Social- og Sundhedsudvalget

Tirsdag den 07-02-2017 kl. 15:30

Tilbage

Indholdsfortegnelse:

Åbne
11 §18 tilskud 2017
13 1. Budgetopfølgning 2017, Social- og Sundhedsudvalget
14 Demensdagcentret Holbohave - udvidet åbningstid.
15 Udmøntning af budgetaftalen vedr øget tilskud til pensionistforeninger
16 Grib livet: Økonomi 2017
17 Tilsynsrapport Skipperstræde


Efterretningssager
18 Tilsynsrapport Voksenstøtte: Gribskov Misbrugsbehandling
19 Tilsynsrapport Vega Botilbud og Dagcenter
20 Tilsynsrapport Gribskov Bo- og Støttecenter: Kobbelhusene - Gydevej 15
21 Status på implementering af Velfærdsteknologi på Socialområdet

Lukkede
12 Madservice - genetablering af borgerens frie valg, når Det Danske Madhus
overtager Din Private Kok
Medlemmer:
Birgit Roswall Jonna Hildur Præst
Betina Sølver Hansen Knud Antonsen
Pia Foght
Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:
Jonna Hildur Præst
Betina Sølver Hansen


Meddelelser:
Orientering omkring nødkald.

Ellen Marie Hjemmet indgår aftale med Attendo

Sommerudflugten for visiterede ældre

SSU booket til event den 10/2 vedr. sundhedsprofil

KL topmødet i maj

Barer på plejecentre

Samarbejde mellem udvalget og ældrerådet omkring demens

Regionernes datagrundlag ift indlæggelser





Åbne

11. §18 tilskud 2017
27.15G00 - 2016/34658

Sagsfremstilling
Introduktion
Social- og Sundhedsudvalget behandler sagen for at træffe beslutning om den årlige tildeling af økonomisk tilskud til lokale, frivillige sociale foreninger efter Servicelovens §18 og Gribskov Kommunes frivillighedspolitik.

Gribskov Kommunes frivillighedspolitik præciserer det værdigrundlag, som samspillet med de frivillige sociale foreninger er baseret på - ligesom frivillighedspolitikken præciserer de rammer, der er gældende for, hvordan den økonomiske støtte til det lokale frivillige arbejde udmøntes.

Baggrund
Det samlede budget til §18 tilskud til frivilligt socialt arbejde er i 2017 kr. 1.274.560. Heraf anvendes kr. 864.248 til støtte til de to frivilligcentre. De resterende 410.313 kr. fordeles i fire puljer. Sagsfremstillingen her vedrører alene pulje 1, 2 og 3 og ikke den fælleskommunale pulje, som er den 4. pulje.

Pulje 1: Igangsættelse af nye aktiviteter, herunder éngangsaktiviteter.
Der er i 2017 afsat kr. 60.310.

Pulje 2: Drift af eksisterende aktiviteter.
Der er i 2017 afsat kr. 255.232.

Pulje 3: Lokalt forankrede sociale og humanitære aktiviteter, som ikke umiddelbart kan rummes indenfor kriterierne for tilskud i den fælleskommunale pulje.
Der er i 2017 afsat kr. 49.539.

Derudover afsættes kr. 45.232 til den fælleskommunale pulje. Den fælleskommunale pulje er etableret i 2007 som et samarbejde mellem otte nordsjællandske kommuner. Formålet med puljen er at støtte frivillige sociale foreninger, der har aktiviteter på tværs af flere kommuner. Der er ansøgningsfrist til puljen d. 1. maj 2017.

Foreningerne kan løbende søge midler fra pulje 1, mens pulje 2 og 3 havde ansøgningsfrist den 15. januar 2017.

Ansøgninger til §18 i 2017
Der er i 2017 modtaget 37 ansøgninger til et samlet beløb på 937.710 kr. Dette er næsten tre gange så mange penge, som der samlet set er afsat til pulje 1, 2 og 3. Til sammenligning blev der i 2015 og 2016 søgt ca. dobbelt så mange penge, som der var i de tre puljer.

Pulje 1: 5 ansøgninger af i alt kr. 95.700
Pulje 2: 30 ansøgninger af i alt kr. 834.210
Pulje 3: 2 ansøgninger af i alt kr. 7.800


24 af ansøgerne søgte også midler fra §18 sidste år. Flere foreninger, som går på tværs af kommuner, søger §18 midler hos Gribskov Kommune. Disse foreninger er også berettiget til at søge §18 midler fra den fælleskommunale pulje. Dette års ansøgninger er endvidere karakteriseret ved, at flere søger meget store beløb fra §18 set i forhold til puljernes størrelse.

Kriterier for tildeling
Ved vurderingen af tilskudsberettigelse er der, som aftalt med de frivillige
foreninger og Social- og Sundhedsudvalget, lagt vægt på følgende kriterier:
  • Foreningernes mulighed for eventuelt at søge tilskud andet sted
  • Tidligere tilskudsniveau
  • Foreningens egenkapital
  • Hvorvidt det frivillige sociale arbejde udgør kernen i det ansøgte
  • Hvorvidt foreningen er lokalt forankret

Ved eksisterende lokale aktiviteter er der desuden lagt vægt på en vis ensartethed
i tilskudsniveauet.

Vurdering af ansøgninger
Administrationens behandling af ansøgningerne fremgår af bilag 1.

Da der i 2016 var ubrugte midler tilbage i pulje 1, og der alene kom 1 ansøgning til pulje 1 i løbet af året, anbefaler administrationen at uddele langt størstedelen af §18 midlerne ved denne runde. Dette skal også ses i forhold til, at der i 2017 samlet set er ansøgt om flere penge end de to foregående år, særligt fra pulje 2.

Efter behandling af ansøgningerne vurderer administrationen, at kun få af ansøgningerne ligger inden for kriterierne for pulje 1 og 3. De mange ansøgninger fra pulje 2 kan være et udtryk for, at der på nuværende tidspunkt i Gribskov kommune er rigtig mange frivillige aktiviteter i gang, som har brug for en økonomisk håndsrækning. Derfor anbefaler administrationen, at der overføres restbeløb fra pulje 3 til pulje 2 (kr. 48.539) og lidt af restbeløbet fra pulje 1 til pulje 2 (kr. 4.729).

Lovgrundlag
Servicelovens §18 stk 2. LBK nr 1284 af 17/11/2015
Vejledning nr. 12 af 15. februar 2011 om kvalitet, tilsyn, tilskud til frivillige sociale organisationer mv. afsnit IX.

Økonomi
Det samlede budget til §18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde er i 2017 kr. 1.274.560. Heraf anvendes kr. 864.248 til støtte til de to frivilligcentre.

De resterende kr. 410.313 fordeles og udmøntes i henhold til Gribskov Kommunes Frivillighedspolitik i tre puljer og en fælleskommunal pulje.

Bilag
Bilag 1: SSU 08.02.17 Vurdering af ansøgninger §18 2017, (dok.nr. 2016/34658 020)

Supplerende
Hvis nogle af udvalgsmedlemmerne er interesserede i at læse ansøgningerne i deres fulde længde, kan de findes i POLAR. For at have adgang til POLAR skal man være logget på Lotus Notes.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social-og Sundhedsudvalget at:
  1. godkende overførsel af 4.729 kr. fra pulje 1 til pulje 2
  2. godkende overførsel af 48.539 kr. fra pulje 3 til pulje 2
  3. godkende tildeling af midler til de enkelte ansøgere som fremlagt i bilag 1


Beslutning
1. Besluttet at overføre 10.229 fra pulje 1 til pulje 2
2. Tiltrådt.
3. Tildeling af midler besluttet jf nedenstående skema:

Forenings navn Tildelt beløb
Pulje 1
Havefællesskabet6.000
Hjerteforeningen5.000
Det lille løft5.000
Pulje 2
Udviklingshæmmedes landsforbund8.000
Gribskov KOL kor3.500
Gribskov Lænken10.000
Byttebiksen3.000
Dansk Irakisk forening DANIR6.000
Blindeklubben Græsted8.000
Astma og Allergi Nordsjælland2.500
Selvhjælp Frivilligcenter Græsted10.000
Vågetjenesten Gribskov Røde kors Gilleleje5.000
12 åbne rådgivninger Frivilligcenter Helsinge10.000
Kig ind28.000
Hjernesagen Nordsjælland10.000
MAD TIL ALLE40.000
Hjerteforeningen Gribskov7.500
Candlelight Dinner6.500
Stafet for livet9.000
Natteravnene Helsinge5.000
HSP Gribskov (High sensitive persons)4.000
Ascent15.000
Det lille løft10.000
Gribskov hjælper flygtninge3.000
Gigtgruppen Gribskov4.000
It kurserne ved Frivilligcenter Græsted6.000
Familievenner Gribskov20.000
Integrationsgruppen Helsinge25.000
Frivillig flygtningehjælp45.000
Røde kors Helsinge afdeling10.000
Pulje 3
Hjerteforeningen Gribskov1.000

Der gives afslag til:
Forening
Osteoporoseforeningen Nordsjælland
Brugerforeningen Gilleleje Aktivitetshus
Bedre psykiatri Hillerød, Allerød, Gribskov og Halsnæs
Børns vilkår Danmark
Helsingegårdens venner

Der resterer herefter 29.081 kr i pulje 1, som kan søges til nye initiativer resten af 2017. For at en ansøgning kan nå at blive behandlet af Social- og Sundhedsudvalget i 2017 skal eventuelle yderligere ansøgninger være administrationen i hænde senest i uge 40 2017.

Fraværende Betina Sølver Hansen (A) og Jonna Præst (O)




13. 1. Budgetopfølgning 2017, Social- og Sundhedsudvalget
00.30S00 - 2016/41522

Sagsfremstilling
Budgetopfølgningen generelt
Social- og Sundhedsudvalget behandler sagen for at anbefale en beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Administrationen ønsker med denne budgetopfølgning (forkortet BO) at præsentere Social- og Sundhedsudvalget for opmærksomhedspunkter, der bør følges i de kommende BO'er.

Administrationen udarbejder 4 årlige budgetopfølgninger i 2017:
1. budgetopfølgning (BO1) forelægges på fagudvalgsmøder i februar
2. budgetopfølgning (BO2) forelægges på fagudvalgsmøder i april
3. budgetopfølgning (BO3) forelægges på fagudvalgsmøder i august
4. budgetopfølgning (BO4) forelægges på fagudvalgsmøder i oktober/november

Budgetopfølgning 1
Denne første budgetopfølgning er placeret så tidligt på året, at der ikke vil kunne tilvejebringes et kvalificeret bud på det forventede regnskab. Endelige regnskabstal for 2016 foreligger heller ikke ved udarbejdelsen af denne første budgetopfølgning.

Fokus i denne 1. budgetopfølgning er derfor:
  • At få fremhævet ændringer i vilkår i forhold til det, der indgår i årets budget (fx ændrede budgetforudsætninger eller ændret lovgivning og andet, der medfører forventninger om et ændret fokus i året).
  • At få fremhævet særlige relevante udfordringer, der "bæres ind" i året fra det forgangne år

Samlet vurdering for Social- og Sundhedsudvalget
Administrationen rejser i denne budgetopfølgning en opmærksomhed på de væsentligste områder, hvor der på dette tidlige tidspunkt vurderes at være en sandsynlighed for budgetafvigelser:
  • Stigende udgifter til vederlagsfri fysioterapi
Udgifterne til vederlagsfri fysioterapi har været stigende gennem de sidste år og vil forventeligt fortsat stige.
  • Ventedage
Ny lovgivning vedtaget i efteråret 2016 bevirker en takststigning på ventedage på 100% for de 2 første færdigbehandlede dage og 300% fra 3. dag og fremefter for hver dag, hvor patienten unødvendigt optager en sengeplads på hospitalet. Merudgifter forventes dog finansieret via DUT-midler.
  • Kommunal medfinansiering på Sygehusområdet
Der er kommet ny lovgivning vedr. kommunal medfinansiering. Der vil blive arbejdet med at implementere konsekvensen af den nye lovgivning i budget 2018-2021.

Der arbejdes kontinuerligt med disse områder, og der vil ske en løbende opfølgning i de kommende budgetopfølgninger.

Tillægsbevillinger og omplaceringer

Omplaceringer

Flygtninge
I budget 2016 besluttede Byrådet i Gribskov Kommune at placere en pulje under Økonomiudvalget til dækning af flygtningeudgifterne. Puljen er videreført i budget 2017.
Social- og Sundhedsudvalget bliver ved denne budgetopfølgning tildelt 5.166.000 kr., som fordeles på de respektive rammer.

Pulje til forebyggelse
Til budgetaftale 2016-2019 blev det vedtaget at nedsætte et forebyggelsesudvalg (§17, stk. 4 udvalg). Midlerne hertil blev lagt under Økonomiudvalgets område, mens midlerne til implementering af udvalgets projekter blev lagt under Social- og Sundhedsområdets område.
I forbindelse med BO4-2016 blev midlerne samlet på Økonomiudvalgets rammer. I Budgetaftale 2017-21 blev det vedtaget, at projektet skal forankres under Social- og Sundhedsudvalget. Midlerne søges derfor tilbage fra Økonomiudvalgets delramme 390, Politiske udvalg og administration, til Social- og Sundhedsudvalgets delramme, Sundhedsfremme- og forebyggelse, sådan at puljen indeholder 100.000 kr. i budget 2017.

2017
2018
2019
2020
Pulje til forebyggelse
500.000
Demensdagcenter Holbohave
Under Sundhedsrammen er der afsat budget til ejendomsudgifter og grøn/hvid vedligehold til demensdagscenter Holbohave i 2017-19. Herefter skal ordningen behandles igen for eventuel fortsættelse.
Det foreslås, at budget til ejendomsudgifter (230.000 kr. årligt) overføres fra driftsmidler afsat til demensdagcenteret på Pleje- og træningsrammen til Ejendomsområdet, ramme 395, under Økonomiudvalget for 2017-2019.

2017
2018
2019
2020
Ejendomsudgifter, Demensdagcenter Holbohave
-230.000
-230.000
-230.000


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr 769 af 09/06/2015

Økonomi
Bevillingsstrukturen i Gribskov Kommune er følgende:
  • Økonomiudvalget og Byrådet godkender omplaceringer mellem fagudvalg og tillægsbevillinger.
  • Fagudvalg bemyndiges til at godkende omplaceringer mellem rammer inden for eget udvalg.
  • Administrationen bemyndiges til at foretage ændringer mellem delrammer inden for samme ramme under forudsætning af, at de politisk fastsatte rammebetingelser overholdes.


Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget:
  1. at godkende budgetopfølgning for Social- og Sundhedsudvalgets område

Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet:
  1. '
  2. at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.
    Ramme
    Omplace- ringer
    i kr.
    Tillægsbe- villinger
    i kr.
    342 Flygtninge
    5.166.000
    341 Sundhed
    500.000
    341 Sundhed
    -230.000
  3. at godkende de foreslåede ændringer vedr. budgetoverslagsårene jf. nedenstående tabel.
    Ramme
    2018
    2019
    2020
    2021
    341 Sundhed
    -230.000
    -230.000


  4. Beslutning
1. Tiltrådt.
2.- 3. Anbefalet.

Fraværende Betina Sølver Hansen (A) og Jonna Præst (O)




14. Demensdagcentret Holbohave - udvidet åbningstid.
27.00G00 - 2017/02123

Sagsfremstilling
Indledning
Social- og Sundhedsudvalget får sag om udvidet åbningstid på demensdagcentret Holbohave til beslutning.

Baggrund
Byrådet har i budgetaftalen 2017-2020 afsat 800.000 kr. hvert år i 2017, 2018 og 2019 til at dække udvidet åbningstid på Holbohave, således at der kan holdes åbent enten en hverdagsaften og/eller en weekenddag. Med udgangspunkt heri er de pårørende til borgere på Holbohave blevet spurgt om deres behov for og ønsker til udvidet åbningstid. Der er pt visiteret 32 borgere til tilbuddet med en belægningsprocent på 83.


Resultat af undersøgelse
Der er foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt de pårørende for at afdække dels behovet for udvidet åbningstid og dels i hvilket tidsrum, der ønskes længere åbningstid. Der er trods opfordringer fra bl.a. personalet på Holbohave om at udfylde spørgeskemaet, alene indkommet 8 besvarelser. Der foreligger dermed kun et begrænset grundlag at fastsætte den udvidede åbningstid på.

Besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen viser, at 4 er tilfredse med de eksisterende åbningstider og ikke umiddelbart har yderligere behov - disse bemærker dog, at behovet for udvidet åbningstid kan komme senere. For de 4 øvrige besvarelser er ønskerne til udvidet åbningstid fordelt ligeligt mellem 1 hverdag om aftenen og 1 weekend-dag i dagtimerne.

På baggrund af samtale med Holbohaves ledelse og personale samt kommunens psykologisk demensfaglige konsulent anbefales det at starte op med udvidet åbningstid en hverdagsaften pr. måned fra kl. 15-21. Argumentet for valg af en hverdagsaften samt tidspunktet er, at de pårørende vil kunne få en hel dags aflastning eller en friaften. Dette giver de pårørende flere valgmuligheder. Tilbuddet om udvidet åbningstid kan starte op den 1. marts 2017. Holbohave sikrer, at borgere, der ønsker at benytte den udvidede åbningstid, tilmelder sig fra gang til gang.

Behov
Behovet for udvidet åbningstid skønnes til en start ikke at være større end 1 gang pr. måned. Behovet vurderes dels efter 3 måneder via en ny spørgeskemaundersøgelse, som Holbohave gennemfører på et pårørendemøde og dels løbende i samråd med de pårørende, borgerne og Holbohaves personale og ledelse.
Derudover vil der være behov for ekstra kørsel til og fra Holbohaves tilbud om udvidet åbningstid. Gribskov Turist- og Handicapkørsel, der forestår kørslen, er informeret om, at åbningstiden pr. 1. marts udvides, og at der skal planlægges kørsel efter behov i samarbejde med Holbohave.

Evaluering
Efter ca. 3 måneders drift med udvidet åbningstid foretages en ny spørgeskemaundersøgelse blandt de pårørende og personalet ift evt. behov for yderligere åbningstid. Holbohave sikrer gennemførsel af undersøgelsen på et pårørendemøde. Derudover sker der en løbende vurdering af tilbuddet i samråd med de pårørende, borgerne og Holbohaves personale og ledelse. I evalueringerne indgår udover vurdering af behovet for udvidet åbningstid ift omfang og placering også vurdering af indhold/aktiviteter i forhold til brugernes ønsker.

Administrationens anbefaling
På baggrund af spørgeskemaundersøgelse og samtaler med Holbohaves ledelse og personale samt kommunens psykologisk demensfaglige konsulent anbefales det at starte op med udvidet åbningstid den 1. onsdag i måneden fra kl. 15-21 i forlængelse af den almindelige åbningstid. Tilbuddet starter op den 1. marts 2017. Derudover anbefales det, at der efter ca. 3 måneders drift med udvidet åbningstid foretages en ny spørgeskemaundersøgelse blandt de pårørende og personalet ift evt. behov for yderligere åbningstid.

Lovgrundlag
Lov om Social Service, LBK nr. 1270 af 24/10/16, §81.




Økonomi
Prisen pr. time for hverdagsaftener og/eller dagtimer lørdag er 1.750 kr. Det vil sige, at 1 hverdagsaften pr. måned fra kl. 15-21 koster 10.500 kr. Samme pris er gældende i dagtimerne om lørdagen. På årsbasis bliver prisen for 1 åben hverdagsaften om måneden dermed 126.000 kr.

Der er afsat følgende økonomi til udvidet åbningstid på Holbohave i budgetaftalen for 2017-2020:

Økonomi/år201720182019
Kr. 800.000800.000800.000

Som anført vurderes det løbende, om åbningstiden skal udvides yderligere med henblik på at få brugt de hertil afsatte midler.

Høring
Sagen har været til høring i Ældrerådet.

Ældrerådet, 30. januar 2017:
Ældrerådet finder, at det er uheldigt, at så få har svaret.
Pårørendekontakt bør snarest formaliseres i centerråd eller lignende.
Ældrerådet anbefaler, at man anvender alle de budgetterede 800.000 kr. ved at udvide åbningstiden med fire hverdagsaftener samt een lørdag om måneden. Detailplanlægningen, herunder dagenes åbningstider, overlades til demensgruppen og Holbohave.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:
  1. godkende, at åbningstiden på Holbohave udvides med 1 hverdagsaften pr. måned fra kl. 15-21.
  2. godkende, at behov for udvidet åbningstid evalueres efter 3 måneder i henhold til ovenstående blandt pårørende, borgere og personale udover den løbende vurdering.
Beslutning
1. Besluttet at åbningstiden udvides med 1 hverdagsaften hver uge fra kl 15 - 21, samt at aftenåbent også kan bruges af borgere, der er i målgruppen, men ikke er visiteret til at komme på Holbohave. Samtidigt skal der være åbent en weekend dag om måneden, hvor pårørende og brugere kan spise sammen i f.eks et cafearrangement. Der skal oprettes tilmelding til aften- og weekendåbent, så der kun holdes åbent ved behov.

2. Tiltrådt.

Fraværende Betina Sølver Hansen (A) og Jonna Præst (O)




15. Udmøntning af budgetaftalen vedr øget tilskud til pensionistforeninger
27.15G00 - 2017/00642

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget behandler sagen med henbilk på at beslutte udmøntning af de i budgetaftalen 2017 - 2020 afsatte 100.000 kr. til pensionistforeninger.

Sagens baggrund
Byrådet har i budgetaftalen for 2017 - 2020 afsat 100.000 kr. årligt i hele budgetperioden til et øget tilskud til pensionistforeninger til aktiviteter, der skaber livsglæde og fælles oplevelser og dermed forebygger ensomhed.

Social- og Sundhedsudvalget udmønter årligt i marts måned 369.000 kr til
pensionistforeninger og klubber via Lov og Social Service § 79. Midlerne gives som støtte til det frivillige ældreområde med et aktiverende og forebyggende sigte.
Midlerne tildeles af administrationen udfra en politisk besluttet tildelingsmodel: Der gives et grundtilskud til foreninger med en egenkapital på under 60.000 kr. De midler, der resterer, når grundtilskud til foreningerne er udbetalt, fordeles mellem foreningerne på baggrund af medlemsantal.

Administrationen anbefaler, at de i budgetaftalen årligt afsatte 100.000 kr. fordeles sammen med de eksisterende midler, der tildeles via § 79 til pensionistforeninger og klubber. De 100.000 kr. vil således blive uddelt sammen med de eksisterende § 79 midler i marts måned 2017.

Lovgrundlag
Lov om Social Service § 79.

Økonomi
Beløbet der uddeles til pensionistforeninger og klubber er i 2016 369.000 kr. Hvis Social- og Sundhedsudvalget tiltræder den fremlagte sag, vil det samlede beløb, som uddeles til pensionistforeninger og klubber, være på 469.000 kr.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at beslutte at,
  1. uddele de i budgetaftalen afsatte 100.000 kr. til pensionistforeninger og klubber sammen med de eksisterende midler i 2017 til pensionistforeninger og klubber via § 79 i Lov om Social Service.
  2. uddelingen af de 100.000 kr. til pensionistforeninger og klubber sker på samme måde som fremlagt i pind 1 i den resterende budgetperiode fra 2018 - 2020.
Beslutning
1. - 2. Tiltrådt.

Fraværende Betina Sølver Hansen (A) og Jonna Præst (O)




16. Grib livet: Økonomi 2017
29.09G00 - 2013/19248

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen til godkendelse af disponering af budgetmidlerne under Grib livet for 2017.

Budgetmidler under Grib livet i 2017
I Budgetaftale 2014-17 blev der afsat 0,5 mill. kr. i 2014, 1,0 mill. kr. i 2015 og 0,5 mill. kr. i 2016 under Social- og Sundhedsudvalget til programorganisationen. I Budgetaftale 2016-19 blev der afsat yderligere 0,5 mill. kr. i 2016, 1,0 mill. kr. i 2017 og 0,5 mill. kr. i 2018.

Med overførte midler fra 2015 var der 1,3 mill. kr. til rådighed under Grib livet i 2016. Midlerne blev anvendt på følgende poster:

Poster
Beløb
App'en Grib livet
46.100 kr.
Medlemskab af Sundby Netværket
42.000 kr.
Studentermedhjælp i 6 måneder
47.000 kr.
Fortsat ressourcer til programledelse af Grib livet, svarende til et årsværk
500.000 kr.
Fortsat implementering i 4 nærmiljøer
368.800 kr.
Kompetenceudvikling til forandringsagenter
150.000 kr.
Skilte og roll-ups til Boblberg
3.462 kr.
Rest af bevilgede midler til nærmiljøer fra 2014
146.000 kr.
I alt
1.303.362 kr.

I 2017 er der 1 mill. kr. til rådighed under Grib livet. Heraf er der på nuværende tidspunkt disponeret ca. 673.000 kr., som går til:

Poster
Beløb
Medarbejderindsats i stil med julekalenderen
20.000 kr.
Medlemskab af Sundby Netværket
42.000 kr.
60+ festival
25.000 kr.
Boblberg
76.000 kr.
Netværksmøder for sundhedsfremmeambassadører
10.000 kr.
Fortsat ressourcer til programledelse af Grib livet, svarende til et årsværk
500.000 kr.
I alt
673.000 kr.

Det betyder, at der resterer 327.000 kr. til rådighed i 2017 under Grib livet. Nogle af disse vil gå til implementering og trykning af det sundhedsfremme redskab, som udvikles ud fra resultaterne i de fire nærmiljøer.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at Social- og Sundhedsudvalget godkender den fremlagte disponering af midlerne under Grib livet i 2017.

Lovgrundlag
LBK nr. 1188 af 24/09/2016 om sundhedsloven § 119

Økonomi
Midlerne til Grib Livet er afsat under Budgetaftalen for 2014 - 2017 samt 2016 - 2019 og finansieres under ramme 341 Sundhed - Sundhedsfremme og tilskud.
Budget for 2017 udgør 1 mio kr. Ved godkendelse af de foreslåede tiltag vil der restere 327.000 kr i 2017.
Der er afsat yderligere 0,5 mill. kr. i 2018.

Bilag


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget
  1. at godkende den fremlagte disponering af midlerne under Grib livet i 2017.
Beslutning
1. Tiltrådt med bemærkning om at restmidlerne anvendes på indsatser som sættes igang i regi af sundhedspolitikken.

Fraværende Betina Sølver Hansen (A) og Jonna Præst (O)




17. Tilsynsrapport Skipperstræde
27.00G00 - 2016/15138

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen til orientering om gennemført uanmeldt driftsorienteret tilsyn på botilbuddet Skipperstræde. Udvalget skal desuden træffe beslutning om godkendelse af plan for opfølgning.

Baggrund
Tilsynsbesøget fandt sted den 9. august 2016. Besøget havde fokus på 6 af kvalitetsmodellens i alt 7 temaer, idet tema 6 Økonomi ikke indgik i tilsynet. Endvidere indgik kriterium om forebyggelse og håndtering af magtanvendelse ikke i tilsynet under tema 3 Målgruppe, metoder og resultater. Data er jf. gængs praksis i stedet overført fra tidligere tilsyn (februar 2015). Kommunen modtog tilsynsrapporten den 20. september 2016.

Kort om tilsynets kvalitetsmodel
Kvalitetsmodellen består samlet set af 7 temaer:
1: Uddannelse og beskæftigelse
2: Selvstændighed og relationer
3: Målgruppe, metoder og resultater
4: Organisation og ledelse
5: Kompetencer
6: Økonomi
7: Fysiske rammer

Der bedømmes ud fra følgende skala:
5. i meget høj grad opfyldt.
4. i høj grad opfyldt.
3. i middel grad opfyldt.
2. i lav grad opfyldt.
1. i meget lav grad opfyldt.

Hvis der ønskes en uddybning af de 7 temaer, henvises til beskrivelse af kvalitetsmodellen, der er vedlagt nærværende sag, men ikke udgør bilag til sagen.

Tilsynets overordnede vurderinger
Administrationen orienterer hermed Social- og Sundhedsudvalget om de væsentligste konklusioner fra tilsynsrapporten. Tilbuddets ledelse har udarbejdet en plan for opfølgning på de rejste opmærksomhedspunkter, og administrationen beder udvalget om at godkende den planlagte opfølgning på disse punkter.

Tilsynsrapporten er vedlagt som bilag.

Indledningsvist skal fastslås, at tilbuddet er godkendt. Socialtilsynet vurderer samlet set følgende (se bilag 1, s. 2-3):

"Socialtilsynet konkluderer, at Skipperstræde er et tilbud med fokus på borgernes trivsel og udvikling, og hvor pleje og omsorg vægtes højt.
Tilbuddet arbejder med at styrke det udviklingsorienterede arbejde med borgene med fokus på opsætning af mål og dokumentation af indsatsen. Socialtilsynet vurderer, at dokumentationsarbejdet udvikler sig, og at tilbuddet yderligere kan udvikle dette arbejde med fokus på opfølgning af mål og læringsperspektivet i dokumentationen. Det vurderes, at tilbuddet kan arbejde mere systematisk med metoder, så borgerne understøttes i at bruge deres ressourcer i hverdagen.

Der er en større bevidsthed om faglige tilgange end ved tidligere tilsyn, herunder arbejdet med neuropædagogik. En bevidsthed, som Socialtilsynet vurderer, er kommet med kompetenceudvikling og ledelsesmæssig understøttelse af medarbejderne med en faglig koordinator og en pædagogisk konsulent, som er tilknyttet tilbuddet.

Borgerne er i ekstern beskæftigelse eller har dagsprogrammer hjemme og er medinddraget i de aktivitetsmuligheder, der er i dagligdagen. Tilbuddet er anerkendende i forhold til borgernes ønsker og har fokus på vedligeholdelse af borgernes funktionsniveau. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet fortsat kan arbejde med at opsætte mål for dette arbejde.
Tilbuddet har fokus på fysisk og mental sundhed i en plejekrævende målgruppe.
Socialtilsynet konkluderer, at tilbuddet har en faglig kompetent ledelse, og at det faglige arbejde i dagligdagen understøttes med en faglig koordinator. Medarbejderne har såvel sundheds- som socialfaglige kompetencer og samarbejder i tværfaglige team. Der er fokus på at styrke det pædagogiske arbejde i tilbuddet.

Socialtilsynet konkluderer, at tilbuddets fysiske rammer overordnet set er velfungerende og tilgodeser borgernes behov og ønske om privatliv og fællesskab"

Nedenfor er opsummeret tilsynets vurdering af de 6 temaer, som indgik i det aktuelle tilsyn.

Uddannelse og beskæftigelse
Tema 1 får scoren 2.0, idet Socialtilsynet vurderer, at Skipperstræde understøtter borgernes beskæftigelse og dagtilbud, men at indsatsen kan styrkes ved at opstille konkrete mål for såvel de borgere, der benytter et dagtilbud såvel som for de borgere, der benytter det interne tilbud.
Der er udarbejdet et internt dags- og ugeprogram med aktivitet, der indeholder træning, terapi og aktiviteter med forskelligt relevant indhold. Socialtilsynet vurderer, at det interne beskæftigelsestilbud kan styrkes yderligere, ved at der opsættes konkrete mål for indsatsen.
Tilbuddet samarbejder med beskæftigelsestilbud og følger op på indsatsen.

Selvstændighed og relationer
Tema 2 får scoren 4.0, idet Socialtilsynet vurderer, at Skipperstræde understøtter borgernes sociale relationer ved at tilrettelægge aktiviteter og ture, hvor borgerne deltager i fællesskaber. Der samarbejdes med et tilbud i samme organisation, så borgerne har mulighed for flere relationer, og tilbuddet deltager i Projekt Teamtvilling, som understøtter handicappede borgeres deltagelse i idrætsbegivenheder og fællesskab.
Lokalområdet anvendes og tilbuddet har egen bus, som gør det muligt for borgerne, at komme rundt. Yderligere indgår i vurderingen, at borgerne har kontakt til pårørende og netværk, og at tilbuddet understøtter denne kontakt.
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet arbejder med borgernes selvstændighed via beskrivelse af mål, men ser at tilbuddet kan udvikle dette arbejde med indsatser, som yderligere understøtter borgernes brug af egne ressourcer.
Socialtilsynet anerkender, at meget af indsatsen handler om at vedligeholde borgernes kompetencer.
Socialtilsynet bemærker, at tilbuddet er i gang med at bruge IT-understøttende materiale og redskaber.

Målgruppe, metode og resultater
Tema 3 får scoren 3.7, idet Socialtilsynet vurderer, at Skipperstræde har en klar målgruppe, hvor borgerne mødes med en anerkendende pædagogisk og sundhedsfaglig tilgang, og hvor træning, ergoterapi og omsorg er central for tilbuddets metoder. Borgernes behov for pleje og omsorg vægtes højt, og hverdagen tilrettelægges ud fra borgernes behov og eventuelle ønsker. Arbejdet med pædagogiske tilgange er styrket, og Socialtilsynet vurderer, at en systematisk anvendelse af metoder vil kvalificere indsatsen yderligere.

Tilbuddet opstiller mål, dokumenterer indsatser i dagligdagen og udarbejder statusbeskrivelser, som dokumenterer positive resultater i indsatsen ud fra borgernes ønsker og visiterende kommuners mål for indsatsen. Dokumentationsarbejdet er blevet styrket og læringsperspektivet i indsatsen sker primært i en mundtlig opfølgningskultur. Socialtilsynet anbefaler, at tilbuddet har fokus på styrkelse af læringsperspektivet i dokumentation og en systematisk metodeanvendelse.
Tilbuddet er i gang med at implementere effektdokumentationsredskabet "FagligeKvalitetsOplysninger" (FKO), samt styrke viden om kommunikation, hvilket Socialtilsynet vurderer, vil have en positiv betydning for borgernes inddragelse og indflydelse.

Borgerne har et stærkt sundhedsfagligt behov med støtte fra sundhedsfaglige medarbejdere i tilbuddet. Tilbuddet sikrer borgernes trivsel ved at koordinere aftaler, gennemføre besøg samt forebyggelse ved kost, motion og træning for at vedligeholde funktionsniveauer.

På baggrund af oplysninger fra tilsyn fra 2015 vurderer Socialtilsynet, at tilbuddet forebygger magtanvendelser og overgreb med en hensynstagen til målgruppen og dens udfordringer, og i aktuelle sager håndterer tilbuddet overgreb ved at inddrage livshistorien og pårørende i afdækningen.
Socialtilsynet ser, at tilbuddet med fordel bør udfolde beredskabet for forebyggelse af overgreb, så medarbejderne er bekendt med eventuelle strategier og handlemuligheder.

Organisation og ledelse
Tema 4 får scoren 4.0, idet Socialtilsynet vurderer, at Skipperstræde har en kompetent ledelse med både social- og sundhedsfaglig baggrund og videreuddannelse i ledelse. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets målgruppe profiterer af ledelsens tværfaglige viden, og at den daglig drift tilgodeser borgernes behov.
Ledelsen tager afsæt i en anerkendende ledelsesstil, hvor medarbejderne inddrages, og der arbejdes med ansvar og delegering.
Socialtilsynet vurderer, at ledelsen har et udviklingsorienteret fokus på organisationen, hvor medarbejdere støttes i at udvikle arbejdet med borgerne i tæt samarbejde med tilbuddets faglige koordinator, pædagogisk konsulent og ledelsen. Ledelsen har haft fokus på udvikling af organisationen i forhold til de opmærksomhedspunkter, som Socialtilsynet stillede ved tilsyn i 2015 og den udvikling, de finder relevant i forhold til borgernes behov.
Socialtilsynet vurderer, at ekstern supervision ville kunne styrke udviklingen i tilbuddet yderligere.
Personalegennemstrømningen er høj, men sygefraværet lavt, hvilket ikke har givet anledning til nogle anbefalinger.

Kompetencer
Tema 5 får scoren 3.5, idet Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet har en tværfaglig sammensat medarbejdergruppe, som har relevant uddannelse og kompetencer i forhold til målgruppen, som kan tilgodese såvel det sundhedsfaglige som det socialfaglige arbejde med borgerne. Der er fokus på at udvikle det tværfaglige samarbejde ved, at faggrupper arbejder i teams med flerfaglighed.
Borgerne tilbydes kompenserende træning i form af ergoterapeutisk træning samt træning af fysiologiske problemstillinger.
Tilbuddets fokus er på borgernes vedligeholdelse af færdigheder og funktionsniveau. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet har styrket det pædagogiske fokus med ansættelse af flere pædagoger og skabt forum for udvikling af arbejdet med pædagogiske problemstillinger - et fokus, som Socialtilsynet vurderer, kan styrkes yderligere, for at borgerne støttes i at bruge de ressourcer de har. Socialtilsynet bemærker, at tilbuddet fremadrettet arbejder med at styrke kommunikation og arbejdet med dokumentation.

Fysiske rammer
Tema 7 får scoren 3.7, idet Socialtilsynet vurderer, at Skipperstræde har fysiske rammer, der understøtter målgruppens behov for egne boliger og for fællesrum, hvor de sociale relationer kan udvikles. Tilbuddet ligger i samme bygning som et plejecenter, hvor borgerne kan benytte forskellige aktiviteter og terapeutiske og træningsmæssige faciliteter.
Socialtilsynet vurderer samlet set, at tilbuddet har de fysiske rammer, som målgruppen profiterer af, og hvor borgerne kan anvende faciliteter, har kort gåafstand til indkøbsmuligheder og skøn natur, efter egne behov og ud fra deres formåen.
Socialtilsynet konkluderer, at tilbuddets fysiske rammer tilgodeser borgernes behov, og ledelse og medarbejdere arbejder på de forhold i de fysiske rammer, der skaber udfordringer for borgerne.

OpmærksomhedspunkterHvordan arbejder tilbuddet videre med opmærksomhedspunkterne?
1. Opsætning af konkrete mål, som understøtter beskæftigelse samt den systematiske dokumentation


2. Borgernes inddragelse i eget liv





3. Fortsat fokus på udvikling af faglige tilgange og metoder samt videndeling.
1. Mål om aktiviteter eller beskæftigelse skal fremgå af indsatsplan.
Medarbejdere undervises i, hvordan indsats og mål dokumenteres i Nexus .

2. Der gennemføres undervisning i forskellige kommunikationsmetoder, der kan understøtte borgernes mulighed for valg og inddragelse.
Løbende drøftelser på personalemøder.

3. Dette sker
- gennem arbejdet med indsatsplaner og implementering af FagligeKvalitetsOplysninger (FKO)
- gennem supervision, temadag og personalemøder
- ved at kontaktteamet mødes kontinuerligt, hvor indsatser drøftes samt fremlægges for kollegaer


Lovgrundlag
Lov nr 608 af 12/06/2013 om Socialtilsyn § 7

Økonomi


Bilag
SSU 08.02.17: Tilsynsrapport Skipperstræde september 2016 (dok.nr. 2016/15138 033)

Læsevejledning: Side 1-6 udgør bilag i sagen.
Interesserede kan læse hele tilsynsrapporten, der ikke udgør bilag til sagen.

Socialtilsynets Kvalitetsmodel (dok.nr. 2016/15138 010)
Læsevejledning: Interesserede kan læse om kvalitetsmodellen, der ikke udgør bilag til sagen


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:
  1. godkende plan for opfølgning på opmærksomhedspunkter


Beslutning
1. Tiltrådt.

Fraværende Betina Sølver Hansen (A) og Jonna Præst (O)





Efterretningssager

18. Tilsynsrapport Voksenstøtte: Gribskov Misbrugsbehandling
27.00G00 - 2016/15134

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen til orientering om gennemført anmeldt tilsyn på Gribskov Misbrugsbehandling m.h.p. regodkendelse også af den ambulante alkoholbehandling, idet alkoholbehandling først fra 2016 er omfattet af Lov om Socialtilsyn. Herunder orientering om, hvordan der er sikret opfølgning på tilsynets opmærksomhedspunkter.

Baggrund
Tilsynsbesøget fandt sted den 18. maj 2016. Besøget havde fokus på alle Kvalitetsmodellens 7 temaer, idet der var tale om en regodkendelse. Kommunen modtog tilsynsrapporten den 22. september 2016.

Kort om tilsynets kvalitetsmodel
Kvalitetsmodellen består samlet set af 7 temaer:
1: Uddannelse og beskæftigelse
2: Selvstændighed og relationer
3: Målgruppe, metoder og resultater
4: Organisation og ledelse
5: Kompetencer
6: Økonomi
7: Fysiske rammer

Der bedømmes ud fra følgende skala:
5. i meget høj grad opfyldt.
4. i høj grad opfyldt.
3. i middel grad opfyldt.
2. i lav grad opfyldt.
1. i meget lav grad opfyldt.

Hvis der ønskes en uddybning af de 7 temaer, henvises til beskrivelse af kvalitetsmodellen, der er vedlagt nærværende sag, men ikke udgør bilag til sagen.

Tilsynets overordnede vurderinger
Administrationen orienterer hermed Social- og Sundhedsudvalget om de væsentligste konklusioner fra tilsynsrapporten samt om, hvordan der er fulgt op på de rejste opmærksomhedspunkter.

Tilsynsrapporten er vedlagt som bilag.

Indledningsvist skal fastslås, at tilbuddet er godkendt. Socialtilsynet vurderer samlet set følgende (se bilag 1, s. 3-4):

"Kvaliteten understøttes af en faglig kompetent ledelse. Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddets leder har relevante formelle kompetencer og ledelseserfaring. Det er ligeledes socialtilsynets vurdering, at leders kompetencer både afspejler sig i forhold til drift- og personaleledelse og i forhold til det faglige niveau i den misbrugsbehandling, der i tilbuddet ydes overfor borgerne.
Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddets organisering og daglige drift er tilrettelagt på en sådan måde, at tilbuddets tildelte ressourcer anvendes bedst muligt. Socialtilsynets vurdering beror blandt andet på det seneste års styrkelse af det faglige fokus på dokumentation vedrørende mål- og delmålsbeskrivelse samt kontinuerlig ajourføring af behandlingsplaner og statusbeskrivelser. I samme forbindelse indgår det i socialtilsynets vurdering, at borgerne overfor tilsynet giver udtryk for at være hørt og medinddraget ved udarbejdelse af egne mål, behandlingsplaner og statusbeskrivelser. Det er socialtilsynets bedømmelse, at borgernes oplevede medinddragelse ligger i tråd med leder og medarbejderes tilgang og organisering af tilbuddets kerneydelser.
Endelig er det socialtilsynets vurdering, at tilbuddets centrale beliggenhed med gåafstand til offentlig transport er velegnet til formålet. Det er endvidere socialtilsynets vurdering, at tilbuddets fysiske rammer og faciliteter understøtter borgernes misbrugsbehandling og generelle trivsel og udvikling."

Nedenfor er opsummeret tilsynets vurdering af de 7 temaer, som indgik i det aktuelle tilsyn.

Uddannelse og beskæftigelse
Tema 1 får scoren 4.5, idet Socialtilsynet vurderer, at den samarbejdsform og model, der er opbygget mellem tilbuddets medarbejdere og medarbejdere i jobcentret, giver borgere med relevante forudsætninger gode muligheder for at opnå eller opretholde uddannelse eller beskæftigelse.

Selvstændighed og relationer
Tema 2 får scoren 3.0. Denne score er dog misvisende, se næste afsnit. Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddet i meget høj grad har fokus på betydningen af pårørendes eventuelle inddragelse i borgernes misbrugsbehandling.

Det bemærkes, at der i beregning af denne score kun indgår 2 indikatorer, hvoraf den ene tildeles scoren 5 ("Tilbuddet opstiller i samarbejde med borgerne konkrete, individuelle mål for borgernes sociale kompetencer og selvstændighed,og der følges op herpå"), mens den anden indikator vurderes irrelevant af tilsynet ift. et ambulant tilbud, som der jo her er tale om, og derfor i tilsynets metodik tildeles scoren 1. Den samlede score på 3 er således i dette tilfælde misvisende.

Målgruppe, metode og resultater
Tema 3 får scoren 4.7, idet Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet arbejder ud fra en klart defineret målgruppe og anvender faglige tilgange og metoder, som er relevante i forhold til målgruppen og tilbuddets målsætning.
Socialtilsynet vurderer endvidere, at tilbuddets indsats tager udgangspunkt i overordnede mål, som er realistiske set i forhold til borgernes situation og forudsætning.
Socialtilsynet konstaterer, at tilbuddet har fået etableret et nyt IT-system, og at der dokumenteres på en saglig forsvarlig måde. Det konstateres, at her afholdes forsamtaler og udarbejdes behandlingsplaner umiddelbart i forbindelse med borgernes visitering til tilbuddet.
Endvidere konstaterer socialtilsynet, at der i borgernes behandlingsplaner opstilles mål og delmålsbeskrivelser, og at her dokumenteres i forhold til borgernes opnåede resultater eller forestående udfordringer.

Organisation og ledelse
Tema 4 får scoren 4.9, idet Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets leder har relevante formelle kompetencer og ledelseserfaring. Det er socialtilsynets vurdering, at leders kompetencer både afspejler sig i forhold til drift- og personaleledelse og i forhold til det faglige niveau i den misbrugsbehandling, der i tilbuddet ydes overfor borgerne.
Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddets organisering og daglige drift er tilrettelagt på en sådan måde, at tilbuddets tildelte ressourcer anvendes bedst muligt. Socialtilsynets vurdering beror blandt andet på det seneste års styrkelse af det faglige fokus på dokumentation vedrørende mål- og delmålsbeskrivelse samt kontinuerlig ajourføring af behandlingsplaner og statusbeskrivelser.
I samme forbindelse indgår det i socialtilsynets vurdering, at borgerne overfor tilsynet giver udtryk for at være hørt og medinddraget ved udarbejdelse af egne mål, delmål, behandlingsplaner og statusbeskrivelser.
Det er socialtilsynets bedømmelse, at borgernes oplevede medinddragelse ligger i tråd med leders og medarbejderes tilgang og organisering af tilbuddets kerneydelser.

Kompetencer
Tema 5 får scoren 5.0, idet Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets medarbejdere besidder relevante kompetencer i forhold til borgernes støttebehov og den misbrugsbehandling, der ydes i tilbuddet.
Socialtilsynets bedømmelse beror på overensstemmelse mellem fremsendte oplysninger om uddannelsesbaggrund og kompetenceudviklingstiltag samt overensstemmelse mellem borgernes nuancerede beskrivelser og tilsynets iagttagelser under tilsynet. Endvidere ligger det til grund for socialtilsynets vurdering, at medarbejderne overfor tilsynet beskriver tilbuddets faglige tilgange og metoder i overensstemmelse med henholdsvis borgernes beskrivelser, oplysninger fra leder og oplysninger på Tilbudsportalen.

Økonomi
Tema 6 får scoren 3.3, idet Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet er økonomisk bæredygtigt, og at der overordnet betragtet er god sammenhæng mellem takst og de ydelser, borgerne modtager i tilbuddet.

Fysiske rammer
Tema 7 får scoren 5.0, idet Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets fysiske rammer er egnede til formålet. Det er et aktiv, at der i tilbuddets stueetage er indrettet et kontaktrum, hvori der er opstillet to computere med internetadgang til frit brug for tilbuddets borgere. Tilsynet finder de fysiske rammer lyse, pæne og imødekommende med pæne møbler og inventar i det hele taget. Der ses høj standard for indvendig rengøring og vedligehold.

OpmærksomhedspunkterHvordan har tilbuddet arbejdet videre med opmærksomheds-
punkterne
1. Socialtilsyn Hovedstaden gør opmærksom på, at såfremt tilbuddet til stadighed har overbelægning i forhold til de godkendte 30 pladser, vil der skulle søges om væsentlig ændring, således at godkendelsen afspejler de faktiske forhold.

2. Socialtilsynet har et opmærksomhedspunkt, som skal berigtiges hurtigst muligt: Tilbuddets indsatser indberettet på Tilbudsportalen stemmer ikke overens med ydelserne, der fremgår af budgetskemaet for 2016. Det vil sige ajourføring af økonomioplysninger på Socialstyrelsens Tilbudsportal under rubrikfeltet, Årsrapport.
1. Tilbuddet er godkendt til 44 pladser. Dette rettes i rapporten.






2. Opmærksomhedspunkt er berigtiget i umiddelbar forlængelse af tilsynet.



Lovgrundlag
Lov nr. 608 af 12. juni 2013 om socialtilsyn §§ 5, stk. 1, 4, stk. 1. nr. 2, § 6, §7 og § 12.

Bilag
Bilag SSU 08.02.17: Tilsynsrapport Voksenstøtte - Gribskov Misbrugsbehandling - september 2016 (dok.nr. 2016/15134 013 )

Læsevejledning: Side 1-6 udgør bilag i sagen.
Interesserede kan læse hele tilsynsrapporten, der ikke udgør bilag til sagen.

Kvalitetsmodel for Socialtilsyn (dok.nr. 2016/15134 011)
Læsevejledning: Interesserede kan læse om kvalitetsmodellen, der ikke udgør bilag til sagen.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:
  1. tage orienteringen om tilsynet til efterretning
  2. tage orienteringen om opfølgning på opmærksomhedspunkter til efterretning
Beslutning
1. - 2. Taget til efterretning.

Fraværende Betina Sølver Hansen (A) og Jonna Præst (O)




19. Tilsynsrapport Vega Botilbud og Dagcenter
27.00G00 - 2016/15137

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen til orientering om gennemført anmeldt driftsorienteret tilsyn på Vega Botilbud og Dagcenter, herunder orientering om hvordan der er sikret opfølgning på tilsynets opmærksomhedspunkter.

Baggrund
Tilsynsbesøget fandt sted den 11. august 2016. Besøget havde fokus på alle kvalitetsmodellens i alt 7 temaer, jvf. oversigten nedenfor. Kommunen modtog tilsynsrapporten den 22. september 2016.

Kort om tilsynets kvalitetsmodel
Kvalitetsmodellen består samlet set af 7 temaer:
1: Uddannelse og beskæftigelse
2: Selvstændighed og relationer
3: Målgruppe, metoder og resultater
4: Organisation og ledelse
5: Kompetencer
6: Økonomi
7: Fysiske rammer

Der bedømmes ud fra følgende skala:
5. i meget høj grad opfyldt.
4. i høj grad opfyldt.
3. i middel grad opfyldt.
2. i lav grad opfyldt.
1. i meget lav grad opfyldt.

Hvis der ønskes en uddybning af de 7 temaer, henvises til beskrivelse af kvalitetsmodellen, der er vedlagt nærværende sag, men ikke udgør bilag til sagen.

Tilsynets overordnede vurderinger
Administrationen orienterer hermed Social- og Sundhedsudvalget om de væsentligste konklusioner fra tilsynsrapporten samt om, hvordan der er fulgt op på de rejste opmærksomhedspunkter.

Tilsynsrapporten er vedlagt som bilag.

Indledningsvist skal fastslås, at tilbuddet er godkendt. Socialtilsynet vurderer samlet set følgende (se bilag 1, s. 3-4):

"Socialtilsynet konkluderer, at tilbuddet har arbejdet med udviklings- og opmærksomhedspunkter fra tilsyn i 2015 og stadig er i proces med dette.

Tillige konkluderer socialtilsynet, at borgerne trives i tilbuddet, hvor fokus for indsatsen er at kompetenceudvikle den socialpædagogiske indsats i forhold til at øge borgerens handlekompetencer. Borgerne mødes med faglige tilgange og metodevalg, som er inspireret af Kvalikombos menneskesyn og "Det kan nytte"-referencerammen. Disse tilgange suppleres med en række metoder og faglige tilgange herunder neuropædagogisk metode og screening og sansemotorisk metode, som der fortsat pågår implementering af i tilbuddets arbejde med borgerne.

Socialtilsynet konkluderer, at tilbuddet har modtaget bestillinger fra hovedparten af de visiterende kommuner. Der opsættes mål i forhold til beskæftigelse, selvstændighed og sociale relationer, men det fremgår ikke tydeligt, i hvilket omfang borgerne er inddraget i udarbejdelsen af målene. Den pædagogiske indsatsplan er under implementering i nyt journalsystem og fremstår ikke konsekvent og tydelig for alle borgere for så vidt angår, hvad de faglige mål er for det pædagogiske arbejde og borgernes udvikling. Desuden vurderer socialtilsynet, at tilbuddet kan have fokus på, at evalueringerne af mål og delmål noteres under den enkelte borger.
Tillige konkluderer socialtilsynet, at tilbuddet forebygger og håndterer eventuelle magtanvendelser og overgreb med relevant pædagogisk intervention, men at tilbuddet med fordel kan fortsætte arbejdet med at systematisere denne viden yderligere for at forebygge hændelser.

Endvidere konkluderer socialtilsynet, at tilbuddet ledes ansvarligt, professionelt og kompetent, og der er et strategisk fokus på implementering af tilgange og metoder og opmærksomhed på dokumentationen og implementering af nyt journalsystem.

Tilbuddet har en økonomi, som sikrer kvalitet for målgruppen.
For at sikre synlighed og gennemskuelighed for socialtilsyn og visiterende kommuner skal tilbuddet for budget 2017 sikre, at der er overensstemmelse med de opgivne differentierede takster og det opstillede budget.

I forhold til de fysiske rammer fremstår indretningen af både bo- og dagtilbud egnede til målgruppen, men botilbuddets gulv fremstår nedslidt, hvilket er begrundet i en forkert lakering af gulvene fra boligselskabets side. Der er aftalt udbedring med nye gulve i september 2016. Der er på enkelte områder begrænset adgang for borgerne i fællesrummet, hvilket tilbuddet med fordel kan have opmærksomhed på."

Nedenfor er opsummeret tilsynets vurdering af de 7 temaer, som indgik i det aktuelle tilsyn.

Uddannelse og beskæftigelse
Tema 1 får scoren 4.0, idet Socialtilsynet vurderer, at dagtilbuddet er organiseret med flere forskellige værksteder, så det imødekommer borgernes forskelligartede behov og forudsætninger, samt stimulerer borgernes udvikling med blandt andet tematiserede projekter. Dagtilbuddet har en række værkstedsmuligheder, gode fysiske rammer og en ugestruktur med forskellige aktivitetstilbud, som giver borgerne flere muligheder for at udnytte deres fulde potentiale. Dagtilbuddet er fleksibelt struktureret, så borgerne har mulighed for at skifte værksted på baggrund af interesse. Grupperne er sammensat ud fra, hvor borgernes behov bedst kan tilgodese. Socialtilsynet vurderer, at borgerne mødes anerkendende. Der er fokus på trivsel og aktiviteter.
Alle borgere fra botilbuddet er i Vegas interne dagtilbud, og socialtilsynet vurderer, at tilbuddet arbejder med fælles generelle mål for dag- og botilbuddets borgere. Dagtilbuddet har visiteret eksterne borgere, og for de eksterne borgere udarbejder dagtilbuddet selvstændige mål. Socialtilsynet vurderer, at dag- og botilbud kan arbejde med at synliggøre, i hvilket omfang borgerne er inddraget i målfastsættelsen og således mere specifikt med borgernes individuelle konkrete målfastsættelse for at udnytte deres fulde potentiale.

Selvstændighed og relationer
Tema 2 får scoren 4.3, idet Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet understøtter, at borgerne i så høj grad som muligt indgår i sociale relationer og lever et selvstændigt liv i overensstemmelse med egne ønsker og behov. Medarbejderne er gennemgående i bo- og dagtilbuddet, hvilket styrker kontinuitet og fokus, ligesom der er et stort engagement og indsigt i de enkelte borgeres behov, og der arbejdes med et individuelt perspektiv. Gennem de varierende aktivitetsmuligheder skabes mulighed for deltagelse i fællesskaber på tværs af bo- og dagtilbud, og borgerne styrker deres sociale kompetencer i samspil med hinanden i forskellige sammenhænge.

Socialtilsynet vurderer, at indsatser og aktiviteter i dag- og botilbud er rettet mod målet om at styrke relationer og selvstændighed. Den anerkendende tilgang til borgerne og medarbejdernes store engagement fremmer borgernes relationsdannelse. Brug af iPad styrker borgerne i kommunikation med dagtilbud og pårørende.

Vegas botilbud ligger i et parcelhuskvarter, som til tider kan give udfordringer i forhold til naboerne. Ledelsen har opmærksomhed herpå.
Det vurderes tillige, at tilbuddet støtter op om kontakt til netværk og familie bl.a. med traditionsbestemte arrangementer i bo- og dagcenterregi og dialogen med de pårørende.

Socialtilsynet vurderer endeligt, at der er løbende opfølgning på mål, og der laves status 2 gange årligt. Tilbuddet kan fortsat styrke det faglige arbejde ved at arbejde med den skriftlige dokumentation og årlige handleplaner og kan udvikle den opfølgende dokumentation af indsatsen i det elektroniske dokumentationssystem. Ligeledes kan det tydeliggøres, i hvilket omfang og hvordan borgeren er inddraget i opsætning af mål.

Målgruppe, metode og resultater
Tema 3 får scoren 3.5, idet Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet arbejder med udgangspunkt i en klar målgruppebeskrivelse, og at tilbuddet anvender faglige tilgange og metoder, der er relevante for målgruppen. Vega tager i den daglige støtte udgangspunkt i den enkelte borgers formåen og dagsform. Tilbuddet møder borgerne med en anerkendende tilgang og bruger metoder, som skaber struktur og genkendelighed for borgerne. Socialtilsynet konstaterer, at der er introduceret en række nye metoder og faglige tilgange, som er positive for borgernes udvikling, og disse er fortsat under implementering i medarbejdergruppen.

Tilbuddet har fyldige beskrivelser af borgernes behov for støtte i drejebøger, og mål følges op i håndskrevne mapper, og der udarbejdes pædagogiske indsatsplaner. Det er uklart, i hvilket omfang disse planer er udarbejdet i samarbejde med borgerne. Der opsættes mål og delmål, som løbende evalueres på teammøder og ved status hvert ½ år. Tilbuddet dokumenterer dagligt i en håndskreven mappe og samler op med status i elektronisk journalsystem hvert ½ år. Der foreligger §141 handleplaner eller opdaterede bestillinger fra hovedparten af de visiterende kommuner, og der ses eksempler på positive resultater for borgerne. Mål og delmål evalueres en gang årligt, når planen skal fornys.
Socialtilsynet vurderer, at den pædagogiske indsatsplan er under implementering i nyt system og for nuværende ikke fremstår konsekvent og tydelig for alle borgere for så vidt angår, hvad de faglige mål er for det pædagogiske arbejde og borgernes udvikling. Desuden vurderer socialtilsynet, at tilbuddet kan have fokus på, at evalueringerne af mål og delmål skrives ind under den enkelte borger.

Socialtilsynet vurderer ydermere, at tilbuddet forebygger og håndterer magtanvendelser og overgreb i tilbuddet, og at tilbuddet har fokus på en systematisk registrering af krads og overgreb. Det vurderes, at tilbuddet med fordel kunne systematisere denne viden yderligere for at forebygge disse episoder.
Tillige konkluderer socialtilsynet, at borgerne trives, søger fællesskabet, deltager i aktiviteter og er åbne om det, der interesserer dem. Der er opmærksomhed på at sikre borgerne medinddraget i hverdagen i tilbuddet. Fysisk og mental sundhed styrkes ved samarbejde med sundhedsvæsnet, pædagogisk fokus på produktion af egen frugt og grønt, og hjemmelavede produkter, samt mange tilbud om fysisk aktivitet.

Organisation og ledelse
Tema 4 får scoren 4.2, idet Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet har en hensigtsmæssig organisering, og ledelsen har relevant faglig og ledelsesmæssig baggrund, og at tilbuddet ledes professionelt. Ledelse og medarbejdere har udarbejdet en kompetenceudviklingsplan for perioden 2015-2017, som er styrende for kompetenceudviklingen på tilbuddet. Tillige vurderes, at ledelsen er nærværende og lydhør, og inddrager medarbejderne i relevante beslutninger og formår at skabe rammer, som er til gavn for den daglige indsats og sætter medarbejdernes personlige kompetencer i spil. Endvidere vurderes det, at ledelsen benytter sig af ekstern supervision, og medarbejderne har mulighed for ekstern supervision. Sygefravær er relevant begrundet, og personalegennemstrømning er ikke højere end på sammenlignelige tilbud.

Kompetencer
Tema 5 får scoren 4.0, idet Socialtilsynet vurderer, at medarbejderene besidder relevante kompetencer i forhold til målgruppens behov og tilbuddets metoder. Medarbejderne uddannes løbende i udvalgte indsatsområder, hvorunder sansemotorik, neuropædagogik og kvalikombo har været prioriteret.
Tillige vurderes, at Vega har fokus på at integrere flere initiativer parallelt, metoder og værktøjer, som skal implementeres for at højne det faglige arbejde i tilbuddene. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet med fordel fortsat kan udarbejde en handleplan for implementeringen af de forskellige initiativer, så der er klarhed over, hvornår de har gennemført og nået i mål med en implementering.

Økonomi
Tema 6 får scoren 2.8, idet Socialtilsynet vurderer, at Vega Boliger på det foreliggende grundlag har en bæredygtig økonomi, som giver mulighed for at yde den fornødne kvalitet til målgruppen. For at kunne afgøre fuldt ud om de økonomiske forudsætninger er tilstede, og der er sammenhæng mellem tilbuddets kvalitet og fastsatte takst, er der behov for yderligere specificering. Tilbuddet arbejder med en differentieret takstfastsættelse. I budget 2016 fremgår der kun en takst. For at sikre synlighed og gennemskuelighed for socialtilsyn og visiterende kommuner skal tilbuddet for budget 2017 sikre, at der er overensstemmelse med de opgivne differentierede takster og det opstillede budget.

Fysiske rammer
Tema 7 får scoren 3,7, idet Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets omgivelser, udformning, indretning, faciliteter og stand samlet set er velegnede samt hensigtsmæssige i forhold til tilbuddets målgruppe, og de understøtter indsatsens formål og indhold. Bo- og dagtilbuddets lokaler fremstår lyse og moderne.
Der er fra boligselskabets side planlagt reetablering af gulve i botilbuddet, da de er blevet ødelagt ved seneste lakering i 2015.
Ledelsen er opmærksom på problematik omkring opbevaring af personfølsomme oplysninger i fællesrum og vil drøfte dette nærmere i personalegruppen. Socialtilsynet ser, at tilbuddet har låse på køleskabe, skabe og til bryggers, hvilket for nogle borgere kræver, at medarbejderne kan låse dem ind. Det fremgår ikke, hvilke pædagogisk refleksioner der løbende gøres i forhold til borgernes begrænsede adgang til enkelte områder i boligen.
Socialtilsynet konstaterer, at Gribskov Kommune er ved at afdække forhold til botilbuddets juridiske grundlag.
Dagtilbuddet har plads til 15 borgere, og socialtilsynet vurderer, at tilbuddets mange værksteder giver udfoldelsesmuligheder ude og inde tilpasset borgernes behov og interesse. Beliggenheden i natur uden meget trafik giver mulighed for at færdes ude og være igang med mange forskellige aktiviteter. Der investeres løbende i nye aktivitetsmuligheder.

OpmærksomhedspunkterHvordan har tilbuddet arbejdet videre med opmærksomheds-
punkterne?
Tilbuddet skal sikre synlighed og gennemskuelighed for socialtilsyn og visiterende kommuner ved i budget 2017 at sikre, at der er overensstemmelse med de opgivne differentierede takster og det opstillede budget.

Socialtilsynet konstaterer, at Gribskov Kommune er ved at afdække forhold til botilbuddets juridiske grundlag.
Gennemskuelighed er sikret i forbindelse med fremlæggelse af budget 2017 på Tilbudsportalen, så de differentierede takster afspejles i både indtægter og indsatser.



Afdækningen er på plads i form af administrativ præcisering, og Socialtilsynet har formelt godkendt tilbuddets juridiske grundlag.


Lovgrundlag
LOV nr 608 af 12/06/2013 om Socialtilsyn § 7

Bilag
SSU 08.02.17:Tilsynsrapport Vega september 2016 (dok.nr. 2016/15137 015)

Læsevejledning: Side 1-7 udgør bilag i sagen.
Interesserede kan læse hele tilsynsrapporten, der ikke udgør bilag til sagen.

Socialtilsynets kvalitetsmodel (dok.nr.2016/15137 016)
Læsevejledning: Interesserede kan læse om kvalitetsmodellen, der ikke udgør bilag til sagen

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:
  1. tage orienteringen om tilsynet til efterretning
  2. tage orienteringen om opfølgning på opmærksomhedspunkter til efterretning
Beslutning
1. - 2.Taget til efterretning.

Fraværende Betina Sølver Hansen (A) og Jonna Præst (O).




20. Tilsynsrapport Gribskov Bo- og Støttecenter: Kobbelhusene - Gydevej 15
27.00G00 - 2016/15136

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen til orientering om gennemført driftsorienteret tilsyn på botilbuddet Kobbelhusene - Gydevej 15. Tilsynet formulerede ikke opmærksomhedspunkter i forbindelse med nærværende tilsyn.

Baggrund
Tilsynet bestod af både et uanmeldt besøg (31.10.16) og et anmeldt besøg (14.11.16). Formålet med tilsynet var opfølgning med fokus på områder fremsat i forbindelse med skærpet tilsyn, d.v.s. inden for rammerne af kvalitetsmodellens tema 3 Målgruppe, metoder og resultater, tema 4 Organisation og ledelse, og tema 5 Kompetencer. Derudover indgår også tema 7 Fysiske rammer i nærværende tilsyn, mens de øvrige temaer i kvalitetsmodellen ikke er berørt. Kommunen modtog tilsynsrapporten den 28. november 2016.

Kort om tilsynets kvalitetsmodel
Kvalitetsmodellen består samlet set af 7 temaer:
1: Uddannelse og beskæftigelse
2: Selvstændighed og relationer
3: Målgruppe, metoder og resultater
4: Organisation og ledelse
5: Kompetencer
6: Økonomi
7: Fysiske rammer

Der bedømmes ud fra følgende skala:
5. i meget høj grad opfyldt.
4. i høj grad opfyldt.
3. i middel grad opfyldt.
2. i lav grad opfyldt.
1. i meget lav grad opfyldt.

Hvis der ønskes en uddybning af de 7 temaer, henvises til beskrivelse af kvalitetsmodellen, der er vedlagt nærværende sag, men ikke udgør bilag til sagen.

Tilsynets overordnede vurderinger
Administrationen orienterer hermed Social- og Sundhedsudvalget om de væsentligste konklusioner fra tilsynsrapporten.

Tilsynsrapporten er vedlagt som bilag. Det bemærkes, at Socialtilsynet har indført et nyt layout på deres rapporter, men indholdet er det samme som tidligere og følger samme struktur.

Indledningsvist skal fastslås, at tilbuddet er godkendt. Socialtilsynet vurderer samlet set følgende (se bilag, s. 5):

"Socialtilsynet konkluderer, at tilbuddets ledelse har opstillet en strategiplan med udgangspunkt i flere af tilsynets påbud og disse fortsat følges.
Socialtilsynet vurderer overordnet, at den nye ledelse med en anden/ny tilgang, som tager udgangspunkt i borgerperspektivet med anerkendelse og refleksion af tilbuddets egen indsats, er ved at skabe en ændring i kulturen på tilbuddet, som borgerne profiterer af. Samtidig konkluderer socialtilsynet, at tilbuddet har behov for en tæt ledelse for at sikre stabilitet og kvalitet i tilbuddet, hvilket er tæt på at være gennemført ved tilførelse af nyansat daglig leder.

Tilbuddet er ved at implementere faglige metoder og tilgange, og der arbejdes på at kvalificere målarbejdet for borgerne. Socialtilsynet konkluderer, at forudsætningerne for at yde en kvalificeret indsats er forskellig i tilbuddet, og der er behov for ledelsesmæssig fokus for at højne kvaliteten i hele tilbuddet. Borgerne bliver i højere grad inddraget, og der er fokus på, hvordan de fysiske rammer målrettes borgernes behov. Tilbuddet har gjort flere tiltag for at minimere indgreb i selvbestemmelsesretten og sikre borgerne tilgængelige forhold.

Socialtilsynet konkluderer, at tilbuddet har arbejdet med udvikling af faglige kompetencer, stabilitet og større ansvar i det daglige hos medarbejdere. Det igangværende arbejde vil medføre større engagement og sikre, at kvalitet i indsatsen sker til gavn for borgerne.

Socialtilsynet vurderer, at den igangværende proces fordrer tid at implementere, men der spores mange vellykkede tiltag. Ligeledes er de pårørende nu en større og vigtig faktor i processen mod et så godt liv som muligt for borgerne."

Nedenfor er opsummeret tilsynets vurdering af de 4 temaer, som indgik i det aktuelle tilsyn.

Målgruppe, metode og resultater
Tema 3 får scoren 2.9 (seneste rapport fra juni: 2.9).
Socialtilsynet vurderer, at Kobbel-husene, Gydevej har arbejdet videre med de områder, som tidligere var omfattet af skærpet tilsyn. Tilbuddet har fokus på, at evt. borgere, som ikke kan sikres trivsel og kvalitet i tilbuddet, får andet tilbud. Socialtilsynet konstaterer, at de faglige metoder og tilgange, som er blevet tilegnet i årets første måneder, medvirker til at sikre trivsel hos borgerne, og fremadrettet kan resultere i en ønsket udvikling.
Socialtilsynet konkluderer, at tilbuddet har opmærksomhed på, at forudsætningerne for at yde en faglig kvalificeret indsats er forskellig, og der arbejdes på at højne kvaliteten i hele tilbuddet. Tilbuddet har arbejdet med opstilling og afgrænsning af målarbejdet.
Tilbuddets ledelse arbejder på at sikre, at den systematiske dokumentation bliver en del af den daglige praksis. Socialtilsynet vurderer, at der fortsat er et udviklingspotentiale i at skabe forståelse og mening for denne del af indsatsen i organisationen.
Kulturen i organisationen har været afspejlet i borgernes trivsel. Socialtilsynet vurderer, at indsatsen gennem det seneste halve år har båret frugt, og der ikke mindst via pårørendes udsagn om borgernes trivsel spores en større trivsel og glæde. Borgerne inddrages i sammenhænge, som giver mening og på områder, som optager dem i dagligdagen.
Tilbuddet arbejder i større grad med fokus på borgernes behov, hvilket har bevirket overvejelser og tiltag, som sikrer, at borgernes fysiske og mentale sundhed i højere grad tilgodeses.
Tilbuddet har fokus på forebyggelse af magtanvendelser og indgreb i selvbestemmelsesretten. Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet har gjort flere tiltag til at forebygge magtanvendelser. Socialtilsynet anerkender, at tilbuddet har opstillet værdisæt for at forebygge overgreb. Tilsynet vurderer, at tilbuddet kan arbejde med opstilling af beredskab, som dels beskriver procedure ved overgreb, dels giver redskaber til systematisk at understøtter forebyggelse og give mulighed for læring.

Organisation og ledelse
Tema 4 får scoren 3.3 (seneste rapport fra juni: 3.5).
Socialtilsynet vurderer, at afklaring af den overordnede ledelsesmæssige situation ved fast forankring af den konstituerede ledelse har medvirket til at stabilisere personaleforholdene på Kobbel-husene Gydevej. Den afklarede ledelsessituation har medført tryghed, markant større engagement og trivsel hos medarbejderne, hvilket sikrer større overskud til at varetage borgernes behov.
Socialtilsynet vurderer samtidig, at tilbuddet er udfordret ledelsesmæssigt, da tilbuddet har stort behov for en tæt ledelsesmæssig opfølgning på de initiativer, som er iværksat gennem det seneste år. Socialtilsynet vurderer, at det er afgørende for kvaliteten af den faglige indsats i tilbuddet, at den vakante stilling som afdelingsleder besættes, hvilket ledelsen er tæt på at have gennemført.
Personalegennemstrømningen er reduceret, og socialtilsynet vurderer, at ledelsen gennem tiltag med delegering af ansvar er ved at sikre rammer, som øger kvaliteten i tilbuddet.
Socialtilsynet anerkender ledelsens indsats ved fortsat at bevæge tilbuddet i rigtig retning efter en meget udfordrende tid.

Kompetencer
Tema 5 får overført scoren 3.0 (seneste rapport fra juni: 3.0).
Socialtilsynet vurderer, at Kobbel-husene, Gydevej arbejder på, at kvaliteten i tilbuddet højnes. Ledelsen har udarbejdet en strategiplan, som følges, og socialtilsynet konkluderer, at det er synligt, at de iværksatte tiltag bliver anvendt.
Socialtilsynet konstaterer, at medarbejdere, som har været under uddannelse, indarbejder såvel deres erfaring som den nye viden i deres praksis. Socialtilsynet vurderer, at der fortsat er behov for opmærksomhed på, at den nye viden også tilgår øvrige ansatte, og der afsættes tid til refleksion og implementering, så det giver forståelse og mening for de faglige tiltag hos alle, som støtter borgerne i tilbuddet.
Socialtilsynet konstaterer en kulturændring i tilbuddet, hvor der er større fokus på at drøfte de faglige tilgange med udgangspunkt i en etisk tilgang, hvor borgerne mødes med respekt for den enkeltes behov og forudsætninger.

Fysiske rammer
Tema 7 får scoren 3.0, idet Socialtilsynet vurderer, at Kobbel-husene på Gydevej har fysiske rammer, som både tager højde for målgruppen og understøtter indsatsens formål og indhold. Det moderne byggeri indeholder lyse faciliteter, selvstændige et- og to-værelses lejligheder med eget bad, fællesfaciliteter samt en stor anlagt sansehave.
Socialtilsynet konkluderer, at tilbuddet i øjeblikket ser på, hvordan rammerne indrettes, så de i højere grad er hjemlige og kan understøtte borgernes trivsel og udvikling.
Socialtilsynet konkluderer, at tilbuddet har iværksat mange tiltag for at give borgerne tryghed og samtidig tilpasse rammerne, så de er tilgængelige og kan understøtte borgernes daglige behov også for fysisk udfoldelse.

Lovgrundlag
LOV nr 608 af 12/06/2013 om Socialtilsyn § 7


Bilag
Bilag SSU 08.02.17: Tilsynsrapport Gydevej 15 - november 2016 (dok.nr. 2016/15136 029)

Læsevejledning: Side 1-6 udgør bilag i sagen.
Interesserede kan læse hele tilsynsrapporten, der ikke udgør bilag til sagen.

Kvalitetsmodel for Socialtilsyn (dok.nr. 2016/15136 012)
Læsevejledning: Interesserede kan læse om kvalitetsmodellen, der ikke udgør bilag til sagen

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at:
  1. tage orienteringen om tilsynet til efterretning
Beslutning
1. Taget til efterretning.

Fraværende Betina Sølver Hansen (A) og Jonna Præst (O)




21. Status på implementering af Velfærdsteknologi på Socialområdet
27.00G00 - 2014/32521

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget får sagen til orientering om status på implementering af velfærdsteknologi på socialområdet.

Social- og Sundhedsudvalget besluttede på møde den 28. september 2011 en langsigtet prioritering af midler til velfærdsteknologi og øremærkede 1 mio. kr. årligt fra Ældrepuljen i perioden 2012-2015. Den 4. juni 2014 besluttede Social- og Sundhedsudvalget at prioritere midlerne til velfærdsteknologi i Ældrepuljen til velfærdsteknologi på socialområdet. Den 17. august fik Social- og Sundhedsudvalget en kort orientering om konkret udmøntning af midlerne.

I denne sag gives en opfølgende status på implementering af teknologierne. Endelig evaluering foreligger senere.

Introduktion
Formålet med omprioriteringen af midlerne var at få afprøvet nye teknologier på socialområdet og vurdere dem ud fra fire forskellige parametre, som også er anvendt på ældreområdet. På Social- og Sundhedsudvalgets møde d. 7. maj 2014 blev det anbefalet, at der fortsat arbejdes ud fra disse allerede fastlagte principper for investeringer indenfor velfærds- og socialteknologi, jf. Social- og Sundhedsudvalgets møde d. 13. november 2013:

"Teknologierne skal fortsat understøtte et eller flere af nedenstående parametre:
    • Forbedre borgernes sundhed - herunder understøtte borgernes evne til at mestre egen livssituation samt styrke den mentale og fysiske sundhed". Dette kan bl.a. ske gennem kommunikationsteknologier, som kan styrke sociale netværk.
    • "Forbedre borgernes livskvalitet - herunder understøtte den daglige tryghed og sikkerhed, samt styrke borgernes selvhjulpenhed".
    • "Forbedre personalets arbejdsmiljø - gennem mindre nedslidning og øget motivation blandt medarbejderne". Dette skal være med til at sikre attraktive arbejdspladser, som giver lyst til at arbejde videre med området.
    • "Skabe større effektivitet - herunder optimere processer, så eksempelvis vente- og spildtid undgås, uden at det fører til reduceret kvalitet". Dette kan medvirke til at skabe ekstra tid til 'borger-nær service'.

Midlerne er anvendt som anbefalet, hvilket blev fremlagt for Social- og Sundhedsudvalget på møde d. 17. august 2016. Her følger status på implementering af de indkøbte teknologier:

Personlig hygiejne

Selvhjulpenhed og værdighed:
- 12 stk vasketoiletter til Gribskov Bo- og Støttecenter samt Vega
Vasketoiletter kan gøre borgere med visse funktionsnedsættelser helt eller delvist selvhjulpne, samt forbedre hygiejnen. 3 toiletter er installeret på Ahornparken. Der er løbende blevet fulgt op på teknologien på teammøder i de teams, der har fået installeret vasketoilet. Personalet oplever, at teknologien delvist har forbedret livskvaliteten hos borgerne, men oplever ikke en effektivisering af deres arbejde. Det har været vanskeligt for borgerne at se meningen med teknologien, og derfor har det ikke været nemt at tage den i brug. Teknologien har været i brug i ca. halvandet år. Som beskrevet i en tidligere sag, måtte man på Vega opgive at installere vasketoiletter, da der opstod udfordringer omkring potentielt farlige situationer med strøm og vand.

- 1 stk. Bestic Spiserobot og Edero armstøtte
Bestic spiserobot er designet til at hjælpe borgere, der ikke kan bruge armene, når de spiser. Den består af en elektrisk ske, der styres af borgeren med en knap. Spiserobotten har været afprøvet i ca. 5 måneder, hvor en fysioterapeut var ansvarlig for afprøvning og satte teknologien på dagsordenen til personalemøder. Spiserobotten var ikke nem at tage i brug, og de 2 borgere, som har prøvet den, valgte den med tiden fra. Det var for udfordrende at bruge den, og fratog dem den sociale del af måltidet, da de skulle bruge al energi på at få maden op på skeen og efterfølgende i munden. Teknologien førte derfor heller ikke til effektivisering for personalet, da den betød en ændring i deres arbejdsgang, hvor de nu skulle støtte borgeren i at bruge teknologien.
Armstøtten er blevet afprøvet i ca. 9 måneder af en enkelt borger på Kirkeleddet 8. Denne teknologi var en større succes, da personalet oplevede, at borgeren blev mere selvhjulpen, hvilket effektiviserede deres arbejde, samt forbedrede borgerens livskvalitet.

- 6 stk. Liftware bestik mod rystelser, inkl. gaffel og ske
Liftware er udviklet til at modvirke rystelser med op til 70 pct og gør det muligt at spise uden at spilde og uden hjælp. Liftware bestik er blevet afprøvet dels på Gribskov Bo og Støttecenter og dels af Aleris på borger i eget hjem. Desværre har man begge steder oplevet, at opladeren til teknologien forholdsvis hurtigt gik i stykker. De erfaringer, man har nået at gøre sig, har dog været positive. Borgeren bliver mere selvhjulpen, hvilket letter personalets arbejde. Desuden bliver borgeren mere selvstændig og socialt accepteret, når denne er i stand til at spise pænere. Det er med til at ændre på borgerens selvforståelse. Teknologien har været meget nem at tage i brug.

Effektivisering og bedre livskvalitet:
- Tena Identifi logger og bleer med chip til inkontinensudredning
TENA Identifi er et system, som registrerer en borgers vandladningsmønster igennem 72 timer, så man kan tilpasse kontinensplejen derefter. Tena Identifi er blevet afprøvet af Aleris på 3 ud af de 6 beboere, der bor på Skipperstræde, samt en enkelt beboer på Kirkeleddet. Der er blandt medarbejderne blevet udvalgt ansvarspersoner, som har stået for afprøvningen, og der er blevet fulgt op på møder. Personalet oplever, at teknologien har effektiviseret og lettet deres arbejde, samt ført til bedre livskvalitet hos borgerne. Der er dog ikke blevet opstillet egentlige effektmål i forbindelse med afprøvningen.
Der arbejdes videre med Tena Identifi på ældreområdet, hvor man med midler fra Værdighedspuljen har valgt at fortsætte abonnementet og afprøve teknologien på plejecenter Bakkebo.


Kommunikationshjælpemidler

Struktur og interaktion:
- 2 IBG skærme til Kobbel-Husene
IBG står for "Interaktiv Borger Guide" og er en kommunikationsplatform, der kan tilgås fra touchscreen og Ipad. I maj 2016 blev der etableret en arbejdsgruppe omkring de nye IBG skærme på Kobbel-Husene. Der er opstillet effektmål for brugen af skærmene, og udvalgt 2 tovholdere fra hvert team, som sparer med hinanden. Der bliver således både fulgt op på brugen af IBG på personalemøder og på sparringsmøder, hvor tovholderne mødes på tværs af teams. Teknologien er blevet en del af hverdagen, og alle beboere er blevet introduceret til IBG og motiveres til at være opsøgende og orientere sig på skærmene. Enkelte er selvstændigt i stand til at bruge teknologien i praksis. På sigt vil skærmene kunne erstatte forskellige informationer, som indtil nu har været placeret forskellige steder, og kan på den måde virke effektiviserende. Personalet oplever, at skærmene sætter en tryg ramme, som kan virke beroligende på beboerne. Desuden giver IBG nye muligheder for kommunikation og forbedrer samlet set beboernes livskvalitet.

Borgerinddragelse og evaluering:
- 24 Ipads til Voksenstøtte
De 24 Ipads er indkøbt til medarbejdere i Voksenstøtte, som netop har taget evalueringsværktøjet FIT i brug. De 24 Ipads er udleveret til medarbejderne, men ikke alle har taget dem i brug endnu. Det skyldes, at nogle medarbejdere ikke er vant til at bruge teknologier og heller ikke har haft egen arbejdscomputer før, og derfor skal have mere hjælp til at komme i gang. Evalueringsværktøjet FIT er derfor heller ikke taget i brug af alle medarbejdere, men der er udvalgt tovholdere, og en mindre arbejdsgruppe har afprøvet FIT på grupper af borgere - 5 borgere på Fabianhus og 8 i Støtte-kontakt. Det er kun i Misbrugsbehandlingen, at Ipads og FIT er en del af hverdagen for alle medarbejdere. Der bliver løbende fulgt op på brugen på diverse møder, og der er opstillet effektmål for brugen af Ipads og FIT.

Livskvalitet og relationsdannelse:
- 1 JustoCat til Vega
JustoCat er en terapi-robot-kat, som får borgeren til at slappe af og kan være et værdifuldt redskab til at forbedre relationen mellem borger og plejer. JustoCat har været i brug i 8 måneder på Vega. Der er udvalgt ansvarspersoner og holdes løbende møder, hvor der følges op på brugen. JustoCat er blevet afprøvet på 2 borgere, og der er beskrevet effektmål for hver enkelt, og der evalueres løbende på de 2 borgeres forløb. For den ene borger har JustoCat ført til effektivisering af personalets arbejde, da borgeren er faldet til ro, og personalet derfor har kunne bruge færre ressourcer på denne borger. Den anden borger har helt modsat ikke vist interesse for JustoCat, selvom han er blevet introduceret for den flere gange. Dette forløb er nu afsluttet, da det ikke lader til, at der er udsigt til positiv respons fra borgeren.

Sansestimulering og initiativ:
- 1 Rompa Aromapanel til Vega
Rompa aroma-panel er et sansestimulerende redskab, der har til formål at aktivere borgerne og give dem stimulerende oplevelser, hvilket er med til at forbedre deres mentale sundhed. Aromapanelet har været i brug på Vega i ca. 4 måneder. Der er udvalgt ansvarspersoner omkring afprøvning, og der bliver løbende fulgt op på møder. Teknologien er til dels blevet en del af hverdagen, og der er opstillet effektmål for 4 konkrete borgere og deres brug af teknologien. Desuden har 10 andre været i kontakt med teknologien mere løst.
Der har været visse udfordringer med at få aromapanelet til at fungere efter hensigten, og personalet har ikke oplevet en lettelse eller effektivisering af deres arbejde. Det er endnu svært at vurdere, hvorvidt panelet har en positiv virkning på borgernes livskvalitet.

Afprøvning af apps til øget struktur og selvhjulpenhed:
- 31 Ipads til Gribskov Bo- og Støttecenter
De 31 Ipads er indkøbt med henblik på at afprøve forskellige apps til de forskellige målgrupper, som Gribskov Bo- og Støttecenter rummer. De er fordelt mellem Ahornparken, Kobbel-Husene og Hjemmevejledningen. I alle teams er der udvalgt ansvarspersoner, som mødes på tværs og følger op løbende på fælles møder hver anden måned. I enkelte teams er den afprøvede app blevet en del af hverdagen, og nogle teams har opstillet effektmål for brugen. Ipads og apps har været i brug i 3-4 måneder af en til flere borgere i hvert team. Personalet oplever endnu ikke nogen effektivisering af deres arbejde, da det flere steder har krævet en del personaleressourcer at få borgeren til at bruge teknologien. Til gengæld ses forskellige gevinster, som bedre livskvalitet hos borger og bedre forståelse af borgerens dagligdag for personalet.

Lovgrundlag
LBK nr 1093 af 05/09/2013: Lov om social service, kap. 16 om personlig hjælp, omsorg og pleje §§ 83, 85, 86

Økonomi
SSU besluttede på møde d. 4. juni 2014 at afsætte de anbefalede 700.000 kr. til velfærdsteknologi på socialområdet, og dertil hæve det samlede beløb med yderligere 200.000 kr. til 900.000 kr. Dog blev det ikke specificeret, hvor de ekstra 200.000 kr. specifikt skulle anvendes.

Psykiatriområdet:
120.000 kr. anbefalet afsat.
98.000 kr. brugt.



Personlig hygiejne:
200.000 kr. anbefalet afsat.
270.000 kr. brugt.

Kommunikationshjælpemidler:
380.000 kr anbefalet afsat.
426.000 kr. brugt.

I alt 794.000 kr. brugt.

Der er i 2015 i alt brugt 794.000 kr ud af de 900.000. De resterende midler er ikke overført til 2016.
Deltagelse i projekt "National database for social IT" under SUS udløste en godtgørelse for udgifter til projektdeltagelse på 50.000 kr. fra A.P. Møller Fonden.
Der er i 2016 brugt 47.708,90 kr. ud af de 50.000 kr. fra SUS.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at
  1. tage orienteringen om implementering af velfærdsteknologi på socialområdet til efterretning.
Beslutning
1. Taget til efterretning.

Fraværende Betina Sølver Hansen (A) og Jonna Præst (O)





Sager behandlet på lukket møde:
12 Madservice - genetablering af borgeres frie valg; når Det Danske Madhus overtager Din Private Kok

Social- og Sundhedsudvalget bad administrationen om at arbejde videre med genetablering af det frie valg udfra forskellige modeller og fremlægge en sag om dette til Byrådet via Social- og Sundhedsudvalget.


Mødet startet:
03:37 PM

Mødet hævet:
06:00 PM

Tilbage

Se kommende møder i de politiske udvalg i mødekalenderen

Dagsordener til alle møder lægges på hjemmesiden senest 4 hverdage før mødeafholdelse. 
Protokoller lægges på om aftenen dagen efter mødet.

Protokoller for møder før 2013 kan fås ved henvendelse til Gribskov Arkiv.

Byrådsmøder

Byrådets møder er offentlige, men enkelte sager kan besluttes behandlet for lukkede døre.
Dagsordenen er tilgængelig i papirudgave for borgerne i Byrådssalen.

Den sidste spørgetid i denne byrådsperiode blev afhold 4. september 2017. Læs mere om spørgetid

Byrådsmødet afholdes på Gribskov Rådhus, Rådhusvej 3, Helsinge. 

Optagelse af billede og lyd under Byrådets møde kan tillades efter konkret og forudgående aftale med borgmesteren.