Dagsordener og referater

Du kan finde alle dagsordener og referater fra byråd, fagudvalg og råd ved at søge herunder.

Se hvilke fagudvalg der er aktive

Byråd

Onsdag den 10-01-2018 kl. 08:00

Tilbage

Indholdsfortegnelse

4. Godkendelse af dagsorden

Sagsnummer: 00.22.04-G01-2-18


Administrationen indstiller til Byrådet
  1. at godkende dagsorden

Sagsfremstilling
Forud for byrådets møder udsendes en dagsorden med det fornødne materiale til bedømmelse af de sager, der skal optages på dagsorden.

Lovgrundlag
LBK nr. 318 af 28.03.2017 (kommunestyrelsesloven) § 8

Beslutning
1. Godkendt inklusive tillægsdagsorden (punkt 8 om indkaldelse af stedfortræder for Kim Valentin).
 
Fraværende: Kim Valentin (V)

5. Vederlag til Byrådet

Sagsnummer: 81.14.00-P00-1-18


Resume
Sagen handler om beslutning af konkrete vederlag for Byrådet i Gribskov Kommune i perioden 2018-2021.
 

Borgmesteren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet
  1. at beslutte udvalgsvederlag, som det er anført under punkt 3
  2. at beslutte procentsats for vederlag til 1. og 2. viceborgmester, hvorved 1. viceborgmester modtager 7% og 2. viceborgmester 3% af borgmestervederlaget
  3. at beslutte, at merudgiften på 1,4 mio. kr. finansieres af kassebeholdningen.
 

Historik
Økonomiudvalgets beslutning den 10.01.2018
 
1. – 3. Økonomiudvalget sender sagen videre til behandling i Byrådet uden anbefaling.
 

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Byrådet med henblik på beslutning af konkrete vederlag for Byrådet i Gribskov Kommune i perioden 2018-2021.
 
I en anden sag på denne dagsorden forelægges Gribskov Kommunes styrelsesvedtægt til behandling. I styrelsesvedtægten indgår blandt andet beslutning om størrelsen af vederlag til formænd og næstformænd for de stående udvalg og formandsvederlag til formanden for Børn- og Ungeudvalget.
 
1. Vederlag, som besluttes på denne dagsorden
 
Byrådet skal beslutte følgende vederlag:
  • Udvalgsvederlag til medlemmerne af Økonomiudvalget og af de i styrelsesvedtægten nedsatte stående udvalg
  • Udvalgsvederlag til et medlem af Børn- og Ungeudvalget
  • Vederlag til § 17, stk. 4 udvalg (formands- og evt. næstformandsvederlag og udvalgsvederlag)
  • Byrådets 1. viceborgmester og evt. 2. viceborgmester.
 
Byrådet besluttede den 29.4.2013 (pkt. 68) at kunne anvende den fulde vederlagsramme, som udgør 305 % af vederlaget til borgmesteren jævnfør vederlagsbekendtgørelsens § 7.
 
Den 1. januar 2017 trådte en ny vederlagsbekendtgørelse i kraft, jævnfør bek. nr. 530 af 9. december 2016. Vederlagsbekendtgørelsen indebar blandt andet, at alle landets borgmestre obligatorisk steg 31,4 % i løn. I den forbindelse besluttede Byrådet den 30.1.2017, at der ikke skulle anvendes den fulde vederlagsramme på 305 %, således at vederlag blev fastholdt på det samme niveau (beløb).
 
Dagsordenspunktet tager udgangspunkt i, at der anvendes den fulde vederlagsramme på 305 %.
 
2. Vederlag som besluttes i styrelsesvedtægten
 
Vederlag til formand og næstformand af de stående udvalg. Formandsvederlag udgør i alt 146 % og næstformandsvederlag udgør i alt 28 % af vederlaget til borgmesteren. Vederlaget for Formanden for Børn- og Ungeudvalget udgør 7 % af vederlaget til borgmesteren.
 
3. Forslag til udvalgsvederlag og vederlag til § 17, stk. 4 udvalg
 
Jævnfør vederlagsbekendtgørelsens § 7, stk. 8 og stk. 9, skal Byrådet fastsætte et samlet vederlag til hvert af de stående udvalg. Udvalgets vederlag skal derefter fordeles ligeligt mellem udvalgets medlemmer.
 
I skemaet nedenfor er indsat forslag til konkrete vederlag.
 
Af hensyn til overblikket er der i skemaet også indsat vederlag til for- og næstformænd i stående udvalg samt til formanden for Børn- og Ungeudvalget, som de fremgår af udkastet til styrelsesvedtægten til 2. behandlingen.
 
1. Vederlag fastsat i styrelsesvedtægten
Beløb i alt afrundet i hele kr.
Formandsvederlag til 7 nedsatte stående udvalg i alt 146 % af vederlaget til borgmesteren
1.465.538 kr.
Formandsvederlag til Børn- og Ungeudvalget 7 % af vederlaget til borgmesteren
70.266 kr.
Næstformandsvederlag til 7 stående udvalg 28 % af vederlaget til borgmesteren
281.062 kr.
Næstformandsvederlag til økonomiudvalget 4 % af vederlaget til borgmesteren
40.152 kr.
Samlet jævnfør styrelsesvedtægten
 
1.857.018 kr.
2. Udvalgsvederlag
 
Udvalgsvederlag til økonomiudvalget, samt stående udvalg med 7 medlemmer 26.400 kr. pr. år.
 
Udvalgsvederlag til øvrige udvalg med 5 medlemmer 21.600 kr. pr. år.
 
Udvalgsvederlag til medlemmet af Børn- og Ungeudvalget 21.600 kr. pr. år
 
I alt
 
Antal udvalgsposter (medlemmer i udvalget uden for- og næstformand):
Økonomiudvalget = 7
Erhverv- og Beskæftigelse = 5
Børn og Familie = 5
Kultur, Idræt og Oplevelsesøkonomi = 5
Udvikling, By og Land = 5
Forebyggelse, Social og Sundhed = 3
Miljø, Klima og Kyst = 3
Ældre og Omsorg = 3
Børn- og Ungeudvalget = 1
 
712.800 kr.
 
 
194.400 kr.
 
21.600 kr.
 
928.800 kr.
3. Temaudvalg § 17, stk. 4 udvalg - 5 medlemmer
 
Formandsvederlag 12 % af vederlaget til borgmesteren
 
Næstformandsvederlag 4 % af vederlaget til borgmesteren
 
Udvalgsvederlag til 3 medlemmer (3 x 21.600 kr.)
 
 
Samlet for temaudvalget
 
 
 
120.455 kr.
 
40.152 kr.
 
64.800 kr.
 
 
225.407 kr.
Udmøntet vederlag i alt (295,98 %)
 
3.011.255 kr.
Rest (5,02 %)
50.343 kr.
 
4. 1. og 2. viceborgmester for Byrådet (næstformænd)
 
Byrådet skal jævnfør styrelsesvedtægtens § 1, stk. 2, vælge en 1. og 2. viceborgmester.
 
Efter vederlagsbekendtgørelsens § 12, stk. 1, må det samlede vederlag ikke overstige 10 % af vederlaget til borgmesteren. Byrådet kan således beslutte en procentfordeling af vederlaget mellem 1. og 2. viceborgmester eller beslutte, at det alene er 1. viceborgmesteren, der modtager vederlag.
 
Byrådet skal inden for den anførte ramme (10 %) beslutte størrelsen af vederlaget i procent til 1. viceborgmesteren eller procentfordelingen mellem 1. og 2. viceborgmesteren.
 
5. Om Byrådets beslutning om vederlag
 
Byrådets beslutning om udvalgsvederlag, vederlag til 1. og 2. viceborgmester, samt vederlag til § 17, stk. 4 udvalg træffes forud for et kalenderår og med virkning for mindst et regnskabsår ad gangen.
Der gælder dog særlige regler i forbindelse med Byrådets beslutning forud for det kalenderår, hvor et nyvalgt byråd tiltræder. Det nye Byråd vil i første kvartal 2018 kunne træffe en ny beslutning.
 
6. Nærmere om § 17, stk. 4 udvalg
 
Byrådet har kompetence til at nedsætte § 17, stk. 4 udvalg, herunder fastsættelse af nærmere rammer for udvalgets virker og udpegning af medlemmer. Her handler det alene om vederlag til evt. temaudvalg, som Byrådet kan oprette i løbet af funktionsperioden.
 
7. Behandlingsforløb
 
Økonomiudvalget behandler sagen på et ekstraordinært møde den 10. januar 2018 og anbefaling fra Økonomiudvalget forelægges for Byrådet på mødet samme dag.
 
 
 

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse (LBK nr. 318 af 28. marts 2017)
 
Lovbekendtgørelse nr. 1530 af 09.12.2016 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv (vederlagsbekendtgørelsen), §§ 7 og 12.
 

Økonomi
Byrådet besluttede i forbindelse med ændringen af styrelsesvedtægten ultimo december 2016, samt behandlingen af vederlag som følge af stigningen i vederlaget til borgmesteren fra 1. januar 2017, ikke at anvende den fulde ramme til vederlag på 305 %. Hvis byrådet i forbindelse med denne sag, beslutter at anvende den fulde ramme til vederlag på 305 %, så vil det medføre et merforbrug på 1,4 mio. kr. årligt. Merudgiften foreslås finansieret via kassebeholdningen.
 

Beslutning
1.
 
For: G, Ø, A (12)
Imod: V, C, O (11)
 
Indstillingen tiltrådt.
 
2. Tiltrådt.
 
3.
 
For: G, Ø, A (12)
Imod: V, C, O (11)
 
Indstillingen tiltrådt.
 
 
Fravær og stedfortræder: Kim Valentin (V) fraværende. Sean Crawford (V) deltog som stedfortræder for Kim Valentin.
 

6. Ny styrelsesvedtægt for Byrådet i Gribskov Kommune

Sagsnummer: 00.22.00-A01-1-18


Resume
Sagen handler om vedtagelsen af styrelsesvedtægt for Byrådet i Gribskov Kommune

Borgmesteren indstiller til Økonomiudvalget at anbefale Byrådet
at videresende forslag til styrelsesvedtægt til 2. behandling i Byrådet

Historik
Økonomiudvalgets beslutning den 10.01.2018
 
1.Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at sende sagen til 2. behandling
 

Sagsfremstilling
Baggrund
De nærmere regler om en kommunes styrelse, herunder antal af stående udvalg, antal af udvalgsmedlemmer, udvalgenes opgaveportefølje og størrelsen af vederlag, skal fastsættes i en styrelsesvedtægt. Dette følger af lov om kommunernes styrelse § 2, stk. 2.
 
Forslag til styrelsesvedtægt kræver to behandlinger i Byrådet med mindst seks dages mellemrum og vedtages ved et simpelt flertal.
 
Gribskov Kommunes Byråd har på sit konstituerende møde den 4. december 2017 besluttet, at konstituere sig med 7 stående udvalg. Derfor forelægger administrationen forslag til ny styrelsesvedtægt til behandling i Byrådet.
 
Ny styrelsesvedtægt
Forslag til styrelsesvedtægt for perioden 2018-2021 er vedhæftet denne sag som bilag 1. De væsentligste ændringer i forhold til styrelsesvedtægten vedtaget den 3. april 2017 (jævnfør bilag 2) omfatter følgende:
 
  • ændringer i de stående udvalg, herunder deres opgaveportefølje
  • antal medlemmer
  • vederlag.
 
Vedtagelsen af styrelsesvedtægten er en forudsætning for, at de stående udvalg kan påbegynde deres virke.
 
Vederlag
Vederlag til udvalgsformænd og næstformænd er ændret jævnfør kapitel VI i styrelsesvedtægten.
 
Vederlag til formanden for udvalget Erhverv og Beskæftigelse (tidligere Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget) er steget fra 13,7 % til 22 % af vederlaget til borgmesteren.
 
Vederlag til formanden for udvalget Børn og Familie (tidligere Børneudvalget) er steget fra 15,25 % til 22 % af vederlaget til borgmesteren.
 
Vederlag til formanden for udvalget Kultur, Idræt og Oplevelsesøkonomi (tidligere Kultur-og Idrætsudvalget) er steget fra 13,7 % til 22 % af vederlaget til borgmesteren.
 
Vederlag til formanden for udvalget Udvikling, By og Land (tidligere Plan- og Miljøudvalget) er steget fra 15,25 % til 22 % af vederlaget til borgmesteren.
 
Vederlag til formanden for udvalget Forebyggelse, Social og Sundhed (tidligere Social- og Sundhedsudvalget) er steget fra 16,75 % til 22 % af vederlaget til borgmesteren.
 
Vederlag til formanden for udvalget Miljø, Klima og Kyst (tidligere Teknisk Udvalg) er steget fra 15,25 % til 18 % af vederlaget til borgmesteren.
 
Vederlag til formanden for udvalget Ældre og Omsorg (nyt udvalg) er 18 % af vederlaget til borgmesteren.
 
Vederlag til næstformand er i alle de stående udvalg steget fra 2,4 % til 4 % af vederlaget til borgmesteren.
 
Vederlag til næstformanden for Økonomiudvalget er nyt og er på 4 % af vederlaget til borgmesteren.
 
Vederlag til formanden for Børn- og Ungeudvalget er steget fra 5,35 % til 7 % af vederlaget til borgmesteren.
 
Udover de vederlag, som skal indgå i styrelsesvedtægten, og som behandles i denne sag, skal Byrådet beslutte
  • udvalgsvederlag for medlemmer af Økonomiudvalget, de stående udvalg, Børn- og Ungeudvalget
  • vederlag til evt. § 17, stk. 4-udvalg til for- og næstformandsvederlag og udvalgsvederlag
  • vederlag til 1. og evt. 2. viceborgmesteren (disse vederlag skal ikke indeholdes i 305 % rammen, men må tilsammen højst udgøre 10% af vederlaget til borgmesteren.
 
Sag herom forelægges for Byrådet til beslutning.
 
Behandlingsforløb
Økonomiudvalget behandler sagen på et ekstraordinært møde den 10. januar 2018. Anbefaling fra Økonomiudvalget forelægges for Byrådet på mødet samme dag. 2. behandling af styrelsesvedtægt er planlagt til at finde sted fredag den 19. januar 2018 på et ekstraordinært byrådsmøde.
 

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse (LBK nr. 318 af 28. marts 2017) § 2 stk. 2
Lovbekendtgørelse nr. 1530 af 09.12.2016 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv (vederlagsbekendtgørelsen) §§ 7 og 12

Økonomi
Forudsat godkendelse af sagen om vederlag vil den samlede merudgift udgøre 1, 4 mio. kr. Der søges tillægsbevilling finansieret af kassebeholdningen til dækning af merudgifterne.

Beslutning
1. Sagen videresendt til 2. behandling, og administrationen skal arbejde videre med bemærkninger givet på mødet.
 
For: G, Ø, A (12)
Imod: Ingen (0)
Undlod at stemme: V, C, O (11)
 
Fravær og stedfotræder: Kim Valentin (V) fraværende. Sean Crawford (V) deltog som stedfortræder for Kim Valentin.

Bilag

7. Meddelelser

Sagsnummer: 00.22.04-G01-4-18


Sagsfremstilling
Hvis der er mødemeddelelser eller anden form for orientering bliver det behandlet under dette punkt.

Administrationen indstiller til Byrådet
  1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning
Tidspunktet for mødestart: kl. 08.07. Tidspunktet for mødeslut: kl. 09.31.
 
Det næste ekstraordinære byrådsmøde er fredag den 19. januar kl. 8.00, efterfulgt af byrådets heldagsseminar på Esrum Kloster.
 
Materiale til KØF (kommunaløkonomiskforum) omdelt til deltagerne.
 
 
 
Orienteringen taget til efterretning.
 
Fravær og stedfortræder: Kim Valentin (V) fraværende. Sean Crawford (V) deltog som stedfotræder for Kim Valentin.
 

Tilbage

 

 

Angående video og spørgetid på byrådsmøder

 

Hvornår kan jeg se dagsordenen for møderne?

Dagsordener til alle møder lægges på hjemmesiden senest 4 hverdage før mødeafholdelse. 
Protokoller lægges på om aftenen dagen efter mødet.

Hvor finder jeg tidligere møder?

Protokoller for møder 2013-2017

Protokoller for møder før 2013 kan fås ved henvendelse til Gribskov Arkiv.

Se kommende møder i de politiske udvalg i mødekalenderen