Økonomiudvalget

Mandag den 27-02-2017 kl. 15:00

Tilbage

Indholdsfortegnelse:

Åbne
25 Kirkestræde 5 - byggetilladelse
26 Ændring af styrelsesvedtægt m.v.
27 Økonomiudvalget som fagudvalg, 1. Budgetopfølgning 2017
28 1. Budgetopfølgning 2017
29 Handlingsplan for Turismestrategi
30 Forslag om ekstraordinært tilskud til Munkeruphus i 2017
31 Forsøg med bioaffald i sommerhuse
32 Strategisk Plan Gilleleje - endelig vedtagelse
33 Forslag til Lokalplan for dagligvarebutik og boliger Helsinge bymidte -
igangsættelse
34 Mageskifte for dagligvarebutik og parkering i Helsinge Bymidte
35 De ansattes tidsregistrering
36 Almene boliger - anvisningsret hos Boligselskabet Rosenvænget i Bavne Ager,
Gilleleje


Efterretningssager
37 Ansøgning om fondsmidler til at støtte nyt tracé for Ammendrup Å
38 Søborg Sø



Lukkede
39 Salg af ejendom
40 Salg af ejendom


Efterretningssager - Lukket
41 Byggesag
Medlemmer:
Kim Valentin Jannich Petersen
Nick Madsen Morten Ulrik Jørgensen
Jonna Hildur Præst Susan Kjeldgaard
Bo Jul Nielsen Jesper Hagen Behrensdorff
Anders Gerner Frost
Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:

Meddelelser:
Mødepause kl. ca. 16.25 - 16.35

Morten Ulrik Jørgensen deltog i mødet indtil kl. 17.00

Anders Gerner Frost deltog i mødet indtil kl. 18.33

Orientering om arbejde med digitalisering og IT ved Sascha Volmer Sørensen.

Spørgsmål til udstykning af Bøgeskovgården ved Bo Jul Nielsen.

Orientering om opkrævning af ejendomsskatter ved Sascha Volmer Sørensen.





Åbne

25. Kirkestræde 5 - byggetilladelse
021301 - 2015/39859

Sagsfremstilling
Introduktion
Plan- og Miljøudvalget får sagen til beslutning. Sagen har senest være forelagt udvalget den 09.01.2017.

I forlængelse af Plan- og Miljøudvalgets beslutning har projektet været i partshøring hos de tre naboer og supplerende høring hos Annisse Lokalråd og Grundejerforeningen. Høringsfristen udløb den 26.1.17. Der er indkommet høringssvar fra alle fem hørte.

Efter høringen og fornyet behandling af byggesagen vurderer administrationen, at der er tre forhold ved byggeriet, som kræver dispensation efter lokalplanen:
-glaspartierne i stueplan mod vest,
-gavltrekanterne i glas, og
-det vestvendte ovenlysvindue.

Ansøger søgte i forbindelse med den oprindelige ansøgning dispensation til at få en bredere overkørsel. Der blev ikke givet dispensation til dette.

Der er ud over huset en carport. Det er administrationens vurdering, at den videre sagsbehandling vedrørende carporten først kan påbegyndes, når administrationen har modtaget nogle manglende oplysninger til sagen fra ejer.

Det foreslås derfor, at udvalget fsva. selve huset træffer beslutning om, hvorvidt det er indstillet på at igangsætte en proces mhp. at give dispensation fra lokalplanen på de tre nævnte punkter, eller om der i stedet skal ske en tilpasning af byggeriet, så det bringes i overensstemmelse med lokalplanen.

Baggrund og sagens forhold
Gribskov Kommune har givet byggetilladelse den 22.03.2016 med tillæg af 29.03.2016 til nybygning på Kirkestræde 5 i Gl. Annisse. Ejendommen er beliggende i Gl. Annisse og omfattet af bevarende lokalplan 69.99. I den oprindelige byggetilladelse har ansøger ikke søgt om dispensationer vedr. bygningerne, og kommunen har ikke i sagsbehandlingen tilkendegivet, at det var nødvendigt at søge om dispensation.

Gribskov Kommune traf den 12.01.17 afgørelse om at tilbagekalde byggetilladelsen og meddele standsning af byggeriet. Kommunen sendte samme dag projektet i partshøring hos naboerne og i høring hos Annisse Lokalråd samt Annisse Borger- og Grundejerforening med frist for bemærkninger den 26.01.17.

Der er indkommet høringssvar fra de tre naboer, Kirkestræde 2, Kirkestræde 3, Klokkerstræde 4, samt Annisse Lokalråd og Annisse Borger- og grundejerforening

Hovedpunkterne i høringssvarene er:
  1. At glaspartierne i stueetagens facade ikke overholder lokalplanen.
  2. At gavltrekanterne ikke må udføres i glas i henhold til lokalplanen.
  3. At det vestvendte ovenlysvindue er højere end fastsat i lokalplanen.
  4. At det havde været mere hensigtsmæssigt og hensynsfuldt, hvis man havde placeret bygningen anderledes på grunden.
  5. At der ved fastsættelsen af niveauplan ikke er taget hensyn til terrænforholdene hos naboerne, og at a) huset og b) carporten derfor er placeret for højt på grunden.
  6. At kommunen tidligere har været langt mere restriktive i administrationen af lokalplanen.
  7. At skorstenen er for stor, høj og bred, og ikke i overensstemmelse med den stedlige byggetradition.
  8. At overkørslen til carporten er bredere end tilladt efter lokalplanen.
  9. At der er sket terrænregulering til ulempe for de omkringliggende grunde.
  10. At terrasse mod øst vil give indbliksgener.

Lokalplanen
Det følger af fast praksis i Natur- og Miljøklagenævnet og af retspraksis, at en bestemmelse i en lokalplan - for at kunne håndhæves som en bindende bestemmelse - skal være så klart og præcist formuleret, at der ikke kan herske tvivl om, hvorvidt den er overholdt eller ej.

En del af den aktuelle lokalplans bestemmelser er så generelle og upræcise, at de ikke lovligt kan håndhæves. Det gælder for eksempel bestemmelsen i § 8.7 om, at: "Ny bebyggelse skal hovedsagligt udformes i overensstemmelse med den stedlige byggetradition" (administrationens understregning). Hvis kommunen skulle have været i stand til at håndhæve denne bestemmelse, skulle det have været konkretiseret, hvad man forstår ved den stedlige byggetradition, for eksempel at byggeri skulle placeres på en bestemt måde på grunden, eller at vinduer kun måtte udføres i en bestemt størrelse, med bestemte sprosser og lignende.

Hvis man ville have sikret sig lavere byggeri, en lavere bebyggelsesprocent, en bestemt placering af byggeri på grundene mv., skulle det have været skrevet specifikt og præcist ind i lokalplanen, hvilke forhold, man ville tillade.

Til støtte for ovenstående kan der bl.a. henvises til nyere dom afsagt den 17.12.2015 af Østre Landsret. Sagen omhandlede bl.a. en lokalplanbestemmelse (§ 5, stk. 5) med følgende indhold: "Tilbygning og udhuse skal med hensyn til form, materialer, farver, vinduestyper m.v. harmonere med den pågældende ejendoms øvrige bebyggelse, ..." Både byretten og landsretten var enige med Natur- og Miljøklagenævnet i, at lokalplanbestemmelsen ikke opfyldte kravet om klarhed og præcision og derfor ikke kunne håndhæves som en bindende bestemmelse.

Ad 1) Administrationens vurdering i forhold til lokalplanens bestemmelser om facader:
Det er administrationens vurdering, at glaspartierne i stuen mod vest vil kræve en dispensation fra lokalplanen.

Administrationen vurderer, at lokalplanens § 8.7 om, at "Ny bebyggelse skal hovedsagligt udformes i overensstemmelse med den stedlige byggetradition", ikke er konkret nok til, at der ud af denne bestemmelse kan udledes et forbud mod glaspartierne i stuen mod vest.

Det fremgår af lokalplanens § 8.5, at "Bygninger til beboelse skal opføres murede med pudset eller filset overflade. Facader skal fremstå overfladebehandlet (kalkes eller males) i farverne hvid eller i gule jordfarver (dannet ved tilslag af jernoxyd eller jernvitriol). Overfladen skal være mat." (administrationens understregning)

Der kan ikke af lokalplanen udledes noget konkret om, hvilken størrelse glaspartier i facaderne der vil være i overensstemmelse med lokalplanen. Der er heller ikke regler i Bygningsreglementet, som regulerer dette.

Det er administrationens vurdering, at der, hvis udvalget ønsker det, vil kunne gives dispensation til glaspartierne i stuen mod vest inden for rammerne af det efter lokalplanen tilladte.

Administrationen skønner i den forbindelse, at der ikke vil være indbliksgener, og at der derfor kan gives en dispensation. Facaden vender mod vest ud mod det åbne land (marker) i landzone, hvorfor der ikke er nogen nabo at tage hensyn til.

Administrationen skønner endvidere, at da facaden ikke vil være synlig fra landsbyen, påvirker den ikke byens karakter af landsby. Dog bemærkes, at glaspartierne vil give lyspåvirkning ud mod det åbne land, men ikke i større omfang end hvad der kan forventes i en landsby i det åbne land.

Det er administrationens vurdering, at skønnet vil være begrundet så konkret, at en dispensation ikke vil danne præcedens i området.

Det er dog samtidig administrationens vurdering, at der kan arbejdes med facaden mod vest, således at den kommer til at ligge inden for lokalplanens rammer og ikke vil kræve en dispensation. Det er vanskeligt præcist at sige, hvor meget mur, der skal være for, at det ikke kræver dispensation. Det beror på et konkret skøn.

Ad 2) Administrationens vurdering i forhold til lokalplanens bestemmelser om gavltrekanter:
Det er administrationens vurdering, at gavltrekanterne i glas vil kræve en dispensation fra lokalplanen.

Administrationen vurderer, at lokalplanens § 8.7 om, at "Ny bebyggelse skal hovedsagligt udformes i overensstemmelse med den stedlige byggetradition", ikke er konkret nok til, at der ud af denne bestemmelse kan udledes et forbud mod gavltrekanter i glas.

Det er imidlertid administrationens vurdering, at lokalplanens § 8.8, hvorefter "Gavltrekanter kan tillades opført i træ, hvis de males i en mørk jordfarve eller sort" må læses i sammenhæng med § 8.5, hvorefter "Bygninger til beboelse skal opføres murede med pudset eller filset overflade." Det betyder, at gavltrekanter som hovedregel skal være murede, men undtagelsesvis kan tillades opført i træ.

Der kan ikke af lokalplanen udledes noget konkret om, hvilken størrelse glaspartier i gavltrekanterne, der vil være i overensstemmelse med lokalplanen. Der er heller ikke regler i Bygningsreglementet, som regulerer dette. Det bemærkes dog, at de brandtekniske regler stiller nogle krav til redningsåbninger og størrelsen af disse.

Det er administrationens vurdering, at der, hvis udvalget ønsker det, vil kunne gives dispensation til de ansøgte gavltrekanter i glas inden for rammerne af det efter lokalplanen tilladte.

Administrationen skønner i den forbindelse, at der ikke vil være væsentlige indbliksgener, og at der derfor kan gives en dispensation. Det er administrationens vurdering, at glasgavltrekanterne vil give mulighed for indblik til naboer, men administrationen vurderer, at der ikke er tale om indbliksgener ud over det sædvanlige og forventelige. Administrationen lægger i den forbindelse vægt på, at der er tale om byggeri i byzone, på relativt små grunde og på skrånende terræn, hvorfor naboer må forvente/tåle indblik i et vist omfang. Det ved eller bør man vide, når man erhverver ejendom i et sådant område.

For så vidt angår naboen mod syd (Klokkerstræde 4) lægges vægt på, at der er en afstand på ca. 10 m fra gavlen til naboskellet mod syd, og at naboejendommen mod syd ligger længere nede i niveau og alene har to mindre kvistvinduer i tagfladen. Det bemærkes, at efter byggeretten kan huse placeres 2,5 m fra skel.

For så vidt angår naboen mod nord (Kirkestræde 2) lægges vægt på, at der er ca. 8 m til vejskellet mod nord, og at naboejendommen ligger højere i niveau. Der lægges endvidere vægt på, at der er tale om et menighedshus og ikke en beboelsesejendom. Det er således begrænset, hvad der er af ophold på denne ejendom i forhold til en almindelig beboelsesejendom.

I forhold til Kirkestræde 3 vender gavlene ikke ud mod denne ejendom, og der er derfor ikke indbliksgener fra gavltrekanterne ud mod denne nabo.

Det er administrationens vurdering, at skønnet vil være begrundet så konkret, at en dispensation ikke vil danne præcedens i området.

Det er dog samtidig administrationens vurdering, at der kan arbejdes med gavltrekanterne, således at de kommer til at ligge inden for lokalplanens rammer og ikke vil kræve en dispensation. Det er vanskeligt præcist at sige, hvor meget mur eller træ, der skal være, for at det ikke kræver dispensation. Det beror på et konkret skøn.

Ad 3) Administrationens vurdering i forhold til lokalplanens bestemmelser om ovenlysvinduer:
Ovenlysvinduer må, jf. lokalplanens § 8.12, ikke ”være bredere end vinduer i stueetagen og højst 2/3 af disse i højden.”

Det vestvendte ovenlysvindue er 2,65 m i højden, og vinduet i stueetagen nedenunder er 2,64 m i højden. Ovenlysvinduet er således højere end 2/3 af stueetagens vinduer. De eksakte mål fremgik ikke af tegningerne forud for, at den oprindelige byggetilladelse blev givet. De er fremsendt af bygherre d. 1.2.17.

Administrationen har mundtligt oplyst ansøger om, at hvis vinduet er mere end 2/3 af stueetagens vinduer, kræver det efter administrationens vurdering en dispensation.
Lokalplanen er på dette punkt klar i sin ordlyd. Administrationen vurderer derfor, at der ikke bør gives dispensation til ovenlysvinduet. Ansøger er mundtligt blevet oplyst om, at han ikke kan forvente, at administrationen vil indstille til dispensation vedrørende dette punkt. Begrundelsen herfor er, at administrationen vurderer, at det vil have præcedens for området.

Ad 4) Administrationens vurdering i forhold til byggeriets placering på grunden:
For så vidt angår byggeriets placering på grunden indeholder lokalplanen ikke bestemmelser om afstand til skel. Byggeriet opfylder de almindelige krav i bygningsreglementet, som er 2,5 meter for denne type byggeri.

Kommunen har ikke haft hjemmel til at stille krav om en anden placering på grunden, når byggeriet overholder afstandskravene til skel. Uanset om kommunen havde vurderet en anden placering mere hensigtsmæssig, ville kommunen altså ikke have kunnet bestemme det. Ellers skulle der i lokalplanen have været fastsat et byggefelt eller bestemmelser om konkret placering. Af lokalplanen fremgår af § 1, at et af formålene med lokalplanen er at sikre, at ny bebyggelse placeres, udformes og får en ydre fremtræden, som er forenelig med bebyggelsen i det eksisterende landsbymiljø. Dette er ikke konkret nok, til at kommunen kan fastsætte en anden placering af byggeriet, end hvad byggeretten giver mulighed for.

Ad 5) Administrationens vurdering af niveauplan/bygningernes højde:
Fastsættelse af niveauplan:
Ejendommen har skrånende terræn, og derfor er der efter sædvanlig praksis blevet fastlagt et niveauplan.

En bygningshøjde måles fra naturligt terræn. For bebyggelse på skrånende terræn eller med større niveauforskelle fastsættes niveauplaner af administrationen - dvs. der fastlægges en kote (eller flere), hvorfra husets højde skal måles. Indlæggelse af niveauplanet angiver ikke, hvor fx gulv eller sokkeloverkant skal placeres. Niveauplanet er alene udgangspunkt for højdemålingen.

Det fremgår af Bygningsreglementet (BR 15, Bilag B.1.1.4), at hvis der er skrånende terræn eller terræn med større niveauforskelle, måles højden fra et eller flere niveauplaner, der fastsættes af kommunen. Ved fastsættelsen skal kommunen inddrage hensyn til:
  • Terrænforholdene på de tilstødende grunde og karakteren af den omkringliggende bebyggelse
  • At der skal skabes rimelige bebyggelsesmuligheder og adgangsforhold for den pågældende grund.
Fastsættelse af niveauplan er en skønsmæssig afgørelse og sker altid efter en konkret vurdering. Der er således ikke nogen "best practice" på dette område, ligesom der ikke kun er ét korrekt resultat, når niveauplanet fastlægges, når blot de lovpligtige hensyn i BR 15 inddrages. Der må naturligvis alene inddrages saglige hensyn, det vil sige de to ovenfor anførte hensyn til de tilstødende grunde og til den grund, der ønskes bygget på.

Det er administrationens samlede vurdering, at det ikke ville have været sagligt og i overensstemmelse med gældende praksis at fastlægge niveauplanet væsentlig lavere. Det ville dog have været inden for den skønsmæssige margin at fastlægge niveauplanet 10-20 cm lavere.

Det ville således ikke have været forkert at fastsætte niveauplanet lidt lavere på daværende tidspunkt. Men det er samtidig administrationens vurdering, at der ikke er noget retligt grundlag for - på nuværende tidspunkt, hvor byggeriet er gået i gang - at ændre niveauplanet med den følge, at hele byggeriet skal rives ned. En sådan beslutning ville være usaglig og stride mod det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip, som fastslår, at den retsfølge (kommunens afgørelse) som pålægges borgeren, skal være proportional (stå mål) med det, som myndigheden vil opnå med afgørelsen. Det vil således være uproportionalt at pålægge ejer et vilkår om at sænke huset, når den oprindelige fastlæggelse af niveauplanet var lovlig.

Ad a) Huset
Kommunen kan ikke pålægge ejer, at byggeriet skal være lavere, når lokalplanen fastlægger en maksimal højde på 7,5 m målt fra fastlagt niveauplan. Det er lokalplanens bestemmelse, der gælder, og kommunen kan ikke begrænse den byggeret, som er beskrevet i lokalplanen. Dermed har ejeren et krav på at kunne bygge op til 7,5 m i højden målt fra niveauplan.

Niveauplanet er i den tidligere byggetilladelse fastlagt til kote 16.88 for huset, som er et gennemsnit af terrænets naturlige koter i bygningens hjørner. Niveauplanet er fastlagt i overensstemmelse med kommunens sædvanlige praksis for, hvordan niveauplanet fastsættes. Det vil sige, at sagen er behandlet på samme vis som andre sager, hvor der skal fastsættes et niveauplan.

Administrationen vurderer, at det fastsatte niveauplan i den tidligere byggetilladelse ikke har været begrundet tilstrækkeligt, da det ikke fremgår af begrundelsen, at der er taget hensyn til terrænforholdene på de tilstødende grunde og karakteren af den omkringliggende bebyggelse. Det vurderer administrationen derfor, skal begrundes yderligere i den nye byggetilladelse. Det er Statsforvaltningens praksis at hjemvise sager, hvor niveauplanet alene er fastsat ud fra koter i naboskel på den pågældende grund, men hvor det ikke fremgår af kommunens afgørelse, hvorledes hensynet til terrænforhold på de tilstødende grunde og omkringliggende bebyggelse er indgået i kommunens skøn (Håndbog for Bygningsmyndigheder AB s. 312).

Det er administrationens vurdering, at det fastsatte niveauplan på kote 16.88 skal fastholdes i den nye byggetilladelse.

Et niveauplan skal tage udgangspunkt i det naturlige terræn og inddrage både terrænforhold og bebyggelse på de tilstødende grunde og mulighed for at bebygge den pågældende grund.

Ansøgers grund har skrånende terræn med et samlet fald på lidt over 3 meter fra nord til syd. Det vurderes derfor nødvendigt at fastsætte et niveauplan. Ansøger har søgt om niveauplan i kote 16,88. Hvis kommunen kan godkende det, vurderer vi, at ansøger har fået rimelig byggemulighed.

Kirkestræde 2 ligger højere i niveau i en terrænmiddelkote på ca. 18.60, mens Kirkestræde 3 ligger lavere i niveau med en terrænmiddelkote på ca. 15.00, og Klokkerstræde 4 ligger lavere i niveau med en terrænmiddelkote på ca. 14.50.

Der er ca. 8 m til vejskel mod Kirkestræde 2, ca. 10 m til naboskel mod Kirkestræde 3, og ca. 10 m til naboskel mod Klokkerstræde 4. Tagryggen på det nye hus ligger maksimalt i kote 24.38. Tagryggen på Kirkestræde 2 ligger i kote 25.31, på Kirkestræde 3 i kote 20.95 og på Klokkerstræde 4 i middelkote 19.50. Mod vest er der skel til åben mark i landzone.

Byggeriet er placeret ved skel mod mark i vest og skel mod Kirkestræde 2 og dermed i relativ lang afstand fra de omkringliggende lavere beboelsesejendomme på Kirkestræde 3 og Klokkerstræde 4. I forhold til bebyggelse i byzone må en afstand på ca. 10 meter til naboskel betragtes som en lang afstand, hvorfor der i forbindelse med fastlæggelsen af niveauplanet er taget hensyn til det terræn, der er omkring byggeriet.

Vi vurderer derfor at et niveauplan på kote 16,88 både tager højde for byggemuligheder på pågældende grund og højderne på og afstandene til de omkringliggende ejendomme.


For at sikre at byggeriet er i overensstemmelse med de indsendte tegninger, er der den 28.01.17 foretaget opmåling af en uvildig landmåler, som viser, at bygningens højde er i kote 23.65, dvs. at den nuværende højde på byggeriet (uden tagbeklædning) er 6,77 m målt fra niveauplan. Den maksimale højde efter lokalplanen er 7,5 m målt fra niveauplan. Se vedlagte bilag.

Ad b) Carporten
Carporten er 6,29 m høj og facaden er 3,15 m høj, begge dele målt fra det tidligere fastsatte niveauplan på 17.71.

Det er administrationens vurdering, at den videre sagsbehandling omkring carporten først kan påbegyndes, når administrationen har de oplysninger, vi har bedt ejer om, jf. nedenfor.

Gribskov Kommune kan forvaltningsretligt ikke træffe nogen beslutninger om carporten, før sagen er tilstrækkeligt oplyst.

Administrationen har med henblik på at vurdere, om der ved fastsættelsen af niveauplanet for carporten er taget tilstrækkeligt hensyn til naboen (Kirkestræde 3), bedt ejer om at oplyse koter på nabogrunden (ca. ½ m fra skel ud for carporten).

Når administrationen har modtaget disse oplysninger fra ejer, har administrationen mulighed for at vurdere, om det tidligere fastsatte niveauplan skal fastholdes, eller om det skal ændres. Hvis kommunen påtænker at ændre niveauplanet, vil ejers oplysninger skulle i partshøring hos naboen på Kirkestræde 3.

Ad 6) Administrationens vurdering af administrationen af lokalplanen/ligebehandlingsprincippet:
Administrationen kan ikke i tidligere sager finde grundlag for, at kommunen tidligere har været langt mere restriktive ved administration af lokalplanen.

Hertil bemærkes, at det fremgår af lokalplanens § 8.7, at: "Om- og tilbygninger skal tilpasses den pågældende bebyggelses oprindelige form og udseende. Ny bebyggelse skal hovedsageligt udformes i overensstemmelse med den stedlige byggetradition."

Der er altså forskel på, hvad man skal iagttage ved om- og tilbygning henholdsvis ny bebyggelse. Der er flere restriktioner, når man ændrer på bestående byggeri, end når man bygger nyt. Endvidere er der flere restriktioner, når bygninger er udpeget som bevaringsværdige i lokalplanen, jf. § 6.1.

Administrationen har gennemgået administrationen af lokalplanen for de ejendomme, der er nævnt i høringssvaret fra Lokalrådet. Se vedlagte bilag.

Ad 7) Administrationens vurdering af skorstenen:
Skorstens højde tæller ikke med i byggeriets højde, jf. BR 15, Bilag 1.1.4, stk. 3, hvorefter skorstenspiber ikke medregnes ved beregningen af en bygningshøjde, hvis de er af sædvanligt omfang. Administrationen vurderer, at skorstenspiben er af sædvanligt omfang. Lokalplanens bestemmelser angiver ikke noget konkret om skorstene, og der er ingen af de generelle bestemmelser i lokalplanen om byggeriets udformning, der er konkrete nok til, at kommunen kan kræve ændringer af skorstenens udformning.

Ad 8) Administrationens vurdering af overkørslens bredde:
Ifølge lokalplanens § 9.6 må overkørsler maksimalt have en bredde på 3,5 m.


Der var oprindelig ansøgt om dispensation fra lokalplanen til en indkørsel med en bredde på 5,1 m. Ejer har ikke fået dispensation til en bredere overkørsel.

Det er administrationens vurdering, at der ikke er grundlag for en dispensation, da man vil kunne opnå tilfredsstillende adgangsforhold inden for lokalplanens rammer.

Ad 9) Administrationens vurdering af terrænregulering:
Der er ikke i lokalplanen fastsat bestemmelser om terrænregulering.

Terrænregulering - sikring af omkringliggende grunde:
Efter byggelovens § 12 skal der ved fundering, udgravning, ændring af terrænhøjde eller anden terrænregulering på en grund træffes enhver foranstaltning, der er nødvendig for at sikre omliggende grunde og bygninger.

I byggesager, hvor det på grundlag af oplysningerne i byggeansøgningen fremgår, at der er forhold ved byggearbejdet, der medfører, at § 12 vil blive aktuel, har kommunen pligt til at påse, om bestemmelsen overholdes.

Hvis kommunen ved byggesagsbehandlingen får en formodning om, at nabobebyggelser kan blive bragt i fare, og der derfor bør ske afstivning eller anden sikring, skal kommunen som led i oplysningen af sagen anmode om dokumentation for dette forhold med henblik på at sikre omkringliggende grunde og bygninger.

Administrationen vurderer, at der ikke i byggeansøgningen eller ved byggesagsbehandlingen er oplysninger, som giver grundlag for at antage, at nabobebyggelse kan blive bragt i fare. Administrationen vurderer derfor, at der ikke er grundlag for at anmode om dokumentation omkring dette.

Bygherre har altid ansvaret for at sikre, at byggeriet ikke medfører risiko for nabobebyggelser.

Terrænregulering:
Efter byggelovens § 13 kan kommunalbestyrelsen påbyde ændring af en foretagen regulering af en grunds naturlige terræn ved afgravning, påfyldning eller på anden måde, hvis terrænreguleringen efter kommunalbestyrelsens skøn er til ulempe for de omliggende grunde. Med ulempe menes forhold som indbliksgener, jordskred og afledning af vand.

Der skal således ikke gives tilladelse til terrænregulering, men kommunen kan gribe ind over for resultatet af en terrænregulering, når den er lavet færdig. Det vil sige, at det ikke er ulovligt at udføre terrænregulering, da kommunen ikke hverken skal eller kan give tilladelse til terrænregulering.

Ansøger har oplyst, at der er lavet terrænregulering i forbindelse med byggeriet, men at denne vil blive reguleret tilbage, når byggeriet er færdigt. Det betyder, at den terrænregulering, der er på nuværende tidspunkt, ikke vil være det fremtidige terræn, når byggeriet er færdigt.

Kommunen kan, når byggeriet og det omkringliggende terræn er færdigt, vurdere og tage stilling til den udførte terrænregulering, og i den forbindelse vil naboerne blive inddraget. Kommunen kan således først tage stilling til de fremtidige terrænforhold, når byggeriet og det omkringliggende terræn er færdigt.

10) Administrationens vurdering af østvendt terrassedæk
Der er ikke søgt om terrassedæk mod øst. Det er vist på nogle efterfølgende visualiseringer, men ikke vist på det tegningsmateriale, som ligger til grund for den tidligere byggetilladelse. Den var heller ikke en del af partshøringen/høringen, da den ikke er omfattet af ansøgningen. Det fremgik eksplicit af høringsmaterialet, at det terrassedæk, der var vist i nogle visualiseringer, ikke var en del af byggeprojektet. Det er ejer bekendt med, da han har fået kopi af høringen.

Kommunen er ikke bekendt med, om ansøger ønsker at opføre denne terrasse, eller om den blot er vist på visualiseringen af projektet.

Administrationen bemærker, at det kræver en byggetilladelse at opføre en terrasse, hvis den er hævet mere end 30 cm over terræn.

Vurdering og anbefaling
Niveauplan
Administrationen vurderer, at der bør fastsættes et niveauplan for huset, der er identisk med det niveauplan, der blev fastsat i marts 2016. For så vidt angår niveauplanet for carporten vurderer administrationen, at den videre sagsbehandling må afvente ejers oplysninger.

Ovenlysvinduet
Administrationen vurderer, at der ikke bør gives dispensation fra lokalplanen til ovenlysvinduet, hvis ansøger søger om det. Administrationen vurderer dog, at det ikke vil være ulovligt at give dispensationen, men at dispensation kan forventes at skabe præcedens.

Gavltrekanterne
Administrationen vurderer for så vidt angår gavltrekanterne, at der er følgende muligheder:

1) Dispensation til gavltrekanter i glas
2) Ejer anmodes om at udarbejde revideret projekt, som ligger inden for lokalplanens rammer, således at der ikke kræves dispensation.

Administrationen indstiller, at udvalget træffer beslutning om, hvilken af ovenstående 2 muligheder, der tiltrædes. Administrationen vurderer, at en dispensation er begrundet i en konkret vurdering og ikke skaber præcedens.

Facaden mod vest
Administrationen vurderer for så vidt angår facaden mod vest, at der er følgende muligheder:

1) Dispensation til glaspartierne i facaden mod vest
2) Ejer anmodes om at udarbejde revideret projekt, som ligger inden for lokalplanens rammer, således at der ikke kræves dispensation.

Administrationen indstiller, at udvalget træffer beslutning om, hvilken af ovenstående 2 muligheder, der tiltrædes. Administrationen vurderer, at en dispensation er begrundet i en konkret vurdering og ikke skaber præcedens.

Overkørsel
Administrationen vurderer, at der ikke er grundlag for en dispensation til en bredere overkørsel.


Terrænregulering
Administrationen vurderer, at kommunen, når byggeriet og det omkringliggende terræn er færdigt, bør vurdere og tage stilling til den udførte terrænregulering, og i den forbindelse inddrage naboerne.

Udstede betinget byggetilladelse
Hvis udvalget tiltræder, at niveauplan fastholdes, foreslås det, at udvalget bemyndiger administrationen til at udstede en betinget byggetilladelse til huset. Formålet med dette er, at bygherre kan komme videre med de dele af projektet, der er afklaret. Det vil begrænse bygherres tab og dermed kommunens erstatningsansvar.

Naboorientering/partshøring
Det bemærkes, at dispensationer fra lokalplanen kræver en naboorientering efter planlovens § 20 med en svarfrist på 14 dage, og partshøring efter forvaltningsloven.
Inden der gives byggetilladelse til et revideret projekt, som er i overensstemmelse med lokalplanen, skal der iværksættes partshøring efter forvaltningsloven.

Klageadgang
Der vil være adgang til at påklage kommunens afgørelser til henholdsvis Statsforvaltningen og Natur- og Miljøklagenævnet.


Lovgrundlag
  • Lov om planlægning, LBK nr. 1529 af 23.11.2015
  • Byggeloven, LBK nr. 1178 af 23.9.2016
  • Forvaltningsloven, LBK nr. 433 af 22.4.2014


Økonomi
Forsinkelsen af projektet pga. tilbagekaldelsen af byggetilladelsen vurderes at udgøre et tab for bygherre. Hvis bygherre kræver erstatning og kan påvise et tab, vil kommunen være erstatningsansvarlig.

Ved krav om ændring af byggeriet ift. byggetilladelsen fra marts 2016 vil kommunen være erstatningsansvarlig, hvis bygherre kan påvise et tab, hvilket vil kunne forventes. Se i øvrigt lukket sag nr. 51.

Høring
Byggeprojektet har været i partshøring hos de tre naboer og supplerende høring hos Annisse Lokalråd og Grundejerforeningen. Der er indkommet høringssvar fra alle fem hørte.

Ejer skal partshøres, hvis oplysningerne i høringssvarene er af væsentlig betydning for sagens afgørelse og til ugunst for ham, men det vides først, når det er afklaret, om kommunen agter at igangsætte processen med dispensationer eller ej. Hvis udvalget beslutter noget, som er til ugunst for ejer, skal ejer partshøres i den videre proces.

Nabo i Kirkestræde 3 skal partshøres, hvis kommunen påtænker at fastsætte et andet niveauplan for carporten.

Inden der træffes beslutning om dispensation fra en eller flere af lokalplanens bestemmelser, skal der iværksættes naboorientering efter planloven og partshøring efter forvaltningsloven.


Inden der gives byggetilladelse til et revideret projekt, som er i overensstemmelse med lokalplanen, skal der iværksættes partshøring efter forvaltningsloven.


Bilag
PMU 06-02-2017: Høringssvar Dok. nr: 2015/39859 096

PMU 06-02-2017: Måling fra landinspektør Dok. nr: 2015/39859 097

PMU 06-02-2017: Gennemgang af sager - Administration af lokalplanen i området (Nyt bilag) Dok. nr: 2015/39859 092

PMU 06-02-2017: Byggeansøgning Dok. nr: 2015/39859 101

PMU 06-02-2017: Arkitektudtalelse Dok. nr: 2015/39859 102

PMU 06-02-2017: Brev fra advokat Dok. nr: 2015/39859 103


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget,
  1. at der udstedes en ny byggetilladelse til huset, hvor det niveauplan, der blev fastlagt for huset ved byggetilladelsen i marts 2016, fastholdes, og
  2. at give afslag på evt. dispensationsansøgning til et højere ovenlysvindue end 2/3 af vindue i stueetage og
  3. at arbejde for dispensation til gavltrekanter i glas, som ønsket af bygherre i ansøgning eller
  4. at arbejde for at gavltrekanter ændres tilstrækkeligt til, at der ikke er behov for dispensation og
  5. at arbejde for dispensation til glaspartier i facaden mod vest, som ønsket af bygherre i ansøgning eller
  6. at arbejde for, at facaden mod vest ændres tilstrækkeligt til, at der ikke er behov for dispensation og
  7. at give afslag på dispensationsansøgning til en bredere overkørsel.
  8. at udvalget ikke træffer beslutning om carporten, før den del af sagen er tilstrækkelig belyst,
  9. at Gribskov Kommune, når byggeriet og det omkringliggende terræn er færdigt, vurderer om, der er udført en terrænregulering i strid med byggelovens § 13, og i den forbindelse inddrager naboerne,
  10. at bemyndige administrationen til at udstede en betinget byggetilladelse til huset, for de forhold, der er afklaret, hvis udvalget tiltræder punkt 1.


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 06-02-2017:
1.-10. Videresendes til Økonomiudvalg og Byråd uden anbefaling

Pia Foght og Brian Lyck Jørgensen fraværende



Beslutning
Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at byggesagen går om. Der skal tages hensyn til intentionerne i den bevarende lokalplan og niveauet.





26. Ændring af styrelsesvedtægt m.v.
00.22P00 - 2017/03260

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet. Sagen handler om vedtagelse af en ny styrelsesvedtægt for Gribskov Kommune m.v.

Byrådet traf den 30. januar 2017 beslutning om at fastholde det honorarniveau, som blev fastsat af Byrådet i 2013 for viceborgmester, udvalgsformænd- og næstformænd samt formanden for det særlige Børn- og Ungeudvalg.

Da borgmestervederlaget er steget med 31,40 % i forbindelse med ikrafttrædelsen af den ny vederlagsbekendtgørelse (BEK nr. 530 af 9. december 2016) den 1. januar 2017, er det nu nødvendigt at justere de procentvise honorarsatser for udvalgsformændene m.fl. i forlængelse af Byrådets beslutning den 30. januar 2017.

Nedenstående procentvise honorarsatser af borgmestervederlaget vil fremadrettet gælde:
  • 1. viceborgmesteren modtager 5,35 % af borgmestervederlaget i månedligt honorar.
  • 2. viceborgmesteren modtager 2,30 % af borgmestervederlaget i månedligt honorar.
  • Formanden og næstformanden for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget modtager hhv. 13,70 % og 2,40 % af borgmestervederlaget i månedligt honorar.
  • Formanden og næstformanden for Børneudvalget modtager hhv. 12,25 % og 2,40 % af borgmestervederlaget i månedligt honorar.
  • Formanden og næstformanden for Kultur- og Idrætsudvalget modtager hhv. 13,70 % og 2,40 % af borgmestervederlaget i månedligt honorar.
  • Formanden og næstformanden for Plan- og Miljøudvalget modtager hhv. 15,25 % og 2,40 % af borgmestervederlaget i månedligt honorar.
  • Formanden og næstformanden for Social- og Sundhedsudvalget modtager hhv. 16,75 % og 2,40 % af borgmestervederlaget i månedligt honorar.
  • Formanden og næstformanden for Teknisk Udvalg modtager hhv. 15,25 % og 2,40 % af borgmestervederlaget i månedligt honorar.
  • Formanden for det særlige Børne- og Ungeudvalg modtager 5,35 % af borgmestervederlaget i månedligt honorar.

De aktuelt gældende satser for udvalgsformændenes og næstformændenes procentvise vederlag er fastsat i kommunens styrelsesvedtægt, hvilket er et lovkrav efter vederlagsbekendtgørelsens § 7, stk. 2. For at bringe de procentvise honorarsatser af borgmestervederlaget i overensstemmelse med Byrådets beslutning i januar 2017, er det derfor nødvendigt af justere styrelsesvedtægtens kapitel VI, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 7, stk. 2.

Ændringer i en kommunes styrelsesvedtægt kræver to behandlinger i Byrådet med mindst seks dages mellemrum, jf. den kommunale styrelseslov § 2, stk. 2 (LBK nr. 769 af 9. juni 2015).


Styrelsesvedtægten skal efterfølgende forelægges Statsforvaltningen, Tilsynet til orientering samt være tilgængelig for kommunens borgere jf. styrelseslovens § 2, stk. 3.

De forslåede ændringer i styrelsesvedtægten kan tidligst træde i kraft efter Byrådets 2. behandling af styrelsesvedtægten.

De ændrede procentvise honorarsatser for 1. og 2. viceborgmesteren kan træde i kraft umiddelbart efter Byrådets beslutning om at tilbagejustere de procentvise honorarer.

For at sikre størst mulig ensartethed i administrationen af vederlagene anbefales det, at justeringerne i det procentvise vederlag til udvalgsformændene og næstformændene samt 1. og 2. viceborgmesteren træder i kraft samtidig. Det indebærer i praksis, at justeringen af honorarsatserne får virkning fra lønudbetalingen for marts måned 2017.


Lovgrundlag
Kommunestyrelsesloven (LBK nr. 769 af 9. juni 2015).
Vederlagsbekendtgørelsen (BEK nr. 530 af 9. december 2016).
Styrelsesvedtægt for Gribskov Kommune med ikrafttrædelse den 13. december 2016.

Økonomi
Justeringerne af honorarsatsterne vil i praksis have virkning fra og med lønudbetalingerne for marts måned 2017.

Bilag
Bilag: Udkast til Styrelsesvedtægt for Byrådet i Gribskov Kommune Dokumentnummer 2017/03260 001

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at tiltræde en procentvise justering af honorarene for 1. og 2. viceborgmesteren, formændene og næstformændene for de stående udvalg samt formanden for det særlige Børne- og Ungeudvalg.

2. at 1. behandle en ny styrelsesvedtægt for Byrådet i Gribskov Kommune.


Beslutning
  1. Anbefalet med den tilføjelse at ændringen træder i kraft den 1. april 2017.
  2. Anbefalet.





27. Økonomiudvalget som fagudvalg, 1. Budgetopfølgning 2017
00.30S00 - 2016/41522

Sagsfremstilling
Budgetopfølgningen generelt
Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Administrationen ønsker med denne budgetopfølgning (forkortet BO) at præsentere Økonomiudvalget for opmærksomhedspunkter, der bør følges i de kommende BO'er.

Administrationen udarbejder 4 årlige budgetopfølgninger i 2017:
1. budgetopfølgning (BO1) forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning (BO2) forelægges på fagudvalgsmøder i april
3. budgetopfølgning (BO3) forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning (BO4) forelægges på fagudvalgsmøder i oktober/november

Budgetopfølgning 1
Denne første budgetopfølgning er placeret så tidligt på året, at der ikke vil kunne tilvejebringes et kvalificeret bud på det forventede regnskab. Endelige regnskabstal for 2016 foreligger heller ikke ved udarbejdelsen af denne første budgetopfølgning.

Fokus i denne 1. budgetopfølgning er derfor:
  • At få fremhævet ændringer i vilkår i forhold til det, der indgår i årets budget (fx ændrede budgetforudsætninger eller ændret lovgivning og andet der medfører forventninger om et ændret fokus i året).
  • At få fremhævet særlige relevante udfordringer, der "bæres ind" i året fra det forgangne år


Samlet vurdering for Økonomiudvalget

Administrationen rejser i denne budgetopfølgning en opmærksomhed på de væsentligste områder, hvor der på dette tidlige tidspunkt, vurderes at være en sandsynlighed for budgetafvigelser.

Flygtninge:
Ved BO4-2016 blev der oplyst om, at de nyeste tal fra Udlændingestyrelsen viste en lavere flygtningetilgang i 2017 i forhold til det budgetterede.
Ved denne BO1 forventes forbruget kun at blive ca. 50% af det budgetterede i 2017, hvilket svarer til et mindreforbrug på omkring 15 mio. kr. Årsagen til det vurderede mindreforbrug er den lavere forventning til antal flygtninge end forudsat i budget 2017. Mindreforbruget vil blive modsvaret af lavere indtægter i de kommende år, hvorfor administrationen anbefaler, at mindreudgiften tilføres kassen i BO4 til finansiering af de afledte mindreindtægter i 2020 og 2021.

Administrationsbidrag, Sociale tilbud:
Ved denne BO1 forventes en årlig mindreindtægt vedrørende Administrationsbidrag på de Sociale tilbud på 1,4 mio. kr. årligt fra 2017. Mindreindtægten skyldes dels en nedsættelse af overheadprocenten fra 6,5 % til 6 % jfr. KKR Styringsaftalen, dels generelt faldende takster, samt vigende belægning på tilbuddene.
Administrationen anbefaler, at mindreindtægten fra 2018 og frem indgår i det kommende budgetarbejde.


Vederlag til Bormester og Byrådsmedlemmer:
Som følge af den nye vederlagsbekendtgørelse stiger vederlaget til borgmesteren med 235.000 kr. fra 1. januar 2017.
Den nye bekendtgørelse åbner også mulighed for en stigning i vederlagene til de øvrige byrådsmedlemmer, men Byrådet har besluttet, at der ikke anvendes den fulde vederlagsramme på 305 % til stigning i udvalgsvederlag pr. 1. januar 2017, så vederlag fastholdes på nuværende niveau.

Der arbejdes kontinuerligt med disse områder, herunder modgående foranstaltninger og der vil ske en løbende opfølgning i de kommende budgetopfølgninger.


Tillægsbevillinger og omplaceringer


Omplaceringer mellem rammer indenfor Økonomiudvalget som fagudvalgs område.

Udmøntning af besparelse på eksterne konsulenter m.v.
I budgetaftalen 2017-2020 vedtog Byrådet besparelser på eksterne konsulenter og besparelser som følge af færre udvalg. Disse besparelser udmøntes ved BO1-2017 og medfører at der overflyttes 0,9 mio. kr. i 2017-2019 fra VUP-puljen (omstilling og organisationsudvikling) til puljen til eksterne konsulenter. Begge puljer er placeret under ØU´s ramme 391.
Derudover overføres der 0,4 mio. kr. i 2017-2019 fra ramme 392-Løn til ramme 391-Puljer ØU.

Indkøb og kontraktstyring
Som konsekvens af rengøringsudbuddet kan der vedr. rengørings- og vinduespoleringsydelserne gevinstrealiseres 1,3 mio. kr. i 2017, 1,5 mio. kr. i 2018 og 1,6 mio. kr. i 2019 og 2020.
Der foreslås derfor overført 1,3 mio. kr. i 2017, 1,5 mio. kr. i 2018 og 1,6 mio. kr. i 2019 til 2021 fra ramme 395-Ejendomsudgifter til ramme 391-Puljer, ØU. Dette er del af ØU's bidrag til effektiviseringer og gevinstrealisering i det vedtagne budget 2016-2019

Lønkroner
Lønbudgetterne blev i forbindelse med budgetvedtagelsen 2017-2020 samlet under Økonomiudalgets ramme 392-Løn. En del af lønudgifterne er imidlertid endnu ikke blevet overført til lønrammen og det foreslås derfor at der fra 2017 til 2021 overføres 6,1 mio.
kr. fra ramme 390-Politiske udvalg og administration til ramme 392-Løn.

Udmøntning fra pulje til flygtninge mellem Økonomiudvalgets rammer
Ved hver budgetopfølgning overføres der budget fra Økonomiudvalgets Pulje til flygtninge til de områder der skal finansiere flygtningeudgifterne. Der overføres ved denne budgetopfølgning 3,0 mio. kr. fra flygtningepuljen i 2017. 2,2 mio. kr. overføres til ramme 395-Ejendomsudgifter, ØU og 0,7 mio. kr. overføres til ØU`s ramme 392-Løn

Omplaceringer mellem udvalg

Udmøntning af besparelse på eksterne konsulenter m.v.
I budgetaftalen 2017-2020 vedtog Byrådet besparelser på eksterne konsulenter og besparelser som følge af færre udvalg. Disse besparelser udmøntes ved BO1-2017 og
der overføres derfor 0,7 mio. kr. i 2017-2019 til ramme 391-Puljer, ØU, fra andre udvalg.
Derudover overføres der 0,1 mio. kr. i 2017-2021 til ramme 392-Løn, fra andre udvalg.

Pulje til forebyggelse
Til budgetaftale 2016-2019 blev det vedtaget at nedsætte et forebyggelsesudvalg (§17, stk. 4 udvalg). Midlerne hertil blev lagt under Økonomiudvalgets område, mens midlerne til implementering af udvalgets projekter blev lagt under Social- og Sundhedsområdets område.
I forbindelse med BO4-2016 blev midlerne samlet på Økonomiudvalgets rammer. I Budgetaftale 2017-21 blev det vedtaget, at projektet skal forankres under Social- og Sundhedsudvalget. Midlerne på 0,5 mio. kr. i 2017 søges derfor tilbageført fra Økonomiudvalgets ramme 390 Politiske udvalg og administration til Social- og Sundhedsudvalgets ramme Sundhedsfremme- og forebyggelse.

Flytning af opgave fra Center for HR og Arbejdsmiljø til Center for børn og Unge
Den selvejende institution LM`s børnehus har fra 2017 valgt at overgå til privat regnskabsfører. Det betyder, at Børneudvalget skal udbetale tilskud og at kommunen ikke længere udfører denne opgave for institutionen. Der overføres derfor 0,1 mio. kr. årligt fra 2017 til BU´s rammer fra ramme 390-Politiske udvalg og administration.

Flytning af opgave fra IT til Stadsarkivet.
Opgaven med arkivering og aflevering af data skal fra 2017 varetages af Stadsarkivet.
Der overføres derfor 0,8 mio. kr. fra ramme 390-Politiske udvalg og Administration
til KIU`s rammer i 2017-2021.
Der arbejdes på en langsigtet plan for arkiveringsopgaven, som kan få budgetmæssige konsekvenser. Dette vil blive indarbejdet i budget 2018-2021.

Pulje til fremme af erhverv og turisme
I budgetaftalen 2017-2020 blev der afsat 0,5 mio. kr. i 2017 og 2018 i pulje under økonomiudvalget til at fremme erhverv og turisme. Da området fra 2017 er overført
til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget foreslås 0,5 mio. kr. i 2017 og 2018 overført fra ramme 391-Puljer, ØU til EBU`s rammer.

Udmøntning fra pulje til flygtninge til øvrige fagudvalg.
Ved hver budgetopfølgning overføres der budget fra Økonomiudvalgets Pulje til flygtninge til de områder der skal finansiere flygtningeudgifterne. Der overføres ved denne budgetopfølgning 7,0 mio. kr. fra flygtningepuljen i 2017. 1,8 mio. kr. overføres til BU`s rammer, og 5,2 mio. kr. overføres til SSU`s rammer.

Demensdagcenter i Blistrup
Under Social- og Sundhedsudvalget er der afsat budget til Ejendomsudgifter og Grøn/Hvid vedligehold til Demensdagscenter i Blistrup i 2017-2019. Herefter skal ordningen evalueres og en vurdering om fortsættelse skal foretages.
Budget til Ejendomsudgifter udgør 230.000 kr. årligt i 2017-2019, som foreslås overført fra Sundhed under Social- og Sundhedsudvalget til Ejendomsudgifter under Økonomiudvalget.


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr 769 af 09/06/2015


Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:
  • Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
  • Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
  • Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget
  1. at godkende budgetopfølgning for Økonomiudvalget som fagudvalgs område.
  2. at godkende omplaceringer mellem rammer indenfor Økonomiudvalget som fagudvalgs område jf. nedenstående tabel.
    Ramme
    Omplaceringer
    i kr.
    Politiske udvalg og administration
    -6.115.000
    Puljer, ØU
    -1.240.000
    Løn
    6.408.000
    Ejendomsudgifter
    947.000


Administrationen indstiller til Økonomiudvalget som fagudvalg, at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet
  1. at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.
    Ramme
    Omplace- ringer
    i kr.
    Tillægsbe- villinger
    i kr.
    Politiske udvalg og administration
    -1.316.000
    Puljer, ØU
    -6.850.000
    Løn
    60.000
    Ejendomsudgifter
    230.000
  2. at godkende de foreslåede ændringer vedr. budgetoverslagsårene jf. nedenstående tabel.
    Ramme
    2018
    2019
    2020
    2021
    Omplaceringer indenfor ØU
    Politiske udvalg og administration
    Puljer, ØU
    Løn
    Ejendomsudgifter

    Omplaceringer mellem udvalg
    Politiske udvalg og administration
    Puljer, ØU
    Løn
    Ejendomsudgifter
    -6.115.000

    1.937.000
    5.678.000
    -1.500.000




    -816.000

    163.000
    60.000
    230.000
    -6.115.000

    2.037.000
    5.678.000
    -1.600.000




    -816.000

    663.000
    60.000
    230.000
    -6.115.000

    1.600.000
    6.115.000
    -1.600.000




    -816.000


    60.000
    -6.115.000

    1.600.000
    6.115.000
    -1.600.000




    -816.000


    60.000


Beslutning
1. - 2. Godkendt.
3. - 4. Anbefalet.

Fraværende: Morten Ulrik Jørgensen.




28. 1. Budgetopfølgning 2017
00.30S00 - 2016/41522

Sagsfremstilling
Budgetopfølgningen generelt
Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Administrationen ønsker med denne budgetopfølgning (forkortet BO) at præsentere Økonomiudvalget for eventuelle opmærksomhedspunkter, der bør følges i de kommende BO'er.

Administrationen udarbejder 4 årlige budgetopfølgninger i 2017:
1. budgetopfølgning (BO1) forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning (BO2) forelægges på fagudvalgsmøder i april
3. budgetopfølgning (BO3) forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning (BO4) forelægges på fagudvalgsmøder i november

Samlet konklusion
Denne første budgetopfølgning er placeret så tidligt på året, at der ikke vil kunne tilvejebringes et kvalificeret bud på det forventede regnskab. Endelige regnskabstal for 2016 foreligger heller ikke ved udarbejdelsen af denne første budgetopfølgning.

Fokus i denne 1. budgetopfølgning er derfor:
  • At få fremhævet ændringer i vilkår i forhold til det, der indgår i årets budget (fx ændrede budgetforudsætninger eller ændret lovgivning og andet der medfører forventninger om et ændret fokus i året).
  • At få fremhævet særlige relevante udfordringer, der "bæres ind" i året fra det forgangne år


2. Budgetopfølgningens grundlag

2.1 Ordinær drift

Administrationen rejser i denne budgetopfølgning en opmærksomhed på de væsentligste områder, hvor der på dette tidlige tidspunkt, vurderes at være en sandsynlighed for budgetafvigelser. Der arbejdes kontinuerligt med disse områder, og der vil ske en løbende opfølgning i de kommende BO'er.

På dette tidlige tidspunkt forventes overordnet en budgetoverholdelse, men det er tidligt på året, så vi kan i denne budgetopfølgning ikke ud fra forbruget konkludere på udviklingen. Der vil i forbindelse med BO2 kunne angives en mere valid vurdering af årets resultat.

Generelt for flere udvalgsområder
  • Velfærdsudviklingsprogrammet (VUP)
    Velfærdsudviklingsprogrammet betyder, at der skal ske en ændret indsats overfor borgere med komplekse sociale udfordringer. Målet med VUP er både en bedre kvalitet i tilbuddene til borgerne samt en kommunal mindreudgift.
    Det er hovedsaglig de store velfærdsområder der indgår i VUP arbejdet, dvs. Børneudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.
    Implementeringen af tiltag i forbindelse med Velfærdsudviklingsprogrammet (VUP) forudsætter en stram styring af
    indsatserne, herunder aktiveringsindsatsen og løbende opfølgning på økonomien. I budget 2017 er indarbejdet en budgetreduktion på 12,5 mio. kr. ift. tværgående initiativer og 2,5 mio. kr. ift det monofaglige spor som er forankret på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets område.


Det Tekniske Område
  • Vejafvandingsbidrag
    Som besluttet i Byrådet d. 20.06.2016 pågår der dialog med Gribvand om fastsættelse af procentsats af anlægsudgifter som grundlag for afregning af vejafvandingsbidrag. Aftalen er ikke faldet på plads i 2016. Konsekvenser af aftalen kan få betydning for 2017, hvor endelig afregning forventes foretaget. Gribskov Kommune har ikke betalt vejafvandingsbidrag for perioden 2013-2016 og hvis procentsatsen på 8% fastholdes er der et samlet udestående på 12,6 mio. kr.
  • Udendørsbelysning og trafiksignaler
    Der udestår endelig udmøntning af tidligere vedtaget besparelse på Udendørsbelysning og trafiksignaler.
    På baggrund af et udbud af området forventes et samlet merforbrug på 0,5 mio. kr. årligt i 2017 og frem. Området bliver behandlet i et særskilt dagsordenspunkt på Teknisk Udvalgs møde i februar.


Børneudvalget
  • Opfølgning på handleplanen
    I forhold til budgetoverholdelsen er det specialiserede område fortsat udfordret af mange underretninger. Underretningerne er fortsat stigende, hvilket medfører et øget sagspres på myndighedsområdet. Der har inden for det sidste 1/2 år været en markant stigning i antallet af sager. Det forventes fortsat, at Fremskudt Socialfaglig Indsats (FSI) på sigt vil betyde færre underretninger samt at det tætte samspil med dagtilbud og skolerne vil sikre, at børn og unge med trivselsproblematikker tidligere kan opspores og få den rette hjælp. Derudover igangsættes nu en analyse af et udvalg af underretningerne. Den analyse skal sikre, at vi får et mere klart billede af hvad der underrettes om, hvilken læring vi kan uddrage af det og kan der etableres arbejdsgange internt, der betyder, at vi kan undgå en underretning.
    Der er en stigning i antallet af anbringelser specielt ift. unge og børn/unge med psykiske lidelser. Antallet af tvangsanbringelser er fordoblet fra 2015 til 2016.

    Faktuelt blev 4 børn tvangsanbragt i 2014 og 2015. I 2016 blev 10 nye børn tvangsanbragt.Behovet for egnede boliger til unge, som kan anbringes på eget værelse i stedet for de dyrere institutionsanbringelser er skrevet ind som en forudsætning ift. den økonomiske handleplan. Det har ikke været muligt at skaffe disse boliger i det omfang, der er behov for. Den boligstrategiske handleplan på velfærdsområdet forventes i løbet af 2017 at kunne begynde at afhjælpe dette.
  • Ny privat daginstitution
    Der vil være øgede udgifter til private dagtilbud, blandt andet som følge af den nye private daginstitution (Bøgeskovgaard) der åbnede i november 2016. Dertil kommer at det vil medføre færre indtægter i forældrebetaling. Omvendt vil der være færre udgifter til kommunale dagtilbud. Der vil i de kommende budgetopfølgninger blive fulgt op på de økonomiske konsekvenser af den nye daginstitution.
  • Fritvalgsordning tandplejeområdet
    Fritvalgsordningen på tandplejeområde for børn og unge tilbagerulles med virkning fra 1. januar 2018 (jvf. Finansloven for 2017). Hermed vil børn og unge fra 0-16 år kunne vælge at modtage det kommunale tandplejetilbud enten i den kommunale tandpleje eller i privat tandlægepraksis. De præcise økonomiske konsekvenser for kommunen er endnu ikke kendt.
  • Omsorgstandplejen
    Brugere af omsorgstandplejen kan med virkning fra 1. januar 2018 for første gang vælge at modtage omsorgstandplejetilbudet enten fra den kommunale tandpleje eller fra privat tandlægepraksis (jvf. Finansloven for 2017). De præcise økonomiske konsekvenser for kommunen er endnu ikke kendt.


Social- og Sundhedsudvalget
  • Stigende udgifter til vederlagsfri fysioterapi
    Udgifterne til vederlagsfri fysioterapi har været stigende gennem de sidste år og vil forventeligt fortsat stige.
  • Ny lovgivning vedtaget i efteråret 2016 bevirker en takststigning på ventedage på 100% for de 2 første færdigbehandlede dage og 300% fra 3. dag og fremefter for hver dag, hvis patienten unødvendigt optager en sengeplads på hospitalet. Merudgifter forventes finansieret via DUT.
  • Der er kommet ny lovgivning vedr. kommunal medfinansiering. Der vil blive arbejdet med at implementere konsekvensen af den nye lovgivning i budget 2018-2021.


Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
  • STU
    Den stigning der er set i 2016 vedr. Særlig Tilrettelagt Uddannelse (STU) må forventes også at udfordre Erhvervs- og beskæftigelsesudvalgets budget i 2017.


Kultur- og Idrætsudvalget
Administrationen forventer budgetoverholdelse for Kultur- og Idrætsudvalget.


Økonomiudvalget
  • Flygtninge
    Ved BO4-2016 blev der oplyst om, at de nyeste tal fra Udlændingestyrelsen viste en lavere flygtningetilgang i 2017 i forhold til det budgetterede.
    Ved denne BO1 forventes forbruget kun at blive ca. 50% af det budgetterede i 2017, hvilket svarer til et mindreforbrug på omkring 15 mio. kr. Årsagen til det vurderede mindreforbrug er den lavere forventning til antal flygtninge end forudsat i budget 2017. Mindreforbruget vil blive modsvaret af lavere indtægter i de kommende år, hvorfor administrationen anbefaler, at mindreudgiften tilføres kassen i BO4 til finansiering af de afledte mindreindtægter i 2020 og 2021.
  • Administrationsbidrag, Sociale tilbud
    Ved denne BO1 forventes en årlig mindreindtægt vedrørende Administrationsbidrag på de Sociale tilbud på 1,4 mio. kr. årligt fra 2017. Mindreindtægten skyldes dels en nedsættelse af overheadprocenten fra 6,5 % til 6 % jfr. KKR Styringsaftalen, dels generelt faldende takster, samt vigende belægning på tilbuddene.
    Administrationen anbefaler, at mindreindtægten fra 2018 og frem indgår i det kommende budgetarbejde.
  • Vederlag til Borgmester og Byrådsmedlemmer
    Som følge af den nye vederlagsbekendtgørelse stiger vederlaget til borgmesteren med 235.000 kr. fra 1. januar 2017.
    Den nye bekendtgørelse åbner også mulighed for en stigning i vederlagene til de øvrige byrådsmedlemmer, men Byrådet har besluttet, at der ikke anvendes den fulde vederlagsramme på 305 % til stigning i udvalgsvederlag pr. 1. januar 2017, så vederlag fastholdes på nuværende niveau.

2.2 Ordinære anlæg
  • Jordforureningssager
    Ved BO4-2016 blev oplyst at der forventedes et merforbrug til Jordforureningssager på 7,3 mio. kr. der skal afholdes indenfor anlægsrammen. Byrådet har den 12/12-16 besluttet at yderligere udgifter i forbindelse med den ene jordforureningssag på 0,7 mio. kr. også skal afholdes af den samlede anlægsramme. Anlægsrammen skal derfor nu afholde i alt 8,0 mio. kr. vedr. Jordforureningssager.
  • Projekt Buslomme Valby
    Byrådet har den 12/12-16 besluttet at merforbrug på 0,4 mio. kr. vedrørende projektet Buslommer i Valby skal afholdes indenfor anlægsrammen og at det i forbindelse med regnskabsafslutningen igen skal vurderes om der er behov for bevillingsmæssige ændringer.

Disse ikke budgetterede anlægsudgifter kan blive en udfordring for den samlede anlægsramme, der vil blive fulgt op på dette i de kommende budgetopfølgninger.

Frigørelse af rådighedsbeløb
  • Nordkystens fremtid
    Byrådet har den 12/12-2016 besluttet at fortsætte projektet og Samarbejdet med Halsnæs og Helsingør Kommuner. Der søges derfor om frigivelse af rådighedsbeløbet i 2017 på 2,0 mio. kr.
  • Samling af administrationen
    Der søges om frigivelse af det afsatte rådighedsbeløb i 2017 på 3,0 mio. kr. så forundersøgelser vedrørende samling af administrationen kan påbegyndes.
  • Projektering af ny vej - Græsted/Gilleleje
    Der søges om frigivelse af det afsatte rådighedsbeløb i 2017 på 1,0 mio. kr. til projektering af ny vej mellem Græsted og Gilleleje, idet der i 2017 skal igangsættes en række miljøundersøgelser og der vil derfor være behov for kontrahering med rådgivere i forbindelse med udarbejdelsen af disse undersøgelser.
  • Udskiftning af LED på gadebelysning
    Der søges om frigivelse af det afsatte rådighedsbeløb i 2017 på 1,0 mio. kr. til udskiftning af LED på gadebelysningen, så arbejdet kan igangsættes.
  • Vækst, kyst og turisme
    Gribskov Kommune er efter dom fra Byretten forpligtiget til at betale 48% af kystsikringsarbejdet ved Klitgården. Der søges derfor om frigivelse af 1,5 mio. kr. af det afsatte rådighedsbeløb i 2017 på 6,6 mio. kr. til projekt "Kystbeskyttelse ved Klitgården/ Vincentstien - fase 1. Etablering af bølgebrydere"
  • Udvidelse af mini-genbrugsstationer
    Der foreslås frigivet 0,6 mio. kr. af det afsatte rådighedsbeløb i 2017, (under forudsætning af, at budget overføres fra 2016 til finansiering af investeringsplanen på affaldsområdet) til "Udvidelse af mini-genbrugsstationer" under ordningen for glas, papir og pap.
  • Belysning og energioptimering af bygninger på genbrugsstationer
    Der foreslås frigivet 0,3 mio. kr. af det afsatte rådighedsbeløb i 2017, (under forudsætning af, at budget overføres fra 2016 til finansiering af investeringsplanen på affaldsområdet) til "Bygningsvedligeholdelse og større materiel". Beløbet skal anvendes til belysning og energioptimering af bygninger på genbrugsstationer.


2.3 Byudvikling

Byudviklingsrammen fungerer fra 2017 efter de oprindelige principper. Dvs. at der ikke længere er reserveret en del af rammens overskud til finansiering af merudgifter på ejendomsrammernne.

I budgetteret er forudsat en nettoindtægt i 2017 og 2018 på hhv. 20 mio. kr. og 10 mio. kr., og herudover skal evt. merindtægter finansiere fremtidige byudviklingsomkostninger. Det er meningen at Byudviklingsområdet skal balancere over tid - men ikke nødvendigvis i det enkelte år.

Der er ikke ændringer til de forudsætninger der ligger til grund for budget 2017, men som altid på dette område, vil der ske køb og salg, der ikke er budgetterede, og der kan opstå tidsforskydninger i de planlagte salg.


2.4 Forsyningsområdet

Administrationen forventer budgetoverholdelse for Forsyningsområdet..


2.5 Finansiering
  • Renteindtægter fra lån til betaling af ejendomsskatter
    Der forventes pt. mindreindtægter fra renter vedr. lån til betaling ejendomsskatter på 0,6 mio. kr. Mindreindtægten skyldes dels, at pensionisternes gæld til kommunen er lavere end budgetteret, og dels at rentesatsen for 2017 er budgetteret højere end den af Social- og Indenrigsministeriet fastsatte.
  • Omplacering af renter
    Ifm budgetvedtagelsen blev renter på ramme 401 - Renter reduceret med 1,5 mio. kr. pga. nye skøn for budgetrenten for 2017. Reduktionen skulle være foretages på ramme 398 - Byudvikling. Budgettet flyttes derfor ved denne BO.


3. Tillægsbevillinger og omplaceringer

3.1 Tillægsbevillinger

Der ansøges ikke om tillægsbevillinger i denne budgetopfølgning

3.2 Omplaceringer mellem udvalg

En stor del af omplaceringerne i skemaet herunder er resultatet af den nye udvalgsstruktur.

Bemærkninger
Fra udvalg
Til udvalg
2017
2018
2019
2020 & 2021
Grønne områder dagtilbud
BØR
TEK
0,1
0,1
0,1
0,1
Tilretning af budget vedr. Vandområdet efter flytning af lønsum til ØU
TEK
PMU
1,1
1,1
1,1
1,1
Flygtningepulje
ØU
BØR
0,1
0,0
0,0
0,0
Flytning af Grejbanken fra KIU til BØR.
KIU
BØR
0,2
0,2
0,2
0,2
Flygtningepulje
ØU
BØR
1,8
0,0
0,0
0,0
Betaling for egen udførsel af administrative opgaver for selvejende institution
ØU
BØR
0,1
0,1
0,1
0,1
Forebyggelsespulje tilbage fra ØU til SSU efter udvalg er nedlagt og projekter forankres under SSU.
ØU
SSU
0,5
0,0
0,0
0,0
Flygtningepuljen
ØU
SSU
5,2
0,0
0,0
0,0
ETU, væksthus
ETU
EBU
0,7
0,7
0,7
0,7
ETU, Iværksætterhus
ETU
EBU
0,2
0,0
0,0
0,0
ETU, drift
ETU
EBU
0,8
0,8
0,8
0,7
ETU, erhvervscenter
ETU
EBU
1,5
1,0
0,5
0,0
ØU, erhvervspulje
ØU
EBU
0,5
0,5
0,0
0,0
ETU, drift
ETU
KIU
0,2
0,2
0,2
0,2
ETU, Visit Nordsjælland
ETU
KIU
2,1
2,1
2,1
2,1
Stadsarkiv, digital arkivering
ØU
KIU
0,8
0,8
0,8
0,8
Eksterne konsulenter
Flere
ØU
0,7
0,7
0,7
0,0
Færre udvalg, fordeling af budgetreduktion
Flere
ØU
0,1
0,1
0,1
0,1
Ejendomsudgifter Demensdagcenter Blistrup
SSU
ØU
0,2
0,2
0,2
0,0
Ændret fordeling af renteudfgifter mellem Finansiering og Byudvikling
Byudv.
FIN
1,5
0,0
0,0
0,0
I alt
0,0
0,0
0,0
0,0

Der er udelukkende vist positive beløb i tabellen, selvom omplaceringer samlet skal går i nul, og derfor indeholde både en positiv og en negativ budgetændring.
Fortegnene fremgår ikke af tallene men af de to kolonner "Til udvalg" og "Fra udvalg".
Når der fx. i første linie vises en omplacering vedr. grønne områder på 0,1 mio. kr., kan man af Til/Fra kolonnerne se, at TU's budget øges med 0,1 mio. kr. mens BØR's budget reduceres tilsvarende - de enkelte omplaceringer går således i nul linie for linie.
Når der i den sidste linie er beregnet et i alt resultat på nul, er det for at vise, at omplaceringerne samlet går i nul.

For nærmere beskrivelse af omplaceringerne henvises til fagudvalgenes dagsordner.

Overflytningen af Grejbanken fra KIU til BØR er ikke beskrevet i fagudvalgenes BO, det skyldes at beslutningen blev truffet i fagudvalgsbehandlingerne den 9. og 10. januar.


4. Takstændring

I forbindelse med budgetvedtagelsen 2017, blev takststigningen på svømmehallen behandlet og besluttet på Kultur- og Idrætsudvalgets møde den 25. oktober 2016 pkt. 57 2016/25385 - Svømmehal - regulering af kontrakt.
Det blev efterfølgende besluttet at afvente en opgørelse af udgifterne baseret på det faktiske forbrug ultimo 2016 inden man besluttede den endelige takststigning. Dette grundlag foreligger nu, og derfor forelægges Kultur- og Idrætsudvalgets forslag til takststigninger på svømmehallen for Økonomiudvalget og Byrådet ifm. BO1.


Forslag til stigning i billetpriser pr. 7.3.2017:
Voksen 1 turs fra 40 kr. til 45 kr.
Voksen 10 turs fra 260 kr. til 300 kr.
Voksen halvårskort fra 600 kr. til 750 kr.
Voksen årskort fra 999 kr. til 1250 kr.
Barn 1 turs fra 20 kr. til 25 kr.
Barn 10 turs fra 125 kr. til 150 kr.
Senior aqua fit 10 turskort fra 350 kr. til 400 kr.
Senior aqua fit halvårskort fra 1.100 kr. til 1.200 kr.
Senior aqua fit årskort fra 1.800 kr. til 2.000 kr.


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr 769 af 09/06/2015


Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:
  • Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
  • Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
  • Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet
  1. at godkende budgetopfølgningen
  2. at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.
    Ramme
    Omplace- ringer
    i kr.
    Tillægsbe- villinger
    i kr.
    Ordinær drift:
    Teknisk Udvalg
    -1.173.000
    Plan- og Miljøudvalget
    1.139.000
    Børneudvalget
    1.754.662
    Social- og Sundhedsudvalget
    5.436.000
    Erhvervs- og Turistudvalget
    -5.516.314
    Arbejdsmarkedsudvalget
    3.541.640
    Kultur- og Idrætsudvalget
    2.694.012
    Økonomiudvalget
    -7.876.000
    I alt
    0
    0
  3. at godkende de foreslåede ændringer vedr. budgetoverslagsårene jf. nedenstående tabel.
    Ramme
    2018
    2019
    2020
    2021
    Teknisk Udvalg
    -1.173.000
    -1.173.000
    -1.073.000
    -1.073.000
    Plan- og Miljøudvalget
    1.139.000
    1.139.000
    1.139.000
    1.139.000
    Børneudvalget
    -92.338
    -92.338
    197.662
    197.662
    Social- og Sundhedsudvalget
    -230.000
    -230.000
    0
    0
    Erhvervs- og Turismeudvalget
    -4.747.211
    -4.247.212
    -3.594.314
    -3.594.314
    Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
    2.772.537
    1.772.538
    1.327.021
    1.327.021
    Kultur- og Idrætsudvalget
    2.694.012
    2.694.012
    2.759.633
    2.759.633
    Økonomiudvalget
    -363.000
    137.000
    -756.000
    -756.000
    Byudvikling
    -1.455.000
    Finansiering/Renter
    1.455.000
    I alt
    0
    0
    0
    0
4. at godkende de foreslåede frigivelser af rådighedsbeløb:
    - Nordkystens fremtid 2.039.000 kr
    - Samling af administrationen 3.000.000 kr.
    - Projektering af ny vej - Græsted/Gilleleje 1.000.000 kr.
    - Udskiftning af LED på gadebelysning 1.600.000 kr.
    - Vækst, kyst og turisme 1.500.000 kr.

    Under forudsætning af, at Byrådet godkender overførsler af ikke anvendt 2016 budget til 2017 foreslås derudover frigivelse af følgende rådighedsbeløb:

    - Udvidelse af mini-genbrugsstationer 600.000 kr.
    - Belysning og energioptimering af bygninger på genbrugsstationer 300.000 kr.
5. at godkende de foreslåede takstændringer vedr. svømmehallen jf. afsnit 4.


Beslutning
1. - 4. Anbefales.

5.
Anbefales at sende de foreslåede takstændringer vedr. svømmehallen tilbage til Kultur- og Idrætudvalget med henblik på at arbejde med differentiering af prisstigninger; for eksempel højere priser i weekenden.

Fraværende: Morten Ulrik Jørgensen.




29. Handlingsplan for Turismestrategi
24.00G00 - 2016/38615

Sagsfremstilling
Sagen blev begæret i Byrådet i forbindelse med behandling i Kultur- og Idrætsudvalget den 7. februar 2017. Sagen blev forelagt for Kultur- og Idrætsudvalget med følgende ordlyd:

"Introduktion
Kultur- og Idrætsudvalget behandler sagen for at træffe beslutning. Sagen omhandler forslag til handleplan 2017 for Turismestragien.

Baggrund
Byrådet vedtog på sit møde den 30. maj 2016 Gribskov Kommunes første turismestrategi. Administrationen har arbejdet videre med strategien og fremlægger nu forslag til handleplan 2017 for Turismestrategien.

Sagens forhold
Turismestrategi 2016 - 2020 indeholder en vision for kommunens turismeprofil, fokus på 5 centrale temaer samt forslag til en række indsatser under hvert tema.

Vision
"Gribskov Kommune vil være en førende natur- og kystturismekommune i Danmark.
Gribskov Kommune er kendt internationalt for stærke fortællinger, stedbundne oplevelser og attraktioner af høj kvalitet - hele året. Som portal for Den danske Riviera er samspillet mellem natur, kyst og levende byer det som tiltrækker flere turister og skaber øget vækst. Her er værtsskab i første klasse og forpligtende samarbejde mellem relevante aktører og Gribskov Kommune til glæde for turister, borgere, fritidsborgere og erhvervsliv"

5 centrale temaer
Turismestrategien fokuserer på 5 centrale temaer:
  1. Natur- og kystturisme
  2. Attraktioner og overnatninger
  3. Værtsskab og service
  4. Events og byliv
  5. Fødevarer og landboturisme
Gennemførte indsatser
Siden turismestrategiens vedtagelse i maj 2016 er nogle af de foreslåede indsatser gennemført. Det drejer sig om følgende:
  • Afholde workshop for fritidsborgerne for at styrke tilknytningen til Gribskov Kommune og øge brugen af fritidshuse året rundt gennem bl.a. udlejning (under tema 2). Mødet blev afholdt den 24. september 2016 i Gribskov Kultursal med over 400 deltagere.
  • Arbejde for etablering af Kulturhavn Gilleleje der indeholder biograf, kulturhus, bistro, bibliotek, turistinformation og museumsformidling (under tema 2). Kulturhavn Gilleleje åbnede 3. december 2016.
  • Arbejde for udvikling af et gastronomisk kort over Gribskov Kommune med lokale fødevareproducenter (under tema 5). Det første gastronomiske landkort blev lavet og offentliggjort sommeren 2016.
  • Bakke op om afholdelse af den årlige event "Høstfestival" på Esrum Kloster med deltagelse af lokale fødevarerproducenter fra Smag på Nordsjælland (under tema 5). Gribskov Kommune har bidraget økonomisk til de første års "Høstfestival".
Forslag til handleplan 2017
Administrationen har gennemgået de opstillede forslag til indsatser i Turismestrategien og udvalgt en række indsatser, som administrationen vil foreslå indgår i handleplan 2017. Forslaget er oplistet i bilag 2.

Udgangspunktet for de valgte forslag er, at de allerede er i gang eller, at nogle af vores samarbejdspartnere har fokus på samme indsatser, så vi med fordel kan samarbejde med de relevante eksterne og interne aktører om de pågældende indsatser.

En del af indsatserne er flerårige, og her har administrationen anbefalet, hvilket fokus der kan være specifikt for 2017.

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at de foreslåede indsatser for 2017 er realistiske.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler derfor, at handleplan 2017 godkendes.



Lovgrundlag
Lov om Erhvervsfremme kapitel 6, §12, LBK nr. 1715 af 16/12/2010
Turismestrategi 2016-2020, Gribskov Kommune 2016

Økonomi
Der er i budget 2017 - 2020 ikke afsat midler til at understøtte implementering af Turismestrategien med særlige aktiviteter eller tiltag

Bilag
Bilag 1. Turismestrategi 2016 - 2020, Gribskov Kommune Dok.nr.: 2016/38615 005

Bilag 2. Forslag til handleplan 2017 for Turismestrategien Dok. nr.: 2016/38615 004

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget
  1. at godkende forslag til handleplan 2017 for Turismestrategien"


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 07-02-2017:

Afstemning:
For: 3 (V)
Imod: 0
Undlader at stemme: 1 (G)

Indstillingen tiltrådt.

Udvalget ønsker, at der, under indsatsen zonering af strandene, også arbejdes med handicapvenlig adgang.

Sisse Krøll Willemoes (G) begærer sagen i Byrådet

Fraværende: Ulla Dræbye



Beslutning
Økonomiudvalget videresender sagen til behandling i Byrådet.

Fraværende: Morten Ulrik Jørgensen.




30. Forslag om ekstraordinært tilskud til Munkeruphus i 2017
19.01G00 - 2017/01474

Sagsfremstilling
Sagen blev begæret i Byrådet i forbindelse med behandling i Kultur- og Idrætsudvalget den 7. februar 2017. Sagen blev forelagt for Kultur- og Idrætsudvalget med følgende ordlyd:

"Introduktion
Kultur- og Idrætsudvalget behandler sagen for at træffe en beslutning. Sagen omhandler forslag om et ekstraordinært tilskud til Munkeruphus i 2017.

Baggrund
I budgetaftalen for 2017 - 2020 blev kommunens tilskud til Munkeruphus nedsat fra 1.000.000 kr. til 250.000 kr. fra 2017 - 2020.
Udover dette beløb har Kultur- og Idrætsudvalget igennem en årrække haft en kulturaftale med Munkeruphus. Kulturkontrakttilskuddet er på 357.400 kr. i 2017.

Sagens forhold
På Byrådsmødet den 12. december 2016, under behandling af pkt. 227 Projekt Vækst via energirenovering - forslag til tiltag i Gribskov Kommune, blev Byrådets medlemmer enige om, at der skal findes en økonomisk løsning, så Munkeruphus kan komme igennem 2017 uden lukning, som følge af den store nedsættelse af tilskudsbeløb fra Gribskov Kommune.

Administrationen har efterfølgende undersøgt mulighederne for en sådan løsning og fremlægger nu et forslag.

Administrationens forslag
Administrationen foreslår, at der øremærkes 250.000 kr. i 2017 fra Puljen til kultur, idræt, turisme og landsbyer som et ekstraordinært tilskud til Munkeruphus.

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at et ekstraordinært tilskud på 250.000 kr. vil være afgørende for Munkeruphus' mulighed for at klare sig igennem 2017. Et sådant tilskud vil bl.a. give Munkeruphus mulighed for at søge yderligere fondsmidler, idet fonde lægger stor vægt på kommunal støtte, når de vurderer ansøgninger.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler derfor, at det ekstraordinære tilskud godkendes.


Lovgrundlag
Styrelsesvedtægt for Gribskov Kommune §16, stk. 2

Økonomi
Et ekstraordinært tilskud til Munkeruphus på 250.000 kr. kan finansieres via Puljen til kultur, idræt, turisme og landsbyer.
Budget for puljen i 2017: 1.550.000 kr. Heraf er disponeret 300.000 kr. Til rest: 1.250.000 kr.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Kultur- og Idrætsudvalget
  1. at beslutte at Munkeruphus får 250.000 kr. fra Puljen til kultur, idræt, turisme og landsbyer som et ekstraordinært tilskud i 2017"


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning den 07-02-2017:

Ændringsforslag fra Sisse Krøll Willemoes (G)
G foreslår, at Munkeruphus får et tilskud på 500.000 kr. svarende til kommunens samlede tilskud i 2016, og at Økonomiudvalget finder finansiering til opretholdelse af tilskuddet.

For: 1(G)
Imod: 3 (V)
Ændringsforslaget ikke tiltrådt

Afstemning om administrationens indstilling:
For: 3 (V)

Imod: 1 (G)

Indstillingen tiltrådt.

Sisse Krøll Willemoes (G) begærer sagen i Byrådet.

Fraværende: Ulla Dræbye



Beslutning
Økonomiudvalget videresender sagen til behandling i Byrådet.

Fraværende: Morten Ulrik Jørgensen.




31. Forsøg med bioaffald i sommerhuse
07.00G00 - 2017/01722

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe beslutning om af igangsætte forsøg med indsamling af bioaffald i to sommerhusområder.

Historik og formål
Formålet er at samle erfaring til optimal indsamlingsmetode inden nyt udbud af indsamling og kørsel af dagrenovation. Udbuddet til den nye kontrakt skal opstartes i 2018 og en ny kontrakt træder i kraft ved udgangen af april 2019. Desuden er formålet at opfylde punkt 2a) "Forsøgsordning med indsamling af bioaffald i sommerhusområder" i forsyningsområdets investeringsplan 2017-2021.


Teknisk Udvalg har under punkt 80 på møde i Teknisk Udvalg 17.08.2016 blandt andet efterspurgt fornyet stillingtagen til biosortering i sommerhusområdet. Dette resulterede i, at investeringsplan 2017-2021 for forsyningsområdet inkluderer en forsøgsordning i sommerhusområder i 2017-18 og implementering af en ordning for sommerhusområder i perioden 2019-2021.

Der er allerede stor erfaring med bioaffald i Gribskov Kommune
I den gamle Helsinge Kommune har helårsboliger haft biosortering siden slutningen af 1980'erne. Den tidligere Græsted-Gilleleje Kommune begyndte at biosortere i helårsboliger i 2012.
Sorteringen af bioaffald foregår i 140 liters beholdere ved enfamilieshuse og i fælles containere ved etageboliger.
Den nuværende ordning omfatter cirka 14.000 boliger.

Potentiale for øget genanvendelse af bioaffald i sommerhusområder
Ifølge den nationale Ressourcestrategi, skal Danmark nå 50 % genanvendelse af husholdningsaffaldet inden 2022. I Gribskov Kommune ligger det største potentiale for øget genanvendelse af husholdningsaffaldet i bioaffald fra sommerhuse.

Administrationen vurderer, at de cirka 14.000 sommerhuse i kommunen vil kunne udsortere 885 tons bioaffald om året. Til sammenligning udsorteres der 2.855 tons bioaffald fra kommunens helårsboliger om året.

Udsortering af bioaffald fra kommunens sommerhuse ville kunne øge kommunens genanvendelse med 3,3 %-point, så den stiger fra 44,5 % (2015-tal) til 47,8 %.

Mulige ordninger i sommerhusområder
Administrationen vurderer, at indsamling af bioaffald fra sommerhusområder vil kunne foregå på fem forskellige måder. De fem ordninger beskrives, hvorefter de vurderes i skemaet herunder.

Sommerhusene har i øjeblikket et stativ med en 110 liters sæk til restaffald stående.

A) "To stativer"
Der kan opstilles et stativ mere ved hver husstand til bioaffald. Stativerne tømmes skiftevis hver anden uge af en almindelig skraldebil, så der hentes bioaffald i én uge og restaffald i ugen efter.

B) "To-kammerspand"
Der opstilles en 240 liters spand, der er delt på midten. Det ene kammer bruges til restaffald mens det andet bruges til bioaffald. Spanden tømmes af en to-kammerbil hver anden uge.

C) "Frederikssund-modellen"
Der opstilles to spande ved hver husstand. Den ene spand er til bioaffald, den anden spand er til restaffald. Affaldet tømmes hver 14. dag med en to-kammerbil. Ordningen bruges i sommerhusområder i Frederikssund Kommune.

D) "Optisk posesortering"
Der opstilles en 240 liters spand ved hver husstand. Bioaffald sorteres i grønne poser, der puttes i spanden sammen med det øvrige restaffald. Affaldet tømmes med almindelig skraldebil hver 14. dag.

E) "Helårs-modellen"
Der opstilles en 190 liters spand til restaffald og en 140 liters spand til bioaffald. Spandene tømmes skiftevis hver anden uge af en almindelig skraldebil, så der hentes bioaffald i én uge og restaffald i ugen efter.

FordeleUlemper
A) To stativerDet nuværende afhentnings- og afsætningssystem ville kunne håndtere denne model uden ændringer.Stativer vil formentlig skulle udfases i fremtiden pga. arbejdsmiljøet for skraldemændene ved tømning.
Vejene belastes af skraldebiler hver uge.
B) To-kammerspandMindre kørsel på vejene med 14-dages tømning.Det er ikke sikkert, at to-kammerbiler kan køre på alle vejene, da bilerne er større end de nuværende skraldebiler.
C) Frederikssund-
modellen
Der vil være mere kapacitet per uge per husstand med to spande.Det er ikke sikkert, at to-kammerbiler kan køre på alle vejene, da bilerne er større end de nuværende skraldebiler.
D) Optisk posesorteringDer kan spares ca. 1,7 mio. kr. om året.
Der står kun én spand ved hver husstand, der afhentes hver 14. dag med almindelige skraldebiler.
Højelt Omlastestation vil skulle ombygges, så grønne poser sorteres fra ved aflæsning (er inkl. i beregningen af besparelsen).
E) Helårs-modellenDet nuværende afhentnings- og afsætningssystem ville kunne håndtere denne model uden ændringer.Vejene belastes af skraldebiler hver uge.

Særlige forhold i sommerhusområder
Administrationen vurderer, at der er nogle forhold, der gør sig gældende i sommerhusområderne, som man bør være særligt opmærksom på og imødegå med en eventuel ny ordning.

1) Vejforholdene
Vejene er ofte smalle og af grus. Derfor kan de ikke holde til belastningen fra store skraldebiler. En ny ordning bør gøre brug af mindre skraldebiler, som det er tilfældet nu.

2) Udlejning af sommerhuse
Selvom sommerhusene i Gribskov Kommune primært benyttes af ejerne selv, så foregår der en del udlejning, og affaldsordningerne ved husstanden skal også kunne fungere for mennesker, der kun benytter ordningen i en uge. Dvs. den skal være nem at forstå for udefrakommende.

Uanset hvilken ordning der vælges, vil det være muligt at indføre ekstra takster til fx ugetømning fremfor 14. dages tømning (i en periode eller hele året) eller en særlig lørdagstømning for at imødekomme udlejnings-sommerhuse.

3) Kapacitet
Behovet for at komme af med affald er meget svingende i sommerhusområder og de store mængder kommer i sommersæsonen. Det kan i øjeblikket føre til overfyldte skraldespande, og administrationen er bekymret for at en decideret spand til bioaffald vil blive benyttet som aflastning, hvis man har for meget restaffald.

Administrationens vurdering
Model A "To stativer"
Administrationen forventer, at stativer til affald skal udfases i fremtiden, da arbejdsmiljøet omkring tømning af stativerne længe har været kontroversielt. I dag er stativer ikke så udbredt længere, idet Arbejdstilsynet anbefaler renovationssystemer, der kan køres eller hejses frem til renovationsbilen.
Desuden er stativerne dyre i indkøb og vedligeholdelse. Et nyt stativ koster ca. 800 kr. plus udgifter til sække, mens en ny spand koster 3-400 kr i indkøb.
Administrationen vurderer, at man ikke bør gå videre med model A.

Model B "To-kammerspand"
Administrationen vurderer umiddelbart, at der kun er plads til etkammerbiler på de mindste af vejene i kommunens sommerhusområder.
Administrationen vurderer, at model B med fordel kan afvente erfaringer fra forsøg og/eller fra Frederikssund Kommune.

Model C "Frederikssund-modellen"
Administrationen finder det interessant, at modellen kan fungere i sommerhusområder i Frederikssund Kommune. Administrationen er dels bekymret for, om to-kammerbiler kan være på vejene, dels om en spand til bioaffald vil blive fejlsorteret, fordi den bruges til overskydende restaffald.
Administrationen vurderer, at model C kan være en relevant løsning for Gribskov Kommune.

Model D "Optisk posesortering"
Administrationen finder det interessant, at modellen kan give en årlig besparelse på cirka 1,7 mio. kr. - selvom Højelt Omlastestation ombygges til at kunne modtage farvede poser.
Halsnæs Forsyning laver forsøg med sortering af affald i optiske poser i 2017. Der er derfor en mulighed for at koordinere forsøgene, hvis Gribskov Kommune kører forsøg samtidig, så der kan spares penge på afsætning og eftersortering af affaldet.

Administrationen forventer, at de farvede poser kan sende et signal til midlertidige gæster om sortering, der er til at forstå. Samtidig vil man med én spand undgå, at der blandes restaffald i bioaffaldet.

Administrationen vurderer, at model D kan være relevant løsning for sommerhusområderne i Gribskov Kommune.

Model E "Helårsmodellen"
Denne model er der stor erfaring med i kommunens helårsboliger. Derfor vurderer administrationen også, at man ikke vil få yderligere værdi af at prøve samme model af i sommerhusområder.
Administrationen vurderer, at der allerede er tilstrækkelig erfaring med model E.

Alternativt kan Gribskov Kommune analysere ordninger i nabokommunerne
Halsnæs Forsyning laver forsøg med optisk posesortering i 2017
Halsnæs Forsyning har modtaget midler fra Miljøstyrelsen til at lave praktiske forsøg i løbet af 2017 med optisk posesortering i tre boligområder, herunder i et område med sommerhuse. Affaldet skal sorteres i seks affaldstyper under forsøget, herunder rest- og bioaffald. Forsøget afsluttes i november 2017.

Frederikssund Kommune indfører "Frederikssund-modellen" i 2017
Frederikssund Kommune har vedtaget at udrulle 140 liters biospande til sommerhuse, så den nye ordning kan træde i kraft 1. juli 2017. Fra den dato tømmes der med tokammerbiler ved sommerhusene og kommunen vil derfor opnå praktiske erfaringer med denne model fra sommer 2017 og frem.

Gribskov Kommune kan lære af nabokommunerne
Et alternativ til at lave forsøg i Gribskov Kommune med de samme ordninger kunne være at lave en grundig analyse af de erfaringer, der fremkommer i Halsnæs og Frederikssund Kommuner i løbet af 2017 med de ovennævnte ordninger/forsøg.

Fordele ville være, at det er billigere og kræver færre personaleressourcer.
Ulemper ville være, at der ikke opnås erfaringer internt i Gribskov Kommune blandt borgere, skraldemænd og i administrationen med ordningerne i praksis.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg, at punkt 2a) "Forsøgsordning med indsamling af bioaffald i sommerhusområder" i investeringsplan 2017-2021 for forsyningsområdet opfyldes ved enten at lave forsøg med model C og model D i perioden 2017-2018 eller at lave en analyse af erfaringer med bioaffald ved sommerhuse i nabokommunerne i 2017, som beskrevet oven for.

Hvis der vælges at laves forsøg i Gribskov Kommune, vil der blive udpeget to forsøgsområder af cirka 100 husstande med sommerhuse i kommunen, hvor de nuværende renovatører på dagrenovation tænkes benyttet.

Uanset hvilken model der vælges, skal evalueringen ligge klar senest sommer 2018 af hensyn til, at erfaringer kan indarbejdes i det nye udbud på kørsel af dagrenovation.

Den endelige evaluering fremlægges for Teknisk Udvalg, når projektet er afsluttet med henblik på at træffe beslutning om den fremtidige ordning for bioaffald i kommunens sommerhusområder.


Lovgrundlag
Regeringens Ressourcestrategi 2013 "Danmark uden affald",
især målet om 50 % genanvendelse af husholdningsaffaldet i 2022.

Økonomi
Der er afsat i alt 0,6 mio. kr. til "Forsøgsordning med indsamling af bioaffald i sommerhusområder" ifølge Investeringsplan 2017-2021 for forsyningsområdet - de afsatte 0,6 mio. kr. er fordelt med 0,4 mio. kr. i 2017 og 0,2 mio. kr. i 2018.

Bemærk: Der kan kun frigives beløb inden for det eksisterende budgetår. Dvs der kan frigives op til 0,4 mio. kr. i nærværende indstilling fra 2017-rammen. De resterende 0,2 mio. kr. afsat til 2018 skal frigives i en ny indstilling i 2018.


Budget i alt til forsøg i Gribskov Kommune
600.000 kr.
Før- og efter-undersøgelser af affaldet i forsøgsområdet
150.000 kr.
Projektledelse, controlling, kommunikation mv. ved Vestforbrænding
150.000 kr.
Kvalitativ evaluering af forsøget
50.000 kr.
Tryk og distribution af info-materialer
25.000 kr.
Indsamling i forsøgsområder
50.000 kr.
Leje af tokammerbil
75.000 kr.
Afsætning og håndtering af affald
100.000 kr.

Budget i alt til analyse af ordninger i Halsnæs og Frederikssund Kommuner
200.000 kr.
Undersøgelser af affaldet
50.000 kr.
Kvalitativ evaluering
50.000 kr.
Projektledelse, analyse, mv. ved Vestforbrænding
100.000 kr.



Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at beslutte:

1) At gennemføre forsøg med bioaffald i sommerhusområderne
2) At forsøgene omfatter afprøvning af model C og model D, som det er beskrevet i indstillingen
eller
3) At gennemføre analyse af ordninger i Halsnæs og Frederikssund kommuner


Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet

4) Til gennemførelse af forsøg, jf. pkt. 1) + 2): At frigive 0,4 mio. kr. i 2017 af rådighedsbeløbet som overføres fra Forsyning, Anlæg til budget 2017 i forbindelse med regnskabsafslutningen 2016, og som er besluttet at skulle finansiere bl.a. investeringsplanen på affaldsområdet.
eller
5) Til gennemførelse af analyse, jf. pkt. 3): At frigive 0,2 mio. kr. i 2017 af rådighedsbeløbet som overføres fra Forsyning, Anlæg til budget 2017 i forbindelse med regnskabsafslutningen 2016, og som er besluttet at skulle finansiere bl.a. investeringsplanen på affaldsområdet.


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 08-02-2017:
1. Tiltrådt
2. Udvalget ønsker at afprøve model E
3. Udgår
4. Anbefalingen tiltrådt
5. Udgår



Beslutning
4. Anbefales tiltrådt.
5. Udgår.

Fraværende: Morten Ulrik Jørgensen.




32. Strategisk Plan Gilleleje - endelig vedtagelse
01.11G00 - 2016/30532

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet om vedtagelse af Strategisk Plan Gilleleje.

Baggrund
Plan- og Miljøudvalget igangsatte arbejdet i september 2014. Planen skal erstatte 'Planprincipperne for Gilleleje' fra 2006, som i de sidste 10 år blandt andet har dannet et vigtigt grundlag for dialog med investorer og udviklere.

Byen har ændret sig de seneste år, efter intentionerne i planprincipperne. Særligt med etablering af Kulturhavn Gilleleje og fokus på udvikling af Læringsområde Gilleleje på Parkvej. Hvor byen tidligere i høj grad var orienteret i øst-vestlig retning, styrkes byens udvikling nu også i en nord-sydlig retning. Samtidig er byens profil i den nye kommune, som Gribskovs turistcenter, blevet skærpet. Trafikflows er ændret, og der er kommet et øget fokus på at afbøde konsekvenser af klimaændringer. Der er derfor brug for en ny strategisk plan til den videre dialog med byens borgere og virksomheder, investorer og udviklere om de kommende års udvikling af byen.

I løbet af 2014 og 2015 er der udarbejdet en række undersøgelser og analyser i Gilleleje, som danner baggrund for planen. Detailhandelsanalyse, rumlighedsanalyse af Gilleleje, trafik- og parkeringsanalyse og en række kvalitative interviews. Analyseresultaterne ligger i sagen.

Planen tager afsæt i, at udviklingen af byen i høj grad handler om fortsat at sikre lysten til Gilleleje, hvor bymidten er hele byens dynamiske omdrejningspunkt.

Planforslaget er udarbejdet i samarbejde med Bascon A/S på baggrund af analyseresultaterne, inputs fra de løbende politiske drøftelser, samt inputs fra den kombinerede byvandring/samtalesalon med byens borgere og interessenter i november 2015.

Indlæg i offentlighedsfasen
Planforslaget har været offentlig fremlagt i perioden fra den 05.10.2016 til den 10.11.2016. Den 25.10.2016 blev der desuden afholdt et meget velbesøgt og konstruktivt offentligt møde om planforslaget.

I alt er der modtaget 14 skriftlige indlæg i offentlighedsfasen, samt inputs på det offentlige møde. Indlæg og opsamling fra mødet ligger i sagen.

Essensens af inputs modtaget i offentlighedsfasen og på borgermødet fremgår af vedlagte hvidbog sammen med administrationens vurdering og anbefalinger.

Blandt indlæggene er der blandt andet positiv tilkendegivelse fra Gilleleje Handels- og Turistforening (Indlæg nr. 12), om at det er et godt initiativ med en strategisk plan, som foreningen gerne vil deltage i at arbejde med fremadrettet. Også Handicaprådet (Indlæg 1) anser planforslaget for et spændende arbejdsoplæg for udvikling af byen, og de ser frem til at blive relevant inddraget i forhold til arbejdet med realisering af de konkrete projekter, som følger af planen. Pyramidegruppen (Indlæg 11) skriver desuden, at det er med stor glæde, at de konstaterer, at Byrådet nu ønsker at gøre noget for Gilleleje.

Hovedpointer modtaget i offentlighedsfasen (skriftligt og på offentligt møde)
Vision og mål: Enighed om planforslagets vision og mål om vigtigheden af at udvikling skal ske i respekt for byens sjæl og identitet. Byen skal være for alle generationer og for eksisterende og fremtidige borgere, virksomheder og turister/gæster. Enkelte mener, at der i planforslaget er for stort fokus på turister og for lidt på de, der bor her hele året (se planforslaget s. 9).


Leg, bevægelse og ophold: Stor efterspørgsel efter flere aktivitetsmuligheder. En lang række konkrete forslag, som alle er i tråd med planforslagets mål 'året rundt' om, at "der skal være fokus på, hvordan sæsonbetingede forskelle håndteres i forhold til bylivsaktiviteter, turisme, muligheder for bevægelse, leg og fællesskaber". (s. 9)

Detailhandel: Opbakning til planforslagets udmelding om yderligere at koncentrere butikker i bymidten. (s. 12)

Trafik: Forslag til trafikale forbedringer i og til/fra byen samt bedre skiltning. Generel opbakning til planforslagets udmeldinger (s. 13).

Parkering: Konkrete forslag til hvor der kan etableres mere parkering. Bemærkninger for og imod planens udmelding (s. 13) om, at parkering så vidt muligt skal koncentreres på få store parkeringspladser.

Stier: Etablering af cykelstier mod Hornbæk, Græsted, Hillerød og Rågeleje, konkrete ønsker om stibelysning på udvalgte strækninger samt belægning på Fyrstien og Gilbjergstien. Alle i tråd med planforslaget, uden dog konkret at være nævnt (s. 13).

Torvet: Opbakning til planforslagets udmelding om at området skal forskønnes. Konkrete forslag til hvad der kan ske, herunder blandt andet lukning for trafik hele eller dele af året. (s. 15)

Bevaring af særlige bygninger: Det tidligere plejehjem og gl. rådhus på Vesterbrogade, og tidligere posthus på Stationsvej. (dvs. enighed med planforslaget s. 15), med forslag om en række anvendelsesmuligheder og at kommunen beholder bygningerne.

Museum: Forskellige holdninger til museets indhold, forslag til alternative placeringer, for/imod placering på Østergade som planforslaget lægger op til (s. 17).

Nye aktiviteter/funktioner: Forslag om vandrehjem, højskole, medborger/kulturhus/foreningshus, turistkontor. Forslagene er alle i tråd med planforslaget, uden dog konkret at være nævnt.

Herudover er der modtaget en række øvrige indlæg omkring skiltning, behov for boliger, processen m.v.

Administrationens anbefalede ændringer
Hovedparten af indlæggene omhandler forslag i forhold til den videre realisering af planen, og kun få indlæg giver derfor anledning til konkrete ændringer.

Administrationen anbefaler konkret følgende væsentlige ændringer i den endelige plan:
  1. tilføjelse s. 13 (Trafik), om at der planlægges forbedring af Græsted-Gillelejevejen, og at den konkrete linjeføring vil blive fastlagt i forbindelse med arbejdet med det konkrete projekt.
  2. tilføjelse s. 13 (Parkering), om at der vil blive udarbejdet en særskilt plan for parkering i bymidten, herunder også parkeringsbehov for kommende museum.
  3. tilføjelse s. 13 (Stier), om at Kanalstien nævnes specifikt som en af byens vigtige stier.
  4. tilføjelse s. 17 (Museum), om at placeringen på Østergade er foreløbig, og at den endelige placering vil blive fastlagt så hurtigt som muligt.
  5. tilføjelse s. 19 (Nyt projekteksempel), om at der vil blive udarbejdet en samlet visions- eller helhedsplan for idrætsområdet på begge sider af kanalen ved ny skole.

Administrationen anbefaler, at Strategisk Plan for Gilleleje godkendes med de i hvidbogen anførte ændringer.


Lovgrundlag
Planen er en politisk forpligtende plan, ikke en juridisk bindende plan.

Økonomi
Økonomiudvalget har den 09.12.2014 bevilliget 420.000 kr. til projektet, finansieret af Økonomiudvalgets pulje til Strategisk byudvikling for 2014. Beløbet er anvendt til formålet.

Økonomiudvalget har den 24.08.2015 bevilliget yderligere et beløb på 100.000 kr. Finansieringen skete via det allerede afsatte budget under Plan- og Miljøudvalgets pulje til strategisk byudvikling for 2015. Men pga. ændret proces med mindre inddragelse af ekstern rådgivning og stærkere tilknytning administrativt og politisk, har der været en udskydelse af tidsplanen for planudarbejdelsen, og ved udgangen af 2016 er der et restbudget på 97.000 kr. Under forudsætning af at restbudgettet i forbindelse med regnskab 2016 bliver overført til 2017, foreslås det anvendt til det videre arbejde med at realisere planen, bl.a. særskilt plan for parkering i bymidten og plan for 'velkomstområdet', som vi ikke kan udarbejde indenfor egne kompetencer.

Høring
Se ovenfor.

Bilag

PMU 06.02.2017 Hvidbog med administrationens gennemgang og anbefalinger til modtagede ændringsforslag. Dok nr. 2016/30532 022

PMU 06.02.2017 Forslag til Strategisk Plan for Gilleleje udsendt i offentlig fremlæggelse 05.10.2016 - 10.11.2016. Dok nr. 2016/30532 006


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
  1. at godkende Strategisk Plan for Gilleleje med de i hvidbogen anførte ændringer.


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 06-02-2017:
  1. Anbefalingen tiltrådt, idet en præcisering af at detailhandel placeres i bymidten indenfor centerafgrænsningen og en tilføjelse af tekst om omfartsvej.

Pia Foght og Brian Lyck Jørgensen fraværende


Beslutning
Anbefales at følge anbefaling fra Plan- og Miljøudvalget med den præcisering at omfartsvejen er en forlængelse af Industrivej.

Fraværende: Morten Ulrik Jørgensen.




33. Forslag til Lokalplan for dagligvarebutik og boliger Helsinge bymidte - igangsættelse
01.02P00 - 2016/40226

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at give en anbefaling til Økonomiudvalget om beslutning om igangsættelse af ny lokalplan, der muliggør etablering af dagligvarebutik og boliger, samt forskønnelse af området omkring parkeringsarealet ved VP-arkaden i Helsinge bymidte.

Baggrund
Både fra politisk, administrativ og ejers side har der igennem lang tid været arbejdet på at finde en løsning i forhold til den tomme bygning i Helsinge midtby, som tidligere rummede en SuperBest forretning. Ejendommen ejes af KFI, som er en erhvervsdrivende fond, der har til formål at fremme den frie, danske købmands interesser.

Som følge af dette arbejde, fremlægges hermed forslag til elementerne til et skitseprojekt, som kan danne grundlag for en ny lokalplan, der muliggør projektidéen.



Projektidéen
Konkret drejer det sig om, at KFIs ejendom på Østergade 6 og 4 i Helsinge bymidte skal omdannes. Det er en omdannelse, som administrationen vurderer har potentiale for at generere en væsentlig forskønnelse af hele området omkring parkeringsområdet ved VP-arkaden og bidrage positivt til styrkelse af handlen i bymidten.


Projektet har flere elementer:

1,. Nedrivning af tidligere butiksareal og opførsel af ny butik (Østergade 6 og parkeringsareal mod Rådhusvej)
KFI ønsker at nedrive den bygning, hvor SuperBest tidligere har været lokaliseret, og i stedet opføre en ny dagligvarebutik på det kommunalt ejede parkeringsareal syd for VP-arkaden ud mod Rådhusvej.

KFI har i en årrække uden held forsøgt at udleje det eksisterende butiksareal. Detailkædernes vurdering er, at lokalet ikke er tidsvarende til indretning af en moderne dagligvarebutik. KFI er nu ved at lykkedes med at indgå en lejeaftale, under forudsætning af at butikken kan nyopføres tættere på Rådhusvej.

Projektet forudsætter derfor, at der kan indgås aftale om mageskifte mellem kommunen og KFI, således at vi "bytter" areal. Herved vil der dels kunne skabes grundlag for, at der kan etableres en dagligvarebutik i bymidten igen - noget der er meget efterspurgt af de øvrige handlende i området. Dels vil nedrivning af den eksisterende bygning give mulighed for, at her kan etableres parkeringspladser tættere på gågaden til gavn for de handlende, samtidig med at Torvet kan gøres mere attraktivt og 'centralt' med en god overgang til parkeringsarealet.

2. Etageboliger (evt. nybyggeri) vest for tidligere SuperBest (Østergade 6)
KFI ønsker mulighed for at etablere etageboliger og erhverv på 1. sal og opefter i ejendommen vest for tidligere SuperBest, og fortsat med butiksarealer i stueetagen. Eventuelt som nybyggeri.

3. Ny bygning med butik i stueetagen og boliger ovenpå på Østergade 4 (vest for ejendommen Østergade 6)
KFI ønsker mulighed for at opføre boliger med butik i stueetagen ud mod gågaden, i stedet for den eksisterende bygning.

Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at førstnævnte vil betyde, at området omkring parkeringspladsen vil åbne sig mere ud mod Rådhusvej og åbne gågaden mere op, så hele området bliver mere attraktivt for kunder og øget byliv. Et mageskifte vurderes desuden at kunne være den eneste realistiske mulighed for at sikre, at der etableres en dagligvarebutik i bymidten, som er af stor vigtighed for de øvrige handlende i området. Spørgsmålet om mageskifte fremgår af separat sag dagsordenen.

Tilsvarende vurderer administrationen, at delelementerne 2 og 3 med etagebyggeri vil understøtte Byrådets ambition om, at der etableres flere boliger og aktiviteter i bymidten og derigennem også styrke byliv og give flere kunder til bymidtens butikker.

Projektområdet er omfattet af Byplanvedtægt nr. 21 for Området syd for Østergade i Helsinge fra 1977. Det samlede projektet, og delelementerne hver for sig er af en sådan karakter og omfang, at det forudsætter en ny lokalplan og mageskifte af arealer mellem kommunen og KFI.

Formålet med en ny lokalplan vil dermed være at muliggøre, at der kan opføres bebyggelse til indretning af en ny dagligvarebutik på den sydvestlige del af parkeringspladsen ved VP-arkaden, og samtidig muliggøre, at der etableres ny parkering ved Torvet og skabes en god overgang mellem Torvet og det nye parkeringsareal. Overordnet skal projektet skabe rammer for, at hele området kommer til at fremstå mere attraktivt og synliggør butiksområdet omkring VP-arkaden og gågaden mere.

Involvering af interessenter
Hovedelementerne for projektidéen har været præsenteret til et offentligt møde den 18.01.2017, hvor det overordnet blev godt modtaget. Deltagerne var positive over for, at det vil skabe reel mulighed for, at der igen etablerer sig en dagligvarebutik i bymidten, at der kommer parkering tættere på gågaden, og at området forskønnes. Der blev desuden gjort opmærksom på, at det er vigtigt, at trafikken fungerer med ud/indkørsel, varekørsel og for cyklende og gående i området, og at indgangen til den nye butik vender mod VP-arkaden/Torvet og ikke ud mod Rådhusvej.

Administrationen er i dialog med Danske Bank, som ejer parkeringsarealet øst for den tidligere SuperBest-bygning. Banken har indikeret interesse for at bidrage positivt til, at deres parkeringsareal og kommunens fremadrettet kommer til at fremstå som et samlet hele i forskønnet form. Banken vil derfor blive involveret i den del af projektet, der omhandler etablering af det nye parkeringsareal og overgang fra Torvet.

Næste skridt er udarbejdelse af skitseprojekt
KFI vil, såfremt sagen tiltrædes, udarbejde et skitseprojekt for hele projektet (nedrivning af bygning og etablering af parkering på arealet med tilhørende overgang fra Torvet, opførelse af ny butik med tilhørende varegård og varetilkørsel mm, samt etablering af boliger).

Skitseprojektet vil blive udformet i dialog med Gadekærsforeningen, Irma, Danske Bank og repræsentant for ejer af VP-Arkaden, som er de tættest berørte parter.

Skitseprojektet vil blive udarbejdet efter følgende hovedprincipper:
  • Det arkitektoniske for alt nybyggeri skal spille positivt sammen med den øvrige bebyggelse i gågadeområdet, således at niveauet løftes i forhold til det eksisterende.
  • Overgangen fra Torvet og den nye parkeringsplads indrettes så det bidrager positivt til dette vigtige byrum og fungerer som attraktiv velkomst, der inviterer ind til gågaden.
  • Ny bebyggelse placeres, så det fortsat sikres, at trafikken i området fungerer med ud-/indkørsel, varekørsel og for cyklende og gående i området, og at indgangen til den nye butik vender ind mod butiksområdet.

Det videre forløb
Skitseprojektet vil blive forelagt Plan- og Miljøudvalget med henblik på godkendelse af, at lokalplanforslaget efterfølgende udformes ud fra skitseprojektet.

Sideløbende vil administrationen desuden afdække, om det plangrundlag, der gælder for den øvrige eksisterende bebyggelse, der er placeret ud mod parkeringsarealet, er til hinder for, at området samlet kan fremstå mere attraktivt. I så fald vil dette kunne justeres med den nye lokalplan. Resultatet af dette vil derfor ligeledes blive forelagt for Plan- og Miljøudvalget, således at udvalget kan fastlægge afgrænsningen af den nye lokalplan.

Selve lokalplanforslaget forventes at kunne behandles politisk med henblik på godkendelse til offentlig fremlæggelse i 3. kvartal. Offentlighedsfasen og efterfølgende vedtagelse forventes derfor at kunne ske i løbet af efteråret 2017.


Lovgrundlag
Planloven, lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23.11.2015.
Miljøvurderingsloven, lovbekendtgørelse nr. 1533 af 10.12.2015
Kommuneplan 2013-25 for Gribskov Kommune
Byplanvedtægt nr. 21 for Området syd for Østergade i Helsinge fra 1977

Økonomi
Det vurderes, at sagen ikke har budgetmæssige konsekvenser, udover økonomien ifm. mageskiftet, som fremgår af selvstændig sag på lukket del af dagsordenen. Der vil dog i en senere fase være anlægsudgifter til ny indretning og forskønnelse af det samlede parkeringsareal.

Miljøforhold


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget:
  1. at igangsætte ny lokalplanlægning for området.


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 06-02-2017:
  1. Anbefalingen tiltrådt

Pia Foght og Brian Lyck Jørgensen fraværende



Beslutning
  1. Tiltrådt.

For: V, C, O, A, Å (7)
Imod: Ingen (0)
Undlod at stemme: G (1)

Fraværende: Morten Ulrik Jørgensen.




34. Mageskifte for dagligvarebutik og parkering i Helsinge Bymidte
82.00P00 - 2017/02718

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget behandler sagen for at give sin anbefaling til Økonomiudvalget om beslutning om mageskifte mellem kommunen og KFI omkring parkeringspladsen ved VP-arkaden i Helsinge bymidte.

Baggrund
Både fra politisk og administrativ side har der igennem lang tid været arbejdet på at finde en løsning i forhold til den tomme bygning i Helsinge midtby, som tidligere rummede en SuperBest forretning. Ejendommen ejes af KFI. En sådan mulig løsning er beskrevet i separat punkt på dagsordenen om igangsættelse af Forslag til Lokalplan for dagligvarebutik og boliger Helsinge bymidte.

KFIs ejendom på Østergade 6 og evt. også 4 i Helsinge bymidte står for omdannelse. Det er en omdannelse, som administrationen vurderer har potentiale for at generere en væsentlig forskønnelse af hele området omkring parkeringsområdet ved VP-arkaden og bidrage positivt til styrkelse af handlen i bymidten.

Sagens indhold
Projektet forudsætter, at der kan indgås aftale om mageskifte mellem kommunen og KFI, således at vi "bytter" areal. Herved vil der dels kunne skabes grundlag for, at der kan etableres en dagligvarebutik i bymidten igen - noget der er meget efterspurgt af de øvrige handlende i området. Dels vil nedrivning af den eksisterende bygning give mulighed for, at her kan etableres parkeringspladser tættere på gågaden til gavn for de handlende, samtidig med at Torvet kan gøres mere attraktivt og 'centralt' med en god overgang til parkeringsarealet.

Mageskiftet vil omfatte, at kommunen og KFI 'bytter' arealer, således at kommunen overtager det areal, hvor SuperBest tidligere har ligget, efter at bygningen er nedrevet og klargjort til at arealet kan anvendes til parkering (dvs. med asfalt, belysning og beplantning) med en god overgang til Torvet. Mod at KFI overtager en del af kommunens parkeringsareal.

I forbindelse med planarbejdet, vil de konkrete arealer til byggeri og parkering m.v. blive nærmere defineret.

Proces for mageskifte
Projektet vil være betinget af endelig vedtagelse af en lokalplan, der muliggør projektet, at der indgås en aftale mellem kommunen og KFI om mageskifte (mageskifteaftale), og at Statsforvaltningen meddeler samtykke til mageskiftet og derved samtykke til fritagelse for offentligt udbud.

Det er en forudsætning for Statsforvaltningens samtykke, at der er en - i relation til størrelse og beliggenhed - vis sammenhæng mellem de ejendomme, der indgår i mageskiftet, f.eks. således at ejendommene støder op til hinanden og er af nogenlunde samme størrelse. Derudover lægges vægt på formålet med mageskiftet, herunder eksempelvis om mageskiftet er afgørende for et større projekts gennemførelse, eller om mageskiftet vil medvirke til opfyldelse af en lokalplans bestemmelse.

Endvidere skal overdragelsen af kommunens ejendom ske til markedsprisen. Der påhviler kommunen en forpligtelse til at udfolde sædvanlige og rimelige bestræbelser på at konstatere markedsprisen, f.eks. ved konsultation af en ejendomsmægler eller foretagelse af undersøgelser af prisniveau for sammenlignelige ejendomme. Fastlæggelsen af markedsprisen vil ofte i høj grad være undergivet en skønsmæssig vurdering. Ved udøvelsen af dette skøn tilkommer der kommunen en vis margin.

Hvis de mageskiftende ejendomme ikke har samme værdi, må værdiforskellen afspejle sig i mageskifteaftalen, således at erhververen af den mest værdifulde ejendom betaler et beløb til erhververen af den mindst værdifulde ejendom.

Det er administrationens vurdering, at der er stor sandsynlighed for, at Statsforvaltningen vil give samtykke til mageskifte af de to ejendomme uden offentligt udbud, idet formålet med mageskiftet er at realisere det forventede indhold af en ny lokalplan for Helsinge bymidte. Lokalplanens indhold vil ikke kunne realiseres på anden måde. Ud over arealernes beliggenhed inden for samme (kommende) lokalplanområde, er der i forhold til beliggenhed også en vis sammenhæng mellem ejendommene, da de må forventes at være nogenlunde samme størrelse og have nogenlunde samme værdi.

Administrationen foreslår derfor - såfremt der er politisk ønske om at arbejde videre med lokalplanen for Helsinge bymidte - at der arbejdes videre med en aftale mellem Gribskov Kommune og KFI om mageskifte, og at der sendes en ansøgning til Statsforvaltningen med henblik på opnåelse af samtykke til fritagelse for offentlig udbud.

Det er administrationens vurdering, at ejendommenes værdi skal fastlægges, før der sendes en eventuel ansøgning til Statsforvaltningen om fritagelse for offentligt udbud. Fastlæggelsen af ejendommenes værdi bør ske ved en uvildig ejendomsmægler.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at administrationen bemyndiges til at indgå forhandling med KFI om mageskifte. Aftaleudkast forelægges til politisk godkendelse inden afsendelse til Statsforvaltningen.

I forbindelse med aftaleformuleringen, vil indgå afklaring af finansiering af projektering og anlæg af parkeringsareal og overgang fra Torvet på KFIs eksisterende areal, samt håndtering af eventuelt øget parkeringsbehov ift. parkeringsfonden som følge af projektet.


Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 765 af 9. juni 2015 om kommunernes styrelse (kommunestyrelsesloven), § 68.
Bekendtgørelse nr. 472 af 20. juni 1991 om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme (udbudsbekendtgørelsen), § 1, stk. 1, § 2, stk. 3.

Økonomi
Nettoprovenu (indtægter minus udgifter) i forbindelse med mageskiftet vil tilgå byudviklingsrammen.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget at anbefale Økonomiudvalget:
  1. at bemyndige administrationen til at indgå forhandling om mageskifte.


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 06-02-2017:
  1. Anbefalingen tiltrådt

Pia Foght og Brian Lyck Jørgensen fraværende



Beslutning
  1. Tiltrådt.

For: V, C, O, A, Å (7)
Imod: Ingen (0)
Undlod at stemme: G (1)

Fraværende: Morten Ulrik Jørgensen.




35. De ansattes tidsregistrering
81.10G00 - 2017/02845

Sagsfremstilling
Økonomiudvalg behandler sagen for beslutte, om administrationen skal arbejde videre med sagen og hvis ja, i hvilket omfang.

Sagen kommer på dagsorden efter anmodning fra Bo Jul Nielsen (A).

"Jeg er blevet kontaktet af nogle af kommunens medarbejdere og fået stillet uformelle spørgsmål fra faglige organisationer vedr. øget tidsregistrering hos medarbejderne.

Jeg kunne godt tænke mig at få en sag på dagsordenen i Økonomiudvalget, hvor vi får redegjort for tidsforbruget i forhold til alle de nye registreringer, som medarbejderne her i kommunen nu bliver udsat for:

Eksempelvis :
  • Hvor meget tid bruger den enkelte medarbejder på at registrere ? Hvad koster det ? Tid, opgaver, udførelse m.m.
  • Hvor megen tid bruger medarbejdernes chefer på at kontrollere og eftergå registreringerne ?
  • Hvad koster det? Hvor og hvem er yderligere involveret i medarbejdernes registreringer, eksempelvis HR, It m.m.
  • Hvor meget tid og hvad koster det ? Er der synlige forbedringer i opgave løsningen og resultater?
  • Hvor mange medarbejder har vi mistet, siden vi er begyndt på alle disse registreringer af opgaver, arbejdstid m.m.?
  • Hvad koster det at miste en medarbejder, genansættelse mm?"



Lovgrundlag
LBK nr. 769 af 09-06-2015 (kommunestyrelsesloven) § 11

Økonomi


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget
  1. at beslutte, hvorvidt administrationen skal arbejde videre med sagen.


Beslutning
Besluttet at Hovedudvalget (HU) drøfter tidsregistrering.

Fraværende: Morten Ulrik Jørgensen.




36. Almene boliger - anvisningsret hos Boligselskabet Rosenvænget i Bavne Ager, Gilleleje
03.02P00 - 2017/04825

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Byrådet.

Byrådet skal tage beslutning, om administrationen kan bemyndiges til at indgå aftale med Boligselskabet Rosenvænget omkring udmøntning af kommunens anvisningsret til almene familieboliger i det nye boligområde i Bavne Ager i Gilleleje, som Byrådet besluttede at sælge til boligselskabet den 14.11.2016.

Projektet
Projektet omhandler opførelse af 54 almene familieboliger i området, samt 24 private boliger. Plangrundlaget for områdets udvikling forventes at foreligge inden årets udgang, således at kommunen kan udnytte kommunens tildelte tilskudsramme fra staten til etablering af almene familieboliger.

Gribskov Kommune bliver først endeligt forpligtet, når byrådet indberetter tilsagn om støtte på det såkaldte skema A i forbindelse med etablering af et alment boligbyggeri. Med indsendelsen af skema A forpligter kommunen sig til at finansiere en andel af anskaffelsessummen for det samlede byggeri med kommunal grundkapitallån. Frem til udgangen af 2018 vil grundkapitallånet udgøre 10 pct af den samlede anskaffelsessum. Kommunen stiller desuden garanti for en del af realkreditlånet

Som besluttet på byrådsmødet den 14.11.2016 opføres 44 af boligerne med den særlige statsstøtte til almene familieboliger, heraf er 22 under 55 m2. For Gribskov Kommunes vedkommende er den samlede udmeldte tilskudsramme på 7,3 mio. kr, heraf er 3,63 mio. kr. reserveret til boliger i Bavne Ager. Tilskuddet kan anvendes til helt eller delvis dækning af kommunens udgifter til grundkapital forbundet med etableringen af boligerne.

Målgruppen er blandede familieboliger til enlige, familier med børn, unge og ældre. Der vil også kunne indrettes bofællesskaber for eksempel til unge. Projektet giver kommunen anvisningsret til alle de 44 støttede boliger, med mindre andet aftales med boligselskabet.

Kommunen påtager sig anvisningsretten til de boliger, der opnår statstilskud. Kommunen og boligselskabet kan aftale, at boligorganisationen overtager anvisningen af boligerne.

Anvisningsret
Ledige almene familieboliger skal af den almene boligorganisation anvises til boligsøgende, som er optaget på en venteliste, og som har behov for almene boliger af den pågældende art. Ledige almene boliger kan endvidere anvises af kommunen til løsning af boligsociale opgaver for borgere, som er uden mulighed for selv at anskaffe sig en bolig. Kommunen har en generel ret til at anvise indtil hver fjerde ledige almene familiebolig, samt aftale anvisningsret til en række bestemte boliger. Udmøntningen af anvisningsretten kan lægges ind i en aftale, som parterne på forhånd aftaler, at de skal revidere løbende.

Med anvisningsretten følger også pligten til at betale lejen fra det tidspunkt, hvor den ledige bolig er til rådighed for kommunen, og indtil udlejning sker til den visiterede borger (tomgangshusleje). Kommunen garanterer endvidere for lejerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser overfor boligorganisationen til at istandsætte boligen ved fraflytning og betale for eventuel misligholdelse. En udvidelse af kapaciteten for kommunalt anviste almene familieboliger, må derfor forventes at betyde en stigning af kommunale udgifter. Samtidig må der forventes at kunne opnås en besparelse på udgifter til borgere placeret andre steder, f.eks. midlertidigt boligplacerede unge og flygtninge.

For nuværende har kommunen en venteliste på omkring 10-15 anvisningsfamilieboliger i Gilleleje. Behovet for anvisningsboliger de kommende år afhænger af målgruppernes udvikling og rummer derfor en del usikkerhed. Der forventes ikke et fald i behov for anvisningsboliger inden for en kortere årrække, hvorfor risiko for tomgangshusleje vurderes at være minimal. En mindre udvidelse af kapaciteten på anvisningsboliger i Gilleleje vil derfor bidrage til at afhjælpe boligsituationen for de borgere, som får anvist en bolig af kommunen.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at administrationen bemyndiges til at indgå en aftale med boligselskabet omkring udmøntning af anvisningsretten, som parterne skal revidere årligt. Det betyder, at selv om kommunen ikke gør brug af anvisningsretten, så vil der kunne skrues op inden for en overskuelig tidsperiode i takt med, at der kommer ledige boliger. De årlige aftaler kan også anvendes til det modsatte - altså at skrue ned, hvis det måtte være ønskeligt.

Administrationen anbefaler, at det i første omgang, vil være hensigtsmæssigt at melde en anvisningsret i aftalen ud på 13 almene familieboliger, heraf 8 på under 55 m2. Det svarer til en anvisningsret på ca. 25 % af boligselskabets samlede antal almene boliger på 54 i området, og giver mulighed for en god blanding af anvisningsmuligheder til mindre såvel som større boliger.

For at modvirke stigmatisering af kommunalt anviste borgere, anbefaler administrationen at det aftales med boligselskabet, at de anviste borgere så vidt muligt boligplaceres spredt i bebyggelsen, fremfor i en samlet placering.

Administrationen anbefaler desuden, at der i aftalen indgår mulighed for at 2-3 af de større familieboliger kan etableres som individuelle eller kollektive bofællesskaber, for eksempel til unge, for derigennem at opnå størst mulig fleksibilitet i at kunne anvise borgere til forskellige boformer.

Lovgrundlag
  • Bekendtgørelse af lov om almene boliger m.v., LBK nr 1103 af 15/08/2016
  • Bekendtgørelse om tilskud til etablering af almene familieboliger, som kan forbeholdes flygtninge, BEK nr. 403 af 21/04/2016


Økonomi
Se ovenfor.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
  1. at bemyndige administrationen til at indgå aftale med Boligselskabet Rosenvænget i Bavne Ager, Gilleleje om udmøntning af anvisningsretten på indtil 25% af de almene familieboliger, heraf 8 boliger på under 55 m2, jf. sagsfremstillingen ovenfor.


Beslutning
  1. Anbefales.

Fraværende: Morten Ulrik Jørgensen.





Efterretningssager

37. Ansøgning om fondsmidler til at støtte nyt tracé for Ammendrup Å
01.00G00 - 2017/01355

Sagsfremstilling
Teknisk Udvalg behandler sagen for at træffe beslutning om at ansøge Regn & Byer om pulje til samarbejde imellem kommune og forsyning om klimasikring i Helsinge, samt om deltagelse som demonstrationsprojekt.

Sagen sendes videre til Økonomiudvalget til orientering om Teknisk Udvalgs beslutning.

Regn & Byer giver Gribskov Kommune og Gribvand mulighed for at søge 250.000 kr. til at styrke samarbejde om klimatilpasning. Der ansøges med henblik på Ammendrup Å som demonstrationsprojekt.

Baggrund
Realdania, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, DANVA, KTC samt Forsikring & Pension står bag kampagnen Regn & Byer, der inviterer kommuner og vand-selskaber til at ansøge om støtte til at udvikle og styrke deres samarbejde. I alt vil fire forsøgsprojekter, hver få tildelt 250.000 kr. til at styrke udvikling af klimatilpasning med merværdi i et konkret område.
Regn & Byer ønsker at støtte klimaprojekter, som står overfor at gå fra plan til handling, ambitionen er, at opbygge viden om, hvad der skal til for at kvalificere og fremme klimatilpasning med merværdi.

Klimatilpasning kan være en vanskelig opgave, da ansvaret i lovgivningen er meget opdelt. Dog viser erfaringen, at de både billigste og bedste klimatilpasningsprojekter opstår, når kommuner og vandselskaber arbejder tæt sammen og formår at koble regnvandshåndtering med andre udfordringer og potentialer inden for eksempelvis kultur, idræt, sundhed. For Ammendrup Å er der i januar 2012 udarbejdet et projektforslag for omlægningen af åløbet. Fra at løbe midt igennem Helsinge, flyttes forløbet til et nyt åbent vandløb vest for Helsinge, hvorved vandet ledes udenom byen. Projektet medfører at rørene, Ammendrup Å i dag løber i igennem Helsinge, ved omlægningen i stedet kan bruges til regnvandshåndtering.


Ammendrup Å projektet er et alternativ til at udbygge kloaknettet i Helsinge, og forventes at være en besparelse på omkring 15 mio. kr. Da projektet er fra 2012, vil det være nødvendigt at "genopfriske" tallene i projektet, så der tages højde for de nyeste klimafaktorer og de nye byudviklingsprojekter. Regn & Byer puljens 250.000 kr. vil kunne dække sådan udgifter, samt noget af den initierende fase.

Beskrivelse af Faktuelle oplysninger
Der er åbent for ansøgninger frem til den 24. januar 2017. Derfor er ansøgning allerede sendt, med en hensigtserklæring, om at det bliver politisk indstillet i februar. En ansøger skal være minimum én kommune og ét vandselskab i fællesskab. Gribvand er medansøger sammen med Gribskov kommune.

Regn & Byer løber frem til midten af 2019, og der er derfor fokus på at udvikle en mere langsigtet samarbejdsstrategi imellem kommune og forsyning. I 2017 vil fokus være på at udvikle redskaber og værktøjer til at styrke samarbejdet. I 2017 vil de fire forsøgsprojekter være i gang. I 2018 og 2019 vil de fire forsøgsprojekter blive evalueret og formidlet.

Udover partnerne bag Regn & Byer indgår KL, Energistyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Forsyningssekretariatet samt Danske Regioner i en såkaldt perspektiveringsgruppe, der bidrager med kvalificering af kampagnen, og som vil diskutere resultaterne fra de udviklede redskaber og de fire cases. Endelig vil Regn & Byer samarbejde om vidensudveksling og formidling med en række yderligere vidensinstitutioner samt relevante netværks- og brancheorganisationer. Kampagnen har et samlet budget på 5,5 mio. kr.

Ammendrup Å projektet er som nævnt en genåbning af Ammendrup Å, i et nyt trace udenom Helsinge. Projektet løser både klimaudfordringer i Helsinge,forbedrer vandmiljøet i åen og skaber rekreativ værdi omkring det åbne vandløb. Projektet hænger desuden sammen med Helsinge Nord byudvikling, Tofte erhvervsudvikling og Ammendrup syd byudviklingen, da alle tre områder vil aflede regnvand til Ammendrup Å, og dermed yderligere belaste vandløbet.
Ammendrup Å's rørlagte del igennem Helsinge, er i dag højt belastet, hvilket betyder at eventuelt mere vand fra Helsinge Nord og Tofte vil øge risikoen for oversvømmelser i Helsinge ved kraftigt regn. Ammendrup Syd vil desuden være afhængig af at kunne aflede regnvand til Ammendrup Å. Der er derfor meget synergieffekt i Ammendrup Å som klimaprojekt. Denne øgede belastning af overfladevand fra udviklingsområder er ikke medtaget i beregningerne for Ammendrup Å projektet, da det var færdigskrevet i 2012.

Administrationens vurdering
Regn og Byer udpeger fire forsøgsprojekter, der vil være pionerer i arbejdet med klimatilpasning og være med til at vise vejen for andre kommuner og vandselskaber, i samarbejdet om innovative løsninger. Dermed kan puljen være med til at sætte Gribskov Kommune og Gribvand på landkortet indenfor klima og innovation.

De største besparelser og synergi effekter opnås dog kun ved at omlægge Ammendrup Å før de tre nævnte by udviklings projekter. Derfor giver puljen gode muligheder for at komme godt fra start i Ammendrup Å projektet, samt at få hjælp til at styrke samarbejdet imellem Gribskov Kommune og Gribvand. Et stærkt samarbejde med gensidig tillid imellem Kommune og forsyning er essentielt for et projekt som omlægningen af Ammendrup Å, der går på tværs af kommunens myndighedsrolle og forsyningens servicekrav.

En eventuelt støtte på 250.000 kr. vil ikke være nok til anlægs delen af et projekt som Ammendrup Å, men meget passende til at skabe det rette grundlag for en god og effektiv start. Samtidigt med rådgivning og sparring i forhold til udvikling af et langsigtet og strategisk samarbejde mellem kommune og vandselskab. Regn og Byer forpligter ikke Gribskov Kommune og Gribvand til fuldføre projekt, og kommune og forsyning er derfor ikke bundet ved eventuelle forhindringer i udførelsen af en omlægning af Ammendrup Å.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler der tilkendegives politisk ønske om at deltage som forsøgsprojekt i Regn & Byer kampagnen om samarbejde imellem kommuner og forsyninger.


Lovgrundlag


Økonomi


Miljøforhold
Indeholdt i projektet.

Bilag
Bilag 1 PMU 06.02.2017. Ansøgning til Regn & Byer. Dok.nr. 2017/01355 003

Bilag 2 PMU 06.02.2017. Projekt genåbning af Ammendrup Å. Dok.Nr. 2017/01355 004


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Teknisk Udvalg:
  1. At godkende politisk opbakning til deltagelse i Regn & Byer med klimasamarbejde imellem Gribskov kommune og Gribvand,
  2. At godkende ansøgning om midler til at støtte projekt om Ammendrup Å.
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget
3. At tage orienteringen til efterretning.


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Teknisk Udvalgs beslutning den 08-02-2017:
1.-2. Tiltrådt



Beslutning
3. Taget til efterretning.

Fraværende: Morten Ulrik Jørgensen.




38. Søborg Sø
01.00G00 - 2012/64420

Sagsfremstilling
Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget får sagen til efterretning.

På økonomiudvalgets møde d. 05.12.2016 blev der efterspurgt en status for Søborg Sø i lyset af, at søen er optaget i regeringsgrundlaget. Der blev desuden spurgt til Fredbogård Fondens jorder.

Byrådet har på møde d. 28.04.2014 besluttet Gribskov Kommunes fortsatte opbakning til arbejdet med naturgenopretning af Søborg Sø.

Baggrund.
Landvindingslaget for Søborg Sø startede for 4 år siden dialog med Gribskov Kommune, for at få afklaret forholdene for lodsejerne. Særligt med afsæt i Gribskov Kommunes strategiplan, der omtalte naturgenopretning på Søborg Sø.
Bestyrelsen fik sammen med Gribskov Kommune kontakt til Aage W. Jensens Naturfond. Naturfonden har finansieret en del indledende undersøgelser og senest en jordbrugsmæssig forundersøgelse, der skulle afklare lodsejernes holdning til projektet.
Rapporten foreligger nu og viser, at langt den overvejende del af lodsejerne er positive.
Landvindingslagets bestyrelse var således klar til at gå videre med at finde fond/donor til projektet.
Man kan se nærmere på Landvindinglagets hjemmeside: www.sborgs.dk.

Regeringsgrundlag
Senest er Søborg Sø medtaget i regeringsgrundlaget med teksten; "Søborg Sø, som tidligere var Nordsjællands fjerde største sø, blev tørlagt i 1870’erne. Det er regeringens ambition på frivillig basis at søge at genoprette søen. Naturgenopretningsprojektet vil have flere positive natur-, miljø- og klimaeffekter: Dels rekreative og naturmæssige værdier blandt andet som fugleområde og dels reduktion i udledningen af drivhusgasser og udvaskningen af kvælstof."

Projektet fortsætter således i statslig regi. Formentlig placeres projektet hos Naturstyrelsen Nordsjælland, der kan forventes at igangsætte projektet ved etablering af en styregruppe, hvor kommunen også deltager. Finansiering af projektet er der endnu ikke klarhed over, men vil sandsynligvis ske gennem fonde, som f.eks Danmarks Naturfond eller gennem Miljø- og Fødevareministeriet.

Fredbogård Fonden
Fredbogård Fondens arealer bliver ikke påvirket af projektet, fonden ejer ikke jord ude på søen.


Lovgrundlag


Økonomi


Bilag



Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Plan- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget
  1. at tage orienteringen til efterretning


Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Plan- og Miljøudvalgets beslutning den 09.01.2017:
  1. Tages til efterretning


Beslutning
  1. Taget til efterretning

Fraværende: Morten Ulrik Jørgensen.





Sager behandlet på lukket møde:
39 Salg af ejendom
Økonomiudvalget afgav sine anbefalinger til behandling af sagen i Byrådet.

40 Salg af ejendom
Økonomiudvalget afgav sin anbefaling til behandling af sagen i Byrådet.

41 Byggesag
Orienteringen taget til efterretning.






Mødet startet:
03:03 PM

Mødet hævet:
06:50 PM

Tilbage

Se kommende møder i de politiske udvalg i mødekalenderen

Dagsordener til alle møder lægges på hjemmesiden senest 4 hverdage før mødeafholdelse. 
Protokoller lægges på om aftenen dagen efter mødet.

Protokoller for møder før 2013 kan fås ved henvendelse til Gribskov Arkiv.

Byrådsmøder

Byrådets møder er offentlige, men enkelte sager kan besluttes behandlet for lukkede døre.
Dagsordenen er tilgængelig i papirudgave for borgerne i Byrådssalen.

Den sidste spørgetid i denne byrådsperiode blev afhold 4. september 2017. Læs mere om spørgetid

Byrådsmødet afholdes på Gribskov Rådhus, Rådhusvej 3, Helsinge. 

Optagelse af billede og lyd under Byrådets møde kan tillades efter konkret og forudgående aftale med borgmesteren.