Byrådet

Mandag den 09-10-2017 kl. 19:00

Tilbage

Indholdsfortegnelse:

Åbne
222 Sundhedspolitik 2017
223 Indkaldelse af forslag til revision af landsplandirektiv for detailhandel i
hovedstadsområdet - bymidter og aflastningsområder
224 Forslag til ændring af Fingerplanen - landsplandirektiv for planlægning i
hovedstadsområdet - spor 2
225 Spildevandsplan 2018-2021
226 Budget 2018-2021: 2. behandling
227 Indkaldelse af stedfortræder for Betina Sølver Hansen
228 Indkaldelse af stedfortræder for Lasse Røssell

Medlemmer:
Kim Valentin Bo Jul Nielsen
Jannich Petersen Mette Marianne Tolstrup
Birgit Roswall Pia Foght
Michael Bruun Ulla Dræbye
Steen Pedersen Bent Hansen
Jørgen Emil Simonsen Michael Hemming Nielsen
Flemming Valdemar Trojel Susan Kjeldgaard
Knud Antonsen Anders Gerner Frost
Jonna Hildur Præst Morten Ulrik Jørgensen
Brian Lyck Jørgensen Thomas Elletoft
Trine Mette Egetved-Sørensen Sisse Krøll Willemoes
Jesper Hagen Behrensdorff
Godkendelse af dagsorden:
Punkt 227 og 228 (indkaldelse af stedfortræder) optaget på dagsorden.
Herefter dagsorden godkendt.


Fraværende:

Meddelelser:
mødepause kl. 20.48 - 21.03




Åbne

222. Sundhedspolitik 2017
29.00G00 - 2016/29741

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen for at afgive en anbefaling til Økonomiudvalget og Byrådet om vedtagelse af ny sundhedspolitik.

Baggrund
Forebyggelsesudvalget fra 2016 havde i sit kommissorium fået til opgave at udarbejde en tværgående sundhedspolitik. Politikken skal række 10 år frem og sætte ramme og retning for, hvordan kommunen skal tilrettelægge indsatser, der giver effekt i forhold til de største, kendte sundhedsudfordringer i Gribskov Kommune.

Som følge af budgetaftale tiltrådt af Byrådet den 30. november 2016 blev Forebyggelsesudvalget nedlagt, og udvalgets opgaver flyttet til Social- og Sundhedsudvalgets opgaveportefølje. Social- og Sundhedsudvalget besluttede på møde den 11. januar 2017 procesplan for politikkens tilblivelse.

Sundhedspolitikken har nu været i høring i Børneudvalget, Teknisk Udvalg, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget og hos Social- og Sundhedsudvalget selv på fagudvalgsmøder i august. Dertil har politikken været i offentlig høring i perioden 17. august til 4. september.

Sagen kommer derfor nu på dagsordenen for at beslutte sundhedspolitikken endeligt.

Formål og afsæt for politikken
Formålet med sundhedspolitikken er at sætte en ramme for kommunens arbejde med sundhed. Sundhedspolitikken skal omsættes i efterfølgende politiske beslutninger i fagudvalg - og i handlinger, som medarbejderne udfører i samarbejdet med borgerne. Politikken handler dermed om den måde, kommunen arbejder sundhedsfremmende på.

Det er der i Grib livets nærmiljøer gjort erfaringer med gennem to år. På den baggrund er der udformet et sæt principper, som sundhedspolitikken bygger på. Principperne er:
  1. Sundhedsfremme og forebyggelse er en del af vores kerneopgave
  2. Sundhedsarbejdet er en fælles opgave
  3. Vi skaber sundhed der, hvor borgerne færdes (settingtilgang)
  4. Sundhedsarbejdet skal være effektbaseret

Den nye sundhedspolitik står således på disse principper fra Grib livet - uanset hvordan målsætningerne udmøntes i praksis, foregår arbejdet med sundhedsfremme på denne måde.

Dertil har Social- og Sundhedsudvalget besluttet 3 overordnede temaer, som sundhedspolitikken skal beskæftige sig med:
  1. Tidlig indsats
  2. Mental trivsel
  3. Lighed i sundhed

I politikken foldes temaerne ud, og der defineres målsætninger under hvert tema jf. bilaget.

Høringssvar
Høringsperioden er som nævnt nu slut, og Center for Social og Sundhed har modtaget 15 høringssvar. Svarene fremgår af oversigten herunder. De ændringer, som høringssvarene har givet anledning til, er markeret med rødt i Sundhedspolitikken i bilag 1.

Høringspart
Svar
Administrationens bemærkning
BørneudvalgetSprogbrugen bør generelt justeres, og målsætningerne bør være klarere og mere konkrete og mere handlingsrettede. Gerne suppleret med en egentlig handlingsplan og et årshjul.
Udtrykket "blande sig" må gerne erstattes med "hjælpe" eller "tage ansvar for".
Teksten "Du vil lægge mærke til, at de nogle gange krydser hinanden, men du vil forhåbentlig også forstå, at de alle tre er nødvendige for at nå vores mål om at skabe rammerne for et langt og sundt liv for dig – uanset hvem du er" på side 5 er erstattet med følgende tekst:
"De tre veje krydser nogle gange hinanden, men de er alle tre nødvendige for at nå vores mål om at skabe rammerne for et langt og sundt liv for dig – uanset hvem du er".

Udmøntning af politikken i konkrete handleplaner sker med det nye Byråd i første halvår af 2018 jf. herunder i afsnittet "Næste skridt".

Formuleringen "blande os" er erstattet med "hjælpe".
Teknisk UdvalgUdvalget tiltræder det indholdsmæssige i sundhedspolitikken, men bemærker at sproget er formanende. Der ønskes endvidere konkrete tiltag.Se foregående.
Kultur- og Idrætsudvalget
  • Udkastet mangler politisk mål og retning.
  • Under temaet "Tidlig indsats" er beskrevet, at Gribskov Kommune bl.a. skal "blande os, når vi ser noget der bekymrer os i forhold til andres sundhed. Udvalget mener, at der bør bruges et andet ord end "blande os".
Se foregående.
Erhvervs- og BeskæftigelsesudvalgetErhvervs- og Beskæftigelsesudvalget ønsker en anden formulering end: "at blande sig".Se foregående.
Social- og SundhedsudvalgetSocial- og Sundhedsudvalget har ikke yderligere bemærkninger til den fremlagte politik.
HandicaprådetHandicaprådet bakker op om budskabet i Sundhedspolitikken.

Handicaprådet bakker op om ideen om at samle op på realisering af politikken gennem årlige møder. Rådet foreslår, at sådan et årligt møde for et mere afgrænset tema, så drøftelser kan fokuseres.

Handicaprådet bemærker, at forebyggelse forudsætter, at de forskellige tilbud er tilgængelige for alle.

Handicaprådet henstiller til Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet om at tage aktiv stilling til, hvilken rolle Sundhedspolitikken skal spille i forhold til andre politikker, og at det indskrives i beslutningen. Så det bliver tydeligt, at Sundhedspolitikken skal spille sammen med for eksempel Handicappolitikken og Idrætspolitikken, men at den ikke kan erstatte dem.

Rådet bemærker godt billedemateriale, med fine sigende billeder, men foreslår, at der arbejdes yderligere med opsætning, skrifttyper m.v.
ÆldrerådetÆldrerådet anbefaler, at hele processen (pkt. 1 og 2) afventer det nye byråd og planlægges og udmøntes lige som punkt 3.
AlerisDet er en meget flot Sundhedspolitik med rigtig gode intentioner og et flot Layout.
Det eneste, vi umiddelbart tænker savnes, er en beskrivelse af, hvordan politikken skal udmøntes mere konkret.
Se afsnittet "Næste skridt".
Frivilligcenter GræstedSe bilag 2
Kræftens Bekæmpelse GribskovSe bilag 3Se afsnittet "Næste skridt".
FLU StabeSe bilag 4Med Kommunikationssporet og Medarbejdersporet under Grib livet vil der blive arbejdet med de pointer, som FLU Stabe løfter i deres høringssvar.
FLU Teknik og ErhvervMedarbejder siden oplyser, at de ser Sundhedspolitikken som et godt tiltag, der tilgodeser både borgere og medarbejdere i kommunen.

FLU TE tilslutter sig de fire principper og ikke har yderligere kommentarer hertil.
FU Børn, Unge, Kultur, Fritid og TurismeSe bilag 5Vedr. billeder:
De valgte billeder følger indholdet i teksten. Billedet af et barn, som bliver løftet, handler ikke om løft af børn i dagtilbud.

Vedr. målgruppen:
Målgruppen er alle dvs. både alle borgere samt medarbejdere i Gribskov Kommune. Politikken har fokus på Lighed i sundhed og udtrykker hermed, at den nye politik også skal understøtte sundhed for udsatte borgere. Den sundhedsfremmende tilgang knyttet til kerneopgaverne, rummer muligheden for at motivere borgerne, der hvor vi møder dem.

Vedr. serviceniveau:
Sundhedsfremme og forebyggelse skal indgå i kerneopgaverne og er en tilgang til opgaveløsningerne, som ikke indebærer nye tiltag.

Vedr. besparelse på kost:
Sundhedspolitikken har ikke forholdt sig til konkrete sundhedstilbud, men alene til overordnede målsætninger.

Vedr. inddragelse af chefniveau:
Udkastet til politikken er udarbejdet via samskabelse på en workshop, hvor chefniveauet fra de fem forvaltningsområder deltog. Desuden har koncernledelsen været styregruppe for politikken.
FU Social, Sundhed, Borgerservice og BeskæftigelseFU bakkede op om sundhedspolitikken og de 4 bærende principper.

Ledelsen bekræfter, at sundhedspolitikken udrulles trinvist, så man bygger videre på de sundhedsfremmende tiltag, vi allerede arbejder med.

Medarbejdersiden tilkendegav, at det er vigtigt at sikre, at der følger ressourcer med, da det kræver nogle ressourcer at udmønte sundhedspolitikken, og derfor ikke kan gøres udgiftsneutralt.
Se afsnittet "Næste skridt".
AttendoJeg synes, det er en sundhedspolitik med gode og vigtige temaer.

Der, hvor det beskrives, at medarbejderne i Gribskov Kommune er opmærksomme på fælles ansvar og tværfaglighed, kunne jeg godt tænke mig, at det inkluderede de leverandører, som kommunen har aftaler med, så det bliver tydeligt, at vi som leverandører også er opmærksomme på de ting og arbejder efter dem.

Vi er selvfølgelig klar over, at der formentlig bliver igangsat nogle initiativer for at leve op til politikken, og vi vil anbefale, at vi involveres i eventuelle implementeringsopgaver i god tid, og at ansvar og opgavefordeling er tydeligt, så vi sikrer, at det bliver gode processer til gavn for borgerne.
Der er tre steder i politikken tilføjet ordet "leverandører".

Processen til udvikling af ny sundhedspolitik
Afsættet for politikudviklingen er Budgetaftale 2017-2020. Beslutningen er udmøntet i følgende overordnede trin:

Trin 1: Udvikling af politik på overordnet målsætningsniveau via samskabelsesproces på
workshop den 6. juni 2017.

Trin 2: Udmøntning af politik via Grib livets pilotprojekter i de fire eksisterende nærmiljøer i
2017 – implementeringen bygger videre på allerede igangværende aktiviteter.

Trin 3: Plan for konkret udmøntning i handleplaner for nye indsatser i 2018 og frem via
”indsatspakker” – når data fra ny Sundhedsprofil og budgetforudsætninger kendes.

Trin 1 er afviklet ved en workshop på Bymosehegn den 6. juni 2017 med deltagelse af politikere fra Social- og Sundhedsudvalget, Kultur- og Idrætsudvalget, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Teknisk Udvalg og Børneudvalget samt chefer og medarbejderrepræsentanter fra tilhørende fagområder. Dertil deltog repræsentanter fra:
  • Frivilligcenter Helsinge
  • Frivilligcenter Græsted
  • Ældrerådet
  • Handicaprådet
  • Idrætsrådet
  • PlejeGribskov
  • Aleris
  • Attendo
  • Lokalforeningsrådet
  • Produktionsskolen

I alt deltog 60 personer i workshoppen, hvor deltagerne fordelt i 6 grupper udviklede målsætninger for de 3 temaer.

Dette arbejde blev samlet af administrationen i et udkast til ny sundhedspolitik, som er det, der nu har været i høring. Ved høringen i de nævnte fagudvalg bad Social- og Sundhedsudvalget om, at de enkelte udvalg forholdt sig til, hvordan de kan støtte op omkring sundhedspolitikken på deres eget fagområde.

Trin 2 i ovennævnte proces fandt sted på fagudvalgsmøder i august og september, hvor Social- og Sundhedsudvalget behandlede udrulningsforslag og sendte anbefalinger til relevante fagudvalg videre til beslutning i september 2017. Ved at bygge videre på de eksisterende nærmiljøer er det tanken, at den sundhedsfremmende metode "breder sig som ringe i vandet" i en bottom-up tilgang (setting), som Grib livet netop hele tiden har bygget på. Derved implementeres sundhedspolitikken, mens den laves - en prioritering, som Forebyggelsesudvalget lagde stor vægt på.

Næste skridt
Social- og Sundhedsudvalget har prioriteret at udvikle en meget overordnet sundhedspolitik, som peger på en ramme og retning - både for hvilke områder, Gribskov Kommune skal arbejde inden for, og for hvordan medarbejderne skal arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse.

Konkretisering og prioritering inden for denne ramme og metode sker i Trin 3 i handleplaner eller "indsatspakker", hvor politikken sammen med det nye Byråd i første halvår af 2018 foldes ud med konkrete indsatser og underliggende succeskriterier. Dette er valgt af to årsager:
  1. I marts 2018 udkommer Regionen med den nye sundhedsprofil, som viser, hvor kommunerne har de største sundhedsudfordringer. En konkretisering af politikken i indsatser inden for de overordnede temaer bør derfor vente, til vi modtager helt opdaterede tal. De tal, der pt. er tilgængelige, er fra 2013, og de er meget overordnede, når vi ser på kommunetal - det er fx ikke muligt at se, om Gribskov Kommunes rygere er unge eller ældre, kvinder eller mænd. I forbindelse med dataindsamlingen til den nye profil bevilgede Social- og Sundhedsudvalget midler til at oversample - dvs. udsende spørgeskema til dobbelt så mange borgere som ved sidste undersøgelse. Dertil støttede administrationen massivt op om undersøgelsen via en kommunikationskampagne, som betød, at Gribskov Kommune fik en svarprocent på 56 mod 41 sidste gang. Derfor forventer administrationen at få en mere specifik og detaljeret information om Gribskovborgerne end i sundhedsprofilerne fra 2010 og 2013 - og dermed et langt bedre grundlag for at udmønte sundhedspolitikken i konkrete handleplaner.
  2. Det er det nye Byråd, som skal arbejde med sundhedspolitikken de næste 4 år og dermed det nye Byråd, der skal have ejerskab for indsatser og prioriteringer.

Center for Social og Sundhed forbereder i efteråret 2017 Trin 3 i samarbejde med alle fagcentrene.

Byrådet vil hvert år i forbindelse med budgetforhandlingerne drøfte, om sundhedspolitikken virker efter hensigten. Dette for at efterleve ambitionerne og sikre et kontinuerligt arbejde med sundhedsfremme. Dertil vil alle forvaltningsområder i Gribskov Kommune fokusere på sundhedsfremme i opgaver, hvor det giver mening for borgerne - i dialog og samarbejde med aktører i lokalsamfundet.


Lovgrundlag
LBK nr. 1188 af 24/09/2016 om sundhedsloven § 119
Udmøntning af Budgetaftale 2017-2020

Økonomi
Der er afsat 60.000 kr. fra Social- og Sundhedsudvalgets forebyggelsespulje til at udvikle sundhedspolitikken.

Høring
Sundhedspolitikken har været i offentlig høring i perioden 17. august til 4. september 2017.

Politikken har desuden været i høring på Ældrerådets møde den 4. september 2017 og på Handicaprådets møde den 6. september 2017.


Bilag
Bilag 1: SSU 19.09.2017: Sundhedspolitik 2017 (dok.nr. 2016/29741 066)

Bilag 2: SSU 19.09.2017: Høringssvar fra Frivilligcenter Græsted (dok.nr. 2016/29741 067)

Bilag 3: SSU 19.09.2017: Høringssvar fra Kræftens Bekæmpelse Gribskov (dok.nr. 2016/29741 068)

Bilag 4: SSU 19.09.2017: Høringssvar fra FLU Stabe (dok.nr. 2016/29741 070)

Bilag 5: SSU 19.09.2017: Høringssvar fra FU børn, unge, kultur, fritid og turisme (dok.nr. 2016/29741 072)

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at
  1. tiltræde udkast til ny Sundhedspolitik
  2. beslutte, at den nye Sundhedspolitik erstatter den gamle Sundhedspolitik fra 2007 samt Forebyggelsesstrategien fra 2009


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Social- og Sundhedsudvalgets beslutning den 19-09-2017:

1. - 2. Anbefalet
Social- og Sundhedsudvalget anbefaler at teksten omkring "...at vi kan se frem til flere år med sygdom og skavanker.." ændres.


Økonomiudvalgets beslutning den 02-10-2017:

1. - 2.
Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at tiltræde anbefalingen fra Social- og Sundhedsudvalget.



Beslutning
1. - 2.
Anbefalingen fra Økonomiudvalget tiltrådt.





223. Indkaldelse af forslag til revision af landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet - bymidter og aflastningsområder
01.01P00 - 2017/24177

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale Byrådet en beslutning om høringssvar til Erhvervsstyrelsen.

Erhvervsstyrelsen har den 28.06.2017 fremsendt høringsbrev med indkaldelse af forslag til revision af landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet - bymidter og aflastningsområder. Kommunerne i hovedstadsområdet har mulighed for at indmelde forslag frem til d. 15.10. 2017.

Byrådet skal beslutte, om det som høringssvar skal meldes ind, at kommunen ønsker at fastholde den eksisterende detailhandelsstruktur, eller om strukturen skal suppleres ved at udpege aflastningsområde i Tofte

Sagen har tidligere været forelagt for Plan- og Miljøudvalget 28.08.2017, og til orientering på Økonomiudvalget 28.08.2017 og Byrådet 13.09.2017.


Sagen behandles af Byrådet den 09.10.2017, fordi Erhvervsstyrelsens høringsfrist slutter den 15.10.2017 - dvs. inden Byrådets ordinære møde den 30.10.2017.

Plan- og Miljøudvalget besluttede den 28.08.2017, at spørgsmålet om eventuel udpegning af aflastningsområde i Tofte skal drøftes på møde den 12.09.2017 med Helsinges detailhandel og andre interessenter, inden der tages stilling til høringssvar.

Essensen af drøftelserne på interessentmødet den 12.09.2017 vil blive eftersendt til Plan- og Miljøudvalget, da interessentmødet afholdes efter udsendelse af dagsordenen til udvalget. Pointerne vil efterfølgende blive indarbejdet i sagsfremstillingen til Økonomiudvalgets og Byrådets videre behandling af sagen.

Grundet den korte sagsbehandlingstid, vil administrationens forslag til rammer for et eventuelt aflastningscenter blive præsenteret på Plan- og Miljøudvalgets møde og efterfølgende blive indarbejdet i sagsfremstillingen til Økonomiudvalgets og Byrådets videre behandling af sagen, sammen med Plan- og Miljøudvalgets anbefalinger. Oplægget til Plan- og Miljøudvalgets møde udarbejdes i samarbejde med COWI, der tidligere på året har udarbejdet detailhandelanalyse for byen, som led i den igangværende kommuneplanrevision, og dermed kender de lokale forhold.

Opsamling fra interessent-morgenmødet d. 12.9.2017 er tilføjet som bilag til behandlingen i Økonomiudvalget. Drøftelserne på interessentmødet har ikke givet anledning til ændringer i dagsordenspunktet.

Baggrund
Med den nye planlov åbnes der for ændringer på detailhandelsområdet. Det giver bl.a. mulighed for større butikker samt etablering og udvidelse af aflastningsområder i byer, hvor der er tilstrækkeligt kundegrundlag. (Et aflastningsområde har til formål, at aflaste bymidten ved at give plads til butikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten - eksempelvis store udvalgsvarebutikker og nye butikstyper og -koncepter, som f.eks. kombinerer fysiske butikker og e-handel. Et aflastningsområde kan ikke udlægges til én enkelt dagligvarebutik eller udelukkende dagligvarebutikker.)

Planloven indeholder dog fortsat bestemmelse om, at ministeren i et landsplandirektiv fastsætter regler om centerstrukturen i hovedstadsområdet, dvs. for Gribskov Kommunes vedkommende beliggenhed af bymidter og aflastningsområder. Beliggenhed af lokalcentre og områder til butikker med pladskrævende varegrupper fastsættes alene af kommunerne og indgår ikke i landsplandirektiv.

Erhvervsstyrelsen beder i høringsbrevet kommunerne om at indmelde forslag til ændringer i centerstrukturen for detailhandel. Erhvervsstyrelsen ønsker ligeledes, at kommunerne melder ind, hvis man ønsker at fastholde den gældende centerstruktur.
Høringsbrevet fra Erhvervsstyrelsen er vedlagt som bilag til dagsordenpunktet, og baggrundsmaterialet fra Erhvervsstyrelsen kan ses i sagen.

På baggrund af indkomne forslag og en samlet vurdering af målene for detailhandelsstrukturen i hovedstadsområdet, vil Erhvervsstyrelsen efterfølgende udarbejde forslag til et revideret landsplandirektiv med tilhørende miljøvurdering. Forslaget forventes sendt i offentlig høring i 8 uger i 1. kvartal 2018 med henblik på udstedelse i 2. kvartal 2018. Efterfølgende kan kommunerne planlægge indenfor rammerne af landsplandirektivet.





Eksisterende detailhandelcenterstruktur


Den eksisterende centerstruktur i Gribskov Kommune består af de 3 bymidter i kommunecentrene Helsinge, Gilleleje og Græsted. Herudover er der udlagt en række lokalcentre og områder til butikker med pladskrævende varegrupper.

De tre kommunecentre Helsinge, Gilleleje og Græsted har et stort dagligvareudbud, og de er kommunens hovedcentre, hvad angår udvalgsvarer. Helsinge er kommunens vigtigste handelsby og betjener udover Helsinge by et stort opland fra det meste af kommunen. I sommerhalvåret betjener butikkerne i særligt Helsinge og Gilleleje også et større antal sommerhusgæster.

For at mindske transportafstande og dermed afhængighed af bil ved indkøb er der ligeledes udpeget en række lokalcentre, primært i de mindre byer, men også i Gilleleje og Helsinge er der udpeget lokalcentre til betjening af lokalområdet.

Butikker til pladskrævende varegrupper er typisk placeret i erhvervsområder i de større byer, og på samme måde som bymidterne forsyner de således et større opland med den type af varer.

I forhold til det kommende landsplandirektiv, er det alene den del af kommunens centerstruktur, der omhandler bymidter og eventuelle aflastningscentre, der er relevant. Der er ikke udpeget bydelscentre og aflastningsområder i kommunen i dag, fordi den tidligere Planlov ikke muliggjorde dette på grund af byernes størrelser. Det er fortsat ikke muligt at udpege bydelscentre i kommunen med den nye Planlov, men der åbnes op for udpegning af aflastningsområder.





Vurdering
Som led i forarbejdet til den igangværende kommuneplanrevision, har administrationen vurderet, at der ikke er behov for at ændre udpegninger af bymidterne i Helsinge, Gilleleje og Græsted. Der lægges alene op til finjusteringer af bymidteafgrænsningerne i Helsinge og Gilleleje, således at handlen i bymidterne i de to byer koncentreres lidt mere.

Det er administrationens vurdering, at udpegning af fremtidigt aflastningsområde alene kan være muligt ved Helsinge på grund af planlovens relativt skrappe og omfattende redegørelseskrav. Det vil bero på en konkret redegørelse, jf. krav i Planloven, med vurdering af bl.a. kundegrundlag, effekt for oplandet og trafikale forhold, at godtgøre behov for et aflastningsområde. Redegørelsen skal derefter godkendes af Erhvervsstyrelsen, og en eventuel udpegning indarbejdes i landsplandirektiv, før udpegningen kan indgå i den kommunale planlægning.

Som del af kommuneplanarbejdet, har kommunen fået udarbejdet en analyse af detailhandlen for Helsinge. Analyseresultaterne og COWIs anbefalinger har været fremlagt til orientering for Plan- og Miljøudvalget på mødet den 14.08.2017 og for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 16.08.2017.

COWI anbefaler, at dagligvarebutikker koncentreres i bymidten. I forhold til udvalgsvarebutikker anbefaler COWI, at der planlægges for ét område med store udvalgsvarebutikker (dvs. større end 600 m2), og at de mindre butikker fortsat skal koncentreres i bymidten. Dette for at sikre, at butikkerne bliver et supplement, der samlet set styrker Helsinge som handelsby.

COWI peger på to mulige placeringer:
  1. Det ubebyggede areal mellem jernbanen og Gribskov Gymnasium. Dette er så tæt på Østergades koncentrerede butiksmiljø, at der vil opstå reel synergi med bymidten. Arealet er allerede i dag en del af Helsinge bymidteafgrænsning og forudsætter derfor ikke særlig udpegning i landsplandirektiv.
  2. Erhvervsområdet Tofte, hvor der allerede er butikker med særligt pladskrævende varegrupper. I givet fald vil dette først skulle udpeges i landsplandirektivet som nyt aflastningsområde, inden det kan udmøntes gennem særskilt proces med kommuneplantillæg.

COWI anbefaler placering 1, fordi det vil styrke handel og byliv i bymidten. COWI anfører, at ved en placering i Tofte vil butikkerne ganske vist styrke byens samlede detailhandel, men synergien ift. bymidten vil være meget lille.

Anbefaling
Administrationen anbefaler, at der tages stilling til, om det skal meldes ind som høringssvar, at kommunen ønsker at fastholde den eksisterende detailhandelsstruktur, eller om strukturen skal suppleres ved at udpege et aflastningsområde i Tofte.


Lovgrundlag
Lov om planlægning, Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015
Lov nr. 668 af 8. juni 2017 om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger



Økonomi
35.000 kr. er anvendt til ekstern rådgivning i forbindelse med sagen.
Beløbet er finansieret af restbeløbet på kr 86.000 kr af de i alt 336.000 kr. der er afsat til udarbejdelse af ny kommuneplan fra Plan- og Miljøudvalgets pulje til Strategisk Byudvikling. 250.000 kr er allerede disponeret. Restbeløbet til kommuneplanarbejdet er herefter på 51.000 kr.

Sagen vil have budgetmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune, hvis der skal arbejdes for et aflastningsområde, da der vil være behov for yderligere ekstern rådgiverhjælp senere i processen (anslået til omkring 50.000 kr.) til at udarbejde en mere uddybende redegørelse, jf planlovens bestemmelser for dette.


Høring
Indkaldelse af forslag til revision af landsplandirektiv er i høring til d. 15. oktober 2017.

Bilag
Høringsbrev fra Erhvervsstyrelsen med indkaldelse af forslag til revision af landsplandirektiv for detailhandel i Hovedstadsområdet. Dok.nr. 2017/24177 001


Bilag vedlagt dagsorden til Økonomiudvalgets møde den 2. oktober 2017
Som beskrevet i sagsfremstillingen er tre yderligere dokumenter vedlagt dagsorden til Økonomiudvalgets møde som bilag. Det handler om notat med redegørelse for indmeldelse af aflastningsområde, kortbilag med afgræsning af aflastningsområdet i Tofte og opsamling fra morgenmøde om detailhandel afholdt den 12. september 2017.

Notat om indmeldelse af aflastningsområde i Tofte til Erhvervsstyrelsen, dok.nr. 2017/24177 016

Kortbilag med oplæg til afgrænsning af aflastningsområde i Tofte, dok.nr. 2017/24177 018

Opsamling fra morgenmøde om detailhandel d. 12.9.2017, dok.nr. 2017/24177 019


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget, at drøfte og anbefale til Økonomiudvalget og Byrådet:
  1. at godkende at indsende høringssvar til Erhvervsstyrelsen, hvori Gribskov Kommune ønsker at fastholde den eksisterende detailhandelsstruktur med tilføjelse af et nyt aflastningsområde i Tofte. ELLER
  2. at godkende at indsende høringssvar til Erhvervsstyrelsen, hvori Gribskov Kommune ønsker at fastholde den eksisterende detailhandelsstruktur.


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 18-09-2017:
  1. Tiltrådt
  2. Udgår


Økonomiudvalgets beslutning den 02-10-2017:
Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at tiltræde anbefalingen fra Plan- og Miljøudvalget.




Beslutning
Anbefalingen fra Økonomiudvalget tiltrådt. Det betyder, at indstillingens punkt 1 er tiltrådt og indstillingens punkt 2 udgår.





224. Forslag til ændring af Fingerplanen - landsplandirektiv for planlægning i hovedstadsområdet - spor 2
01.01P00 - 2017/23080

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet. Sagen handler om indsendelse af forslag til spor 2 til revision af Fingerplanen, der er et landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning.

Kommunerne i hovedstadsområdet har mulighed for at indmelde forslag frem til d. 15.10.2017.

Sagen behandles af Byrådet den 09.10.2017, fordi Erhvervsstyrelsens høringsfrist slutter inden Byrådets ordinære møde den 30.10.2017.

Baggrund
I april 2016 blev der igangsat en revision af Fingerplan 2013 - Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning. I lighed med modernisering af planloven har revisionen til formål at give kommuner, virksomheder og borgere mere frihed til at skabe vækst og udvikling under fortsat hensyntagen til natur og miljø.


Revisionen er opdelt i to spor. Spor 1 havde fokus på mindre og konkrete ændringer af Fingerplanen, mens spor 2 skal afdække, om der er behov for mere grundlæggende ændringer af Fingerplanens bestemmelser. Det kan fx. være ændrede afgrænsninger i Fingerplanens forskellige områdetyper eller forslag til ændrede anvendelsesbestemmelser for bestemte områdetyper. I ministeriets behandling af ændringsforslagene, vil der blive lagt vægt på, at forslagene sikrer vækst og udvikling af hovedstadsområdet og samtidig tager hensyn til natur og miljø.

Spor 1 blev afsluttet i juni 2017, hvor Fingerplan 2017 blev endeligt vedtaget. Byrådet behandlede på mødet den 22.05.2017 Gribskov Kommunes høringssvar til forslag til Fingerplan 2017.

Spor 2 af revisionen af Fingerplanen blev igangsat med et møde den 08.06.2017 for borgmestrene i hovedstadsområdet, hvor kommunerne blev inviteret til at indsende forslag til revision af Fingerplanen (og landsplandirektiv for Hovedstadsområdet).

Ministeriet indkaldte i maj 2016 forslag og ideer hos kommunerne til ændring af Fingerplanen. Gribskov Kommune sendte i den forbindelse høringssvar ind med forslag og ideer til ændringer af Fingerplanen spor 1 og 2.

Høringssvaret fra maj 2016 er vedlagt som bilag. Tidligere indsendt forslag skal indsendes igen.

Anbefaling
Administrationen anbefaler, at Gribskov kommunes forslag til revision af Fingerplanens spor 2 indsendes igen:

Proaktiv stillingtagen til udviklingen af det 'øvrige hovedstadsområde'
Opfordring til fokus-skifte i planlægning af 'det øvrige hovedstadsområde', så der i mindre grad fokuseres på, hvad der ikke må planlægges for, og i stedet proaktivt arbejdes med hvordan infrastruktur og planlægningsmuligheder bedre kan understøtte vækst og udvikling i 'det øvrige hovedstadsområde', så kommuner som Gribskov bedre kan udvikle sit potentiale som bosætnings-, fritids- og turismeområde til gavn lokalt såvel som regionalt. Generelt foreslår Gribskov, at landsplandirektivet ikke pålægger kommuner som Gribskov særlige planlægningsmæssige begrænsninger, sammenlignet med lignende kommuner beliggende udenfor Hovedstadsområdet.

Effektiv og bæredygtig mobilitet - styrkelse af infrastrukturen
En helt væsentlig forudsætning for vækst i Gribskov Kommune er effektiv og bæredygtig mobilitet. Gribskov Kommune vil derfor gerne opfordre til generelt at styrke infrastrukturen i Nordsjælland og konkret til at motorvej og S-tog over Hillerød forlænges til Helsinge.

Øgede muligheder for lokal boligudbygning og rum til nye boformer
Den hidtidige planlægning har et generelt fokus på, at byudvikling sker i tilknytning til kommunecentre eller som afrunding af andre bysamfund. Dette ligger fint i tråd med Gribskov Kommunes strategi, og med konkrete byomdannelsesprojekter i kommunecentrene Helsinge, Gilleleje og Græsted, og ved lokalcentre. Vi oplever, at der i stigende grad er interesse for at bo mere decentralt - også helt ude i de mindre landsbyer og i mindre fællesskaber i det åbne land, og gerne med bedre mulighed for at kunne udøve erhverv tæt på sin bopæl. Dette behov bør adresseres i et revideret landsplandirektiv, så der skabes endnu bedre mulighed for, at der også kan etableres nye boliger og alternative boformer i og ved lokalcentre og de mindre landsbyer, og så børnetallet og serviceniveauet i de mindre lokalcentre kan fastholdes.

Mere fleksible rammer for erhvervsudvikling
Gribskov Kommune ønsker, at der lægges op til et større fokus på mere fleksible planmæssige rammer for de små og mellemstore erhverv, for detailhandel og for landbrugs-, fiskeri- og turisterhvervene, der bedre understøtter erhvervslivets behov som følge af de voldsomme strukturændringer, de fleste brancher oplever i disse år. Eksempelvis bevæger landbruget sig fra konventionel tilgang til en mere multifunktionel tilgang, og detailhandlen udvikler sig med hybridkoncepter.

Overførsel af sommerhusområder til byzone
Fingerplan 2017 giver Gribskov Kommune mulighed for at overføre to bynære sommerhusområder øst og vest for Gilleleje til byzone. Kommunen er ved at undersøge grundejernes interesse i, at sommerhusområderne bliver overført til byzone.

Gribskov Kommune ønsker ligeledes mulighed for at overføre sommerhusområderne Bakkelandet og Bækkekrogen ved Arresø til byzone, se kort.

En overførsel af områderne vil kunne skabe mulighed for øget bosætning, uden at der inddrages bar mark til byformål, og det vil samtidig kunne udgøre attraktive og grønne boligområder. Områderne har allerede i dag karakter af boligområder.


Kortet viser de to sommerhusområder som foreslås overført til byzone.


Lovgrundlag
Fingerplan 2017 - landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning
Lov om planlægning, Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015
Lov nr. 668 af 8. juni 2017 om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger

Økonomi
Sagen har ingen direkte bevillingsmæssige konsekvenser for Gribskov Kommune.

Høring
Indkaldelse af forslag til revision af landsplandirektiv er i høring til d. 15. oktober 2017.

Bilag
PMU18-09-17 Gribskov Kommunes forslag fra maj 2016 til revision af Fingerplan 2013 Dok. nr. 2017/23080 002

PMU 18-09-17 Udkast til Gribskov Kommunes forslag til revision af Fingerplan 2017 Dok. nr. 2017/23080 003


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
  1. at godkende, at der indsendes forslag til ændringer som beskrevet ovenfor.


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 18-09-2017:
Tiltrådt

Å (1) Undlod at stemme

Præcisering af protokollen fra Plan- og Miljøudvalgets møde:
For: V, O, C, G, A (6)
Imod: Ingen (0)
Undlod at stemme: Å (1)


Økonomiudvalgets beslutning den 02-10-2017:

Afstemning om anbefalingen fra Plan- og Miljøudvalget:

For: V, O, C, G, A (8)
Imod: Ingen (0)
Undlod at stemme: Å (1)

Anbefalingen fra Plan- og Miljøudvalget anbefales tiltrådt.




Beslutning
  1. Anbefalingen fra Økonomiudvalget tiltrådt.






225. Spildevandsplan 2018-2021
06.00P00 - 2017/12574

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Sagens kerne:
Kommunalbestyrelsen skal jf. Miljøbeskyttelsesloven udarbejde en plan for afledning og rensning af spildevand. Spildevandsplan 2018 - 2021 er en sammenskrivning af spildevandsplanen for perioden 2013 - 2017 og de tillæg, der er skrevet til planen i løbet af perioden. Spildevandsplanen er lavet i tæt samarbejde med Gribvand Spildevand A/S.

Spildevandsplanen indeholder ikke planer om nye kloakeringer eller ændringer af kloakeringsformer. Der ændres derfor ikke på de eksisterende rettigheder og pligter for ejendomme som i dag er offentligt kloakeret.

Baggrund:
Spildevandsplanen er en sektorplan, som skal fastlægge rammerne for afledning og rensning af spildevand i kommunen. Spildevandsplanen er bindende for kommune, borgere, erhverv, institutioner og for Gribvand Spildevand A/S, som skal drives inden for rammerne i spildevandsplanen.


Spildevandsplanen er, sammen med lovgivningen, administrationsgrundlaget for kommunens myndighedsbehandling på spildevandsområdet. Lovgivning og spildevandsplan giver kommunen mulighed for at udstede påbud og ekspropriere og udgør det planmæssige grundlag, der definerer ejendommes rettigheder og pligter i forhold til bortskaffelse af spildevand.

Spildevandsplanen består af selv planen som pdf dokument (se bilag) og af GIS kort på kommunens hjemmeside og på det statslige 'plansystem.dk'. Her kan man se, hvilken type kloak, der findes på de enkelte ejendomme.

Indhold:
Spildevandsplanen beskriver hvilke lovområder der påvirker planen samt forholdet til andre planer, vandområdeplanerne, kommuneplan mv.

Der er en kort beskrivelse af de 25 kloakoplande i kommunen, af renseanlæggene, de vandområder der modtager det rensede spildevand - recipienterne og af arbejdet med forbedret spildevandsrensning i det åbne land.

Der er en beskrivelse af det dimensioneringsgrundlag kloakforsyningen skal leve op til, altså hvor ofte der må ske stuvning til terræn af regnvand og spildevand.

Herefter følger kommunens administrative praksis som definerer pligter og rettigheder for både kommune, kloakforsyning og borgerne og lægger retningslinier for myndighedsbehandlingen.

Der er et afsnit om Gribvand Spildevand A/S tids- og investeringsplan og projektkatalog for periode 2018 - 2021. Fokus er altovervejende på den ændrede struktur, hvor der skal nedlægges 5 renseanlæg, Græsted-, Smidstrup-, Vejby-, Tisvilde- og Stokkebro Rågemark Renseanlæg. Spildevandet skal herefter renses på Udsholt- og Gilleleje Renseanlæg, der begge udvides, mens Helsinge Renseanlæg forbliver uændret.

Også slamhåndteringen ændres med etableringen af det nye slammineraliseringsanlæg ved Pårup, der skal i drift fra 2018.

Da spildevandsplanen ikke indeholder planer om nye eller ændrede kloakeringer, er der ingen ejendomme der påvirkes, ligesom planen heller ikke falder ind under rammerne for en miljøvurdering.


Lovgrundlag
Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 966 af 23. juni 2017 § 32
Spildevandsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 726 af 1. juni 2016 kapitel 3 og 4

Økonomi
Ingen

Høring
Forslag til tillæg til spildevandsplanen skal i 8 ugers offentlig høring inden endelig vedtagelse. Der er krav om annoncering på kommunens hjemmeside.

Bilag
Bilag TEK 20/9 2017. Udkast til spildevandsplan 2018 - 2021. Dok.nr. 2017/12574 013


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg og Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

  1. at spildevandsplanen sendes i offentlig høring i 8 uger
  2. at spildevandsplanen betragtes som vedtaget, hvis der ikke indkommer væsentlige indsigelser i høringsperioden
  3. at spildevandsplanen bringes op til fornyet politisk behandling, såfremt der indkommer væsentlige høringssvar


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 20-09-2017:
1.-3. Tiltrådt

Økonomiudvalgets beslutning den 02-10-2017:
1. - 3. Anbefalet.




Beslutning
1. - 3. Tiltrådt.









226. Budget 2018-2021: 2. behandling
00.30S00 - 2017/16838

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Økonomiudvalget som foretager 2. behandling af budget 2018-2021 samt indstilling til Byrådets 2. behandling d. 9. oktober 2017.

1. behandling af budget 2018 med overslagsår blev behandlet af Økonomiudvalget d. 28. august 2017, pkt. 145, og af Byrådet d. 4. september 2017, pkt. 158.

Der er indgået en budgetaftale mellem partierne Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Budgetaftalen tager afsæt i 1. behandlingen af budget 2018-2021. Denne budgetbehandling tager udgangspunkt i den indgåede aftale.

Budgetaftalen giver følgende resultat:



Konsekvensen af aftalen er, at kommunens likviditet udvikler sig således:




Serviceudgifter
I forbindelse med årets aftale mellem Regeringen og KL er fastsat en ramme for kommunernes serviceudgifter i 2018.

KL har på baggrund af den aftalte ramme foretaget en teknisk beregning, hvor de fordeler den samlede ramme til landets 98 kommuner.

Den beregning giver en serviceramme til Gribskov Kommune på 1.784,7 mio. kr., men kommunen budgetterer med serviceudgifter i 2018 på 1.819,1 mio. kr., dvs. en overskridelse af rammen på 34,3 mio. kr.

Hvis kommunernes budgetter for 2018 under et holder sig under den samlede serviseramme, vil overskridelsen i Gribskov Kommune ikke have nogen konsekvenser.

Men hvis kommunerne samlet overskrider servicerammen, vil bloktilskuddet blive reduceret svarende til overskridelsen. Der er tale om en kollektiv sanktion, der rammer alle kommuner lige. Dvs. bloktilskuddet til kommuner der holder sig indenfor den beregnede serviceramme vil blive reduceret på samme niveau, som for kommunerne der overskrider servicerammen.

Staten holder i første omgang 3 mia. kr. af bloktilskuddet tilbage til en evt. kommunal sanktion.

Ovenstående beskriver sanktionsreglerne på kommunernes budgetter. Derudover er der også sanktionsregler ift. regnskaberne. Reglerne er her, at hvis kommunerne under et overskrider servicerammen, trækkes kommunerne i bloktilskuddet. De 60% af overskridelsen sker via en individuel sanktion til de kommuner, der overskrider deres budgetter, mens de resterende 40% af overskridelsen trækkes i bloktilskuddet og således fordeles ligeligt til alle kommuner.

Gennemgang af budgetaftalen
Budgetaftalens resultat afspejler aftaleparternes enighed om fortsat fremgang og sikring af velfærden.

Konkret indeholder aftalen bl.a. følgende elementer:

Børn og Unge
  • Fritidsklub og aftenklub i Gilleleje
  • Udvikling af styrket selvstændig profilering på lokale skoler
  • Forsøgsordning med åbent bibliotek i Blistrup
  • Tilskud til lejrskoler for 8. klasserne
  • Igangsættelse af en proces, hvor de unge kommer tættere på politikerne
Ældre, sundhed og forebyggelse
  • Sundhedspolitik implementeres, det indebærer bl.a. arbejde med tidlig indsats, mental trivsel og lighed i sundhed.
  • Styrket kvalitetssikring på blandt andet vores ældreområde.
  • Velfærdsboliger der indebærer investeringer til bl.a. indretning og udvidelse af unge- og ældreboliger.
Cykelstier, trafik- og kystsikring
  • Trafiksikring og -afvikling på Kildevej
  • Sti-net/stiplan med opprioritering af cykelforholdene
  • Trafikforhold ved Gilleleje læringsområde sikres de nødvendige investeringer
  • Fælles kystprogram – Nordkystens Fremtid fortsættes i årene frem
Erhverv
  • Pulje til indsatser og iværksætteri
  • Sikring af finansieringen til Erhvervscentret i 2018 og evaluering af den nuværende ramme for Erhvervscenteret i starten af 2018.

Kultur, idræt og frivillige
  • Der afsættes en pulje til frivillighed, der kan anvendes til frivilligcentre og andre aktiviteter.
  • Billedskolen bevares
  • Tilskuddet til børne- og ungepuljen øges, for at kunne fokusere endnu mere på spejderne.
  • Øget tilskud til de selvejende haller
  • Forbedring af idrætsfaciliteterne i Vejby.
  • Understøttelse af idrætsmulighederne i forbindelse med Gilleleje Læringsområde.
  • Tilskud til legeplads i Gilleleje (Travaljeforeningen)
  • Tilskuddet øges til Græsted Eventplads i 2018
  • Undersøgelse af mulighederne for at etablere et borgerhus i Græsted
  • Afdækning af mulighederne for at gøre Tinghuset i Helsinge til et kulturhus m.v.
  • Der gives en underskudsgaranti til Musik i Lejet i 2018 frem for et fast tilskud.
Velfærdsudviklingsprogrammet
  • Der afsættes en reservepulje til eventuelt imødegåelse af det gevinstpotentiale, der ikke kan realiseres nu, hvor børneområdet pga. handleplanen på det specialiserede område ikke længere kan bidrage til Velfærdsudviklingsprogrammet.
Nationalparken Kongernes Nordsjælland
  • Nationalpark Kongernes Nordsjælland understøttes med en opstartspulje.
Finansiering, lån og prioriteringer
  • En del af økonomiaftalen mellem Regeringen og KL indeholder et Moderniserings- og Effektiviseringsprogram, der dels skal skabe råderum bredt i den offentlige sektor, men også lokalt i den enkelte kommune. Kommunerne skal finde råderummet ved at arbejde videre med forenkling og optimering af bl.a. indkøb, arbejdsgange, kontraktopfølgning og samarbejder både inden- og udenfor kommunen.
  • Prioriteringer inden for Økonomiudvalgets område på områder som digitalisering, lavere sygefravær, prioriteringer inden for ejendomsområdet og bedre priser på forsikringsområdet.
  • Lånoptagning til Gilleleje Læringsområde og investeringsplan vejnettet

Budgettet sikrer, at der over budgetperioden er balance mellem udgifter og indtægter. Der er et kassetræk i 2018 og 2019, men herefter sker der en kasseopbygning i 2020 og 2021.

Budgetaftalen betyder samtidig, at kommunens likviditet ligger tæt på målet om, at likviditeten ikke kommer under 100 mio. kr. Med en likviditet på dette niveau har kommunen mulighed for at håndtere eventuelle udfordringer i budgetperioden. Minimumslikviditeten på 100 mio. kr. er opgjort efter retningslinierne fra Kommunernes Landsforening.

Som et resultat af denne budgetaftale, sker der en opbygning af et råderum til udvikling af kommunen på 16 mio. kr. Med udgangen af den fireårige budgetperiode er kassebeholdningen forøget til 136 mio. kr.

Til 2. behandlingen af budget 2018-2021 foreligger udover den indgåede budgetaftale også forslag til kirkeskatter, forslag til takster, høringssvar samt et notat med beskrivelse og beregning af selvbudgettering vs. statsgaranti af udskrivningsgrundlag og tilskud/udligning.

Takster
Takstforslaget fremgår af bilag 4 og tager udgangspunkt i Økonomiudvalgets 1. behandling.

Særligt om taksterne på Børneudvalget
På baggrund af budgetaftalen med etablering af en fritids- og aftenklub i Gilleleje sker der en ændring af taksten for klubtilbud, der blev behandlet på Børneudvalgets møde den 18. september.
Derudover blev Børneudvalget ved budgetbehandlingen informeret om, at taksterne på daginstitutionsområdet alene var teknisk fremskrevne, og at de vil blive endeligt beregnet til 2. behandlingen af budget 2018.
Børneudvalgets takster er ændret jævnfør ovenstående og fremgår af bilag 4.

Særligt om takster for arrangementstilladelser
Den 1.7.2016 overgik opgaven med at give arrangementstilladeler fra beredskabslovgivningen til byggeloven. Dermed blev sagsbehandlingen pr. automatik omfattet af de gældende takster for byggesagsbehandling i Gribskov Kommune.

Kommunen kan vælge at undtage området, således at der ikke længere skal betales gebyr for arrangementstilladelser. Der betales typisk gebyr for 2-4 timer. Musik i Lejet havde dog i 2017 et gebyr svarende til 12 timer. Hvis der ikke betales gebyr, vil sagsbehandlingen blive skattefinansieret. Der kan ikke skelnes mellem arrangementer med kommercielt formål og arrangementer, hvor overskud går til godgørende formål.

Niveauet vurderes i øjeblikket at være ca. 25 årlige tilladelser. Dvs. et gebyr, der formentlig svarer til ca. 90 timer. Det vil i 2018 svare til en indtægt på ca. 67.000 kr.

Både Teknisk Udvalg og Plan- og Miljøudvalget indstiller til Økonomiudvalg og Byråd, at der ikke skal opkræves byggesagsgebyr for arrangementstilladelser efter byggeloven.

Indtægten fra arrangementstilladelser indgår i dag på Plan- og Miljøudvalgets rammer, og en afskaffelse af denne takst indebærer derfor, at udvalget skal finansiere den manglende indtægt på 67.000 kr.

Høringssvar til budget 2018-2021
Kommunen har ultimo august udsendt høringsmateriale til MED organisationen samt til øvrige høringsberettigede parter. Der har været høringsproces til den 13. september.

I bilag 5 er vist høringssvarene fra MED og de øvrige høringsberettigede.

Udover den sædvanlige høringsproces, har borgerne i 2017 desuden haft mulighed for at give deres input til budget 2018-2021. Borgerne har svaret med i alt 113 forslag/kommentarer. Borgernes input til budgetarbejdet er udleveret på Byrådets budgetseminar og har indgået i de politiske drøftelser.

Selvbudgettering vs. statsgaranti
Der er foretaget en beregning af konsekvenserne af selvbudgettering vs. statsgaranti for Gribskov Kommune. Udskrivningsgrundlaget er beregnet af KL, mens befolkningstallet er fra kommunens befolkningsprognose.

Beregningen viser, at selvbudgettering giver en merindtægt på 12,7 mio. kr. i forhold til statsgarantien.

Den beregnede merindtægt taler for valg af selvbudgettering, men omvendt kan usikkerhed om konjunktur- og befolkningsudviklingen tale for statsgaranti.

Beregninger, forudsætninger og vurdering af usikkerheder i forbindelse med valg mellem statsgaranti og selvbudgettering er yderligere beskrevet i bilag 6.

Kirkeskat
Administrationen anbefaler efter indstilling fra Provstiudvalget at kirkeskatten fastholdes på 0,88% i 2018.

Provstiet forventes ultimo 2017 at have et tilgodehavende på 1,4 mio. kr. Det budget, kirken har lagt for 2018, vil medføre et underskud på 0,5 mio. kr., så kirken ved udgangen af 2018 vil have et tilgodehavende på 0,8 mio. kr.

Disse tal er beregnet givet en kirkeskat på 0,88% og valg af statsgaranti.

Forslag til kirkeskat fremgår af bilag 3 - revideret.


Teksten om kirkeskat blev berigtiget i forbindelse med behandling af sagen i Økonomiudvalget den 2. oktober 2017.


Lovgrundlag
LBK nr 318 (Kommunestyrelsesloven) §40.


Økonomi
Jævnfør sagsfremstilling og bilag.

Bilag
Bilag 1: ØU 02-10-17 Budgetaftale 2017-2020 indgået den 20. september 2017, inkl. budgetoversigt, likvidtetsudvikling, afvigelse fra serviceramme, oversigt over ændringer samt anlægsprogram. Dok.nr. 2017/16838 009

Bilag 2: ØU 02-10-17 Bevillingsoversigt. Dok.nr. 2017/16838 012

Bilag 3 - revideret: ØU 02-10-17 Kirkeskat Dok.nr. 2017/16838 013
Bilag 3 (dokumentnummer 2017/16838 003) blev berigtiget i forbindelse med behandling af sagen i Økonomiudvalget. Det korrekte bilag har dokumentnummer 2017/16838 013 og vedhæftet denne dagsorden)

Bilag 4: ØU 02-10-17 Takster. Dok.nr. 2017/16838 005

Bilag 5: ØU 02-10-17 Høringssvar budget 2018-2021. Dok.nr. 2017/16838 007

Bilag 6: ØU 02-10-17 Selvbudgettering vs. statsgaranti. Dok.nr. 2017/16838 010

Ændringsforslag vedhæftet protokollen fra byrådsmødet

Bilag 7: Ændringsforslag fra Nytgribskov Dok.nr. 2017/16838

Bilag 8: Ændringsforslag fra Enhedslisten Dok.nr. 2017/16838



Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

  1. at behandle budget 2018-2021 med udgangspunkt i ovennævnte budgetaftale og budgetbilag jævnfør bilag 1 og 2,
  2. at taksterne fastsættes som anført i bilag 4, herunder
    2.a at der fortsat skal opkræves byggesagsgebyr for arrangementstilladelser
    eller
    2.b at der ikke skal opkræves byggesagsgebyr for arrangementstilladelser efter byggeloven. Model 2.b indebærer, at Plan- og Miljøudvalget mister årlige indtægter på 67.000 kr. som udvalget skal finansiere inden for egne rammer.
  3. at vælge mellem selvbudgettering og statsgaranti ift. udskrivningsgrundlag og tilskud/udligning for 2018 jf. bilag 6, det vil sige
    3.a at der vælges statsgaranti
    eller
    3.b at der vælges selvbudgettering
  4. at udskrivningsgrundlaget for personskat fastsættes til
    4.a 7.355.996 tkr. (ved valg af statsgaranti)
    eller
    4.b 7.465.594 tkr. (ved valg af selvbudgettering),
  5. at udskrivningsprocenten fastsættes uændret til 24,7,
  6. at grundskyldspromillen fastsættes uændret til 29,34,
  7. at dækningsafgiften vedr. offentlige ejendomme af grundværdien fastsættes uændret til 14,67 promille (halvdelen af grundskyldspromillen),
  8. at dækningsafgiften vedr. forskelsværdien for offentlige ejendomme fastsættes uændret på 8,75 promille,
  9. at dækningsafgiften vedr. erhvervsejendomme fastsættes uændret til 0,0%,
  10. at kirkeskatten fastsættes til 0,88% jf. bilag 3


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Økonomiudvalgets beslutning den 02-10-2017:

1.
For: V, O, C (5)
Imod: Ingen (0)
Undlod at stemme: A, G, Å (4)

Indstillingens punkt 1 anbefales tiltrådt.

2. Anbefalet 2b

3. Anbefalet 3b

4. Anbefalet 4b

5. Anbefalet.

6. Anbefalet.

7. Anbefalet.

8. Anbefalet.

9. Anbefalet.

10. Anbefalet.


Besluttet i forbindelse med godkendelse af dagsorden, at tekst og bilag vedrørende kirkeskat berigtiges i forbindelse med behandling af sagen i Økonomiudvalgets møde, så den korrekte tekst fremgår af sagsfremstilling og bilag.


Beslutning
Ændringsforslag fra Nytgribskov
Ændringsforslaget er vedhæftet protokollen som bilag 7.

For: G (4)
Imod: V, O, C, Å, Ø, A (19)

Ændringsforslaget ikke tiltrådt.

Ændringsforslag fra Enhedslisten
Ændringsforslaget er vedhæftet protokollen som bilag 8.

Projektansættelser til borgere der falder for 225 timerreglen

For: A, Ø (5)
Imod: V, O, C, G, Å (18)
Ændringsforslaget ikke tiltrådt.


Samarbejde ansatte og ledelse imellem

For: A, Ø, Å, G (10)
Imod: V, O, C (13)
Ændringsforslaget ikke tiltrådt.


Whistleblowerordning

For: Ø (1)
Imod: Mette Tolstrup (A), Pia Foght (A), Ulla Dræbye (A), G, Å, V, O, C (21)
Undlod at stemme: Bo Jul Nielsen (A) (1)
Ændringsforslaget ikke tiltrådt.


Egenproduktion af mad til ældre

For: A, Ø, Å, G (10)
Imod: V, O, C (13)
Ændringsforslaget ikke tiltrådt.


Skolebusserne hjemtages til Gribskov Kommune

For: Ø (1)
Imod: G, Å, V, O, C (18)
Undlod at stemme: A (4)
Ændringsforslaget ikke tiltrådt.


Energineutral skole i Gilleleje

For: A, Ø, Å (6)
Imod: V, O, C, G (17)
Ændringsforslaget ikke tiltrådt.


Gribskov som klimakommune+plus

For: A, Ø, Å; G (10)
Imod: V, O, C (13)
Ændringsforslaget ikke tiltrådt.


Afstemning om anbefalinger fra Økonomiudvalget

1.

For: V, O, C, G (17)
Imod: Å, Ø, A (6)

Præcisering
Præcisering af, hvordan beslutningen på punkt 1 skal forstås for så vidt angår underskudsgaranti til Musik i Lejet: Formuleringen om underskudsgaranti til Musik i Lejet i 2018 betyder konkret, at Musik i Lejet i 2018 får underskudgaranti på op til 50.000 kr. Det vil sige en underskudsgaranti i samme størrelsesorden, som arrangementet tidligere har fået som tilskud.

Tiltrådt.


2. Tiltrådt 2b

3. Tiltrådt 3b

4. Tiltrådt 4b

5. Tiltrådt.

6. Tiltrådt.

7. Tiltrådt.

8. Tiltrådt.

9. Tiltrådt.

10. Tiltrådt.






227. Indkaldelse af stedfortræder for Betina Sølver Hansen
00.22A00 - 2017/10801

Sagsfremstilling
Byrådet behandler sagen for at træffe en beslutning.

Betina Sølver Hansen har oplyst over for borgmesteren, at hun er fraværende til byrådsmødet den 9. oktober 2017 på grund af sygdom. Sygdom er en lovlig forfaldsgrund.

1. Stedfortræder - Byrådet
Når et medlem på grund af egen sygdom er forhindret i at deltage i et byrådsmøde, kan de medlemmer, der er valgt på den pågældende kandidatliste, efter styrelseslovens § 15, stk. 1 kræve stedfortræderen indkaldt til at deltage i mødet.

Borgmesteren indkalder en stedfortræder, når borgmesteren får meddelelse om eller kendskab til, at et byrådsmedlem vil være forhindret i at varetage sine hverv på grund af lovligt forfald (styrelseslovens § 15, stk. 2).

Efter styrelseslovens § 15, stk. 4, er det Byrådet, der træffer beslutning, om hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt.

Betingelserne er:
    • om der foreligger lovlig forfaldsgrund, det vil sige, om byrådsmedlemmet er fraværende på grund af egen sygdom.
    • om stedfortræderen er rette stedfortræder (den næste på kandidatlisten) og valgbar.
Den næste på Venstres kandidatliste er Lasse Røssell.

Lovgrundlag
Lov om kommunens styrelse, lovbekendtgørelse nr. 318 af 28.03.2017, § 15, stk. 1, 2 og 4
Styrelsesvedtægt for Byrådet i Gribskov Kommune vedtaget den 3. april 2017, Kapitel VII
Vederlagsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1530 af 09.12. 2016 §6

Økonomi
Til en stedfortræder, der indkaldes til enkelte møder i kommunalbestyrelsen udbetales diæter.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Byrådet
  1. at tage stilling til om, betingelserne for stedfortræderindkaldelse er opfyldt.


Beslutning
  1. Godkendt, at betingelserne er opfyldt.

Fraværende: Betina Sølver Hansen




228. Indkaldelse af stedfortræder for Lasse Røssell
00.22A00 - 2017/19155

Sagsfremstilling
Byrådet behandler sagen for at træffe en beslutning.

Lasse Røssell har oplyst over for borgmesteren, at han er forhindret i at deltage i byrådsmødet den 9. oktober 2017 på grund af sygdom. Sygdom er en lovlig forfaldsgrund.

Indkaldelse af stedfortræder til Byrådet
Når et medlem på grund af egen sygdom er forhindret i at deltage i et byrådsmøde, kan de medlemmer, der er valgt på den pågældende kandidatliste, efter styrelseslovens § 15, stk. 1 kræve stedfortræderen indkaldt til at deltage i mødet.

Borgmesteren indkalder en stedfortræder, når borgmesteren får meddelelse om eller kendskab til, at et byrådsmedlem vil være forhindret i at varetage sine hverv på grund af lovligt forfald (styrelseslovens § 15, stk. 2).

Efter styrelseslovens § 15, stk. 4, er det Byrådet, der træffer beslutning, om hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt.

Betingelserne er:
    • om der foreligger lovlig forfaldsgrund, det vil sige, om byrådsmedlemmet er fraværende på grund af egen sygdom.
    • om stedfortræderen er rette stedfortræder (den næste på kandidatlisten) og valgbar.
Den næste på Venstres kandidatliste er Bent Hansen.


Lovgrundlag
Lov om kommunens styrelse, lovbekendtgørelse nr. 318 af 28.03.2017, § 15, stk. 1, 2 og 4
Styrelsesvedtægt for Byrådet i Gribskov Kommune vedtaget den 3. april 2017, Kapitel VII
Vederlagsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1530 af 09.12. 2016 §6

Økonomi
Til en stedfortræder, der indkaldes til enkelte møder i kommunalbestyrelsen udbetales diæter.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Byrådet
  1. at tage stilling til om, betingelserne for stedfortræderindkaldelse er opfyldt.


Beslutning
  1. Godkendt, at betingelserne er opfyldt.
Fraværende: Lasse Røssell





Sager behandlet på lukket møde:
Ingen

Mødet startet:
07:00 PM

Mødet hævet:
10:18 PM

Tilbage

Se kommende møder i de politiske udvalg i mødekalenderen

Dagsordener til alle møder lægges på hjemmesiden senest 4 hverdage før mødeafholdelse. 
Protokoller lægges på om aftenen dagen efter mødet.

Protokoller for møder før 2013 kan fås ved henvendelse til Gribskov Arkiv.

Byrådsmøder

Byrådets møder er offentlige, men enkelte sager kan besluttes behandlet for lukkede døre.
Dagsordenen er tilgængelig i papirudgave for borgerne i Byrådssalen.

Den sidste spørgetid i denne byrådsperiode blev afhold 4. september 2017. Læs mere om spørgetid

Byrådsmødet afholdes på Gribskov Rådhus, Rådhusvej 3, Helsinge. 

Optagelse af billede og lyd under Byrådets møde kan tillades efter konkret og forudgående aftale med borgmesteren.