering og anbefaling
    På baggrund af COWI's og Sweco's rapporter om konsekvenserne ved at nedlægge Dronningmølle Renseanlæg og fremover rense spildevandet på Gilleleje Renseanlæg er det administrationens vurdering og anbefaling at
    • at nedlæggelsen af Dronningmølle Renseanlæg kan gøres uden væsentlig negativ påvirkning af Pandehave Å
    • at rensning af spildevandet fra Dronningmølle Renseanlæg kan kobles til Gilleleje Renseanlæg uden væsentlig negativ påvirkning af Kattegat og de NATURA2000 områder der findes ud for Gilleleje
    • at det ikke er nødvendigt at bygge havledning, da COWI's beregninger og vurderinger viser, at næringsniveauet ved udledning fra Søborg Kanal via havnebassinet ikke vil have væsentlig negativ effekt på vandmiljøet
    • at det er nødvendigt at nedsætte antallet af overløb for at skåne Søborg Kanal og nærområdet for udledning samt sikre bedst mulig badevandskvalitet på Gillelejes strande


    Lovgrundlag
    Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse, LBK nr. 1189 af 27/9 2016 § 32
    Lov om miljøvurdering af planer og programmer, lovbekendtgørelse, LBK nr. 939 af 3. juli 2013

    Økonomi
    Økonomien ligger inden for Gribvand Spildevand A/S's anlægsbudget

    Miljøforhold
    Planen er screenet efter 'Lov om miljøvurdering' på baggrund af beregninger og vurderinger fra COWI og Sweco. Beregninger og vurderinger kan læses i bilag 2, 3 og 4. Det er vurderet, at planen ikke medfører væsentlig indvirkning på miljøet og at planen derfor ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering. Samtidig er der foretaget en væsentlighedsvurdering af planen i forhold til påvirkning af NATURA2000 områder og det er vurderet, at planen ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af NATURA2000 områder og at der derfor ikke skal foretages en konsekvensvurdering.

    Høring
    Forslag til tillæg til spildevandsplanen skal i 8 ugers offentlig høring inden endelig vedtagelse. Der er krav om annoncering på kommunens hjemmeside.

    Bilag
    Bilag 1. Udkast til tillæg nr. 12 til spildevandsplanen. nedlæggelse af Dronningmølle Renseanlæg. Dok. nr. 2016/27880 040

    Bilag 2. Natura2000 vurdering for Gilleleje Flak og Tragten COWI 2017. Dok. nr. 2016/27880 035

    Bilag 3. Modellering af udledning til Kattegat COWI 2017. Dok. nr. 2016/27880 034.

    Bilag 4. NATURA2000 vurdering for Pandehave Å-dal Sweco 2017. Dok. nr. 2016/27880 036


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
    1. at tillægget til spildevandsplanen sendes i offentlig høring i 8 uger
    2. at tillægget betragtes som vedtaget, hvis der ikke indkommer væsentlige indsigelser i høringsperioden
    3. at tillægget bringes op til fornyet politisk behandling, såfremt der indkommer væsentlige høringssvar
    4. at godkende at planen ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering og konsekvensvurdering
    5. at godkende, at der ikke etableres havledning
    6. at godkende, at antallet af overløb skal reduceres til ét overløb hvert 5. år


    Beslutning
    1.-6. Anbefalingen tiltrådt




    46. Gribvand - ændring af ejerstrategi
    13.02G00 - 2017/15388

    Sagsfremstilling
    Teknisk udvalg behandler sagen for at tage stilling til, om administrationen skal arbejde videre med en ny ejerstrategi for Gribvand.

    Sagen forelægges udvalget efter anmodning fra Bo Jul Nielsen på det seneste møde i Teknisk Udvalg.

    Ejerstrategien
    Gribskov Kommune har som ejer af Gribvand vedtaget en ejerstrategi. Ejerstrategien er dateret til den 30. april 2012.

    Formålet med ejerstrategien er at fastlægge de overordnede mål og visioner for Gribvand A/S og Gribvand Spildevand A/S.

    Ejerstrategien skal sætte mål for, hvordan kommunen vil følge Gribvands drift og udøve ejerindflydelse. Via ejerstrategien sættes der også mål for at sikre forbrugernes og borgernes interesser. Derudover skal ejerstrategien lægge retningslinjer for hvorledes Gribvands aktiviteter må påvirke kommunens økonomi og likviditet. Desuden skal der være mål for sikring af kommunens øvrige interesser, herunder planlægning, byudvikling m.v. samt for koordinering af aktiviteter og interesser i h.h.v. Gribvand og Kommunen.

    Det fremgår af ejerstrategiens punkt om evaluering, at ejerstrategien som udgangspunkt gælder indtil andet er besluttet af Gribskov Kommune. Endvidere fremgår, at eftersom gældende ejerstrategi er den første ejerstrategi, må man forvente, at implementering vil vise behov for forbedringer undervejs. Derudover må det antages, at den udvikling, der foregår inden for vandsektoren i Danmark, i sig selv vil skabe behov for fornyelse. Det må forventes at ejerstrategien løbende skal evalueres og eventuelt revideres som minimum én gang i hver Byrådsperiode.


    Lovgrundlag


    Økonomi
    Evt. udgifter til en ekstern rådgiver i forbindelse med udarbejdelse af ny ejerstrategi.

    Høring
    Administrationen vil inddrage Gribvand i processen med udarbejdelse af forslag til ny ejerstrategi.

    Bilag
    Bilag: TEK 31.05.2017 Ejerstrategien for Kommunen som ejer af Gribvand 2012 Dokumentnummer 2017/15388 001


    Administrationens indstilling
    1. Administrationen indstiller, at Teknisk Udvalg beslutter, at administrationen skal igangsætte en revidering af ejerstrategien for Gribvand.


    Beslutning
    1. Tiltrådt
    55. Trafiksikkerhedstiltag for krydset Kildevej - Askemosevej
    05.00G00 - 2015/16425

    Sagsfremstilling
    Sagen forelægges Teknisk Udvalg efter behandling i Byrådet den 22.05.2017. Sagen redegør for de udarbejdede skitseforslag til forbedring med uheldsanalyser og vurderinger, den tidligere politiske behandling, samt den etablerede løsning.

    Anmodning
    Sagen kom på dagsorden efter anmodning fra Socialdemokratiet (A) og Nytgribskov (G). "Socialdemokratiet og NytGribskov stiller følgende forslag på først kommende Økonomiudvalgsmøde: Det besluttes at der frigives midler til igangsættelse af projektering af en rundkørsel på Kildevejen Tibirke/Holløse. Derudover behandles sagen i Teknisk Udvalg for udarbejdelse af endeligt projekt, samt budget for anlæg af ny rundkørsel hurtigst muligt. Finansiering sker ved genåbning af budgettet 2017/2018".

    Byrådet behandlede sagen den 22.05.2017, hvor der blev besluttet at sende sagen til behandling i Teknisk Udvalg.

    Tidligere behandling af sagen
    Sagen om trafiksikkerhed for krydset Kildevej - Askemosevej er tidligere behandlet i Teknisk Udvalg
    • 24. februar 2016
    • den 8. juni 2016

    Ved de tidligere behandlinger er der fremlagt løsningsforslag med tilhørende overslag over økonomi.
    I efteråret 2016 der etableret fuld stop og hastighedsbegrænsning på 60 km på Kildevej.

    Sagsfremstilling

    Krydset er uheldsanalyseret af Via Trafik, og der er arbejdet med forskellige tiltag til forbedring af trafiksikkerheden i krydset. Alle tiltag indgår i nedenstående 4 forslag, hvoraf forslag 2 er gennemført i efteråret 2016 i en modificeret form.

    ForslagForventet reduktion af uheldForventet reduktion i personskader
    Etablering af rundkørsel
    (forslag 1)
    60 %
    83 %
    Forsætning af krydset
    15 %
    25 %
    Opstramning af krydset og etablering af fuld stop
    (forslag 2)
    30 %
    30 %
    Højresvingsbane fra Tibirke Bro og bevarelse af eksisterende venstresvingsbane fra Kildevej til Tibirkebro, samt forbud mod at krydse Kildevej (Forslag 3)
    20-30%
    30-50%

    Forsætning af krydset er ikke nærmere konkretiseret, da effekten vurderes begrænset og løsningen er en dyr løsning, med overslag på 5,0 - 7,0 mill. kr.

    ForslagPrisoverslag
    Forslag 1: Etablering af rundkørsel
    5.025.000,-
    Forslag 2: Opstramning af krydset og etablering af fuld stop
    1.058.000,-
    Forslag 3: Højresvingsbane fra Tibirke Bro og bevarelse af eksisterende venstresvingsbane fra Kildevej til Tibirkebro, samt forbud mod at krydse Kildevej.
    1.920.000,-

    Supplerende om forslag 3
    Forslag 3, er en trafikprioritering som begrænser den tværgående trafik til et minimum, ved at forbyde venstresving og spærre for krydsende trafik.



    Forslaget vurderes at give omvejskørsel for ca. 750 bilister dagligt, på mellem 0,1 til 2,5 km. Det vurderes at løsningen vil have en gavnlig effekt på uheldsbelastningen af selve krydset, men at det vil give afledte konsekvenser til andre kryds og strækninger. Det samlede antal af uheld vurderes at falde, og deres alvorlighedsgrad vil falde, men uheld vil stadig forekomme og blive fordelt til de øvrige strækninger og kryds på bl.a. Kildevej. Dernæst skal det forventes, at denne indretning vil give ulovlige krydsninger og U-vendinger, som potentielt vil medføre alvorlige uheld over tid.

    Alle forslag og analyser er vedlagt i bilag 1.

    Teknisk Udvalgs besluttede den 08.06.2016 at gennemføre en prisbillig variant af forslag 2, hvilket blev gennemført i sensommeren 2016. Der er skiltet med lokal hastighedsnedsættelse på 60 km/t og etableret fuldstop for sideveje. Krydset er strammet op med afmærkning og den aktive skiltning er ændret til advarsel om krydsende trafik.

    Vurdering
    Administrationen anbefaler at Teknisk Udvalg drøfter mulighederne for yderligere trafiksikkerhedstiltag i krydset.

    Lovgrundlag
    Lov nr. 1520 af 01.07.2015 Lov om offentlig vej § 8

    Økonomi
    Der er ikke afsat økonomi til yderligere tiltag i krydset. Yderligere tiltag kræver at der afsættes anlægsmidler.

    Miljøforhold
    -


    Høring
    Ændringer af vejenes indretning skal udføres efter gældende Vejregler og godkendes af Politiet.

    Bilag
    Bilag 1. Forslag til trafiksikkerhedstiltag i krydset Kildevej / Askemosevej / Tibrikebro Dok. nr. 2015/16425 029

    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg
    1. at Udvalget drøfter mulighederne for yderligere trafiksikkerhedstiltag for krydset


    Beslutning
    O stillede ændringsforslag om, at sagen og mulige løsninger drøftes i TEK igen efter beslutningen om budgetaftalen for 2018, idet udgifterne søges finansieret i det kommende budget.

    A og Ø stillede forslag om, at forslag 1, etablering af rundkørsel, gennemføres.

    O's ændringsforslag blev bragt til afstemning
    For stemte O og V (3)
    Imod stemte Ø og A (2)
    Ændringsforslaget blev tiltrådt.

    A og Ø ønskede at begære sagen i Byrådet, hvilket blev afvist. A og Ø forbeholder sig ret til at påklage dette til det kommunale tilsyn





    Efterretningssager

    47. Lille Strandstræde - Tilladelse til ændring af overkørsel
    006442 - 2017/13694

    Sagsfremstilling
    Teknisk Udvalg har på foranledning af Bo Jul Nielsen på mødet den 26.04.2017 bedt om en redegørelse for sag om tilladelse til at ændring af overkørsel for Lille Strandstræde 7 i Gilleleje.

    Lille Strandstræde
    Lille Strandstræde er en privat fællesvej ved havnen i Gilleleje - se kortbilag. Vejen er meget smal og ensrettet.

    Sagens forløb
    Den 23.11.2016 henvender ejer af Lille Strandstræde 8 til Kommunen vedr. adgangsforhold på Lille Strandstræde 7. Klager oplyser, at Lille Strandstræde 7 er gået i gang med at etablere en ekstra indkørsel til sin ejendom

    Den 25.11.2016 skriver vejmyndigheden til ejeren af Lille Strandstræde 7, og beder ejer om straks at indstille anlægsarbejde og ansøge om en tilladelse til etablering af adgangen.

    Den 29.11.2016 ansøger ejeren af Lille Strandstræde 7 om en tilladelse til etablering af en ekstra adgang / p-plads ved siden af den gamle adgang. Det meddeler vejmyndigheden den 05.12.2016 afslag på.

    Den 07.12.2016 ansøger ejer af nr. 7 om at ændre sin adgang, således at han vil nedlægge den eksisterende og færdiggøre den nye.

    Vejmyndigheden tildeler den 14.12.2016 en tilladelse til ændring af adgangsforholdene, idet vejmyndigheden ikke vurderer, at det nye adgangsforhold er til fare eller gene for trafiksikkerhed eller forringe parkeringsmuligheder på den pågældende vej- se vedlagte bilag for hele sagensforløb.

    Kommunens har ligeledes set på sagen som byggemyndighed. Der er 01.02.2017 truffet afgørelse om at det ikke kræver en byggetilladelse at etablere en parkeringsplads på sin ejendom.
    I afgørelsen af 01.02.2017 bemærkes det, at Gribskov Kommune jf. byggelovens § 13 når terrænreguleringen er udført, kan påbyde ejeren at ændre terrænreguleringen. Kommunen har derfor ikke lovhjemmel til på forhånd at godkende eller nægte en terrænregulering.

    Vurdering
    Ejendomme har krav på at have en overkørsel til vejen. Kommunen skal godkende overkørslen. Ved godkendelse kan der sættes krav af vejtekniske eller færdselsmæssige grunde.

    I den konkrete sag har administrationen vurderet, at ændring af overkørslen ikke er til fare / gene for trafikken eller forringer trafiksikkerheden på vejen.

    Afgørelser vedr. overkørsler kan påklages af berørte parter til Vejdirektoratet. Den nye overkørsel vil ikke påvirke drift og anvendelse af ejendommen på Ll. Strandstræde 8. Klager er således ikke part i sagen, da han ikke har direkte individuel interesse i placering af overkørsel på Ll. Strandstræde 7. Derfor kan klager ikke klage til Vejdirektoratet.

    Klager har dog mulighed for at klage over kommunens sagsbehandling til Ankestyrelsen, som har overtaget statens tilsyn med kommunerne. Administrationen har oplyst klager om denne mulighed.

    Parkering reguleres af færdselsloven, som håndhæves af politiet. Det bemærkes, at de fleste grundejere har plads til en parkeret bil på egen grund. Eventuelle ekstra biler kan parkeres på tilstødende vejarealer (offentlige og private fællesveje) - f. eks. ved havnen.

    Sagensafslutning
    Administrationen har den 3. maj været ude at besigtige vejen. Det blev konstateret, at Lille Strandstræde 7 ikke har nedlagt den gamle overkørsel. Administrationen vil følge op ift. ejeren mhp. at få nedlagt den gamle overkørsel. Når det er sket, vil sagen blive lukket.



    Lovgrundlag

    Lov om private fællesveje §62 (LBK nr 1234 af 04/11/2015)
    Kommunen skal godkende overkørsler fra privat grund. Der kan sættes krav af vejtekniske eller færdselsmæssige grunde.

    Færdselsloven §28 og §121 (LBK nr 38 af 05/01/2017)
    Politiet håndhæver bestemmelser vedr. parkering.


    Miljøforhold


    Bilag
    Bilag TEK 31-05-2017 Kortbilag Dok. nr. 2017/13694 002

    Bilag TEK 31-05-2017 Sagens forløb dok nr. 2017/13694 007


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:

    1. at tage orienteringen til efterretning


    Beslutning
    1. Taget til efterretning

    Bo Jul Nielsen tog forbehold




    48. Park Allé ønskes spærring fjernet
    05.02P00 - 2012/50059

    Sagsfremstilling
    Teknisk Udvalg får sagen til orientering om det videreforløb af sagen om Park Alle.

    Sagens baggrund
    Grundejerforening Fuglevangen har bedt kommunen om, enten at sørge for at Park Alle bliver åbnet igen eller alternativt, at grundejerforening Dronningmølle Strandpark I-III tildeles vejret til Fuglevangen.

    Den 12.08.2015 blev Teknisk Udvalg orienteret om, at kommunen ikke har hjemmel til at gå ind i sagen. Det er en privatretlig sag, som i givet fald skal afgøres ved domstolene

    Afgørelsen blev påklaget til Vejdirektoratet. De har efterfølgende hjemvist sagen til fornyet behandling i kommunen med begrundelsen om, at kommunen burde undersøge vejret for Dronningmølle Strandpark.

    Administrationen har siden indhentet supplerende oplysninger vedr. vejret for Dronningmølle Strandpark. De nye oplysninger giver ikke anledning til at ændre afgørelsen.

    Videre forløb
    På baggrund af ovenstående påtænker administrationen at træffe fornyet afgørelse. Afgørelsen skal sendes i høring, inden administrationen træffer den endeligt.

    Når administrationen har modtaget høringssvar fra de respektive grundejerforeninger, vil det blive indarbejdet i den endelige afgørelse. Den endelige afgørelse forventes blive fremlagt på Teknisk Udvalg møde den 16.08.2017, inden den bliver meddelt til de berørte.


    Lovgrundlag


    Økonomi


    Bilag


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:
    1. at tage orienteringen til efterretning


    Beslutning
    1. Taget til efterretning
    49. Ramløse å, Nyt regulativ
    06.00P00 - 2016/29733

    Sagsfremstilling
    Teknisk Udvalg har på mødet den 26. april efterspurgt en orientering om oprensning af Ramløse Å i forbindelse med, at forslag til nyt regulativ er i 2. høring.

    Regulativ er i 2. høring, da sejlads tillades.
    Forslag til nyt regulativ for Ramløse Å er i 2. høring, da 1. høring gav anledning til at ændre bestemmelserne for sejlads. Sejlads tillades for ikke-motoriserede fartøjer. Dette var der ønske om - både ved informationsmøde i 1. høringsrunde og i høringssvar. At sejlads tillades er en væsentlig ændring, hvorfor regulativforslaget er i høring igen.

    Høringsfrist 1. juni 2017
    Høringen løber frem til d. 1. juni 2017. Herefter skal regulativet til godkendelse i Teknisk Udvalg, hvorefter der er 4 ugers klagefrist.

    Bunden i Ramløse Å ligger over koten i regulativforslaget
    Administrationen har opmålt bunden af Ramløse Å i 2015. På en strækning på 500 m er bunden 10 cm over bundkoten i regulativforslaget. Bunden består af sand. Bundkoten for Ramløse Å starter i kote 3,58 DVR90 (Dansk Vertikal Reference) ved Holløse Bredning og slutter i kote 3,38 ved udløb i Arresø.

    Oprensnings foretages hvis bundkotefastsættelsen i regulativforslaget vedtages
    Såfremt regulativforslaget for Ramløse Å bliver endeligt godkendt, oprenses bunden i Ramløse Å på den nævnte strækning. Bunden oprenses, hvor den er højere end regulativet foreskriver.

    Oprensning må kun foregå 1. aug - 1. nov
    I henhold til bestemmelserne i regulativforslaget, må oprensning kun foregå i perioden 1. august til 1. november, af hensyn til faunaen.

    Vandstanden i Ramløse Å
    Da Ramløse Å har meget ringe fald, bestemmes vandstanden i Ramløse Å langt overvejende af vandstanden i Arresø. Vandstanden (flodemålet) i Arresø er sat til kote 3,90 DVR90.


    Lovgrundlag
    Oprensning foretages på grundlag af:.
    LBK nr 1219 af 28/09/2016, Lov om Vandløb, kap 7

    Udarbejdelse af regulativet er foretaget på grundlag af:
    LBK nr 1219 af 28/09/2016, lov om vandløb, kap 5.
    BEK nr. 919 af 27. juni 2016 om regulativer for offentlige vandløb.
    Cirkulære nr. 21 af 26. februar 1985 om vandløbsloven, § 7.
    Cirkulæreskrivelse nr. 23 af 20. juli 1984 om standardregulativ for offentlige vandløb.

    Økonomi
    Udgifter til oprensning af offentlige vandløb afholdes af Vandløbsdriftskontoen under Team Natur og Vand

    Miljøforhold
    Regulativforslaget for Ramløse Å er udarbejdet i overensstemmelse med Vandløbsloven, Vandområdeplanen, Naturbeskyttelsesloven, Habitatdirektivet, Miljømålsloven og Miljøbeskyttelsesloven.

    Høring
    Regulativforslaget for Ramløse Å har været i offentlig høring fra 03.01.2017 til 06.03.2017. Administrationen indbød til informationsmøde i 1. høringsperioden, hvor der var mulighed for at stille spørgsmål til forslaget. 20 lodsejere mødte op til mødet, som blev holdt på Rådhuset i Helsinge.
    Regulativforslaget er sendt i 2. høring, da 1. høring gav anledning til en væsentlig ændring af regulativforslaget.

    2. høring slutter den 1. juni 2017


    Bilag


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg
    1. At tage orienteringen til efterretning


    Beslutning
    1. Taget til efterretning
    50. Badevand og Blå Flag 2017
    01.00G00 - 2017/09249

    Sagsfremstilling
    Teknisk Udvalg får sagen til orientering.

    Blå Flag og badevandsæsonen 1. juni - 1. september
    Sommeren står for døren og badesæsonen er på trapperne. Administrationen har i lighed med tidligere år ansøgt Friluftsrådet om Blå Flag på en række strande i Kommunen.

    Blå Flag er en international kampagne, som i Danmark administreres af Friluftsrådet. Kampagnen er et kvalitetsmærke, hvor følgende elementer er i fokus:
      • Rent badevand
      • Gode faciliteter
      • Badesikkerhed
      • Miljøinformation og aktiviteter
    Blå flag strande i 2017
    Kommunen har i år fået tildelt Blå Flag på følgende 9 strande:
      • Stængehus Strand
      • Tisvildeleje Strand
      • Strandbjerggård Strand
      • Rågeleje Strand
      • Smidstrup Strand
      • Tinkerup Strand
      • Gilleleje Veststrand
      • Strandbakkerne
      • Dronningmølle Strand

    Klassificering af badevand
    EU's direktiv klassificerer badevandet, på baggrund af analyseresultater for de seneste 4 badesæsoner. Analyserne omfatter badevandets indhold af intestinale enterokokker og E. coli bakterier.

    Badevandskvaliteten klassificeres som udmærket, god, tilfredsstillende eller ringe. Klassificeringen sker i henhold til Bekendtgørelsen om badevand og badeområder.

    Blå Flag tildeles kun til strande med badevand af den højeste klassificeringsgrad: udmærket.
    Badevandskvalitet i top på Kommunens strande
    Resultaterne af badevandanalyserne fra 2016 viser, at badevandskvaliteten på de 9 strande i Gribskov Kommune har den højeste klassificeringsgrad: udemærket.

    Flaghejsning 2017: Smidstrup strand - Grundlovsdag 5. juni kl. 10
    Teknisk Udvalg har tidligere besluttet, at der afholdes ét flaghejsningsarrangement i kommunen i forbindelse med at badesæsonen går i gang. I år hejses flaget på Smidstrup Strand.

    Smidstrup Strand - Smidstrup søvej 7, 3250 Gilleleje
    På Smidstrup Strand foretages der dette forår oprydning af ældre skilte og unødigt inventar. Yderligere vil blive opsat nyt handicaptoilet og parkeringspladsen bliver ryddet for sand og græs.


    Lovgrundlag
    Bekendtgørelsen om badevand og badeområder

    Økonomi
    Blå Flag: Hver Blå Flag strand koster 6.000 kr i deltagergebyr til Friluftsrådet. Budgettet til Blå Flag er 100.000 kr, som afholdes over ramme 313 Vand.

    Badevand: Der udtages min. 15 prøver pr. strand (11 strande) fordelt over badesæsonen. Årligt bruges der ca. 90.000 kr på analyser af badevandet, som afholdes over ramme 313 vand.

    Bilag


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til teknisk Udvalg
    1. at tage orienteringen om badevand og blå flag 2017 til efterretning


    Beslutning
    1. Taget til efterretning
    51. Surf-aktiviteter i Gilleleje
    01.00G00 - 2017/15754

    Sagsfremstilling
    Teknisk Udvalg får sagen til orientering, da der på udvalgets aprilmøde blev efterspurgt en gennemgang af "Surf-aktiviteter i Gilleleje", med henvisning til Mia Miltons projekt "Gilleleje Surf & SUP" i Gilleleje, som har været omtalt i medierne.

    Hvad er SUP?
    SUP står for Stand Up Padle surfing. SUP er et stort surfbræt, som man står på og med en åre padler sig frem.
    SUP er en hurtigvoksende aktivitet blandt helt almindelige motionister, som let kan læres. Sporten vinder mere og mere ind ved de danske kyster,  fjorde, søer, kanaler og ikke mindst havne.

    SUP kræver fladt vand og læ
    Stand Up Padle kræver - for nybegyndere - rolige kyster eller søer med fladt vand og læ. Desuden er det rart, at der ikke er sten på bunden og stranden, hvor brædderne tages i og op af vandet.

    Det konkrete projekt - udlejning, kurser og salg af kaffe.
    Det konkrete projekt omhandler udlejning af SUP-udstyr, kurser og salg af kaffe, kage, juice og is fra en mindre indregistreret campingvogn - "Surfbaren".

    Surfbaren vil være at finde på stranden på udvalgte dage afhængig af vind og vejr mv. Der kan surfes hele året, men højsæson er i skolernes sommerferie.
    Udstyr og surfbar opbevares ikke ved stranden. Der er tale om midlertidigt ophold og alt pakkes sammen når dagen er omme.

    Der tilbydes undervisning i stand up padling, bølgesurf, SUP yoga, teambuilding, firmaaftaler, camps og udlejning af boards.

    Forslag til placering - Strandbakkerne og Østmolen i Gilleleje
    Projektet er mobilt og har ingen fast base, dog vil det primære tilholdssted være i Gilleleje på Strandbakkerne og Østmolen grundet optimale vindforhold samt kort afstand til opbevaringen af udstyr.


    De røde cirkler viser kommunens strand ved Østmolen og Strandbakkerne i Gilleleje
     
    Strandbakkerne er privatejet og fredet
    Standbakkerne ejes af strandbakkeselskabet, som har givet tilladelse til at bruge arealet. Strandbakkerne er omfattet af fredning af kystnære grønne områder i Gilleleje By. Administrationen vurderer, at projektet, som beskrevet i ansøgningen, er af midlertidig karakter og derfor ikke umiddelbart kræver en tilladelse fra Fredningsnævnet for Nordsjælland. Efter sæsonafslutning, bliver det vurderet, om projektets påvirkning af de fredede arealer vil kræve en tilladelse fra nævnet.

    Strand ved Østmolen - ca. 10 meter er kommunaltejet
    Havnen ejer området omkring østmolen og lystbådshavnen, matrikel nr. 90a af Gilleleje By, Gilleleje.
    Kommunen ejer det mindre strandområde for enden af Strand Alle, øst for østmolen.

    Søger om arrangementtilladelse
    Mia Milton har søgt om arrangementtilladelse via eventguiden, til at bruge den kommunale del af stranden, øst for Østmolen, til sin SUP aktivitet.
    Administrationen behandler sagen.

    Samarbejde med Grejbanken på Gilleleje havn
    SUP-projektet og Grejbanken er ved at op starte et samarbejde om opbevaring og brug af udstyr. Grejbanken er en container i Gilleleje ved lystbådhaven med diverse udstyr til friluftliv. Grejbanken drives af Gribskov Ungdomsskole og formålet er at hjælpe skoler, institutioner og foreninger med at bruge naturen.

    Ønske om sand på Strandbakkerne
    Ved budgetforliget 2016 blev det besluttet at nedprioritere at udlægge sand på strandbakkerne.
    Teknisk Udvalg har på aprilmødet stillet forsalg om at bruge midler fra puljen til 'Forskønnelse af by og land' til at lægge sand på Strandbakkerne inden badesæson 2017. Dette er ikke en mulighed, da kommunen ikke har en tilladelse og ikke kan nå at få en inden badesæson pga. sagsbehandlingstid, høring og klagefrist. Tilladelsen gives af Kystdirektoratet.

    Ønske om sand på øststranden i Gilleleje
    Mia Milton udtrykker ønske om, at der udlægges sand på stranden ved Østmolen.
    Administrationen vurderer, at det kræver 100-300 ton. Dette kræver en tilladelse fra havnen, som ejer af stranden.

    Søger midler gennem kommunens Erhvervspulje
    Mia Milton oplyser, at hun har søgt midler til projektet gennem Erhvervspuljen.


    Lovgrundlag


    Økonomi


    Bilag


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller, at:
    1. orienteringen tages til efterretning


    Beslutning
    1. Taget til efterretning



    52. Gribvand - rapportering til ejer 1. kvartal 2017
    88.16K00 - 2012/32393

    Sagsfremstilling
    Teknisk Udvalg får sagen til orientering.

    Sagen fremlægger Gribvand Spildevands kvartalsrapport for 1. kvartal 2017 til orientering. Kvartalsrapporten er vedlagt som bilag. Nedenfor er en gennemgang af rapporten set i forhold til ejerstrategiens mål.

    Ejerstrategiens overordnede mål for selskaberne er:
    1. at Gribvands anlægsaktiviteter bevares
    2. at Gribvands serviceniveau i forhold til borgere, lodsejere og kunder er i overensstemmelse med byrådets ønsker
    3. at opgaveløsningen i både Gribvand og Gribskov Kommune sker optimalt og koordineret i forhold til borgernes interesser
    4. at Gribvands aktiviteter og investeringsplaner løbende understøtter kommunens ansvar og planer i forhold til miljøbeskyttelse, herunder beskyttelse af vandområder, grundvand, klimasikring og CO2-reduktion

    Kvartalsrapport for 4. kvartal siger følgende:
    1. Gribvand har i første kvartal 2017 haft anlægsinvesteringer på 8,1 mio kr ud af et budget på 55,1 mio
    2. Efter 1. kvartal 2017 har der været 1111 opkald om drift, kundeservice og tømningsordning. Heraf er 94% i gennemsnit besvaret første gang. Målsætningen er 85 %. Uden for arbejdstid flyttes opkaldene til Falck, her er 130 besvaret, 34 er videregivet til vagten.
    3. Der holdes løbende møder på direktionsniveau og på administrativt niveau. Der er derudover en koordinationsgruppe, der varetager arbejdet med den fremtidige struktur for renseanlæg.
    4. I januar 2017 var der et væsentligt udslip af urenset spildevand til Ammendrup Å. Udledningen skete fra overløbsbygværket ved Nørretofte, der fejlagtigt ikke var blevet sløjfet. Det var nødvendigt at oprense ca. 1 km af åen og udlægge nyt gydegrus. Udslippet er politianmeldt af Gribskov Kommune som miljømyndighed.

      Gribvand er ved at lave ny tilløbsledning til Tisvilde Renseanlæg. Den antages at være klar i maj 2017. Hermed vil de utilsigtede overløb på den gamle ledning være stoppet.

      Gribskov Kommune afventer ansøgningsmaterialet til godkendelse af overløbene i Esbønderup og Esrum. Ansøgningsmaterialet skal indeholde tiltag til at nedbringe overløbshyppigheden.

      Overløb ved Brudsbakken. Gribvand har kortlagt fejlkoblede vejbrønde i området, som ved regn får spildevandskloakken til at løbe over. Administrationen arbejder i indeværende år på at få kommunale og private vejbrønde koblet fra kloaknettet.

      Overløb ved Iglekærvej/Lundevangen. Gribvand arbejder på kortlægning af uvedkommende vand i kloakken fra tagflader og arbejder med grundejerforeningen på frivillige afkoblinger

      Gribskov Kommune afventer ansøgningsmateriale til godkendelse af samtlige overløb til Arresø. Ansøgningsmaterialet skal indeholde tiltag til at nedbringe overløbshyppigheden. Derudover arbejder Gribvand med øget bassinkapacitet i oplandet samt logning af overløb.

      Derudover er der en række andre overløb mv. i kommunens kloaknet. Gribvand arbejder på en samlet rapport over disse. Administrationen har ikke set rapporten endnu.

      Der har været en række overskridelser af kravværdier for udløbene fra renseanlæggene i 1. kvartal. Overskridelserne er sket på renseanlæggene i Smidstrup for organisk materiale (en gang), Gilleleje for kvælstof og ammoniak (to gange), Dronningmølle for ammoniak (3 gange), Helsinge for fosfor (en gang), Vejby for kvælstof (en gang), Tisvilde for kvælstof (en gang) og Stokkebro-Rågemark for organisk stof (en gang).

      Der har i 1. kvartal været 18 udkald til driftsforstyrrelser i kloaksystemet.

      De fælleskloakerede overløb mangler fortsat alarmer og loggere.

    Ejerstrategiens indeholder ligeledes mål for udvikling af selskaberne:
    • Gribvand skal løbende kortlægge og analysere mulighederne for samarbejde/fusioner med andre forsyninger og/eller forsyningsarter som for eksempel affald
    • Gribvand skal løbende arbejde for at reducere CO2-udledningen - jf kravene vi har som klimakommune
    • Gribvand skal løbende honorere de generelle og individuelle effektiviseringsmål, som Forsyningssekretariatet melder ud og som i sidste ende medvirker til en kontrolleret udvikling i taksten
    Samt mål for koordinering mellem selskab og kommune:
    • Gribvand skal give besked inden budgetlægningen om aktiviteter i Gribvand, som kan føre til udgifter for kommunen
    • planlægning i kommunen og Gribvand skal løbende koordineres
    • Gribvand skal deltage i sagsforberedende arbejde og bidrage med aktive og konstruktive forslag til planlægningsarbejdet uanset, om det er initieret af kommunen eller af Gribvand
    • interesser i køb og salg af arealer og ejendomme skal koordineres
    • der skal ske en smidig udveksling af informationer om spildevandsanlæggenes drifts- og miljømæssige tilstand for at sikre miljøbeskyttelsen
    • der skal ske en smidig udveksling af oplysninger om ændringer i spildevandsforhold på private ejendomme, som danner udgangspunkt for kundebetjening og sagsbehandling hos både Gribvand og kommunen
    • der skal ske en koordinering af større informationstiltag

    Og mål for Gribvands serviceniveau :
    • serviceniveauet for kloakforsyningen skal leve op til normerne i Danmark
    • variationen i taksterne for Gribvand skal minimeres i videst muligt omfang
    • Gribvands egen strategi vedr. betjening af kunderne skal lægge sig tæt op ad kommunens service- og kvalitetspolitik, så borgerne sikres en ensartet service hos både kommune som selskab
    • Gribvand skal sørge for erfaringsopsamling og evaluering inden næste udbud af ordninger for at sikre, at service og kvalitet afstemmes i forhold til kundernes ønsker og forventninger


    Lovgrundlag


    Bilag
    Bilag TEK 31. maj 2017. Gribvands ejerraportering 1. kvartal 2017. Dok.nr. 2012/32393 050


    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:
    1. at tage Gribvands kvartalsrapport for 1. kvartal 2017 til efterretning


    Beslutning
    1. Taget til efterretning



    53. Rekreativ Kystudvikling Nordsjælland
    01.00P00 - 2016/42503

    Sagsfremstilling
    Introduktion
    Plan- og Miljøudvalget og Teknisk Udvalg forelægges sagen sideløbende, for at blive orienteret om det arbejde der p.t. er i gang i forbindelse med Rekreativ Kystudvikling Nordsjælland.

    Plan- og Miljøudvalget behandler desuden sagen for at godkende det vedlagte kommissorium for det videre arbejde.

    Sagens kerne
    Naturstyrelsen, VisitNordsjælland samt kommunerne Halsnæs, Helsingør, Fredensborg og Gribskov har dannet en gruppe, som samarbejder om kystudviklingen i Nordsjælland. Målsætningen er at skabe fokus på de fire hovedområder: Brugerperspektiv, Zonering og differentiering af kysten, Eventkoordinering og tilladelser samt Servicefaciliteter og drift. Indsatsen sker i forbindelse med projektet "Kyst, by og natur" (bevilliget af Region Hovedstaden, Vækstforum) og blev tiltrådt af Erhvervs- og Turismeudvalget d. 09.11.2015.

    Arbejdet skal skabe rammerne for en bæredygtig udvikling og for en mere effektiv myndighedsbehandling af de kystnære områder. Dermed øges muligheder for vækst og udvikling af turistsektoren, det lokale erhvervsliv og lokalsamfundene.

    Sagsfremstilling
    Nordkysten er attraktiv og tiltrækker mange borgere og turister. Aktivitetsniveauet er fortsat stigende, og der er dermed fortsat et vækstpotentiale for flere turister og brugere generelt, der skal udnyttes. Et øget aktivitetsniveau medfører pres på naturværdierne og faciliteterne langs kysten, og det medfører også flere konflikter mellem brugerne. Det er noget af det, som indsatsen, der her beskrives, søger at adressere.

    Den nordsjællandske kyststrækning har høj naturkvalitet af forskellig karakter. Der er tale om en kyststrækning, som turisterne rejser til for at opleve. Turisterne i den nordsjællandske kyststrækning oplever i disse år, at flere af de offentlige strande er slidte, fordi de er præget af gammelt inventar, mangelfuld vedligeholdelse og dårlige adgangsforhold.

    Faciliteter og infrastruktur lever dermed ikke fuldt ud op til den moderne borgers/turists krav. En løbende udvikling af faciliteter og service og klare målsætninger for, hvad der skal kunne ske hvor, er en forudsætning for, at kysten fortsat er attraktiv for borgere, virksomheder og turister - og dermed for fortsat vækst.

    Naturstyrelsen, VisitNordsjælland samt kommunerne Helsingør, Fredensborg, Gribskov og Halsnæs har nedsat en arbejdsgruppe, som skal arbejde for et stærkere samarbejde, når det gælder generel udvikling af kysten, aktiviteter på stranden (differentierede strande, zonering) samt myndighedsbehandling og drift af de kystnære offentlige områder langs den nordsjællandske kyst.

    Arbejdsgruppen har udarbejdet et kommissorium, hvorfra der nedenfor kort er benævnt hovedpointerne. For yderligere uddybning se vedlagte bilag.

    Arbejdsgruppen arbejder med følgende fire indsatser, der efterfølgende vil blive uddybet:
    • Brugerperspektiv
    • Zonering af de offentlige strande
    • Eventkoordinering og tilladelser
    • Servicefaciliteter og drift

    VisitNordsjællands kystudviklingsprojekt "Kyst, by og natur" har fået tilsagn af Erhvervsstyrelsens Landdistriktspulje på 452.600 kr. til forsøgsprojektet ”Strandene langs den danske Riviera". For disse midler skal VisitNordsjælland i samarbejde med COWI udarbejde en procesbeskrivelse for, hvordan der kan skabes en fælles viden igennem bred lokal inddragelse for en fælles strategi for kystudviklingen i Nordsjælland. Denne støtte vil blive en del af opgaven med brugerperspektivet.

    1. Brugerperspektiv
    Tovholder: VisitNordsjælland med deltagelse af Naturstyrelsen samt en medarbejder fra hver kommune

    Med udgangspunkt i de allerede definerede ”strandkategorier”, igangsætter VisitNordsjælland en proces med udgangspunkt i aktørinddragelse gennem workshops med strandenes gæster/aktører for at opnå en kvalificeret viden om deres nuværende brug af kysten samt deres ønsker til den fremtidige udvikling og service på Den Danske Riviera.

    Herefter vil det være muligt at udarbejde ”profiler” for de enkelte stande. Formålet er at sikre, at alle brugergrupper har mulighed for at få deres ønske til et strandbesøg opfyldt (både de stille brugere og de mere pladskrævende/støjende aktiviteter), og derigennem at give mulighed for vækst og udvikling inden for turisme og erhverv.

    Mål: Udarbejdelse af profiler for de enkelte strande – herunder hvad de kan benyttes til. At få opbygget et informations-/vidensgrundlag for den fremtidige storytelling/markedsføring af Den Danske Riviera.

    2. Zonering af kysten
    Tovholder: Gribskov Kommune med deltagelse af Naturstyrelsen samt en medarbejder fra hver kommune

    I forbindelse med revision af kommuneplanen indarbejdes 3 zoner, evt. 4, for offentlige strande. Der vil være tale om kategorierne ”Bystrand”, ”Naturstrand”, ”Lokal Strand” og evt. ”Hemmelig Strand”. Der udarbejdes retningslinjer for hver kategori.

    Formålet med zoneringen er at sikre, at der langs Nordkysten er udviklingsmuligheder inden for vækst og turisme, og at det sker under hensynet til naturen. For borgerne/brugerne er det med til at skabe klarhed over, hvor der er mulighed for at afprøve nye initiativer og aktiviteter og dermed sikre investeringssikkerhed.

    Mål: Zonering er indarbejdet i de deltagende kommuners kommuneplaner i forbindelse med næste kommuneplanrevision. Desuden er der undersøgt mulighederne for at få en rammedispensation fra strandbeskyttelseslinjen til konkrete aktiviteter på enkelte strande.

    3. Eventkoordinering og tilladelser
    Tovholder: Helsingør Kommune med deltagelse af Naturstyrelsen samt en medarbejder fra hver kommune

    Arbejdet omkring events skal professionaliseres, hvor brugerne hermed kan opleve en mere ensartet tilgang ved henvendelse hos de forskellige kommuner og styrelsen.

    Der er behov for klarhed over, hvilken type af arrangementer, der tillades, hvor de tillades, og hvem der giver tilladelse til det.

    Mål: Eventmanual godkendt af deltagende samarbejdspartnere inden udgangen af 1. kvartal 2017.

    4. Servicefaciliteter og drift
    Tovholder: Gribskov Kommune med deltagelse af Naturstyrelsen samt en medarbejder fra hver kommune

    Overordnet set er der tegn på slid på mange strande langs kysten, hvor servicefaciliteterne trænger til et løft. Tilstanden af servicefaciliteterne skal kortlægges langs hele den nordsjællandske kyst, hvorefter der skal ryddes op.

    Med udgangspunkt i de 3, evt. 4, kategorier af strande: ”Bystrand”, ”Naturstrand”, ”Lokal Strand” og evt. ”Hemmelig Strand”, samt brugerundersøgelsen i delopgave 1 beskrives servicefaciliteter og drift.

    Mål: Kortlægge de eksisterende faciliteter, eftersyn af strandene, etapeplan for opdateringen af strandene, vurdering af gevinst ved udarbejdelse af fælles driftsudbud og udarbejdelsen af et katalog med idéer til servicefaciliteter.


    Lovgrundlag
    Planloven, lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23.11.2015
    Miljøvurderingsloven, lovbekendtgørelse nr. nr. 448 af 10.05.2017

    Økonomi

    Sagen har i sig selv ikke økonomiske konsekvenser for Gribskov Kommune, dog forventes det, at der bidrages med arbejdskraft inden for den ramme, som Erhvervs- og Turismeudvalget allerede har godkendt d. 09.11.2015).

    Analysens (del)resultater vil blive anvendt som grundlag for at sikre det nødvendige økonomiske grundlag for det videre arbejde, eventuelt i form af budgethåndtag for budget 2018.

    Miljøforhold
    Sagen medfører ingen direkte ændringer for miljøforholdene i Gribskov Kommune.

    Høring
    I forbindelse med udviklingen af delprojekt 1. Brugerperspektivet, forventes der inddragelse af borgere og virksomheder. Zonering af strandene vil indgå i Kommuneplanarbejdet og vil komme i offentlig høring, som en del af Kommuneplanen.


    Bilag
    PMU 29.05.2017 Kommissorium - Rekreativ Kystudvikling Nordsjælland Dok. Nr. 2016/42503 011

    Administrationens indstilling
    Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Teknisk Udvalg at:

    1. tage sagen til efterretning
    Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at:
    2. godkende vedlagte kommissorium for det videre arbejde.


    Beslutning
    1. Taget til efterretning




    Sager behandlet på lukket møde:
    54 Rottebekæmpelse - fælleskommunalt udbud og bekæmpelse i kloakken
    Udvalget afgav anbefaling til Økonomiudvalg og Byråd


    Mødet startet:
    03:40 PM

    Mødet hævet:
    06:10 PM
  • Tilbage

    Se kommende møder i de politiske udvalg i mødekalenderen

    Dagsordener til alle møder lægges på hjemmesiden senest 4 hverdage før mødeafholdelse. 
    Protokoller lægges på om aftenen dagen efter mødet.

    Protokoller for møder før 2013 kan fås ved henvendelse til Gribskov Arkiv.

    Byrådsmøder

    Byrådets møder er offentlige, men enkelte sager kan besluttes behandlet for lukkede døre.
    Dagsordenen er tilgængelig i papirudgave for borgerne i Byrådssalen.

    Den sidste spørgetid i denne byrådsperiode blev afhold 4. september 2017. Læs mere om spørgetid

    Byrådsmødet afholdes på Gribskov Rådhus, Rådhusvej 3, Helsinge. 

    Optagelse af billede og lyd under Byrådets møde kan tillades efter konkret og forudgående aftale med borgmesteren.