Børneudvalget

Mandag den 18-09-2017 kl. 16:30

Tilbage

Indholdsfortegnelse:

Åbne
53 Revurdering af modellen for tildeling af SP-midler
54 Børneudvalgets behandling af Økonomiudvalgets 1. behandling,
budget 2018-2021
55 KKR Hovedstaden - Rammeaftale 2018
56 Udarbejdelse af en samlet ungestrategi for Gribskov Kommune
58 Klippekortsordning til FO for 6. klasses elever


Efterretningssager
59 Evaluering af familieindsats i Græsted
60 Evaluering af indsats om prævention til unge
61 Helsinge: Styrkelse af bymidten - interessetilkendegivelse for samarbejde

med Realdania
62 Drift af tandplejens klinikker de kommende måneder

Medlemmer:
Trine Mette Egetved-Sørensen Sisse Krøll Willemoes
Birgit Roswall Nick Madsen
Michael Hemming Nielsen Ulla Dræbye
Jonna Hildur Præst
Godkendelse af dagsorden:
Sisse Krøll Willemoes spurgte til sin habilitet i sag nr. 57, idet et familiemedlems ægtefælles barn er ansat i et af de bydende firmaer.
Udvalget fandt ikke at Sisse var inhabil, og hun deltog i sagens behandling.
Dagsorden blev godkendt.


Fraværende:

Meddelelser:
Orientering om situationen omkring Kgs. Gave.
Fritidsklub åbner i Remisen 19/9. Der holdes åbningsfest, når klubben på Gasværksvej åbnes.





Åbne

53. Revurdering af modellen for tildeling af SP-midler
17.35Ø00 - 2017/17904

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om, hvorvidt en ny model for tildeling af specialundervisningsmidler til skolerne skal sendes i høring, med henblik på senere beslutning i Børneudvalget.

Sagens baggrund
På Børneudvalgsmødet den 29.05.17 blev det besluttet, at administrationen skulle forberede en sag om revurdering af udlægningen af specialundervisningsmidlerne og fordeling af midlerne mellem skolerne.

Som det beskrives i sagen den 29.05.17 oplever skolerne meget forskellige økonomiske konsekvenser af den nuværende model for tildeling af specialundervisningsmidler. Modellen har medført et betydeligt økonomisk "overskud" for nogle skoler og et betydeligt økonomisk "underskud" for andre skoler.

På denne baggrund opstiller administrationen i denne sag to nye modeller for fordeling af midler mellem skolerne. Formålet med en ændret model er at sikre mere ro om skolernes samlede økonomi.

Beskrivelse af faktuelle forhold

Den nuværende model
I skoleåret 2016/2017 har hele budgettet til specialundervisning, på nær en mindre tilflytterpulje, været udlagt til skolerne. Midlerne fordeles på baggrund af socioøkonomiske kriterier for elever bosiddende i de enkelte skoledistrikter.

Fordelene ved den nuværende model er at skolerne har incitament til at vælge inkluderende løsninger og til at handle økonomisk fornuftigt. Det er en simpel model, der er nem at forstå og administrere.

Ulempen med den nuværende model er at skolerne står med hele den økonomiske risiko, også på de områder, de ikke selv har mulighed for at påvirke. Oplever en skole merudgifter til specialundervisning, har det betydning for økonomien på almenområdet, da skolen skal overholde sin samlede økonomiske ramme.

De nye modeller
Med de nye modeller er det hensigten at fastholde et økonomisk incitament på skolerne, men samtidig reducere de betydelige merudgifter den nuværende model har vist sig at have for enkelte skoler. Ved begge modeller fastholdes de nuværende lokale inklusionsmider på skolerne.



Model 1. Fælles økonomisk ansvar på tværs af skolerne
Modellen indebærer, at budgettet som i dag fordeles efter socioøkonomiske kriterier. Budgettet er dog i praksis en pulje som skolerne har fælles rådighed over. Det betyder, at skoler med overskud på SP-kontoen skal være med til at betale til skoler med underskud. Overskud og underskud opgøres løbende, så skolerne kan følge udviklingen tæt.

Ved et samlet mindreforbrug for skolerne under ét fordeles overskuddet mellem skolerne. Ved et samlet merforbrug finansieres underskuddet af skolerne.

Fordelen ved et fælles økonomisk ansvar er at special- undervisningsmidlerne i højere grad følger den enkelte skoles reelle udgiftsbehov. Der er dog fortsat et samlet økonomisk incitament til at begrænse udgifterne, da et samlet merforbrug finansieres af skolerne. Samtidig lægger modellen op til et tæt samarbejde mellem skolerne i forhold til at lave gode løsninger på tværs for elever med behov for specialundervisning.

Model 2. Refusionsmodellen
Med refusionsmodellen afholder skolerne alle udgifter op til 300.000 kr. pr. elev pr. skoleår. Udgifter over 300.000 kr. deles ligeligt mellem skolen og en central pulje. Det svarer til, at der er 50 pct. refusion for udgifter, der overstiger 300.000 kr. pr. barn. Puljens størrelse beregnes fra år til år med udgangspunkt i de senest kendte udgifter.

Fordelen ved refusionsmodellen er at skolernes risiko formindskes, uden at det økonomiske incitament fjernes. I de særligt dyre sager får skolerne hjælp fra den centrale pulje.

Modellen er dog mere kompliceret, da budgetansvaret deles mellem skolelederne og skolechefen. Der skal beregnes en pulje for, hvor stor den centrale pulje skal være. Forventeligt udgør puljen knap 10 pct. af de samlede SP-midler. Puljen trækkes ud af skolernes budgetter og kan siges at være en form for forsikringsordning, der er med til at udjævne skolernes udgifter til de særligt dyre sager.

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at begge de foreslåede modeller formår at fastholde et økonomisk incitament på skolerne samtidig med at modellerne reducerer de betydelige mer- og mindreudgifter den nuværende model har vist sig at have for de enkelte skoler.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at modellen baseret på et fælles ansvar på tværs af skolerne vedtages. Vurderingen er, at modellen vil sikre mere ro om økonomien for den enkelte skole, ligesom modellen understøtter, at skolerne arbejder tæt sammen på tværs, så der vælges fagligt gode løsninger. Det skal i den forbindelse understreges, at skolelederne peger på denne model.


Lovgrundlag
LBK nr 747 af 20/06/2016 (Folkeskoleloven) § 20


Økonomi
Den samlede ramme for udgifter til specialundervisning påvirkes ikke. Der vil være en omfordeling mellem skolerne, hvis der vælges en anden model end den nuværende.

En ny fordeling vil kunne træde i kraft fra skoleåret 2018/2019. Hvis skolerne ønsker det, vil en ny fordeling allerede kunne træde i kraft for indeværende skoleår 2017/2018.

Høring
Sagen har ikke været i formel høring, men har været drøftet på skoleledermøder i juni 2017 og i august 2017. Skolelederne er enige om at anbefale model 1, hvor der er et fælles økonomisk ansvar på tværs af skolerne.

Administrationen anbefaler, at model 1 sendes i høring hos skolebestyrelser og LU.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at beslutte;
1. at sende model 1 i høring hos skolebestyrelser og LU med henblik på beslutning i Børneudvalget 06.11.17.


Beslutning
Godkendt. Model sendes i høring som anbefalet.




54. Børneudvalgets behandling af Økonomiudvalgets 1. behandling, budget 2018-2021
00.30S00 - 2017/24239

Sagsfremstilling
Indledning
Børneudvalget behandler sagen for at få orientering om Økonomiudvalgets 1. behandling af budget 2018-2021 og for at anbefale en beslutning om foreløbige takster til Økonomiudvalget og Byrådet.

Sagen forelægges parallelt for alle fagudvalg og samles til beslutning i Økonomiudvalget og Byrådet.

Baggrund
Økonomiudvalget har den 28. august foretaget 1. behandling af budget 2018 med overslagsår og sender det til behandling i fagudvalgene.

Budgetoplægget har taget afsæt i den stramme økonomiske ramme, der er for Gribskov Kommune i de kommende år, hvor vi selv skal finansiere iboende udfordringer som bl.a. udviklingen på det specialiserede børneområde, skal bidrage til Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet og finansiere det demografiske pres med en stigende ældrebefolkning og færre erhvervsaktive borgere.

Formålet er at fremlægge et retvisende samt ansvarligt budgetgrundlag, hvor der er en langsigtet sammenhæng mellem vores udgifter og indtægter.

Materialet til budget for 2018-2021 tager udgangspunkt i budgetoverslagsårene i det vedtagne budget 2017-2020, men er tilrettet med ny lovgivning, ændrede pris- og lønreguleringer, nye indtægtsskøn og en række andre ændringer af teknisk karakter.

Derudover er der indarbejdet konsekvenserne af økonomiaftalen mellem Regeringen og KL og budget til en række iboende udfordringer, primært udviklingen på det specialiserede børneområde.

Med hensyn til finansieringen, så er der i det administrative budgetoplæg indarbejdet en videreførelse af effektiviseringsdagsordenen, som har været en del af de seneste års budgetaftaler og som fortsat er et stort behov efter indgåelse af økonomiaftalen og arbejdet med at skabe en langsigtet balance i vores økonomi.

Dette indebærer også en forudsætning om, at omkostningsreduktionerne som følge af fortsat fokus på effektivitet og produktivitet realiseres.

Alle ændringer i forhold til tidligere budget fremgår af bilagene til denne dagsorden.

I hovedtræk kan administrationens budgetoplæg sammenfattes i nedenstående hovedoversigt.


Det kursiverede er ikke del af budgetoplægget men skal anskueliggøre hvad der skal til at skabe balance 2018 og 2019.

Som det fremgår af hovedoversigten, er der over hele budgetperioden et mindreforbrug i administrationens budgetoplæg på 36 mio. kr., men en ubalance i de to første år på samlet ca. 31 mio. kr. Efter de to første år budgetteres med et overskud i resten af budgetperioden, således at der med de anvendte forudsætninger i budgetoplægget vil være et overskud på det skattefinansierede område på ca. 44 mio. kr., men på grund af nedbringelse af gæld til forsyningsområdet er det samlede resultat en kasseopbygning ca. 36 mio. kr.

Resultatet fra det skattefinansierede område giver det bedste mål for kommunens økonomi, da forsyningsområdet mere er, at betragte som "ren likviditet", der skal afvikles over en årrække med en forudsætning om at forsyningsområdet over år "går i nul".

Der udestår en ubalance i budgetoplægget i 2018 og 2019. Det betyder, at der er behov for en politisk prioritering og beslutning om udgiftsreduktioner i størrelsesorden 15 mio. kr. årligt for at skabe balance i 2018 og 2019, som kan ses af den kursive tekst. .

De årlige budgetter går fra et underskud i 2018 på 15 mio. kr. til et overskud i 2021 på 42 mio. kr. Den væsentlige årsag til denne udvikling er, at der i budgetoplægget er indlagt effektiviseringer og besparelser, der implementeres med et stigende niveau over perioden.

Det er administrationens vurdering, at det fremlagte budgetoplæg er forsvarligt, fordi det sikrer, at kommunens likviditet holder sig i niveauet 100 mio. kr. og derover. Kommunens likviditet er presset i årene 2018 og 2019, og det er derfor administrationens anbefaling, at resultatet ikke forværres i disse år.

Det er administrationens vurdering, at likviditetsopbygningen på de 36 mio. kr. er et minimum for at skabe råderum til de investeringer, der er behov for i de kommende år fx i forbindelse med byudvikling af Gribskov Kommune og til imødegåelse af udfordringer.

Størrelsen af den nødvendige kassebeholdning skal ses i lyset af, at kommunerne i langt højere grad end tidligere selv er ansvarlige for at finde finansiering til store ekstraordinære udgiftsstigninger. I de seneste år har det fx betydet, at kommunerne selv har skulle finansiere udgifterne til bl.a. den stigende ældrebefolkning, den store flygtningetilgang og udviklingen i specialforanstaltninger. Udgiftsudviklingen er ikke altid kendt på budgettidspunktet, og det gør det vigtigt, at kommunen har en kassebeholdning på minimum 100 mio. kr.

Der er i budgetoplægget en videreførelse af Velfærdsudviklingsprogrammet. Der er frem til nu arbejdet målrettet med at etablere rammerne for det tværgående arbejde og erfaringerne viser, at det giver faglig og kvalitativ værdi. Implementeringen af indsatserne har dog taget lidt længere tid end først forventet.
Forudsætningerne for gevinstpotentialet i Velfærdsudviklingsprogrammet er ændret i og med, der er vedtaget en ny handleplan for det specialiserede børneområde jf. Byrådsmødet d. 19.06.17. Der arbejdes som konsekvens heraf med en revurdering af gevinstpotentialet, der forventes færdig ultimo 2017/primo 2018.

Budgetoplægget uddybes i bilaget "Administrationens budgetvurdering, budget 2018-2021" og i "Administrationens budgetoplæg", der indeholder en hovedoversigt, en oversigt over ændringer samt anlægsprogram i administrationens budgetoplæg.

Budget på Børneudvalget
Nedenfor beskrives de væsentlige ændringer, der er på Børneudvalgets område:

DUT-ændringer:
Generelt skal det nævnes om DUT-reguleringer, at de som udgangspunkt er udgiftsneutrale med den viden vi har nu, dvs. en budgettilførsel bevirker en efterfølgende udgiftsstigning, og en budgetreduktion bevirker et efterfølgende udgiftsfald.

Udvidet obligatorisk dagtilbud og krav om dansk og fokus på demokrati i privat pasning
Regeringen vedtog en lov om ændring af dagtilbudsloven d. 3. maj 2017. Loven medfører, at de børn der i dag går i 15-timers dagtilbud for at blive sprogstimuleret fremover skal gå i et 30-timers dagtilbud.
Ændringen indeholder også krav om tilstrækkelige danskkundskaber ved modtagelse af tilskud til pasning i hjemmet, samt en øgning af det kommunale tilsyn.

Der er afsat 0,2 mio. kr. årligt fra 2018 og frem på Læring og Undervisning.

Implementering af Sundhedsstyrelsens undersøgelsesprogram for børn med astma, forbedring af tandsundheden for de svageste ældre, samt øgede udgifter til risikobaserede tilsyn
På Finanslov 2014 blev der fra 2017 afsat midler til lungesatsning blandt andet med henblik på at understøtte implementeringen af Sundhedsstyrelsens undersøgelsesprogram for børn med astma.
I satspuljeaftalen 2017-2020 blev der afsat penge til at forbedre tandsundheden for de svageste ældre. Det forventes at tandplejerne i alle landets kommuner give generel information til ledelse og personale i pleje- og ældreboliger.
Deruodver vedtog folketinget i juni 2016 en lovændring der betyder at det faste sundhedstilsyn erstattes af et nyt risikobaseret tilsyn. Ændringerne betyder, at alle enheder, hvor kommunen yder sundhedsopgaver, vil kunne modtage sundhedstilsyn. Samtidig vil der som følge af ændringerne blive en årlig gebyrbetaling for alle enheder.

Der er afsat 0,2 mio kr. i 2018 og frem til disse opgaver. Af de 0,2 mio. kr. ligger 0,1 mio. kr. på Center for Børn og Unges lønramme under Økonomiudvalget.

Andre ændringer:
Retvisende budgetter på Børneudvalgets område i forbindelse med udarbejdelse af handleplan for det specialiserede børneområde.
I forbindelse med arbejdet med at lave handleplanen for det specialiserede børneområde blev Børneudvalgets budget gennemgået for at få retvisende budgetter på en række poster.
Blandt andet er der reguleret for en stigning i udgifter til privatskoler, flere udgifter til anrbingelser, forebyggende foranstaltninger, samt afledte merudgifter på specialundervisning som følge af flere sager.

Der er afsat 50,4 mio. kr. i 2018, 50,2 mio. kr. i 2019, 46,1 mio.kr. i 2020 og 41,9 mio. kr. i 2021 og frem på henholdsvis Undersøgelse og socialfaglig indsats og Læring og undervisning


Befolkningsregulering
Budgettet på Børneudvalget bliver reguleret efter den forventede udvikling i befolkningstallet.

Budgettet er reduceret med 5,4 mio. kr. i 2018, 6,2 mio. kr. i 2019, 7,9 mio. kr. i 2020 og 8,8 mio. kr. i 2021 på Læring og Undervisning

Takster for 2018
Administrationen har beregnet forslag til takster på Børneudvalgets område på baggrund af budgetoplægget for 2018. Taksterne for 2018 kan ses i bilag 3 "Takster 2018 for Børneudvalgets område".

Taksterne kan blive tilrettet hvis implementering af rammebesparelserne påvirker grundlaget for takstberegningerne. En eventuel tilretning vil ske efter fagudvalgenes møder i oktober og november.

Taksterne ændrer sig på grund af flere ting. Dels pris og lønudvikling, dels ændringer i forventede børnetal og øvrige ændringer i budgettet. En særlig opmærksomhed på at der i budget 2017-2020 blev vedtaget en rammebesparelse, som kun havde effekt i 2017.



Den videre budgetproces i budgetarbejdet i 2017

I det videre arbejde frem mod vedtagelsen af budget 2018-2021 er der planlagt følgende politiske forløb:

18. - 20. september1. budgetmøde i fagudvalg
2. oktober2. behandling i Økonomiudvalget
9. oktober2. behandling i Byrådet
29. august
13. september
Høringsproces starter
Høringsproces slutter


Lovgrundlag
LBK nr 318 af 28/03/2017 (Kommunestyrelsesloven) §40 stk. 4.

Økonomi
Jf. sagsfremstilling og bilag.

Høring
Budget 2018-2021 vil blive sendt i høring hos de høringsberettigede parter i perioden 29. august til 13. september 2017.
Høringsmaterialet vil bestå af Økonomiudvalgets 1. behandling og vedrører det overordnede budget 2018-2021.

Bilag
Bilag 1: ØU 28.08.2017: Administrationens budgetvurdering, budget 2018-2021 - august 2017. Dok.nr. 2017/24239 008 (kopi af 2017/16836 004, 2017/24175 006)

Bilag 2: ØU 28.08.2017: Administrativt budgetoplæg: Hovedoversigt, ændringsoversigt og anlægsprogram. Dok.nr. 2017/24239 009 (kopi af 2017/16836 003)

Begge bilag er fremsendt ifm. budgetseminaret og bedes medbragt til mødet.

Bilag 3: BØR 18.09.2017: Takster 2018 på Børneudvalgets område. Dok. nr. 2017/24239 007

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:
1. at tage orienteringen om Økonomiudvalgets 1. behandling af budget 2018-2021 til efterretning (som beskrevet i bilag 1 og 2)

Administrationen indstiller til Børneudvalget, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet
2. at godkende takster for Børneudvalgets område jf. bilag 3.

Beslutning
Tiltrådt.

De fremlagte takster indeholder alene en teknisk fremskrivning. De endelige takster vil indeholde en anden fordeling mellem henholdsvis vuggestuer og børnehaver. Taksterne vil stige omkring 3%




55. KKR Hovedstaden - Rammeaftale 2018
00.01Ø00 - 2017/23955

Sagsfremstilling
Børneudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget forelægges denne sag med henblik på anbefaling til Byrådet om at:
  1. Godkende Rammeaftale for 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet.
  2. Godkende de opstillede fælles mål, som er en udløber af Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2017.
  3. Beslutte taksterne for 2018 på de af Gribskov Kommunes sociale tilbud, der er omfattet af Styringsaftalen, samt på de tilbud der ikke er omfattet af Styringsaftalen.

Baggrund
Det er kommunernes ansvar at koordinere det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet på såvel børne- og ungeområdet som voksenområdet.
Som følge heraf har kommunerne ansvaret for at udarbejde en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet.
Rammeaftalen består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.

KKR Hovedstaden har på møde 14.06.2017 indstillet, at kommunerne og Region Hovedstaden godkender Rammeaftale 2018.

Kommunernes frist for behandling af Rammeaftale 2018 er den 2. oktober 2017.

Styringsaftalen i Rammeaftale 2018
Formålet med Styringsaftalen er at lægge rammerne for kapacitet og priser i de tilbud, der er omfattet af aftalen, med klare og konkrete spilleregler, der kan understøtte dialogen mellem kommuner og driftsherrer.

Nyt i Styringsaftale 2018
Der er ændringer i lovgivning og praksis, der har givet anledning til enkelte nye elementer i Styringsaftalen:
  • Der er præciseringer vedrørende principperne for anvendelse af flere takstniveauer i samme tilbud. Et differentieret niveau for takster kan med fordel anvendes i tilbud, der har borgere med forskellige behov, og dermed opstår der bedre sammenhæng mellem konkret indsats og pris. På Gribskov Kommunes tilbud til voksne med autisme anvendes et differentieret takstniveau.
  • Opsigelsesvarslet for specialundervisningstilbud og STU ændres fra løbende måned plus 90 dage til løbende måned plus 30 dage, således at der er overensstemmelse med øvrige tilbudstyper. Ændringen foretages for at skabe ensartethed mellem de forskellige tilbud, der er omfattet af styringsaftalen.
  • Proceduren for håndtering af beboernes egenbetaling i tilbud efter Servicelovens §§ 107-110 er blevet justeret. Håndteringen af egenbetaling blev ændret fra og med 2017, og denne justering er en udløber af det første års konkrete erfaringer med de nye procedurer.

Aftale om prisudvikling
Der er indgået en flerårig aftale om prisudvikling for 2017 og 2018, som består i, at udgifter pr dag i de takstbelagte tilbud til og med 2018 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus 2 % i forhold til pris- og lønniveauet i 2014.
I forhold til overholdelse af aftalen tages der højde for den allerede realiserede prisudvikling i perioden 2014 til 2016.

I perioden 2014 til 2016 reduceredes taksterne i Gribskov Kommune samlet set med 1,2 %, og der resterer således 0,8 % point, hvis aftalen skal overholdes.
Med takstoplægget for 2018 reduceres Gribskov Kommunes takster på de tilbud der er omfattet af Styringsaftalen med 5,1 % i perioden 2016 til 2018. Gribskov Kommune har således mere end overholdt reduktionskravet, og der har det til trods været mulighed for at foretage væsentlige opjusteringer i taksterne.
Det må forventes, at de store reduktioner i 2017 og 2018 vil indgå i de kommende års reduktionskrav, hvilket giver Gribskov Kommune en vis sikkerhed.

Derudover er det aftalt, at der skal arbejdes hen imod en overheadprocent på 6 %, som et gennemsnitligt mål for kommunerne under ét ved udgangen af 2017. Gribskov Kommunes overheadprocent bliver netop 6 % i 2018.

Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018
Formålet med Udviklingsstrategien er at fastsætte hvilke tilbudstyper, temaer og målgrupper, der skal være i fokus, baseret på udviklingstendenser, udviklingsperspektiver og generelle behov på området.

Kommunerne i hovedstaden oplever generelt en fin sammenhæng mellem udbud af pladser og efterspørgsel af pladser, hvilket bevirker, at der ikke er behov for regulering.

Udviklingen indenfor målgrupperne er især præget af en støt stigning i antal borgere særligt på to områder, som derfor er udvalgt som fokusområde i forbindelse med det tværgående samarbejde og koordination i 2018:
  • Børn og unge med Autisme Spektrum Forstyrrelser og ADHD: Kommunerne oplever et øget behov for autismespecifikke tilbud, og flere kommuner forventer, at de vil få behov for at udvikle nye og alternative tilbud.
  • Ældre med handicap og psykiske lidelser og behov for sundhedsfaglige indsatser: I takt med at borgere i denne målgruppe bliver ældre stiger behovet for sundhedsfaglige ydelser grundet aldring og aldersrelaterede sygdomme forekommer hyppigere. Dette kan overskygge behovet for pædagogiske indsatser, og stiller krav om nye kompetencer og en højere tværfaglighed end tidligere.

Netop den sidste gruppe af borgere har Gribskov Kommune et særskilt fokus på, og der arbejdes på at etablere et dertil egnet tilbud, der kan håndtere denne komplekse opgave. Elementet indgår i den boligstrategiske handleplan, der blev præsenteret på Social- og Sundhedsudvalgets møde d. 25/4-2017.

Fælles indsatsmål
Et særligt tema i Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2017 var udarbejdelse og implementering af fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, med det ønske at fokusere på områder, hvor kommunerne yder en betydelig fælles indsats. Dette arbejde har medført formulering af tre fælles mål.

Når de tre fælles mål er blevet politisk godkendt, vil de udgøre rammen for samarbejdet i regi af Rammeaftalen i perioden 2018-2021, og for at tydeliggøre dette, vil målene blive integreret i Rammeaftale 2019.


Herunder i overskriftform en præsentation af de fælles mål:
  1. Vi vil styrke kommunernes forudsætninger for at give børn, unge og voksne med højt specialiserede behov adgang til de nødvendige højt specialiserede tilbud og kompetencer.
  2. Vi vil forpligte hinanden på at samarbejde, både fagligt og økonomisk, om de tværgående højt specialiserede tilbud i hovedstadsregionen.
  3. Vi vil arbejde målrettet med, at alle højt specialiserede tilbud har et fast fokus på at anvende og udvikle "bedste praksis" med henblik på effektive indsatsforløb baseret på høj faglighed og størst mulig omkostningseffektivitet.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler Børneudvalget og Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, samt at godkende de tre fælles indsatsmål samt at godkende taksterne for det sociale område for 2018.



Lovgrundlag
Serviceloven (LBK nr 369 af 18/04/2017) § 6.

Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde (BEK nr. 1631 af 16/12/2016).

Bekendtgørelse om finansiering af visse ydelser og tilbud efter lov om social service samt betaling for unges ophold i Kriminalforsorgens institutioner (BEK nr. 1674 af 16/12/2016).


Økonomi
Der har i forbindelse med takstarbejdet været en gennemgang af de enkelte budgetposter, og der er på den baggrund blevet foretaget nødvendige justeringer.
Herunder følger en beskrivelse af de særlige forhold, der har haft betydning for taksterne for 2018.

Ahornparken
Da flere beboere på Ahornparken ikke kan rummes indenfor den eksisterende takst, er der indgået aftaler om ekstra støttetimer, de såkaldte særtakster. Indtægterne fra disse særtakster udgør i 2017 i alt 1,8 mio. kr. Da der ikke er tilsvarende ekstra omkostninger i forhold til omkostningerne i basistaksten, betyder det, at de ekstra støttetimer til dels ydes indenfor rammerne af basistaksten, og der foregår således dobbelt dækning for omkostningerne. I forbindelse med takst 2016 blev grundnormen hævet svarende til overskuddet på særtaksterne. Da dette har medført store overskud i 2016 og 2017 rulles denne ændring tilbage, med forventning om langsigtet balance mellem indtægter og udgifter. Dog foretages en efterregulering på 1,1 mio. kr. i 2018 grundet de store overskud i 2016 og 2017. Dette jf. principperne for takstregulering i KKR Styringsaftalen.
Der er samtidig skabt rum for en mindre opnormering af grundnormen i basistaksten.


Kobbel Husene
Der har historisk været store udfordringer med at holde omkostningerne nede på Kobbel Husene og særligt på Gydevej 15 med store underskud til følge. I 2016 lykkedes det imidlertid at genoprette økonomien og indhente et stort underskud til trods for borgerafgang på både Gydevej 15 og Kirkeleddet 6. Denne borgerafgang bevirkede, at der grundet reglerne for anvendelse af belægningsprocenten, blev budgetteret med et underskud på ca. 1,8 mio. kr. i 2017. Den nuværende budgetopfølgningprognose viser et overskud på 0,8 mio. kr., dvs. et resultat der er 2,6 mio. kr. bedre end budgetlagt. Det forventede resultat betyder samtidig, at der før første gang længe kan lægges op til at overføre et overskud. Det er særligt udgifter til de relativt dyre eksterne vikarer, der er skåret væk.

Rengøring Gydevej 15 og Kirkeleddet 6
Der er blevet konstateret mangelfuld rengøring på beboernes værelser og fællesarealer på Gydevej 15, og beboernes kan ikke grundet deres generelle funktionsniveau varetage denne rengøring. Det er derfor besluttet at benytte en del af de generelle omkostningsreduktioner på at indlægge rengøring af bolig- og fællesarealerne ind i taksten. Der er indhentet tilbud på dette, og den ekstra rengøring påtænkes at blive implementeret i efteråret 2017.
På Kirkeleddet 6 foretages allerede i dag rengøring af beboerlejligheder, men rengøringsbudgettet dertil har ikke været tilstrækkeligt. En del af omkostningsreduktionen på Kirkeleddet 6 anvendes til at øge dette budget.

Reparation og vedligehold
Den vejledende norm for dette jf. KKR Styringsaftalen er at der indlægges 2 % af driften som reparation og vedligehold. Der har tidligere været indlagt et budget på 1 % af driften til dette, samt et yderligere vedligeholdelsesbudget på tilbud der drives i kommunens egne bygninger. Dette ændres i 2018, således at der indlægges 2 % af driften på tilbud der drives i kommunens egne bygninger. For øvrige tilbud er der foretaget konkrete vurderinger, idet der er stor forskel på vedligeholdelsesforpligtelsen i lejede bygninger.
Budgettet til vedligehold af kommunens egne bygninger overføres hvert år til Center for Byer, ejendomme og erhverv og der er overførselsadgang af vedligeholdelsesmidler imellem årene.

Velfærdsteknologi
Da Gribskov Kommune mere end overholder de udmeldte reduktionskrav, er det besluttet i forbindelse med takst 2018 at indlægge midler til velfærdsteknologiske hjælpemidler i taksterne. Der er indlagt 5.000 kr. pr. borger i hvert af botilbuddene, i alt 660.000 kr. på tværs tilbud.

Velfærdsboliganalysen
Der er udarbejdet en boligstrategisk handleplan med henblik på dels at sikre optimal udnyttelse af pladser på det sociale tilbudsområde, og dels at undgå unødige udgifter til tomgangshusleje. Der pågår et stort arbejde med at få udmøntet den boligstrategiske handleplan i konkrete løsninger.

Gribskov Specialbørnehave
Der er indlagt en reduktion i taksten for Gribskov Specialbørnehave på 0,5 % efter pris- og lønfremskrivning. Der gøres opmærksom på, at der vil kunne komme ændringer til dette i forbindelse med budgettets endelige godkendelse medio oktober.





Overholdelse af KKR reduktionskrav
Herunder er indsat et skema, der viser udviklingen i udgifter pr. dag fra 2016 til 2018.
Den første grå kolonne viser udviklingen i udgifter fra 2016 til 2018, den anden grå kolonne viser hvor meget det pågældende tilbud "fylder" målt på økonomisk volumen og den tredje kolonne kombinerer de to første kolonner, og måler den vægtede udgiftsudviklingen.



Som det ses har der samlet set været en reduktion i udgifter i perioden 2016 til 2018 på i alt 5,1 %. Idet Gribskov Kommune i perioden 2014 til 2016 reducerede med i alt 0,8 %, er reduktionskravet på 2 % i perioden 2014-2018 således mere end realiseret.

Tilbud ikke omfattet af styringsaftalen
De ikke døgndækkede botilbud under Voksenstøtte (Søfryd og Ahornstien) og GBS Kobbelhusene (Kirkeleddet 10-20, Hestehavn og Haragergård), Misbrugsbehandlingen og aktivitets- og samværstilbuddene Klubben og Mødestedet, er ikke omfattet af Styringsaftalen, og indgår således ikke i beregningen af reduktionskravet. Taksterne for disse tilbud skal dog politisk vedtages, og indgår derfor i bilag 1.

Høring
Handicaprådet læste Rammeaftale og fælles mål med stor bekymring.

Rådet oplevede sig hensat mange år tilbage i tiden; fordi fælles mål er så vage, som om samarbejde på tværs af kommunegrænser først skulle begynde, og man ikke kunne blive enig om andet end en meget overrodnet erklæring, at man vil samarbejde.

Handicaprådet bemærker med bekymring, at det kan være tegn på, at kommunerne ikke magter opgaven. Rådet er bekymret for, at den ekspertise, som er nødvendig for en vellykket og effektfuld indsats er forduftet.

Rådet savner visioner. Rådet savner også - som supplement eller som "trin for trin vej til at realisere visionerne" - nogle konkrete mål, der bliver realiseret til gavn for borgerne.

Bilag

Bilag 1: Takstoversigt 2018 (Dok.nr.: 2017/23955 002)

Bilag 2: Rammeaftale 2018 (Rammeaftalen indeholder både Styringsaftale og Udviklingsstrategi) (Dok.nr.: 2017/23955 001)

Til særlig interesserede
Er man interesseret i at læse bilag til rammeaftalen, kan man læse dem på hjemmesiden rammeaftale-h.dk

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet,
  1. at godkende Styringsaftale og Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018.
  2. at godkende de tre fælles mål som er en udløber af Udviklingsstrategien for 2017.
  3. at godkende taksterne for de sociale tilbud for 2018 (jf. bilag 1).


Beslutning
1-3 godkendt




56. Udarbejdelse af en samlet ungestrategi for Gribskov Kommune
15.00G00 - 2017/17533

Sagsfremstilling
Børneudvalget behandler sagen for at godkende, at administrationen udarbejder en samlet ungestrategi for Gribskov Kommune.
Strategien udformes så den formulerer strategiske mål og retning for Gribskov kommunes ungeindsatser på tværs af beskæftigelses-, social- og sundheds- samt børne- og ungeområdet. Nærværende sag forelægges derfor enslydende for Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget, Social- og sundhedsudvalget og Børneudvalget.

Baggrund
På temamøde den 9. juni fik Byrådet en orientering om regeringsudspillet på det forberedende uddannelsesområdet sammen med en gennemgang af de udfordringer Gribskov kommune arbejder med på ungeområdet. Administrationen anbefalede derfor, at der udarbejdes en tværfaglig ungestrategi. Strategien vil inddrage regeringens udspil og sikre implementering af reformen for forberedende tilbud til unge.

Den 10. maj offentliggjorde regeringen udspillet ’Tro på dig selv – det gør vi’.
Regeringsudspillet lægger op til en reform af de forberedende tilbud til de unge, der af forskellige årsager ikke kan tage den lige vej fra grundskole til ungdomsuddannelse. Derudover er der fra regeringens side lagt op til en ny uddannelsespolitisk målsætning om, at 90 pct. af de 25-årige skal have gennemført en ungdomsuddannelse, mens 10 pct. skal uddannes gennem arbejde.

Regeringen giver i sit udspil kommunerne et mere entydigt organisatorisk ansvar for de unge. Anbefalinger vedrørende en kommunal ungeindsats handler bl.a. om at skabe én indgang for støtte og vejledning for de unge, mulighed for individuel støtte igennem én gennemgående kontaktperson; og om samtidig at skabe en bedre koordinering og samordning af de nuværende støtte- og vejledningsfunktioner.

Sagens forhold
Udfordringer
Relativt få unge i Gribskov Kommune får en ungdomsuddannelse. Denne udfordring har været højt på den politiske og indsatsmæssige dagsorden i flere år. Baggrunden er blandt andet, at lidt over hver fjerde ung i en alder af 21 år ikke har gennemført en ungdomsuddannelse fem år efter afslutningen af folkeskolen. Derudover er ca. 9 pct. af alle unge 18-30 årige i Gribskov Kommune på offentlig forsørgelse. Begge tal ligger over landsgennemsnittet. Langt størstedelen af de ledige unge har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det vanskeliggør deres muligheder for at opnå selvforsørgelse.

Ungestrategiens målgruppe
Strategien vil omfatte alle unge i Gribskov Kommune fra og med 6. klasse til og med det 29. år, men er særligt målrettet de unge, som er mest udsatte og ikke er i gang med uddannelse eller i job, og som skal hjælpes videre i arbejde og uddannelse.

Formål og afsæt for en tværgående strategi
Den primære målgruppe udgør en sammensat gruppe af unge med forskellige grader af faglige, sociale og personlige udfordringer og varierende grader af afklaring om egne fremtidsmuligheder og valg. Denne gruppe af unge kommer i deres afklaring i kontakt med mange forskellige aktører på tværs af kommunens organisering: grundskolen, uddannelsessystemet, UU-vejledningen, beskæftigelsessystemet, det sociale system og sundhedsvæsenet.

Strategien skal bl.a. formulere en række principper og udgangspunkter, der skal være ledende for de indsatser, som påvirker de unges muligheder for at blive selvforsørgende ved uddannelse eller job. En samlet ungestrategi skal derfor virke på tværs af BØR, SSU og EBU og skabe fælles mål og retning for de kommunale indsatser på området.

Forventede effekter af strategien - hvad skal strategien kunne ?
Overordnet skal en samlet tværgående ungestrategi medvirke til at:
    • Flere unge bliver selvforsørgende - dvs. antallet af unge på offentligt forsørgelse nedbringes
    • Hjælpe unge bedre gennem overgangen mellem grundskolen og ungdomsuddannelse eller beskæftigelse
    • Unge oplever færre nederlag i relation til uddannelse
    • Unge i højere grad få et uddannelsesforløb med klar sammenhæng, som understøtter en positiv udvikling af den enkelte unges kompetencer
    • Unge tager det rigtige uddannelsesvalg og herefter formår at fastholde uddannelses- forløbet så frafald og dobbeltuddannelse minimeres
    • Unge via fodfæste på arbejdsmarkedet bliver del af et arbejdsfællesskab ved praktikforløb eller ordinært arbejde; der evt. senere i livet kan omsættes til uddannelse eller direkte til selvforsørgelse.



Dette kan ske gennem:
    • At opstille konkrete mål og veje dertil, som både unge, politikere og aktørerne tæt på de unge kan gennemskue
    • At kvalificere indsatsen ved bedre koordinering og samordning af støtte- og vejledningsindsatser, så der organisatorisk sikres en effektiv koordinering og forankring af de funktioner, der i dag bl.a. varetages af grundskole, UU og jobcentre overfor målgruppen
    • At tilbyde målrettet støtte med udgangspunkt i de unges ressourcer og barrierer; ungestrategien skal tage udgangspunkt i målgruppens behov og forudsætninger på den ene side og ambitionerne for målgruppen på den anden side
    • At involvere erhvervslivet ved en anerkendelse af beskæftigelse og aktiv brug af praktik og ordinært arbejde som en vej til personlig udvikling, motivation, selvforsørgelse og afklaring om uddannelse
    • At integrere sundhedsfremme og forebyggelse i alle de kerneområder, hvor man arbejder med unge.

Tidshorisont for udarbejdelse af strategien
    • 2017: Udarbejdelse af kommissorium, politisk godkendelse af at arbejdet sættes i gang samt udkast til en tværgående strategi
    • 1. kvartal 2018: Politisk proces og udarbejdelse af implementeringsplan
    • 2. kvartal 2018 og frem – (afhængig af regeringens tidsplan for ny forberedende uddannelse): Realisering af strategi.
Undervejs i arbejdet inddrager arbejdsgruppen relevante interessenter, som kan bidrage til strategiens indhold. Relevante interessenter er bl.a.:
  • De unge som strategien handler om
  • Grundskole
  • Ungdomsuddannelser
  • Forberedende tilbud/produktionsskole
  • Virksomheder
  • Medarbejdere/udskolingen/ungeindsatsen/UU/Fritid og Forebyggelse/Virksomhedsindsatsen/Sundhed.

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer på baggrund af de aktuelle udfordringer og regeringens udspil på området for unge og uddannelse, at udvalget bør tiltræde, at administrationen udarbejder en samlet tværgående ungestrategi. I strategiarbejdet vil administrationen sikre en tættere koordination af ungearbejdet, som kan betyde anbefalinger om en anden organisering på tværs af fagudvalg og fagcentre end den kendes i dag i takt med, at kravene til området besluttes nationalt.

Lovgrundlag
Lov om aktiv beskæftigelsesindsats: LBK nr 1342 af 21/11/2016
Lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.: LBK nr 270 af 23/03/2017
Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov: LBK nr 783 af 15/06/2015


Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget
  1. at tiltræde, at der udarbejdes en tværgående unge-strategi
  2. at tid og procesplan tiltrædes


Beslutning
Godkendt




58. Klippekortsordning til FO for 6. klasses elever
00.15G00 - 2017/25818

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget får sagen til beslutning. Sagen omhandler, hvorvidt den nuværende klippekortsordning for 6. klasses elever, som er tilmeldt fritidsklub, skal udvides til også at kunne anvendes af 6. klasses elever, som ikke er tilmeldt fritidsklub.
Klippekortsordningen for 6. klasses elever har senest været behandlet i april 2014 som en del af den fremtidige organisering af klub og fritidsordningstilbud.
Dengang tiltrådte Byrådet Børneudvalgets og Økonomiudvalgets anbefalede scenarie, som bl.a. lød på, at 6. klasses elever går i klub med mulighed for at tilkøbe klippekort til FO på de to af ugens hverdage, hvor den nærmestliggende klub ikke er åben.

Baggrund
Børneudvalget har bedt om en undersøgelse af muligheden for at udvide klippekortsordningen til FO til også at være et tilbud til de 6. klasses elever, som ikke er indmeldt i klub, de dage den nærmestliggende klub ikke er åben.

Beskrivelse af de faktuelle forhold
Antal tilmeldte i klub /(andel):
  • 2016/17: 362 børn (64%)
  • 2017/18: 270 børn (52%) (tallet er pr. 4.09.17, hvor sæsonen lige er startet. Normalt ser tallet en del anderledes ud i oktober (højere)
Antal solgte klippekort 2017: 7 stk (solgt til 3 elever i specialklasserne på Gribskolen)
Antal solgte klippekort 2016: Bjørnehøjskolen, Nordstjerneskolen og Gilbjergskolen har ikke solgt klippekort. Gribskolen solgte klippekort til de elever fra specialklasserne, som er nævnt i 2017. Sankt Helene Skole har solgt klippekort til 10 - 12 elever på hver afdeling.

Lederne af FO'erne påpeger, at der i forbindelse med disse ekstra elever i FO ikke tilskrives en driftsbevilling.

Administrationens vurdering
Udvidelse af klippekortsordningen til at omfatte alle 6. klasses elever vil også give elever, som ikke benytter sig af en klubordning, mulighed for to dage om ugen at være i FO'en på egen skole. Disse to dage vil de have mulighed for at være sammen med de klassekammerater, som både benytter sig af klubordningen og FO'en.
Da FO'ernes driftsbevillinger ikke tager højde for disse elever, vil det betyde en relativ forringelse af FO-tilbuddet til de øvrige elever, som er meldt ind i FO'en.



En fastholdelse af den nuværende klippekortsordning som et tilbud til de 6. klasses elever, som benytter sig af et klubtilbud, vil undgå en yderligere relativ forringelse af FO-tilbuddet for de tilmeldte elever.
Det vides ikke, hvor mange elever, som ønsker at benytte klippekortsordningen, men som ikke vil få den mulighed.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler på baggrund af den fremlagte vurdering, at den nuværende klippekortsordning fastholdes.

Lovgrundlag
Folkeskoleloven (LBK 989 af 23/08/2017)

Klub for 6. klasse: Dagtilbudsloven (LBK nr. 748 af 20/06/2016 afsnit IV)


Økonomi
Udvidelse af klippekortsordningen vil ikke have bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:
  1. at beslutte at fastholde nuværende klippekortsordning


Beslutning
Sendes i høring .





Efterretningssager

59. Evaluering af familieindsats i Græsted
29.12G00 - 2016/28329

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget får sagen til orientering. Sagen beskriver evalueringen af den særligt forebyggende familieindsats i Græsted området i perioden ultimo 2016 - ultimo 2017.

Forebyggelsesudvalget besluttede i august 2016 at afprøve en række forebyggende indsatser, herunder to på Børneudvalgets område: forebyggende familieindsats i Græsted og indsats om rådgivning og tilbud om prævention til unge kvinder.

Siden er Forebyggelsesudvalget blevet nedlagt, og Børneudvalget orienteres derfor om de to indsatser på udvalgets område. Denne sag handler om familieindsatsen.




Sagens baggrund
Børneudvalget besluttede på møde den 12. september 2016 at godkende Forebyggelsesudvalgets forslag om at afsætte 100.000 kr. i perioden ultimo 2016 - ultimo 2017 til en særlig forebyggende indsats for førstegangsforældre til 0-2 årige børn i Græsted.

Græsted blev valgt som det område, hvor et pilotprojekt kunne afvikles, da data på sundheds- og socialområdet viste, at der er et særligt behov for sundhedsfremme og forebyggelse i Græsted.

Den forebyggende indsats skulle basere sig på erfaringer fra kommunens tilbud til alle førstegangsforældre, "Familieiværksætterne". Desuden skulle indsatsen indeholde et styrket samarbejde mellem sundhedsplejen og dagtilbud.

Beskrivelse af faktuelle forhold
Formålet med en særlig familieindsats i Græsted har været at styrke sundhed og trivsel hos børn og unge, og at forebygge senere sociale og sundhedsmæssige udfordringer. Forskning viser, at en tidlig sundhedsfremmende og forebyggende indsats kan være med til at forebygge, at sociale problemer opstår og vokser sig store.

Indsatsens design
Indsatsen blev iværksat som et pilotprojekt, der skulle afprøve metoder i arbejdet med forebyggelse gennem samarbejde mellem sundhedspleje og et enkelt dagtilbud i Græsted, Elverhøj. Projektet fik navnet "Familieaftener i Elverhøj"

Målgruppe
Målgruppen for projektet var nye forældre og børn i Elverhøjs vuggestue. Det vil sige, at børn, der startede vuggestue i perioden november-februar fik tilbuddet om at deltage i familieaftenerne. Herudover blev familieaftenerne tilbudt forældre, hvor sundhedsplejersken eller pædagogen vurderede, at de kunne have gavn af indsatsen.

5 forældrepar valgte at sige ja til indsatsen. Aldersgruppen for de deltagende børn var ca. 10 mdr. - 3 år. Ingen af dem havde tidligere fået rådgivning, behandling eller forebyggende indsatser i kommunen.

Aktiviteter
Der blev i alt afholdt 5 familieaftener i perioden januar-juni 2017. Familieaftenerne blev afholdt for forældre med deres børn og evt. søskende kl 16-18 på hverdage. Deltagerne fik tilbudt aftensmad og pædagogiske aktiviteter for børnene.
Møderne blev faciliteret af en pædagog og en sundhedsplejerske. Forældrene fik mulighed for at drøfte forskellige temaer, udveksle erfaringer og opbygge et netværk. Temaerne for møderne afhang af forældrenes ønsker, og kunne f.eks være
  • Hverdagen efter barsel
  • Konflikter og kommunikation i parforholdet
  • Konflikter mellem forældre og barn
  • Ambitioner som forældre
  • At stille krav til børn
  • Søvn
  • Mad- og måltidsvaner
  • Social kontakt og trivsel
  • Sundhed og sygdom (herunder tandpleje)
  • Samarbejde mellem forældre og dagtilbud om læring og trivsel
  • Sorg og krise

Evaluering
Familieaftenerne blev evalueret gennem forældrenes egne vurderinger af indsatsens effekt på deres forældrekompetencer og på barnets trivsel og udvikling. Forældrene udfyldte spørgeskemaer før og efter pilotprojektets afslutning. Forældre blev desuden spurgt om, hvor tilfredse de var med indsatsen. Herudover er de relevante fagpersoner (pædagog og sundhedsplejerske) blevet interviewet i forhold til deres vurdering af effekten af indsatsen.

Forældrenes vurdering af effekten af indsatsen
Evalueringen viser, at alle forældre er meget tilfredse med pilotprojektet. De vurderer alle, at projektet har gjort en stor forskel for dem selv som forældre og deres familie. Deltagerne har herudover oplevet en forskel i forhold til at få et netværk blandt andre forældre.

Fagpersoners vurdering af indsatsen
Den deltagende pædagog og sundhedsplejerske vurderer, at metoden, som er med til at opbygge netværk og give forældre mulighed for at udveksle erfaringer, er god og virkningsfuld:
  • Det giver god mening at skabe netværk for forældre med børn i 2-3 års alderen, da det ofte er her de store udfordringer med hverdagslivet opstår
  • Det virker godt, at møderne afholdes i barnets nærmiljø (dagtilbuddet), da forældrene er trygge her og fordi det rent praktisk fungerer godt, at børnene kan blive i egne rammer under mødet
  • Samarbejdet mellem sundhedspleje og pædagog giver en god dynamik
  • Det er en fordel, at pædagogen kender børn og forældre i forvejen - det skaber tryghed og tillid
  • Netværket giver forældrene en følelse af ikke at stå alene med dagligdags udfordringer
  • Det er faciliteringen af møderne/netværket, der er det vigtige - ikke så meget den faglige viden. Forældrene er i stedet blevet styrket i selv at være eksperter på deres eget familieliv.
  • Det gør en stor forskel, når forældrene bliver tilbudt mad - på den måde er der større mulighed for tilslutning

Behov for at motivere de særligt sårbare forældre
Fagpersonerne vurderer, at det ikke er lykkedes at motivere de forældre, som er særligt udfordrede i hverdagen eller i deres rolle som forældre. Fagpersonerne anbefaler derfor, at lignende projekter i fremtiden målrettes mere direkte mod de sårbare familier og gerne med en mere individuel indsats, da erfaringerne viser, at de sårbare forældre vælge gruppetilbud fra.

Administrationens vurdering
På baggrund af erfaringerne fra både familieiværksætterne og fra projektet om familieaftener i Græsted, vil Sundhedsplejen arbejde videre med metoder, der styrker forældre i deres rolle. Samtidigt vil sundhedsplejen målrette indsatserne mod de mere sårbare forældre:
  • I foråret 2018 certificeres sundhedsplejerskerne i opsporingsmetoden ADBB (Alarm Distress Baby Scale). ADBB er en evidensbaseret metode til systematisk at screene for de tidlige tegn på vanskeligheder i den sociale og emotionelle kontakt hos spædbørn. På denne måde vil sundhedsplejen tidligt og systematisk kunne opspore de forældre, der har særlige behov for støtte.
  • Herudover vil sundhedsplejen på længere sigt gerne arbejde videre med at styrke forældrekompetencer gennem forældretræningsprogrammet Circle Of Security - Parenting (COS-P). Denne indsats retter sig mod familier med særlige behov.
  • De gode erfaringer med samarbejdet mellem sundhedspleje og dagtilbud formaliseres fra 2018, hvor sundhedsplejen vil begynde at varetage konsulentfunktioner i dagtilbud.



Lovgrundlag
BEK nr. 1344 af 03/12/2010 (Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge) kapitel 1 og 4.
LBK nr 1202 af 14/11/2014 (Sundhedsloven) kapitel 36

Økonomi
Forebyggelsesudvalget bevilgede 100.000 kr til projektet. Pengene blev brugt på:
  • Sundhedsplejerskens timer
  • Pædagogens timer
  • Pædagogmedhjælperes timer
  • Konsulenttimer
  • Forplejning
Sundhedsplejens videre arbejde med forebyggelse finansieres af rammen for sundhed og forebyggelse.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:
1. at tage orienteringen til efterretning


Beslutning
Børneudvalget tog orienteringen til efterretning.




60. Evaluering af indsats om prævention til unge
27.12G00 - 2017/25770

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget får sagen til orientering. Sagen beskriver evalueringen af et forebyggende projekt, hvor kommunen har tilbudt unge piger prævention.

Forebyggelsesudvalget besluttede i august 2016 at afprøve en række forebyggende indsatser, herunder to på Børneudvalgets område: forebyggende familieindsats i Græsted og indsats om rådgivning og tilbud om prævention til unge kvinder.

Siden er Forebyggelsesudvalget blevet nedlagt, og Børneudvalget orienteres derfor om de to indsatser på udvalgets område. Denne sag handler om indsatsen vedr. prævention.

Sagens baggrund
Forebyggelsesudvalget besluttede på møde den 11. august 2016 at bevilge 53.000 kr. til projektet om prævention. Forebyggelsesudvalget besluttede samtidigt, at projektet skulle evalueres i efteråret 2017.

Sagens forhold
Formålet med at tilbyde unge piger prævention er at forebygge uønskede graviditeter og aborter, der kan udvikle sig til omkostningstunge familiesager. Der er gode erfaringer med denne type indsats i bl.a. Halsnæs og Frederiksberg kommuner, hvor tilbuddet blev givet til en meget bred målgruppe.

Indsatsens design
Forebyggelsesudvalget besluttede en model, hvor en udvalgt målgruppe får rådgivning om og tilbud om en P-stav, som virker i 3 år. Rådgivningen foretages af en kontaktperson i kommunens SKP-hus. Indsatsen følges op med samtaler.

Målgruppe
Målgruppen er unge kvinder over 18 år, som modtager en foranstaltning, der er tilknyttet kommunes interne behandlingssystem, som er varetaget af Team Behandling i Center for Børn og Unge.

Aktiviteter
  • Samtaler og rådgivning
  • Lægebesøg
  • Opfølgende samtale og dokumentation
Evaluering
I alt 8 unge blev udvalgt til projektet fra start, men de fleste faldt fra. Det skyldtes dels, at nogle af de unges sager lukket, hvilket betød at de ikke længere var i målgruppen. Herudover var nogle af de unge kvinder ikke motiverede. De bevilgede midler til indsatsen er derfor ikke opbrugt endnu.

Administrationen vurderer, at målgruppen for tilbuddet har været for snæver. Der er dog stadig grund til at antage, at rådgivning og tilbud om prævention kan forebygge indgribende familie- og børnesager i fremtiden, ligesom der er grund til at antage, at det over en længere periode og evt. med en udvidet målgruppe, vil lykkes at finde motiverede unge.

Administrationens vurdering
Administrationen vil fortsætte indsatsen for de tilbageværende midler og evt. arbejde med at udvide målgruppen, så flere kan få gavn af tilbuddet.


Lovgrundlag
Lov om Social Service, §76 (efterværn)

Økonomi

BevillingForbrug (kr)Rest (kr)
23.000 til administration23.000 0
30.000 til indkøb af P-stave1.00029.000

Administrationen vurderer, at de administrative timer, der skal bruges for at fortsætte projektet, indtil videre kan findes indenfor de tilknyttede rådgiveres almindelige tidsforbrug.

Bilag
-


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget
1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning
Børneudvalget tog orienteringen til efterretning.




61. Helsinge: Styrkelse af bymidten - interessetilkendegivelse for samarbejde med Realdania
01.11P00 - 2017/22919

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen, for at træffe en beslutning omkring at tilkendegive interessen omkring samarbejde med Realdania om udvikling af bymidten i Helsinge samt bemyndige administrationen til at indsende tilkendegivelsen for indarbejdelse af fagudvalgenes evt. kommentarer.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget, Børneudvalget og Økonomiudvalget forelægges sagen til orientering.

Fristen for at indsende interessetilkendegivelsen til Realdania er den 22.09.2017.

Da Økonomiudvalget først har møder efter fristen, får Økonomiudvalget og Byrådet sagen til orientering efter indsendelse.

Baggrund
Realdania sætter over de kommende år fokus på bymidten. I samarbejde med op til ni byer vil de være med til at løfte kvaliteten i hovedbyernes centrale gader og byrum. Ambitionen er at styrke byerne som drivkraft for livskvalitet, udvikling og bosætning i yderområderne.

Realdania har derfor kontaktet en række kommuner - herunder Gribskov Kommune - for at undersøge, om der er interesse for et samarbejde. Det skal ske senest den 22.09.2017.

Forventningen er at støtte op til ni fysiske projekter rundt om i Danmark. Projekterne skal øge byernes kvalitet og udvikling med afsæt i stedbundne kvaliteter og ressourcer, og Realdania ser gerne, at det sker gennem nye modeller og metoder, der styrker samarbejdet mellem byens mange aktører.

Økonomiudvalget besluttede på mødet den 28.08.2017, at der skal udarbejdes en interessetilkendegivelse. Økonomiudvalget besluttede også, at administrationens udkast til interessetilkendegivelse skulle forelægges til godkendelse i Plan- og Miljøudvalget, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Børneudvalget.

Plan- og Miljøudvalgets besluttede den 14.08.2017 at anbefale at der udarbejdes en interessetilkendegivelse og at udvalget er åbne overfor yderligere ideer.

Børneudvalgets besluttede den 14.08.2017 at godkende at der udarbejdes en interessetilkendegivelse, og udvalget ser gerne et samarbejde med kulturlivet, Handelsforeningen og erhvervslivet i udviklingen.

Kultur- og Idrætsudvalgets besluttede den 15.08.2017 at anbefale at der udarbejdes en interessetilkendegivelse, og Idrætsrådet, Kulturrådet samt foreningerne kan med fordel involveres i et idéoplæg, ligesom ideer fra kommunens tidligere arbejde med at styrke Helsinge Bymidte kan inddrages.

Social- og Sundhedsudvalgets besluttede den 15.08.2017 at anbefale at der udarbejdes en interessetilkendegivelse, og at Social- og Sundhedsudvalget anbefaler at de frivillige foreninger, Handicaprådet samt repræsentanter fra de unge inddrages.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets besluttede den 16.08.2017 at anbefale at der udarbejdes en interessetilkendegivelse, og at der indtænkes tilbud til unge, og gerne at udviklingen sker i samarbejde med kulturlivet, Handelsforeningen og erhvervslivet.

Administrationen har i sagen beskrevet hovedindholdet i interessetilkendegivelsen, der finpudses inden afsendelse til Realdania.

Projektidé
Administrationen har udarbejdet en idé til et projekt om mødet mellem mennesker og byen Helsinge med afsæt i de unge i byen. På grund af den korte tid til arbejdet, har eksterne aktører ikke deltaget i dette indledende arbejde. Projektideen vil være det primære indhold i interessetilkendegivelsen til Realdania, og den er beskrevet herunder:

Helsinge er en af hovedbyerne i Gribskov Kommune. Helsinge er udpeget som et af tre kommunecentre,og er der, hvor kommunens administration er samlet. Byen er planlagt til at vokse fra omtrent 8.000 indbyggere til knap 10.000, med fortætningsplaner omkring centrum (Møllebakken) og den ambitiøse bydel Helsinge Nord, lige nord for byen med 700 nye boliger. Byen er i gang med en stor strategisk gennemgang af detailhandelsplanlægningen for at forbedre forholdene for handelslivet i byen, og Helsinge er ligeledes udpeget som børneby.

I Helsinge Helhedsplan arbejdes der på den akse, som allerede langt hen af vejen forbinder byen fra Helsinge Nord, gennem et stort sports- og idrætsanlæg, den nye skole Nordstjerneskolen ned igennem byen til det gamle gadekær og Møllebakken, gennem gågaden og handelsstrøget til stationsområdet hvor Gribskov Gymnasium og Gribskov Kultursal sætter punktum for aksen.

Bymidten fremstår i dag nogle steder usammenhængende og lidt slidt. Der mangler en attraktiv forbindelse fra stationen op i gennem byen,enkelte bygninger står tomme og flere af byrummene er ”mono”-rum, hvor byrummets formål ophører om natten,og bliver hurtigt til steder for utrygge aktiviteter.

Helsinge har haft et ry for, at være ”lidt af en hård by”. Byen har kæmpet med kedeligerelationer til rocker- og bandemiljøet, og har i dag en række unge mennesker som præger byen med utryghedsskabende adfærd. Der eksisterer derfor et potentiale og en villighed til at arbejde med møderne i byrummet, de unge og de gamle, de vilde og det rolige, det organiserede og det uorganiserede fællesskab, for at skabe trygge rammer og muligheder for ophold. Helsinge rummer store potentialer, og der planlægges for mange nye boliger i byen de kommende år. En fysisk indsats i Helsinge bymidte vil fremhæve byens sammenhæng og potentialer som en stærk og attraktiv hovedby, som sætter rammerne for det gode liv.

Projektområdet vil begrænse sig geografisk fra Gadekæret og Møllebakken (i vest), gennem gågaden til Stationsområdet (i øst), og udgør Helsinge bymidte.



Aktørerne skal spille en central rolle, hvis Gribskov Kommune får mulighed for at formulere og forme en egentlig ansøgning. Derfor peges der i denne beskrivelse heller ikke på specifikke projekter, men geografiske områder, deres udfordringer og potentialer, samt temaer og udpeger særligt interessante aktører i udformningen af Helsinge Bymidte.

Stationsområdet
Stationsområdet er isoleret, og en af de steder der er særligt udsat for utrygheds-skabende aktiviteter, både i dagtimerne men i særdeleshed efter mørkets frembrud. Området består af tre selvstændige dele;
  • et tomt areal med lidt parkering på ”den anden side” af togbanen,
  • et stort åbent areal øst for jernbanen, der rummer store muligheder for aktivitet
  • selve stationen med lokalbanen Hillerød-Tisvilde og en busstation, og
  • et t-kryds som samler det hele og er indgangen til gågaden.
Der ligger et stort samlet potentiale i området for at forbedre byrummene og skabe plads til trygge ophold og aktiviteter. Fx. vil der på det åbne areal øst for stationen være plads til ”den vilde” og uorganiserede udfoldelse og plads til et større anlægsprojekt, som har potentialet til at løfte et ”dødt” område med meget trafik. Selve stationen fungerer som den skal, men trænger til en ”sanering”. En forudsætning for at skabe et attraktivt og velfungerende byrum netop her, er at få skabt en stærk forbindelse fra stationsområdet til gågaden. Forbindelsen er udfordret og kræver ikke bare en solid trafikal løsning, men også en arkitektonisk stillingtagen til overgangene for at synliggøre og skabe den sammenhæng området kalder på.

Gågaden
Gågaden rummer mange potentialer og fremstår pæn og relativt ny, men også med fokus på detailhandel og i mindre grad til andre aktiviteter. Men med flere planlagte projekter omkring den store parkeringsplads i den sydlige del af projektområdet samt opførsel af Møllebakken boligområde i vest, vil et generelt løft og etablering af små aktivitetsrum og mødesteder, som bryder med ”mono”-byrummene være elementære i en indsats for at styrke bymidten og skabe forbindelse i mellem stationsområdet og Gadekæret og aksen videre mod nord. Det er intentionen, at disse mindre indsatser skal tilpasses de behov og udarbejdes sammen med målgruppen og gadens aktører, og kan fx danne rammen for fællesskab omkring spil, dans, events og lignende aktiviteter.

Gadekæret
Omkring Gadekæret er det projektets intention at spille på en modpol til ”det vilde” og uorganiserede, nemlig at give et løft til områdets enestående egenskab for at skabe rum til ro og fordybelse.

Økonomi
Administrationen har lavet et skøn over udgifterne til den beskrevne projektide. Det vurderes at udgifterne vil være ca. 10 - 12 mio. kr. I forbindelse med udarbejdelse af en egentlig ansøgningen vil der skulle udarbejdes et mere præcist budget for projektet.

Realdania har afsat en ramme på 73 mio kr til indsatsen. Det er forventningen, at Realdania kan støtte de enkelte projekter med op til 7-8 mio. kr., dog max 50% af der samlede budget for projektet. Kommunen skal derfor selv finansiere 50% af projektets anlægsudgifter. Allerede afsatte midler fra kommunen, private, andre fonde m.v. vil kunne indgå som en del af medfinansieringen.

Den videre proces
Efter udløb af fristen for indsendelse af interessetilkendegivelse vil Realdania udvælge op til ni kommuner med støtte fra et eksternt faglig panel. De udvalgte kommuner vil blive bedt om at udforme en egentlig ansøgning med tilhørende uddybende budget, hvoraf det er forventningen, at tre til fem vil opnå støtte i første runde.

Der vil senest den 31.10.2017 blive givet besked om, hvilke kommuner, der vil blive indbudt til at indsende en egentlig ansøgning (ansøgningsfrist vil være fredag den 26.02.2018).

Dialog og inddragelse
Hvis Gribskov Kommune bliver udvalgt til at indsende en ansøgning til Realdania, vil den konkrete ansøgning blive udarbejdet med input fra handelslivet, foreninger, de unge og gymnasiet med flere.

Med et særligt fokus på de unge i Helsinge og kommunen, er det projektets intention at indgå samarbejde med børn og unge i Helsinge. Fx arbejder Nordstjerneskolens 6. klasser med ”kreativ udfoldelse” gennem dans og teater. I samme dur arbejder en gruppe af 9. klasses elever med etablering af en skaterbane i deres projektarbejde.
For disse elever er projektarbejdet en del af deres uddannelse og de såvel som vi kan få meget ud af at følge hinanden tæt.

Derudover er det oplagt, at arbejde med gågadens handelsliv, samt de aktive foreninger i bymidten foruden dem med interesse i at deltage i at styrke bymidten, for at de rum og mødesteder, som skal supplere gågaden, får en reel funktion og gadens brugere også får et ejerskab til de mindre løft i byrummet.

Desuden skal Helsinges borgere inddrages bredt, for at få skabt de bedste rammer, for de som bruger byen til hverdag.

I en organisering af samskabelsesprocessen, vil det være interessant at arbejde med en tilpasset udgave af ”styregrupper” eller ”ungepanel”, som foruden at deltage i den aktive inddragelse, fungerer som en kvalitetssikringsgruppe fra start til slut.


Lovgrundlag
-

Økonomi
Projektet skønnes pt at koste 10-12 mio. kr., heraf er der mulighed for at Realdania vil støtte med op til 50 % af udgifterne. Kommunen skal derfor selv finansiere 50% af projektets anlægsudgifter. Allerede afsatte midler fra kommunen, private, andre fonde m.v. vil kunne indgå som en del af medfinansieringen.

Miljøforhold
-

Høring
Såfremt Gribskov Kommune kommer i betragtning hos Realdania, vil den videre projektansøgning blive udarbejdet i tæt samspil med eksterne aktører.

Bilag
Invitation fra Realdania til samarbejde af 30. juni 2017. Dok. nr. 2017/22919 002

Vejledning: Interessetilkendegivelse. Dok. nr. 2017/22919 003


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget:
  1. at bemyndige administrationen til at indsende interessetilkendegivelse til Realdania på baggrund af ovenstående.

Administrationen indstiller til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget, Børneudvalget og Økonomiudvalget:
2. at tage orienteringen til efterretning.



Beslutning
Børneudvalget tog orienteringen til efterretning.

Børneudvalget påpeger timingen i lokalplanens godkendelse i forhold til eventuelt positivt svar på denne ansøgning




62. Drift af tandplejens klinikker de kommende måneder
29.15G00 - 2017/19895

Sagsfremstilling
Introduktion
Børneudvalget får sagen til orientering. Sagen handler om, hvordan tandplejen vil organisere arbejdet i den kommende fremtid, set i lyset af, at det ikke har været muligt at rekruttere en erfaren tandlæge med ret til selvstændigt virke til klinikken i Gilleleje. I stedet har tandplejen ansat en nyuddannet uden ret til selvstændigt virke.

Baggrund
I maj 2017 valgte kliniklederen på klinikken i Gilleleje at forlade sin stilling, hvilket betød, at der indtil 15.08.2017 har været en vakant tandlægestilling på klinikken i Gilleleje. På trods af stillingsopslag og ansættelsessamtaler har det ikke været muligt at besætte stillingen med en erfaren tandlæge med ret til selvstændigt virke (jf. autorisationsloven).

På Børneudvalgets møde den 14. august 2017, fremlagde administrationen to scenarier for en omorganisering af tandplejen, der kunne imødekomme udfordringen med at bemande alle tre klinikker, således at der var en klinikleder med ret til selvstændigt virke på hver af de tre klinikker.

Børneudvalget besluttede, at der fortsat skal være en caries-klinik i Gilleleje og sendte sagen tilbage til administrationen til yderligere undersøgelse.

Beskrivelse af faktuelle forhold
Tandplejen har klinikker i Gilleleje, Græsted og Helsinge, hvor den samlede administration af børnesundhedsområdet ligger. Oversigt over klinikker og klinikledere:
  • Helsinge: Cariesklinik. 1 klinikleder, 5 tandlægestole
  • Græsted: Cariesklinik og tandreguleringsklinik. 2 klinikledere, 5 tandlægestole. Herudover et undersøgelsesrum for sundhedsplejen
  • Gilleleje: Cariesklinik. Ingen klinikleder, 3 tandlægestole
Midlertidig organisering måned for måned
Tandplejen har iværksat et midlertidigt skema med henblik på at kunne drifte alle tre klinikker. Da Tandplejen yderligere er blevet ramt af langtidssygdom, opsigelse fra endnu en tandlæge samt kommende pensionering og tandlæger, der går fra til barsel indenfor de kommende 3-6 måneder, så sker der måned for måned ændringer i medarbejdernes skemaer mhp. at drive tre klinikker med de til rådighed værende medarbejderressourcer. Der er opslået to ledige tandlægestillinger, ligesom der forsøges at skaffe klinikassistentvikar. Der forsøges således endnu engang at rekruttere erfarne tandlæger med ret til selvstændigt virke.

Driften i Tandplejen de resterende måneder af 2017 vil være således:
  • På Gilleleje klinikken vil der dagligt være en tandplejer og en klinikassistent, bortset fra når disse to medarbejdere er i omsorgstandplejen på plejehjemmene, har ugentlige fridage eller afholder sjette ferieuge fridage.
  • På hver af klinikkerne i Helsinge og Græsted vil der være en klinikleder med ret til selvstændigt virke. De unge tandlæger fordeles på disse to klinikker, så der er den fornødne supervision, som autorisationsloven foreskriver.

Konsekvenser af den midlertidige organisering
Nedenfor oplistes de vigtigste konsekvenser af den midlertidige organisering:
  • Hvis der opstår sygdom blandt en af de to medarbejdere i Gilleleje må patientbehandlinger aflyses, da der af patientsikkerhedsmæssige hensyn altid skal være to medarbejdere tilstede samtidigt ved patientbehandlinger.
  • Hvis der møder børn op med tandpine på Gilleleje klinikken, vil de i første omgang blive tilset af tandplejeren. Hvis der er behov for en tandlæge, vil barnet blive sendt videre til Græsted eller Gilleleje klinikken.
  • Cariesafdelingen i Græsted må benytte tandreguleringens ene stol og låne en klinikassistent i en del af ugens dage. Det betyder, at tandreguleringen ikke kan betjene det antal patienter, som de har behov for, hvis deres venteliste skal holdes nede. Der er derfor risiko for, at der igen opstår ventetid på tandregulering.
  • Klinikassistenterne i Helsinge og Græsted vil ikke kunne give børnene instruktion i tandbørstning så ofte, som de plejer, da der er færre stole til rådighed, når tandlægerne benytter klinikassistentstolene. Det vil på både kortere sigt og længere sigt medføre flere behandlingskrævende huller i børn og unges tænder.
  • Mange borgere vil få flyttet deres eksisterende aftaler og mange medarbejdertimer vil gå til flytning af eksisterende aftaler med borgere
  • Med baggrund i at endnu en tandlæge har sagt op og fratræder med udgangen af september, er det ud fra en tandlægefaglig vurdering besluttet, at børn der er blevet undersøgt og venter på behandling, skal prioriteres højest. Det betyder, at børn der skal indkaldes til almindelig tandundersøgelse må vente. Intervallet mellem tandundersøgelser varierer sædvanligvis mellem 1-1½ år afhængigt af barnets tandstatus. Ved udskydelse af indkaldelser til almindelige tandundersøgelser vil der nu gå mellem 1½ - 2 år mellem børns tandundersøgelser. Det kan være kritisk for nogle børn forstået på den måde, at de kan få flere og større huller i tænderne, risiko for tandpine, tandbylder og tandudtrækninger, samt forøget risiko for behov for tandregulering.

Varsling af medarbejdere
Mere end halvdelen af tandplejens medarbejdere bliver berørt af en eller anden ændring i forbindelse med den nye bemanding. Medarbejderne skal have et varsel på tre måneder, når de skal gøre tjeneste på en anden klinik end den eller de andre klinikker, de plejer at arbejde på. Medarbejderne skal altså varsles om ændringen inden 1. september, hvis den skal træde i kraft 1. december. Men da rekrutteringen af tandlæger først forventes afsluttet 1. oktober, vides det endnu ikke, om det bliver muligt at rekruttere en erfaren tandlæge, der fremover kan fungere som klinikleder i Gilleleje. Derfor er medarbejderne endnu ikke varslet om, hvad der kommer til at ske på længere sigt.

Medarbejderne er informeret om de midlertidige planer på personalemøde den 23. august. Derefter er udkastet til det midlertidige skema sendt i ”høring” hos medarbejderne. Siden da har som beskrevet endnu en tandlæge sagt op. Det betyder, at der måned for måned vil ske ændringer i medarbejdernes skema, hvilket formentligt varer til årsskiftet. Det indebærer, at de berørte medarbejdere har ret til overarbejdstid for den evt. ekstra transporttid, som de får til og fra arbejde, ligesom de berørte medarbejdere er berettiget til høj km takst for de evt. ekstra kørte km.


Lovgrundlag
Sundhedsloven: LBK nr 1188 af 24/09/2016
Bekendtgørelse om tandpleje: BEK nr 179 af 28/02/2012
Autorisationsloven: LBK nr 1356 af 23/10/2016, Kapitel 11, §48

Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:
1. at tage orienteringen til efterretning


Beslutning
Børneudvalget tog orienteringen til efterretning.





Sager behandlet på lukket møde:
lukket punkt nr. 57 Gilleleje læringsområde

1. Børneudvalget tiltrådte anbefaling til ØU og Byrådet
2. Børneudvalge tiltrådte anbefaling til ØU og Byrådet



Mødet startet:
04:30 PM

Mødet hævet:
06:10 PM

Tilbage

Se kommende møder i de politiske udvalg i mødekalenderen

Dagsordener til alle møder lægges på hjemmesiden senest 4 hverdage før mødeafholdelse. 
Protokoller lægges på om aftenen dagen efter mødet.

Protokoller for møder før 2013 kan fås ved henvendelse til Gribskov Arkiv.

Byrådsmøder

Byrådets møder er offentlige, men enkelte sager kan besluttes behandlet for lukkede døre.
Dagsordenen er tilgængelig i papirudgave for borgerne i Byrådssalen.

Den sidste spørgetid i denne byrådsperiode blev afhold 4. september 2017. Læs mere om spørgetid

Byrådsmødet afholdes på Gribskov Rådhus, Rådhusvej 3, Helsinge. 

Optagelse af billede og lyd under Byrådets møde kan tillades efter konkret og forudgående aftale med borgmesteren.